Styrelsesmøde 1. december 1928

Afskrift af Protokollen for Mødet i D.K.s Fællesstyrelse Lørdag d. 1. Decbr, 1928 K l. 9½ i Kv. Handels og Kontoristforening Vimmelskaftet 38.
Til Stede var: E. Petersen,- P. Brems,- A. Brochmann,- E. Carstensen,- D. Dederding,- A. Hedegaard,- M. Hjelmer,- I. Holck,- P. Holt,- M. Illum, - H. Matthiesen,- D. Nielsen, - E. Møller,- H. Pedersen, - R. Sieverts. Suppleanterne: Ch. Olsen (f. H. Sonne Hald),- H. Clay Pedersen (f. M. Egeberg), - S. Tørsleff (f. Thora Pedersen),- C. Perssen,- K. Gloerfelt Tarp,- I. Schleiss (fra Middag). Desuden var Redaktøren A. Koch Schiøler og R. Nielsen til Stede. - En Del af Mødet overværedes af D.K.s Æresformand A. Stampe Feddersen.

Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Legatuddelingen
4) D.K. og Skolekommissionen
5) Fraskilte Hustruers Pas
6) Kontorets Forhold
7) Sammenslutning af I.W.S.A. og I. C. W.
8) Sexuelundervisning for Piger og Drenge i Konfirmationsalderen
9) Kandidatopstillingen til Fællesstyrelsen
10) Formandsmødets Dagsorden
11) Elberlings Piece
12) Eventuelt.
Til Dirigenter vælges M. Hjelmer og M. Illum.

ad l: E. Petersen: a) Fra Komiteen for Grønlænderindernes Uddannelse har vi faaet Opfordring til at tegne os for et aarligt Bidrag, der - sammen med andre Bidrag- skulde hjælpe Komiteen til at faa unge Grønlænderinder herned til Uddannelse. Komiteen begyndte sit Arbejde i 1925, har siden da faaet een herned i 1927 og faar nu atter én herned i Efteraaret 1928. Den første har været anbragt i Provst Vibe Petersens Hjem og er der blevet oplært i Husgerning og Syning og skal nu uddannes i Barnepleje- den næste skal anbringes paa lign. Maade. Vi plejer jo ikke at yde Bidrag til saadanne Foretagender- desuden var der jo, da vi i sin Tid drøftede Spørgsmaalet om Grønlænderindernes Uddannelse, - mener jeg - mest Stemning for at slig Uddannelse fandt Sted i Grønland under Forhold der passer til grønlandsk Levevis; man var bange for, at hun ved at komme herned kom ud af de vante Rammer og i det store og hele lærte noget, der vilde gøre hende de hjemlige Forhold vanskeligere.
b) Endvidere er der kommet en Henvendelse fra en Bibliotekar Ida Backmann- Ribe, hvori hun udtaler, at Kvinderne har svært ved at holde Stillingen indenfor Bibliothekerne - i flere Tilfælde er Kvinder med udmærket Uddannelse forbigaaet for Mænd med ringe bibliothekarisk Uddannelse eller Dygtighed.
Bibliotheksfunktionærernes Sammenslutning bestaar af 120 Medl. 52 Mænd - 68 Kvinder - deraf er 41 Mænd Bibliothekarer kun 13 Kvinder.
- Kvindelige Bibliothekarer vil nu slutte sig sammen for muligt at opnaa Repræsentation i Bibliotheksraadet og derved faa Indflydelse paa Lovforslag - bl. a. vedr. Kvinders og Mænds Ligestilling. Der spørges, om de kan forvente, at D.K.s Kredse rundt om vil støtte dem, naar Ansættelserne skal finde Sted. - Ligeledes om D.K.s Kredse v il arbejde for at faa kvindelige Medlemmer ind i Bibliotheksbestyrelserne rundt om? Hvor Bibliothekerne er kommunale er
det vel de kommunale Raad, der vælger denne Bestyrelse.
Senere har Fru Lemche overgivet mig et Brev fra en kvindelig cand. pharm. der beder om Raad, da Kvinderne lukkes ude fra Apothekerne.
- Jeg vil foreslaa, at vi tager disse Spørgsmaal frem ved Formandsmødet og henleder Formændenes Opmærksomhed paa disse Spørgsmaal.
c) I Anledning af Dannelsen af Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse er der stillet til Raadighed for os Kr. 500, saafremt vi i D.K.s Navn vil yde dette Beløb som en Gave til Landsforeningen. Da jeg ikke kan se, at vi ved at yde denne Gave skaber noget Præcedens
for Fremtiden - vi ydede jo ikke disse Penge, om de skulde tages af vor egen Kasse - foreslaar jeg, at vi med Tak tager mod de 500 Kr. og yder disse som et Bidrag til Kræftkomiteens Arbejde.
d) Medens jeg laa paa Sygehuset fik vi en Henvendelse fra De danske Husmoderforeninger med Anmodning om at ville underskrive en Henvendelse til Justitsministeren gaaende ud paa et Krav om en Revision af Lov af 18. April 1910 om Undersøgelse af Levnedsmidler –samtidig fulgte Indbydelse til et Møde d. 23. Oktbr., hvor der skulde tales om: Hvorfor behøver vi den nye Levnedsmiddellov. - F.U. blev spurgt og alle var enige om, at dette Krav laa i fuld Tilslutning til, hvad vi selv krævede - og vi skrev under. Samtidig udbad vi os en Kopi af Henvendelsen med Underskrifterne og tillige Oplysning om, om den blev indsendt til eller overrakt Justitsministeren og da af hvem.
Vi har ikke faaet besked; men ved, den er indsendt faa Dage efter Mødet- den er underskrevet af D.K. – D.D. H. og det sjællandske Husholdningsudvalg.
Fra Fru Stampe Feddersen har jeg modtaget et Brev, hvori hun gør opmærksom paa et Forsøg, der er gjort paa Sct. Jørgens Gymnasium v. Rektor Madsen, idet Drengene fik overgivet en Avisartikel - en Kronik - den blev gennemgaaet med Drengene og senere fik de saa som Stilopgave at skrive et Brev til Forfatteren og gengive deres Indtryk af Kroniken. Dette Arbejde vakte Drengenes store Interesse og gav saa udmærket Resultat, at Eksperimentet vil blive fortsat. Rektor Madsen slutter med at sige at "man jo ogsaa paa den Maade lærer Drengene at læse Aviser paa rette Maade". Dette faar Fru Stampe Feddersen til at spørge "Skal Pigebørnene ikke ogsaa lære at læse Aviser” og fortsætter "hvis denne fornuftige Begyndelse her bliver til noget, vil jeg i høj Grad raade D.K.s Fællesstyrelse til at arbejde for, at noget lignende Indføres for Piger".
Deri tror jeg, vi alle vil være ganske enige med Fru St. F. - endnu foreligger der jo dog intet, vi kan bygge videre paa. Forsøget her er jo ganske privat; men fik vi en Samtale med Rektor Ingrid Jespersen, saa kunde maaske dog Sagen bringes paa Bane, endvidere henviser Fru St. F. os til at undersøge, om ikke noget af D.K.s Virke kan komme ind under et af de Formaal, Zeuthen har bestemt sine Penge til f. Eks. Kursus i Samfundslære - i saa Tilfælde vil hun meget raade os til i tide at sende Ansøgning om en Portion.
Udvalget ang. Kursus i Samfundslære lovede at undersøge dette Spørgsmaal inden Fællesstyrelsesmødet.
Da jeg nu taler om Legater maa jeg saa med det samme give den glædelige Efterretning, at vi har modtaget 1000 Kr. til vort raadgivende Kontor i Familieanliggender fra Andræ's Bo- Aarsagen er Fru Matthiesens Besøg hos den gamle Etatsraad Andræ, hvor de ved en Samtale om Barnemord kom ind paa D.K.s raadgivende Kontorer – dels for de Unge i Valg af Erhverv - dels i Familieanliggender. Dette havde til Følge, at der i Testamentet stod "1000 Kr. Hedevig Matthiesen ved Besked". H. Matthiesen gjorde derefter overfor Exekutorene Rede for Etatsraadens Tanker med dette Beløb og vi fik Beløbet udbetalt.
Til Slut omtaler Formanden en Tak fra Rosa Manus og Spørgeskemaet fra. I. W. S. A., som der allerede er berettet om i Protokol Side 157 b) og c).
M. Illum meddeler med H. t. Zeuthens Legat, at dette ifølge Fundatsen skal anvendes efter Bestyrelsens Skøn til kunstneriske, videnskabelige og praktiske Formaal, som kan komme det danske Folk tilgode. - Uddeles i Oktober, Avertissement fremkommer antagelig sidst i August.
E. Carstensen meddeler, at hun har forsøgt at sætte sig i Forbindelse med Mennesker fra udgaaede Kredse for om muligt at faa saadanne stiftet paany bl. a. Lemvig, som havde udtalt, at hvis de
blot havde faaet nogen Støtte, vilde de maaske have kunnet fortsætte.
E. Petersen svarer hertil, at hun netop paa det Tidspunkt, da Lemvig Kredsen tænkte paa at gaa ind, var paa Rejse i Jylland og tilbød Kredsen at komme dertil, men der blev svaret, at ingen vilde
fortsætte.
H. Clay- Pedersen er meget ked af, at Jelling tænker paa at gaa ind - selv om det er en lille Kreds, kan det have til Følge, at andre smaa Kredse følger Eksemplet.
E. Petersen mener, at M. Egeberg har været til Stede ved Jelling Kredsens Generalforsamling d. 30/11.
S. Tørsleff har det Indtryk, at det er Fredskæden, der tager de smaa Kredse - de mindre Byer kan ikke have to Kvindeforeninger.
M. H. t. Grønlænderindernes Uddannelse spørger E. Carstensen, om man ikke kunde raade dem til at søge en Legatportion?
H. Pedersen støtter denne Tanke - man kunde henvise til Foraarsudelingen- Vedtages.
A. Hedegaard beder om Navn og Adresse paa den kvindelige Pharmaceut, som bor i Nærheden af Odense, men som aldrig har hørt noget til D.K. -
D. Nielsen oplyser, at man i Kbhvn. har besluttet, at en Bibliothekar skal have Embedseksamen fra Universitetet.- F. Eks. havde en kvindelig Assistent i 14 Aar passet Sundby Bibliotek, saa skulde
der ansættes en ny Bibliothekar og i Stedet for at lade den kvindelige Assistent rykke op, blev der ansat en mandlig teologisk Kandidat med kun ½ Aars Uddannelse paa Bibliotheksskolen.
Eli Møller mener, at skal D.K. give et Beløb til Kræftkomiteen, saa maa vi ogsaa give noget til Gigtkomiteen.
A. Koch Schiøler: Det bliver vanskeligt at skrive om Kræftkomiteens Arbejde, naar vi f. Eks. aldrig maa skrive om Ædruelighedssagen.-
E. Petersen: Vi har modtaget de 500 Kr. for at give dem i D.K.s Navn til Kræftkomiteen - derved er vi ikke forpligtet til at give noget til Gigtkomiteen.
Flere henstiller, at det tydeligt for vore Medlemmer maa fremgaa, at Gaven ikke er direkte fra D.K. men givet til D.K. med udtrykkeligt Ønske om, at Beløbet skal skænkes til Kræftkomiteen.
Efter denne Diskussion om den egentlige Beretning giver Formanden Oplysning om Kvindelig Læseforening. Denne Forenings Formand, Frk. Alberti, ønskede en Lovændring, hvorefter enhver paa Bibliotheket ansat skulde have Afsked, naar vedk. giftede sig. Dog kunde vedk. eventuelt faa Lov til at blive, men maatte i saa Fald miste Pensionsretten. E. Petersen og M. Hjelmer havde søgt og faaet en samtale med Frk. Alberti. E.P. fik det Indtryk, at det kun var et økonomisk Spørgsmaal og at hun ikke var utilbøjelig til at lade forslaget falde, hvis man blot kunde anvise hende andre Veje, der kunde hjælpe paa Foreningens Økonomi.- Deres Love er i det hele meget forældede og trænger i høj Grad til Ændringer.- Men da E.P. næste Dag kom igen og foreslog Frk. A. sagkyndig Hjælp med H. t. Lovændringer var Tonen en anden, nu var det de ugifte, der skulde have Pladserne. Vi fik nogle interesserede Medlemmer - Anna Westergaard, A. Koch Schiøler, - Ellen Branth m. fl. mobiliseret, de mødte op med en Protest og Bestyrelsens Forslag blev slaaet ned.
Meddelelsen tages til Efterretning.

ad 2: (Udgik).

ad 3: E. Petersen oplæser Listen over de 35 Indstillede Legatnydere.- Det vedtages at uddele Legatet til de af Legatudvalget indstillede (se Listen i "Kv. og Samf." No. 21- 1928 - samt Legatprotokollerne). - Der var indgaaet 253 Ansøgninger.
H. Clay Pedersen vil gerne have oplyst, om det er ukorrekt, at hun som Suppleant i 5. Distrikt har deltaget i Legatudvalgets Møde i Stedet for M. Egeberg,
E. Petersen mener, at Legatudvalget er et Udvalg som alle andre Udvalg, og der kan ikke sættes en Distrikts-Suppleant i Stedet, de Medlemmer, der ikke kan komme til Stede, maa sende en Liste over dem, de ønsker at stemme paa.
Fællesstyrelsen slutter sig til Formanden.

ad 4: E. Petersen oplyser, at hun - medens hun laa paa Sygehuset - d. 19. Oktbr. fik Brev fra Thora Pedersen, hvori hun foreslaar, at vi retter en Henvendelse til Undervisningsministeren for at faa Kvinder ind i ”Skolekommissionen” for at sikre D.K.s Synspunkter,- - E.P. sendte omgaaende Brevet til M. Illum, idet hun udtalte sin Betænkelighed.- Saavidt E.P. havde forstaaet, skulde Kommissionen være ganske lille og bestaa af Repræsentanter for de forskellige Skoleretninger-
efter Forlydende skulde Rektor Ingrid Jespersen derind for Pige-Gymnasierne. E. P. fortsætter: Skulde vi nu faa en Repræsentant ind, var det højst sandsynligt, at Husmoderforeningen - der jo altid taler højt om Skolespørgsmaal - ogsaa vilde faa én, "Mødrene" maaske ogsaa - og jeg tror, det vilde Bidrage til netop at Bringe alt det frem om Hensynet til Pigebørnene o.s.v., som vi netop ikke vilde have frem. - Jeg har senere set, at Undervisningsministeren har udtalt, at skulde alle de mange, der havde krævet Repræsentation, haft en saadan, var Kommissionen mindst blevet paa 30 Personer. M. Illum talte med G. Lemche ogsaa hun delte denne Opfattelse og var enig med os i,
at en Henvendelse til Kommissionen fra D.K, var ønskelig og foreslog endvidere et Møde med Rektor Ingrid Jespersen, endvidere lovede D. Nielsen at skrive om Sagen, - alt dette meddeltes Th. Pedersen, som saa udarbejdede en Henvendelse til Skolekommissionen- denne Henvendelse
naaede frem til vort sidste Møde i F.U.- men naaede ikke Behandling og da den ikke hastede, mente vi, det var Bedst, at Th. Pedersen selv fremlagde den i Dag og satte Sagen paa Dagsordenen.
D. Nielsen fremlægger Udvalgets Forslag til Henvendelsen til Skolekomm. (Th. Pedersen er til Møde i Danmarks Lærerforening og maatte give Afkald paa at være til Stede ved D.K.s Møde).
Henvendelsen blev henvist til Drøftelse paa Formandsmødet. Man kom dog ind paa en længere Diskussion om, hvorvidt Undervisningen i den højere Skole skulde være ens for Piger og Drenge, saa at Pigerne ikke fik det saakaldte Hvileaar, hvori man særlig lægger Vægt paa Haandens Arbejde.
H. Pedersen,- S. Tørsleff og I. Holck holder paa Hvileaaret, medens E. Carstensen ,- K. Gloerfelt-Tarp og E. Møller mener, at Regning kan faa saa stor Betydning for dem senere og at de maa lære
at tænke logisk i den tidlige Alder; det er ogsaa kedeligt at skulle have Pigebørnene i Skole det Aar længere.
E. Petersen foreslaar personlig Henvendelse til Skolekommissionen og foreslaar, at Dagmar Nielsen og Marie Illum gaar med den. Vedt.

ad 5: E. Petersen: Paa Foranledning af H. Matthiesen modtog vi et Brev, hvori D.K.s Opmærksomhed henledes paa, at fraskilte Hustruer naar de ønsker Pas, maa forevise Mandens Daabsattest. Det viste sig snart, at denne Bestemmelse kun betød noget her i København- i Provinsen kender Politiet de derboende. Jeg henvendte mig personlig paa Paskontoret og fik følgende Meddelelse: ”Vi udsteder ca. 36000 Pas aarlig og kan jo absolut ikke kende Folk.- Naar der kræves, at en fraskilt Hustru skal møde med Mandens Daabsattest, gælder det Spørgsmaalet om Nationalitet.” -Er Hustruen gift før 19/3 - 1898, behøver hun det ikke - men ved Lov af nævnte Dato tabes dansk Indfødsret, om hun gifter sig med en Udlænding. Altsaa enhver Kvinde, -der er gift i Tiden fra 19/3-98 til den nye Lov af 18/ 4- 1925 ifølge hvilken hun beholder sin egen Nationalitet- maa vise Daabsattest, men som Regel vil Mandens Fødested være paaskrevet Vielsesattesten eller Separationspapiret, saa er det tilstrækkeligt- fraskilt Hustru kan faa det paaført Vielsesattesten - men som Grundregel er det Dåbsattesten. Kan hun ikke skaffe den, maa der kræves, at hun - som i det i Brevet omtalte Tilfælde, møder med en kendt Person, der kan attestere hendes Nationalitet. - Tages til Efterretning. – R.N.

ad 6: - Særprotokol. (Se Side 174)

ad 7: The International Alliance of Women for Suffrage and Equal Citizenship forkortet: I .W.S. A. and The International Council of Women forkortet: I. C. W.
M. Illum: På Mødet i Haderslev d. 3. Juni d. A. blev der forelagt Fællesstyrelsen forskellige Spørgsmaal fra "The International Alliance of Women for Suffrage and Equal Citizenship" angaaende en mulig Sammenslutning af de to internationale Kvindeforeninger I.W.S.A. og I.C.W.
I. Spørgsmaal lød saaledes: "Ønsker De, at dette Spørgsmaal under en eller anden Form skal diskuteres paa I.W.S.A.s Kongres i Berlin l 929?"
Efter de Udtalelser, der faldt paa Mødet i Haderslev, blev dette Spørgsmaal besvaret saaledes:
”D.K. ønsker at faa Sammenslutningen af de to internationale Kvindeforeninger diskuteret saa snart som muligt."
II. Spørgsmaal faldt dermed bort og det er Spørgsmaal III, Flst. i Dag skal tage Standpunkt til. Det lyder:
”III a) Om Spørgsmaalet - om Sammenslutning o.s.v. - kun skal behandles i Principet, d.v.s. at der kun skal gives I.W.S.A.'s Bestyrelse Bemyndigelse til at diskutere Spørgsmaalet med I.C.W. i de
3 Aar, som ligger mellem I.W.S.A.'s Kongres i 1929 og den næste som finder Sted i 1932, uden Udsigt til i 1932 at kunne fremsætte konkrete Forslag.
b) Om I.W.S.A. skal opfordre I.C.W. til at danne et Fællesudvalg bestaaende af Medlemmer af de to internationale Organisationers Bestyrelser, der skal foraarsage, at Programpunkter- fælles
for begge Organisationer - skal være Genstand for Samarbejde. Dette Fællesudvalg skal udarbejde Forslag til baade Sammenslutning og Alliance? Disse Forslag skal forelægges først de to
internationale Organisationers Forretningsudvalg derefter de tilsluttede internationale Foreninger (N. B. Dersom dette Forslag bliver vedtaget af I.W.S.A. i 1929 og forelagt I.C.W. kan denne Organisation ikke stemme derom førend paa dens næste Kongres i 1930).
c) Eller da man er stillet overfor den Kendsgerning, at I.W.S.A. Kongres - der afholdes hvert 3. Aar - og I.C.W.'s Kongres- der afholdes hvert 5. Aar - vil falde sammen i Aaret 1935, at
I.W.S.A.'s Bestyrelse da skulde opfordres til at forhandle med I.C.W. om Muligheden af at holde en fælles eller samtidig Kongres, hvor Spørgsmaalet kunde blive debateret af begge de internationale
Organisationers Delegerede.
d) Har D.K. nogle særlige Instruktioner at give I.W.S.A.'s Bestyrelse i Tilfælle af, at Forhandlingerne med I.C.W. paabegyndes ang. Ændringer i enten I.W.S.A.'s eller I.C.W.'s Love
for at lette Sammenslutningen af saa forskellige Organer som nationalråd og virkende Stemmeretsforeninger til en international Organisation? Eller Instruktion om paa hvilken Maade Stemmerets og Ligestillings-Organisationernes særlige Arbejde og Rettigheder sikres?"
Fællesstyrelsen vedtog enstemmigt Forslag b under Spørgsmaal III.

ad 8: D. Dederding: Charlotte Hansen har forespurgt Kursusudvalget, om det vilde forhøre Fællesstyrelsen, hvordan den stiller sig til Spørgsmaalet om seksuel Undervisning for Piger og Drenge i Konfirmationsalderen.
H. Pedersen mener, det er for sent at optage den Undervisning paa det Tidspunkt; Børn maa vide Besked tidligere. – Undervisningen maa optages baade af Lærere og Forældre - foreslaar Instruktionskursus for Lærere og Lærerinder.
E. Carstensen, I. Schleiss og S. Tørsleff mener Undervisningen bør være obligatorisk med der til egnede Lærerkræfter.
E1i Møller synes ikke, vi skal henvende os til Skolerne eller Præsterne, men Oplysningen maa gives af Forældre og Seminarielærerinder.
R. Sieverts beretter, at de i Tønder har haft Ungdomskursus for Lærerinder og Mødre.
P. Holt: Det er Forældrene, der skal oplyses, det maa ikke være tvungent Fag i Skolen.
E. Petersen: Af Diskussionen udleder jeg: Der ønskes afholdt et Instruktionskursus for Lærerinder- fremdeles skal vi arbejde for at faa sexuel Undervisning ind paa Seminarierne- desværre ved vi jo
hvorledes den nuværende Undervisningsminister stiller sig - endvidere ønskes udsendt en Spørgeskrivelse til Bykommunernes Skoler - for at høre, hvorledes de stiller sig til denne Undervisning.
Kursusudvalget udarbejder denne Henvendelse- Fællesstyrelsen beder Kursusudvalget arbejde videre med Sagen.

ad 9: D. Dederding foreslaar, at Kandidaternes Navne offentliggøres i Bladet inden Fællesmødet - er imod de ofte tilfældige Valg. -
E. Petersen: Skulde vi ikke stille dette Spørgsmaal i Bero indtil videre, da vi saa nylig har forandret Valgmaaden en Del og Valgdagen synes at glide - synes vi skal se Tiden lidt an. De "tilfældige
Valg" gav os dog f. Eks. Dida Dederding. – Vedtages.

ad 10: a) M. Illum vil m. H. t . Punkt 6 paa Formandsmødets Dagsorden spørge Distriktsformændene om deres Mening. M. I. er villig til at give en Oversigt over et let overskueligt Regnskab- ganske kort - men er ogsaa villig til at lade dette Punkt gaa ud, hvis man mener, det endnu ikke er formaalstjenligt.
P. Brems mener, at vi ikke maa forlange for meget af de smaa Landkredse, hvor Formanden ofte lægger ud af egen Lomme, for her stiller Forholdene sig helt anderledes end i Byerne.
H. Pedersen: Her er jo kun Tale om, hvordan et Regnskab kan føres. M. Illum var Kasserer i Kbhvn’s Kredsen i mange Aar og vil kun vise, hvordan man bærer sig ad der.
Vedtages, at M. Illum gennemgaar et Regnskab saa primitivt som muligt.
b) E. Petersen spørger, om hvilke Udvalg der ville aflægge Beretning paa Formandsmødet?
M. Hjelmer meddeler at vilde aflægge Beretning for Udv. ang. politisk Oplysning.
H. Matthiesen vil aflægge Beretning for Radioudvalget og for Vejledning i Valg af Erhverv.
M. Illum spørger Distriktsformændene, om der er noget at ændre ved de praktiske Kursus? Det menes ikke.

ad 11: E. Petersen meddeler, at G. Lemche er villig til at paatage sig Arbejdet med Elberlings Piece, men ved ikke, om der er talt med Forlaget.

ad 12: P. Brems beretter, at der er kommen en kvindelig Distriktslæge i Silkeborg.
E. Petersen: Angaaende Fællesmødet maa vi forespørge Formændene, hvem der kan tænke sig at have det i 1929.
-Endvidere meddeler Formanden, at der er kommet Svar fra Frk. Blom: hun har taget sin Afsked paa Grund af Alder (70 Aar) - en af hendes Assistenter fortsætter - foreløbig for 1 Aar - men der er endnu københavnske Skoler, der ikke har Haandarbejdsundervisning.
D. Nielsen opfordres til at passe paa, at dette Embede ikke nedlægges.

Mødet sluttet Kl. 6 ¼

Ida Schleiss
Protokolfører.