« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 28. marts 1917

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.

Der afholdtes Møde i F.U. Onsdagen d. 28. Marts Kl. 10.

Mødet begyndte, da Arenholt, Carstensen, Hessel og Lemche var kommen tilstede, senere kom Blöndal og Stampe-Feddersen. Desuden var Suppleanten Christine Møller samt Th. Daugaard tilstede.

Dagsorden.

1/ Gift Kvindes Nationalitet.
2/ Fællesmødet 1917 og Fællesstyrelsesmødet i April.
3/ Kredsenes Stilling til Partierne.
4/ "Løse" Suppleanters Stilling.
5/ "Lige Løn......... "
6/ Honorar for Undervisningsplanen til Landbohøjskolen.
7/ Festen d. 18. Marts.
8/ Postkort af Bojsen-Møller.
9/ Lysbillederne.
10/ Orlogsværftet.
11/ "Ledetraaden"til Kursus i Samfundslære.
12/ Nyvalg af Distriktsformand paa Lolland-Falster.
13/ Legatet.

ad. l. Der foreligger Skrivelse fra Danske Kvinders Nationalraad, hvori de anmoder om D.K.s Samarbejde om dette Spørgsmaal, om hvilket de vil nedsætte et Udvalg. Man anmodes om at udpege et Medlem til dette Udvalg. Tanken er ad international Vej kommen til Nationalraadet. Det vedtages at forespørge Astrid Rickmann, om hun vil være D.K.s Repræsentant i et saadant Udvalg. Saafremt A. Rickmann ikke kan, vil B. Blöndal tiltræde Udvalget paa D.K.s Vegne.

ad. 2. Aalborg forespørger i Brev til A. Stampe-Feddersen om F.U. mener, at man under de nuværende Forhold kan arbejde med den Tanke for Øje, at Fællesmødet skal afholdes i Juni Maaned som sædvanlig. Aalborg foreslaar, at det udsættes til September og spørger, om ikke Fællesstyrelsesmødet i April kan udsættes til Maj eller Juni.
Det vedtages eenstemmigt, at som Forholdene i Øjeblikket er, er det ganske utænkeligt at planlægge noget Fællesmøde i Juni Maaned og Fællesstyrelsesmødet, som var sat til d. 19. og 20. April, udsættes til d. 18. og 19. Maj. (Udvalgsmøder d. 18. og selve Fællesstyrelsesmødet d. 19.).

ad. 3. Det vedtages at nedsætte et Udvalg bestaaende af Carstensen, Hessel og Lemche til at overveje, paa hvilken Maade man kan vejlede Kredsene med Hensyn til deres Stilling til Partierne. Udvalget skal ogsaa tage den Diskussion i Betragtning, som blev ført paa Formandsmødet 1917.

ad. 4. Man har ikke været klar over, hvorvidt de "løse" Mandaters Suppleanter ligesom Distriktssuppleanterne havde Mødepligt til Fællesstyrelsesmødet, naar en af de "løse" Mandatbesiddere var forhindret i at komme. – F.U. udtaler nu, at det opfatter Lovene saaledes, at det kun er Distriktssuppleanterne, der har Mødepligt med Stemmeret, (angaaende Suppleanternes Ret til at overvære Møderne henvises til Protokol af 14/9-1916).

ad. 5. Man anmoder det paagældende Udvalg om at udarbejde en Opfordring til Kredsene om at overveje, om Kredsene overfor deres Kommunestyre kan virke for, at Kvinder lønnes paa samme Maade som Mænd.

ad. 6. Dette Honorar Kr. 50,00 skal udbetales Fru Berg-Nielsen af Statstilskudet til Husholdningskursus.

ad. 7. Regnskabet for denne Fest udviser et Underskud paa Kr. 21,10, som skal dækkes af Fælleskassen. Som Værdier herfor beror paa Hovedkontoret:
2 Pagedragter betalt med .. Kr. 26,91
4 smaa Flag paa Stænger.... Kr. 6,10
Sukker og Cigarer . . Kr. 4,50
80 Lyseholdere Kr. 8,00
ialt Kr. 45,51.

ad. 8. Julie Laurberg & Gad har givet D.K. Ret til at fremstille Postkort af det Billede, som blev taget af Æresformanden i hendes Hjem paa hendes 80 Aars Fødselsdag. Det vedtages at bestille 1000 til 5 Øre pr. Stk. og sælge disse Postkort for 25 Øre Stk., den Pris, som Julie Laurberg har bedt om at faa dem solgt til. Indtægten, har hun bedt om, maa gaa til Bojsen-Møllers Legat.

ad. 9. Det vedtages, at man gennem Bladet skal gøre Kredsene opmærksom paa, at Lysbillederne altsaa kan lejes for Kr. 10,00 pr. Gang. Indtægten tilfalder Legatet.

Ad. 10. I Skrivelser sendt til Kontraadmiralen og til Krigsministeren har D..K. givet den omtalte Sag sin Støtte.

ad. 11. Det vedtages at betale Skolebestyrer Iversen Kr. 25,00 for hver af de af ham udarbejdede Ledetraade til Kursus i Samfundslære. Der er solgt for Kr. 49,50 Ledetraade. Restoplaget er paa 3,775 Eks.( Selve Oplaget var 3,973).

ad. 12. Der foreligger Meddelelse fra Suppleanten Frederikke Larsen, at hun ikke kan træde ind i Fællesstyrelsen i Stedet for den afgaaede Formand, men at der i Løbet af ganske kort tid i Distriktet vil blive afholdt et ekstraordinært Distriktsmøde, hvor ny Formand og ny Suppleant vil blive valgt.

ad. 13. Til Legatet er der foreløbig kontant indbetalt til Hovedkontoret Kr. 3.790, 25. Af lovede Bidrag udestaar endnu Kr. 1.485.00. Københavns-Kredsens Bidrag, der beror hos M. Illum, er formentlig godt og vel Kr. 700,00, saaledes at man kan regne med, at man har Kr. 6000.00. Man vil søge at faa de lovede Beløb indbetalt snarest mulig og for disse Kr. 6000,00 vil man da bede ORS. Munch-Petersen købe Værdipapirer og derefter faa Fundatsen konfirmeret. Der skal derefter anlægges en særlig Bankbog for "Jutta Bojsen-Møllers Legat" og paa den skal indsættes, hvad der efterhaanden kommer ind, og naar en paasende Sum er bragt til Veje, skal et nyt Værdipapir købes. I "Kv. og Samf." skal offentliggøres en Liste over det samlede Bidrag, der er indgaaet fra hver Kreds. De Bidrag, der er indbetalt privat til Hovedkontoret skal samles i en Sum som: "Desuden er paa Hovedkontoret indbetalt......"

Mødet hævet Kl. 12.
Th. Dauaaard.
Protokolfører.