« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 21. januar 1913
Fortrolig! Udsendt d. 24. Februar 1913 Udskrift af Protokollen for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Den 21. Januar 1913 Kl. 2 afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse. Mødt var Damerne Berg, Berg-Nielsen, Carstensen, Hostrup, Knudsen, Lemche, Olsen, Elisa Petersen, Riising-Rasmussen, Stampe Feddersen og Tolderlund samt Herrerne: Jørgen Berthelsen, Esmann og Munch-Petersen. - Desuden var Æresformanden og Th. Daugaard tilstede. - Helene Berg valgtes til Dirigent. Dagsorden. 1. Forsikringsspørgsmaalet (Udvalgets Beretning). 2. Dagsordenen for Formandsmødet gennemgaas. 3. Henvendelse fra Løsningkredsen ang. Mormonspørgsmaalet. 4. Fællesmødet 1913. 5. Beretning fra Udv. ang. Bortlodningen. 6. Eventuelt. Punkt 1: (Til dette Punkts Forhandling var Medlem af Økonomiudvalget Hr. Bertel Jensen tilstede). - Hr. Bertel Jensen fremlagde og anbefalede paa Udv. Vegne det Forslag til en Kontrakt med "Tryg", som tidligere var blevet forhandlet paa et F.U.s Møde. - Jørgen Berthelsen udtaler sig imod det foreslaaede Samarbejde, da han navnlig frygter for, at D.K. derved vil udsætte sig for en Kritik, der kan tage sig berettiget ud. Maa forlade Mødet, men stemmer imod, hvis Forslaget skal afgøres idag. - Fru Knudsen: Stemmer absolut for, at D.K. tager dette Samarbejde op og derved samtidig giver Andelstanken sin Tilslutning. Har haft sine Betænkeligheder men har overvundet dem. Vil varmt anbefale, at man stemmer for Udv. Forslag. Fru Hostrup: Giver ligeledes Forslaget sin varmeste Tilslutning. Fru Stampe Feddersen: Takker Udvalget for Arbejdet. Vil ogsaa gærne være med til at anbefale, at Kvinder i sin Helhed forsikrer sig, men advarer paa det mest indtrængende imod, at D.K. støtter et bestemt Selskab. Hr. Munch-Petersen: D.K. gør sig til Medansvarlig. Har ikke netop tænkt sig den Mulighed, at "Tryg" skulde gaa i Stykker, men sker det, saa staar D.K. med et stort Ansvar, og dets Navn, som det er vor Pligt at vaage over, er ikke længere uplettet. - Lad os ikke falde for den Fristelse, der er ved de tilbudte Penge. - Stemmer absolut imod. Fru Berg-Nielsen: Advarer imod, at man rent ud forkaster Forslaget. I Kontrakt-Forslaget staar der, at "Tryg" ikke maa reklamere med D.K.s Navn paa anden Maade end den af os i hvert enkelt Tilfælde godkendte. Fru Lemche: Lad os hellere se at rejse Stemning for vor gode Sag og derved faa Penge til vor Raadighed. I gamle Dage løftede man overordentlig store Opgaver og havde endda færre Medlemmer. Stemmer imod Forslaget. Fru Carstensen: D.K. maa da i hvert Tilfælde have Indflydelse paa Selskabets Ledelse. Fru Riising-Rasmussen: Synes i Modsætning til tidligere Talere, at dette er en meget hæderlig Maade at tjene Penge paa. Vi maa gøre os klart, at vi er fattige, og at vi skal bruge Penge. Støtter dette gode Forslag og tror sikkert, at Planen maa kunne virkeliggøres paa en Maade, der tilfredsstiller os. Helene Berg: Har fra første Færd haft en instinktmæssig Fornemmelse af, at dette bør vi ikke gøre. Fremhæver, at alle de, der har støttet Forslaget, samtidig har antydet mere eller mindre klart, at der dog var noget ved det, som ikke tiltalte dem. - Hvis vi kunde finde en med Forsikringsarbejdet fuldt ud fortrolig Kvinde og faa hende ind som administrerende Direktør ved Siden af den nuværende, var Sagen værd at overveje, men hvor findes hun? Stemmer imod. Hr. Esmann: Ingen Sammenblanding af Idealitet og Geschäft. Udtaler sin Forundring over, at man overhovedet har forhandlet denne Sag. Den bør afvises som noget for D.K. utænkeligt. - (Taleren gjorde senere Rede for, at han med Udtrykket "Geschäft" ikke havde ment at ville sige noget som helst nedsættende om det paagældende Selskab) hvis Soliditet han aldeles ikke havde Grund til at drage i Tvivl). Fru Knudsen: Gentager - som Svar paa en Bemærkning fra Helene Berg og Hr. Munch-Petersen - at hun ganske vist har haft sine Betænkeligheder, men at hun, som før sagt, havde overvundet dem, - støttede Forslaget og var fuldt ud parat til at tage det med sin Mening forbundne Ansvar. Elisa Petersen: Stemmer af al sin Overbevisning imod Forslaget. Hr. Bertel Jensen: Vil ikke have, at man maa betragte den følgende Udtalelse som en "Trusel", men vil dog blot gøre opmærksom paa, at Sagen vist nok ude fra vil rejse sig og bryde igennem paa en saadan Maade, at man vil skønne, at Fællesstyrelsens Anskuelser om denne Sag er meget forskellige fra Medlemmernes. Fru Berg-Nielsen: Hovedformaalet er for mig, at vi faar Kvinderne forsikrede. De Penge, vi faar - for i dette Arbejde at hjælpe et bestemt Selskab - kommer for mig først i anden Række. Vil dog tilføje, at man ikke skal være altfor sikker paa, "at Pengene nok skal komme" ad anden Vej. Dirigenten: Henstiller, at følgende Talere vil skelne imellem selve Forsikringstanken, som D.K. jo kun kan give sin fuldeste Tilslutning, og det her foreliggende Forslag. Fru Knudsen: De Medlemmer, der udtaler, at Pengene nok vil komme paa anden Maade, har Forpligtelse til at anvise hvilken. Frk. Anna Olsen: Vi har altid altfor let ved at sige at Pengene nok kommer. En Kendsgerning er det dog, at der er et Underskud paa flere Hundrede Kroner i Aar. Fru Berg-Nielsen: Skal Sagen frem i Morgen paa Formandsmødet? Dirigenten: Hvis den stemmes ned her, kan den ikke komme frem i Morgen. Følgende Udtalelse, formuleret af Fru Berg-Nielsen, vedtages derefter med 8 Stemmer. (Damerne Hostrup, Knudsen, Olsen og Riising-Rasmussen stemte ikke.) "Fællesstyrelsen vedtager ikke at arbejde videre paa Økonomiudvalgets Forslag om Samarbejde med "Andelsanstalten Tryg"." Fru Hostrup: Ønsker gærne at vide, om hun som Privatmenneske maa arbejde videre for denne Sag. Dirigenten: Selvfølgelig. Sagen kan jo retmæssigt rejses ude i Kredsene. Punkt 4: Behandles her, da Fru Rigmor Schmidt fra Rønne er kommen tilstede og tillige Hr. Bertel Jensen skulde overvære Forhandlingen herom. - Man forhandler om Dampskibs-Ordningen. Den synes ikke at være helt tilfredsstillende, dels er den for dyr, dels finder flere af fællesstyrelsens Medlemmer, at man bør sejle over om Dagen i Stedet for - som fra Rønne Kredsen foreslaaet - om Natten. - Fru Schmidt vil forhandle nærmere med Dampskibsselskabet. Det nævnes, at man vist maa kunne faa en københavnsk Damper billigere. Hertil bemærkes, at det da vil blive ligesaa dyrt, idet man da skal sejle tilbage med et af de lokale Skibe. - Det vedtages, at der skal anskaffes Tavler til Opførelse af Navnene paa de Medlemmer, der bliver foreslaaet til Valg til Fællesstyrelsen. - Det omtales ikke nærmere, hvem der skal bære Udgifterne ved denne Anskaffelse, Fælleskassen eller Rønnekredsen. - Medens man er klar over, at nogen fast Ramme for Arbejdet paa Mødet ikke kan lægges paa saa tidligt et Tidspunkt, udtaler man dog ønskeligheden af, at de to Dage, den 7. og 9. Juni, bliver Forhandlingsdage med et Festmaaltid den 9. om Aftenen, og at man den 8. faar en Udflugt om Eftermiddagen i Forbindelse med et Agitationsmøde. Stedet, hvortil denne Udflugt skal gaa, kan endnu ikke opgives. Iøvrigt skal der arbejdes videre paa Ordningen af Mødet af F.U. og Kredsen. Punkt 2: Dagsordenen gennemgaas og "Rollerne" fordeles. Under Punkt 6 skal følgende Resolution fremlægges: "Dansk Kvindesamfund, samlet ved Formandsmøde Onsdag d. 22. Januar 1913, retter herved en fornyet indtrængende Anmodning til Regering og Rigsdag om, at der snarest maa blive gennemført en Lov, der sikrer Enker, som ikke kan erhverve det fornødne til deres uforsørgede Børns forsvarlige Underhold og Opdragelse, Hjælp hertil. - Indtil en saadan Lov gennemføres, anmoder man om, at Staten fremdeles vil tillade og støtte Hjælpekassernes Bestræbelser for at holde Enker med Børn udenfor Fattigvæsenets Forsorg.” Navnet paa det under Punkt 7 nævnte Udvalg skal herefter være: "Udvalget til Overvejelse af tvungen eller frivillig Uddannelse af den kvindelige Ungdom til en Moders og Husmoders Gerning. - Udvalget maa paa Formandsmødet fremføre til Drøftelse: Tvungen Undervisning i Sundhedslære, Næringsmiddellære og Husholdningsregnskab 1 Time ugentlig i alle Landets Skoler i Barnets 2 sidste Skoleaar. - Og: Tvungen Undervisning i praktisk Skolekøkkenarbejde med 1 Times Forevisning og tre Timers praktisk Arbejde for Drenge et Aar og for Piger de 2 sidste Aar af deres skolepligtige Alder. - Herunder meddeler Udvalget Fællesstyrelsesmødet, at et af Udvalget nedsat Underudvalg vil paa Fællesstyrelsens Møde i April fremlægge en fuldstændig udarbejdet Plan angaaende Oprettelse af et "Hjem for Uddannelse i Barnepleje". – Hertil svarer Fællesstyrelsen, at Moderkundskab naturligvis gærne maa lægges ind under Uddannelsen, men det maa ikke paa det nuværende Tidspunkt fremlægges og omtales som et efter D.K.s Mening saa vigtigt Spargsmaal, at det bør blive et Fag for sig. Punkt 3: Fællesstyrelsen billiger F.U. Svar til Kredsen og har intet imod, at Spørgsmaalet forhandles paa Formandsmødet imorgen, hvis Tiden tillader det. - Punkt 5: Udvalget har samlet over 300 Genstande, deriblandt et Klaver fra Hornung og Møller. Man mener, at Tidspunktet for Trækningen senere kan bestemmes. Loddet skal, som bestemt, koste 1 Kr., og man skal forsøge at afsætte 10.000 Lodder. - Punkt 6: Sekretæren for "Aarhusbevægelsen", Fru Gjerulf Mortensen, har faaet F.U.s Tilladelse til at indsende til Hovedkontoret nogle Smaaskrifter ang. "en ny grundlovgivende Rigsforsamling",som vi saa skulde lade omdele paa Formandsmødet. Efter at flere Medlemmer at Fællesstyrelsen har læst Skrifterne, vedtager man, at disse ikke maa omdeles, da der staar Ting i dem, som D.K. ikke vil risikere at faa Skyld for at tiltræde. Det vedtages, at det Møde, der skal holdes i København i 1914, ikke maa kaldes "Skandinavisk Kvindemøde", men "Det 2. nordiske Kvindemøde". Otterupkredsen ønsker Sykursus afholdt paa tre forskellige Steder og vilde gærne hertil kunne benytte den samme Lærerinde. Man mener ikke, at dette kan lade sig gøre, og Kredsen maa i hvert Tilfalde her rette sig efter Bestyrerindens Opfattelse. Det vil næppe heller være muligt at faa nogen Lærerinde til at paatage sig dette. Spørgsmaalet ang. Fælleskassens Tilskud til nye Kredses Dannelse rejses atter af Formanden. Mødet henviser til sin derom paa sidste Møde vedtagne Beslutning. Mødet hæves Kl. 9.