Beretning
om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i Sommeren 1884.
Ved "Dansk Kvindesamfunds" Foraarsfællesmøde i 1884 vedtoges efter Forslag fra Styrelsen, at denne skulde bestaa af 7 Medlemmer i Steden for 5, da det havde vist sig, at Arbejdet var større, end man kunde overkomme. De fratrædende Medlemmer gjenvalgtes, og som ny Medlemmer valgtes Overretssagfører Sv. Høgsbro, og Frøken Vilhelmine Brun.
De Opgaver, der nu forelaa, var da især to. Først gjaldt det om at skaffe den paa Fællesmødet fremlagte Opfordring saa vid Udbredelse som muligt. Den indeholdt, som det vil mindes, en kort Angivelse af de fem Punkter, for hvilke Kvindesamfundet især vilde arbejde:1) Kvindens Adgang til selvstændigt Erhverv og Ligestillelse i Løn med Manden,
2) hendes Uddannelse til de forskjellige Erhvervsgrene,
3) Hustruens formueretlige Ligestilling med Manden, 4) hendes Del i Myndigheden over Børnene,
og 5) Opnaaelsen af fulde borgerlige Rettigheder for Kvinden, navnlig Indflydelse paa Skole- og Fattigvæsen*). Man henvendte sig nu til forskjellige Mænd og Kvinder med Bøn om, at de ved deres Underskrifter vilde give ”Opfordringen” en større Kraft. Vi havde da den Glæde at se, at der ingenlunde var nogen ringe Interesse for Kvindesagen; kun ganske faa af dem, vi henvendte os til, havde Betænkeligheder ved at underskrive Opfordringen - og disse Betænkeligheder gjaldt alle det 5te Punkt. Dette syntes altsaa at have mindst Udsigt til Gjennemførelse; man vilde dog ikke stryge det af Programmet, da det utvivlsomt i en nær Fremtid vil komme frem, saa meget mere, som det alt er gjennemført indenfor det danske Monarkis Grænser. - Opfordringen blev da underskreven af 40 ansete Mænd og Kvinder fra alle Landets Egne, uden Hensyn til politisk, religiøs og litterær Stilling.
Det gjaldt nu om at udbrede Opfordringen. Den sendtes til alle Rigsdagens Medlemmer, til alle Foreninger, som have fast Lokale i Kjøbenhavn; til hver af D. Kvsfs Medlemmer sendtes 2 Exemplarer med Bøn om at udbrede dem videre. Endelig, da det af Valgene fremkaldte stærke politiske Røre havde lagt sig, sendtes den til alle Landets Blade, der saa godt som alle optog den helt eller delvis. Desuden sendtes den til en Del Mænd og Kvinder, som kunde antages at have Interesse for Sagen, især til de Kvinder, som ere ansatte i Statens Tjeneste (ved Post- og Telegrafvæsenet o. s. v.) Om det nu end syntes, at nogle af disse Udsendelser frugtede meget lidt (af Rigsdagens Medlemmer indmeldte sig kun en; af Foreninger svarede ogsaa kun en, Officersforeningen) saa var der andre, der frugtede saa meget mere; Anmeldelser af ny Medlemmer begyndte snart at strømme ind.
Det maatte nu derefter ligge Styrelsen paa Hjærte at bringe Kvindespørgsmaalet frem til Drøftelse rundt om i Landet D. 24nde Maj tilskrev man alle Landets Højskoler, og idet man sendte dem Exemplarer af Opfordringen, anmodede man dem om at bringe Kvindesagen frem paa Lærermøder, Efteraarsmøder for bosiddende Folk o. l., idet man tilbød at være behjælpelig med at skaffe Foredragsholdere. Dette viste sig at være en heldig Vej. Fra flere af Landets Højskoler og Foredragsforeninger indløb der Anmodninger om at sende dem Foredragsholdere, langt flere end Styrelsen har set sig i Stand til at efterkomme.
De afholdte Møder ere efter Tidsordenen følgende:
8. Avg: Offentligt Møde paa Ryslinge Højskole, Overretssagfører Svend Høgsbro holdt et Foredrag om Hustruens Retsstilling, som den er, og indledede derefter en Forhandling om, hvorledes den bør være. I denne deltog foruden Skolens Lærere bl. a. dHrr. Pastor Appel fra Rødding, Højskoleforst. Pontoppidan, Hjørlunde o. fl. Mødet varede 4 Timer og talte c. 150 Deltagere.
13. Avg: Møde i Kjøbenhavns Højskoleforening, Hr. Høgsbro indledede en Forhandling om samme Emne. I Forhandlingen deltog bl. a. Folketingsmand Harald Holm og Højskolelærer Dam fra Hørig. Der var c.150 Tilhørere. .
13. Sept: Offentligt Møde i Rødkilde Forsamlingshus ved Stege. Om Formiddagen holdt Overretssagfører Høgsbro Foredrag om Hustruens Retsstilling. Om Eftermiddagen talte Frøken Falbe-Hansen om Kvindesagens forskjellige Sider. Om Aftenen førtes Forhandling om Hustruens Retsstilling. Heri deltog bl. a. Friskolelærer Stenbæk, Folketingsmand Boisen, Frk. K. Frederiksen m. fl. Tilhørernes-Antal var 4-500.
21. Sept: Offentligt Møde i Middelfart efter Indbydelse af en "selskabelig Forening" dersteds. Overretssagfører Høgsbro holdt Foredrag om Kvindens Retsstilling. c.100 Tilhørere.
22.-24. Sept: Efteraarsmøde paa Askov Folkehøjskole. Den 22. om Aftenen indledede Pastor Hostrup en Forhandling om Kvindens Frigjørelse, navnlig set i Forhold til Bibelen. D. 23. talte dHrr. Højskoleforst. Ullmann fra Norge og Schrøder fra Askov om samme Emner, d. 24. indledede Overretssagfører Høgsbro en Forhandling om Hustruens Retsstilling som den bør være. Heri deltog Dhrr. Ullman, cand. juris & theol. Svejstrup, Gaardejer Christensen fra Vork, Pastor Hostrup, Pastor Lund fra Mors, Højskoleforstander Schrøder m. fl. Tilhørernes Antal vexlede fra 2-600.
28. Sept: Offentligt Møde paa Hjørlunde Højskole.
Frøken Falbe-Hansen indledede en Forhandling om Kvindesagen, hvori bl. a. deltog Højskoleforst. Pontoppidan og Falkenstjerne samt Møller cand. phil. S. Pedersen, Annise. c. 150 Deltagere.
12. Oktb: Efteraarsmøde paa Kjøbenhavns Højskole.
Paa Foranledning af Dansk Kvindesamfunds Styrelse havde Forstander Falkenstjerne opfordret Højskoleforstander Ullman til at indlede en Forhandling om Kvindesagen. Heri deltog bl. a. Dhrr. Overretssagfører Høgsbro og Folketingsmand Harald Holm.
7-10 Nov: Offentligt Møde i Larsens Lokale i Kjøbenhavn, foranstaltet af Dansk Kvindesamfund. Overretssagfører Høgsbro indledede en Forhandling om Hustruens Retsstilling. Heri deltog navnlig Dhrr. cand. jur. Zeuthen, Folketingsmand Beyer, cand. jur. P. Sveistrup, Overretssagfører A. Bang, Bibliothekar Elberling og Folketingsmand Bertelsen af Vrigsted. 2-300 Deltagere.
21. Nov: Offentligt Møde i Aalborg; cand. jur. Zeuthen indledede en Forhandling om Kvindens retlige Stilling. Heri deltog dHrr. Pastor Repsdorph, Stadslæge Bojsen og Overretssagfører Moldrup. c. 250 Deltagere.
Foredragene fremkaldte alle Vegne en livlig Forhandling, og Stemningen var afgjort for de af Kvindesamfundet forfægtede Ideer. Om saa godt som alle disse Møder er der blevet givet Beretning i forskjellige Blade, og af private Efterretninger vide vi, at Forhandlingerne ogsaa efter Møderne ere blevne livlig fortsatte i videre Kredse.
Flere af de indløbne Opfordringer om Foredrag har som sagt Kvindesamfundets Styrelse desværre ikke endnu set sig i Stand til at efterkomme; dens Medlemmer føle sig i en beklagelig Grad som Tordenskjolds Soldater, der maa presenteres om og om igjen paa mange forskjellige Steder. Forhaabentlig vil dog efterhaanden ny Kræfter træde til; det vilde især være ønskeligt, om Kvinderne jævnlig tog Ordet i denne deres egen Sag.
Medlemstallet har som Følge af Styrelsens Bestræbelser i Aarets Løb været i en glædelig Fremgang. D. 31. Dec. 1883 talte Samfundet 138 Medlemmer D. 28. Nov. 1884 talte 546 -
hvoraf 5 livsvarige. Af disse var omtr. 400 Kvinder og 150 Mænd; omtr. 420 var indenbys, 130 udenbys. - Tilgangen indtil d. 28. Nov. 1884 var altsaa 408. Medl.*).
*) Enhver, Medlem eller ikke Medlem, som henvender sig til Styrelsens (Rathsacksvej 30), vil faa Exemplarer tilsendt.
*) I Januar 1885 er Medlemsantallet 595
