« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 16. september 1923
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 16. Septbr. 1923 Kl. 10 i Kvindernes Køkken.
Tilstede var Damerne Arenholt,- Berg,- Ch. Hansen,- Hessel,- Holt,- Illum,- P. Jensen,- Lemche,- Ottosen,- Clay-Pedersen,- H. Pedersen,- E. Petersen,- Tardini,- Tolderlund,- Westergaard,- W. Madsen (f. Riising-Rasmussen),- Nilsson,- Chr. Møller,- Matthiesen,- M. Hansen. Desuden Redaktøren Koch Schiøler.- K. Johansen var fraværende.
Dagsorden
1) Fællesstyrelsen konstituerer sig (Valg af Formand, Næstformand, Kasserer og Protokolfører)
2) Forretningsudvalget godkendes
3) Eventuelle Udvalgsberetninger
4) Centralformænd udpeges
5) Fællesstyrelsesudvalgenes Sammensætning (A. Westergaard)
6) Udvalgene vælges
7) Valg af Repræsentanter til D.K.N., Kv. Bygning og Nordisk
Kvindesagsnævn.
8) Vejledning i Valg af erhverv (Karen Hessel)
9) Systematisk Samarbejde med andre Foreninger og Institutioner (Karen Hessel)
10) Dansk Kvindesamfund søger ude i Kredsene at faa afholdt teoretiske Kursus i Stedet for eller Side om Side med de praktiske Husholdningskursus (f. Eks. Næringsmiddellære, Ernæringsfysiologi, Moderkundskab, Regnskab m.m.(K. Busk)
11) D.K. søger oprettet et kort Kursus i ovennævnte Fag for Lærerinder, hvor der i Lighed med Kursus’et i Moderkundskab undervises af videnskabeligt uddannede Mennesker, saa der til disse Husmoderkursus kan findes velskikkede Lærerinder.
(Maaske det vilde være formaalstjenligt at oprette et saadant Kursus i Samarbejde med andre Foreninger, f.Eks. Landboforeninger og Husholdningsforeninger).( Karen Busk)
12) Instruktionskursus (Kursusudvalget)
13) Kvindernes Bygning (Karna Nilsson)
14 Agitationspjecen (Marie Illum)
15) Bladets Trykning (Marie Illum)
16) Fællesstyrelsens Protokol (Anna Westergaard)
17) Protokollen fra sidste Fællesstyrelsesmøde (J. Arenholt)
l8) D.K.N. og D.K. (Udvalgsindstilling) (J.Arenholt)
19) Meddelelse fra I.V.S.A. (J. Arenholt)
20) Oprettelse af det sønderjydske Distrikt (A. Westergaard)
21) Fællesmødet 1924 (Aabenraa?)
22) Eventuelt.
Til Dirigent vælges Julie Arenholt.
Udenfor Dagsordenen oplæser Karen Hessel Breve fra Kontorassistent Rosa Nielsen, hvori Fællesstyrelsen takkes for en ydet Haandsrækning, og fra Overretsassessor Andræ’s Sagfører ang. et Maleri af afdøde.
ad 1: Karen Hessel vælges til Formand,- Gyrithe Lemche til Næstformand,-
Marie Illum til Kasserer.-
Inden Valget af Protokolfører drøftes Punkt 16 og 17.
ad 16-17: J. Arenholt kan ikke godkende Protokollen fra sidste Fællesstyrelsesmøde
d. 29/6-23. Den forekommer hende paa flere Punkter at være ganske uforstaaelig, paa enkelte Punkter positiv urigtig, og i hele sin Form saa utilfredsstillende, at det er med Beklagelse, hun ved den ude i Kredsene. Vi kan i Virkeligheden slet ikke være den bekendt.
Det er et stort, meget vanskeligt og utilfredsstillende Arbejde at være Protokolfører, og det er i Virkeligheden ikke muligt for et Flst.-medlem, der ønsker at deltage i Diskussionen paa Mødet eller overhovedet være med i, hvad der forhandles, samtidig at føre en tilfredsstillende Protokol.
Jeg synes derfor, vi hør overveje en Ordning af Protokolspørgsmaalet, saaledes at Flst.-medlemmerne fritages for at føre Protokollen paa Mødet.
A . Westergaard deler J. Arenholts Opfattelse, har selv været Protokolfører og kan attestere, at man ikke samtidig kan føre en god og udførlig Protokol og saa være et virksomt Medlem af Flst.
I F.U. har vi i det sidste halve Aar haft Kontorassistenten til at skrive ned og J. Arenholt har redigeret efter dette Referat; foreslaar en lignende Ordning for Fællesstyrelsens Protokol.
H. Tardini replicerer.
G. Lemche cg K. Hessel anbefaler A. W.s Forslag.
Hulda Pedersen spørger, om der skal vælges Protokolfører for 1 Aar.
Ch. Hansen spørger, om een kan føre Protokol i 10 Timer.
J. Arenholt mener, at R. Nielsen foreløbig kun kan skrive ½ Dag.
M. Illum mener, at een godt kan være Protokolfører i 10 Timer.
G. Lemche anbefaler den af A.Westergaard foreslaaede Ordning under Henvisning til, at den samme Ordning fandt Sted før 19l8.
Til Protokolfører foreslaaes J. Arenholt og E. Petersen.
Ch. Hansen spørger, om J. Arenholt, som i det sidste halve Aar har haft Ansvaret for F.U.s Protokol, har maattet rette meget i Protokollen.
J. Arenholt svarer, at hun kun har forkortet, ført til eller rettet lidt paa Sproget, synes R. Nielsen har haft et godt Greb paa at faa det rette med.
A. Westergaard udtaler, at Protokolføreren maa rette efter sit eget Skøn; men mener at de enkelte Medlemmer ikke kan rette i den, men kan gøre Indsigelse bagefter.
K. Hessel har haft den Opfattelse, at man tidligere havde Adgang til at se Protokollen.
A. Westergaard: Den, der vil have sine Udtalelser nøjagtig refereret, maa aflevere dem skriftlig til Protokolføreren paa Møderne.
Til Protokolfører vælges Elisa Petersen, Suppleant Julie Arenholt
ad 2: Forretningsudvalget godkendes.
ad 3: G. Lemche aflægger beretning fra det politiske Udvalg: Grupperingstanken blev slet ikke drøftet paa Fællesmødet, da den kom saa sent frem, vi ved altsaa slet ikke, hvorledes Landet stiller sig til den; men det er sikkert saaledes, at det er for sent at tage Spørgsmaalet op ved formandsmødet og saa gennemføre denne Tanke ved de forestaaende politiske Valg; men vi kan prøve ved de kommunale Valg i 1925.
M. H. t. Interpellationerne blev det i Vejle bestemt, at hvert Udvalg skulde forme sine Interpellationer, og at de skulde ledsages af Vejledninger, vort udvalg har til i Dag indsamlet disse Interpellationer og forelægger dem her uden at have taget Stilling til dem.
Oplæser et Brev fra J. Arenholt, hvori denne foreslaar, at Interpellationer, der vedrører Arbejder, hvor et Samarbejde med andre Organisationer har fundet Sted, forelægges disse til Tilslutning.
G. Lemche spørger, om det er J. A.s Mening, at de af os i Dag vedtagne Resolutioner skal kunne omarbejdes af andre Foreninger, eller skal de kunne omredigeres men kun forelægges de andre Foreninger.
J. Arenholt forklarer, at det har været hendes Mening, at D.K. skulde sende Interpellationerne til de andre Foreninger og kun bede om deres Tilslutning, mener altsaa ikke noget egentligt Samarbejde, men kun at det saa heldigt ud, at der stod flere Institutioner bag Interpellationen. J. Arenholt’s er i alt Fald afpassede herefter.
K. Hessel beklager, at vi ikke blandt vore Interpellationer har medtaget en Interpellation ang. Statens Støtte til Kvinders Uddannelse i Hjemmets Gerning. Det vil være uheldigt, hvis vi opgiver at føre an i denne Sag, som først er taget op af os, og hvortil vi bestandig maa være paa Vagt for at hævde vor Førsteret. Vi bør selv
optage en Interpellation og ikke overlade denne Sag til Husmoderforeningen alene; derved vil vi sætte os selv ud af Spillet paa dette vigtige Omraade,
P. Holt er ked af, hvis vi skal arbejde mere sammen med Husmoderforeningen;
den betyder intet i Provinsen.
E. Petersen tilraader i dette Tilfælde et Samarbejde med Husmoderforeningen
eventuelt, at vi ellers selv interpellerer om dette Spørgsmaal.
I. Tolderlund spørger, om vi ikke skal søge Tilslutning i Stedet for Samarbejde.
Clay-Pedersen har den Opfattelse, at vi maa samarbejde med Husmoderforeningen.
K. Hessel mener, at jo mere vi samarbejder med Husmoderforeningen jo mere bevirker vi, at vi kommer til at staa som den ældste og samlende.
H. Pedersen anbefaler Samarbejde, men vi bør være den dirigerende, for vi har Traditionen.
Ch. Hansen: Vi har siden 1884 arbejdet for den Sag (teoretisk og praktisk) lad os lave en Interpellation om dette og lade Husmoderforeningen komme med een ogsaa.
G. Lemche vil foreslaa, at D.K. igen tager Initiativet til at samle de husholdningsinteresserede Foreninger og sammen med dem udarbejde en Interpellation om Oprettelsen af en Husholdningshøjskole.
TH. Pedersen anbefaler varmt, at vi interpellerer om Husholdningshøjskolen. Nu er Øjeblikket der til at tage den Sag op. Kommissionen angaaende det jydske Universitet vil komme med en offentlig Udtalelse inden Jul. Vi bør ikke være tilfredse med den udvidede Undervisning paa de private Husholdningsskoler, man glemmer da, hvad det er, vi har bedt om. Mange Mænd kan forstaa os nu. Slutter sig iøvrigt fuldstændig til G. Lemche.
A. Westergaard vil henstille til det politiske Udvalg at samle Foreningerne til en Forhandling om denne Sag.
G. Lemche gør opmærksom paa, at det tilkommer Udvalget ang. Hjemmenes Arbejde, men det politiske Udvalg skal overvaage, at det sker.
Ch. Hansen mener, at vi kun kan interpellere om Husholdningshøjskolen.
K. Hessel: Vi skal passe paa, at vi ikke kommer til at staa alene om den Sag, nu der nylig er truffet Overenskomst med de private Skoler, som har sat sig for store Udgifter.- Derimod er der Sangbund for større offentlig Støtte til Uddannelse i Hjemmets Gerning.
J. Arenholt gør opmærksom paa, at det, der maa være vejledende for os ved en saadan Interpellation, maa være Resolutionen fra Vejen-Mødet, vi maa ikke vige et Haarsbred fra den.
Hulda Pedersen: Vi skal ikke lade os nøje med, at der gives os noget andet, der sluger de Midler, der kan være til Raadighed. Selv Husholdningsskolerne var paa det rene med, at det, der blev givet, var noget rent midlertidigt, vi skal ikke skyde det fra os, som noget fjernt.- Tilraader at vi henvender os til Universitetskommissionen om at faa Lov til at være med og at vi affatter en Interpellation ang. Husholdningshøjskolen.
M. Illum: støtter H. Pedersen. Vi skal interpellere ang. Husholdningshøjskolen og ikke ang. Hjælp til Husmødrene; det vilde være en uhyre Lettelse for Kandidaten, som da let kunde give os en 10 Øre for 1 Krone.
G. Lemche: Vi skal holde den Tanke fast, den er vor Indsats, vi har taget Initiativet og det er jo netop for at forbedre Husmødrenes Uddannelse, at vi skal have Husholdningshøjskolen til Uddannelse af Lærerkræfterne.
K. Hessel: Det er selvfølgelig Maalet, men det er dog saadan, at man naar til Tops ved Pres nedefra; naar der bliver Trang til flere Lærerkræfter og Læreranstalter, kommer Husholdningshøjskolen.
Det vedtages, at vi vil interpellere om dette Spørgsmaal og at Sagen iøvrigt henvises til nærmere Overvejelse i Udvalget ang. Hjemmenes Arbejde.
G. Lemche oplæser Interpellationen ang. Formueforholdet mellem Ægtefæller og Motiveringen til samme.
J. Arenholt meddeler, at denne Interpellation med Motivering er enstemmig
vedtaget i Familieretsudvalgets Møde d. 15. ds. Det sidste Afsnit af Motiveringen, hvorom Diskussionen kom til at dreje sig, lyder saaledes:
"Det er D.K.s Opfattelse, at Hustruer, der ofrer hele deres Arbejdskraft indenfor Hjemmets Grænser, derved giver et saa stort Bidrag til hele Familiens økonomiske Velfærd, at de, i Lighed med deres Ægtefælle, maa have Ret til at disponere over en forholdsmæssig Del af Familiens Aarsindtægt til deres personlige Fornødenheder, saaledes at den Ulighed i Henseende til økonomisk Selvstændighed, der nu er mellem den selverhvervende Hustru og den Hustru, der ikke har Selverhverv, maa blive ophævet til Familiens, Hjemmets og Samfundets Bedste."
K. Hessel opfatter Motiveringen som en Vejledning for Interpellanten, men mener selvfølgelig ikke, at dens Ordlyd skal være bindende.
A. Westergaard maa alvorligt beklage, at D.K. slaar sig til Ridder paa den selverhvervende Hustru, det kan vi ikke være bekendt; vi har gode Argumenter i Overflod uden at behøve denne Carla Meyerske Udvej for at faa Ret og Rimelighed indført for den gifte Kvinde.
K. Hessel: Motiveringen maa selvfølgelig gaa ud fra det eksisterende Forhold, at den selverhvervende Hustru ifølge den Bajer’ske Lov af 1880 har Raadighed over sit Selverhverv, og derfor bør der ogsaa sikres den ikke selverhvervende Hustru Raadighed over visse Midler til personligt Brug.
Ch. Hansen synes heller ikke, vi skal slaa os til Ridder paa en uheldig Maade; vi kan enten slette den sidste Sætning eller skrive noget om, at man ikke baade kan tjene Penge og passe Hjemmet alene. Hentyder til, at der i den nye Ægteskabslov staar noget om, at den der lægger sit Arbejde i Hjemmet, er Medforsørger.
M. Illum: Det, vi ønsker, er at faa Loven forandret, saaledes at en Kvinde, der er i Hjemmet, faar Ret til en del af Hjemmets Midler og dermed bliver ligestillet med den selverhvervende Hustru, som ifølge Lov af 7. Maj i860 har denne Ret.
E. Petersen vil blot fastslaa, at Interpellationen overrækkes Kandidaten og at Motiveringen kun er til Støtte for Interpellanten. Dette maa tydelig tilkendegives.
Meta Hansen: Det med at nævne Loven af 1880 er et saa udmærket Nummer, at det absolut maa med.
Paa Opfordring af J. Arenholt affatter M. Hansen følgende Ændring;
"........ Fornødenheder, saaledes at den Uretfærdighed der ved Lov af 7. Maj l880 blev afhjulpen for den selverhvervende Hustrus Vedkommende, ogsaa afhjælpes for den Hustru der lægger hele sit Arbejde indenfor Hjemmet."
Ch. Hansen foreslaar Punkt b. i selve Interpellationen (se Kv. og Samf." No. 14) forandret til:
"Hustruer, der lægger hele deres Arbejde i Hjemmet, sikres fri Raadighed over en Del af Mandens Indtægt."
J. Arenholt: Vi maa ikke sige, at den gifte selverhvervende Kvinde intet udretter i sit Hjem, heller ikke den Hustru, som nyder Renterne af en Formue, der er Særeje. Det er absolut kun den Hustru, som intet ejer, vi ønsker skal sikres. Interpellationen er
overvejet saa nøje og den er saa vanskelig, at vi ikke kan røre ved den igen. Estrid Hein har haft den til Gennemsyn og mente ikke, den kunde gøres bedre. Maa fastslaa, at Resolutionen er vedtaget, det er kun Motiveringen vi kan forandre.-
A. Westergaard har udarbejdet en Ændring omtrent som Meta Hansens, hun vil anbefale at motiveringen slutter med Ordet ”Fornødenheder”, idet der ellers opstaar en Sprogfejl (en Gentagelse af Sætningen "indenfor Hjemmets Grænser").
K. Hessel og Ch. Hansen støtter A.W.s Forslag om at slutte med Ordet "Fornødenheder".
M. Illum ligeledes, men vil dog henstille, at Interpellanterne faar en Oplysning om Loven af l880.
K. Nilsson mener, at en Interpellant maa vide Besked om denne Lov, ellers duer vedkommende ikke til at interpellere.
E. Petersen stiller som Ændringsforslag: At Motiveringen gaar tilbage til Familieretsudvalget, som fremlægger den til næste Fællesstyrelsesmøde.
A. Westergaard og M. Hansen tager derefter deres Ændringsforslag tilbage.
Clay Pedersen spørger, om Motiveringen ikke kan sendes ud til Fællesstyrelsesmedlemmerne i Forvejen.
A. Westergaard gør opmærksom paa, at den endelige Ordlyd vedtages paa et Udvalgsmøde Dagen før Flst.-Mødet.
J. Arenholt foreslaar, at Sagen, naar nu Familieretsudvalget er nedsat og har gennemgaaet den, da hurtigst mulig sendes til Flst.- medlemmerne. Dette vedtages.
M. Illum gør opmærksom paa, at Flst.s Medlemmer da naturligvis hurtigst maa gøre deres Bemærkninger og sende Sagen tilbage til Udvalgsformanden.
Ch. Hansen foreslaar, at vi, da vi nu har vedtaget dette og skal videre med de andre Interpellationer, lader dem ligge og at udvalgene saa ligeledes sender dem ud til Flst. Interpellationen ang. Kvinders Adgang til Præsteembedet er hun f. Eks. slet ikke i Stand til at drøfte nu, da hun slet ikke kender den.
J. Arenholt synes, at vi her i Dag maa have Interpellationernes Ordlyd fastslaaet og vil bestemt holde paa, at Familieretsudvalgets Interpellation er vedtaget.
Interpellation og Motivering ang. Kvinders Adgang til Præsteembedet oplæses.
Ch. Hansen tør ikke udtale sig om Interpellationen, naar hun først faar den oplæst paa et Flst.-Møde. Den Interpellation betyder nemlig saa meget for hende.
A. Westergaard beklager, at hun ikke har opfattet Forretningsgangen m. H. t. Indleveringen af Interpellationen saaledes, som Ch. Hansen har ønsket det, har gjort sig Umage netop for at Ch. H. kunde være tilfreds med den. Har ment, at der ikke var noget særligt at drøfte m. H. t. Interpellationen, da vi havde en tidligere Interpellation at rette os efter. Vilde ønske, at Ch. Hansen selv havde opstillet Interpellationen i Stedet for at bede A. Westergaard om at gøre det, og beder nu Ch. Hansen om
at lave Interpellationen selv.
Ch. Hansen spørger, hvordan hun skulde kunne have lavet den, naar Formanden selv paatog sig dette, det er at gaa udenom Sagen. Vil hellere tro, at A. W. ikke har gjort sig Forretningsgangen helt klar i dette Tilfælde, og foreslaar at lade Sagen gaa tilbage til Udvalget igen og saa arbejde sammen paa den.
A. Westergaard vil erkende alt, hvad Ch. Hansen vil have, hun skal erkende,- interesserer sig blot for, at Interpellationen bliver bragt i Orden, og beder altsaa nu Ch. Hansen om at udarbejde denne Interpellation.
I. Tolderlund bemærker, at motiveringen til Interpellationen er udmærket.
Det vedtages at vise baade Interpellation og motivering tilbage til Udvalget.
Clay-Pedersen, - H. Pedersen og Ch. Hansen udtaler ønsket om, at alle Skrivelser, som skal drøftes paa et Flst.-møde skrives i saa mange Eksemplarer, saa hvert Medlem af Flst. kan faa eet. Endvidere beder H. Pedersen om, naar alle disse Interpellationer med Motiveringer nu sendes ud til Flst.-medlemmerne, at det da maa blive bemærket i en medfølgende Skrivelse, hvilke Interpellationer, der er vedtagne.
G. Lemche oplæser derefter Interpellation og Motivering ang. gift Kvindes Nationalitet.
Dirigenten spørger om man også ønsker denne Motivering udsendt.
H. Pedersen synes, det kan spares.
M. Hansen mener, at der skal en Tilføjelse til Interpellanten om, at det er en forholdsvis ny Lov (1898), der fratog gift Kvinde hendes Nationalitet.
Interpellationen vedtages, Motiveringen skal sendes ud til Flst.
G. Lemche oplæser Interpellationen angaaende Sædelighedssagen.
J. Arenholt oplyser om, at Motiveringens Ordlyd ikke kan endelig vedtages i Dag, da Sagen skal videre behandles af D.K. inden Valget.
A. Westergaard (Formand for 2. Central: Fuld Ligestilling) meddeler, at Udvalget ang. samme Arbejdsvilkaar har beskæftiget sig med forskellige Sager.- Udvalgets Formand blev søgt af en Kvinde, ansat ved Kbhvn.s Kommune ang. en Stilling, som vedkommende var kvalificeret til at opnaa, men som det var bleven betydet hende- kun kunde besættes med Mænd, fordi disse var Familieforsørgere. - Udvalget bad Kbhvn.s Kredsen om at optage Sagen, og Kbhvn.s Kredsen gik straks til Kbhvn.s Magistrat med en Skrivelse, hvori man gjorde opmærksom paa, at en kvindelig Borger, der staar i Kommunens Tjeneste, efter Loven har fuld Ret til at opnaa
Avancement efter dygtighed og anciennitet, ligesom den mandlige.
Fra Magistraten kom Svar, at det maatte bero paa en Fejltagelse, da man altid vilde forfremme efter Kvalifikationer uden Hensyn til Køn.- Faa Dage efter blev A. W. ringet op af en lykkelig nyudnævnt kvindelig Overassistent under Magistraten. Bringer en varm Tak fra denne Dame til D.K.
H. Tardini bemærker, at Kommunalforeningen gaar rundt og fortæller, at den har Æren for dette.
A. Westergaard: Men den Forening hjalp ikke Kvinderne, da det gik galt paa et lignende Spørgsmaal i Foraaret!!
A. Westergaard omtaler derefter en Sag ang. kvindeligt Politi i Fredericia.
Formanden i denne By bad om Hjælp, hun havde saa tit talt den Sag, saa nu kunde det ikke nytte, hun kom alene mere. Udvalget udarbejdede en Skrivelse til Fredericia Byraad om at tage Hensyn til Kvindernes Ønske om nu at ansætte en kvindelig Politibetjent. Skrivelsen blev underskrevet af D.K.s Formand, Karen Hessel og af Fredericia Kredsens Formand, som skulde overbringe den. Hun blev afvist, man ønskede intet kvindeligt Politi. - Der er imidlertid nu indgaaet en Skrivelse fra Fredericia Byraad, der meddeler, at Stillingerne nu kan søges af baade Mænd og Kvinder. Byraadet vil nu besætte Pladsen efter Politimesterens Indstilling.
Det drøftes, hvorvidt det er saadan, at Politimesteren indstiller 3 Ansøgere og at Byraadet derefter udnævner, men skal vælge en af de 3.
E. Petersen mener, at man i Næstved Byraad, da hun var Medlem deraf, havde drøftet, hvorvidt man behøvede at vælge mellem de tre indstillede. Mener forøvrigt, at til kvindeligt Politi i en Provinsby skal der oprettes en Særstilling. ”Vi ønsker jo, at kvindeligt Politi skal være til Raadighed ved Afhøring af Børn og Kvinder i Sædelighedssager o.l. og ikke, at hun glider ind i en Turnus paa 8 Timers Arbejdsdag
med de mandlige Betjente, saa hun muligt er tilstede om Natten, naar der er Brug for hende om Dagen"
Clay-Pedersen oplyser, at der har været ansat 3 kvindelige Politibetjente i Fredericia, den ene bar sig umuligt ad, de to andre giftede sig.
A. Westergaard oplæser en Skrivelse, som Udvalget har tænkt sig at sende til Byraadene i forskellige Byer paa ca. 17,000 Indbyggere.- Denne Skrivelse skulde overbringes af vore Kredsformænd i de forskellige Byer; oplæser ligeledes en Skrivelse til disse Kredse.
I. Tolderlund ønsker, at Kvindernes Betydning i Politiets Tjeneste stærkere skal betones.
A. Westergaard tiltræder dette og mener, at Kvinderne netop skal ind i Tur med de andre Betjente, kan de saa ikke klare sig, maa de gaa; vi kender nok disse Paastande om, at Kvinderne kan ikke dit og ikke- dat,- det er i Reglen ganske tomt, og kommer kun frem for at holde os ude.- Vi gør opmærksom paa Justitsministeriets Henstilling
om Ansættelse af mere kvindeligt Politi, men vi kan ikke foreskrive en Embedsmand, hvordan han vil anvende de mandlige og kvindelige Betjente.
Clay-Pedersen mener, at naar bare vi faar kvindeligt Politi ind, saa er det godt, vi kan ikke forlange nogen Særstilling for dem.
P. Holt: Det er Politimesteren, der fordeler Arbejdet. I Aalborg var der en Politimester, der ikke kunde lide den kvindelige Betjent, hun blev kun beskæftiget paa Kontoret. Senere kom der en anden Politimester, som ikke havde noget imod at anvende hende til andet Arbejde.
G. Lemche støtter A. Westergaard. De kvindelige Politibetjente maa ind paa samme Grundlag som de mandlige og begynde som disse fra neden af og underkaste sig samme Uddannelse, ellers vækker det for megen Uvilje imod dem.
Ch. Hansen ønsker at stille Spørgsmaal om, det nu er Praksis, at et Udvalg, naar der forekommer en saadan Sag, lader to Medlemmer affatte lange Skrivelser, uden at F.U. langt mindre Flst. er med til det, og saa staar D.K. inde for disse Skrivelser, det er flere Gange hændet fra det Udvalg, som hedder "Samme Arbejdsvilkaar", for
Ch. Hansen er det uhyre utilfredsstillende, at der Gang paa Gang sker Henvendelser til Offentligheden, uden at hun har set dem og Gang paa Gang vil hun kræve, at saadant ikke sker udenom F.U. og Flst.
A. Westergaard meddeler, at Sagen i Fredericia hastede, det drejede sig om ganske faa Dage.- Udvalget forelagde jo D.K.s formand Skrivelsen, som derefter blev underskrevet af Formanden og senere godkendt af F.U. Ogsaa den Sag, vi behandler i Dag i Dag, er behandlet i Udvalget og forelægges nu Flst. Ang. Avancementet i Kommunens Tjeneste saa er det en Sag, der ikke vedrører Flst. men Kbhvn.s-Kredsen. Den refereres kun for Flst. - Vi maa ikke blive for kinesiske, saa faar vi ikke udrettet noget. Peger paa den Sag, hvor en Principal forgreb sig paa sin Kontorist, Manden blev frikendt. Man kom til D.K. om Hjælp til at faa Dommen omstødt, Udvalget blev indkaldt og F.U. blev indkaldt, men saa kom vi 14 Dage for sent, Appelfristen var udløben - og den forurettede Dame fik ingen Hjælp fra D.K.
K. Hessel hævder Nødvendigheden af, at Flst.s medlemmer forud for Mødet maa have en Afskrift af Skrivelser, der skal vedtages paa Flst.-mødet.
J. Arenholt mener, det vil være vanskeligt at skaffe disse Papirer renskrevet fra 8-12 Aften, den Dag der holdes Udvalgsmøder. Vi maa i saa Fald have ekstra Hjælp paa Kontoret.
Det vedtages, at den ovenomtalte Skrivelse udsendes til Godkendelse hos Flst.-medlemmerne, naar den er gennemset af Fru Borleme Nix.
A. Westergaard, meddeler endvidere, at der, som bekendt, afholdes kommunale Fortsættelseskursus. Efter Bekendtgørelser over disse Kursus er Udvalget bleven opmærksom paa, at Undervisningen i Fysik, Matematik og Kemi kun er tilgængelig for Mænd, hvorimod Kvinderne har Adgang til Maskinskrivning og Stenografi. Heraf følger at de unge Mand kan dygtiggøre sig til gode Stillinger, hvorimod de unge
Kvinder kun kan uddanne sig til mere underordnede Stillinger som Maskinskrivere og Stenografer. - Udvalget vil gøre Kbhvn.s kredsen opmærksom paa dette og bede den sende en Skrivelse til Kbhvn.s Kommune, hvori kræves, at alle de forskellige Kursus maa staa aabne for unge Kvinder og unge Mænd, saa de selv kan vælge, hvilke Fag de ønsker at uddanne sig i. - Billiges af Flst.
A. Westergaard slutter med at omtale D.K.s Forhold til Privatfunktionærerne.
Spørgsmaalet om Kvinders Løn er jo ikke løst med Statens Folk.
Flst. har ikke noget imod, at Udvalget tager denne Sag op.
G. Lemche aflægger Beretning fra Børneudvalget. Udvalget har beskæftiget
sig med Normalbidraget, efter at Dr. Muus i Maribo ved Fællesmødet i Fjor gjorde D.K. opmærksom paa, at det ikke var over hele Landet, at Barnefædrene svarede 3/5 af, hvad Barnets Underhold koster. Udvalget har sendt en Skrivelse til Distriktsformændene om denne Sag og til Plejehjemsforeningernes Formand, Provst
Ræbild og bedt om en Oversigt over Plejelønnen rundt i Amterne. Paa Grundlag af denne har Udvalget udarbejdet en Henvendelse til Amtmændene Landet over om, at Normalbidraget maa blive sat op, saa det svarer til, hvad Loven siger - 3/5 af Plejelønnen. Provst Ræbild mente ikke, vi fik noget ud af Sagen, men G. Lemche
henstiller dog, at Skrivelsen gaar ud og at vi ved en Ritzaumeddelelse viser, at D.K. har rørt ved denne Sag.- Vedtages.
Endvidere har Udvalget modtaget en Skrivelse fra J. Arenholt, hvori det anmodes om at undersøge og besvare 4 Punkter i en Skrivelse fra Alliancens Hovedkvarter m.H.t. Resolutionerne om samme Sag paa Kongressen i Rom d. A.
Børneudvalget besvarer ved H. Tardini de stillede Spørgsmaal. Svarene overdrages J. Arenholt.
Desuden har Alliancens Præsident opfordret alle i Alliancen staaende Foreninger - altsaa ogsaa D.K.- til at rette Henvendelse til de respektive Regeringer for at fremskaffe en international Ordning, der muliggør at Alimentanter, der ekspatrierer dog kan tvinges til at udrede det ham i hans Hjemstavn paahvilende Bidrag til Moder og Barn. – J. Arenholt ønsker Børneudvalget og Flst.s Tilladelse til at afsende denne Skrivelse.
Efter at udvalget har redegjort for Spørgsmaalet, vedtages det, at Skrivelsen gerne maa indsendes.
M. Illum aflægger beretning fra Kursusudvalget om regnskabet og Statstilskuddet; i Aar har vi kun modtaget Kr. 2500 til praktiske Kursus og 800 til Samfundskursus, men har atter andraget om at faa det oprindelige Beløb henholdsvis Kr. 3000 og Kr. 1000 bevilget.
Den nye Ordning med, at Distriktsformændene ordner Kursusrækken i Distrikterne, haaber Udvalget, skal blive til Gavn for D.K.s Medlemmer, Kredse og Distrikter.
G. Lemche aflægger beretning fra Jubilæumsfonden. Udvalget har haft den Glæde at faa solgt alle 200 Eks. af Christine Møllers Digtsamling "Under Høstens Stjerner" og dermed en Indtægt paa 400 Kr. Endvidere har Karen Hessel skænket sit Honorar for Artikler i Kv. og Samf." Kr. 56,00.
G. Lemche henstiller derefter at bevilge Clay-Pedersen og G. Lemche hver Kr. 25,00 til Dækning af udgifter ved Stiftelse af Kreds i Sønderborg, endvidere at bevilge det fynske Distrikt Kr. 50,00 til Hjælp til Dækning af det store Underskud ved Distriktsmødet med Faneindvielse i Odense sidste Foraar.
Saa har G. Lemche - ifølge Brev fra Holte Kredsen om dens daarlige Stilling - tilbudt af Jubilæumsfonden at dække udgifter ved et stort offentligt Møde, hvor G. Lemche og event. J. Arenholt skulde holde deres Foredrag fra Skyttehuset i Sommer.
Endelig har Jubilæumsudvalget vedtaget at ville give Kr. 100,00 Kr. til Agitationsskriftet.
Jubilæumsudvalgets Indstillinger vedtages.- V. Madsen takker paa fynske Distrikts Vegne.
J. Arenholt oplyser, at fynske Distrikt holder to Distriktsmøder om Aaret og nylig har afholdt et vellykket Møde i Assens.
M. Illum stiller her Forslag om at behandle Punkt 5 før Punkt 4, da hun til dette Punkt har et Ændringsforslag, som berører Punkt 4. Vedtages.
Ad 5: A. Westergaard aflægger Beretning fra Udvalget ang. Udvalgenes Sammensætning. Dette Udvalg blev nedsat paa sidste F.U.-møde. Udvalget har prøvet paa saavidt mulig at lægge alle Udvalg ind under Centralerne, hvad der er lykkedes for de fleste Udvalgs vedkommende, foreslaar derefter, at hvert Udvalg kun kommer til at bestaa af 4 Medlemmer foruden Centralformanden, som er født Medlem af alle under Centralen hørende Udvalg, de to Medlemmer skal da være bosiddende i Kbhvn. og de to i Provinsen. Samtlige Udvalg skal have Ret til at supplere sig med Sagkyndige i eller udenfor Flst. De to Medlemmer i Kbhvn., skal da danne et Forretningsudvalg.
M. Illum fremlægger sit Ændringsforslag, som gaar ud paa at ophæve Centralerne. Var imod den Ordning, da den blev vedtaget og har i de Aar, der er gaaet, aldrig kunnet forstaa til hvad Nytte, den Inddeling er. Den Ordning er upraktisk og ser kun nydelig ud paa Papiret. Foreslaar at hvert Udvalg faar sit Nummer og sin Formand og at dermed Centralformændene afskaffes.
G. Lemche vil som Ophavsmand til Centralordningen sige, at den Ordning blev truffet, fordi der tidligere sad en hel Mængde Udvalg som ingenting bestilte. Derfor havde man i Overensstemmelse med Programmets 3 Retningslinier samlet Udvalgene i tre Grupper under hver sin Centralformand og enkelte løse udvalg udenfor. Hvis nogle Udvalg ikke har arbejdet saa godt, som de skulde, er det sikkert ikke
Centralinddelingens Skyld og G. L. vil meget fraraade, at denne Inddeling afskaffes.
A. Westergaard spørger M. Illum, hvilke Ulemper ved Centralinddelingen hun kan paavise.
Ch. Hansen synes, det er uheldigt, at Centralformanden ogsaa kan være Formand for et af Udvalgene under Centralen.
J. Arenholt synes, Centralformanden skulde være Formand for alle Udvalgene under Centralen.
Ch. Hansen spørger, om det er nødvendigt at ophæve Centralerne, vi kan jo bibeholde en Gruppering og blot ikke have Personen.
J. Arenholt spørger, om det hele da er en Kritik af Centralformændenes Arbejde. M. Illum hævder, at det ikke skal være nogen Kritik over Centralformændene.
H. Pedersen synes ikke der er nogen Grund til at ophæve Centralerne, naar det ikke kan bevises, at denne Ordning har gjort nogen Skade.
Chr. Møller fremhæver, at man netop nu har et klart Overblik over vore Udvalg og gør opmærksom paa, at Agitationsskriftet ogsaa omtaler disse 3 Centraler, ophæves disse, er Agitationsskriftet allerede forældet.
G. Lemche hævder, at man skal have set, hvorledes det var før, Aaret kunde gaa rundt og saa havde de fleste af Udvalgene ikke engang konstitueret sig; derfor skulde Centralformændene være de tro Ledere, som skulde have et vist Ansvar.
M. Illum har ikke følt, at det var saa forfærdeligt før, og hun gad vidst, om alle Udvalg har holdt Møde i Aarets Løb. Grupperingen kunde jo godt bibeholdes; men den har ikke Spor af Indflydelse paa Udvalgenes Arbejde.
I. Tolderlund bemærker, at Centralordningen sikkert er god, for der har været Stilhed om den og det er i Reglen saadan, at hvad der er godt, lægger man ikke mærke til.
M. Illum mener, at Formændene i de tre Gruppers udvalg sikkert havde gjort det samme Arbejde uden Centralordningen.
Afstemning: 4 stemte for, Resten imod Centralernes Afskaffelse.
Derefter drøftes Forslaget ang. Udvalgenes Størrelse.
E. Petersen har altid været imod de store Udvalg, kun maa det ikke fastslaas, at de to københavnske Udvalgsmedlemmer skal danne Forretningsudvalget. Udvalget maa staa frit med hensyn til dette.
A. Westergaard kan tiltræde dette og konfererer med Udvalgets Medlemmer, som er enige om, at bemærkningen om, hvem der skal danne Forretningsudvalget, udgaar.
Clay-Pedersen foreslaar ang. Suppleringen, at udenbysboende Medlemmer faar Besked om, hvem Udvalget har tænkt at supplere sig med, inden dette sker.
Udvalgsindstillingen vedtages.
Udvalget "Kvindesagens Opgave overfor Hjemmenes Arbejde" lægges
under Central 1, ligeledes Kursusudvalget.- Udvalget ang. gift Kvindes Nationalitet og ang. kvindelige Nævninge lægges under Central 2. "Oktoberloven" og ang. strengere Straf for Sædelighedsforbrydere foreslaar Ch. Hansen og J. Arenholt ligeledes lagt under Central 2, hvorimod G. Lemche og A. Westergaard mener, de bør
lægges under Central 3. Det sidste vedtages.
G. Lemche foreslaar, at Valglovsudvalget og Udv. ang. de kommende politiske Valg slaas sammen.
H. Pedersen mener, de to Udvalg arbejder med to vidt forskellige Spørgsmaal, det ene teknisk (Ændringer i Valgloven), det andet praktisk (hvorledes Kvinder skal faa størst Indflydelse paa et politisk Valg).
G. Lemche mener, de godt kan forenes, de arbejder dog begge paa at skaffe Kvinder størst mulig politisk Indflydelse.
E. Petersen kan godt tænke sig at forene dem bl. a. for at skaffe lidt mere Interesse om Valgloven, som hun og H. Pedersen i Virkeligheden er de eneste, der har brudt sig om. Vedtages. – Udvalget skal hedde: Udvalget ang. de politiske Forhold.
A. Westergaard noterer, at vi udenfor Centralerne af permanente Udvalg kun har Legatudvalget, det internationale Udvalg og Udvalget ang. politiske Forhold.
E. Petersen foreslaar, at man nedsætter Udvalgene først og derefter udpeger Centralformændene.
ad 6: (se Listen Side 98.).
ad 4: Central 1: Karen Hessel, Formand, Thora Pedersen, Næstformand.
Central 2: A.Westergaard, Formand, J. Arenholt, Næstformand.
Central 3: G. Lemche, Formand, E. Petersen, Næstformand.
ad 7: Valg af Repræsentanter til Danske Kvinders Nationalraad: J. Arenholt,- K. Nilsson,- og K. Hessel.
Repræsentant til "Kvindernes Bygning" K. Nilsson med. M. Illum som
Suppleant.
Repræsentanter til Nordisk Kvindesagsnævn K. Hessel,- G. Lemche og A. Stampe-Feddersen.
ad 8: K. Hessel foreslaar, at D.K. søger Samarbejde med andre Organisationer og Institutioner for at skaffe Oplysninger om Forholdene paa de forskellige Erhvervsomraader, ang. Uddannelse, Fremtidsmuligheder, Lønforhold, samt den større eller mindre Tilgang til og Krav om Arbejdskraft i de forskellige Fag. Der
kunde ogsaa blive Tale om et Samarbejde med psyko-fysisk Laboratoriums
Afdeling for anvendt Psykologi. Herhjemme er vi ikke saa vidt fremskredet paa dette Omraade, som man er mange Steder i Udlandet. Rundt om i de civiliserede Lande har man efter Krigen taget dette Spørgsmaal op med stor Energi, og der er allerede opnaaet ikke ubetydelige Resultater. I Regelen tager man dog kun Sigte paa at give en saadan Vejledning til de unge Mænd. Da man nu ogsaa herhjemme er begyndt at arbejde med dette Spørgsmaal fra forskellige Sider, vilde det sikkert være rigtigt, at D.K. søgte at komme med i dette Arbejde fra begyndelsen af. Det er ikke mindre vigtigt for de unge Kvinder end for de unge Mænd at faa enhver Haandsrækning, der kan skaffes dem. Der maa selvfølgelig gaas varsomt frem. Man kunde saaledes tænke sig gennem oplysende Artikler i "Kv. og Samf." at skabe Interesse for Sagen, ligesom man skriftlig kunde søge at besvare de Spørgsmaal, der rejstes paa Grundlag heraf. Senere kunde man maaske anlægge et Kartotek, men der vil da rimeligvis kræves nogle økonomiske Ofre.
M. Illum: Skal vi ogsaa søge at finde Stillinger til de unge?
Clay-Pedersen har haft mange Spørgsmaal fra unge Piger om Vejledning i Valg af Erhverv, mener det tiltrænges.
M. Hansen har erfaring fra Nationalraadet og advarer imod at undervurdere det Arbejde, der vil følge med; der skal de rette Kræfter og den rette Sagkundskab til.
J. Arenholt: Det er kedeligt at være pessimistisk, men jeg forstaar ikke, hvad man mener med Vejledning i Valg af Erhverv.
A. Westergaard: Hvilke Organisationer skal vi samarbejde med? Hvis en saadan Opgave ikke løses godt, er det en frygtelig Skandale for den Organisation, der tager sig den paa. Foreslaar at nedsætte et Udvalg.
K. Hessel: Det er Meningen, at vi skulde søge Samarbejde med de Foreninger og Institutioner, hvor man allerede er i Færd med. at tage dette Arbejde op f. Eks.: De to Arbejdsanvisningskontorer, Psyko-fysisk Laboratorium, "Dansk Arbejde", forskellige Skolefolk.
Derigennem kan der fremskaffes en Mængde reelle Oplysninger om, hvorledes Arbejdsforholdene og Fremgangsmulighederne ligger indenfor de forskellige Erhverv, hvilke Anlæg og Egenskaber der kræves for at vinde Fremgang og hvilke legemlige eller sjælelige Mangler der diskvalificerer til vedkommende Arbejde. Man indførte f. Eks. under Krigen visse undersøgelser for dem, der søgte Uddannelse som Flyvere med det resultat, at man derved udskilte en hel Del uegnede og saaledes bragte Antallet af Flyverulykker stærkt ned. Paa flere andre Omraader har man foretaget Undersøgelser med lignende Resultater, som jeg naturligvis ikke kan opregne her. Desuden kan der fremskaffes en Række reelle Oplysninger om Uddannelse, Uddannelsestid og Omkostninger, om det økonomiske udbytte, der kan opnaas, om Avancementsmuligheder o.s. fremdeles. Selvfølgelig skal der og der vil også blive gaaet varsomt og samvittighedsfuldt frem; men søger vi at komme med fra Begyndelsen, vil vi have Mulighed for at skaffe os nogen Indflydelse og det mener jeg D.K. vil være vel tjent med.
M. Illum forstaar ikke, hvad K. Hessel mener, det er vanskeligt for Flst. paa det Grundlag at tage Stilling til Spørgsmaalet; er det Meningen, at D.K, selv besvarer Spørgsmaalene eller skal D.K. henvise til Organisationerne.
J. Arenholt synes ikke, vi kan forsvare at vise Opgaven tilbage, men vi forstaar for lidt af den nu.
K. Hessel: Det Arbejde, der allerede er paabegyndt, vil selvfølgelig blive fortsat; men det vil til at begynde med at blive ført med stor Forsigtighed. Hvis D.K. ikke mener at kunne tiltræde det med det samme, kunde der maaske nedsættes et Udvalg, der kunde følge Udviklingen paa dette Omraade. At Spørgsmaalet er brændende følger simpelt hen af hele den Depression, der for Tiden hersker paa saa godt som alle Erhvervslivets Omraader, og som gør det langt vanskeligere for den enkelte at finde sin rette Plads, end det er i en Opgangsperiode.
A. Westergaard: Vi maa gaa ud fra, at D.K.s Arbejde bliver at give de unge Oplysninger - uden Tendenser-.
H. Pedersen: Ideen er udmærket, der er Brug for det, vi ser et altfor ensidigt Valg af Erhverv for Døtrene.
M. Illum: Det er altsaa ikke noget Samarbejde med Organisationerne, vi søger, men Oplysninger fra den vi skal have.
Ch. Hansen foreslaar, vi nedsætter et Udvalg.
J. Arenholt: Vi maa ikke give K. Hessel det Indtryk, at Sagen ikke har Interesse for os;- stiller Forslag om, inden D.K. foretager sig videre i Sagen, at der nedsættes et Udvalg til at sætte sig grundigt ind i Spørgsmaalet og derefter forelægge Sagen for F.U.
Det vedtages. Til Udvalget vælges: K. Hessel,- M. Hansen, - M. Illum, -A. Koch Schiøler,- H. Mathiesen og A. Westergaard.
ad 9: K. Hessel: Formaalet med at anbefale vore Kredse et saadant systematisk Samarbejde er, at vi derigennem skal kunne hævde vor førende Stilling ogsaa paa den huslige Uddannelses Omraade samt ved Afholdelse af Udstillinger o. 1. i Forbindelse med andre at forbedre Kredsenes økonomi og endelig ved afholdelse af Foredrag
sammen med andre at føre vore Ideer frem for videre Kredse og vinde Tilslutning og Forstaaelse af vore Kravs Berettigelse.
Paa Forslag af J. Arenholt tages ovenstaaende til Efterretning.
ad 10 og 11: Da Karen Busk ikke er tilstede, fremsattes de to Forslag af K. Hessel.
M. Illum: Hvad angaar Punkt 10 er den Sag ikke ny, D.K. har i mange Aar forsøgt saadanne Kursus, men det har altid vist sig, at Husmødrene ikke interesserede sig for disse Ting, med Hensyn til Punkt 11 er det noget andet end Instruktionskursus i Moderkundskab og kan bedst henvises til de allerede bestaaende Husholdningsskoler.
Man kunde maaske oprette et Kursus for Husmødre, faa holdt nogle belærende Foredrag eventuelt i Forbindelse med Formandsmødet i Januar.
J. Arenholt tror, at Karen Busk gerne vil have teoretiske Kursus i Stedet for eller i Forbindelse med praktiske, synes vi skal støtte Forslaget og bede Kursusudvalget tage sig af Sagen. Den Sag med at oprette Fortsættelseskursus for Lærerinder kan vi ikke tage op; foreslaar at overgive disse to Forslag til Behandling i Kursusudvalget og blandt Distriktsformændene. Dette vedtages.
ad 12: Ch. Hansen: Der er rettet Forespørgsel fra et Medlem i Odense til Dansk Kvindesamfund, om man i Aar atter vil afholde her i Kbhvn. et Instruktionskursus i Moderkundskab, Barnepleje og seksuel Hygiejne for Viderekomne.- Jeg har i Kursusudvalget stillet Forslag om at undlade det i Aar og saa hellere holde et Kursus alene for dem af vore Medlemmer - ialt ca. 10 -, der til Stadighed har undervist i Kredsene. Jeg har spurgt Lægerne Estrid Hein og Eli Møller om deres Mening. Dr. Hein var ikke sikker paa, at Lægfolk kunde tilegne sig yderligere Kundskaber ved et saadant Kursus, medens Dr. Møller kunde tænke sig, at Elevernes Spørgsmaal, som Lægen fyldig besvarede, godt kunde forøge deres Viden noget.
Udvalget mente imidlertid, at da vore Lærerinder havde taget Arbejdet op af Interesse for Sagen, saa var de ogsaa nok i Stand til selv at dygtiggøre sig paa den for dem letteste Maade, og kunde derfor ikke stemme for Forslaget, ligesom man heller ikke mente, at der atter i Aar var brug for et Instruktionskursus i Lighed med de tidligere afholdte.
K. Hessel udtaler Frygt for, at Opgaven skal glide over paa andre Hænder, hvis vi springer over i Aar.
J. Arenholt forstaar det saaledes, at Udvalget mener, vi har tilstrækkelige Kræfter til arbejdet ude i Landet, i saa Fald maa vi godt kunne lade være med Instruktionskursus i Aar.
Ch. Hansen bekræfter denne Opfattelse hos Udvalget.
G. Lemche foreslaar at vi søger oprettet Instruktionskursus i Samfundslære. Det gælder om at finde de rigtige Lærere, som kan gøre Faget levende for den, der skal lære, kunde tænke sig et Samarbejde med akademisk Kvindeforening, mange af dens Medlemmer gaar ledige.
H. Pedersen støtter et Samarbejde med akademisk uddannede Kvinder og mener, at Sagen bør fremskyndes.
J. Arenholt slutter sig til G. Lemche, men henstiller til Udvalget at finde et Par Lærere allerede nu, hvis det er muligt, uden at afvente et Instruktionskursus først.
A. Westergaard: Er det rigtigt udelukkende at holde sig til akademikere?
G. Lemche: De andre er beskæftigede.
Ch. Hansen: Vi kan ikke sige til Fagfolk, de skal sidde paa Skolebænken.
Sagen henvises til Kursusudvalget.
ad 13: K. Nilsson oplæser Svar paa vor Henstilling af Septbr. f. A. ang. Benyttelse af kvindelig Arkitekt (se ”Kv. og Samf." No 13- l923) og beder om Flst.s Udtalelser hertil, for at kende sin Stilling som D.K.s Repræsentant i Kvindernes Bygning.
Paa Forslag af J. Arenholt tages Svaret til Efterretning.
ad 14: M. Illum oplæser et Tilbud fra Bogtrykkeren, hvorefter de næste 10,000 Eksemplarer kan leveres 200 Kr. billigere end det første Oplag, hvis man stryger de blanke Sider og i Stedet sætter Titlen over Teksten for hvert Afsnit, anbefaler dette, hvis vi i det hele taget skal have et nyt Oplag og foreslaar da, at Kredsene selv betaler en Del af Udgifterne.
A. Koch Schiøler anbefaler den nuværende Skikkelse.
K. Nilsson udtaler til M. Illum, at naar Kassebeholdningen var gaaet ned stammede det i det væsentlige fra de ekstra udgifter i Anledning af Jubilæet i 1922,- støtter M. Illums Forslag om at stryge de blanke Sider og paataler det planløse i ikke at lade
trykke et nyt Oplag, da det første i Forhold til Medlemstallet strækker saa lidt til, at Pengene til det kan betragtes som spildte, hvis vi ikke udviger agitationen.
H. Tardini: Ang. Trykning af et nyt Oplag er der ingen Anledning til at omstøde en en Gang tagen Beslutning.
G. Lemche: Vi trænger ogsaa meget til Pjecerne i de nye Kredse.
I. Tolderlund mener ikke Pjecerne gør Nytte.
A. Westergaard hævder, at Spørgsmaalet om, hvorvidt Kredsene skal have Agitationsskriftet tilsendt uden at betale for det, blev afgjort ved sidste Flst.-møde, og at dette Spørgsmaal derfor ikke bør genoptages, mener fremdeles, at det er urigtigt at lade Kredsene betale, idet hun stoler paa, at Kredsene ogsaa uden dette vil behandle Pjecen paa rette Maade.- Det eneste nye er, at der nu er Forslag oppe om at ændre Udstyrelsen noget, saaledes at vi sparer ca. 200 Kr. paa 10,000 Eksemplarer.
Sagen gaar til Afstemning og det vedtages at stryge de blanke Sider og lade Beslutningen fra sidste Flst. -Møde om Udsendelsen staa ved Magt.
ad 15: A. Koch-Schiøler ønsker at faa bladet udgivet i et smukkere Udstyr og meddeler at have haft Besøg af Bogtrykker Frk. Testman, der bad om at maatte faa Lejlighed til at give Tilbud paa Trykning af Bladet.
M. Illum: Vi maa saa opsige Kontrakten med vor nuværende Bogtrykker for at være frit stillet, det skal ske med et halvt Aars Varsel inden Udgangen et Kvartal og kan altsaa ske inden 1. Oktbr. til Ophør 1. April 1924. - Det vedtages at overlade kassereren i forening med Redaktøren at foretage de fornødne Undersøgelser og der
gives dem Ret til at opsige Bogtrykkeren.
M. Illum: Ahrens har opsagt Annonceforpagtningen for at opnaa billigere Vilkaar. - Nærmere Forhandlinger herom overlades ogsaa til Kassereren og Redaktøren, som derefter forelægger eventuelle Forslag i F.U.
ad 18: J. Arenholt: Udvalget er enigt om at foreslaa Flst. at Fællesudvalget mellem de to Organisationer ophører og at der ikke mere udpeges Repræsentanter til den anden Organisations Udvalg, men at de to Organisationer ved visse Lejligheder, naar det skønnes formaalstjenligt, træder i Samarbejde.- Konsekvensen heraf maa vel blive, at D.K. udmelder sig af D.K.N., men paa Grund af dettes forestaaende Jubilæum i 1924 foreslaas det at udsætte Udmeldelsen til senere. Det er naturligst og klarest, at de to Organisationer staar sideordnede repræsenterede i hver sin internationale Organisation.
Det overlades til Udvalget at føre Sagen til en afslutning gennem Forhandling med Henni Forchhammer.
ad 19: J. Arenholt har modtaget Meddelelse om, at Hovedstyrelsesmødet i April 1924 tænktes afholdt i København, hvis D.K. kunde stille mødelokale med Skrivemaskine til disposition og skaffe Indkvartering for nogle af dens medlemmer,- det sidste mener J. Arenholt ikke bliver vanskeligt, da det kun kommer til at dreje sig om nogle faa stykker.
Det vedtages at svare, at D.K. meget gerne ser dem her.
J. Arenholt: I.W.S.A. anmoder om Repræsentanter til deres Udvalg, men da disse løber parallelt med vore, vil det være det naturligste, at Repræsentanterne vælges ud af disse. - Dette vedtages.
H. Clay-Pedersen takker J. Arenholt for hendes arbejde.
ad 20: Da A. Westergaard er gaaet forelægger J. Arenholt det Spørgsmaal, om det ikke vilde være naturligt, at det Sønderjydske Distrikt traadte i Funktion.
Clay-Pedersen: Vi maa ikke forglemme, at Forholdene ligger meget vanskeligt dernede, hvor Befolkningen er delt ligesom i to Partier for eller imod H. P. Hanssen - kunde vi faa en blandet Kreds inden Fællesmødet, vilde det være Udmærket.
J. Arenholt foreslaar at bede Clay-Pedersen i Forening med Formanden og G. Lemche overveje Sagen og føle sig for til næste Flst.-Møde - Dette vedtages.
ad 21: K. Hessel omtaler de ønsker, vi har haft, om at holde Fællesmøde i Sønderjylland, og at Aabenraa-Kredsen er villig til at tage det der, men kan ikke paatage sig økonomiske Udgifter og kun Indkvarteringer i saa stor Udstrækning som muligt: oplæser et Brev fra A. Stampe Feddersen, hvori denne tilbyder at bidrage med 100 Kr., hvis Fællesmødet afholdes i Sønderjylland.
K. Hessel udtaler, at hvis vi ikke kan skaffe et ordentligt Tilskud tilveje, maa vi hellere opgive det.- Det oplyses, at der ikke foreligger Indbydelse fra nogen anden Kreds.
J. Arenholt foreslaar, at Formanden takker A. Stampe- Feddersen; forespørger om Flst. mener, det vil være farligt for vort Arbejde at holde Fællesmøde i Aabenraa.
Clay-Pedersen mener ikke, det vil skade vort Arbejde, som de ser anderledes paa nu, efter at vi har haft Samfundskursus dernede.
K. Hessel oplæser en Skrivelse til Formændene, gaaende ud paa at forhøre, om de rundt i Kredsene kunde tænke sig at vise økonomiske Ofre for at bidrage til, at næste Fællesmøde afholdes i Sønderjylland.
- Skrivelsen vedtages.
Ad 22: Det vedtages - saavidt muligt - at afholde næste Fællesstyrelses - og Formandsmøde d. 19-20. Januar 1924.
Mødet hæves Kl. 11.
Elisa Petersen
Protokolfører.
Tilstede var Damerne Arenholt,- Berg,- Ch. Hansen,- Hessel,- Holt,- Illum,- P. Jensen,- Lemche,- Ottosen,- Clay-Pedersen,- H. Pedersen,- E. Petersen,- Tardini,- Tolderlund,- Westergaard,- W. Madsen (f. Riising-Rasmussen),- Nilsson,- Chr. Møller,- Matthiesen,- M. Hansen. Desuden Redaktøren Koch Schiøler.- K. Johansen var fraværende.
Dagsorden
1) Fællesstyrelsen konstituerer sig (Valg af Formand, Næstformand, Kasserer og Protokolfører)
2) Forretningsudvalget godkendes
3) Eventuelle Udvalgsberetninger
4) Centralformænd udpeges
5) Fællesstyrelsesudvalgenes Sammensætning (A. Westergaard)
6) Udvalgene vælges
7) Valg af Repræsentanter til D.K.N., Kv. Bygning og Nordisk
Kvindesagsnævn.
8) Vejledning i Valg af erhverv (Karen Hessel)
9) Systematisk Samarbejde med andre Foreninger og Institutioner (Karen Hessel)
10) Dansk Kvindesamfund søger ude i Kredsene at faa afholdt teoretiske Kursus i Stedet for eller Side om Side med de praktiske Husholdningskursus (f. Eks. Næringsmiddellære, Ernæringsfysiologi, Moderkundskab, Regnskab m.m.(K. Busk)
11) D.K. søger oprettet et kort Kursus i ovennævnte Fag for Lærerinder, hvor der i Lighed med Kursus’et i Moderkundskab undervises af videnskabeligt uddannede Mennesker, saa der til disse Husmoderkursus kan findes velskikkede Lærerinder.
(Maaske det vilde være formaalstjenligt at oprette et saadant Kursus i Samarbejde med andre Foreninger, f.Eks. Landboforeninger og Husholdningsforeninger).( Karen Busk)
12) Instruktionskursus (Kursusudvalget)
13) Kvindernes Bygning (Karna Nilsson)
14 Agitationspjecen (Marie Illum)
15) Bladets Trykning (Marie Illum)
16) Fællesstyrelsens Protokol (Anna Westergaard)
17) Protokollen fra sidste Fællesstyrelsesmøde (J. Arenholt)
l8) D.K.N. og D.K. (Udvalgsindstilling) (J.Arenholt)
19) Meddelelse fra I.V.S.A. (J. Arenholt)
20) Oprettelse af det sønderjydske Distrikt (A. Westergaard)
21) Fællesmødet 1924 (Aabenraa?)
22) Eventuelt.
Til Dirigent vælges Julie Arenholt.
Udenfor Dagsordenen oplæser Karen Hessel Breve fra Kontorassistent Rosa Nielsen, hvori Fællesstyrelsen takkes for en ydet Haandsrækning, og fra Overretsassessor Andræ’s Sagfører ang. et Maleri af afdøde.
ad 1: Karen Hessel vælges til Formand,- Gyrithe Lemche til Næstformand,-
Marie Illum til Kasserer.-
Inden Valget af Protokolfører drøftes Punkt 16 og 17.
ad 16-17: J. Arenholt kan ikke godkende Protokollen fra sidste Fællesstyrelsesmøde
d. 29/6-23. Den forekommer hende paa flere Punkter at være ganske uforstaaelig, paa enkelte Punkter positiv urigtig, og i hele sin Form saa utilfredsstillende, at det er med Beklagelse, hun ved den ude i Kredsene. Vi kan i Virkeligheden slet ikke være den bekendt.
Det er et stort, meget vanskeligt og utilfredsstillende Arbejde at være Protokolfører, og det er i Virkeligheden ikke muligt for et Flst.-medlem, der ønsker at deltage i Diskussionen paa Mødet eller overhovedet være med i, hvad der forhandles, samtidig at føre en tilfredsstillende Protokol.
Jeg synes derfor, vi hør overveje en Ordning af Protokolspørgsmaalet, saaledes at Flst.-medlemmerne fritages for at føre Protokollen paa Mødet.
A . Westergaard deler J. Arenholts Opfattelse, har selv været Protokolfører og kan attestere, at man ikke samtidig kan føre en god og udførlig Protokol og saa være et virksomt Medlem af Flst.
I F.U. har vi i det sidste halve Aar haft Kontorassistenten til at skrive ned og J. Arenholt har redigeret efter dette Referat; foreslaar en lignende Ordning for Fællesstyrelsens Protokol.
H. Tardini replicerer.
G. Lemche cg K. Hessel anbefaler A. W.s Forslag.
Hulda Pedersen spørger, om der skal vælges Protokolfører for 1 Aar.
Ch. Hansen spørger, om een kan føre Protokol i 10 Timer.
J. Arenholt mener, at R. Nielsen foreløbig kun kan skrive ½ Dag.
M. Illum mener, at een godt kan være Protokolfører i 10 Timer.
G. Lemche anbefaler den af A.Westergaard foreslaaede Ordning under Henvisning til, at den samme Ordning fandt Sted før 19l8.
Til Protokolfører foreslaaes J. Arenholt og E. Petersen.
Ch. Hansen spørger, om J. Arenholt, som i det sidste halve Aar har haft Ansvaret for F.U.s Protokol, har maattet rette meget i Protokollen.
J. Arenholt svarer, at hun kun har forkortet, ført til eller rettet lidt paa Sproget, synes R. Nielsen har haft et godt Greb paa at faa det rette med.
A. Westergaard udtaler, at Protokolføreren maa rette efter sit eget Skøn; men mener at de enkelte Medlemmer ikke kan rette i den, men kan gøre Indsigelse bagefter.
K. Hessel har haft den Opfattelse, at man tidligere havde Adgang til at se Protokollen.
A. Westergaard: Den, der vil have sine Udtalelser nøjagtig refereret, maa aflevere dem skriftlig til Protokolføreren paa Møderne.
Til Protokolfører vælges Elisa Petersen, Suppleant Julie Arenholt
ad 2: Forretningsudvalget godkendes.
ad 3: G. Lemche aflægger beretning fra det politiske Udvalg: Grupperingstanken blev slet ikke drøftet paa Fællesmødet, da den kom saa sent frem, vi ved altsaa slet ikke, hvorledes Landet stiller sig til den; men det er sikkert saaledes, at det er for sent at tage Spørgsmaalet op ved formandsmødet og saa gennemføre denne Tanke ved de forestaaende politiske Valg; men vi kan prøve ved de kommunale Valg i 1925.
M. H. t. Interpellationerne blev det i Vejle bestemt, at hvert Udvalg skulde forme sine Interpellationer, og at de skulde ledsages af Vejledninger, vort udvalg har til i Dag indsamlet disse Interpellationer og forelægger dem her uden at have taget Stilling til dem.
Oplæser et Brev fra J. Arenholt, hvori denne foreslaar, at Interpellationer, der vedrører Arbejder, hvor et Samarbejde med andre Organisationer har fundet Sted, forelægges disse til Tilslutning.
G. Lemche spørger, om det er J. A.s Mening, at de af os i Dag vedtagne Resolutioner skal kunne omarbejdes af andre Foreninger, eller skal de kunne omredigeres men kun forelægges de andre Foreninger.
J. Arenholt forklarer, at det har været hendes Mening, at D.K. skulde sende Interpellationerne til de andre Foreninger og kun bede om deres Tilslutning, mener altsaa ikke noget egentligt Samarbejde, men kun at det saa heldigt ud, at der stod flere Institutioner bag Interpellationen. J. Arenholt’s er i alt Fald afpassede herefter.
K. Hessel beklager, at vi ikke blandt vore Interpellationer har medtaget en Interpellation ang. Statens Støtte til Kvinders Uddannelse i Hjemmets Gerning. Det vil være uheldigt, hvis vi opgiver at føre an i denne Sag, som først er taget op af os, og hvortil vi bestandig maa være paa Vagt for at hævde vor Førsteret. Vi bør selv
optage en Interpellation og ikke overlade denne Sag til Husmoderforeningen alene; derved vil vi sætte os selv ud af Spillet paa dette vigtige Omraade,
P. Holt er ked af, hvis vi skal arbejde mere sammen med Husmoderforeningen;
den betyder intet i Provinsen.
E. Petersen tilraader i dette Tilfælde et Samarbejde med Husmoderforeningen
eventuelt, at vi ellers selv interpellerer om dette Spørgsmaal.
I. Tolderlund spørger, om vi ikke skal søge Tilslutning i Stedet for Samarbejde.
Clay-Pedersen har den Opfattelse, at vi maa samarbejde med Husmoderforeningen.
K. Hessel mener, at jo mere vi samarbejder med Husmoderforeningen jo mere bevirker vi, at vi kommer til at staa som den ældste og samlende.
H. Pedersen anbefaler Samarbejde, men vi bør være den dirigerende, for vi har Traditionen.
Ch. Hansen: Vi har siden 1884 arbejdet for den Sag (teoretisk og praktisk) lad os lave en Interpellation om dette og lade Husmoderforeningen komme med een ogsaa.
G. Lemche vil foreslaa, at D.K. igen tager Initiativet til at samle de husholdningsinteresserede Foreninger og sammen med dem udarbejde en Interpellation om Oprettelsen af en Husholdningshøjskole.
TH. Pedersen anbefaler varmt, at vi interpellerer om Husholdningshøjskolen. Nu er Øjeblikket der til at tage den Sag op. Kommissionen angaaende det jydske Universitet vil komme med en offentlig Udtalelse inden Jul. Vi bør ikke være tilfredse med den udvidede Undervisning paa de private Husholdningsskoler, man glemmer da, hvad det er, vi har bedt om. Mange Mænd kan forstaa os nu. Slutter sig iøvrigt fuldstændig til G. Lemche.
A. Westergaard vil henstille til det politiske Udvalg at samle Foreningerne til en Forhandling om denne Sag.
G. Lemche gør opmærksom paa, at det tilkommer Udvalget ang. Hjemmenes Arbejde, men det politiske Udvalg skal overvaage, at det sker.
Ch. Hansen mener, at vi kun kan interpellere om Husholdningshøjskolen.
K. Hessel: Vi skal passe paa, at vi ikke kommer til at staa alene om den Sag, nu der nylig er truffet Overenskomst med de private Skoler, som har sat sig for store Udgifter.- Derimod er der Sangbund for større offentlig Støtte til Uddannelse i Hjemmets Gerning.
J. Arenholt gør opmærksom paa, at det, der maa være vejledende for os ved en saadan Interpellation, maa være Resolutionen fra Vejen-Mødet, vi maa ikke vige et Haarsbred fra den.
Hulda Pedersen: Vi skal ikke lade os nøje med, at der gives os noget andet, der sluger de Midler, der kan være til Raadighed. Selv Husholdningsskolerne var paa det rene med, at det, der blev givet, var noget rent midlertidigt, vi skal ikke skyde det fra os, som noget fjernt.- Tilraader at vi henvender os til Universitetskommissionen om at faa Lov til at være med og at vi affatter en Interpellation ang. Husholdningshøjskolen.
M. Illum: støtter H. Pedersen. Vi skal interpellere ang. Husholdningshøjskolen og ikke ang. Hjælp til Husmødrene; det vilde være en uhyre Lettelse for Kandidaten, som da let kunde give os en 10 Øre for 1 Krone.
G. Lemche: Vi skal holde den Tanke fast, den er vor Indsats, vi har taget Initiativet og det er jo netop for at forbedre Husmødrenes Uddannelse, at vi skal have Husholdningshøjskolen til Uddannelse af Lærerkræfterne.
K. Hessel: Det er selvfølgelig Maalet, men det er dog saadan, at man naar til Tops ved Pres nedefra; naar der bliver Trang til flere Lærerkræfter og Læreranstalter, kommer Husholdningshøjskolen.
Det vedtages, at vi vil interpellere om dette Spørgsmaal og at Sagen iøvrigt henvises til nærmere Overvejelse i Udvalget ang. Hjemmenes Arbejde.
G. Lemche oplæser Interpellationen ang. Formueforholdet mellem Ægtefæller og Motiveringen til samme.
J. Arenholt meddeler, at denne Interpellation med Motivering er enstemmig
vedtaget i Familieretsudvalgets Møde d. 15. ds. Det sidste Afsnit af Motiveringen, hvorom Diskussionen kom til at dreje sig, lyder saaledes:
"Det er D.K.s Opfattelse, at Hustruer, der ofrer hele deres Arbejdskraft indenfor Hjemmets Grænser, derved giver et saa stort Bidrag til hele Familiens økonomiske Velfærd, at de, i Lighed med deres Ægtefælle, maa have Ret til at disponere over en forholdsmæssig Del af Familiens Aarsindtægt til deres personlige Fornødenheder, saaledes at den Ulighed i Henseende til økonomisk Selvstændighed, der nu er mellem den selverhvervende Hustru og den Hustru, der ikke har Selverhverv, maa blive ophævet til Familiens, Hjemmets og Samfundets Bedste."
K. Hessel opfatter Motiveringen som en Vejledning for Interpellanten, men mener selvfølgelig ikke, at dens Ordlyd skal være bindende.
A. Westergaard maa alvorligt beklage, at D.K. slaar sig til Ridder paa den selverhvervende Hustru, det kan vi ikke være bekendt; vi har gode Argumenter i Overflod uden at behøve denne Carla Meyerske Udvej for at faa Ret og Rimelighed indført for den gifte Kvinde.
K. Hessel: Motiveringen maa selvfølgelig gaa ud fra det eksisterende Forhold, at den selverhvervende Hustru ifølge den Bajer’ske Lov af 1880 har Raadighed over sit Selverhverv, og derfor bør der ogsaa sikres den ikke selverhvervende Hustru Raadighed over visse Midler til personligt Brug.
Ch. Hansen synes heller ikke, vi skal slaa os til Ridder paa en uheldig Maade; vi kan enten slette den sidste Sætning eller skrive noget om, at man ikke baade kan tjene Penge og passe Hjemmet alene. Hentyder til, at der i den nye Ægteskabslov staar noget om, at den der lægger sit Arbejde i Hjemmet, er Medforsørger.
M. Illum: Det, vi ønsker, er at faa Loven forandret, saaledes at en Kvinde, der er i Hjemmet, faar Ret til en del af Hjemmets Midler og dermed bliver ligestillet med den selverhvervende Hustru, som ifølge Lov af 7. Maj i860 har denne Ret.
E. Petersen vil blot fastslaa, at Interpellationen overrækkes Kandidaten og at Motiveringen kun er til Støtte for Interpellanten. Dette maa tydelig tilkendegives.
Meta Hansen: Det med at nævne Loven af 1880 er et saa udmærket Nummer, at det absolut maa med.
Paa Opfordring af J. Arenholt affatter M. Hansen følgende Ændring;
"........ Fornødenheder, saaledes at den Uretfærdighed der ved Lov af 7. Maj l880 blev afhjulpen for den selverhvervende Hustrus Vedkommende, ogsaa afhjælpes for den Hustru der lægger hele sit Arbejde indenfor Hjemmet."
Ch. Hansen foreslaar Punkt b. i selve Interpellationen (se Kv. og Samf." No. 14) forandret til:
"Hustruer, der lægger hele deres Arbejde i Hjemmet, sikres fri Raadighed over en Del af Mandens Indtægt."
J. Arenholt: Vi maa ikke sige, at den gifte selverhvervende Kvinde intet udretter i sit Hjem, heller ikke den Hustru, som nyder Renterne af en Formue, der er Særeje. Det er absolut kun den Hustru, som intet ejer, vi ønsker skal sikres. Interpellationen er
overvejet saa nøje og den er saa vanskelig, at vi ikke kan røre ved den igen. Estrid Hein har haft den til Gennemsyn og mente ikke, den kunde gøres bedre. Maa fastslaa, at Resolutionen er vedtaget, det er kun Motiveringen vi kan forandre.-
A. Westergaard har udarbejdet en Ændring omtrent som Meta Hansens, hun vil anbefale at motiveringen slutter med Ordet ”Fornødenheder”, idet der ellers opstaar en Sprogfejl (en Gentagelse af Sætningen "indenfor Hjemmets Grænser").
K. Hessel og Ch. Hansen støtter A.W.s Forslag om at slutte med Ordet "Fornødenheder".
M. Illum ligeledes, men vil dog henstille, at Interpellanterne faar en Oplysning om Loven af l880.
K. Nilsson mener, at en Interpellant maa vide Besked om denne Lov, ellers duer vedkommende ikke til at interpellere.
E. Petersen stiller som Ændringsforslag: At Motiveringen gaar tilbage til Familieretsudvalget, som fremlægger den til næste Fællesstyrelsesmøde.
A. Westergaard og M. Hansen tager derefter deres Ændringsforslag tilbage.
Clay Pedersen spørger, om Motiveringen ikke kan sendes ud til Fællesstyrelsesmedlemmerne i Forvejen.
A. Westergaard gør opmærksom paa, at den endelige Ordlyd vedtages paa et Udvalgsmøde Dagen før Flst.-Mødet.
J. Arenholt foreslaar, at Sagen, naar nu Familieretsudvalget er nedsat og har gennemgaaet den, da hurtigst mulig sendes til Flst.- medlemmerne. Dette vedtages.
M. Illum gør opmærksom paa, at Flst.s Medlemmer da naturligvis hurtigst maa gøre deres Bemærkninger og sende Sagen tilbage til Udvalgsformanden.
Ch. Hansen foreslaar, at vi, da vi nu har vedtaget dette og skal videre med de andre Interpellationer, lader dem ligge og at udvalgene saa ligeledes sender dem ud til Flst. Interpellationen ang. Kvinders Adgang til Præsteembedet er hun f. Eks. slet ikke i Stand til at drøfte nu, da hun slet ikke kender den.
J. Arenholt synes, at vi her i Dag maa have Interpellationernes Ordlyd fastslaaet og vil bestemt holde paa, at Familieretsudvalgets Interpellation er vedtaget.
Interpellation og Motivering ang. Kvinders Adgang til Præsteembedet oplæses.
Ch. Hansen tør ikke udtale sig om Interpellationen, naar hun først faar den oplæst paa et Flst.-Møde. Den Interpellation betyder nemlig saa meget for hende.
A. Westergaard beklager, at hun ikke har opfattet Forretningsgangen m. H. t. Indleveringen af Interpellationen saaledes, som Ch. Hansen har ønsket det, har gjort sig Umage netop for at Ch. H. kunde være tilfreds med den. Har ment, at der ikke var noget særligt at drøfte m. H. t. Interpellationen, da vi havde en tidligere Interpellation at rette os efter. Vilde ønske, at Ch. Hansen selv havde opstillet Interpellationen i Stedet for at bede A. Westergaard om at gøre det, og beder nu Ch. Hansen om
at lave Interpellationen selv.
Ch. Hansen spørger, hvordan hun skulde kunne have lavet den, naar Formanden selv paatog sig dette, det er at gaa udenom Sagen. Vil hellere tro, at A. W. ikke har gjort sig Forretningsgangen helt klar i dette Tilfælde, og foreslaar at lade Sagen gaa tilbage til Udvalget igen og saa arbejde sammen paa den.
A. Westergaard vil erkende alt, hvad Ch. Hansen vil have, hun skal erkende,- interesserer sig blot for, at Interpellationen bliver bragt i Orden, og beder altsaa nu Ch. Hansen om at udarbejde denne Interpellation.
I. Tolderlund bemærker, at motiveringen til Interpellationen er udmærket.
Det vedtages at vise baade Interpellation og motivering tilbage til Udvalget.
Clay-Pedersen, - H. Pedersen og Ch. Hansen udtaler ønsket om, at alle Skrivelser, som skal drøftes paa et Flst.-møde skrives i saa mange Eksemplarer, saa hvert Medlem af Flst. kan faa eet. Endvidere beder H. Pedersen om, naar alle disse Interpellationer med Motiveringer nu sendes ud til Flst.-medlemmerne, at det da maa blive bemærket i en medfølgende Skrivelse, hvilke Interpellationer, der er vedtagne.
G. Lemche oplæser derefter Interpellation og Motivering ang. gift Kvindes Nationalitet.
Dirigenten spørger om man også ønsker denne Motivering udsendt.
H. Pedersen synes, det kan spares.
M. Hansen mener, at der skal en Tilføjelse til Interpellanten om, at det er en forholdsvis ny Lov (1898), der fratog gift Kvinde hendes Nationalitet.
Interpellationen vedtages, Motiveringen skal sendes ud til Flst.
G. Lemche oplæser Interpellationen angaaende Sædelighedssagen.
J. Arenholt oplyser om, at Motiveringens Ordlyd ikke kan endelig vedtages i Dag, da Sagen skal videre behandles af D.K. inden Valget.
A. Westergaard (Formand for 2. Central: Fuld Ligestilling) meddeler, at Udvalget ang. samme Arbejdsvilkaar har beskæftiget sig med forskellige Sager.- Udvalgets Formand blev søgt af en Kvinde, ansat ved Kbhvn.s Kommune ang. en Stilling, som vedkommende var kvalificeret til at opnaa, men som det var bleven betydet hende- kun kunde besættes med Mænd, fordi disse var Familieforsørgere. - Udvalget bad Kbhvn.s Kredsen om at optage Sagen, og Kbhvn.s Kredsen gik straks til Kbhvn.s Magistrat med en Skrivelse, hvori man gjorde opmærksom paa, at en kvindelig Borger, der staar i Kommunens Tjeneste, efter Loven har fuld Ret til at opnaa
Avancement efter dygtighed og anciennitet, ligesom den mandlige.
Fra Magistraten kom Svar, at det maatte bero paa en Fejltagelse, da man altid vilde forfremme efter Kvalifikationer uden Hensyn til Køn.- Faa Dage efter blev A. W. ringet op af en lykkelig nyudnævnt kvindelig Overassistent under Magistraten. Bringer en varm Tak fra denne Dame til D.K.
H. Tardini bemærker, at Kommunalforeningen gaar rundt og fortæller, at den har Æren for dette.
A. Westergaard: Men den Forening hjalp ikke Kvinderne, da det gik galt paa et lignende Spørgsmaal i Foraaret!!
A. Westergaard omtaler derefter en Sag ang. kvindeligt Politi i Fredericia.
Formanden i denne By bad om Hjælp, hun havde saa tit talt den Sag, saa nu kunde det ikke nytte, hun kom alene mere. Udvalget udarbejdede en Skrivelse til Fredericia Byraad om at tage Hensyn til Kvindernes Ønske om nu at ansætte en kvindelig Politibetjent. Skrivelsen blev underskrevet af D.K.s Formand, Karen Hessel og af Fredericia Kredsens Formand, som skulde overbringe den. Hun blev afvist, man ønskede intet kvindeligt Politi. - Der er imidlertid nu indgaaet en Skrivelse fra Fredericia Byraad, der meddeler, at Stillingerne nu kan søges af baade Mænd og Kvinder. Byraadet vil nu besætte Pladsen efter Politimesterens Indstilling.
Det drøftes, hvorvidt det er saadan, at Politimesteren indstiller 3 Ansøgere og at Byraadet derefter udnævner, men skal vælge en af de 3.
E. Petersen mener, at man i Næstved Byraad, da hun var Medlem deraf, havde drøftet, hvorvidt man behøvede at vælge mellem de tre indstillede. Mener forøvrigt, at til kvindeligt Politi i en Provinsby skal der oprettes en Særstilling. ”Vi ønsker jo, at kvindeligt Politi skal være til Raadighed ved Afhøring af Børn og Kvinder i Sædelighedssager o.l. og ikke, at hun glider ind i en Turnus paa 8 Timers Arbejdsdag
med de mandlige Betjente, saa hun muligt er tilstede om Natten, naar der er Brug for hende om Dagen"
Clay-Pedersen oplyser, at der har været ansat 3 kvindelige Politibetjente i Fredericia, den ene bar sig umuligt ad, de to andre giftede sig.
A. Westergaard oplæser en Skrivelse, som Udvalget har tænkt sig at sende til Byraadene i forskellige Byer paa ca. 17,000 Indbyggere.- Denne Skrivelse skulde overbringes af vore Kredsformænd i de forskellige Byer; oplæser ligeledes en Skrivelse til disse Kredse.
I. Tolderlund ønsker, at Kvindernes Betydning i Politiets Tjeneste stærkere skal betones.
A. Westergaard tiltræder dette og mener, at Kvinderne netop skal ind i Tur med de andre Betjente, kan de saa ikke klare sig, maa de gaa; vi kender nok disse Paastande om, at Kvinderne kan ikke dit og ikke- dat,- det er i Reglen ganske tomt, og kommer kun frem for at holde os ude.- Vi gør opmærksom paa Justitsministeriets Henstilling
om Ansættelse af mere kvindeligt Politi, men vi kan ikke foreskrive en Embedsmand, hvordan han vil anvende de mandlige og kvindelige Betjente.
Clay-Pedersen mener, at naar bare vi faar kvindeligt Politi ind, saa er det godt, vi kan ikke forlange nogen Særstilling for dem.
P. Holt: Det er Politimesteren, der fordeler Arbejdet. I Aalborg var der en Politimester, der ikke kunde lide den kvindelige Betjent, hun blev kun beskæftiget paa Kontoret. Senere kom der en anden Politimester, som ikke havde noget imod at anvende hende til andet Arbejde.
G. Lemche støtter A. Westergaard. De kvindelige Politibetjente maa ind paa samme Grundlag som de mandlige og begynde som disse fra neden af og underkaste sig samme Uddannelse, ellers vækker det for megen Uvilje imod dem.
Ch. Hansen ønsker at stille Spørgsmaal om, det nu er Praksis, at et Udvalg, naar der forekommer en saadan Sag, lader to Medlemmer affatte lange Skrivelser, uden at F.U. langt mindre Flst. er med til det, og saa staar D.K. inde for disse Skrivelser, det er flere Gange hændet fra det Udvalg, som hedder "Samme Arbejdsvilkaar", for
Ch. Hansen er det uhyre utilfredsstillende, at der Gang paa Gang sker Henvendelser til Offentligheden, uden at hun har set dem og Gang paa Gang vil hun kræve, at saadant ikke sker udenom F.U. og Flst.
A. Westergaard meddeler, at Sagen i Fredericia hastede, det drejede sig om ganske faa Dage.- Udvalget forelagde jo D.K.s formand Skrivelsen, som derefter blev underskrevet af Formanden og senere godkendt af F.U. Ogsaa den Sag, vi behandler i Dag i Dag, er behandlet i Udvalget og forelægges nu Flst. Ang. Avancementet i Kommunens Tjeneste saa er det en Sag, der ikke vedrører Flst. men Kbhvn.s-Kredsen. Den refereres kun for Flst. - Vi maa ikke blive for kinesiske, saa faar vi ikke udrettet noget. Peger paa den Sag, hvor en Principal forgreb sig paa sin Kontorist, Manden blev frikendt. Man kom til D.K. om Hjælp til at faa Dommen omstødt, Udvalget blev indkaldt og F.U. blev indkaldt, men saa kom vi 14 Dage for sent, Appelfristen var udløben - og den forurettede Dame fik ingen Hjælp fra D.K.
K. Hessel hævder Nødvendigheden af, at Flst.s medlemmer forud for Mødet maa have en Afskrift af Skrivelser, der skal vedtages paa Flst.-mødet.
J. Arenholt mener, det vil være vanskeligt at skaffe disse Papirer renskrevet fra 8-12 Aften, den Dag der holdes Udvalgsmøder. Vi maa i saa Fald have ekstra Hjælp paa Kontoret.
Det vedtages, at den ovenomtalte Skrivelse udsendes til Godkendelse hos Flst.-medlemmerne, naar den er gennemset af Fru Borleme Nix.
A. Westergaard, meddeler endvidere, at der, som bekendt, afholdes kommunale Fortsættelseskursus. Efter Bekendtgørelser over disse Kursus er Udvalget bleven opmærksom paa, at Undervisningen i Fysik, Matematik og Kemi kun er tilgængelig for Mænd, hvorimod Kvinderne har Adgang til Maskinskrivning og Stenografi. Heraf følger at de unge Mand kan dygtiggøre sig til gode Stillinger, hvorimod de unge
Kvinder kun kan uddanne sig til mere underordnede Stillinger som Maskinskrivere og Stenografer. - Udvalget vil gøre Kbhvn.s kredsen opmærksom paa dette og bede den sende en Skrivelse til Kbhvn.s Kommune, hvori kræves, at alle de forskellige Kursus maa staa aabne for unge Kvinder og unge Mænd, saa de selv kan vælge, hvilke Fag de ønsker at uddanne sig i. - Billiges af Flst.
A. Westergaard slutter med at omtale D.K.s Forhold til Privatfunktionærerne.
Spørgsmaalet om Kvinders Løn er jo ikke løst med Statens Folk.
Flst. har ikke noget imod, at Udvalget tager denne Sag op.
G. Lemche aflægger Beretning fra Børneudvalget. Udvalget har beskæftiget
sig med Normalbidraget, efter at Dr. Muus i Maribo ved Fællesmødet i Fjor gjorde D.K. opmærksom paa, at det ikke var over hele Landet, at Barnefædrene svarede 3/5 af, hvad Barnets Underhold koster. Udvalget har sendt en Skrivelse til Distriktsformændene om denne Sag og til Plejehjemsforeningernes Formand, Provst
Ræbild og bedt om en Oversigt over Plejelønnen rundt i Amterne. Paa Grundlag af denne har Udvalget udarbejdet en Henvendelse til Amtmændene Landet over om, at Normalbidraget maa blive sat op, saa det svarer til, hvad Loven siger - 3/5 af Plejelønnen. Provst Ræbild mente ikke, vi fik noget ud af Sagen, men G. Lemche
henstiller dog, at Skrivelsen gaar ud og at vi ved en Ritzaumeddelelse viser, at D.K. har rørt ved denne Sag.- Vedtages.
Endvidere har Udvalget modtaget en Skrivelse fra J. Arenholt, hvori det anmodes om at undersøge og besvare 4 Punkter i en Skrivelse fra Alliancens Hovedkvarter m.H.t. Resolutionerne om samme Sag paa Kongressen i Rom d. A.
Børneudvalget besvarer ved H. Tardini de stillede Spørgsmaal. Svarene overdrages J. Arenholt.
Desuden har Alliancens Præsident opfordret alle i Alliancen staaende Foreninger - altsaa ogsaa D.K.- til at rette Henvendelse til de respektive Regeringer for at fremskaffe en international Ordning, der muliggør at Alimentanter, der ekspatrierer dog kan tvinges til at udrede det ham i hans Hjemstavn paahvilende Bidrag til Moder og Barn. – J. Arenholt ønsker Børneudvalget og Flst.s Tilladelse til at afsende denne Skrivelse.
Efter at udvalget har redegjort for Spørgsmaalet, vedtages det, at Skrivelsen gerne maa indsendes.
M. Illum aflægger beretning fra Kursusudvalget om regnskabet og Statstilskuddet; i Aar har vi kun modtaget Kr. 2500 til praktiske Kursus og 800 til Samfundskursus, men har atter andraget om at faa det oprindelige Beløb henholdsvis Kr. 3000 og Kr. 1000 bevilget.
Den nye Ordning med, at Distriktsformændene ordner Kursusrækken i Distrikterne, haaber Udvalget, skal blive til Gavn for D.K.s Medlemmer, Kredse og Distrikter.
G. Lemche aflægger beretning fra Jubilæumsfonden. Udvalget har haft den Glæde at faa solgt alle 200 Eks. af Christine Møllers Digtsamling "Under Høstens Stjerner" og dermed en Indtægt paa 400 Kr. Endvidere har Karen Hessel skænket sit Honorar for Artikler i Kv. og Samf." Kr. 56,00.
G. Lemche henstiller derefter at bevilge Clay-Pedersen og G. Lemche hver Kr. 25,00 til Dækning af udgifter ved Stiftelse af Kreds i Sønderborg, endvidere at bevilge det fynske Distrikt Kr. 50,00 til Hjælp til Dækning af det store Underskud ved Distriktsmødet med Faneindvielse i Odense sidste Foraar.
Saa har G. Lemche - ifølge Brev fra Holte Kredsen om dens daarlige Stilling - tilbudt af Jubilæumsfonden at dække udgifter ved et stort offentligt Møde, hvor G. Lemche og event. J. Arenholt skulde holde deres Foredrag fra Skyttehuset i Sommer.
Endelig har Jubilæumsudvalget vedtaget at ville give Kr. 100,00 Kr. til Agitationsskriftet.
Jubilæumsudvalgets Indstillinger vedtages.- V. Madsen takker paa fynske Distrikts Vegne.
J. Arenholt oplyser, at fynske Distrikt holder to Distriktsmøder om Aaret og nylig har afholdt et vellykket Møde i Assens.
M. Illum stiller her Forslag om at behandle Punkt 5 før Punkt 4, da hun til dette Punkt har et Ændringsforslag, som berører Punkt 4. Vedtages.
Ad 5: A. Westergaard aflægger Beretning fra Udvalget ang. Udvalgenes Sammensætning. Dette Udvalg blev nedsat paa sidste F.U.-møde. Udvalget har prøvet paa saavidt mulig at lægge alle Udvalg ind under Centralerne, hvad der er lykkedes for de fleste Udvalgs vedkommende, foreslaar derefter, at hvert Udvalg kun kommer til at bestaa af 4 Medlemmer foruden Centralformanden, som er født Medlem af alle under Centralen hørende Udvalg, de to Medlemmer skal da være bosiddende i Kbhvn. og de to i Provinsen. Samtlige Udvalg skal have Ret til at supplere sig med Sagkyndige i eller udenfor Flst. De to Medlemmer i Kbhvn., skal da danne et Forretningsudvalg.
M. Illum fremlægger sit Ændringsforslag, som gaar ud paa at ophæve Centralerne. Var imod den Ordning, da den blev vedtaget og har i de Aar, der er gaaet, aldrig kunnet forstaa til hvad Nytte, den Inddeling er. Den Ordning er upraktisk og ser kun nydelig ud paa Papiret. Foreslaar at hvert Udvalg faar sit Nummer og sin Formand og at dermed Centralformændene afskaffes.
G. Lemche vil som Ophavsmand til Centralordningen sige, at den Ordning blev truffet, fordi der tidligere sad en hel Mængde Udvalg som ingenting bestilte. Derfor havde man i Overensstemmelse med Programmets 3 Retningslinier samlet Udvalgene i tre Grupper under hver sin Centralformand og enkelte løse udvalg udenfor. Hvis nogle Udvalg ikke har arbejdet saa godt, som de skulde, er det sikkert ikke
Centralinddelingens Skyld og G. L. vil meget fraraade, at denne Inddeling afskaffes.
A. Westergaard spørger M. Illum, hvilke Ulemper ved Centralinddelingen hun kan paavise.
Ch. Hansen synes, det er uheldigt, at Centralformanden ogsaa kan være Formand for et af Udvalgene under Centralen.
J. Arenholt synes, Centralformanden skulde være Formand for alle Udvalgene under Centralen.
Ch. Hansen spørger, om det er nødvendigt at ophæve Centralerne, vi kan jo bibeholde en Gruppering og blot ikke have Personen.
J. Arenholt spørger, om det hele da er en Kritik af Centralformændenes Arbejde. M. Illum hævder, at det ikke skal være nogen Kritik over Centralformændene.
H. Pedersen synes ikke der er nogen Grund til at ophæve Centralerne, naar det ikke kan bevises, at denne Ordning har gjort nogen Skade.
Chr. Møller fremhæver, at man netop nu har et klart Overblik over vore Udvalg og gør opmærksom paa, at Agitationsskriftet ogsaa omtaler disse 3 Centraler, ophæves disse, er Agitationsskriftet allerede forældet.
G. Lemche hævder, at man skal have set, hvorledes det var før, Aaret kunde gaa rundt og saa havde de fleste af Udvalgene ikke engang konstitueret sig; derfor skulde Centralformændene være de tro Ledere, som skulde have et vist Ansvar.
M. Illum har ikke følt, at det var saa forfærdeligt før, og hun gad vidst, om alle Udvalg har holdt Møde i Aarets Løb. Grupperingen kunde jo godt bibeholdes; men den har ikke Spor af Indflydelse paa Udvalgenes Arbejde.
I. Tolderlund bemærker, at Centralordningen sikkert er god, for der har været Stilhed om den og det er i Reglen saadan, at hvad der er godt, lægger man ikke mærke til.
M. Illum mener, at Formændene i de tre Gruppers udvalg sikkert havde gjort det samme Arbejde uden Centralordningen.
Afstemning: 4 stemte for, Resten imod Centralernes Afskaffelse.
Derefter drøftes Forslaget ang. Udvalgenes Størrelse.
E. Petersen har altid været imod de store Udvalg, kun maa det ikke fastslaas, at de to københavnske Udvalgsmedlemmer skal danne Forretningsudvalget. Udvalget maa staa frit med hensyn til dette.
A. Westergaard kan tiltræde dette og konfererer med Udvalgets Medlemmer, som er enige om, at bemærkningen om, hvem der skal danne Forretningsudvalget, udgaar.
Clay-Pedersen foreslaar ang. Suppleringen, at udenbysboende Medlemmer faar Besked om, hvem Udvalget har tænkt at supplere sig med, inden dette sker.
Udvalgsindstillingen vedtages.
Udvalget "Kvindesagens Opgave overfor Hjemmenes Arbejde" lægges
under Central 1, ligeledes Kursusudvalget.- Udvalget ang. gift Kvindes Nationalitet og ang. kvindelige Nævninge lægges under Central 2. "Oktoberloven" og ang. strengere Straf for Sædelighedsforbrydere foreslaar Ch. Hansen og J. Arenholt ligeledes lagt under Central 2, hvorimod G. Lemche og A. Westergaard mener, de bør
lægges under Central 3. Det sidste vedtages.
G. Lemche foreslaar, at Valglovsudvalget og Udv. ang. de kommende politiske Valg slaas sammen.
H. Pedersen mener, de to Udvalg arbejder med to vidt forskellige Spørgsmaal, det ene teknisk (Ændringer i Valgloven), det andet praktisk (hvorledes Kvinder skal faa størst Indflydelse paa et politisk Valg).
G. Lemche mener, de godt kan forenes, de arbejder dog begge paa at skaffe Kvinder størst mulig politisk Indflydelse.
E. Petersen kan godt tænke sig at forene dem bl. a. for at skaffe lidt mere Interesse om Valgloven, som hun og H. Pedersen i Virkeligheden er de eneste, der har brudt sig om. Vedtages. – Udvalget skal hedde: Udvalget ang. de politiske Forhold.
A. Westergaard noterer, at vi udenfor Centralerne af permanente Udvalg kun har Legatudvalget, det internationale Udvalg og Udvalget ang. politiske Forhold.
E. Petersen foreslaar, at man nedsætter Udvalgene først og derefter udpeger Centralformændene.
ad 6: (se Listen Side 98.).
ad 4: Central 1: Karen Hessel, Formand, Thora Pedersen, Næstformand.
Central 2: A.Westergaard, Formand, J. Arenholt, Næstformand.
Central 3: G. Lemche, Formand, E. Petersen, Næstformand.
ad 7: Valg af Repræsentanter til Danske Kvinders Nationalraad: J. Arenholt,- K. Nilsson,- og K. Hessel.
Repræsentant til "Kvindernes Bygning" K. Nilsson med. M. Illum som
Suppleant.
Repræsentanter til Nordisk Kvindesagsnævn K. Hessel,- G. Lemche og A. Stampe-Feddersen.
ad 8: K. Hessel foreslaar, at D.K. søger Samarbejde med andre Organisationer og Institutioner for at skaffe Oplysninger om Forholdene paa de forskellige Erhvervsomraader, ang. Uddannelse, Fremtidsmuligheder, Lønforhold, samt den større eller mindre Tilgang til og Krav om Arbejdskraft i de forskellige Fag. Der
kunde ogsaa blive Tale om et Samarbejde med psyko-fysisk Laboratoriums
Afdeling for anvendt Psykologi. Herhjemme er vi ikke saa vidt fremskredet paa dette Omraade, som man er mange Steder i Udlandet. Rundt om i de civiliserede Lande har man efter Krigen taget dette Spørgsmaal op med stor Energi, og der er allerede opnaaet ikke ubetydelige Resultater. I Regelen tager man dog kun Sigte paa at give en saadan Vejledning til de unge Mænd. Da man nu ogsaa herhjemme er begyndt at arbejde med dette Spørgsmaal fra forskellige Sider, vilde det sikkert være rigtigt, at D.K. søgte at komme med i dette Arbejde fra begyndelsen af. Det er ikke mindre vigtigt for de unge Kvinder end for de unge Mænd at faa enhver Haandsrækning, der kan skaffes dem. Der maa selvfølgelig gaas varsomt frem. Man kunde saaledes tænke sig gennem oplysende Artikler i "Kv. og Samf." at skabe Interesse for Sagen, ligesom man skriftlig kunde søge at besvare de Spørgsmaal, der rejstes paa Grundlag heraf. Senere kunde man maaske anlægge et Kartotek, men der vil da rimeligvis kræves nogle økonomiske Ofre.
M. Illum: Skal vi ogsaa søge at finde Stillinger til de unge?
Clay-Pedersen har haft mange Spørgsmaal fra unge Piger om Vejledning i Valg af Erhverv, mener det tiltrænges.
M. Hansen har erfaring fra Nationalraadet og advarer imod at undervurdere det Arbejde, der vil følge med; der skal de rette Kræfter og den rette Sagkundskab til.
J. Arenholt: Det er kedeligt at være pessimistisk, men jeg forstaar ikke, hvad man mener med Vejledning i Valg af Erhverv.
A. Westergaard: Hvilke Organisationer skal vi samarbejde med? Hvis en saadan Opgave ikke løses godt, er det en frygtelig Skandale for den Organisation, der tager sig den paa. Foreslaar at nedsætte et Udvalg.
K. Hessel: Det er Meningen, at vi skulde søge Samarbejde med de Foreninger og Institutioner, hvor man allerede er i Færd med. at tage dette Arbejde op f. Eks.: De to Arbejdsanvisningskontorer, Psyko-fysisk Laboratorium, "Dansk Arbejde", forskellige Skolefolk.
Derigennem kan der fremskaffes en Mængde reelle Oplysninger om, hvorledes Arbejdsforholdene og Fremgangsmulighederne ligger indenfor de forskellige Erhverv, hvilke Anlæg og Egenskaber der kræves for at vinde Fremgang og hvilke legemlige eller sjælelige Mangler der diskvalificerer til vedkommende Arbejde. Man indførte f. Eks. under Krigen visse undersøgelser for dem, der søgte Uddannelse som Flyvere med det resultat, at man derved udskilte en hel Del uegnede og saaledes bragte Antallet af Flyverulykker stærkt ned. Paa flere andre Omraader har man foretaget Undersøgelser med lignende Resultater, som jeg naturligvis ikke kan opregne her. Desuden kan der fremskaffes en Række reelle Oplysninger om Uddannelse, Uddannelsestid og Omkostninger, om det økonomiske udbytte, der kan opnaas, om Avancementsmuligheder o.s. fremdeles. Selvfølgelig skal der og der vil også blive gaaet varsomt og samvittighedsfuldt frem; men søger vi at komme med fra Begyndelsen, vil vi have Mulighed for at skaffe os nogen Indflydelse og det mener jeg D.K. vil være vel tjent med.
M. Illum forstaar ikke, hvad K. Hessel mener, det er vanskeligt for Flst. paa det Grundlag at tage Stilling til Spørgsmaalet; er det Meningen, at D.K, selv besvarer Spørgsmaalene eller skal D.K. henvise til Organisationerne.
J. Arenholt synes ikke, vi kan forsvare at vise Opgaven tilbage, men vi forstaar for lidt af den nu.
K. Hessel: Det Arbejde, der allerede er paabegyndt, vil selvfølgelig blive fortsat; men det vil til at begynde med at blive ført med stor Forsigtighed. Hvis D.K. ikke mener at kunne tiltræde det med det samme, kunde der maaske nedsættes et Udvalg, der kunde følge Udviklingen paa dette Omraade. At Spørgsmaalet er brændende følger simpelt hen af hele den Depression, der for Tiden hersker paa saa godt som alle Erhvervslivets Omraader, og som gør det langt vanskeligere for den enkelte at finde sin rette Plads, end det er i en Opgangsperiode.
A. Westergaard: Vi maa gaa ud fra, at D.K.s Arbejde bliver at give de unge Oplysninger - uden Tendenser-.
H. Pedersen: Ideen er udmærket, der er Brug for det, vi ser et altfor ensidigt Valg af Erhverv for Døtrene.
M. Illum: Det er altsaa ikke noget Samarbejde med Organisationerne, vi søger, men Oplysninger fra den vi skal have.
Ch. Hansen foreslaar, vi nedsætter et Udvalg.
J. Arenholt: Vi maa ikke give K. Hessel det Indtryk, at Sagen ikke har Interesse for os;- stiller Forslag om, inden D.K. foretager sig videre i Sagen, at der nedsættes et Udvalg til at sætte sig grundigt ind i Spørgsmaalet og derefter forelægge Sagen for F.U.
Det vedtages. Til Udvalget vælges: K. Hessel,- M. Hansen, - M. Illum, -A. Koch Schiøler,- H. Mathiesen og A. Westergaard.
ad 9: K. Hessel: Formaalet med at anbefale vore Kredse et saadant systematisk Samarbejde er, at vi derigennem skal kunne hævde vor førende Stilling ogsaa paa den huslige Uddannelses Omraade samt ved Afholdelse af Udstillinger o. 1. i Forbindelse med andre at forbedre Kredsenes økonomi og endelig ved afholdelse af Foredrag
sammen med andre at føre vore Ideer frem for videre Kredse og vinde Tilslutning og Forstaaelse af vore Kravs Berettigelse.
Paa Forslag af J. Arenholt tages ovenstaaende til Efterretning.
ad 10 og 11: Da Karen Busk ikke er tilstede, fremsattes de to Forslag af K. Hessel.
M. Illum: Hvad angaar Punkt 10 er den Sag ikke ny, D.K. har i mange Aar forsøgt saadanne Kursus, men det har altid vist sig, at Husmødrene ikke interesserede sig for disse Ting, med Hensyn til Punkt 11 er det noget andet end Instruktionskursus i Moderkundskab og kan bedst henvises til de allerede bestaaende Husholdningsskoler.
Man kunde maaske oprette et Kursus for Husmødre, faa holdt nogle belærende Foredrag eventuelt i Forbindelse med Formandsmødet i Januar.
J. Arenholt tror, at Karen Busk gerne vil have teoretiske Kursus i Stedet for eller i Forbindelse med praktiske, synes vi skal støtte Forslaget og bede Kursusudvalget tage sig af Sagen. Den Sag med at oprette Fortsættelseskursus for Lærerinder kan vi ikke tage op; foreslaar at overgive disse to Forslag til Behandling i Kursusudvalget og blandt Distriktsformændene. Dette vedtages.
ad 12: Ch. Hansen: Der er rettet Forespørgsel fra et Medlem i Odense til Dansk Kvindesamfund, om man i Aar atter vil afholde her i Kbhvn. et Instruktionskursus i Moderkundskab, Barnepleje og seksuel Hygiejne for Viderekomne.- Jeg har i Kursusudvalget stillet Forslag om at undlade det i Aar og saa hellere holde et Kursus alene for dem af vore Medlemmer - ialt ca. 10 -, der til Stadighed har undervist i Kredsene. Jeg har spurgt Lægerne Estrid Hein og Eli Møller om deres Mening. Dr. Hein var ikke sikker paa, at Lægfolk kunde tilegne sig yderligere Kundskaber ved et saadant Kursus, medens Dr. Møller kunde tænke sig, at Elevernes Spørgsmaal, som Lægen fyldig besvarede, godt kunde forøge deres Viden noget.
Udvalget mente imidlertid, at da vore Lærerinder havde taget Arbejdet op af Interesse for Sagen, saa var de ogsaa nok i Stand til selv at dygtiggøre sig paa den for dem letteste Maade, og kunde derfor ikke stemme for Forslaget, ligesom man heller ikke mente, at der atter i Aar var brug for et Instruktionskursus i Lighed med de tidligere afholdte.
K. Hessel udtaler Frygt for, at Opgaven skal glide over paa andre Hænder, hvis vi springer over i Aar.
J. Arenholt forstaar det saaledes, at Udvalget mener, vi har tilstrækkelige Kræfter til arbejdet ude i Landet, i saa Fald maa vi godt kunne lade være med Instruktionskursus i Aar.
Ch. Hansen bekræfter denne Opfattelse hos Udvalget.
G. Lemche foreslaar at vi søger oprettet Instruktionskursus i Samfundslære. Det gælder om at finde de rigtige Lærere, som kan gøre Faget levende for den, der skal lære, kunde tænke sig et Samarbejde med akademisk Kvindeforening, mange af dens Medlemmer gaar ledige.
H. Pedersen støtter et Samarbejde med akademisk uddannede Kvinder og mener, at Sagen bør fremskyndes.
J. Arenholt slutter sig til G. Lemche, men henstiller til Udvalget at finde et Par Lærere allerede nu, hvis det er muligt, uden at afvente et Instruktionskursus først.
A. Westergaard: Er det rigtigt udelukkende at holde sig til akademikere?
G. Lemche: De andre er beskæftigede.
Ch. Hansen: Vi kan ikke sige til Fagfolk, de skal sidde paa Skolebænken.
Sagen henvises til Kursusudvalget.
ad 13: K. Nilsson oplæser Svar paa vor Henstilling af Septbr. f. A. ang. Benyttelse af kvindelig Arkitekt (se ”Kv. og Samf." No 13- l923) og beder om Flst.s Udtalelser hertil, for at kende sin Stilling som D.K.s Repræsentant i Kvindernes Bygning.
Paa Forslag af J. Arenholt tages Svaret til Efterretning.
ad 14: M. Illum oplæser et Tilbud fra Bogtrykkeren, hvorefter de næste 10,000 Eksemplarer kan leveres 200 Kr. billigere end det første Oplag, hvis man stryger de blanke Sider og i Stedet sætter Titlen over Teksten for hvert Afsnit, anbefaler dette, hvis vi i det hele taget skal have et nyt Oplag og foreslaar da, at Kredsene selv betaler en Del af Udgifterne.
A. Koch Schiøler anbefaler den nuværende Skikkelse.
K. Nilsson udtaler til M. Illum, at naar Kassebeholdningen var gaaet ned stammede det i det væsentlige fra de ekstra udgifter i Anledning af Jubilæet i 1922,- støtter M. Illums Forslag om at stryge de blanke Sider og paataler det planløse i ikke at lade
trykke et nyt Oplag, da det første i Forhold til Medlemstallet strækker saa lidt til, at Pengene til det kan betragtes som spildte, hvis vi ikke udviger agitationen.
H. Tardini: Ang. Trykning af et nyt Oplag er der ingen Anledning til at omstøde en en Gang tagen Beslutning.
G. Lemche: Vi trænger ogsaa meget til Pjecerne i de nye Kredse.
I. Tolderlund mener ikke Pjecerne gør Nytte.
A. Westergaard hævder, at Spørgsmaalet om, hvorvidt Kredsene skal have Agitationsskriftet tilsendt uden at betale for det, blev afgjort ved sidste Flst.-møde, og at dette Spørgsmaal derfor ikke bør genoptages, mener fremdeles, at det er urigtigt at lade Kredsene betale, idet hun stoler paa, at Kredsene ogsaa uden dette vil behandle Pjecen paa rette Maade.- Det eneste nye er, at der nu er Forslag oppe om at ændre Udstyrelsen noget, saaledes at vi sparer ca. 200 Kr. paa 10,000 Eksemplarer.
Sagen gaar til Afstemning og det vedtages at stryge de blanke Sider og lade Beslutningen fra sidste Flst. -Møde om Udsendelsen staa ved Magt.
ad 15: A. Koch-Schiøler ønsker at faa bladet udgivet i et smukkere Udstyr og meddeler at have haft Besøg af Bogtrykker Frk. Testman, der bad om at maatte faa Lejlighed til at give Tilbud paa Trykning af Bladet.
M. Illum: Vi maa saa opsige Kontrakten med vor nuværende Bogtrykker for at være frit stillet, det skal ske med et halvt Aars Varsel inden Udgangen et Kvartal og kan altsaa ske inden 1. Oktbr. til Ophør 1. April 1924. - Det vedtages at overlade kassereren i forening med Redaktøren at foretage de fornødne Undersøgelser og der
gives dem Ret til at opsige Bogtrykkeren.
M. Illum: Ahrens har opsagt Annonceforpagtningen for at opnaa billigere Vilkaar. - Nærmere Forhandlinger herom overlades ogsaa til Kassereren og Redaktøren, som derefter forelægger eventuelle Forslag i F.U.
ad 18: J. Arenholt: Udvalget er enigt om at foreslaa Flst. at Fællesudvalget mellem de to Organisationer ophører og at der ikke mere udpeges Repræsentanter til den anden Organisations Udvalg, men at de to Organisationer ved visse Lejligheder, naar det skønnes formaalstjenligt, træder i Samarbejde.- Konsekvensen heraf maa vel blive, at D.K. udmelder sig af D.K.N., men paa Grund af dettes forestaaende Jubilæum i 1924 foreslaas det at udsætte Udmeldelsen til senere. Det er naturligst og klarest, at de to Organisationer staar sideordnede repræsenterede i hver sin internationale Organisation.
Det overlades til Udvalget at føre Sagen til en afslutning gennem Forhandling med Henni Forchhammer.
ad 19: J. Arenholt har modtaget Meddelelse om, at Hovedstyrelsesmødet i April 1924 tænktes afholdt i København, hvis D.K. kunde stille mødelokale med Skrivemaskine til disposition og skaffe Indkvartering for nogle af dens medlemmer,- det sidste mener J. Arenholt ikke bliver vanskeligt, da det kun kommer til at dreje sig om nogle faa stykker.
Det vedtages at svare, at D.K. meget gerne ser dem her.
J. Arenholt: I.W.S.A. anmoder om Repræsentanter til deres Udvalg, men da disse løber parallelt med vore, vil det være det naturligste, at Repræsentanterne vælges ud af disse. - Dette vedtages.
H. Clay-Pedersen takker J. Arenholt for hendes arbejde.
ad 20: Da A. Westergaard er gaaet forelægger J. Arenholt det Spørgsmaal, om det ikke vilde være naturligt, at det Sønderjydske Distrikt traadte i Funktion.
Clay-Pedersen: Vi maa ikke forglemme, at Forholdene ligger meget vanskeligt dernede, hvor Befolkningen er delt ligesom i to Partier for eller imod H. P. Hanssen - kunde vi faa en blandet Kreds inden Fællesmødet, vilde det være Udmærket.
J. Arenholt foreslaar at bede Clay-Pedersen i Forening med Formanden og G. Lemche overveje Sagen og føle sig for til næste Flst.-Møde - Dette vedtages.
ad 21: K. Hessel omtaler de ønsker, vi har haft, om at holde Fællesmøde i Sønderjylland, og at Aabenraa-Kredsen er villig til at tage det der, men kan ikke paatage sig økonomiske Udgifter og kun Indkvarteringer i saa stor Udstrækning som muligt: oplæser et Brev fra A. Stampe Feddersen, hvori denne tilbyder at bidrage med 100 Kr., hvis Fællesmødet afholdes i Sønderjylland.
K. Hessel udtaler, at hvis vi ikke kan skaffe et ordentligt Tilskud tilveje, maa vi hellere opgive det.- Det oplyses, at der ikke foreligger Indbydelse fra nogen anden Kreds.
J. Arenholt foreslaar, at Formanden takker A. Stampe- Feddersen; forespørger om Flst. mener, det vil være farligt for vort Arbejde at holde Fællesmøde i Aabenraa.
Clay-Pedersen mener ikke, det vil skade vort Arbejde, som de ser anderledes paa nu, efter at vi har haft Samfundskursus dernede.
K. Hessel oplæser en Skrivelse til Formændene, gaaende ud paa at forhøre, om de rundt i Kredsene kunde tænke sig at vise økonomiske Ofre for at bidrage til, at næste Fællesmøde afholdes i Sønderjylland.
- Skrivelsen vedtages.
Ad 22: Det vedtages - saavidt muligt - at afholde næste Fællesstyrelses - og Formandsmøde d. 19-20. Januar 1924.
Mødet hæves Kl. 11.
Elisa Petersen
Protokolfører.
