Til Kvinden.

Den, som bevæger Vuggen, regerer Verden.

(Asworth.)

Høflighed i Hjemmet. Høflighed tiltrænges intet Steds mere end i Hjemmet og er maaske intet Steds sjeldnere at finde. Hvor man er rigtig godt kendt med hverandre, der er en Tilbøjelighed til at slippe sin Egenkærlighed lidt mere løs, end man gør, naar der er Fremmede til Stede. Mange Mennesker, som er venlige og høflige i Selskab, er ligegyldige og hensynsløse mod dem, de elsker højest. Det er sagt: „Høflighed bestaar i bitte smaa Opofrelser”. Intet kan i alt Fald saaledes sikre Fred og Harmoni i Familiekredsen, som naar alle er villige til at gøre smaa Opofrelser for hverandre. Ved at se de store gøre det, lærer Børnene det uden videre, og hvad de saaledes lærer i Barndommen, bliver snart Natur hos dem og til uberegnelig Velsignelse for dem selv og andre gennem Livet. Høflighed og Venlighed taber aldrig sin Tiltrækning, medens alle beregnede Efterligninger deraf kun er at foragte.

(„Kvinden og Hjemmet”.)

Vær ikke bange for lidt Fornøjelse hjemme. Vær ikke bange for lidt Solskin, selv om Gulvtæppet skal falme. Og kvæl ikke en uskyldig Latter af Frygt for, at de gamle støvede Edderkoppespind oppe under Taget skal falde ned. Dersom du vil ødelægge dine Børn, saa lad dem forstaa, at al Fornøjelse skal lades udenfor, naar de træder over Hjemmets Tærskel. Naar Hjemmet saa til sidst blot bliver betragtet som et Sted, hvor man spiser, drikker og sover, er Begyndelsen gjort til et Liv, der vil ende paa Restavrationer eller Spillehus og bringe Forældrene mangen en søvnløs Nat. Og dog er Forældrenes Trangsyn og Sneverhjertethed den Udsæd, der bringer en slig sørgelig Høst. Unge Folk maa have Fornøjelse, - Selskabelighed er en Livsbetingelse for dem. Og dersom de ikke finder den hjemme hos Fader og Moder, vil de søge den andet Steds, hvor den ikke bør søges. Lad Hjemmet være lyst. Lad Børnene kunne sige, naar de samles med Venner og Bekendte: „Hjemme er det dog bedst”.

(„Reform”.)