« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 14. april 1914
Fortrolig! Udsendt d. 16. April 1914.
Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
F.U. i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse holdt Møde den 14. ds. Kl. 3 ½.
Tilstede var: Damerne Berg, Berg-Nielsen, Knudsen, Lemche, Olsen og Stampe-Feddersen. Tillige var Æresformanden og Th. Daugaard tilstede. Fraværende med Afbud var A. Munch-Petersen og Esther Carstensen. –
1. Nordisk Møde: Fra F.U.s to Repræsentanter i det angaaende Det nordiske Møde nedsatte Udvalg foreligger nedenstaaende Forslag, der motiveres af Gyrithe Lemche som et Forsøg paa at faa mere Fart i Arbejdet, idet det store Udvalg nu - hvor Tiden rykker nærmere - synes de to Repræsentanter (Gyrithe Lemche og Olsen) altfor tungt et Apparat.
Forslag angaaende Arbejdet for det nordiske Kvindesagsmøde.
1) Det nordiske Fællesudvalg opløses, og hver af Parterne raader fremtidig over sin Del af den til det nordiske Kvindesagsmøde bestemte Sum.
2) Fælleskassen paatager sig alle Udgifterne ved selve Kongressen og Fællesstyrelsen træffer alene Bestemmelse med Hensyn til Lokale, Kontorhold, Reklame, Program, Emblem, Kantate o.l. ligesom ogsaa med Hensyn til alt, hvad der vedrører Forhandlingerne paa Mødet og Forholdet til de nordiske Gæster.
3) Københavnskredsen overtager Mødet for Valgretten, som træder i Stedet for Fællesmødernes sædvanlige offentlige Møde, og afholder alle dermed forbundne Udgifter, dog saaledes at
Fællesstyrelsen skaffer Talerne tilveje, som den plejer ved Fællesmøderne, medens Københavnskredsen, hvis der bliver Tale om at honorere en eller flere af disse, ogsaa afholder
denne Udgift, der altid paahviler Mødekredsen.
Københavnskredsen paatager sig endvidere alene alt, hvad der vedrører Fællesspisningen og afholder de dermed forbundne Udgifter, dog saaledes at Fælleskassen betaler for sine nordiske Gæsters Deltagelse i Spisningen. Ved begge de her nævnte Lejligheder er Københavnskredsen Vært og byder velkommen.
Udover disse to Punkter er Københavnskredsen økonomisk frigjort fra Kongressen, ligesom den heller ikke efter Sagens Natur bærer noget Ansvar, da Landsorganisationen D.K. alene staar som Indbyder til det nordiske Møde.
4) Skulde det lykkes Fællesstyrelsen at faa det ønskede Statstilskud til det nordiske Møde paa Tillægsbevillingsloven, tilfalder dette Dansk Kvindesamfunds Fælleskasse alene.
Anna Olsen. Gyrithe Lemche.
F.U. udtaler, at det ikke ønsker Udvalget ophævet, men godkender en Arbejdsfordeling efter de i Forslaget angivne Linier og gaar ogsaa med til den for Fælleskassen forøgede økonomiske Risiko, - finder det derimod rigtigst, at Fællesudvalget vedbliver at bestaa og holder Møder, hvor Parterne holder hinanden underrettet om det dem underlagte Arbejde. -
Ovenstaaende Forslag har de to Repræsentanter sendt til Fru Estrid Hein og bedt hende og Frk. Saltoft-Hansen komme tilstede paa Mødet i Dag. Der foreligger imidlertid Brev fra hende om, at de ikke har haft Tid til at forhandle med deres Styrelse og derfor ikke ønsker at komme tilstede, men beder Formanden i Udvalget foretage det videre fornødne til Forberedelse af Det nordiske Møde.
Det bestemmes derfor, 1) at der hurtigst muligt skal gøres Forberedelser til Ansættelse af en Sekretær, 2) at Gyrithe Lemche snarest skal foretage alt fornødent med Hensyn til Ordning af Kantate o.s.v., 3) at samme hurtigst skal søge Forbindelse med den Kongelige Porcellænsfabrik for muligt at faa Porcellænsfabrikken til at levere et Emblem, 4) at man snarest skal se at faa Gang i Arbejdet og mere Forbindelse med de nordiske Lande og 5) tillige søge Oplysninger om Indkvarteringsforholdene paa Hotellerne, da disse paa Grund af andre store Stævner, der falder samtidig, vil blive meget optaget, 6) at Koncertpalæet snarest maa tages paa Haanden, for det Tilfælde at Rigsdagen er indkaldt i Juni. 7) En Deputation bestaaende af Damerne Stampe-Feddersen, Knudsen og Berg skal søge Borgmester Jensen førstkommende Lørdag og bede ham foreslaa, at Byen indbyder Kongressen til en Raadhusfest. 8) F.U. udtaler, at alle Medlemmer af D.K. skal have gratis Adgang til at overvære Kongressens Forhandlinger fra Tilhører-Pladserne, men Medlemmer af den nordiske Kongres og Adgang til dennes Fester og Fordele bliver de kun mod at betale det vedtagne Kongreskontingent Kr. 3,00.-
Fra Danske Kvinders Forening for alkoholfri Restauranter er der Spørgsmaal, om denne Forening ved Det nordiske Møde maa uddele Reklamesedler for Foreningens Restauranter, - om den ved Løbesedler maa sende Indbydelser til de skandinaviske Tillidsmænd til Fredag d. 12. Juni Kl. 8 ½ Aften i Hallen Vesterbrogade 17 til Koncert, - om denne Forening maa faa Navnene opgivet paa Gæsterne fra Sverige, Norge, Finland og Island. Hovedkontoret skal svare, at D.K. ikke ønsker at give en særlig Forening Tilladelse til at uddele Løbesedler eller Reklamesedler, at de Delegerede fra de andre Lande er optaget Fredag Aften den 12. Juni, men at Foreningen gerne skal faa en Liste tilstillet over Gæsternes Navne.
2. Sykursus: Det bevilges, at Statstilskud skal til følgende Kredse, fra hvem Regnskab foreligger:
Hurup Kr. 21,13, - Thisted Kr. 88,23, - Tistrup Kr. 3,85. -
3. Fra Bertel Jensen foreligger en Artikel, som skal optages i Bladet, og som er et Forslag om, at Fællesstyrelsen tager sit Forslag til Ændringer i Fælleslovene tilbage. Redaktionen skal svare paa Artiklen og selvfølgelig hævde, at paa det Standpunkt, Sagen nu er, kan der ikke være Tale om at tage Forslaget tilbage.
4. Grundlovssagen: Det overdrages Formanden at gøre et Udkast til et Andragende, der gaar ud paa, at den nye Grundlov maa blive affattet saaledes, at den danske Krone kan arves af en Kvinde.
5. Det overdrages Fru Berg-Nielsen at forhandle Læge Johanne Fejlberg om, at hendes Foredrag om Veneriske Sygdomme maa blive udgivet som Smaaskrift. Udgivelsen kan bekostes af Statstilskuddet til de praktiske Kursus.
6. Der er svaret fra Nykøbing F. Kredsen, at den ikke kan have noget at gøre med Ordningen af Thoreby-Kredsen. Det vedtages, at Hovedkontoret skal skrive til hvert Medlem og forespørge, om de har betalt Kontingent for 1914, i hvilket Tilfælde Bladet da skal sendes dem.
7. Udv. ang. Program efter Opnaaelsen af Valgretten foreslaar som Forhandlingsgrundlag: § 1. D.K.s Formaal er: a) at udvikle og dygtiggøre Kvinden til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde, - b) at arbejde for Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat, - c) at arbejde for en forbedret Børnelovgivning, da Børnenes Sag er Kvindernes Sag. -
Mødet hæves Kl. 7.
x) Dog betragtes alle Delegerede til Fællesmødet som Medlemmer af Kongressen og betaler intet for at deltage i denne.