Kvindernes Katekismus.

Anden Samtale. Kvindens Fatteevner.

Sp.: Med Hensyn til Fatteevnerne, er Manden da ikke Kvinden overlegen?

Sv.: Aldeles ikke.

Sp.: Ser man da ikke stadigt, at Kvinderne i de fleste Embeder og Bestillinger ikke kan maale sig med Mændene?

Sv.: Det kommer ganske simpelt af, at kun et meget lille Antal Kvinder har faaet

Lejlighed til akademisk Dannelse i Kunst eller Literatur. Meget faa Kvinder har faaet Tid til alvorligt Arbejde heri. De Erfaringer, man endnu har, er for nye, for spredte til at kunne være afgørende.

Sp.: Det vilde være Dem umuligt i Historien at paavise en eneste Kvinde i Besiddelse af Geniets skabende Magt som Platon, Descartes eller Newton?

Sv.: Sig mig da, hvor mange er der blandt Mænd, der kan stilles ved Siden af Platon, Descartes eller Newton. Genierne i Verden udgør kun en saa lille Brøkdel, at man ikke kan dømme derefter. Desuden hæver Genierne sig i det store hele over de middelmaadige Mænd som over de middelmaadige Kvinder.

Sp.: Lad os da ikke tale om Genierne. Men da det er en kendt Sag, at Mandens Hjerne er tungere end Kvindens, kan man da ikke deraf slutte, at Manden har større Fatteevne end Kvinden?

Sv.: Dertil vil jeg svare, at det er ikke nogen mindre kendt Sag, at Elefantens Hjerne er tungere end Mandens Hjerne. Vil De deraf slutte, at Elefanten er mere intelligent end Manden.

Sp.: Hvad betyder da Forskellen i Hjernernes Vægt mellem Mand og Kvinde?

Sv.: Den betyder meget lidt.

Sp.: Hvorledes da?

Sv.: Lad os tænke os, at Hjernens Rumomfang er større hos Manden end hos Kvinden, at Mandens Hjernemasse i Almindelighed vejer 1,350 Gram og Kvindens 1,250 Gram. Det er imidlertid en kendt Sag, at den Forskel, som Hjernemassen frembyder, er større mellem Individer end imellem Kønnene. Mange Kvinder har en større Hjernemasse end mange Mænd, og sandt er det ogsaa, at et stort Antal Kvinder er mere intelligente end en Mængde Mænd. Forholdsmæssigheden af Hjernens Vægt og Vægten af andre Dele af Legemet er det eneste, der interesserer. Kvinderne er lige som Mændene af forskellig Højde og Størrelse. Lige saa i Intelligens; det vilde være besynderligt at forlange, at de to Køn skulde være ens med Hensyn til Hjernens Vægt.

Sp.: Er Forskellen paa Hjernens Vægt mellem Mænd undertiden stor?

Sv.: Ja, jeg vil kun nævne to Eksempler. Byrons Hjerne vejede 1807 Gram, Dantes 1,320 Gram, altsaa en Forskel af 487 Gram. Cromwells vejede 2,210 Gram, Gambettas1,241 Gram, altsaa en Forskel af 969 Gram. Vil De deraf slutte, at Dante og Gambetta var Tosser? sikkert ikke. De véd, at Gambetta var en overlegen Mand, skønt hans Hjerne kun vejede 1,241 Gram. Nu vel, med hvilken Ret paastaar De da, at alle Kvinder, hvis Hjerner i Gennemsnit vejer 1,250 Gram, skulde være Manden underlegen?

Sp.: Hvorledes vil De da forklare den aandelige Underlegenhed, som viser sig hos vore Kvinder, i Særdeleshed mellem Borgerne og de Kvinder, der tilhører de højere Klasser.

Sv.: Der findes virkelig en stor Forskel især mellem de akademisk dannede Klasser i aandelig og fysisk Retning, men det ligger i, at de dannede Mænd har tilbragt 20 Aar af deres Liv paa Universiteter og Kollegier. Deres Fatteevner er blevet udviklet baade ved Kundskaber og Opdragelse, deres Hjerner og Viljer er blevet trainerede, medens Kvindens Evner ligger brak eller bliver daarligt opdyrkede. Kvinderne vedbliver at være uvidende eller bliver oplærte i unyttige Bagateller. Forskellen i de højere Klasser er ikke en naturlig Følge, men et Resultat af Opdragelsen.

Sp.: Findes der da ikke den samme Forskel i de andre Samfundsklasser?

Sv.: Nej. I de brede Lag af Befolkningen imellem Bønder, og Arbejderne findes der ikke nogen synderlig Forskel mellem Manden og Kvindens Intelligens.

Sp.: De mener altsaa, at Kvinden er ikke Manden aandelig underlegen.

Sv.: Ja, det mener jeg rigtignok. At Gennemsnitskvinden staar ikke tilbage i Fatteevne for Gennemsnitsmændene.

Sp.: Er det ikke blot en Hypotese?

Sv.: Tilgiv - det er Kendsgerninger, stærkere end alle Teorier og Hypoteser, og det er dem, der giver vor Mening Magt.

Sp.: Nævn nogle af disse Kendsgerninger?

Sv.: Se vore Præliminær- og Lærerindeeksaminer, det er stadigt Kvinderne, der er Mænd overlegne ved Eksamensbordet.

Sp.: Ja - det var én Kendsgerning, nævn flere.

Sv.: I de forenede Stater har det ved Embedseksamen ligeledes vist sig, at Kvinderne stod over Mænd. Af 100 mandlige Kandidater bestod 60, og 40 faldt, af 100 kvindelige Kandidater bestod 81, og 19 faldt.

Sp.: Det var to Eksempler, kender De flere?

Sv.: I alle Lande, hvor Kvinder studerer, gaar det dem saaledes, ligesom nu Tusinder og Tusinder af store Handelshuse ledes af Kvinder.

Sp.: Hvad beviser det?

Sv.: Det beviser, at i Intelligens staar Kvinden ikke tilbage for Manden.