Havebrug.
Vi véd jo alle, selv vi, der har vort Erhverv og Hjem i Byerne, at Landbruget har mange Sorger og Besværligheder at kæmpe med i et Land, hvor Menneskets Snille saa at sige maa aftvinge Klima og Jordbund den Afgrøde, der er nødvendig til Livets Ophold og Velvære. Men trods daarligt Vejr eller ringe Høst, trods lave Smørpriser og høje Skatter taber Landmanden hverken Humør eller Mod, tvertimod, han synes at staa dobbelt sejg og udholdende, netop naar det kniber, naar det gælder af finde nye Udveje og nye Maader, paa hvilke han kan aftvinge Jorden den rigest mulige Afgrøde. En af disse nye Veje er Gennemførelsen af et rationelt Havebrug, der især skulde komme den mindre Jordbruger tilgode.
Men skal man drive en Havekultur med Udbytte, et Udbytte, der kan tilfredsstille baade de økonomiske og de mere ideelle Krav, da maa man lære, hvorledes man ret og rigtigt behandler Jorden, værner sig mod Vejrligets Luner, skaffer sig den bedste Nytte af Solens Varme, hvilke Planter, der bør dyrkes i denne Jord, hvilke i hin, o. s. v., og man maa lære at udvikle sin egen Tænkeevne og Dømmekraft, saaledes at man kan forstaa at bringe sin Havekultur i Samklang med, hvad det Marked, man skal afhænde sine Varer paa forlanger.
For at uddanne i denne Retning, har man da nu begyndt at oprette Havebrugsskoler. Det er Øerne, der hidindtil er gaaet foran i Retning af Havekultur; men nu har ogsaa Jylland faaet sin Havebrugsskole. Skolen er i Landsbyen Beder, 1½ Mil syd for Aarhus. Egnen er henrivende smuk, med Skove, Bakker, frugtbare Marker og
ikke langt fra Kattegattet. Til Skolen hører naturligvis en stor Have, hvis hele Anlæg og Indretning viser, at Forstanderen ikke blot har et fint Øje for det skønne, men ogsaa et aabent Blik for den økonomiske Side af et Havebrug.
Ved Indvielsen udtalte en af Talerne, at det især var Kvinderne, man burde have og kunde faa fat i, naar der var Tale om Forstaaelsen af et rigtigt Havebrug.
Maatte da Kvinderne selv stadfæste hans Ord og i stort Tal søge til denne Skole, der har alle Betingelser for at blive et sundt og lærerigt Opholdssted for saa vel Kvinder som Mænd, thi man har været saa fornuftig at gøre Undervisningen fælles for begge Køn.
L.N.
Vi vil blot tilføje, at det er os bekendt, at Skolens Forstander, Hr. Henriksen, er en meget dygtig og energisk Mand, at der for Tiden er 11 Elever paa Skolen, og at Foretagendet er sat i Gang med stor Opofrelse og Interesse for dette store Samfundsanliggende. Skolestuerne er gode og rummelige. Havebrug er et stort Felt for Kvinder, saa vi vil anbefale Skolen paa det bedste.
Redakt.