« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 5. maj 1915

« Se emneord

Den 5. 5. 1915 Kl. 4 afholdtes Møde i F.U. – Tilstede var: Berg-Nielsen, Lemche, Munch-Petersen, Palmgren-Munch-Petersen og Stampe-Feddersen. - Desuden: Th. Daugaard. 1. Der foreligger Henvendelse fra Danske Kvinders Nationalraad, om D.K. vil deltage i et Møde af Repræsentanter fra de større Kvindeorganisationer, angaaende et af G. Lemche indenfor Nationalraadet stillet Forslag om et "Kvindernes Grundlovstog" den 5. Juni 1915. A. Stampe-Feddersen og G. Lemche vælges til at repræsentere Fællesstyrelsen ved dette Møde. Man vil endvidere bede Københavns-Kredsen om at lade sig repræsentere ved to Medlemmer. 2. Det vedtoges, at man skal spørge Aarhus telegrafisk, om den kan have Fællesmødet sidst i Juni (den er spurgt om September og har afslaaet at tage Mødet paa den Tid). Samtidig skal der telegrafisk forhøres om Odense Kredsen kan tage Fællesmødet, hvis Aarhus ikke kan. 3. B. Berg-Nielsen meddeler, at et Kogekursus i dag er begyndt i Hjørring med 60 Elever. Mødet hæves Kl. 5 ½ -