« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 12. januar 1916

« Se emneord

F.U. afholdt Møde Onsdag den 12. Januar 1916 Kl. 7 paa Hovedkontoret.

Til Stede var Damerne Basse-Møller, Carstensen, Illum, Lemche, Olsen, Palmgren-Munch-Petersen og Stampe-Feddersen samt Æresformanden, Jutta Bojsen-Møller og Suppleanten Christine Møller. Desuden var Th. Daugaard til Stede. Birgitte Berg-Nielsen havde sendt Afbud.

F.U.’s Formand gennemgik Dagsordenen for Fællesstyrelsesmødet den 16. og Formandsmødet den 17. ds. og fordelte de forskellige Hverv.
Det vedtoges, at:
Formandsmødet: aabnes af Æresformanden.
Navneopraab: Th. Daugaard.
Forslag til de nye Distriktslove: Elisa Petersen.
Interpellationer ved de politiske Vælgermøder: Gyrithe Lemche.
Kursus i Samfundslære: Gyrithe Lemche.
De praktiske Kursus: Th. Daugaard.
D.K.’s Stilling til Afholdssagen: Gyrithe Lemche.
Samme Løn for samme Arbejde: Kommunelærerinde Marie Sørensen.
En ny Sangbog: Astrid Hostrup.
Beretning fra Dronning Margrethekomitéen: Gyrithe Lemche.
Det offentlige Møde: F.U. sanktionerer, at den Festlighed, Fællesstyrelsesmødet den 17. September 1915 vedtog at afholde til Ære for de islandske Kvinders Valgret, slaaes sammen med det offentlige, der afholdes i Forbindelse med Formandsmødet, Mandag d. 17. ds. i "Kvindelig Læseforening"s Festsal, og at der paa Initiativ af Udv. for at fremme Samarbejdet mellem Nordens Kvinder er udsendt Indbydelse til ca. 30 herboende islandske Kvinder.
Marie Illum forlanger protokolført sin Misbilligelse af, at F.U. ikke har indkaldt en Repræsentation for Københavns Kredsen til dette Møde, og at F.U. i det hele taget i alle de Aar, man har afholdt det med Formandsmødet forbundne offentlige Møde sammen med Københavnskredsen, ikke fra Begyndelsen har søgt Københavnskredsens Samarbejde ved Arrangementerne, men har nøjedes
med at forelægge de færdige Planer og forlange Halvdelen af Udgifterne betalt af Københavnskredsen. Fællesstyrelsen vilde vist ikke finde sig i samme Behandling af Kbhvns. Kredsen.
Damerne Stampe-Feddersen, Carstensen, Palmgren-Munch-Petersen og Basse-Møller beklager alle, at Marie Illum ikke paa et tidligere Tidspunkt har henledet F.U.’s Opmærksomhed paa dette
Forhold og derved forhindret en Gentagelse i Aar. Da det paa F.U.’s Møde d. 17. November 1915 vedtoges at afholde et offentligt Møde i Forbindelse med Formandsmødet og som sædvanligt i
Samarbejde med Kbhvns. Kredsen, udtalte Marie Illum ikke Kbhvns. Kredsens Misfornøjelse med de foregaaende Aars Form for Samarbejde.
Astrid Stampe-Feddersen beklager meget, hvis F.U. ikke har vist tilstrækkelig Hensyn overfor Kbhvns. Kredsen; men beder Marie Illum erindre, at hun ogsaa, som Medlem af F.U., har sit
Ansvar herfor og derfor i Tide burde have talt, især da hun var vidende om, at Kbhvns. Kredsen følte sig brøstholden.
Th. Daugaard udtaler, at F.U. sikkert er gaaet ud fra, at Kbhvns. Kredsens nuværende Repræsentant i F.U. i Lighed med tidligere Repræsentanter holdt Kbhvns. Kredsen á jour med de Spørgsmaal, der angik den, og krævede nærmere Forhandling mellem den og F.U., naar hun ansaa dette for fornødent. – Formanden for F.U. havde forladt Mødet inden denne Forhandling fandt Sted og kunde altsaa ikke svare paa den fremførte Anke. –
Man forespørger pr. Telefon Estrid Hein, om hun vil aabne Mødet og være Ordstyrer. Svaret lyder, at hun vil aabne Mødet men ikke ønsker at være Ordstyrer. Esther Carstensen vælges enstemmig til Ordstyrer.
Det vedtages:
1) At D.K.s Formand motiverer en telegrafisk Hilsen til islandske Kvinder.
2) At indbyde Herrerne Goos, Jensen-Sønderup, H. R. Ass. Krarup, Jørgen Berthelsen, O.R.S. Munch-Petersen, Prof. Munch-Petersen og Medlemmerne af den danske Afdeling af den skandinaviske Familieretskommission.
3) Paa Forslag af Astrid-Stampe-Feddersen, at Udv. for at fremme Samarbejdet mellem Nordens Kvinder skal afholde et Møde paa Turisthotellet Tirsdag d. 18. ds. sammen med Repræsentanter
for de nordiske Kvindeforbund, som er indbudt til at sende en Repræsentant hver. Det "nordiske" Udvalg faar Tilladelse til for dette ene Mødes Vedkommende at supplere sig med Næstformanden,
F.U.s Formand samt Astrid Rickmann. Resultaterne af Forhandlingerne paa dette Møde skal forelægges Fællesstyrelsen, inden der handles efter dem.

Mødet hæves Kl. 10.