« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 7. februar 1919
Der afholdtes Møde i F.U. Fredag d. 7. Febr. Kl. 8 (Studiestr. 49). Mødte var: J. Arenholt,- A. Elgstrøm,- Karen Hessel, - M. Illum,- Joh. Jensen,,- A. Stampe-Feddersen og Suppleanterne Chr. Møller,- Margr. Petersen og A. Westergaard. Dagsorden. l/ Forslag fra Elisa Petersen om Kontorets fremtidige Ordning 2/ Anmodning fra kv. Studenters Idrætsforening om at tiltræde et Udvalg 3/ Orlogsværftets kvindelige Personale 4/ Forskellige Forslag fra Redaktør Rosted 5/ Forskelligt. ad. 1: Forslaget gaar ud paa, at F.U. nu udarbejder Planen for Kontorets fremtidige Ordning, lader Planerne cirkulere mellem Flst. Medlemmer og søger at finde passende Emner frem til Forretningsførerens Plads, saa endelig Bestemmelse kan blive taget og Ansættelse finde Sted i April. - Forslaget tages efter nogen Forhandling til Efterretning. ad. 2: Bestyrelsen for K.S.I. opfordrer D.K. til at lade sig repræsentere ved 2 Medlemmer, hvoraf den ene er Læge, i et Udvalg, Bestyrelsen agter at nedsætte. Udvalget skal tage Forholdene ved Gymnastikundervisningen i de københavnske-Gymnasiers Pigeklasser op til Undersøgelse og event. indsende Forslag til mere rationel Kvindegymnastik. De ønsker særlig D.K.s Medvirkning, fordi de tilsigter gennem Gymnastiken at medvirke til at dygtiggøre de kvindelige Akademikere i fysisk Henseende til Konkurrencen i erhvervslivet. F.U. mener, at idet vi tager Forbehold m.H.t. de Beslutninger der maatte træffes, kan det være rigtigt at tiltræde Udvalget, ogsaa fordi D.K. længe har ønsket at komme i nærmere Forbindelse med de kvindelige Akademikere. Som den ene Repræsentant vælges Formanden J. Arenholt, den anden vil blive udpeget af Københavns-Kredsen. ad. 3: Det nedsatte udvalg har haft Møde med de paagældende Damers Fører, Elisabeth Schrader, der nu skal søge at fremskaffe Svar fra Forsvarsministeren paa Avancementsspørgsmaalet. Hvis det ikke lykkes hende, vil D.K. forsøge først gennem en Rigsdagsmand og hvis det ikke hjælper, ved direkte Henvendelse at fremskaffe Svaret. ad. 4: Adskillige Forslag fra Redaktør Rosted vandt F.U.s Interesse og vil blive forhandlet hver for sig paa senere Møde. ad. 5: a. A. Stampe-Feddersen har modtaget en Forespørgsel om D.K. vil medvirke til, at der vælges kvindelige Skolekonsulenter i Sønderjylland. - Der menes at D.K. ikke kan udrette noget her. b. I Anledning af Anmodning fra et Udvalg (modtaget gennem D.K.N.) om ligesom adskillige andre nordiske Kvindeforeninger at underskrive et Krav til Fredskonferencen om øjeblikkelig Beskyttelse af det armeniske Folk, tiltræder F.U. at Formanden underskriver. c. Afholdsudvalget indenfor D.K.N. har sendt anmodning til D.K. om at optage Afholdssagen paa sit Program. Det vedtages at svare, at Spørgsmaalet ofte har været drøftet i D.K.; da Medlemmerne ikke staar enige, vil det ikke kunne optages. d. Naar tidligere Kredsmedlemmer blev umiddelbare Medlemmer, paa Grund af at den Kreds, de tilhørte, gik ind, har de hidtil modtaget D.K.s Historie som Gave. Det vedtages fremtidig at undlade dette af Hensyn til, at ca. 200 Stk. skal reserveres Sønderjylland, og Restoplaget ikke er stort. e. Formanden for Agitationsudvalget læser det endelige Opraab op. Det vedtages. f. I Anledning af Forslag paa Flst. Mødet (Side 8) vedtages det at stryge ”Fortrolig” paa de fremtidig udsendte Protokoller, samt henstille at et Eksemplar cirkulerer i Kredsene. Det foreslaas at meddele Dagsordenen for F.U. og Flst.-Mødet i "Kv. og Samf.". g. Margr. Petersen anmoder paa Børneforsorgsudvalgets Vegne om Tiltrædelse af, at det paa Flst.- og Formandsmødet omtalte Andragende ikke som udtalt udsendes til Godkendelse til Formændene, da man formener, at det maa indsendes hurtigt. Det tiltrædes. A. Elgstrøm Protokolfører Den 9. Febr. 1919.