Teosofiens A.B.C.

Jeg har nu forsøgt at give et Omrids af den teosofiske Læres Hovedprincipper. Man kan indvende,

at dens hele Bygning hviler paa ubeviste Paastande. Dette indrømmes, for saa vidt dette lille Skrift angaar. Enhver, som ønsker at erholde Beviser for eller imod Sandheden af Teosofiens Lære, maa dertil anvende megen Tid og megen Læsning. Han vil imidlertid kunne faa al mulig Hjælp og Oplysning fra

Det teosofiske Samfund.

Samfundets Formaal er følgende

1) At lægge Grundvolden til et Almindeligt Broderskab, uden Forskel paa Race, Trosbekendelse, Køn, Kaste eller Farve.

2) At fremme Studiet af arisk og anden orientalsk Literatur, Filosofi, Religioner og Videnskaber og at paavise dette Studiums Betydning for Menneskeheden.

3) At udforske Naturens hidtil ukendte Love og de sjælelige Kræfter hos Mennesket.

Det teosofiske Samfund er saaledes ikke knyttet til nogen særlig Trosbekendelse eller til noget Parti. Dets Medlemmer er kun sammenknyttede ved Broderlighedens Baand, som et fælles Ideal, og ved en fælles Regel for Livets Førelse, fornemlig Bestræbelsen efter Virkeliggørelsen af dette Ideal. De, som slutter sig til Samfundet, spørges ikke om deres religiøse Trosbekendelse, og det forlanges kun, at de skal respektere andres Tro. Samfundet repræsenterer altsaa ikke en enkelt Trosbekendelse, men alle Trosbekendelser, ikke en enkelt Videnskabsgren, men alle Videnskabers. Det er en Modstander af Bigotteri, Overtro og Dogmatisme i enhver Form, af Lasten i enhver Skikkelse og af alt, hvad der tjener til at fremme denne. Det mystiske System, efter hvilket Samfundet er opkaldt, og som er kendt under det noget ubestemte Navn

Teosofi,

fremstilles af visse Medlemmer som paa én Gang Resultatet af og en Opmuntring til det specielle Studium, beskrevet i det 2det og 3die af de ovenfor anførte Punkter. De tror, at saa vel den østerlandske som den vesterlandske Teosofis Lære fortjener at følges med Opmærksomhed, idet den fremstiller den mulige Løsning af mange af Dagens mest omtvistede religiøse, sociale og videnskabelige Spørgsmaal. En omfattende Litteratur har skudt op i Forbindelse med den teosofiske Bevægelse, i hvilke Skrifter mange af disse Spørgsmaal er forklarede og diskutterede.

Man maa dog erindre, at Teosofiens Hovedprinciper ikke kan betragtes som Dogmer, men snarere som fornuftmæssige Hypoteser, der spreder Lys over mange af Livets Problemer og Forhold, som ellers synes uløselige og uforstaaelige. Det teosofiske Samfund søger at vejlede dets Medlemmer i deres Søgen efter Sandhed ved Udbredelsen af Litteratur og paa alle andre Maader, der staar i dets Magt, og, som før sagt, det stiller ingen andre Fordringer til dets Medlemmer end Troskab i Tanke og Handling mod dets Grundprincip: det universale Broderskab. Det bør dog bemærkes, at de fleste af Samfundets Medlemmer tror, at dette første Punkt lettest virkeliggøres ved at sprede og forklare Teosofiens Hovedprinciper, hvilke efter deres Mening danner et videnskabeligt Grundlag for det universale Broderskab.

Til den, der ønsker at fortsætte Studiet, anbefales følgende