« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 17. januar 1921

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i F.U. Mandag d. 17. Januar 1921 Kl. 7 ½ Studiestræde 49.
Mødt var: J. Arenholt,- Ch. Hansen,- M. Illum,- J. Jensen og A. Westergaard. Endvidere C. Møller,- K. Nilsson og A. Koch-Schiøler.

Dagsorden.
I. Dagsordenen for Fællesstyrelsesmødet gennemgaas.
II. Grupperingen og de forestaaende kommunale Valg.
III. Det internationale Kvindearbejde.
IV. Eventuelt.
a) Gennemgang af Formandsmødets Dagsorden,- b) Kvinder og Aktieselskabsregistret.
c) Skrivelse fra Nationalraadet,- d) D.K.s forhold til Nationalraadet.
Udenfor Dagsordenen oplæste J. Arenholt Brev fra J. Stampe-Feddersen, som paa Grund af Sygdom maa opgive at være Suppleant til Fællesstyrelsen, men dog gerne indtil Sommer vil fungere som Garantudvalgets Sekretær. Formanden beklager J. St. Feddersens Tilbagetræden og byder derefter den nye Suppleant K. Nilsson velkommen.

ad. I: Dagsordenen for Fællesstyrelsesmødet gennemgaaes og drøftes. Under Punkt 5 oplyser Redaktøren, at G. Lemche vil fortsætte D.K.s Historie som en Kronik i"Kvinden og Samfundet". F.U. vedtager, at hver Kreds til Opbevaring skal have tilsendt et Eksemplar af Kroniken.

ad II.: Udgik paa Grund af G. Lemches Fraværelse.

ad. III: Det internationale Hovedkontor i London meddeler, at det paa et nylig afholdt Hovedbestyrelsesmøde i London blev vedtaget at oprette et internationalt Oplysningsbureau, til hvilket D.K. anmodes om et korresponderende Medlem. F.U. vedtager at anmode L. Neergaard
om at overtage dette Hverv. Endvidere meddeles det, at samme Hovedbestyrelse lader oprette et Pressebureau, som skal udsende korte Artikler til alle Landes Blade, samt at internationale Udvalg blev nedsat, der skal behandle Spørgsmaalet om: 1) Gift Kvindes Nationalitet,- 2) Kvindens Ret til Arbejde og lige Løn for lige Arbejde,- 3) Moderskab og det udenfor Ægteskab fødte Barns Stilling.
4) Lige Kønsmoral for Mand og Kvinde.

ad. IV. a) F.U. udtaler Ønsket om at faa Formandsmødet refereret i Aviserne. J. Arenholt, - Ch. Hansen,- M. Illum,- og A. Koch-Schiøler forpligter sig til at skrive et Referat af dette henholdsvis
til Politiken,- Kristeligt Dagblad,- "København" og Nationaltidende. Til Berlingske Tidende haaber F.U., at G. Lemche vil skrive.
b) F.U. vedtager at henvende sig til Handelsministeriet angaaende gifte Kvinders Ret til at sidde i Aktieselskabers Bestyrelser.
c) Danske Kvinders Nationalraad anmoder D.K. om at lade et af sine Medlemmer indtræde i dets Sundhedsudvalg for der at drøfte de hygiejniske Forhold paa Militærkasernerne. F.U. udtaler, at Nationalraadet sikkert vil kunne løse dette Spørgsmaal alene,
d) Paa Danske Kvinders Nationalraads Forespørgsel om, hvorledes D.K. stiller sig til den internationale Bekæmpelse af veneriske Sygdomme, vedtager F.U. at svare, at D.K. tænker at gøre et pædagogisk Oplysningsarbejde for denne Sag.
e) Det af F.U. den 6/10-20 nedsatte Udvalg til Overvejelse af Forholdet mellem D.K.N. og D.K. forelagde sin Betænkning; hvorefter F.U. paa Grundlag af denne Betænkning sanktionerede ved personlig Forhandling med Nationalraadets Bestyrelse at tilstræbe en Afgrænsning af begge Foreningers Interessesfærer.
Mødet hævedes Kl. 11/ ½
Johanne Jensen
Protokolfører.
d. 19/1-1921.