Et gammelt Dokument.
I 1753 udkom i København et Værk, betitlet: Samling af Danske (!) Lærde Fruentimmer ved Friderick Christian Schønau.
Efter en overordentlig allerunderdanigst Tilegnelse til den allerstormægtigste allerdurchlauchtigste Konge og Enevoldsherre Hr. Friderik den Femte og den allerstormægtigste og allerdurchlauchtigste Dronning Juliana Maria retter Forf. følgende Ord til Læseren: „G. L. Da jeg haver paataget mig efter andre polerte Nationers prisværdige Exempel at forævige mit Fædernelands lærde Qvinder, som ved deres Lærdom og udgivne eller efterladte Skrifter have i den lærde Verden gjort deres lærde Navne udødelige, at man deraf kunde paaskjønne, at Danmark og Norge ogsaa have været frugtbare paa lærde Qvinder, som kan sættes i Ligning med Italienske, Spanske, Engelske, Franske, Hollandske, Tydske og Svenske lærde Qvinder, ja endog sættes imod dem, hvoraf mit Fæderneland ligesaavel som andre Lande kand bryste sig, og til sin Ære fremvise et anseeligt Tal, saa vil jeg som til en Indledning efter andre Skribenters Sædvane, som have skrevet om lærde Qvinder, give mig den ære at anføre de Skribentere, saavidt de ere mig bekjendte, som i Særdeleshed have skrevet om lærde Qvinder og derved forplantet deres lærde Navne til den silde Efterslægt alt til det smukke Kjøns uudslettelige Roes og lige Æreminde.” Derpaa kommer et ganske utroligt langt Forfatterregister med Bemærkninger og tilsidst udtaler Forfatteren Haabet om det smukke Køns Bifald, „hvis uafladelige Bevaagenhed til Belønning for min Nattevagt og Umage jeg hermed vil udbede mig.”
Dette Værk paa 2 Bind og 1560 Sider er det ikke uden Interesse at blade igennem, og et og andet Dokument fortjener, synes vi, at „vedlægges Nylændes Protokol”. Saaledes nedenstaaende.
Birgitte Lange, en lærd Jomfrue, som endnu lever, og opholder sig i Christiania udi Norge, hun er født Aar 1714, d. 15de December. Hendes Fader var Henrik Lange Advocat, hendes Moder Margaretha Wandel; lever endnu ugift, og er af et meget svag Helbred, anvender ellers sin ædle Tid meget nyttig paa gode Bøgers Læsning, og heri i al sin Viderværdighed og paakomne Svagheder søger sin eneste Trøst og Fornøyelse; Med hvilken ufortrøden Møye og utrætted Flid denne meget ædle Jomfrue Lange haver lagt sig efter det Franske, Engelske, Spanske og Italienske Sprog, uden nogen slags levende Undervisning, alene ved sin egen rare og usædvanlige Vinskibelighed gjorde en forønskelig Fremgang i bemeldte galante Sproge, og hvilken Styrke hun besidder i det Spanske Sprog, det bevidner noksom hendes skiønne Danske Oversættelse af Solis Historie om Conquete af Mexico, som her i Kiøbenhavn udkom. Hvilken inderlig og umættelig Lyst til Studeringer og adskillige smukke Videnskaber, denne lærde Jomfrue af Naturens Drift finder hos sig, og hvilken roosværdig Flid hun anvender paa gode Autorum Læsning i adskillige Sproge, saasom Fransk, Engelsk, Spansk, Italiensk, Tydsk og Dansk, samt med hvilken sit Kiøn indplantet modestie hun taler om sig og sine Studeringers Fremgang, Anledningen til sin Danske Oversættelse af Conqueten om Mexico, hvilke Vanskeligheder hun derved havde at overstride, med hvilken Hengivenhed i Guds Villie og bestandig Ædelmodighed hun søger at overvinde sine langvarige Sygdomme, tunge Skiebne og ublide Lykke, dette bevidner tilstrækkelig denne meget ædle Jomfrues mig beærede Skrivelse fra Christiania d. 22. Januarii 1752, og saasom det indeholder adskillige smukke Omstændigheder i hendes Levnets-Løb, og tillige er vel skrevne i en net og behagelig Dansk Stil, og tillige er et stort Bevis paa Jomfrue Langes sunde Fornuft og hendes fornuftige Tanker, og gode Indsigt i Lærdom og Videnskaber, saa tager jeg ikke i Betænkning, at indføre det til denne lærde Jomfrues Æreminde Ord til andet, som det er mig tilskrevet, og er af følgende Indhold:
Velædle Hr. Schønau!
Deres beærede Skrivelse af 25de December næstafvigte er mig tillige med mange andre den 31de vel indløben, og havde jeg gjordt mig Fornøyelse af efter Deres Forlangende strax at besvare den samme; Men som jeg var svag, og ved den bedrøvelige Tidende om vores allernaadigste Dronnings alt for tidlige Død blev end slættere, har jeg ey førend nu kundet samle saa mange Kræfter, at jeg kand holde Pennen, som dog formedelst Mathed og Skiælven slet nok kand føres. Min Herre behager i forbemeldte Skrivelse at communicere mig sit Forehavende, at udgive en Samling af Danske lærde Fruentimmer, hvor iblandt de endnu levende og skal anføres, samt at Han i Henseende til min liden Oversættelse af Historien om Con-quêten af Mexico har tiltænkt mig en Plads der iblandt, og til den Ende forlanger Notice om mit Levnets-Løb, samt om jeg siden har foretaget mig noget Arbeide af samme eller anden Slags. Herpaa kan jeg da ey andet svare, end at jeg efter Skyldighed takker for min Herres gunstige Communication om et Forehavende, som jeg haaber vil give sin Autor lige saa megen Ære, som alle Elskere af Videnskaber Fornøyelse; og ønsker dertil megen Lykke og Fremgang. Jeg kan ey heller andet end med største Erkiendtlighed takke for den mig tiltænkte ufortiente Ære, at regnes iblandt de saa kaldede lærde Fruentimmer, hvilket jeg dog, ligesaa lidet kand imodtage, som jeg ingen Tid har giort Pretention derpaa; Saasom der efter mine Tanker hører meget mere til at fortiene Navn af Lærd, end at forstaa nogle Sprog, og kunde gjøre en passabel Oversættelse af det eene i det andet, hvilket er dog aldt, hvad jeg uagtet min store og Bestandige Lyst til Studeringer formedelst idelig Svaghed, og slette Lykkes Omstændigheder har kundet opnaae. Jeg vil derfor i Taknemmelighed for min Herres gode Erindring raade ham, at beklæde den mig tiltænkte Plads med en anden Person, hvis Lyst og Begærlighed til Lærdom og Videnskaber har været geleidet af bedre Lykke, og meere Helbred end min som paa alle Sider har fundet uovervindelige Hindringer. Paa det man og skulde beskylde ham for, at see meere paa at forøge Tallet til sin Samling, end paa deres Fortieneste den skal bestaae af; Men skulde min Herres Forehavende være inddelt i visse Classer, og han foruden de lærde Fruemtimmer ogsaa vilde anføre saadanne som alene elsker Videnskaber og derudi frem for aldt andet søger Fornøyelse skiøndt de formedelst adskillige Vanskeligheder ingen Fremgang derved har kunnet gjøre, og der iblandt vilde anføre mig, kand jeg lettelig tiene Ham med mit Levnets-Løb; som ikkun er kort, og intet betydelig indeholder, men bestaar aleneste derudi, at jeg er fød 1714. d. 15de December, at min Fader var Advocat Henrik Lange og min Moder Margaretha Wandel; at jeg altid har været af en svag Complexion, at jeg tidlig begyndte at tænke og vilde vide alle Ting, samt at finde en stor Lyst til Studeringer, men som min slætte Lykkes Omstændigheder ikke vilde tillade mig at følge denne Lyst, maatte jeg i Tide derfra afholdes, og dermed hendrive min beste Tid, ikke uden største Kiedsommelighed, indtil jeg var tre og tyve Aar gammel; da mine Svagheder ved min Faders Død (og den derover fattede hiertelige Bedrøvelse), tilligemed mange Bekymringer, forvandledes til haarde og langvarige Sygdomme, som heele Aar holdte mig til Sengs, og endelig betoeg mig alle Kræfter; Da jeg nu i saadan Tilstand intet Arbeyde kunde foretage ey heller i nogle Aar kunde komme uden for mit Cammer, forsøgte jeg selv alene at lære Fransk, som og gik an, skiøndt med største Besvær, saasom jeg ey allene feylede Undervisning, men og Lexica og andre fornødne Bøger; endelig overvandt dog min store Lyst og utrættelige Flid alle Vanskeligheder, saa at jeg paa et Aars Tid baade lærde Sproget, og læste alle de gode Autores her var at bekomme, og som jeg blandt andre og fandt nogle gode Oversættelser af Engelsk, Italiensk og Spansk, fik jeg og Lyst at lære disse Sprog, og haabede, det ene ey mere skulde falde umueligt, end det andet, det værste var at faae Bøger; Endelig fik jeg dog her og der hos nogle tienstvillige Venner en Deel, og dermed begyndte jeg, med et godt Haab, stolende paa den besynderlige gode Hukommelse jeg altid havde været forsynet med, meget skulde hielpe, og trøstede mig derved, at hvis jeg ey skulde reùsere, vidste ingen mit Foretagende, og da jeg intet nyttigere formedelst min bestandig Svaghed kunde foretage, havde jeg dog dermed fordrevet mange bedrøvede Tanker, som ikkun gjorde min Tilstand værre. Jeg fandt herudi langt større Vanskelighed, end det Franske, fornemmelig, fordi jeg slet ingen Conversation kunde have, hvorved jeg kunde profitere og lættes fra den Besværlighed, at slaae hvert Ord op, og eftersee dets adskillige Brug; hvorfor jeg ey heller kom videre med disse Sprog, end at jeg kunde læse og forstaae dem. Da jeg tilsidst vilde i Færd med det Spanske, var her slet ingen Bøger, hvorfor jeg fra Brussel maatte lade komme det Exemplar af Solis Historie om Conqueten af Mexico, som jeg har betient mig af til min Version, tillige med et godt Lexicon, Grammat. og et par andre smaa Piecer, hvorefter jeg maatte bie et heelt Aar, saaledes er det her at komme fort med slige Sager; Da jeg nu endelig fik dem, og ved Hjælp af den Engelske Version af Conqueten (thi NB. den Franske og Tydske har jeg aldrig seet, langt mindre derefter gjordt min Oversættelse, som nogle dog har sagt) havde læst den nogle Gange, fik jeg Lyst, for min egen amusement, og nogle faae gode Venners Fornøyelse at oversætte nogle Capitler deraf; da dette var gjordt, og temmelig vel geraadet, loed jeg mig af disse og flere persuadére, at lade denne Version blive færdig, og endelig at give den i Trykken; hvilken Complaisance jeg dog ofte siden har fortrødt, og resolveret aldrig meere at foretage sligt Arbeyde, formedelst de store Bekostninger, mange Fortrædeligheder, og slette Debit jeg fik paa dette. Desuden har og de haarde og lange Sygdomme, jeg siden denne liden Versions Udgivelse har udstaaet, saa gandske betaget mig alle Kræfter, i sær til at skrive, at jeg nu ingen halv Time til Ende kan holde Pennen; Heraf behager nu min Herre at see, hvor lidt jeg efter slige Omstændigheder kan meritere eller imodtage den mig tiltænkte Ære, at nyde Stæd blandt hans lærde Damer, hvilken jeg maaske kunde bleven nogenledes værdig til, dersom jeg havde været fød paa et andet Stæd, med bedre Lykke; meere Helbred, og mindre Forhindringer i den bestandige Lyst og Begiærlighed, jeg stedse har havt til at lære. Jeg raader derfor, som før, at min Herre besætter den mig tiltænkte Plads med en værdigere Person; Men bliver ham ikke desmindre med største Taknemmelighed forbunden for den Ære, han ved sin Skrivelse og havte Forsæt har vildet beviise mig, hvilket jeg ey har vildet efterlade, med disse Linier at forsikre, og tillige at jeg har den Ære at forblive
Velædle Hr. Schønau
Deres Tienslvillige Tienerinde
Brigitta Lange. Christiania d. 22. Januar. 1752.
Denne meget ædle Jomfrue Lange haver ved sin umættelige Lyst til Studeringer, hendes utrættede og ufortrødne Flid i at have lært adskillige galante Sproge uden nogens Undervisning, gjort sig værdig til af bevaagene Mæcenates at blive i saa prisværdigt et Forsæt understøttet, at hendes ypperlige Naturens Gaver ikke skulde nedgraves, men at hun tvertimod efter den hende indplantede naturlige Drift kunde til Guds Ære, sit Fædrelands Zir, sin Næstes Nytte og egen Opbyggelse og Fornøjelse aagre rigelig med det hende anbetroede Pund, og kand i vore Tider være atter et stort Bevis og Exempel hvor bequem det smukke Kiøn er af Naturen til Studeringer, og at Norge endnu ikke er ufrugtbar paa gode Genier af Qvinde Kiønet.”
(Nylænde.)