"En Landsbypige"
skal have Tak for sit lille Bidrag til Oplysning om Kvindernes Stilling paa Landet.
Det er ganske rigtigt, at det ser saaledes ud; Arbejdsløsheden paa Landet stiger, og det er langt fra berettiget, naar der af tankeløse Mennesker ofte udkastes den Beskyldning, at Bønderpigerne ikke vil arbejde paa Grund af Forfinelse.
Lad disse Anklagere lukke Øjnene op og se, hvorledes Maskinerne i en Haandevending har forandret vor Produktionsmaade, og sig saa, om Kvindernes Arbejde i Hjemmene kan være som før. - Næppe. Men vi deler ikke den ærede indsenders mening om, at Midlet, hun anviser, vil have synderlig betydning.
At rejse til Amerika.
Vi ved fra meget paalidelig Kilde, at Forholdene i Amerika langt fra er gunstigere end herhjemme, - ja, maaske til at blive gift - Farmerne i Vesten trænge i høj Grad til billig Arbejdskraft, og hvor findes en billigere end en Hustru, der kan gøre Arbejde baade som første Husdyr, som Husholderske og Børneføderske, være med til at dyrke denne ny Jord op og være Afløb for Mandens Tyranni. Se Kristoffer Jansens Beskrivelse af en Farmers Hustru i hans Fortælling "En Hustru skal være sin Mand underdanig".
Se ligeledes Frk. Alexandra Gripenbergs Beskrivelse "Om kvindelige Udvandrere" i "Kvinden og Samfundet". Hun, som selv paa det nøjeste har undersøgt Forholdene for de udvandrende Kvinder, siger: "Ved et Besøg paa Fødselsstiftelsen i Chicago fandt jeg, at det store Flertal udgjordes af danske, norske og svenske Piger, der for mindre end et Aar siden var kommen til Amerika, og af hvilke de fleste kunde slet intet eller kun daarligt engelsk.
Ukendskab til Sproget er i det hele en næsten uoverstigelig Hindring for den arbejdssøgende Udvandrer. Det kan være svært nok at bjærge sig hjemme i sit eget Land, hvordan skal det da gaa i et vildtfremmed Land, hvis Forhold man ikke kender, hvor man ikke har en eneste Ven og ikke kan gøre sig forstaaelig for et eneste Menneske. Det er utroligt, hvor lidet Udvandrerne betænke det."
Nej, herhjemme er endnu meget at gøre, Kvinderne maa tiltvinge sig Ret til Fagdannelse og samme lønnede Stillinger som Mændene, men først og sidst maa alle oplyste Kvinder virke for, at saa mange Kvinder som mulig kan blive sig bevidst, at de selv maa føre deres egen Sag; saalænge de kun staa som Tilskuere, vindes der ikke frem.