« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 28. april 1929
Afskrift af Protokollen for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse .
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 28. April 1929 Kl. 9 ½ i Kvindernes Handels og Kontoristforening.
Til Stede var: Elisa Petersen,- Paula Brems,- Dida Dederding,- Marie Egeberg,- M. Gad (f. Esther Carstensen ), - H. Sonne Hald,- Andrea Hedegaard,- Marie Hjelmer,- Ida Holck,- Petrea Holt,-
Marie Illum, - Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Ruth Siewertz,- Suppleanterne Camilla Perssen,- og Ida Schleiss samt Redaktøren Anna Koch Schiøler og R. Nielsen.- Lidt af Eftermiddagen overværede A. Brochmann Mødet.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Legatet
4) Regnskabet
5) Fællesmødets Dagsorden
6) Kongressen
7) Kontorassistentstillingen
8) Forslag fra Radioudvalget
9) Eventuelt.
Til Dirigenter vælges: M. Illum og A. Hedegaard.
ad 1: E. Petersen: Først vil jeg meddele, at vi fra Frk. Laura Møllers Dødsbo har modtaget det os testamenterede Beløb stort Kr. 1048,81. Beløbet er bestemt for "Kvinden og Samfundet". Det er blevet indsat paa en Bog og jeg foreslaar, at det bliver staaende der - som en Nødskilling, der - om en særlig Situation indtræffer - kan bruges. Jeg har tænkt mig, at Renten af Kapitalen hvert Aar indgaer paa Bladets Regnskab - ønsker man det - kan Renten jo ogsaa opspares.
Frk. Hasselbalch, Aalborg- et af vore ældste Medlemmer, der bl.a. har stiftet Aalborg -Kredsen - har ved sin Død ogaaa testamenteret os et Beløb af Kr. 1000. Dette Beløb minus Arveafgift Kr. 150 er
i Dag modtaget.-
Der er dannet to nye Kredse i Lønstrup og Kjellerup.- Da vi sidst var samlede, fortalte jeg Dem, at Assens-Kredsen trods sit Medlemstal paa 123 -vilde nedlægge, idet ingen vilde overtage
Formandsposten. - Fru Dagmar Nielsen tilbød at rejse derover - men Kredsen ønskede det ikke. Distriktsformanden Fru Hedegaard deltog i Generalforsamlingen; men der var intet at gøre.
Med Hensyn til Nykøbing Sj. - er der sket en Rekonstruktion, idet Fru Hostrup, der bor i Rørvig, er tlltraadt som Formand. Kredsens Navn er nu Nykøbings Rørvig-Kredsen.
Egentlig bør jeg vel ogsaa fortælle, at Fru D. Nielsen efter samarbejde med Sorø-Kredsens Formand, Frk. Rasmussen, har været i Hemmeshøj og der faaet dannet en ny Kreds. Der var baade vedtaget Love og alt var i Orden; derefter skete imidlertid dette, at Medlemmerne faldt fra - og den nye Formand opgav Hvervet.
Da Frk. Louise Neergaard har bosat sig i Paris, har vi valgt Fru Marie Hjelmer til Korrespondent til "Jus Suffragii".
Med Hensyn til Biografsagen da har Udvalgets Formand, Fru Illum, samt Udvalgets Sekretær Fru Raaschou søgt Folketingsudvalget ang. denne Sag og foreslaaet, at det udtrykkeligt udtaltes i Loven, at Kvinder skal optages i Censuren. - Henvendelsen blev meget velvilligt modtaget og man fik den Opfattelse, at det var Udvalgets Hensigt at sætte en saadan Bestemmelse ind i Forslaget. Desværre har Udvalgets Formand nu nedlagt sit Folketingsmandat- muligt skal Henvendelsen gentages. Nu kommer Loven jo nok ikke til Behandling før til Efteraaret.
Endvidere har vi sendt den paa Formandsmødet vedtagne Henvendelse til den af Undervisningsministeren nedsatte Skole-Kommission - dog havde Fruerne Illum og D. Nielsen først talt med Rektor Ingrid Jespersen, der var meget forstaaende og mente, at Kommissionens
Forslag vilde gaa ud paa, at Undervisningen blev ens for Drenge og Piger.
Fra ”Gigtens Bekæmpelse" er vi anmodet om at Udpege et Medlem til Komiteen. D. Dederding er udpeget.
Husmoderforeningen har anmodet os om at udpege et Medlem til et Udvalg ang. Revision af Levnedsmiddelloven.- D. Nielsen er udpeget.
Med Hensyn til Arbejdskonferencen i Genève har vi sammen med Nationalraadet og Fredsligaen udpeget Fru Gloerfeldt Tarp og anmodet Ministeriet om at vælge hende. Vi har endnu intet hørt.
Saa har vi fra Hr. Stockholm modtaget en Henvendelse, hvori han foreslaar, at vi sammen med andre Kvindeforeninger rejser en Dronning Margrethes Statue. Han skriver, at det er Hensigten, saa
fremt denne Plan vinder Tilslutning hos de ledende Kvindeforeninger, da at faa dannet en Komitee af ansete Kvinder og Mænd til Planens Realisation. Vi svarede ham, at vi alt i 1915-16 forsøgte
at vinde Ørenlyd for en lign. Plan; men forgæves - endvidere bad jeg ham fortælle os om Sagens Gang, bl. a. hvorledes det gik med Tilslutning. - For ca. 14 Dage siden havde han opsøgt mig i Birkerød- jeg var da ikke hjemme - Dagen efter telefonerede han. Han foreslog, at vi saa paa et Udkast til en Margrethestatue af Bissen, der fandtes i Aalborg. - Paa mit Spørgsmaal om, hvorledes
det gik med Tilslutningen- svarede han - saa jeg forstod, det kun var D.K., der havde givet Tilslutning. - Jeg svarede da, at D.K. ikke ønskede at tage Initiativet, det havde vi prøvet een Gang.
”Ja, saa er der vel ikke noget at gøre, udtalte han. - Jeg haaber, jeg har Flst. s Tilslutning.
Sluttelig skal jeg meddele, at Fru Gyrithe Lemche d. 16 /1-29 meddelte, at hun havde bundet sig til et literært Arbejde, der vilde optage hendes Tid og bad sig fritaget for alt Udvalgsarbejde i D.K.- Forretningsudvalget modtog med Beklagelse denne Meddelelse. Kort Tid efter skrev Redaktøren i vort Blad en Artikel ang. Fru Lemche og ”Kvindemes Bygning”; foranlediget ved at Fru Lemche
i et københavnsk Blad havde skrevet en Artikel ang. sin Stilling til "Kv. Bygning". - Fru Lemche, der jo selv i sin Tid kæmpede saa stærkt for, at Redaktøren selv fik Ansvaret for ”Kv. og Samf.”
meddelte nu derefter, at hun ønskede at nedlægge sit Mandat som Suppleant til F.U. med det samme.- Brevet læses.- Som Jeg gentagne Gange har udtalt, har vi aldrig ønsket Fru Lemches Person fjernet fra "Kvindernes Bygning" endnu mindre fra D.K. Her har været Tale om en forskellig Opfattelse - ikke om at faa Fru Lemche fjernet - og jeg beklager fremdeles, at Fru Lemches Standpunkt er blevet det, der kom til Orde i hendes Brev.
Diskussion:
R. Siewertz meddeler, at der forhaabentlig dannes en Kreds i Gram.
P. Brems oplyser om en lille Kreds, der gik ind ved Nytaar, at den havde 7 Medlemmer spredt over et temmeligt stort Sogn. Formanden hagde sagt til Fru Brems: "Lad nu Radioen faa raset lidt ud, saa
bliver Folk atter til at faa i Tale.”
H. Pedersen gør Rede for hele det store Agitationsarbejde, der er udført af Købstadslærerindernes Valgforbund, for at faa Lærerinderne til at gaa ind i D.K. - det har kostet Valgforbundet ca. 600 Kr.
og Frk. H. Pedersen lyser efter Resultaterne. Det viser sig, at de er over Forventning, de fleste Kredse har faaet nogle Lærerinder - enkelte Steder mange - Kbhvn. har faaet godt et Hundrede nye Medlemmer og vi har ogsaa faaet en Del Lærerinder som umiddelbare Medlemmer.
Th. Pedersen spørger, om ikke en lign. Agitation skulde sættes i Gang blandt de kvindelige Tjenestemænd.
M. Illum oplyser, at et stort Agitationsmateriale for nogle Aar siden blev sendt ud til disse; men Resultatet var meget lille.
A. Koch Schiøler fortæller om sit Foredrag engang i Vinter for Mænd og udtaler, at hun aldrig har talt for en mere lydhør Forsamling.
H. Pedersen, - Sonne Hald,- P. Brems og M. Egeberg har alle gjort den samme Erfaring; det er Mændene vi skal have i Tale og faa til at forstaa os. Vi skal tænke paa Foredragsforeningerne,- Afholdsforeninger,- kristelige Foreninger,- først og fremmest de politiske Foreninger.- Social virke ( i København) o.s.v.
ad 2: Undervisning i Barne og Ungdomsskolen
Th. Pedersen forelægger et stort indsamlet Materiale, der viser, at der nedlægges ikke saa faa Lærerindeembeder. - Der var saaledes i Begyndelsen af Aaret 1928 68 faste mandlige Lærerstillinger flere end i 1920, for Københavns Vedkommende alene 43 Stillinger flere, medens de faste Lærerindeembeder paa samme Tidspunkt var dalet med 50, heraf i København 40. - De saa kaldte Timelærerstillinger, Stillinger, der nok omfatter faste Timer, men hvis Indehavere staar i et noget løsere Forhold til Skolevæsenet end det fast ansatte Lærerpersonale, udgjorde i 1920 95 Stillinger for mandlige og 162 Stillinger for kvindelige Lærere. I 1927 var de tilsvarende Tal 92 og 94, saaledes at der ved Begyndelsen af Aaret 1928 ved Skolevæsenet i de paagældende Byer var ansat 3 Timelærere og 68 Timelærerinder færre end i 1920. - Alt i alt var der i Januar 1928 ansat 65 flere Lærere og 118 færre Lærerinder end i 1920 ved Skolerne i de Byer, som Undersøgelsen omfatter.
Forskellen mellem Lærere og Lærerinder m. H. t . Alderen ved første faste Ansættelse er overordentlig iøjnefaldende. Medens i samtlige Købstæder 80 % af Lærerne ansattes inden de var 30 Aar, var dette kun Tilfældet med 58 % af lærerinderne. Dette skyldes for en Del, at Lærerinderne tager Eksamen i en senere Alder end Lærerne, men da dette Forhold gennemsnitlig kun udgør 1 Aar, maa den egentlige Forklaring dog søges paa et andet Omraade. Det viser sig da ogsaa, at Lærerinderne i en langt længere Aarrække end Lærerne er ansat i de løse ikke pensionsgivende og ringere lønnede Stillinger: Timelærer - og Vikarstillinger, der i Almindelighed er Gennemgangsled
til Ansættelse i faste Embeder.- Gennemsnitlig var Lærerne Timelærere i 1,95 Aar, Lærerinderne i 2,87 Aar. Ca. 7,5 % af Lærerne og ca. 22 % af Lærerinderne har været Timelærere i 4 Aar og derover. – Hvad Ansættelsesvilkaarene for Lærerinderne i Forhold til Lærerne i øvrigt angaar maa det erindres, at saa godt som alle Avancementspladserne indenfor det kommunale Skolevæsen i Provinsbyerne besættes med mandlige Lærere. Af de 230 Inspektør - og Overlærerstillinger, der
findes i Købstæderne, Frederiksberg medregnet, er nemlig kun 5 besat med kvindelige Overlærere.
Hvad kan vi gøre for at faa dette klart frem?
E. Petersen foreslaar, at vi tager Spørgsmaalet op som et Punkt paa vort Fællesmøde og at vi gør det til et pædagogisk Spørgsmaal – som en Henstilling til Forældrene - til Mødrene - om de vil finde sig i, at deres Børn saavel Piger som Drenge efterhaanden bliver berøvet kvindelige Lærere. Foreslaar at Spørgsmaalet indledes af en Fader og en Moder.
H. Pedersen synes ikke Statistikken er saa slem, den kunde have været meget værre, endnu er der Tid at raade Bod paa Skaden. - En slem Ting har Lærerne at føre frem og det er Lærerindernes Sygedage. Der bliver sagt "Kvinderne har de mange Forsømmelser, det giver en slem Afbrydelse i Undervisningen". - Vi maa gøre det vanskeligere for Lærerinderne at være syge. I København er Sygedagenes Antal gaaet ned, siden der er indført strengere Bestemmelser. Vi har i Aarhus maattet erkende det overfor hinanden, en Stedfortræder kan være lige saa dygtig, enhver Lærer eller Lærerinde arbejder paa sin bestemte Maade; naar vedkommende bliver syg, skal Børnene til at
arbejde paa en anden Maade og Arbejdet er tildels spildt.
Dog skal det ikke glemmes, at det er Kvinder, der er gaaet i Spidsen for Pigebørns Undervisning, Navne som: N. Zahle,- Karen Kjær, - Marie Kruse,- Th. Lang o. f l. minder os om det. Th. Pedersens Oplysninger viser, at Tendensen er gaaet i den forkerte Retning, dog ikke værre, end at det kan rettes endnu.
D. Nielsen: Vi skulde en Gang for alle faa rammet en Pæl gennem det Synspunkt, at en Mand er Familieforsørger, men en Kvinde ikke. Man deler dem i Manden - Forsørger - Kvinden - Ikke-Forsørger. Det er forkert, da mange Mænd ikke er Forsørgere og mange Kvinder er Forsørgere. Trods Sygedagene yder mange Lærerinder det bedste Kvalitetsarbejde. Vi skal raade Kvinderne til at tage lidt mindre haardt fat i de unge Aar, det har jeg erfaret og det er ogsaa andres Erfaring.
M. Egeberg: Hos os blev der ansat en ny Lærer, fordi Overlæreren mente at have mere Brug for en Lærer, derved blev en Lærerinde oversprunget, som har været Vikar i 7 Aar; nu har man lovet hende fast Ansættelse næste Gang, men i Byraadet hævder man, at skal man vælge mellem en Mand og en Kvinde, vil man foretrække den mandlige Lærer, fordi han er Familieforsørger.
I. Holck vil altid hævde, at man ikke kan regne efter Statistikken, før Lærer og Lærerinde har arbejdet en Aarrække under samme Vilkaar, saaledes at Lærerinden ogsaa har haft Raad til at kunne
faa sit Hjem holdt i Orden, uden selv at skulle slide med efter endt Skolegerning.
Th. Pedersen: Med Hensyn til Forsømmelserne da har jeg faaet Lov til at kigge i Papirerne. En Lærerinde melder som Regel Forfald, saaledes at der stilles Vikar. En Lærer sender tit Afbud i sidste Øjeblik, saa ordner man sig, saa godt, man kan, paa Skolen uden Vikar og en saadan Sygedag bliver ikke noteret. - Desuden er det ikke Tilfældet - ihvert Fald i Aalborg - at Kvinderne har de mange enkelte Sygedage, af dem har Mændene de fleste. Nej hos os er det Lærerindernes lange Sygeperioder fra 45 - 55 Aars Alderen, der tæller op, og de kan vist desværre ikke undgaas, de hænger sammen med hele Kvindens Fysik. - Med Hensyn til strengere Instrukser ang. Forsømmelser da bliver de nu ens for hele Landet.
H. Pedersen: Jeg maa stadig hævde, at vi i Aarhus ikke kan komme udenom Lærerindernes større Forsømmelse; vi har et Par yngre og ældre Lærerinder, som næsten altid er syge, men desuden er en stor Del af vore gifte Lærerinder Enkeltdags-Forsømmere.
E. Petersen: Vi skal have Spørgsmaalet frem paa Fællesmødet, saa det netop føles, at det kommer fra en Mor ude i Landet.
Th. Pedersen er enig i, at det gøres til et pædagogisk Spørgsmaal, blot det kommer paa Dagsordenen.
H. Pedersen foreslaar at indbyde Lærer Gandrup fra Aarhus, som forstaar og ser det farlige i, at Lærerinderne efterhaanden udelukkes fra Skolen, som den ene Taler.
I. Holck nævner Fru Marie Ingerslev fra Sakskøbing som den anden Taler.
Kursusudvalget: M. Illum foreslaar paa Kursusudvalgets Vegne, at man m. H. t . Samfundskursus dækker et eventuelt Underskud med indtil 2/3 i Stedet for som hidtil indtil Halvdelen.
Th. Pedersen bemærker, at hun som Medlem af Kursusudvalget ikke er bleven spurgt; men at hun iøvrigt tiltræder. - Vedtages.
Lige Arbejdsvilkaar for Mænd og Kvinder: I. Holck fortæller om et Forhold fra Maribo, hvor Kvinder i Følge et Gageregulativ ikke kunde naa op i samme Lønningsklasse som Mænd. Der blev oprettet en Henvendelse til rette Vedkommende, denne resulterede i, at der blev oprettet en
Mellemklasse, hvortil Kvinderne kunde naa op. Deres Forhold blev altsaa noget forbedret, men de blev dog ikke stillet lige med Mændene.
Kvindelige Nævninge: E. Petersen: I Retsreformen bliver antagelig intet ændret, saa vi maa stadig selv passe paa at faa Kvinder paa Grundlisterne.
Børneforsorg: P. Brems spørger, om D.K. ikke skal have nogen Repræsentant ved det kommende Børnesagsmøde, hvor Enheds- eller ikke-Enhedstanken skal drøftes?
P. Holt oplyser, at der i Sommer ikke vil komme noget Forslag, da Børnesagens Arbejdere selv staar meget splittet.
E. Petersen: Som jeg før har hævdet, er jeg ikke Modstander af Enhedstanken, mener D.K. maa se, hvilke Forslag der kommer til at foreligge, før vi rører paa os, vi kan her ikke have noget kvindesagligt Standpunkt.
P. Brems udtaler, at hun er Modstander af Enhedstanken.
Presseudvalget: D. Nielsen meddeler, at hun er blevet opfordret til at skrive i hvert af Berlingske Tidendes Søndagsnumre. Vil bede Flst.s Medlemmer hjælpe hende med at pege paa forskellige kvindesaglige Spørgsmaal, som vi kunde ønske at faa frem.
Politisk Oplysning: D. Nielsen spørger, hvorvidt Udvalget skal arbejde videre paa den foreslaaede "Sommerskole". I Udvalget meddelte Repræsentanten for konservative Kvinders Forening, at denne har sin egen Sommerskole hvert Aar paa Hindsgavl.- Eli Møller har foreslaaet D. Nielsen at
prøve paa Rødkilde Højskole.
H. Pedersen foreslaar Sygeplejerskernes Højskole paa Testrup, som vi kan faa fra 1. Septbr.
M. Egeberg tror Septbr. vil være den bedste Maaned, foreslaar f. Eks. Tommerup paa Fyn.
Rødkilde vilde passe godt for Kredsene paa Sjælland og Lolland-Falster ,- Tommerup for Fyn og Sydjylland - Testrup for Nørrejylland.
D. Nielsen mener det i høj Grad ønskeligt at kunne faa begyndt, - har tænkt to Foredrag om Dagen og ellers Udflugter, i det hele taget veksle med Alvor og Gammen og vi skulde have de Unge med. Men vi kan ikke begynde uden en vis økonomisk Garanti.- Vi skulde kunne drøfte det paa
Fællesmødet.
Th. Pedersen raader ogsaa til, at der kommer Forslag frem paa Fællesmødet.
E. Petersen slutter sig her til.
M. Illum: Udvalget maa først udarbejde sit Forslag og komme med det, saa maa vi tage Stilling til det økonomiske, hver af de tilsluttende Foreninger maa yde sit.
Nordisk. Kvindesagsnævn: E. Petersen: Vi søger sammen med. D.K.N. om et Tilskud paa 1000 Kr. til det planlagte Møde i Oslo i Septbr. Desuden har Frk. Anne Bruun bedt os om at ville udpege en anden Repræsentant i Stedet for G. Lemche. - Jeg mener, vi kan vente til umiddelbart efter vort Fællesmøde, saaledes at vedk. udpeges af den nye Fællesstyrelse. Vedtages.
Selskabet til Fremme af huslig Økononi: M. Illum aflægger Beretning om det første forberedende Møde d. 28. Januar d. A. og oplæser Protokollen for Mødets Det vedtoges at sammenkalde til et nyt Møde i Slutningen af Marts eller Begyndelsen af April, hvor hver Forening skulde fremlægge forskellige Ønsker om, hvorledes Samarbejdet kunde fortsættes.
ad 3: E. Petersen fremlægger Legatudvalgets Indstilling til Godkendelse. Der var ialt 165 Ansøgere. Det vedtages at uddele 8 Portioner a Kr. 200 og 3 Portioner a Kr. 300, samt at tildele Ludvig Triers
store Legat til stud mag. Kätty Wolden. - Listen over Legatnyderne findes i Legatprotokollerne og vil tillige blive bekendtgjort i "Kv. og Samf.” No. 9. d.A. R. N.
ad 4: M. Illum forelægger Regnskabet og foreslaar, at Fælleskassens Overskud overføres paa Bladets Regnskab. - Dette vedtages og Regnskabet godkendes.
H. Matthiesen og C. Perssen ønsker, at de Summer, vi raader over og som anvendes til Legater, kommer med paa Regnskabet, ligesom man gerne vilde vide, hvad Renterne anvendes til.
M. Illum mener dog, at dette Regnskab er fyldestgørende, men vil gerne næste Aar opføre Legaternes Summer, hvis man ønsker det. Derefter Afstemning derom 12 Stemmer for - 6 imod.
ad 5: Formanden: Vi har efter Forhandling med Direktøren for Fanø-Nordsøbad 140 Senge paa Kurhotellet - Resten 80 paa Missions-Kurhotellet, og Priserne varierer fra 28 - 18 Kr. De 400 - 500 Kr., der derefter skal tilskydes, mener vi delvis at kunne faa dækket af de 10 Øre pr. Mdl., der tilskydes til Fællesmødet fra Kredsene.
Fru Harms i Nordby har paataget sig at hjælpe og vil ligeledes paatage sig at sørge for Ledelse af Bureauet paa Fanø. -
Lørdag Aften d. 8. Juni skal vi have offentligt Møde. Formanden aflægger Beretning, derefter et Foredrag. Man havde henvendt sig til Rigsadvokat Goll og bedt ham tale om Sterilisationsloven, hvilket han desværre ikke kunde. - Formanden stiller derefter Forslag om, at man i Stedet for søger at faa Spørgsmaalet om Lærerindernes Betydning for vore Skoler frem - saaledes at vi finder en Moder og en Fader, der hver for sig vil indlede Spørgsmaalet, derefter kunde saa Thora Pedersen
fremsætte Statistikken.
Efter nogen Forhandling enedes man om- at man ønskede Spørgsmaalet- Kvinden som Pædagog - frem, man bad Th. Pedersen vente med at fremsætte Statistikken til næste Dag under Udvalgsberetninger samt komme med Forslag til en Resolution.- Som Indledere nævnes Fru Ingerslev og Direktør Gandrup.
Søndag Form.: Diskussion om Formandens Beretning,- Udvalgsberetninger.- Fru Ellen Bang, Birkerød taler om Sædelighedsforbryder eller ikke Sædelighedsforbrydere. Endvidere er der en Forespørgsel fra Sorø-Kredsen til D.K.s Fællesstyrelse,- et Forslag fra 4. Distrikt’s Forslag om at Fælleslovenes Paragraf 12 ændres fra 6 Uger til 4 Uger udgaar, da Fru Brems trækker Forslaget tilbage efter en Afstemning derom. Efter en Middagspavse foretages en Udflugt til Sønderho Kl. ca. 4, medens de, der ønsker at opholde sig paa Stranden ved Badehotellet kan nyde den smukke Natur her saa længe. Kl. 6 ½ mener man at være tilbage for at spise til Aften, og Kl. 8 skulde man saa gerne være bænket omkring Kaffebordene. - Her vil Dr. Eli Møller tale om "Hjem og Ungdom", bag efter drikkes Kaffen. Formanden beder nu Fællesstyrelsen give Forretningsudvalget Tilslutning
til at arbejde videre .- Vedtages enstemmigt.- Formanden meddeler videre, at der er ansøgt om Nedsættelse af Jernbanebilletternes Pris. - Foreslaar at vi til Mødet vælger en Overprotokolfører, der saa selv finder Protokolførere- fordeler Arbejdet mellem disse- samler Protokollerne og lader Kontorassistenten indføre disse i Protokollen. Gang efter Gang, naar man søger noget i Protokollen
- skuffes man, der staar intet - nu søgte jeg f. Ex. i Anledning af Silkeborg-Kredsens Forslag - Diskussionen fra vi i 1921 foretog Ændringen fra 4 Uger til 6 Uger- der staar intet. En god
Protokol betyder meget.
ad 6: Formanden beder de tilstedeværende yde et Bidrag til Kongressen.
Oplæser derefter Navnene paa de internationale Korrespondenter og foreslaar, at der ydes hver af disse, der vil deltage i Kongressen, en Rejsehjælp af Kr. 200. Endvidere, at der ligeledes ydes
Korrespondenten til Jus Suffragii - Fru Hjelmer - samt vor Redaktør Fru Koch Schiøler hver 200 Kr. i Rejsehjælp.
Sammen med Kongressen holdes en Ungdomskongres, hvor man søger at faa de unge interesserede i Arbejdet, da jeg synes, det har Betydning, at ogsaa en Ung fra Danmark deltager, foreslaar jeg, at vi dertil bevilger 125 Kr. (de unge faar en Del gratis dernede).
En af vore Legatnydere stud. jur. Anna Johnsen har meddelt, at hun meget gerne vil deltage; maa jeg undersøge hendes Forhold nærmere eventuelt finde en anden sprogkyndig Dame, der vil og kan deltage. Hun maa saa, naar hun kommer hjem, være villig til at aflægge Beretning derom ved et - eventuelt flere Møder.
Fru Käte Zieler og Fru Dagmar Runge, Horsens vil gerne deltage.- Vi har jo Ret til 12 Delegerede og 12 Suppleanter - spørger om ingen af Flst.s Medlemmer vil deltage - dog uden Tilskud.
Thora Pedersen ønsker, at man spørger de enkelte Fællesstyrelsesmedlemmer, om de vil med, og foreslaar, de da skal have Tilskud.
M. Illum støtter Formandens Forslag: Hver af de internationale Korrespondenter skal have 200 Kr.,- Fru Hjelmer som Korrespondent til Jus Suffragii 200 Kr. og Redaktøren A. Koch Schiøler 200 Kr.
Th. Pedersen stiller følgende Ændringsforslag: ønsker man, at Fællesstyrelsen ogsaa bevilger Tilskud til andre end Korrespondenterne og Redaktøren? Forslaget nedstemtes.
M. Illums Forslag vedtoges med alle Stemmer og det bestemtes dertil at bruge Tagea Rovsings Legat.
Endvidere vedtoges det med 6 Stemmer mod 1 (Th. Pedersen) at yde 125 Kr. til en ung Delegeret.
ad 7: Formanden beder om Bemyndigelse til at opslaa den ledige Kontorassistentplads og foreslaar, at Forretningsudvalget bemyndiges til efter Indstilling fra Formanden at antage Kontorassistenten og at opsætte en Kontrakt.
Th. Pedersen og H. Matthiesen mener, det er Hovedstyrelsen, der antager og afskediger, og kun den kan afgøre det Spørgsmaal efter Lovene.
E. Petersen: Ja, men Fællesstyrelsen kan bemyndige F.U. Det er en løbende Forretning, som man ikke kan sammenkalde hele Styrelsen for.
Th. Pedersen: Saa maa Indstillingen sendes ud til Afstemning, hvilket kan gøres omgaaende.
D. Nielsen meddeler, at Roskilde-Kredsen har ønsket det Spørgsmaal taget frem paa Distriktsmødet i Hørsholm, man mener ikke der, Assistenten kan afskediges uden Pension.
Hulda Pedersen mener ikke, det er en Sag, Fællesstyrelsen kan tage sig af, da det er umuligt med samme Grundighed at gennemlæse alle de Ansøgninger, som F.U. kan det; hvis Formændene skal blande sig i Ansættelsen, er det ganske haabløst.
D. Nielsen beklager, at hun ikke var til Stede ved det F.U.-møde, hvor Afskedigelsen blev vedtaget, da hun saa vilde have imødegaaet Beslutningen.
Formanden: Dagmar Nielsen har jo selv ved det forudgaaende Fællesstyrelsesmøde stemt for Afskedigelse, var endvidere lovlig indkaldt til Mødet i F.U. efter forud tilsendt Dagsorden.
Th. Pedersen: Det hjælper ikke F.U. overtager Sagen, det er et Principspørgsmaal. I Lovene staar der, at det er Fællesstyrelsen, der opsiger og ansætter.
Formanden: F. U. paatager sig til enhver Tid de løbende Forretninger og denne er en saadan. Foreslaar derefter, at F.U. bemyndiges til at udarbejde Kontrakt og at Formanden gør Indstilling ang. Ansættelsen til Fællesstyrelsen, der da svarer skriftlig.
Th. Pedersen stiller følgende Forslag: Formanden udarbejder en Kontrakt og indstiller 3 Ansøgere. Fællesstyrelsen ser da Kontrakten og kan tage Stilling dertil. - Vedtages med alle Stemmer.
Formanden: Der foreligger jo en Ansøgning fra Rosa Nielsen om, at det Nytaarsgratiale, som blev bevilget i 1925 men bortfaldt i 1927 atter maa blive hende bevilget, da Gagenedsættelsen i 1927 har givet hende haardt Brug derfor. – Foreslaar - som Forholdene ligger – at bevilge de ansøgte 200 Kr. i Nytaarsgratiale for 1927 og 1928. Vedtages med alle Stemmer.
M. Gad ( E. Carstensens Stedfortræder) forespørger fra Fru Carstensen, om Rosa Nielsen ikke kunde beholde de 800 Kr. for Bladet.
Formanden og Fællesstyrelsen mener ikke at kunne gaa med hertil.
Punkt 8 og 9 udgik af Dagsordenen.
Mødet hæves Kl. ca. 6 ½
Ida Schleiss
Protokolfører.
5/ 5- 29.
Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
Rettelse til Protokol af 28/4 -29 Side 19 ad 4. (Regnskab)
Mine Udtalelser ang. Legaterne gjaldt de Legater, hvis Renter bruges til Driftsomkostninger indenfor D.K., nemlig:
Jubilæumsfonden paa Ca. Kr. 19,000
Tagea Rovsings Legat paa ” 20.000
Etatsraad Poul Andræ's Legat " 1.000
Gave fra Jutta Bojsen Møllers Børn " 500
Hertil er yderligere kommet
Laura Møllers Legatportion paa " 850
Marie Hasselbalchs " " " 1.000
Jeg mener, at det er et berettiget Krav, at det aarlige Regnskab bringer en Oversigt over, hvorledes Renterne af disse Penge er anvendt, baade af Hensyn til D.K. selv og af Hensyn til Legatstifterne
eller deres Slægtninge.
H. Matthiesen.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 28. April 1929 Kl. 9 ½ i Kvindernes Handels og Kontoristforening.
Til Stede var: Elisa Petersen,- Paula Brems,- Dida Dederding,- Marie Egeberg,- M. Gad (f. Esther Carstensen ), - H. Sonne Hald,- Andrea Hedegaard,- Marie Hjelmer,- Ida Holck,- Petrea Holt,-
Marie Illum, - Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Ruth Siewertz,- Suppleanterne Camilla Perssen,- og Ida Schleiss samt Redaktøren Anna Koch Schiøler og R. Nielsen.- Lidt af Eftermiddagen overværede A. Brochmann Mødet.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Legatet
4) Regnskabet
5) Fællesmødets Dagsorden
6) Kongressen
7) Kontorassistentstillingen
8) Forslag fra Radioudvalget
9) Eventuelt.
Til Dirigenter vælges: M. Illum og A. Hedegaard.
ad 1: E. Petersen: Først vil jeg meddele, at vi fra Frk. Laura Møllers Dødsbo har modtaget det os testamenterede Beløb stort Kr. 1048,81. Beløbet er bestemt for "Kvinden og Samfundet". Det er blevet indsat paa en Bog og jeg foreslaar, at det bliver staaende der - som en Nødskilling, der - om en særlig Situation indtræffer - kan bruges. Jeg har tænkt mig, at Renten af Kapitalen hvert Aar indgaer paa Bladets Regnskab - ønsker man det - kan Renten jo ogsaa opspares.
Frk. Hasselbalch, Aalborg- et af vore ældste Medlemmer, der bl.a. har stiftet Aalborg -Kredsen - har ved sin Død ogaaa testamenteret os et Beløb af Kr. 1000. Dette Beløb minus Arveafgift Kr. 150 er
i Dag modtaget.-
Der er dannet to nye Kredse i Lønstrup og Kjellerup.- Da vi sidst var samlede, fortalte jeg Dem, at Assens-Kredsen trods sit Medlemstal paa 123 -vilde nedlægge, idet ingen vilde overtage
Formandsposten. - Fru Dagmar Nielsen tilbød at rejse derover - men Kredsen ønskede det ikke. Distriktsformanden Fru Hedegaard deltog i Generalforsamlingen; men der var intet at gøre.
Med Hensyn til Nykøbing Sj. - er der sket en Rekonstruktion, idet Fru Hostrup, der bor i Rørvig, er tlltraadt som Formand. Kredsens Navn er nu Nykøbings Rørvig-Kredsen.
Egentlig bør jeg vel ogsaa fortælle, at Fru D. Nielsen efter samarbejde med Sorø-Kredsens Formand, Frk. Rasmussen, har været i Hemmeshøj og der faaet dannet en ny Kreds. Der var baade vedtaget Love og alt var i Orden; derefter skete imidlertid dette, at Medlemmerne faldt fra - og den nye Formand opgav Hvervet.
Da Frk. Louise Neergaard har bosat sig i Paris, har vi valgt Fru Marie Hjelmer til Korrespondent til "Jus Suffragii".
Med Hensyn til Biografsagen da har Udvalgets Formand, Fru Illum, samt Udvalgets Sekretær Fru Raaschou søgt Folketingsudvalget ang. denne Sag og foreslaaet, at det udtrykkeligt udtaltes i Loven, at Kvinder skal optages i Censuren. - Henvendelsen blev meget velvilligt modtaget og man fik den Opfattelse, at det var Udvalgets Hensigt at sætte en saadan Bestemmelse ind i Forslaget. Desværre har Udvalgets Formand nu nedlagt sit Folketingsmandat- muligt skal Henvendelsen gentages. Nu kommer Loven jo nok ikke til Behandling før til Efteraaret.
Endvidere har vi sendt den paa Formandsmødet vedtagne Henvendelse til den af Undervisningsministeren nedsatte Skole-Kommission - dog havde Fruerne Illum og D. Nielsen først talt med Rektor Ingrid Jespersen, der var meget forstaaende og mente, at Kommissionens
Forslag vilde gaa ud paa, at Undervisningen blev ens for Drenge og Piger.
Fra ”Gigtens Bekæmpelse" er vi anmodet om at Udpege et Medlem til Komiteen. D. Dederding er udpeget.
Husmoderforeningen har anmodet os om at udpege et Medlem til et Udvalg ang. Revision af Levnedsmiddelloven.- D. Nielsen er udpeget.
Med Hensyn til Arbejdskonferencen i Genève har vi sammen med Nationalraadet og Fredsligaen udpeget Fru Gloerfeldt Tarp og anmodet Ministeriet om at vælge hende. Vi har endnu intet hørt.
Saa har vi fra Hr. Stockholm modtaget en Henvendelse, hvori han foreslaar, at vi sammen med andre Kvindeforeninger rejser en Dronning Margrethes Statue. Han skriver, at det er Hensigten, saa
fremt denne Plan vinder Tilslutning hos de ledende Kvindeforeninger, da at faa dannet en Komitee af ansete Kvinder og Mænd til Planens Realisation. Vi svarede ham, at vi alt i 1915-16 forsøgte
at vinde Ørenlyd for en lign. Plan; men forgæves - endvidere bad jeg ham fortælle os om Sagens Gang, bl. a. hvorledes det gik med Tilslutning. - For ca. 14 Dage siden havde han opsøgt mig i Birkerød- jeg var da ikke hjemme - Dagen efter telefonerede han. Han foreslog, at vi saa paa et Udkast til en Margrethestatue af Bissen, der fandtes i Aalborg. - Paa mit Spørgsmaal om, hvorledes
det gik med Tilslutningen- svarede han - saa jeg forstod, det kun var D.K., der havde givet Tilslutning. - Jeg svarede da, at D.K. ikke ønskede at tage Initiativet, det havde vi prøvet een Gang.
”Ja, saa er der vel ikke noget at gøre, udtalte han. - Jeg haaber, jeg har Flst. s Tilslutning.
Sluttelig skal jeg meddele, at Fru Gyrithe Lemche d. 16 /1-29 meddelte, at hun havde bundet sig til et literært Arbejde, der vilde optage hendes Tid og bad sig fritaget for alt Udvalgsarbejde i D.K.- Forretningsudvalget modtog med Beklagelse denne Meddelelse. Kort Tid efter skrev Redaktøren i vort Blad en Artikel ang. Fru Lemche og ”Kvindemes Bygning”; foranlediget ved at Fru Lemche
i et københavnsk Blad havde skrevet en Artikel ang. sin Stilling til "Kv. Bygning". - Fru Lemche, der jo selv i sin Tid kæmpede saa stærkt for, at Redaktøren selv fik Ansvaret for ”Kv. og Samf.”
meddelte nu derefter, at hun ønskede at nedlægge sit Mandat som Suppleant til F.U. med det samme.- Brevet læses.- Som Jeg gentagne Gange har udtalt, har vi aldrig ønsket Fru Lemches Person fjernet fra "Kvindernes Bygning" endnu mindre fra D.K. Her har været Tale om en forskellig Opfattelse - ikke om at faa Fru Lemche fjernet - og jeg beklager fremdeles, at Fru Lemches Standpunkt er blevet det, der kom til Orde i hendes Brev.
Diskussion:
R. Siewertz meddeler, at der forhaabentlig dannes en Kreds i Gram.
P. Brems oplyser om en lille Kreds, der gik ind ved Nytaar, at den havde 7 Medlemmer spredt over et temmeligt stort Sogn. Formanden hagde sagt til Fru Brems: "Lad nu Radioen faa raset lidt ud, saa
bliver Folk atter til at faa i Tale.”
H. Pedersen gør Rede for hele det store Agitationsarbejde, der er udført af Købstadslærerindernes Valgforbund, for at faa Lærerinderne til at gaa ind i D.K. - det har kostet Valgforbundet ca. 600 Kr.
og Frk. H. Pedersen lyser efter Resultaterne. Det viser sig, at de er over Forventning, de fleste Kredse har faaet nogle Lærerinder - enkelte Steder mange - Kbhvn. har faaet godt et Hundrede nye Medlemmer og vi har ogsaa faaet en Del Lærerinder som umiddelbare Medlemmer.
Th. Pedersen spørger, om ikke en lign. Agitation skulde sættes i Gang blandt de kvindelige Tjenestemænd.
M. Illum oplyser, at et stort Agitationsmateriale for nogle Aar siden blev sendt ud til disse; men Resultatet var meget lille.
A. Koch Schiøler fortæller om sit Foredrag engang i Vinter for Mænd og udtaler, at hun aldrig har talt for en mere lydhør Forsamling.
H. Pedersen, - Sonne Hald,- P. Brems og M. Egeberg har alle gjort den samme Erfaring; det er Mændene vi skal have i Tale og faa til at forstaa os. Vi skal tænke paa Foredragsforeningerne,- Afholdsforeninger,- kristelige Foreninger,- først og fremmest de politiske Foreninger.- Social virke ( i København) o.s.v.
ad 2: Undervisning i Barne og Ungdomsskolen
Th. Pedersen forelægger et stort indsamlet Materiale, der viser, at der nedlægges ikke saa faa Lærerindeembeder. - Der var saaledes i Begyndelsen af Aaret 1928 68 faste mandlige Lærerstillinger flere end i 1920, for Københavns Vedkommende alene 43 Stillinger flere, medens de faste Lærerindeembeder paa samme Tidspunkt var dalet med 50, heraf i København 40. - De saa kaldte Timelærerstillinger, Stillinger, der nok omfatter faste Timer, men hvis Indehavere staar i et noget løsere Forhold til Skolevæsenet end det fast ansatte Lærerpersonale, udgjorde i 1920 95 Stillinger for mandlige og 162 Stillinger for kvindelige Lærere. I 1927 var de tilsvarende Tal 92 og 94, saaledes at der ved Begyndelsen af Aaret 1928 ved Skolevæsenet i de paagældende Byer var ansat 3 Timelærere og 68 Timelærerinder færre end i 1920. - Alt i alt var der i Januar 1928 ansat 65 flere Lærere og 118 færre Lærerinder end i 1920 ved Skolerne i de Byer, som Undersøgelsen omfatter.
Forskellen mellem Lærere og Lærerinder m. H. t . Alderen ved første faste Ansættelse er overordentlig iøjnefaldende. Medens i samtlige Købstæder 80 % af Lærerne ansattes inden de var 30 Aar, var dette kun Tilfældet med 58 % af lærerinderne. Dette skyldes for en Del, at Lærerinderne tager Eksamen i en senere Alder end Lærerne, men da dette Forhold gennemsnitlig kun udgør 1 Aar, maa den egentlige Forklaring dog søges paa et andet Omraade. Det viser sig da ogsaa, at Lærerinderne i en langt længere Aarrække end Lærerne er ansat i de løse ikke pensionsgivende og ringere lønnede Stillinger: Timelærer - og Vikarstillinger, der i Almindelighed er Gennemgangsled
til Ansættelse i faste Embeder.- Gennemsnitlig var Lærerne Timelærere i 1,95 Aar, Lærerinderne i 2,87 Aar. Ca. 7,5 % af Lærerne og ca. 22 % af Lærerinderne har været Timelærere i 4 Aar og derover. – Hvad Ansættelsesvilkaarene for Lærerinderne i Forhold til Lærerne i øvrigt angaar maa det erindres, at saa godt som alle Avancementspladserne indenfor det kommunale Skolevæsen i Provinsbyerne besættes med mandlige Lærere. Af de 230 Inspektør - og Overlærerstillinger, der
findes i Købstæderne, Frederiksberg medregnet, er nemlig kun 5 besat med kvindelige Overlærere.
Hvad kan vi gøre for at faa dette klart frem?
E. Petersen foreslaar, at vi tager Spørgsmaalet op som et Punkt paa vort Fællesmøde og at vi gør det til et pædagogisk Spørgsmaal – som en Henstilling til Forældrene - til Mødrene - om de vil finde sig i, at deres Børn saavel Piger som Drenge efterhaanden bliver berøvet kvindelige Lærere. Foreslaar at Spørgsmaalet indledes af en Fader og en Moder.
H. Pedersen synes ikke Statistikken er saa slem, den kunde have været meget værre, endnu er der Tid at raade Bod paa Skaden. - En slem Ting har Lærerne at føre frem og det er Lærerindernes Sygedage. Der bliver sagt "Kvinderne har de mange Forsømmelser, det giver en slem Afbrydelse i Undervisningen". - Vi maa gøre det vanskeligere for Lærerinderne at være syge. I København er Sygedagenes Antal gaaet ned, siden der er indført strengere Bestemmelser. Vi har i Aarhus maattet erkende det overfor hinanden, en Stedfortræder kan være lige saa dygtig, enhver Lærer eller Lærerinde arbejder paa sin bestemte Maade; naar vedkommende bliver syg, skal Børnene til at
arbejde paa en anden Maade og Arbejdet er tildels spildt.
Dog skal det ikke glemmes, at det er Kvinder, der er gaaet i Spidsen for Pigebørns Undervisning, Navne som: N. Zahle,- Karen Kjær, - Marie Kruse,- Th. Lang o. f l. minder os om det. Th. Pedersens Oplysninger viser, at Tendensen er gaaet i den forkerte Retning, dog ikke værre, end at det kan rettes endnu.
D. Nielsen: Vi skulde en Gang for alle faa rammet en Pæl gennem det Synspunkt, at en Mand er Familieforsørger, men en Kvinde ikke. Man deler dem i Manden - Forsørger - Kvinden - Ikke-Forsørger. Det er forkert, da mange Mænd ikke er Forsørgere og mange Kvinder er Forsørgere. Trods Sygedagene yder mange Lærerinder det bedste Kvalitetsarbejde. Vi skal raade Kvinderne til at tage lidt mindre haardt fat i de unge Aar, det har jeg erfaret og det er ogsaa andres Erfaring.
M. Egeberg: Hos os blev der ansat en ny Lærer, fordi Overlæreren mente at have mere Brug for en Lærer, derved blev en Lærerinde oversprunget, som har været Vikar i 7 Aar; nu har man lovet hende fast Ansættelse næste Gang, men i Byraadet hævder man, at skal man vælge mellem en Mand og en Kvinde, vil man foretrække den mandlige Lærer, fordi han er Familieforsørger.
I. Holck vil altid hævde, at man ikke kan regne efter Statistikken, før Lærer og Lærerinde har arbejdet en Aarrække under samme Vilkaar, saaledes at Lærerinden ogsaa har haft Raad til at kunne
faa sit Hjem holdt i Orden, uden selv at skulle slide med efter endt Skolegerning.
Th. Pedersen: Med Hensyn til Forsømmelserne da har jeg faaet Lov til at kigge i Papirerne. En Lærerinde melder som Regel Forfald, saaledes at der stilles Vikar. En Lærer sender tit Afbud i sidste Øjeblik, saa ordner man sig, saa godt, man kan, paa Skolen uden Vikar og en saadan Sygedag bliver ikke noteret. - Desuden er det ikke Tilfældet - ihvert Fald i Aalborg - at Kvinderne har de mange enkelte Sygedage, af dem har Mændene de fleste. Nej hos os er det Lærerindernes lange Sygeperioder fra 45 - 55 Aars Alderen, der tæller op, og de kan vist desværre ikke undgaas, de hænger sammen med hele Kvindens Fysik. - Med Hensyn til strengere Instrukser ang. Forsømmelser da bliver de nu ens for hele Landet.
H. Pedersen: Jeg maa stadig hævde, at vi i Aarhus ikke kan komme udenom Lærerindernes større Forsømmelse; vi har et Par yngre og ældre Lærerinder, som næsten altid er syge, men desuden er en stor Del af vore gifte Lærerinder Enkeltdags-Forsømmere.
E. Petersen: Vi skal have Spørgsmaalet frem paa Fællesmødet, saa det netop føles, at det kommer fra en Mor ude i Landet.
Th. Pedersen er enig i, at det gøres til et pædagogisk Spørgsmaal, blot det kommer paa Dagsordenen.
H. Pedersen foreslaar at indbyde Lærer Gandrup fra Aarhus, som forstaar og ser det farlige i, at Lærerinderne efterhaanden udelukkes fra Skolen, som den ene Taler.
I. Holck nævner Fru Marie Ingerslev fra Sakskøbing som den anden Taler.
Kursusudvalget: M. Illum foreslaar paa Kursusudvalgets Vegne, at man m. H. t . Samfundskursus dækker et eventuelt Underskud med indtil 2/3 i Stedet for som hidtil indtil Halvdelen.
Th. Pedersen bemærker, at hun som Medlem af Kursusudvalget ikke er bleven spurgt; men at hun iøvrigt tiltræder. - Vedtages.
Lige Arbejdsvilkaar for Mænd og Kvinder: I. Holck fortæller om et Forhold fra Maribo, hvor Kvinder i Følge et Gageregulativ ikke kunde naa op i samme Lønningsklasse som Mænd. Der blev oprettet en Henvendelse til rette Vedkommende, denne resulterede i, at der blev oprettet en
Mellemklasse, hvortil Kvinderne kunde naa op. Deres Forhold blev altsaa noget forbedret, men de blev dog ikke stillet lige med Mændene.
Kvindelige Nævninge: E. Petersen: I Retsreformen bliver antagelig intet ændret, saa vi maa stadig selv passe paa at faa Kvinder paa Grundlisterne.
Børneforsorg: P. Brems spørger, om D.K. ikke skal have nogen Repræsentant ved det kommende Børnesagsmøde, hvor Enheds- eller ikke-Enhedstanken skal drøftes?
P. Holt oplyser, at der i Sommer ikke vil komme noget Forslag, da Børnesagens Arbejdere selv staar meget splittet.
E. Petersen: Som jeg før har hævdet, er jeg ikke Modstander af Enhedstanken, mener D.K. maa se, hvilke Forslag der kommer til at foreligge, før vi rører paa os, vi kan her ikke have noget kvindesagligt Standpunkt.
P. Brems udtaler, at hun er Modstander af Enhedstanken.
Presseudvalget: D. Nielsen meddeler, at hun er blevet opfordret til at skrive i hvert af Berlingske Tidendes Søndagsnumre. Vil bede Flst.s Medlemmer hjælpe hende med at pege paa forskellige kvindesaglige Spørgsmaal, som vi kunde ønske at faa frem.
Politisk Oplysning: D. Nielsen spørger, hvorvidt Udvalget skal arbejde videre paa den foreslaaede "Sommerskole". I Udvalget meddelte Repræsentanten for konservative Kvinders Forening, at denne har sin egen Sommerskole hvert Aar paa Hindsgavl.- Eli Møller har foreslaaet D. Nielsen at
prøve paa Rødkilde Højskole.
H. Pedersen foreslaar Sygeplejerskernes Højskole paa Testrup, som vi kan faa fra 1. Septbr.
M. Egeberg tror Septbr. vil være den bedste Maaned, foreslaar f. Eks. Tommerup paa Fyn.
Rødkilde vilde passe godt for Kredsene paa Sjælland og Lolland-Falster ,- Tommerup for Fyn og Sydjylland - Testrup for Nørrejylland.
D. Nielsen mener det i høj Grad ønskeligt at kunne faa begyndt, - har tænkt to Foredrag om Dagen og ellers Udflugter, i det hele taget veksle med Alvor og Gammen og vi skulde have de Unge med. Men vi kan ikke begynde uden en vis økonomisk Garanti.- Vi skulde kunne drøfte det paa
Fællesmødet.
Th. Pedersen raader ogsaa til, at der kommer Forslag frem paa Fællesmødet.
E. Petersen slutter sig her til.
M. Illum: Udvalget maa først udarbejde sit Forslag og komme med det, saa maa vi tage Stilling til det økonomiske, hver af de tilsluttende Foreninger maa yde sit.
Nordisk. Kvindesagsnævn: E. Petersen: Vi søger sammen med. D.K.N. om et Tilskud paa 1000 Kr. til det planlagte Møde i Oslo i Septbr. Desuden har Frk. Anne Bruun bedt os om at ville udpege en anden Repræsentant i Stedet for G. Lemche. - Jeg mener, vi kan vente til umiddelbart efter vort Fællesmøde, saaledes at vedk. udpeges af den nye Fællesstyrelse. Vedtages.
Selskabet til Fremme af huslig Økononi: M. Illum aflægger Beretning om det første forberedende Møde d. 28. Januar d. A. og oplæser Protokollen for Mødets Det vedtoges at sammenkalde til et nyt Møde i Slutningen af Marts eller Begyndelsen af April, hvor hver Forening skulde fremlægge forskellige Ønsker om, hvorledes Samarbejdet kunde fortsættes.
ad 3: E. Petersen fremlægger Legatudvalgets Indstilling til Godkendelse. Der var ialt 165 Ansøgere. Det vedtages at uddele 8 Portioner a Kr. 200 og 3 Portioner a Kr. 300, samt at tildele Ludvig Triers
store Legat til stud mag. Kätty Wolden. - Listen over Legatnyderne findes i Legatprotokollerne og vil tillige blive bekendtgjort i "Kv. og Samf.” No. 9. d.A. R. N.
ad 4: M. Illum forelægger Regnskabet og foreslaar, at Fælleskassens Overskud overføres paa Bladets Regnskab. - Dette vedtages og Regnskabet godkendes.
H. Matthiesen og C. Perssen ønsker, at de Summer, vi raader over og som anvendes til Legater, kommer med paa Regnskabet, ligesom man gerne vilde vide, hvad Renterne anvendes til.
M. Illum mener dog, at dette Regnskab er fyldestgørende, men vil gerne næste Aar opføre Legaternes Summer, hvis man ønsker det. Derefter Afstemning derom 12 Stemmer for - 6 imod.
ad 5: Formanden: Vi har efter Forhandling med Direktøren for Fanø-Nordsøbad 140 Senge paa Kurhotellet - Resten 80 paa Missions-Kurhotellet, og Priserne varierer fra 28 - 18 Kr. De 400 - 500 Kr., der derefter skal tilskydes, mener vi delvis at kunne faa dækket af de 10 Øre pr. Mdl., der tilskydes til Fællesmødet fra Kredsene.
Fru Harms i Nordby har paataget sig at hjælpe og vil ligeledes paatage sig at sørge for Ledelse af Bureauet paa Fanø. -
Lørdag Aften d. 8. Juni skal vi have offentligt Møde. Formanden aflægger Beretning, derefter et Foredrag. Man havde henvendt sig til Rigsadvokat Goll og bedt ham tale om Sterilisationsloven, hvilket han desværre ikke kunde. - Formanden stiller derefter Forslag om, at man i Stedet for søger at faa Spørgsmaalet om Lærerindernes Betydning for vore Skoler frem - saaledes at vi finder en Moder og en Fader, der hver for sig vil indlede Spørgsmaalet, derefter kunde saa Thora Pedersen
fremsætte Statistikken.
Efter nogen Forhandling enedes man om- at man ønskede Spørgsmaalet- Kvinden som Pædagog - frem, man bad Th. Pedersen vente med at fremsætte Statistikken til næste Dag under Udvalgsberetninger samt komme med Forslag til en Resolution.- Som Indledere nævnes Fru Ingerslev og Direktør Gandrup.
Søndag Form.: Diskussion om Formandens Beretning,- Udvalgsberetninger.- Fru Ellen Bang, Birkerød taler om Sædelighedsforbryder eller ikke Sædelighedsforbrydere. Endvidere er der en Forespørgsel fra Sorø-Kredsen til D.K.s Fællesstyrelse,- et Forslag fra 4. Distrikt’s Forslag om at Fælleslovenes Paragraf 12 ændres fra 6 Uger til 4 Uger udgaar, da Fru Brems trækker Forslaget tilbage efter en Afstemning derom. Efter en Middagspavse foretages en Udflugt til Sønderho Kl. ca. 4, medens de, der ønsker at opholde sig paa Stranden ved Badehotellet kan nyde den smukke Natur her saa længe. Kl. 6 ½ mener man at være tilbage for at spise til Aften, og Kl. 8 skulde man saa gerne være bænket omkring Kaffebordene. - Her vil Dr. Eli Møller tale om "Hjem og Ungdom", bag efter drikkes Kaffen. Formanden beder nu Fællesstyrelsen give Forretningsudvalget Tilslutning
til at arbejde videre .- Vedtages enstemmigt.- Formanden meddeler videre, at der er ansøgt om Nedsættelse af Jernbanebilletternes Pris. - Foreslaar at vi til Mødet vælger en Overprotokolfører, der saa selv finder Protokolførere- fordeler Arbejdet mellem disse- samler Protokollerne og lader Kontorassistenten indføre disse i Protokollen. Gang efter Gang, naar man søger noget i Protokollen
- skuffes man, der staar intet - nu søgte jeg f. Ex. i Anledning af Silkeborg-Kredsens Forslag - Diskussionen fra vi i 1921 foretog Ændringen fra 4 Uger til 6 Uger- der staar intet. En god
Protokol betyder meget.
ad 6: Formanden beder de tilstedeværende yde et Bidrag til Kongressen.
Oplæser derefter Navnene paa de internationale Korrespondenter og foreslaar, at der ydes hver af disse, der vil deltage i Kongressen, en Rejsehjælp af Kr. 200. Endvidere, at der ligeledes ydes
Korrespondenten til Jus Suffragii - Fru Hjelmer - samt vor Redaktør Fru Koch Schiøler hver 200 Kr. i Rejsehjælp.
Sammen med Kongressen holdes en Ungdomskongres, hvor man søger at faa de unge interesserede i Arbejdet, da jeg synes, det har Betydning, at ogsaa en Ung fra Danmark deltager, foreslaar jeg, at vi dertil bevilger 125 Kr. (de unge faar en Del gratis dernede).
En af vore Legatnydere stud. jur. Anna Johnsen har meddelt, at hun meget gerne vil deltage; maa jeg undersøge hendes Forhold nærmere eventuelt finde en anden sprogkyndig Dame, der vil og kan deltage. Hun maa saa, naar hun kommer hjem, være villig til at aflægge Beretning derom ved et - eventuelt flere Møder.
Fru Käte Zieler og Fru Dagmar Runge, Horsens vil gerne deltage.- Vi har jo Ret til 12 Delegerede og 12 Suppleanter - spørger om ingen af Flst.s Medlemmer vil deltage - dog uden Tilskud.
Thora Pedersen ønsker, at man spørger de enkelte Fællesstyrelsesmedlemmer, om de vil med, og foreslaar, de da skal have Tilskud.
M. Illum støtter Formandens Forslag: Hver af de internationale Korrespondenter skal have 200 Kr.,- Fru Hjelmer som Korrespondent til Jus Suffragii 200 Kr. og Redaktøren A. Koch Schiøler 200 Kr.
Th. Pedersen stiller følgende Ændringsforslag: ønsker man, at Fællesstyrelsen ogsaa bevilger Tilskud til andre end Korrespondenterne og Redaktøren? Forslaget nedstemtes.
M. Illums Forslag vedtoges med alle Stemmer og det bestemtes dertil at bruge Tagea Rovsings Legat.
Endvidere vedtoges det med 6 Stemmer mod 1 (Th. Pedersen) at yde 125 Kr. til en ung Delegeret.
ad 7: Formanden beder om Bemyndigelse til at opslaa den ledige Kontorassistentplads og foreslaar, at Forretningsudvalget bemyndiges til efter Indstilling fra Formanden at antage Kontorassistenten og at opsætte en Kontrakt.
Th. Pedersen og H. Matthiesen mener, det er Hovedstyrelsen, der antager og afskediger, og kun den kan afgøre det Spørgsmaal efter Lovene.
E. Petersen: Ja, men Fællesstyrelsen kan bemyndige F.U. Det er en løbende Forretning, som man ikke kan sammenkalde hele Styrelsen for.
Th. Pedersen: Saa maa Indstillingen sendes ud til Afstemning, hvilket kan gøres omgaaende.
D. Nielsen meddeler, at Roskilde-Kredsen har ønsket det Spørgsmaal taget frem paa Distriktsmødet i Hørsholm, man mener ikke der, Assistenten kan afskediges uden Pension.
Hulda Pedersen mener ikke, det er en Sag, Fællesstyrelsen kan tage sig af, da det er umuligt med samme Grundighed at gennemlæse alle de Ansøgninger, som F.U. kan det; hvis Formændene skal blande sig i Ansættelsen, er det ganske haabløst.
D. Nielsen beklager, at hun ikke var til Stede ved det F.U.-møde, hvor Afskedigelsen blev vedtaget, da hun saa vilde have imødegaaet Beslutningen.
Formanden: Dagmar Nielsen har jo selv ved det forudgaaende Fællesstyrelsesmøde stemt for Afskedigelse, var endvidere lovlig indkaldt til Mødet i F.U. efter forud tilsendt Dagsorden.
Th. Pedersen: Det hjælper ikke F.U. overtager Sagen, det er et Principspørgsmaal. I Lovene staar der, at det er Fællesstyrelsen, der opsiger og ansætter.
Formanden: F. U. paatager sig til enhver Tid de løbende Forretninger og denne er en saadan. Foreslaar derefter, at F.U. bemyndiges til at udarbejde Kontrakt og at Formanden gør Indstilling ang. Ansættelsen til Fællesstyrelsen, der da svarer skriftlig.
Th. Pedersen stiller følgende Forslag: Formanden udarbejder en Kontrakt og indstiller 3 Ansøgere. Fællesstyrelsen ser da Kontrakten og kan tage Stilling dertil. - Vedtages med alle Stemmer.
Formanden: Der foreligger jo en Ansøgning fra Rosa Nielsen om, at det Nytaarsgratiale, som blev bevilget i 1925 men bortfaldt i 1927 atter maa blive hende bevilget, da Gagenedsættelsen i 1927 har givet hende haardt Brug derfor. – Foreslaar - som Forholdene ligger – at bevilge de ansøgte 200 Kr. i Nytaarsgratiale for 1927 og 1928. Vedtages med alle Stemmer.
M. Gad ( E. Carstensens Stedfortræder) forespørger fra Fru Carstensen, om Rosa Nielsen ikke kunde beholde de 800 Kr. for Bladet.
Formanden og Fællesstyrelsen mener ikke at kunne gaa med hertil.
Punkt 8 og 9 udgik af Dagsordenen.
Mødet hæves Kl. ca. 6 ½
Ida Schleiss
Protokolfører.
5/ 5- 29.
Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
Rettelse til Protokol af 28/4 -29 Side 19 ad 4. (Regnskab)
Mine Udtalelser ang. Legaterne gjaldt de Legater, hvis Renter bruges til Driftsomkostninger indenfor D.K., nemlig:
Jubilæumsfonden paa Ca. Kr. 19,000
Tagea Rovsings Legat paa ” 20.000
Etatsraad Poul Andræ's Legat " 1.000
Gave fra Jutta Bojsen Møllers Børn " 500
Hertil er yderligere kommet
Laura Møllers Legatportion paa " 850
Marie Hasselbalchs " " " 1.000
Jeg mener, at det er et berettiget Krav, at det aarlige Regnskab bringer en Oversigt over, hvorledes Renterne af disse Penge er anvendt, baade af Hensyn til D.K. selv og af Hensyn til Legatstifterne
eller deres Slægtninge.
H. Matthiesen.
