« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 23. januar 1918

« Se emneord

Saafremt Protokollen ikke skulde være godt duplikeret, skyldes det, at man paa Grund af Krigen ikke kan faa de sædvanlige gode Voksplader.


 


Afskrift af Protokollen for F.U.s Møde d. 23/1, for Fællesstyrelsens Møde d. 26.-27.- og 28/1


samt for F.U.s Møde d. 3/2-13/2 og Fællesstyrelsens Møde d. 16/2-1918.


 


Der afholdtes møde i F.U. d. 23. Jan. Kl. 10.


Tilstede var Damerne Carstensen, Hessel, Illum, Lemche og Møller. Desuden var Th. Daugaard tilstede.


 


Dagsorden.


1/ Dagsordenerne for Fællesstyrelses- og Formandsmødet gennemgaas.


 


ad.1. Dagsordener for de to Møder er udsendt til medlemmerne og findes i Rundskrivelser.


Dagsordenen gennemgaas og Punkterne fordeles:


Formanden aabner Mødet. Th. Daugaard foretager Navneopraab.


Th. Daugaard indleder Spørgsmaalet Interpellationerne til Valgene 1918.


Julie Arenholt skal opfordres til at indlede "Kredsenes Arbejde under § 1", er hun ikke villig til det vil G. Lemche gøre det. I. Tolderlund vil indlede "D.K.s Fællesmøde paa Nyborg Strand".


M. Illum ønsker ført til Protokollen en Protest mod, at Dagsordenen til Fomandsmødet ikke er bleven forhandlet paa et F.U.s Møde, inden den er udsendt. Hun vil endvidere have tilført Protokollen en Henstilling om, at alt, hvad der udsendes i F.U.s Navn, skal forelægges i F.U.


inden det udsendes.


G. Lemche indrømmer, at det maaske havde været rigtigst at forhandle Dagsordenen ved et møde i F.U., men da Punkterne i Forvejen var udpeget af F.U. og er taget lige ud af Protokollen, fandt hun ikke, da hun tilmed var meget stærkt optaget af sit Arbejde for D.K. i Lyngby, Anledning til at ulejlige F.U. med et Møde for at placere Punkterne paa Dagsordenen. Hun bad derfor Th. Daugaard ringe rundt til Medlemmerne for at faa at vide, om de siden sidste Møde havde noget de ønskede


paaført Dagsordenen.


Da M. Illum, efter at have været opfordret til at fremkomme med Eks. paa, at noget har været udsendt i Fællesstyrelsens Navn, før Sagen har været forelagt i F.U., erklærer ikke at kunne huske et saadant Eks., udtaler Formanden, at hun altsaa ikke anser en henstilling i den Retning for berettiget, da noget saadant hende bekendt ikke er sket.


Under Punktet om Interpellationerne meddeler E. Carstensen, at hun af Estrid Hein er bleven gjort opmærksom paa, at udtrykket "den nye Familieret" er teknisk forkert, saaledes som det er formet


i de to første Interpellationer. Hun foreslaar, at Interpellationerne af den Grund maa blive trykt om, dog mener hun, at man først skal høre Professor V. Benzons Mening. Siger han, at Formen er saaledes, at den er skadelig for D.K.s Anseelse, skal det Oplag, der er trykt af paagældende Interpellationer kasseres og et nyt Oplag trykkes med en Form, som man da vil bede ham give Udkast til.


Under Punktet om Regnskabet for 1917 spørger Kassereren, om Posterne: "Bladhold", "Kvindelig Læseforening" og ’’Foreningen for social Lovgivning" ikke kan indskrænkes eller helt stryges.


Man enes om at blive staaende i sidstnævnte Forening, da hele den sociale Lovgivning jo nu skal tages op til Revision. Angaaende de to førstnævnte Poster udtaler Th. Daugaard, at ingen af


dem kan indskrænkes eller stryges. Det er nødvendigt for Hovedkontoret og bladet at følge Dagspressen. M.H.t. Kvindelig Læseforening har Th. Daugaard indtil Jan. 1917 selv betalt Kontingentet, men da hun ingensinde bruger Kv. Læseforening uden i Bladets og Hovedkontorets Tjeneste, finder hun det rimeligt, at denne udgift dækkes af D.K. Den beløber sig til Kr. 12,40 om Aaret.


E. Carstensen ønskede at fremhæve, at det var en Ukorrekthed, naar der i den sidste Protokol efter Københavns-Kredsens Erklæring var opført en Erklæring af Redaktionen, som ikke havde været forelagt F.U.


Redaktionen mener at have udtalt sig paa Mødet saaledes som gengivet i Protokollen; er dens Ord ikke falden netop som gengivet, har den i hvert fald udtrykt sig saaledes ved flere andre Møder.


Th. Daugaard udtaler i denne Forbindelse, at hun har det Indtryk, at enkelte af Medlemmerne i F.U. finder hendes Protokoltilførsel partisk. - Da det efter Lovene skal være et Medlem af Fællesstyrelsen som fører Protokollen og hun kun udfører dette Arbejde, fordi intet Medlem af Fællesstyrelsen vilde paatage sig det, henstiller hun, at enten E. Carstensen eller M. Illum overtager


Protokollen. Hertil er ingen af dem villige, da de i Forvejen udfører det Arbejde for D.K. de for deres Part kan overkomme.


Mødet hæves Kl. 12.