« Tilbage til søgeresultaterne
Særprotokol vedr. Kvindernes Bygning og Gyrithe Lemche
Fortrolig
Særprotokol ang. Fru Lemche og "Kvindernes Bygning" omtalt i Formandens Beretning.
Dagmar Nielsen hører til dem, der meget beklager, at Fru Lemche er gaaet ud af D.K. s Styrelse, ikke mindst fordi Grunden dertil var, at hun følte det, som var der sat en Plet paa hendes Navn ved den Artikel i ”Kvinden og Samfundet", der beskyldte hende for at handle ukvindesagligt. Hun vilde ikke gaa med til, at en Mand, som med Dygtighed bestred det Hverv, han havde paataget sig, skulde skubbes ud, for at en Kvinde kunde komme til.
Husker Redaktøren, at da vi for nogle Aar siden skulde skifte Bogtrykker, søgte en faguddannet kvindelig Bogtrykker at faa dette Arbejde - hun var endda Broderdatter af en af D.K.s Stiftere, Caroline Testmann! Sagen blev overgivet til Fru Illum og Redaktøren, men de foretrak at tage en ny mandlig Bogtrykker!-
Imidlertid har nogle af os, der med Sorg ser Fru L. gaa ud af Arbejdet i D.K., ønsket at sige hende Tak og udtale Haabet om engang - før eller senere - atter at se hende i Fællesstyrelsen. Vi har affattet en Henvendelse og har givet den en saadan Form, at vi gaar ud fra, at alle i Fællesstyrelsen vil underskrive den, og vi har tænkt, at den derpaa skulde sendes ud til Kredsene for at faa saa mange Underskrifter som muligt.
A. Koch Schiøler: Jeg maatte undre mig over, at Fru Lemche kunde Skrive saadan – hun, som selv har indført Overskriften, hvormed vi hilser enhver Fremgang for Kvinder "Den første".- Det var endda ikke saa meget Udtrykket "halvbefaren Lods" som dette, at Fru Lemche "ikke i 1930 vilde vise, hvad Kvinderne ikke havde formaaet". Iøvrigt synes jeg, man maa være meget forlegen for Argumenter, naar man nævner den kvindelige Bogtrykker - hende har jeg faaet serveret før - jeg
husker, at Fru Lemche en Aften ved et Møde omtalte hende; men da jeg var temmelig ny i Arbejdet, kunde jeg kun henvise til Fru Illum. Jeg ved ikke, hvorvidt Fru I. forhandlede med hende, men da "Kv. og Samf." altid har maattet tage den Bogtrykker, der kunde trykkes ned til det lavest mulige, har Frk. Testmann sikkert været for dyr. – For resten kan jeg meddele, at vi for et Par Aar siden tog en kvindelig Retouschør til vore Clichéer. Hun meldte sig, og da hun gik ind paa at levere Arbejdet til de samme Priser, som vi var vant til - fik hun Arbejdet, og den Mand, som tidligere havde haft Arbejdet, stillede sig forstaaende over for, at vi vilde støtte en kvindelig Nybegynder; han sad med en stor Forretning; saa det vilde ikke skade ham.
M. Illum meddeler, at Frk. Testmanns Arbejde var nydeligt, men Priserne laa langt over, hvad vi paa nogen Maade kunde give.-
M. Hjelmer beklager, at vi ikke ser Fru Lemche her iblandt os i Styrelsen; men vi har ikke Lov til at sige, at Fru Lemche "er gaaet ud af Kvindesagens Arbejde", Fru Lemche staar jo som Kredsformand og arbejder i sin egen Kreds. - Mener derfor den Henvendelse er uheldig affattet, der staar ligeledes "har D.K. Raad til at undvære Fru Lemche? Det kan forstaas som om Styrelsen havde svigtet Fru Lemche. Det har vi paa ingen Maade - Fru Lemche har følt sig krænket, og har selv nedlagt sit Mandat.
M. Egeberg: I enhver Bestyrelse kan man blive overstemt og maa derfor ikke straks nedlægge sit Mandat.
H. Pedersen: Hvor dybt jeg end maa beklage, at Fru Lemche ikke er iblandt os i Dag, tror jeg, at Fru Lemche selv vil være glad ved en Tid at være uden for. Mener at Henvendelsen har sine uheldige Punkter, som ikke vil gavne Kvindesagen og foreslaar, at den bliver omredigeret og udsendes fra Fællesmødet.- Fru Lemche kunde jo ogsaa dø, saa maatte vi undvære hende.-
D. Nielsen: Fru Lemche bliver ikke siddende som Kreds-Formand. Hvis man virkelig mener, der er en Brod i Skrivelsen, forsvinder den jo ganske ved, at alle Fællesstyrelsens Medlemmer underskriver. Mener iøvrigt ikke det nytter at drøfte Ordlyden, Henvendelsen er jo trykt.
I. Holck: Dør Fru Lemche (eller andre) i Arbejdet, da vilde dette netop samle os; men gaar hun bort fra D.K., saa vil det sprede os. -
E. Petersen: Jeg spørger denne Gang som sidst rent kvindesaglig - mener De - at vort Blad kunde lade være at imødegaa Fru Lemche, naar hun i en Artikel skriver om Kvinden som den halvbefarne Lods – ja skriver, at "Kvindernes Bygning" vil vise, "hvad Kvinder ikke kan”, det vil - som Fru Koch Schiøler skriver - sige, at Kvinder i al Evighed skal være udelukket, fordi de ikke kan faa begyndt, her var netop et Tilfælde, hvor Kvinder kunde give Kvinder Adgang til at gaa i Spidsen.- Det er jo en ganske fejlagtig Opfattelse, at en Jurist skal lede Opførelsen af en Bygning. Nej Juristen skal ordne Pengeforholdene - ikke Opførelsen af Bygningen.
Dernæst vil jeg gerne sige, at Fru Lemche netop er den, der altid har hævdet Redaktørens Ret til at være ansvarlig Redaktør, idet Fru Lemche stillede det som en Betingelse for i 1920 at komme tilbage, at § 4 blev forandret.- Oplæser Protokoludskrift om denne Sag.
I. Schleiss maa beklage, at Sagen ang."Kvindernes Bygning" har grebet saa dybt ind i D.K. Vi kan slet ikke være tjent med, at Fru Lemche ikke mere kommer ud til os i Kredsene, men kun færdes i sin egen Kreds.
M. Hjelmer er forbavset over, at Medlemmer af D.K.s Fællesstyrelse kan foretage et saadant Skridt som at lade denne Henvendelse trykke og udsende uden om den øvrige Fællesstyrelse. - Det kan vi ikke være tjent med, anser det for uheldigt at sende denne Skrivelse ud lige inden Fællesmødet, den vil virke som en Brand og vil gøre Mødet overordentligt disharmonisk.
I. Holck: Skrivelsen bliver jo netop fremlagt her - ikke uden om Styrelsen". - Der er kastet en Brand ud, ikke vi har ønsket det, men der spørges i vore Kredse, og vi maa svare, Folk har læst Bladet
og vil vide, hvad Meningen er".
Th. Pedersen: Jeg vil gerne understrege, at hvis man i en Bestyrelse bliver overstemt, gaar man ikke sine egne Veje for at faa sit igennem, det er os ikke værdigt, foreningsmæssigt kan man ikke gøre
den Slags Ting. Vi kan nok paa anden Maade udtrykke vor Anerkendelse af Fru Lemche.
D. Nielsen mener, at denne Henvendelse undgaar ethvert Udtryk, der kan misforstaas og har intet Øjeblik tænkt, at Fællesstyrelsen ikke vilde underskrive den. Der staar, at vi ved, at andet Arbejde lægger Beslag paa Lemches Tid. Jeg foreslog selv at oplæse den for Flst. og faa Flst.’ Underskrifter, inden vi sendte den ud i Kredsene.
I. Holck: Der tales stadig om, hvad vi Kvinder kan lede, jeg – vi taler kun om at flytte en Mand for at sætte en Kvinde i Stedet. Jeg var mellem dem, der holdt paa § 4 og jeg mener ogsaa vi maa lade
Redaktøren skrive, men synes saa at Styrelsen kan forbeholde sig sin Stilling over for Redakørens Meninger. Naar Fællesstyrelsen ikke her har imødegaaet en bestemt Udtalelse af Redaktøren, vil det
sige, at Fællesstyrelsen tiltræder, derfor har Fru. Lemche følt sig svigtet.
A. Koch Schiøler: Jeg er bleven beskyldt for at være paavirket, men jeg har skrevet ganske ud af min egen Pligtfølelse, jeg kan ikke forstaa, at det skal blive til Fjendskab, fordi man har en anden
Mening. - Kritik skulde ikke kunne blive til Fjendskab.
H. Matthiesen: Denne Sympathiskrivelse er netop lavet i god Hensigt ikke for at skabe Splid imellem os, mener derfor, at Frk. Anne Bruun og Fru Stampe Feddersen, naar de faar Sagen forklaret, vil gaa med til, at den udsættes til Fællesmødet.
De fleste Distriktsformænd slutter sig til Hulda Pedersens Forslag, de udtaler – bl. a. Fru Brems -, at Fru Lemche for Øjeblikket flere Steder i Landet ikke staar saa godt paa Grund af sine Udtalelser ved Børnesagsmødet i Fjor. Fru Brems og Frk. H. Pedersen udtaler, hvor de har maattet kæmpe for at forsvare Fru Lemche overfor det, der er bleven lagt i hendes Udtalelser. M. Egeberg meddeler, at endog flere Kredse har villet gaa ind. En saadan Henvendelse kunde derfor for Øjeblikket komme til at virke lige modsat, end hvad der var tilsigtet, idet man i flere Kredse ikke vilde faa ret mange Underskrifter og at det maaske flere Steder vilde virke ret pinligt at skulle sammenkalde til Møde om denne Sag.
E. Petersen: Vi kan ikke skjule, at Fru Lemches Stilling ikke for Øjeblikket er god og jeg ved, at Fru Stampe Feddersen, naar hun bliver bekendt med, hvorledes Landet ligger, aldrig vil gøre noget, der
kan skade Kvindesagen eller Fru Lemche. Foreslaar en Tak til Fru Lemche fra Fællesmødet.
H. Sonne Hald, og I. Holck mener, at der i deres Distrikter nu ved Distriktsmøderne vil være stort Røre om Fru Lemches Sag og at det maaske vil virke beroligende, om man paa disse Møder kunde fremlægge Henvendelsen, saa kunde vi maaske slippe for lange Drøftelser paa Fællesmødet.
D. Nielsen: Det faldt mig jo ikke ind, at Flst. ikke kunde gaa med til denne Udtalelse, vi skulde maaske slet ikke have fremlagt den. Hvis nu de to uden for Flst. staaende Damer ønsker at udsende den?
M. Egeberg: - Enkelte Flst.-Medlemmer kan ikke sende noget ud til vore Kredse uden om Distriktsformændene. Lad os følge Hulda Pedersens Henstilling. Vi skal da se at være lidt parlamentariske vi Kvinder.
H. Pedersen: D. Nielsen beklager at have fremlagt denne Skrivelse, hvorfor skal vi dog spilde vore Kræfter ved at kives om denne Sag.
Th. Pedersen: Der er stillet et Forslag, der er saa meget bedre end det, der foreligger, hvad er der da at drøfte mere, ingen af de to Damer tænker paa at gøre andet, end hvad Fællesstyrelsen vil.
Der stemmes om, hvorvidt der fra Fællesmødet skal sendes en Hilsen til Fru Lemche, en Hilsen der udtrykker Savnet af hende og Ønsket om at se hende igen. 14 stemmer for - 1 imod.
E. Petersen beder D. Nielsen gøre Fru Stampe Feddersen og Frk. Anne Bruun bekendt med Fællesstyrelsens Stilling, saa tvivler hun ikke om, hvorledes de vil handle.
Th. Pedersen: De to Damer er vore Æresmedlemmer, vi maa forklare dem, at vi gerne vil have det paa denne Maade og det maa vi gøre saa hurtigt som muligt.
M. Egeberg: Om vor Formand vilde gøre det.-
H. Pedersen: Formanden skulde udtrykke vor Taknemmelighed over, at vi fik Lov til at tage Stilling til denne Sag. Synes det skal siges af Fru Elisa Petersen.
E. Petersen stiller Forslag om, at Fru D. Nielsen og Fru Matthiesen gaar med. Vedtages.
E. Petersen foreslaar, at denne Sag føres i Særprotokol. Herfor stemmer 12 - 4 imod.
Endvidere beder E. Pedersen Medlemmerne betragte vore Protokoller som fortrolige - i gamle Dage stod der altid "Fortrolig" paa dem.
f . I. Schleiss
R. Nielsen.
Rettelse til Særprotokollen af 28/4-29.
H. Matthiesen udtalte: Jeg maa beklage alle de ubehagelige Udtalelser, der er faldet i Anledning af den fremlagte Sympatiskrivelse til Fru Lemche, ganske særlig beklager jeg de Angreb, der er rettet mod Fru Dagmar Nielsen og mig i denne Anledning, gaaende ud paa, at vi har handlet bag Fællesstyrelsens Ryg.- Det er jo netop- for ikke at foretage os noget uden Flst.'s Vidende - at denne Skrivelse i Dag forelægges her før noget andet Sted. Havde jeg faaet Ordet noget tidligere, kunde hele denne ubehagelige Diskussion være undgaaet.
H. M.
Særprotokol ang. Fru Lemche og "Kvindernes Bygning" omtalt i Formandens Beretning.
Dagmar Nielsen hører til dem, der meget beklager, at Fru Lemche er gaaet ud af D.K. s Styrelse, ikke mindst fordi Grunden dertil var, at hun følte det, som var der sat en Plet paa hendes Navn ved den Artikel i ”Kvinden og Samfundet", der beskyldte hende for at handle ukvindesagligt. Hun vilde ikke gaa med til, at en Mand, som med Dygtighed bestred det Hverv, han havde paataget sig, skulde skubbes ud, for at en Kvinde kunde komme til.
Husker Redaktøren, at da vi for nogle Aar siden skulde skifte Bogtrykker, søgte en faguddannet kvindelig Bogtrykker at faa dette Arbejde - hun var endda Broderdatter af en af D.K.s Stiftere, Caroline Testmann! Sagen blev overgivet til Fru Illum og Redaktøren, men de foretrak at tage en ny mandlig Bogtrykker!-
Imidlertid har nogle af os, der med Sorg ser Fru L. gaa ud af Arbejdet i D.K., ønsket at sige hende Tak og udtale Haabet om engang - før eller senere - atter at se hende i Fællesstyrelsen. Vi har affattet en Henvendelse og har givet den en saadan Form, at vi gaar ud fra, at alle i Fællesstyrelsen vil underskrive den, og vi har tænkt, at den derpaa skulde sendes ud til Kredsene for at faa saa mange Underskrifter som muligt.
A. Koch Schiøler: Jeg maatte undre mig over, at Fru Lemche kunde Skrive saadan – hun, som selv har indført Overskriften, hvormed vi hilser enhver Fremgang for Kvinder "Den første".- Det var endda ikke saa meget Udtrykket "halvbefaren Lods" som dette, at Fru Lemche "ikke i 1930 vilde vise, hvad Kvinderne ikke havde formaaet". Iøvrigt synes jeg, man maa være meget forlegen for Argumenter, naar man nævner den kvindelige Bogtrykker - hende har jeg faaet serveret før - jeg
husker, at Fru Lemche en Aften ved et Møde omtalte hende; men da jeg var temmelig ny i Arbejdet, kunde jeg kun henvise til Fru Illum. Jeg ved ikke, hvorvidt Fru I. forhandlede med hende, men da "Kv. og Samf." altid har maattet tage den Bogtrykker, der kunde trykkes ned til det lavest mulige, har Frk. Testmann sikkert været for dyr. – For resten kan jeg meddele, at vi for et Par Aar siden tog en kvindelig Retouschør til vore Clichéer. Hun meldte sig, og da hun gik ind paa at levere Arbejdet til de samme Priser, som vi var vant til - fik hun Arbejdet, og den Mand, som tidligere havde haft Arbejdet, stillede sig forstaaende over for, at vi vilde støtte en kvindelig Nybegynder; han sad med en stor Forretning; saa det vilde ikke skade ham.
M. Illum meddeler, at Frk. Testmanns Arbejde var nydeligt, men Priserne laa langt over, hvad vi paa nogen Maade kunde give.-
M. Hjelmer beklager, at vi ikke ser Fru Lemche her iblandt os i Styrelsen; men vi har ikke Lov til at sige, at Fru Lemche "er gaaet ud af Kvindesagens Arbejde", Fru Lemche staar jo som Kredsformand og arbejder i sin egen Kreds. - Mener derfor den Henvendelse er uheldig affattet, der staar ligeledes "har D.K. Raad til at undvære Fru Lemche? Det kan forstaas som om Styrelsen havde svigtet Fru Lemche. Det har vi paa ingen Maade - Fru Lemche har følt sig krænket, og har selv nedlagt sit Mandat.
M. Egeberg: I enhver Bestyrelse kan man blive overstemt og maa derfor ikke straks nedlægge sit Mandat.
H. Pedersen: Hvor dybt jeg end maa beklage, at Fru Lemche ikke er iblandt os i Dag, tror jeg, at Fru Lemche selv vil være glad ved en Tid at være uden for. Mener at Henvendelsen har sine uheldige Punkter, som ikke vil gavne Kvindesagen og foreslaar, at den bliver omredigeret og udsendes fra Fællesmødet.- Fru Lemche kunde jo ogsaa dø, saa maatte vi undvære hende.-
D. Nielsen: Fru Lemche bliver ikke siddende som Kreds-Formand. Hvis man virkelig mener, der er en Brod i Skrivelsen, forsvinder den jo ganske ved, at alle Fællesstyrelsens Medlemmer underskriver. Mener iøvrigt ikke det nytter at drøfte Ordlyden, Henvendelsen er jo trykt.
I. Holck: Dør Fru Lemche (eller andre) i Arbejdet, da vilde dette netop samle os; men gaar hun bort fra D.K., saa vil det sprede os. -
E. Petersen: Jeg spørger denne Gang som sidst rent kvindesaglig - mener De - at vort Blad kunde lade være at imødegaa Fru Lemche, naar hun i en Artikel skriver om Kvinden som den halvbefarne Lods – ja skriver, at "Kvindernes Bygning" vil vise, "hvad Kvinder ikke kan”, det vil - som Fru Koch Schiøler skriver - sige, at Kvinder i al Evighed skal være udelukket, fordi de ikke kan faa begyndt, her var netop et Tilfælde, hvor Kvinder kunde give Kvinder Adgang til at gaa i Spidsen.- Det er jo en ganske fejlagtig Opfattelse, at en Jurist skal lede Opførelsen af en Bygning. Nej Juristen skal ordne Pengeforholdene - ikke Opførelsen af Bygningen.
Dernæst vil jeg gerne sige, at Fru Lemche netop er den, der altid har hævdet Redaktørens Ret til at være ansvarlig Redaktør, idet Fru Lemche stillede det som en Betingelse for i 1920 at komme tilbage, at § 4 blev forandret.- Oplæser Protokoludskrift om denne Sag.
I. Schleiss maa beklage, at Sagen ang."Kvindernes Bygning" har grebet saa dybt ind i D.K. Vi kan slet ikke være tjent med, at Fru Lemche ikke mere kommer ud til os i Kredsene, men kun færdes i sin egen Kreds.
M. Hjelmer er forbavset over, at Medlemmer af D.K.s Fællesstyrelse kan foretage et saadant Skridt som at lade denne Henvendelse trykke og udsende uden om den øvrige Fællesstyrelse. - Det kan vi ikke være tjent med, anser det for uheldigt at sende denne Skrivelse ud lige inden Fællesmødet, den vil virke som en Brand og vil gøre Mødet overordentligt disharmonisk.
I. Holck: Skrivelsen bliver jo netop fremlagt her - ikke uden om Styrelsen". - Der er kastet en Brand ud, ikke vi har ønsket det, men der spørges i vore Kredse, og vi maa svare, Folk har læst Bladet
og vil vide, hvad Meningen er".
Th. Pedersen: Jeg vil gerne understrege, at hvis man i en Bestyrelse bliver overstemt, gaar man ikke sine egne Veje for at faa sit igennem, det er os ikke værdigt, foreningsmæssigt kan man ikke gøre
den Slags Ting. Vi kan nok paa anden Maade udtrykke vor Anerkendelse af Fru Lemche.
D. Nielsen mener, at denne Henvendelse undgaar ethvert Udtryk, der kan misforstaas og har intet Øjeblik tænkt, at Fællesstyrelsen ikke vilde underskrive den. Der staar, at vi ved, at andet Arbejde lægger Beslag paa Lemches Tid. Jeg foreslog selv at oplæse den for Flst. og faa Flst.’ Underskrifter, inden vi sendte den ud i Kredsene.
I. Holck: Der tales stadig om, hvad vi Kvinder kan lede, jeg – vi taler kun om at flytte en Mand for at sætte en Kvinde i Stedet. Jeg var mellem dem, der holdt paa § 4 og jeg mener ogsaa vi maa lade
Redaktøren skrive, men synes saa at Styrelsen kan forbeholde sig sin Stilling over for Redakørens Meninger. Naar Fællesstyrelsen ikke her har imødegaaet en bestemt Udtalelse af Redaktøren, vil det
sige, at Fællesstyrelsen tiltræder, derfor har Fru. Lemche følt sig svigtet.
A. Koch Schiøler: Jeg er bleven beskyldt for at være paavirket, men jeg har skrevet ganske ud af min egen Pligtfølelse, jeg kan ikke forstaa, at det skal blive til Fjendskab, fordi man har en anden
Mening. - Kritik skulde ikke kunne blive til Fjendskab.
H. Matthiesen: Denne Sympathiskrivelse er netop lavet i god Hensigt ikke for at skabe Splid imellem os, mener derfor, at Frk. Anne Bruun og Fru Stampe Feddersen, naar de faar Sagen forklaret, vil gaa med til, at den udsættes til Fællesmødet.
De fleste Distriktsformænd slutter sig til Hulda Pedersens Forslag, de udtaler – bl. a. Fru Brems -, at Fru Lemche for Øjeblikket flere Steder i Landet ikke staar saa godt paa Grund af sine Udtalelser ved Børnesagsmødet i Fjor. Fru Brems og Frk. H. Pedersen udtaler, hvor de har maattet kæmpe for at forsvare Fru Lemche overfor det, der er bleven lagt i hendes Udtalelser. M. Egeberg meddeler, at endog flere Kredse har villet gaa ind. En saadan Henvendelse kunde derfor for Øjeblikket komme til at virke lige modsat, end hvad der var tilsigtet, idet man i flere Kredse ikke vilde faa ret mange Underskrifter og at det maaske flere Steder vilde virke ret pinligt at skulle sammenkalde til Møde om denne Sag.
E. Petersen: Vi kan ikke skjule, at Fru Lemches Stilling ikke for Øjeblikket er god og jeg ved, at Fru Stampe Feddersen, naar hun bliver bekendt med, hvorledes Landet ligger, aldrig vil gøre noget, der
kan skade Kvindesagen eller Fru Lemche. Foreslaar en Tak til Fru Lemche fra Fællesmødet.
H. Sonne Hald, og I. Holck mener, at der i deres Distrikter nu ved Distriktsmøderne vil være stort Røre om Fru Lemches Sag og at det maaske vil virke beroligende, om man paa disse Møder kunde fremlægge Henvendelsen, saa kunde vi maaske slippe for lange Drøftelser paa Fællesmødet.
D. Nielsen: Det faldt mig jo ikke ind, at Flst. ikke kunde gaa med til denne Udtalelse, vi skulde maaske slet ikke have fremlagt den. Hvis nu de to uden for Flst. staaende Damer ønsker at udsende den?
M. Egeberg: - Enkelte Flst.-Medlemmer kan ikke sende noget ud til vore Kredse uden om Distriktsformændene. Lad os følge Hulda Pedersens Henstilling. Vi skal da se at være lidt parlamentariske vi Kvinder.
H. Pedersen: D. Nielsen beklager at have fremlagt denne Skrivelse, hvorfor skal vi dog spilde vore Kræfter ved at kives om denne Sag.
Th. Pedersen: Der er stillet et Forslag, der er saa meget bedre end det, der foreligger, hvad er der da at drøfte mere, ingen af de to Damer tænker paa at gøre andet, end hvad Fællesstyrelsen vil.
Der stemmes om, hvorvidt der fra Fællesmødet skal sendes en Hilsen til Fru Lemche, en Hilsen der udtrykker Savnet af hende og Ønsket om at se hende igen. 14 stemmer for - 1 imod.
E. Petersen beder D. Nielsen gøre Fru Stampe Feddersen og Frk. Anne Bruun bekendt med Fællesstyrelsens Stilling, saa tvivler hun ikke om, hvorledes de vil handle.
Th. Pedersen: De to Damer er vore Æresmedlemmer, vi maa forklare dem, at vi gerne vil have det paa denne Maade og det maa vi gøre saa hurtigt som muligt.
M. Egeberg: Om vor Formand vilde gøre det.-
H. Pedersen: Formanden skulde udtrykke vor Taknemmelighed over, at vi fik Lov til at tage Stilling til denne Sag. Synes det skal siges af Fru Elisa Petersen.
E. Petersen stiller Forslag om, at Fru D. Nielsen og Fru Matthiesen gaar med. Vedtages.
E. Petersen foreslaar, at denne Sag føres i Særprotokol. Herfor stemmer 12 - 4 imod.
Endvidere beder E. Pedersen Medlemmerne betragte vore Protokoller som fortrolige - i gamle Dage stod der altid "Fortrolig" paa dem.
f . I. Schleiss
R. Nielsen.
Rettelse til Særprotokollen af 28/4-29.
H. Matthiesen udtalte: Jeg maa beklage alle de ubehagelige Udtalelser, der er faldet i Anledning af den fremlagte Sympatiskrivelse til Fru Lemche, ganske særlig beklager jeg de Angreb, der er rettet mod Fru Dagmar Nielsen og mig i denne Anledning, gaaende ud paa, at vi har handlet bag Fællesstyrelsens Ryg.- Det er jo netop- for ikke at foretage os noget uden Flst.'s Vidende - at denne Skrivelse i Dag forelægges her før noget andet Sted. Havde jeg faaet Ordet noget tidligere, kunde hele denne ubehagelige Diskussion være undgaaet.
H. M.
