« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 30. november 1929
Afskrift af Protokollen for D.K .’s Fællesstyrelsesmøde.
Fællesstyrelsen holdt Møde Lørdag d. 10. November 1929 Kl. 9 ½ i Kvindernes Handels- og Kontoristforening, Vimmelskaftet 38, III.
Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen,- Andrea Brochmann,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Dida Dederding,-Marie Egeberg,- Magda Andersen (Suppleant for Marie Hjelmer),- Kirsten Gloerfelt-Tarp, - Andrea Hedegaard,- Ida Holck,- Petrea Holt,- Edel Hougaard,- Marie Illum, - Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen, - Camilla Perssen, - Ruth Sieverts,- Thora Skakke (Suppleant for Paula Brems),- Hedevig Sonne Hald,- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Dagsorden.
1) Meddelelser.
2) Mødet i Oslo.
3) Udvalgsberetninger.
4) Legatet uddeles.
5) Særlovgivning for Kvinder.
6) Kursus for unge arbejdsløse Kvinder.
7) Formandsmødets Dagsorden.
8) Andragende til Undervisningsministeren.
9) Protokoludsendelse til Kredsene.
10) Protokolførere til Formandsmødet vælges.
11) Eventuelt.
ad 1. Meddelelser.
Formanden: Der er stiftet to nye Kredse i Sønderjylland, en i Tinglev af Fru Dagmar Runge og Ruth Sieverts og en i Gram af Fru Tørsleff og Fru Schmidt. -
2. De har sikkert alle i Bladene læst om den paatænkte Kvinderegens. Efter Indbydelse af Dr. Eli Møller var jeg den 7. November til Stede ved et Møde paa Universitetet, hvor Dr. Eli Møller forelagde Planen, der vandt Tilslutning fra alle Sider.- Senere har jeg paa D.K.s Vegne tiltraadt et Opraab om at yde Støtte til Planens Gennemførelse.-
3. Paa Forslag af Fru Koch Schiøler er der rettet en Henvendelse til forskellige Mandsforeninger og Institutioner i København, hvori vi beklager, at der til Stadighed i Presse og Tale fremkommer en misforstaaet Opfattelse af Kvindebevægelsens Maal og Virksomhed, og foreslaar de forskellige Styrelser at lade afholde Foredrag om kvindesaglige Emner. Samtidig stiller vi forskellige Foredragsholdere til Raadighed.
Jeg ved, at Frk. Anna Westergaard derefter har været opfordret til at tale i Studenterforeningen. Endvidere har Forstanderen for Borups Højskole foreslaaet en Studiekreds i Kvindesag, og forhaabentlig kommer der flere. - -
4. Den ved sidste Fællesstyrelsesmøde omtalte Henvendelse til Lønningskommissionen ang. Avancement fra Kontoristklassen har vi støttet.
5. Ved sidste Møde drøftede vi Henvendelsen fra Nykøbing F. Kredsen, hvori der spørges, om Kredsen kan oprette Kontor for Vejledning i Valg af Erhverv, og det blev overdraget Fru Hedevig Matthiesen at overveje Sagen. Svaret foreligger nu. I dette henstilles, at Hovedsædet for D.K.’s Vejledningskontor fremdeles bliver København, idet man for de fleste Erhvervs Vedkommende een eller flere Gange om Aaret maa skaffe sig nye Oplysninger, dels for at konstatere Til- og Afgang for disse Fag, dels Lønforhold og lign.
Derimod tilraader man Kredsene at interessere sig for dette Arbejde, men dog saaledes, at Formanden i hvert Tilfælde, hvor hun ikke Personlig kender nøjagtig Besked om det omspurgte Erhverv, henvender sig til Hovedkontoret, hvorfra der da vil komme omgaaende Svar.
Personlig tror jeg, at denne Stilling til Spørgsmaalet er den rette. Spørgeren maa hellere vente nogle Dage paa Svar end faa forkert Besked. Giver Fællesstyrelsen sin Tilslutning , vil jeg lade dette Svar
komme frem i Beretningen i Morgen, saa er der jo Lejlighed til at drøfte det med Formændene.
ad 2. Mødet i Oslo.
Formanden: Dette endte med Vedtagelsen af følgende Resolution:
Kvinder fra Norge, Sverige, Finland og Danmark samlede til "Nordisk Kvindesagsmøde" i Oslo September 1929 udtaler sig imod ethvert Indgreb i den gifte Kvindes Ret til Erhverv, samt mod Særforbud mod Kvinders Natarbejde. Endvidere udtaler Mødet som sin Opfattelse, at Samfundets Tarv kræver, at der anvendes; Kvinder med politimæssig Uddannelse i Politiets Tjeneste.
Til Dirigenter foreslaas og vælges Andrea Hedegaard og Emilie Buchwald.
Diskussion om Formandens Beretning.
Hulda Pedersen: Der stod i Svaret ang. Vejledning i Valg af Erhverv, at det tilraades Formændene at henvende sig til Hovedkontoret. Kan de unge Piger ikke selv henvende sig direkte, behøver det være Formændene?
Hedevig Matthiesen: Det kan de unge Piger udmærket og har ogsaa altid gjort det. Svaret var blot til de Formænd, der ønsker selv at tage Arbejdet op og gøre det paa dette Grundlag.
Maa jeg med det samme sige, at Frk. Egeberg har forespurgt, om vi ikke kender en Dame, der vil søge den ledige Stilling som Polititjent i Vejle.
Marie Egeberg: Embedet er jo opslaaet til en Mand; men det bliver alle Embeder. Da jeg sad i Byraadet, paatalte jeg hver Gang, der var en ledig Stilling, at vi burde have kvindeligt Politi, og fik altid det Svar: Der er jo ingen kvindelige Ansøgere! - Derfor syntes jeg, vi skulde faa Kvinder til at søge.
Vi har netop i Vejle en Overingeniør, der var Formand for Nævningetinget i Kolding under Sagen mod en Arrestforvarer, der stod tiltalt for uterlig Omgang med en kvindelig Fange. Ingeniøren var dybt rystet over de Forhold, han her fik Indblik i, og har skrevet en udmærket Artikel i Politiken, hvori han kræver kvindelige Arrestforvarere.
Ida Holck: Jeg vil ang. Vejledning i Valg af Erhverv sige, at jeg finder det Svar, der er givet, absolut rigtigt; men det er godt, at vi har Lov til at tage mod Folk, tale med dem og saa skrive til Kontoret, for der hører mere Initiativ til at skrive til en vildfremmed end til at komme og tale med Formanden i Kredsen. – M.H.t. Kvindernes Avancementsforhold vil jeg gøre opmærksom paa, at vor første Postkontrollør er udnævnt i disse Dage. Det er min Niece Margrethe Holck.
Ruth Sieverts: Jeg vil fremhæve, at m.H.t. Vejledning i Valg af Erhverv er det af Betydning for Kredsen, at Forespørgsler gaar gennem Formanden; det er til Fordel, fordi det giver Tilknytning til Kredsen og skaber Forbindelser.
Anna Koch Schiøler: Ang. Overingeniøren i Vejle kommer hans Artikel i "Kvinden og Samfundet" i Morgen. Men han tror, det er tekniske Vanskeligheder, der skal overvindes, og det er det ikke. Vi har her i København 16-17 kvindelige Arrestbetjente, men alligevel er det de mandlige, der ledsager Fangerne fra Fængsel til Fængsel eller lign. De kvindelige Betjente bliver ikke brugt; de bliver i Fængslerne.
Formanden: Man kan mærke, at det har gjort et meget dybt Indtryk paa Overingeniøren at faa Indblik i dette Spørgsmaal; men han kan jo ikke tale frit, da Sagen er behandlet for lukkede Døre. - Der har været flere Tilfælde af den Slags i den sidste Tid, og der er tydeligt nok et Omraade, der skal passes paa. Men med kvindeligt Politi har det ikke noget at gøre.
Marie Egeberg: Det er muligt, at det ikke er kvindeligt Politi, men det er dog noget i Tilknytning dertil; jeg tror, dette kan bane Vejen for kvindeligt Politi. - - - - - - -
Hedevig Sonne Hald: I Frederikshavn er et kvindeligt Byraadsmedlem udnævnt til Forsørgelsesinspektør. Jeg ved ikke, om det er den første kvindelige; men det er ganske interessant, da der jo ikke er noget, der er saa vanskeligt at finde ud af som Forsørgelsesvæsenet, og man var i Byraadet enige om, at hun bedst kunde finde ud af det.
Formanden: Ja, og Frk. Vognsen er den første Kvinde, der har faaet Personelbevilling som Apoteker.
Fra Bibliotekarerne hører vi stadigt, at det er næsten umuligt for Kvinder at opnaa kommunale Bibliotekarstillinger. Vi beder nu Distriktsformændene være opmærksom paa Steder, hvor kvindelige Bibliotekarer søger ind; men selvfølgelig maa vi kun støtte dem, naar de er fuldt ud kvalificerede.
Dagmar Nielsen: Jeg er sikker paa, at Sagen med kvindeligt Politi vil sejre til sidst. Saa længe Scheplern Larsen sidder, er det haabløst; men der er visse Tegn paa, at Interessen breder sig i videre
og videre Kredse. I katolsk Samfund talte jeg om kvindeligt Politi, og fra de Samvirkende Forældreforeninger har jeg faaet Anmodning om at komme til Stede og tale om denne Sag. Forstaaelsen breder sig!
Andrea Hedegaard: Jeg vil blot ganske kort sige, at det, det gælder om, er, at vi virkelig har veluddannede og dygtige Kvinder, der kan søge de ledige Stillinger.
Marie Illum: Maa jeg blot komme med et Spørgsmaal. Afholdes disse Kursus eller Studiekredse i Borups Højskole af Skolen, eller er det Dansk Kvindesamfund? Angaar de Københavns Kredsen?
Formanden: Det er Borups Højskole, der afholder dem; jeg ved ikke endnu, hvordan det stiller sig økonomisk; men nu skal vi jo i Samarbejde med Forstanderen.
Punkt 3. Central 1.
Thora Pedersen: Jeg havde ikke Tid til at rejse herover i Gaar for at holde Udvalgsmøde, men vil gerne sige et Par Ord om Lærerskoler.
De ved, at der er forelagt Forslag til Lov om Lærerskoler paa Grundlag af den store Skolekommissions Betænkning; dette Forslag ligner meget Nina Bangs. Jeg var selv med i den store Skolekommission og vil nu gerne gøre opmærksom paa nogle Spørgsmaal.
Da Tilgangen til Statsseminarierne ikke var ret stor, fik Kvinderne Adgang til 4 af disse foruden Kvindeseminariet i Ribe, saaledes at 1 var Kvindeseminarium, 2 Mandsseminarier og 4 Fællesseminarier. Nu er jeg bange for, at man, da Tilgangen er saa stor, igen skal henvise Kvinderne til det ene Seminarium i Ribe. Jeg krævede i Kommissionen, at Statsseminarierne skulde være Fællesseminarier, og det var vi alle enige om; men i det nu forelagte Forslag er denne
Bestemmelse udeladt.
Endvidere krævede jeg, og jeg tror, jeg var i Overensstemmelse med D.K., at der skulde ansættes baade Lærere og Lærerinder ved Statsseminarierne. De mandlige Forstandere vil ikke ansætte Kvinder. F. Eks. har Frk. Kirkelund, Vejle, der er anerkendt som en meget dygtig Lærerinde, bestandig faaet Afslag. Selv i Gymnastik undervises de kvindelige Elever af Mænd. - I Lærerforeningens Hovedstyrelse var alle enige om at kræve Ansættelse baade af mandlige og kvindelige Lærere, men Fru Bang nøjedes med at skrive, at der kan ansættes begge Dele.
Endelig er der en tredie Ting, jeg vil gøre opmærksom paa.
I Forslaget hedder det, at Eleverne de sidste 2 Aar af Studiet skal vælge visse Fag, som de gør til deres Hovedfag, saaledes at der bliver 2 Retninger, en sproglig-historisk og en matematisk-videnskabelig. Vi havde fremsat Forslag om en tredie Retning, nemlig Skolekøkkenuddannelse, og det tiltraadtes af alle. Alligevel er dette ikke medtaget i Lovforslaget med den Motivering, at der er
for faa Timer til denne Undervisning Det vil sige, at Kvinderne er nødt til at bruge et Aar mere, hvis de vil have dette Fag med.
Formanden: Der blev fra forskellig Side sagt, at man ikke var glad ved Fællesseminarierne!
Thora Pedersen: Hvis det er Meningen, er det altsaa rigtigt, hvad jeg har frygtet, at man vil lade Kvinderne glide ud.
Hulda Pedersen: Jeg synes ikke, at Tendensen er i Retning af Mands- Kvindeseminarier men netop Fællesseminarier. Der er mange, der udtaler sig om, hvor ualmindelig heldigt, disse virker. Selv paa
Aarhus Kvindeseminarium, der dog er indre-missionsk, har man talt om, at man kunde ønske at faa Mænd ind.
Dagmar Nielsen: Ved en eventuel Henvendelse i denne Sag kunde det have Betydning at pege paa Ordningen ved de private Fortsættelseskursus her i København. Da man i 1918 oprettede disse, blev de gjort fælles, og naar man satte Drenge og Piger i 15aarsalderen sammen, som hidtil havde gaaet hver for sig, og det gik godt, saa skulde man dog endnu bedre kunne lade unge Piger og Mænd, der er kommet lidt højere op i Alderen gaa sammen.
Thora Pedersen: Jeg mener ikke, man bør holde paa, at Seminarierne skal være fælles; der er jo Forældre, der finder det andet mere betryggende. Jeg synes blot, at der skal være Fællesseminarier, og der skal kvindelige Lærere ind.
Esther Carstensen: Kunde det ikke have Betydning at lade det komme frem under Debatten i Folketinget?
Thora Pedersen foreslaar derpaa, at Udvalget holder Møde og tager Bestemmelse om, hvad der skal foretages.
Radioudvalget.
Hedevig Matthiesen: Jeg har 2 Beretninger at aflægge, Kvindernes Radio-Landsudvalgs og Dansk Kvindesamfunds Radioudvalgs.
Kvindernes Radio-Landsudvalg har udsendt i Kvindernes halve Time: Husholdningslærerinde-Uddannelsen v / Forstander Fru Suhr Mailand, Grønlænderinden. hendes Liv og Færd. "Frk. Kamma Budtz-Jørgensen, Sygeplejersken og de sindssyge v / Oversygepl. Johanne Fenger.
Er husligt Arbejde brødløst? v / Fru Elna Rasmussen.
I "Husmoderens 5 Minutter" har vi haft en hel Række Erhvervsoplysninger, og de, der har fulgt Husmoderens 5 Minutter, vil sikkert have mærket en stor Forskel i Programmets Lødighed, siden Udsendelsen er blevet overladt til Kvindernes Radio-Landsudvalg.
Julemaanedens Program vil De finde i Bladet d. 30/11.
Saa kommer jeg til det Røre, der er om Radioen, og de vil alle have set, at der er bebudet en Revision af Radioloven. D.K.’s Radioudvalg har i den Anledning holdt Møde, og vi er blevet enige om at foreslaa Kredsformændene at komme med en Udtalelse, der paa Mandag overbringes Ministeren for offentlige Arbejder. Senere har vi tænkt at samle de sammensluttede Kvindeforeninger om en anden Henvendelse.
Marie Egeberg: Jeg finder, at dette Udvalg har haft en overmaade heldig Haand, og Fru Matthiesen fortjener megen Tak for sit Arbejde.
Marie Illum: Fru Dederding og jeg fralægger os al Ære; det er Fru Matthiesen, der har gjort Arbejdet; vi har saa godt som ingen Andel deri.
Hedevig Matthiesen: D.K. bør have Æren for dette. Det er os, der har gjort Arbejdet. Vi har vor egen Udsendelse ved Siden af K.R.L., som vi holder strengt ude fra Landsudvalgets. I November fik vi straks - samme Dag Journalisterne var indbudt til Mødet om Kvinderegensen paa Universitetet, 5 Minutter, og vi fik det med i Radioavisen. Det er første Gang, det er lykkedes, og det var efter Kammersanger Holms egen Anvisning, vi henvendte os der. – Desuden faar vi d. 6 /12 en Ekstraudsendelse paa 15 Minutter, hvor Dr. Eli Møller vil tale om Kvinderegensen.
Det vedtages at forelægge følgende Resolution for Formændene:
Dansk Kvindesamfunds Kredsformænd fra hele Landet - samlede til Møde i København d. 1/12-1929 – andrager herved den højtærede Minister for offentlige Arbejder om at sikre Kvinderne Plads i Radioraadet ved den paatænkte Revision af Radioloven.
Straffelovsudvalget.
Formanden: Justitsminister Zahle har nu atter fremsat Straffelovsforslaget ændret paa forskellige Punkter i Henhold til den af sidste Udvalg afgivne Betænkning. - Paa nogle Punkter er, som jeg omtalte paa Sommermødet vore Ønsker imødekommet. Paa andre ikke. -
Vort Udvalg har holdt Møde, og vi foreslaar, at vi atter paa det een Gang vedtagne Grundlag retter Henvendelse til Straffelovsudvalget, idet vi naturligvis takker for, hvad der er imødekommet.
Dette vedtages enstemmigt.
Det politiske Udvalg.
Magda Andersen: Ved Fællesmødet i Sommer udtalte jeg, at jeg fandt, det politiske Arbejde var en af D.K.’s vigtigste Opgaver. Jeg har gennemtænkt Forslaget ang. Agitation for at faa Kvinder med i det politiske Arbejde, og jeg ved, det kræver stort Arbejde og mange Kræfter, men det er et Arbejde, der maa gøres. Udvalget har haft orienterende Møde og mente at maatte lægge Forslaget frem for Distriktsformændene. Vi fik sammen med Retten til at stemme en Pligt - vi skal bruge denne Ret og lære andre Kvinder at bruge den. Min Plan er:
Udvalget bør dele sig efter politiske Linier, det samme bør Distriktsstyrelsen gøre, og hver Linie henvender sig derpaa til Meningsfæller i de forskellige Kredse, selvfølgelig først til D.K.s
Medlemmer, men ogsaa til andre og bl.a. til de politiske Organisationer.
Lad os tænke os, at der i Distriktsstyrelsen er 2 Venstremand (Er ikke alle Partier repræsenteret i Styrelsen, maa man finde Kvinder udenfor denne!); disse to finder saa i hver Valgkreds 3-4
Kvinder, som de gør interesseret i Arbejdet, derpaa danner de et Udvalg og begynder paa Oplysningsarbejdet, som kan foregaa paa forskellig Maade - nogle Steder ved at tale med Venner og Bekendte, andre ved Diskussionsaftener; Studiekredse o. lign. - Vi skal handle i Samarbejde med vore politiske Organisationer, og det gælder om at faa saa mange Kvinder som muligt til at melde sig ind i Vælgerforeningerne. Det nytter ikke at holde sig udenfor disse. Vi maa have saa mange Kvinder valgt ind i Raadene, at vi i Kraft af vort Antal kan stille Fordringer; saa længe der kun sidder en enkelt Kvinde i et Byraad, kan hun intet udrette. - Derfor gælder det om at faa alle Kvinder gjort vaagne og interesserede. Og nu spørger vi altsaa Distriktsformændene: Vil De være med til at organisere dette Arbejde ude omkring i Landet?
Formanden: Vi vil gerne høre Deres Mening, for Arbejdet vil jo først og fremmest komme til at hvile paa Distriktsformanden. Uden at vi bestemt ved, at Distriktsformændene staar bag os, kan vi ikke arbejde videre paa Sagen. -
Dagmar Nielsen: Det er jo Fru Lemches sædvanlige Grupperingstanke, som vi saa tit har drøftet.
Marie Egeberg: Jeg maa desværre sige, at jeg ikke tør indlade mig paa det Arbejde. Jeg frygter, det vil bringe Splid indenfor D.K.
Andrea Hedegaard: Jeg kan slet ikke lade være, for vi har allerede inden for det fynske Distrikt vedtaget at begynde paa Arbejdet. Vi er saa heldige at have Medlemmer fra hvert af de politiske
Partier.
Esther Carstensen: Jeg tør ikke udtale mig om, hvorvidt vi tør tage Arbejdet op. Men jeg har haft det Indtryk baade fra Landstingsvalgene og Kommunevalgene, at det var kvindelige Kandidater, det
skortede paa. Kvinderne mangler Selvtillid; de tror ikke, de kan.
Hedevig Sonne Hald: Jeg synes, det vilde være udmærket, hvis der kan gøres noget, og vi vil selvfølgelig drøfte det paa vort næste Møde i Distriktet. Men der er den Indvending, at jeg ikke tror,
det kan undgaas, at man i en Distriktsstyrelse, hvor man mangler Repræsentant for et af Partierne, vil se sig om efter en saadan og vil lade det politiske blive det afgørende ved Valget til Distriktsstyrelsen. Desuden mener jeg, det bliver svært at faa Kvinderne med, fordi de frastødes af
det politiske Livs megen Raadenskab.
Petrea Holt: Jeg finder ligesom Fru Dagmar Nielsen, at Forslaget meget ligner Fru Lemches Grupperingstanke! Jeg tror, der ligger en Vanskelighed i, at vi har 4 Aar til et Valg. Arbejdet skulde
tilrettelægges nu; men vi faar ikke Kvinder til at møde saa længe før et Valg, det gør ikke engang Mændene. Arbejdet vil sikkert møde Modstand.
Andrea Brochmann: Fru Pio, der lige er vendt hjem fra Udlandet, var meget optaget af et saadant Arbejde, og det lykkedes hende trods megen Modstand fra vore mandlige Partifællers Side at faa nedsat et Udvalg, der begyndte Arbejdet for at gøre Kvinderne interesserede. Det skyldtes sikkert dette Arbejde, at det kvindelige socialdemokratiske Stemmeantal gik saa meget frem ved sidste Valg; men det er et ganske umaadelig stort Arbejde.
Hulda Pedersen: Jeg vilde ønske, det var muligt at gennemføre Forslaget, men der er rigtignok en hel Del Indvendinger. Hvordan skal det gaa i en Kreds, hvor kun 2 af Distriktsstyrelsens 7 Medlemmer staar som Medlem af et Parti. Her er det altsaa hovedsagelig almindelige Medlemmer, ikke Bestyrelsen, der maa have Ansvaret for dette Arbejde. Desuden er der det økonomiske Spørgsmaal. D.K. kan jo ikke bære Udgifterne, saa det maa vel Vælgerforeningerne, og derved
gaar det saaledes, at det økonomiske og Ansvaret bliver skilt ad. - Og har nu en eller anden ivrig og dygtig Kvinde gjort et særlig stort Arbejde for sit Parti, saaledes at det har Fremgang, saa vil de andre Partiers Kvinder komme til D.K. og sige: Det er jeres Skyld. Der er gjort et mægtigt Arbejde for det Parti, men for alle de andre har I ikke gjort noget!
Magda Andersen: Jeg beklager, at jeg ikke igen i Dag sagde, at det er Fru Lemches Grupperingstanke, jeg har omformet; men jeg mente, det var unødvendigt. Frk. Egeberg er bange for, det vil bringe Splid, dersom Styrelsen deler sig. Men indenfor Fællesstyrelsen er der dog nedsat et Udvalg, og selv om Medlemmerne har forskellig Opfattelse i politisk Henseende, kan de jo udmærket arbejde sammen i Fællesstyrelsen, og jeg synes ikke, vi maa tro os ringere ude i
Kredsene. Det glæder mig, at Fru Carstensen og jeg er enige. Det vanskelige ligger i at finde Kvinder til at overtage de forskellige Poster; men vi vil jo netop gennem vort Arbejde søge at komme i Forbindelse med saadanne Kvinder. Jeg vil henvise til Odense Kredsens Discussionsklub, hvor de bruger den Form, at een Kvinde bliver Valgt til at indlede et Emne, en anden til at være første Opponent. Derved vænnes Kvinderne til at sætte sig ind i et Emne og til at staa frem og tale.
Marie Egeberg: Jeg tror, det var bedre, hvis vi, der hører til de forskellige Partier tog dette Arbejde op, men saaledes at det blev holdt udefra D.K., og D.K. ikke fik Ansvaret.
Marie Illum: Jeg mener absolut, at D.K. skal tage Arbejdet op; men hvordan skal det gaa, hvis der f. Eks. kun er 2 politiske Farver i Distriktsstyrelsen?
Magda Andersen: Jeg kan blot henvise til det fynske Distrikt. Styrelsen har der suppleret sig med mig, og jeg tænker mig, det er, fordi de har manglet en politisk Farve indenfor Udvalget og har været ude for at finde en Kvinde til den Plads. Saaledes kan jo ogsaa andre Kredse gøre.
Marie Illum: Denne Løsning finder jeg udmærket!
Andrea Hedegaard: Jeg er ikke begejstret for at være Pioneer; men vi er meget politisk interesserede paa Fyn og synes, vi maa tage Arbejdet op. Gennem vor Discussionsklub, som Fru Andersen omtalte, vil vi netop finde de Kvinder, der egner sig som Talere, og som vi kan anbefale til vore Organisationer.
Dagmar Nielsen mener, at Spørgsmaalet bør rettes til Kredsformændene, og man derfor først næste Dag kan danne sig en Mening. Ønsker Svar paa, hvem der skal betale Agitationen.
Ruth Sieverts vil forelægge Spørgsmaalet i Distriktet, men staar selv lidt udenfor, da hun ikke hører hjemme i noget af de politiske Partier, og mener desuden, Arbejdet vil blive vanskeligt i Sønderjylland, hvor Partierne endnu ikke har taget rigtig Form.
Ida Holck finder, at Arbejdet vil blive ganske uoverkommeligt. Peger paa Forskellen mellem at holde Discussionsklubber i København og Odense og saa i en lille By som f. Eks. Maribo, hvor det er de samme Mennesker, der møder til alt.
Petrea Holt og Magda Andersen holder paa, at Udgifterne ikke behøver at blive saa store. Ved større Møder maa Vælgerforeningerne hjælpe, og ellers maa man begynde smaat; man er vant til at klare sig med smaa Midler ude i Kredsene.
Formanden: Vi tager nu Spørgsmaalet op i Morgen paa Formandsmødet, hvor vi saa hører Formændenes Mening og betragter den som en Orientering m.H.t. at arbejde videre.
Thora Pedersen: Vi har fra Anne Bjerregaard - for Tiden Formand for Danmarks Pigeskoleforening - modtaget en Skrivelse, hvori man protesterer mod D.K.’s Andragende ang. Afskaffelse af Pigeskolernes Ret til at bortvælge Fag som Regning og Matematik. Vi har ment det uheldigt, at Pigeskolerne har denne Forret, da det efter vor Mening hindrer Pigebørnene i at faa Stillinger. Man forlanger samme Uddannelse i Regning og Matematik for Pigerne som for Drengene.
Formanden: Maa jeg lige indskyde, at i Henvendelsen fra Post- og Telegrafvæsenets Kontorister staar netop, at man mere og mere er gaaet over til at forlange Regning og Matematik. Jeg mener ikke, vi skal svare paa Skrivelsen, men blot tage den til Efterretning.
Thora Pedersen: Vort Andragende vakte jo megen Opsigt og gav Anledning til Diskussion i flere Blade.
Marie Egeberg: Fredericia Kredsens Formand fik mange Ubehageligheder, fordi D.K. havde taget det Standpunkt; hun er Lærerinde ved en privat Pigeskole og var næsten bange for at miste sin Stilling af den Grund. Det er et økonomisk Spørgsmaal for Pigeskolerne at beholde denne Ret til at bortvælge Fag.
Dagmar Nielsen holder paa, at D.K. skal svare med en Skrivelse, hvori D.K. fremsætter sit Standpunkt meget udførligt Motiveret.
Hulda Pedersen mener, der er diskuteret tilstrækkeligt om denne Sag, og støtter Formandens Forslag om at tage Skrivelsen til Efterretning.
Der foretages derefter Afstemning, og Resultatet er, at Skrivelsen tages til Efterretning.
ad 4. Legatet uddeles.
Formanden oplæser Listen over de af Legatudvalget indstillede, ialt 38. (Der var indkommet 166 Ansøgninger) Efter nogen Diskussion om, hvorvidt der bør tages mere Hensyn til Trang end til Evner og Dygtighed (Marie Illum oplæser Fundatsen, hvori det hedder, at mens man selvfølgelig maa fordre, at Ansøgeren trænger til Legatet, skal den større eller mindre Trang ikke komme i Betragtning overfor formodet Evne og Dygtighed) enes man om Indstillingen, der ved Afstemningen godkendes enstemmigt.
ad 5. Særlovgivning for Kvinder.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Som Fællesstyrelsen husker, blev der ved sidste Fællesstyrelsesmøde talt om denne Sag, og der blev nedsat et Udvalg, der skulde undersøge Spørgsmaalet. Grunden til, at
Spørgsmaalet blev taget op, er dels den nye internationale Sammenslutning "The open door", der i sit Program gaar imod enhver Særlovgivning for Kvinder, dels at der om kort Tid vil fremkomme
nyt Barselhvile-Forslag her i Danmark.
Udvalgets Arbejde har indtil nu nærmest bestaaet i at komme til Klarhed over, hvilket Standpunkt D.K. hidtil har indtaget paa dette Punkt. Ved sidste Møde og ligeledes ved Mødet i Oslo gik vi ud fra, at D.K. i 1921 skulde have indsendt et Andragende til Regeringen, hvori man udtalte sig mod tvungen Barselhvile; men saaledes forholder det sig ikke. Før Fabrikloven 1913 indgav D.K. et Andragende, hvor man holdt paa tvungen Barselshvile.- Efter Washington Konferencen, der stillede meget vidtrækkende Krav m.H.t. tvungen Barselhvile, drøftedes Spørgsmaalet igen, og da var Meningerne delte paa dette Punkt. Resultatet blev, at man udarbejdede et Udkast, der skulde cirkulere mellem Udvalgets Medlemmer, som da skulde tage Stilling til det. Men der blev aldrig taget Stilling til dette Udkast, og det blev ikke indsendt.
Formanden: Med Hensyn til Udtalelsen i 1921 forholder det sig, som Fru Gloerfelt-Tarp siger. Udtalelsen har aldrig været forelagt for Fællestyrelsen og er ikke blevet indsendt til Regeringen.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Det er uheldigt, at jeg i Morgen skal forelægge denne Sag, da jeg er midt i Undersøgelsen paa Embeds Vegne og hverken er færdig med at indsamle mit Materiale eller bearbejde det; men nogle Betragtninger kan jeg dog anføre, som maa tages med.
I dette Spørgsmaal m.H.t. Barselhvile behøver vi jo ikke at sætte os i Modsætning til Mændene, da der ikke eksisterer nogen Mand i lignende Situation, og der bliver da blot Tale om, hvorvidt Individet skal indordne sig under Samfundet. Det mener jo, at det er af Betydning, at Moder og Barn kan være sammen et Stykke Tid efter Fødselen, og vi skulde dog nødig komme til at staa saadan, at vi ikke gerne vil være med til at give de bedste Vilkaar for, at de kan være sammen. Jeg vil gerne pege paa den Stilling, de kvindelige Fagforeninger (Kvindeligt Arbejderforbund er den største) indtager paa dette Omraade. I de aller fleste andre Lande holder Fagforeningerne paa alle disse Særforbud; men her i Danmark er Kvindeligt Arbejderforbund gaaet sammen med D.K. imod dem. Paa dette Punkt med Barselhvilen hævder de imidlertid, at dersom Samfundet finder det saa vigtigt, at Moder og Barn er sammen i den første Tid, at det vil yde fuld Erstatning for den tabte Arbejdstid, vil man ikke gaa imod tvungen Barselhvile. Mere vil jeg ikke gerne sige nu.
Formanden: I Morgen vil Fru Gloerfelt-Tarp fremsætte sit Synspunkt, derefter taler Fru Julie Arenholt, og den da fremkomne Diskussion skulde være Grundlaget for videre Arbejde med Sagen, som da skulde tages op paa Fællesmødet til Sommer.
ad 6. Kursus for unge arbejdsløse Kvinder.
Dagmar Nielsen: Jeg har allerede ved sidste Møde gjort Rede for dette Spørgsmaal, og De har i "Kvinden og Samfundet" læst min Artikel derom, saa jeg mener, det vilde være at spilde Tiden at komme ind paa dette i Dag.
Esther Carstensen foreslaar, at der oprettes Kursus i Husholdning for unge arbejdsløse Mænd, saaledes at disse, hvis Konen er paa Arbejde, er i Stand til at passe Hjemmet. Ved nok, at det vil
vække Modstand, men finder Tanken rimelig og sund.
Det fraraades af de fleste andre Medlemmer at lade dette Forslag komme fra Kvinderne, selv om Tanken i og for sig er nærliggende og rimelig; det Krav maa Mændene rejse, hvis de ønsker det.
Thora Pedersen hævder, at det ikke alene er arbejdsløse, men ogsaa andre unge Kvinder, der forurettes m.H.t. Undervisning, idet de fleste unge Mænd, der vælger et Haandværk eller lign., tvinges til at gaa paa Aftenskole og saaledes faar en videre Uddannelse, mens de unge Piger ikke lærer noget, efter at de er gaaet ud af Skolen.
Hedevig Matthiesen mener, det er de unge Pigers egen Skyld, hvis de ikke benytter sig af Aftenskolerne, naar de har Adgang til disse. Der er Kursus og Skoler nok, der staar dem aabne.
Dirigenten gør opmærksom paa, at det er Spørgsmaalet: Kursus for unge arbejdsløse Kvinder-, man skal drøfte; det andet Spørgsmaal staar ikke paa Dagsordenen.
ad 7. Formandsmødets Dagsorden.
Formanden gennemgaar de forskellige Punkter paa Dagsordenen. De fleste er Fællesstyrelsen bekendt. Med Hensyn til Fru Ellen Bangs Foredrag har man intet Manuskript modtaget, og man ved derfor ikke, hvad Fru Bang muligvis vil komme ind paa. Man enes om m.H.t. eventuelle Resolutioner at maatte svare, at Formandsmødet ikke kan vedtage nogen Resolution, der ikke først er forelagt den samlede Fællesstyrelse.
ad 8. Henvendelse til Undervisningsministeren.
Dida Dederding: Kursusudvalget forespørger Fællesstyrelsen, om det ikke er paa Tide, at vi henvender os til den nye Undervisningsminister med vort Andragende om Undervisning i seksuel Hygiejne paa Seminarierne. Vi har tidligere indgivet et saadant Andragende. Vi ser ikke rettere end, at vi for at faa Undervisning ang. dette Spørgsmaal indført i Skolerne, først maa have Lærere, der er i Stand til at give denne Undervisning, og foreslaar derfor at forny vort Andragende.
Thora Pedersen: Jeg vilde have draget dette Spørgsmaal frem her; men Fru Dederding kom mig i Forkøbet. (Forøvrigt maa jeg sige, det er mærkeligt, at jeg som Medlem af Kursusudvalget og Formand for Centralen ikke har faaet Meddelelse om dette). Jeg mener, Fællesstyrelsen bør tage under Overvejelse at indgive et saadant Andragende. Indenfor Nationalraadet har vi tænkt at forelægge Spørgsmaalet for de pædagogiske Foreninger, der er interesseret i dette. Undervisning i seksuel Hygiejne hører efter min Mening ind under Sundhedslære, og jeg mener, vi skal vente, til den nye Seminarielov kommer, og derpaa gaa til Ministeren og bede ham i sit Cirkulære forlange Undervisning i seksuel Hygiejne indført. Det er et Spørgsmaal, om ikke D.K. skulde forene sig med Nationalraadet og til den Tid indsende en Henvendelse. Nationalraadet har Møde paa Mandag, og derfor vil jeg gerne vide, om Fællesstyrelsen er enig med mig i at vente.
Formanden: Det er Nationalraadets Opgave at henvende sig til os, hvis det ønsker Samarbejde mellem Foreningerne.
Thora Pedersen: Jeg forstaar ikke dette! D.K. kan da ikke forhindre andre interesserede Foreninger i at tage Spørgsmaalet op; jeg kan ikke se, at det kan gøre Spørgsmaalet anderledes, om D.K. tager
initiativet, eller det er Nationalraadet.
Hulda Pedersen: Er der da den ringeste Tvivl om, at D.K., som har rejst den Sag, længe før andre tænkte derpaa, ogsaa skal føre den videre?
Dagmar Nielsen: Det Spørgsmaal, som i 1910 blev rejst af D.K. og føres frem gennem D.K.’s Kursus i seksuel Hygiejne, kan man ikke pludselig komme og tage fra os! Lad saa de andre Foreninger slutte sig til D.K.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Jeg maa protestere mod, at Nationalraadet ikke skulde kunne udvise nogetsomhelst Initiativ. Vi har indenfor Nationalraadet dannet et pædagogisk Udvalg, og det var kun rimeligt, om D.K. samarbejdede med dette.
Marie Illum: Jeg tror, Fru Gloerfelt-Tarp har en lidt anden Forstaaelse af Nationalraadet end vi. Nationalraadet er en Bestyrelse og har ingen Repræsentation her i Danmark. D.K.N. repræsenterer de selvstændige Kvindeforeninger internationalt, men her i Landet har det kun til Opgave at bringe de forskellige Foreninger i Samarbejde. I dette Tilfælde kan D.K.N. sige: Pædagogisk Forening
vil gerne i Samarbejde med D.K. Saa træder disse to Foreninger i Forbindelse med hinanden og kan, om de vil, enes om dette Andragende og gaa til Ministeriet med det; men Nationalraadet har,
naar det har bragt disse Foreninger i Forbindelse med hinanden, intet mere med Sagen at gøre og kan ikke medunderskrive. Det er kun en Bestyrelse, der virker internationalt.
Thora Pedersen: Jeg kan stadig ikke se, at jeg har begaaet noget forkert. Foruden at være Medlem af Fællesstyrelsen er jeg jo ogsaa valgt ind i forskellige pædagogiske Foreninger. Man har indenfor
disse foreslaaet en Henvendelse til Ministeren, og da jeg vidste, der var de samme Krav fremme indenfor Nationalraadet, har jeg ment, det vilde blive et stærkere Pres, naar vi gik sammen. Jeg har netop bedt D.K.N. fastsætte Mødet til Mandag for at kunne forelægge Spørgsmaalet her.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Nationalraadet er en Forening af Foreninger og ikke, som nogle vil fortolke det, kun en Bestyrelse. - Det er selvfølgeligt, at D.K.N., naar der nedsættes Udvalg, hvor det selv har været Forbindelsesled, har Repræsentanter deri og sætter sit Navn under Andragender!
Hulda Pedersen: Efter hvert nyt Lovforslag, der bliver vedtaget, sender Ministeren et Cirkulære ang. de nærmere Regler ud, og et saadant vil ganske sikkert ogsaa komme ang. Sundhedslære. Det
vil derfor være mest virkningsfuldt, naar vi kommer med vort Andragende, lige efter at Lovforslaget er vedtaget, før Cirkulærets Udsendelse.
Fællesstyrelsen vedtager derpaa at vente med Andragendet men passe paa, naar det rette Øjeblik kommer.
ad 9. Protokoludsendelse til Kredsene.
Formanden: Kravet om, at hver Formand faar sin Protokol fra Fællesstyrelsesmøderne, er rejst gennem Aarene med større og større Styrke, og vi har nu ladet foretage en Beregning over Udgifterne. - Udgifterne ved sidste Protokoludsendelse fra 22/9 (70 Eks.) var 50 Kr. Benytter vi den tættere Skrift, hvorved der spares Arbejde, Papir og Porto, vil den udvidede Protokoludsendelse, hvorved hver Formand faar en Protokol tilsendt direkte fra Hovedkontoret (160 Eks.), kunde gennemføres for ca. 68 Kr.
Efter flere Anbefalinger vedtages dette.
ad 10. Protokolførere til Formandsmødet vælges.
Anna Koch Schiøler tilbyder sig som Overprotokolfører og faar til Opgave at fordele de forskellige Punkter paa Dagsordenen mellem Protokelførerne, hvortil melder sig Ruth Sieverts og Dagmar Nielsen.
ad 11.
Formanden: Fra Jelling Kredsen er modtaget en Henstilling om ved Lov at søge begrænset Pressens Frihed, med Hensyn til den Maade, hvorpaa Tyveri, Mord og Sædelighedsforbrydelser beskrives, saaledes at der paa disse Omraader bliver Pressecensur, idet Kredsen mener, at disse Beskrivelser i høj Grad paavirker ubefæstede Sjæle til at gøre ligesaa.
Man enedes om, at Pressefriheden er et saa stort Gode, at man absolut ikke kan tænke sig at angribe denne; derimod kunde man tænke sig paa Sommermødet at rette en Henstilling til Pressen om
at undlade disse udpenslede Beskrivelser, som er saa mange imod.
Formanden: Fra I.W.S.A. har vi faaet Anmodning om at udpege et Medlem til en Finanskomite. Det er nemlig saadan, at I.W.S.A. ikke mere modtager det store aarlige Tilskud fra Leslie-Fondet. Meningen er da, at Finanskomiteen gennem sine Medlemmer i de forskellige Lande skal indsamle Penge til Erstatning for det mistede "Leslie-Tilskud" (og det var stort).
Jeg foreslaar, at vi straks meddeler, at vi ikke ønsker at udpege et saadant Medlem, da vi er klar over, at vi ikke kan yde udover de lovbefalede 6 £ aarlig.
Da vi har ondt ved at holde vor egen Forening oven Vande økonomisk set, finder jeg ingen Anledning til, at vi paatager os nye Forpligtelser.
Vedtages.
Dagmar Nielsen protesterer imod en Udtalelse i Protokollen af 22/9, hvorefter det hedder: Det henstilles til Fru Dagmar Nielsen ikke at underskrive sig som Københavns Kredsens Formand, for det skader os. Da alle er enige om, at det selvfølgelig ikke skal opfattes saaledes, at Fru Dagmar Nielsen skulde skade D.K. (Tværtimod!), men at Udtalelsen er gengivet paa en uheldig Maade, saa den kan misforstaas, naar den ikke ses i Sammenhæng med det øvrige, rettes dette herved.
Mødet sluttet Kl. 5 ½ .
Protokollen ført af Emilie Buchwald.
Fællesstyrelsen holdt Møde Lørdag d. 10. November 1929 Kl. 9 ½ i Kvindernes Handels- og Kontoristforening, Vimmelskaftet 38, III.
Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen,- Andrea Brochmann,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Dida Dederding,-Marie Egeberg,- Magda Andersen (Suppleant for Marie Hjelmer),- Kirsten Gloerfelt-Tarp, - Andrea Hedegaard,- Ida Holck,- Petrea Holt,- Edel Hougaard,- Marie Illum, - Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen, - Camilla Perssen, - Ruth Sieverts,- Thora Skakke (Suppleant for Paula Brems),- Hedevig Sonne Hald,- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Dagsorden.
1) Meddelelser.
2) Mødet i Oslo.
3) Udvalgsberetninger.
4) Legatet uddeles.
5) Særlovgivning for Kvinder.
6) Kursus for unge arbejdsløse Kvinder.
7) Formandsmødets Dagsorden.
8) Andragende til Undervisningsministeren.
9) Protokoludsendelse til Kredsene.
10) Protokolførere til Formandsmødet vælges.
11) Eventuelt.
ad 1. Meddelelser.
Formanden: Der er stiftet to nye Kredse i Sønderjylland, en i Tinglev af Fru Dagmar Runge og Ruth Sieverts og en i Gram af Fru Tørsleff og Fru Schmidt. -
2. De har sikkert alle i Bladene læst om den paatænkte Kvinderegens. Efter Indbydelse af Dr. Eli Møller var jeg den 7. November til Stede ved et Møde paa Universitetet, hvor Dr. Eli Møller forelagde Planen, der vandt Tilslutning fra alle Sider.- Senere har jeg paa D.K.s Vegne tiltraadt et Opraab om at yde Støtte til Planens Gennemførelse.-
3. Paa Forslag af Fru Koch Schiøler er der rettet en Henvendelse til forskellige Mandsforeninger og Institutioner i København, hvori vi beklager, at der til Stadighed i Presse og Tale fremkommer en misforstaaet Opfattelse af Kvindebevægelsens Maal og Virksomhed, og foreslaar de forskellige Styrelser at lade afholde Foredrag om kvindesaglige Emner. Samtidig stiller vi forskellige Foredragsholdere til Raadighed.
Jeg ved, at Frk. Anna Westergaard derefter har været opfordret til at tale i Studenterforeningen. Endvidere har Forstanderen for Borups Højskole foreslaaet en Studiekreds i Kvindesag, og forhaabentlig kommer der flere. - -
4. Den ved sidste Fællesstyrelsesmøde omtalte Henvendelse til Lønningskommissionen ang. Avancement fra Kontoristklassen har vi støttet.
5. Ved sidste Møde drøftede vi Henvendelsen fra Nykøbing F. Kredsen, hvori der spørges, om Kredsen kan oprette Kontor for Vejledning i Valg af Erhverv, og det blev overdraget Fru Hedevig Matthiesen at overveje Sagen. Svaret foreligger nu. I dette henstilles, at Hovedsædet for D.K.’s Vejledningskontor fremdeles bliver København, idet man for de fleste Erhvervs Vedkommende een eller flere Gange om Aaret maa skaffe sig nye Oplysninger, dels for at konstatere Til- og Afgang for disse Fag, dels Lønforhold og lign.
Derimod tilraader man Kredsene at interessere sig for dette Arbejde, men dog saaledes, at Formanden i hvert Tilfælde, hvor hun ikke Personlig kender nøjagtig Besked om det omspurgte Erhverv, henvender sig til Hovedkontoret, hvorfra der da vil komme omgaaende Svar.
Personlig tror jeg, at denne Stilling til Spørgsmaalet er den rette. Spørgeren maa hellere vente nogle Dage paa Svar end faa forkert Besked. Giver Fællesstyrelsen sin Tilslutning , vil jeg lade dette Svar
komme frem i Beretningen i Morgen, saa er der jo Lejlighed til at drøfte det med Formændene.
ad 2. Mødet i Oslo.
Formanden: Dette endte med Vedtagelsen af følgende Resolution:
Kvinder fra Norge, Sverige, Finland og Danmark samlede til "Nordisk Kvindesagsmøde" i Oslo September 1929 udtaler sig imod ethvert Indgreb i den gifte Kvindes Ret til Erhverv, samt mod Særforbud mod Kvinders Natarbejde. Endvidere udtaler Mødet som sin Opfattelse, at Samfundets Tarv kræver, at der anvendes; Kvinder med politimæssig Uddannelse i Politiets Tjeneste.
Til Dirigenter foreslaas og vælges Andrea Hedegaard og Emilie Buchwald.
Diskussion om Formandens Beretning.
Hulda Pedersen: Der stod i Svaret ang. Vejledning i Valg af Erhverv, at det tilraades Formændene at henvende sig til Hovedkontoret. Kan de unge Piger ikke selv henvende sig direkte, behøver det være Formændene?
Hedevig Matthiesen: Det kan de unge Piger udmærket og har ogsaa altid gjort det. Svaret var blot til de Formænd, der ønsker selv at tage Arbejdet op og gøre det paa dette Grundlag.
Maa jeg med det samme sige, at Frk. Egeberg har forespurgt, om vi ikke kender en Dame, der vil søge den ledige Stilling som Polititjent i Vejle.
Marie Egeberg: Embedet er jo opslaaet til en Mand; men det bliver alle Embeder. Da jeg sad i Byraadet, paatalte jeg hver Gang, der var en ledig Stilling, at vi burde have kvindeligt Politi, og fik altid det Svar: Der er jo ingen kvindelige Ansøgere! - Derfor syntes jeg, vi skulde faa Kvinder til at søge.
Vi har netop i Vejle en Overingeniør, der var Formand for Nævningetinget i Kolding under Sagen mod en Arrestforvarer, der stod tiltalt for uterlig Omgang med en kvindelig Fange. Ingeniøren var dybt rystet over de Forhold, han her fik Indblik i, og har skrevet en udmærket Artikel i Politiken, hvori han kræver kvindelige Arrestforvarere.
Ida Holck: Jeg vil ang. Vejledning i Valg af Erhverv sige, at jeg finder det Svar, der er givet, absolut rigtigt; men det er godt, at vi har Lov til at tage mod Folk, tale med dem og saa skrive til Kontoret, for der hører mere Initiativ til at skrive til en vildfremmed end til at komme og tale med Formanden i Kredsen. – M.H.t. Kvindernes Avancementsforhold vil jeg gøre opmærksom paa, at vor første Postkontrollør er udnævnt i disse Dage. Det er min Niece Margrethe Holck.
Ruth Sieverts: Jeg vil fremhæve, at m.H.t. Vejledning i Valg af Erhverv er det af Betydning for Kredsen, at Forespørgsler gaar gennem Formanden; det er til Fordel, fordi det giver Tilknytning til Kredsen og skaber Forbindelser.
Anna Koch Schiøler: Ang. Overingeniøren i Vejle kommer hans Artikel i "Kvinden og Samfundet" i Morgen. Men han tror, det er tekniske Vanskeligheder, der skal overvindes, og det er det ikke. Vi har her i København 16-17 kvindelige Arrestbetjente, men alligevel er det de mandlige, der ledsager Fangerne fra Fængsel til Fængsel eller lign. De kvindelige Betjente bliver ikke brugt; de bliver i Fængslerne.
Formanden: Man kan mærke, at det har gjort et meget dybt Indtryk paa Overingeniøren at faa Indblik i dette Spørgsmaal; men han kan jo ikke tale frit, da Sagen er behandlet for lukkede Døre. - Der har været flere Tilfælde af den Slags i den sidste Tid, og der er tydeligt nok et Omraade, der skal passes paa. Men med kvindeligt Politi har det ikke noget at gøre.
Marie Egeberg: Det er muligt, at det ikke er kvindeligt Politi, men det er dog noget i Tilknytning dertil; jeg tror, dette kan bane Vejen for kvindeligt Politi. - - - - - - -
Hedevig Sonne Hald: I Frederikshavn er et kvindeligt Byraadsmedlem udnævnt til Forsørgelsesinspektør. Jeg ved ikke, om det er den første kvindelige; men det er ganske interessant, da der jo ikke er noget, der er saa vanskeligt at finde ud af som Forsørgelsesvæsenet, og man var i Byraadet enige om, at hun bedst kunde finde ud af det.
Formanden: Ja, og Frk. Vognsen er den første Kvinde, der har faaet Personelbevilling som Apoteker.
Fra Bibliotekarerne hører vi stadigt, at det er næsten umuligt for Kvinder at opnaa kommunale Bibliotekarstillinger. Vi beder nu Distriktsformændene være opmærksom paa Steder, hvor kvindelige Bibliotekarer søger ind; men selvfølgelig maa vi kun støtte dem, naar de er fuldt ud kvalificerede.
Dagmar Nielsen: Jeg er sikker paa, at Sagen med kvindeligt Politi vil sejre til sidst. Saa længe Scheplern Larsen sidder, er det haabløst; men der er visse Tegn paa, at Interessen breder sig i videre
og videre Kredse. I katolsk Samfund talte jeg om kvindeligt Politi, og fra de Samvirkende Forældreforeninger har jeg faaet Anmodning om at komme til Stede og tale om denne Sag. Forstaaelsen breder sig!
Andrea Hedegaard: Jeg vil blot ganske kort sige, at det, det gælder om, er, at vi virkelig har veluddannede og dygtige Kvinder, der kan søge de ledige Stillinger.
Marie Illum: Maa jeg blot komme med et Spørgsmaal. Afholdes disse Kursus eller Studiekredse i Borups Højskole af Skolen, eller er det Dansk Kvindesamfund? Angaar de Københavns Kredsen?
Formanden: Det er Borups Højskole, der afholder dem; jeg ved ikke endnu, hvordan det stiller sig økonomisk; men nu skal vi jo i Samarbejde med Forstanderen.
Punkt 3. Central 1.
Thora Pedersen: Jeg havde ikke Tid til at rejse herover i Gaar for at holde Udvalgsmøde, men vil gerne sige et Par Ord om Lærerskoler.
De ved, at der er forelagt Forslag til Lov om Lærerskoler paa Grundlag af den store Skolekommissions Betænkning; dette Forslag ligner meget Nina Bangs. Jeg var selv med i den store Skolekommission og vil nu gerne gøre opmærksom paa nogle Spørgsmaal.
Da Tilgangen til Statsseminarierne ikke var ret stor, fik Kvinderne Adgang til 4 af disse foruden Kvindeseminariet i Ribe, saaledes at 1 var Kvindeseminarium, 2 Mandsseminarier og 4 Fællesseminarier. Nu er jeg bange for, at man, da Tilgangen er saa stor, igen skal henvise Kvinderne til det ene Seminarium i Ribe. Jeg krævede i Kommissionen, at Statsseminarierne skulde være Fællesseminarier, og det var vi alle enige om; men i det nu forelagte Forslag er denne
Bestemmelse udeladt.
Endvidere krævede jeg, og jeg tror, jeg var i Overensstemmelse med D.K., at der skulde ansættes baade Lærere og Lærerinder ved Statsseminarierne. De mandlige Forstandere vil ikke ansætte Kvinder. F. Eks. har Frk. Kirkelund, Vejle, der er anerkendt som en meget dygtig Lærerinde, bestandig faaet Afslag. Selv i Gymnastik undervises de kvindelige Elever af Mænd. - I Lærerforeningens Hovedstyrelse var alle enige om at kræve Ansættelse baade af mandlige og kvindelige Lærere, men Fru Bang nøjedes med at skrive, at der kan ansættes begge Dele.
Endelig er der en tredie Ting, jeg vil gøre opmærksom paa.
I Forslaget hedder det, at Eleverne de sidste 2 Aar af Studiet skal vælge visse Fag, som de gør til deres Hovedfag, saaledes at der bliver 2 Retninger, en sproglig-historisk og en matematisk-videnskabelig. Vi havde fremsat Forslag om en tredie Retning, nemlig Skolekøkkenuddannelse, og det tiltraadtes af alle. Alligevel er dette ikke medtaget i Lovforslaget med den Motivering, at der er
for faa Timer til denne Undervisning Det vil sige, at Kvinderne er nødt til at bruge et Aar mere, hvis de vil have dette Fag med.
Formanden: Der blev fra forskellig Side sagt, at man ikke var glad ved Fællesseminarierne!
Thora Pedersen: Hvis det er Meningen, er det altsaa rigtigt, hvad jeg har frygtet, at man vil lade Kvinderne glide ud.
Hulda Pedersen: Jeg synes ikke, at Tendensen er i Retning af Mands- Kvindeseminarier men netop Fællesseminarier. Der er mange, der udtaler sig om, hvor ualmindelig heldigt, disse virker. Selv paa
Aarhus Kvindeseminarium, der dog er indre-missionsk, har man talt om, at man kunde ønske at faa Mænd ind.
Dagmar Nielsen: Ved en eventuel Henvendelse i denne Sag kunde det have Betydning at pege paa Ordningen ved de private Fortsættelseskursus her i København. Da man i 1918 oprettede disse, blev de gjort fælles, og naar man satte Drenge og Piger i 15aarsalderen sammen, som hidtil havde gaaet hver for sig, og det gik godt, saa skulde man dog endnu bedre kunne lade unge Piger og Mænd, der er kommet lidt højere op i Alderen gaa sammen.
Thora Pedersen: Jeg mener ikke, man bør holde paa, at Seminarierne skal være fælles; der er jo Forældre, der finder det andet mere betryggende. Jeg synes blot, at der skal være Fællesseminarier, og der skal kvindelige Lærere ind.
Esther Carstensen: Kunde det ikke have Betydning at lade det komme frem under Debatten i Folketinget?
Thora Pedersen foreslaar derpaa, at Udvalget holder Møde og tager Bestemmelse om, hvad der skal foretages.
Radioudvalget.
Hedevig Matthiesen: Jeg har 2 Beretninger at aflægge, Kvindernes Radio-Landsudvalgs og Dansk Kvindesamfunds Radioudvalgs.
Kvindernes Radio-Landsudvalg har udsendt i Kvindernes halve Time: Husholdningslærerinde-Uddannelsen v / Forstander Fru Suhr Mailand, Grønlænderinden. hendes Liv og Færd. "Frk. Kamma Budtz-Jørgensen, Sygeplejersken og de sindssyge v / Oversygepl. Johanne Fenger.
Er husligt Arbejde brødløst? v / Fru Elna Rasmussen.
I "Husmoderens 5 Minutter" har vi haft en hel Række Erhvervsoplysninger, og de, der har fulgt Husmoderens 5 Minutter, vil sikkert have mærket en stor Forskel i Programmets Lødighed, siden Udsendelsen er blevet overladt til Kvindernes Radio-Landsudvalg.
Julemaanedens Program vil De finde i Bladet d. 30/11.
Saa kommer jeg til det Røre, der er om Radioen, og de vil alle have set, at der er bebudet en Revision af Radioloven. D.K.’s Radioudvalg har i den Anledning holdt Møde, og vi er blevet enige om at foreslaa Kredsformændene at komme med en Udtalelse, der paa Mandag overbringes Ministeren for offentlige Arbejder. Senere har vi tænkt at samle de sammensluttede Kvindeforeninger om en anden Henvendelse.
Marie Egeberg: Jeg finder, at dette Udvalg har haft en overmaade heldig Haand, og Fru Matthiesen fortjener megen Tak for sit Arbejde.
Marie Illum: Fru Dederding og jeg fralægger os al Ære; det er Fru Matthiesen, der har gjort Arbejdet; vi har saa godt som ingen Andel deri.
Hedevig Matthiesen: D.K. bør have Æren for dette. Det er os, der har gjort Arbejdet. Vi har vor egen Udsendelse ved Siden af K.R.L., som vi holder strengt ude fra Landsudvalgets. I November fik vi straks - samme Dag Journalisterne var indbudt til Mødet om Kvinderegensen paa Universitetet, 5 Minutter, og vi fik det med i Radioavisen. Det er første Gang, det er lykkedes, og det var efter Kammersanger Holms egen Anvisning, vi henvendte os der. – Desuden faar vi d. 6 /12 en Ekstraudsendelse paa 15 Minutter, hvor Dr. Eli Møller vil tale om Kvinderegensen.
Det vedtages at forelægge følgende Resolution for Formændene:
Dansk Kvindesamfunds Kredsformænd fra hele Landet - samlede til Møde i København d. 1/12-1929 – andrager herved den højtærede Minister for offentlige Arbejder om at sikre Kvinderne Plads i Radioraadet ved den paatænkte Revision af Radioloven.
Straffelovsudvalget.
Formanden: Justitsminister Zahle har nu atter fremsat Straffelovsforslaget ændret paa forskellige Punkter i Henhold til den af sidste Udvalg afgivne Betænkning. - Paa nogle Punkter er, som jeg omtalte paa Sommermødet vore Ønsker imødekommet. Paa andre ikke. -
Vort Udvalg har holdt Møde, og vi foreslaar, at vi atter paa det een Gang vedtagne Grundlag retter Henvendelse til Straffelovsudvalget, idet vi naturligvis takker for, hvad der er imødekommet.
Dette vedtages enstemmigt.
Det politiske Udvalg.
Magda Andersen: Ved Fællesmødet i Sommer udtalte jeg, at jeg fandt, det politiske Arbejde var en af D.K.’s vigtigste Opgaver. Jeg har gennemtænkt Forslaget ang. Agitation for at faa Kvinder med i det politiske Arbejde, og jeg ved, det kræver stort Arbejde og mange Kræfter, men det er et Arbejde, der maa gøres. Udvalget har haft orienterende Møde og mente at maatte lægge Forslaget frem for Distriktsformændene. Vi fik sammen med Retten til at stemme en Pligt - vi skal bruge denne Ret og lære andre Kvinder at bruge den. Min Plan er:
Udvalget bør dele sig efter politiske Linier, det samme bør Distriktsstyrelsen gøre, og hver Linie henvender sig derpaa til Meningsfæller i de forskellige Kredse, selvfølgelig først til D.K.s
Medlemmer, men ogsaa til andre og bl.a. til de politiske Organisationer.
Lad os tænke os, at der i Distriktsstyrelsen er 2 Venstremand (Er ikke alle Partier repræsenteret i Styrelsen, maa man finde Kvinder udenfor denne!); disse to finder saa i hver Valgkreds 3-4
Kvinder, som de gør interesseret i Arbejdet, derpaa danner de et Udvalg og begynder paa Oplysningsarbejdet, som kan foregaa paa forskellig Maade - nogle Steder ved at tale med Venner og Bekendte, andre ved Diskussionsaftener; Studiekredse o. lign. - Vi skal handle i Samarbejde med vore politiske Organisationer, og det gælder om at faa saa mange Kvinder som muligt til at melde sig ind i Vælgerforeningerne. Det nytter ikke at holde sig udenfor disse. Vi maa have saa mange Kvinder valgt ind i Raadene, at vi i Kraft af vort Antal kan stille Fordringer; saa længe der kun sidder en enkelt Kvinde i et Byraad, kan hun intet udrette. - Derfor gælder det om at faa alle Kvinder gjort vaagne og interesserede. Og nu spørger vi altsaa Distriktsformændene: Vil De være med til at organisere dette Arbejde ude omkring i Landet?
Formanden: Vi vil gerne høre Deres Mening, for Arbejdet vil jo først og fremmest komme til at hvile paa Distriktsformanden. Uden at vi bestemt ved, at Distriktsformændene staar bag os, kan vi ikke arbejde videre paa Sagen. -
Dagmar Nielsen: Det er jo Fru Lemches sædvanlige Grupperingstanke, som vi saa tit har drøftet.
Marie Egeberg: Jeg maa desværre sige, at jeg ikke tør indlade mig paa det Arbejde. Jeg frygter, det vil bringe Splid indenfor D.K.
Andrea Hedegaard: Jeg kan slet ikke lade være, for vi har allerede inden for det fynske Distrikt vedtaget at begynde paa Arbejdet. Vi er saa heldige at have Medlemmer fra hvert af de politiske
Partier.
Esther Carstensen: Jeg tør ikke udtale mig om, hvorvidt vi tør tage Arbejdet op. Men jeg har haft det Indtryk baade fra Landstingsvalgene og Kommunevalgene, at det var kvindelige Kandidater, det
skortede paa. Kvinderne mangler Selvtillid; de tror ikke, de kan.
Hedevig Sonne Hald: Jeg synes, det vilde være udmærket, hvis der kan gøres noget, og vi vil selvfølgelig drøfte det paa vort næste Møde i Distriktet. Men der er den Indvending, at jeg ikke tror,
det kan undgaas, at man i en Distriktsstyrelse, hvor man mangler Repræsentant for et af Partierne, vil se sig om efter en saadan og vil lade det politiske blive det afgørende ved Valget til Distriktsstyrelsen. Desuden mener jeg, det bliver svært at faa Kvinderne med, fordi de frastødes af
det politiske Livs megen Raadenskab.
Petrea Holt: Jeg finder ligesom Fru Dagmar Nielsen, at Forslaget meget ligner Fru Lemches Grupperingstanke! Jeg tror, der ligger en Vanskelighed i, at vi har 4 Aar til et Valg. Arbejdet skulde
tilrettelægges nu; men vi faar ikke Kvinder til at møde saa længe før et Valg, det gør ikke engang Mændene. Arbejdet vil sikkert møde Modstand.
Andrea Brochmann: Fru Pio, der lige er vendt hjem fra Udlandet, var meget optaget af et saadant Arbejde, og det lykkedes hende trods megen Modstand fra vore mandlige Partifællers Side at faa nedsat et Udvalg, der begyndte Arbejdet for at gøre Kvinderne interesserede. Det skyldtes sikkert dette Arbejde, at det kvindelige socialdemokratiske Stemmeantal gik saa meget frem ved sidste Valg; men det er et ganske umaadelig stort Arbejde.
Hulda Pedersen: Jeg vilde ønske, det var muligt at gennemføre Forslaget, men der er rigtignok en hel Del Indvendinger. Hvordan skal det gaa i en Kreds, hvor kun 2 af Distriktsstyrelsens 7 Medlemmer staar som Medlem af et Parti. Her er det altsaa hovedsagelig almindelige Medlemmer, ikke Bestyrelsen, der maa have Ansvaret for dette Arbejde. Desuden er der det økonomiske Spørgsmaal. D.K. kan jo ikke bære Udgifterne, saa det maa vel Vælgerforeningerne, og derved
gaar det saaledes, at det økonomiske og Ansvaret bliver skilt ad. - Og har nu en eller anden ivrig og dygtig Kvinde gjort et særlig stort Arbejde for sit Parti, saaledes at det har Fremgang, saa vil de andre Partiers Kvinder komme til D.K. og sige: Det er jeres Skyld. Der er gjort et mægtigt Arbejde for det Parti, men for alle de andre har I ikke gjort noget!
Magda Andersen: Jeg beklager, at jeg ikke igen i Dag sagde, at det er Fru Lemches Grupperingstanke, jeg har omformet; men jeg mente, det var unødvendigt. Frk. Egeberg er bange for, det vil bringe Splid, dersom Styrelsen deler sig. Men indenfor Fællesstyrelsen er der dog nedsat et Udvalg, og selv om Medlemmerne har forskellig Opfattelse i politisk Henseende, kan de jo udmærket arbejde sammen i Fællesstyrelsen, og jeg synes ikke, vi maa tro os ringere ude i
Kredsene. Det glæder mig, at Fru Carstensen og jeg er enige. Det vanskelige ligger i at finde Kvinder til at overtage de forskellige Poster; men vi vil jo netop gennem vort Arbejde søge at komme i Forbindelse med saadanne Kvinder. Jeg vil henvise til Odense Kredsens Discussionsklub, hvor de bruger den Form, at een Kvinde bliver Valgt til at indlede et Emne, en anden til at være første Opponent. Derved vænnes Kvinderne til at sætte sig ind i et Emne og til at staa frem og tale.
Marie Egeberg: Jeg tror, det var bedre, hvis vi, der hører til de forskellige Partier tog dette Arbejde op, men saaledes at det blev holdt udefra D.K., og D.K. ikke fik Ansvaret.
Marie Illum: Jeg mener absolut, at D.K. skal tage Arbejdet op; men hvordan skal det gaa, hvis der f. Eks. kun er 2 politiske Farver i Distriktsstyrelsen?
Magda Andersen: Jeg kan blot henvise til det fynske Distrikt. Styrelsen har der suppleret sig med mig, og jeg tænker mig, det er, fordi de har manglet en politisk Farve indenfor Udvalget og har været ude for at finde en Kvinde til den Plads. Saaledes kan jo ogsaa andre Kredse gøre.
Marie Illum: Denne Løsning finder jeg udmærket!
Andrea Hedegaard: Jeg er ikke begejstret for at være Pioneer; men vi er meget politisk interesserede paa Fyn og synes, vi maa tage Arbejdet op. Gennem vor Discussionsklub, som Fru Andersen omtalte, vil vi netop finde de Kvinder, der egner sig som Talere, og som vi kan anbefale til vore Organisationer.
Dagmar Nielsen mener, at Spørgsmaalet bør rettes til Kredsformændene, og man derfor først næste Dag kan danne sig en Mening. Ønsker Svar paa, hvem der skal betale Agitationen.
Ruth Sieverts vil forelægge Spørgsmaalet i Distriktet, men staar selv lidt udenfor, da hun ikke hører hjemme i noget af de politiske Partier, og mener desuden, Arbejdet vil blive vanskeligt i Sønderjylland, hvor Partierne endnu ikke har taget rigtig Form.
Ida Holck finder, at Arbejdet vil blive ganske uoverkommeligt. Peger paa Forskellen mellem at holde Discussionsklubber i København og Odense og saa i en lille By som f. Eks. Maribo, hvor det er de samme Mennesker, der møder til alt.
Petrea Holt og Magda Andersen holder paa, at Udgifterne ikke behøver at blive saa store. Ved større Møder maa Vælgerforeningerne hjælpe, og ellers maa man begynde smaat; man er vant til at klare sig med smaa Midler ude i Kredsene.
Formanden: Vi tager nu Spørgsmaalet op i Morgen paa Formandsmødet, hvor vi saa hører Formændenes Mening og betragter den som en Orientering m.H.t. at arbejde videre.
Thora Pedersen: Vi har fra Anne Bjerregaard - for Tiden Formand for Danmarks Pigeskoleforening - modtaget en Skrivelse, hvori man protesterer mod D.K.’s Andragende ang. Afskaffelse af Pigeskolernes Ret til at bortvælge Fag som Regning og Matematik. Vi har ment det uheldigt, at Pigeskolerne har denne Forret, da det efter vor Mening hindrer Pigebørnene i at faa Stillinger. Man forlanger samme Uddannelse i Regning og Matematik for Pigerne som for Drengene.
Formanden: Maa jeg lige indskyde, at i Henvendelsen fra Post- og Telegrafvæsenets Kontorister staar netop, at man mere og mere er gaaet over til at forlange Regning og Matematik. Jeg mener ikke, vi skal svare paa Skrivelsen, men blot tage den til Efterretning.
Thora Pedersen: Vort Andragende vakte jo megen Opsigt og gav Anledning til Diskussion i flere Blade.
Marie Egeberg: Fredericia Kredsens Formand fik mange Ubehageligheder, fordi D.K. havde taget det Standpunkt; hun er Lærerinde ved en privat Pigeskole og var næsten bange for at miste sin Stilling af den Grund. Det er et økonomisk Spørgsmaal for Pigeskolerne at beholde denne Ret til at bortvælge Fag.
Dagmar Nielsen holder paa, at D.K. skal svare med en Skrivelse, hvori D.K. fremsætter sit Standpunkt meget udførligt Motiveret.
Hulda Pedersen mener, der er diskuteret tilstrækkeligt om denne Sag, og støtter Formandens Forslag om at tage Skrivelsen til Efterretning.
Der foretages derefter Afstemning, og Resultatet er, at Skrivelsen tages til Efterretning.
ad 4. Legatet uddeles.
Formanden oplæser Listen over de af Legatudvalget indstillede, ialt 38. (Der var indkommet 166 Ansøgninger) Efter nogen Diskussion om, hvorvidt der bør tages mere Hensyn til Trang end til Evner og Dygtighed (Marie Illum oplæser Fundatsen, hvori det hedder, at mens man selvfølgelig maa fordre, at Ansøgeren trænger til Legatet, skal den større eller mindre Trang ikke komme i Betragtning overfor formodet Evne og Dygtighed) enes man om Indstillingen, der ved Afstemningen godkendes enstemmigt.
ad 5. Særlovgivning for Kvinder.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Som Fællesstyrelsen husker, blev der ved sidste Fællesstyrelsesmøde talt om denne Sag, og der blev nedsat et Udvalg, der skulde undersøge Spørgsmaalet. Grunden til, at
Spørgsmaalet blev taget op, er dels den nye internationale Sammenslutning "The open door", der i sit Program gaar imod enhver Særlovgivning for Kvinder, dels at der om kort Tid vil fremkomme
nyt Barselhvile-Forslag her i Danmark.
Udvalgets Arbejde har indtil nu nærmest bestaaet i at komme til Klarhed over, hvilket Standpunkt D.K. hidtil har indtaget paa dette Punkt. Ved sidste Møde og ligeledes ved Mødet i Oslo gik vi ud fra, at D.K. i 1921 skulde have indsendt et Andragende til Regeringen, hvori man udtalte sig mod tvungen Barselhvile; men saaledes forholder det sig ikke. Før Fabrikloven 1913 indgav D.K. et Andragende, hvor man holdt paa tvungen Barselshvile.- Efter Washington Konferencen, der stillede meget vidtrækkende Krav m.H.t. tvungen Barselhvile, drøftedes Spørgsmaalet igen, og da var Meningerne delte paa dette Punkt. Resultatet blev, at man udarbejdede et Udkast, der skulde cirkulere mellem Udvalgets Medlemmer, som da skulde tage Stilling til det. Men der blev aldrig taget Stilling til dette Udkast, og det blev ikke indsendt.
Formanden: Med Hensyn til Udtalelsen i 1921 forholder det sig, som Fru Gloerfelt-Tarp siger. Udtalelsen har aldrig været forelagt for Fællestyrelsen og er ikke blevet indsendt til Regeringen.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Det er uheldigt, at jeg i Morgen skal forelægge denne Sag, da jeg er midt i Undersøgelsen paa Embeds Vegne og hverken er færdig med at indsamle mit Materiale eller bearbejde det; men nogle Betragtninger kan jeg dog anføre, som maa tages med.
I dette Spørgsmaal m.H.t. Barselhvile behøver vi jo ikke at sætte os i Modsætning til Mændene, da der ikke eksisterer nogen Mand i lignende Situation, og der bliver da blot Tale om, hvorvidt Individet skal indordne sig under Samfundet. Det mener jo, at det er af Betydning, at Moder og Barn kan være sammen et Stykke Tid efter Fødselen, og vi skulde dog nødig komme til at staa saadan, at vi ikke gerne vil være med til at give de bedste Vilkaar for, at de kan være sammen. Jeg vil gerne pege paa den Stilling, de kvindelige Fagforeninger (Kvindeligt Arbejderforbund er den største) indtager paa dette Omraade. I de aller fleste andre Lande holder Fagforeningerne paa alle disse Særforbud; men her i Danmark er Kvindeligt Arbejderforbund gaaet sammen med D.K. imod dem. Paa dette Punkt med Barselhvilen hævder de imidlertid, at dersom Samfundet finder det saa vigtigt, at Moder og Barn er sammen i den første Tid, at det vil yde fuld Erstatning for den tabte Arbejdstid, vil man ikke gaa imod tvungen Barselhvile. Mere vil jeg ikke gerne sige nu.
Formanden: I Morgen vil Fru Gloerfelt-Tarp fremsætte sit Synspunkt, derefter taler Fru Julie Arenholt, og den da fremkomne Diskussion skulde være Grundlaget for videre Arbejde med Sagen, som da skulde tages op paa Fællesmødet til Sommer.
ad 6. Kursus for unge arbejdsløse Kvinder.
Dagmar Nielsen: Jeg har allerede ved sidste Møde gjort Rede for dette Spørgsmaal, og De har i "Kvinden og Samfundet" læst min Artikel derom, saa jeg mener, det vilde være at spilde Tiden at komme ind paa dette i Dag.
Esther Carstensen foreslaar, at der oprettes Kursus i Husholdning for unge arbejdsløse Mænd, saaledes at disse, hvis Konen er paa Arbejde, er i Stand til at passe Hjemmet. Ved nok, at det vil
vække Modstand, men finder Tanken rimelig og sund.
Det fraraades af de fleste andre Medlemmer at lade dette Forslag komme fra Kvinderne, selv om Tanken i og for sig er nærliggende og rimelig; det Krav maa Mændene rejse, hvis de ønsker det.
Thora Pedersen hævder, at det ikke alene er arbejdsløse, men ogsaa andre unge Kvinder, der forurettes m.H.t. Undervisning, idet de fleste unge Mænd, der vælger et Haandværk eller lign., tvinges til at gaa paa Aftenskole og saaledes faar en videre Uddannelse, mens de unge Piger ikke lærer noget, efter at de er gaaet ud af Skolen.
Hedevig Matthiesen mener, det er de unge Pigers egen Skyld, hvis de ikke benytter sig af Aftenskolerne, naar de har Adgang til disse. Der er Kursus og Skoler nok, der staar dem aabne.
Dirigenten gør opmærksom paa, at det er Spørgsmaalet: Kursus for unge arbejdsløse Kvinder-, man skal drøfte; det andet Spørgsmaal staar ikke paa Dagsordenen.
ad 7. Formandsmødets Dagsorden.
Formanden gennemgaar de forskellige Punkter paa Dagsordenen. De fleste er Fællesstyrelsen bekendt. Med Hensyn til Fru Ellen Bangs Foredrag har man intet Manuskript modtaget, og man ved derfor ikke, hvad Fru Bang muligvis vil komme ind paa. Man enes om m.H.t. eventuelle Resolutioner at maatte svare, at Formandsmødet ikke kan vedtage nogen Resolution, der ikke først er forelagt den samlede Fællesstyrelse.
ad 8. Henvendelse til Undervisningsministeren.
Dida Dederding: Kursusudvalget forespørger Fællesstyrelsen, om det ikke er paa Tide, at vi henvender os til den nye Undervisningsminister med vort Andragende om Undervisning i seksuel Hygiejne paa Seminarierne. Vi har tidligere indgivet et saadant Andragende. Vi ser ikke rettere end, at vi for at faa Undervisning ang. dette Spørgsmaal indført i Skolerne, først maa have Lærere, der er i Stand til at give denne Undervisning, og foreslaar derfor at forny vort Andragende.
Thora Pedersen: Jeg vilde have draget dette Spørgsmaal frem her; men Fru Dederding kom mig i Forkøbet. (Forøvrigt maa jeg sige, det er mærkeligt, at jeg som Medlem af Kursusudvalget og Formand for Centralen ikke har faaet Meddelelse om dette). Jeg mener, Fællesstyrelsen bør tage under Overvejelse at indgive et saadant Andragende. Indenfor Nationalraadet har vi tænkt at forelægge Spørgsmaalet for de pædagogiske Foreninger, der er interesseret i dette. Undervisning i seksuel Hygiejne hører efter min Mening ind under Sundhedslære, og jeg mener, vi skal vente, til den nye Seminarielov kommer, og derpaa gaa til Ministeren og bede ham i sit Cirkulære forlange Undervisning i seksuel Hygiejne indført. Det er et Spørgsmaal, om ikke D.K. skulde forene sig med Nationalraadet og til den Tid indsende en Henvendelse. Nationalraadet har Møde paa Mandag, og derfor vil jeg gerne vide, om Fællesstyrelsen er enig med mig i at vente.
Formanden: Det er Nationalraadets Opgave at henvende sig til os, hvis det ønsker Samarbejde mellem Foreningerne.
Thora Pedersen: Jeg forstaar ikke dette! D.K. kan da ikke forhindre andre interesserede Foreninger i at tage Spørgsmaalet op; jeg kan ikke se, at det kan gøre Spørgsmaalet anderledes, om D.K. tager
initiativet, eller det er Nationalraadet.
Hulda Pedersen: Er der da den ringeste Tvivl om, at D.K., som har rejst den Sag, længe før andre tænkte derpaa, ogsaa skal føre den videre?
Dagmar Nielsen: Det Spørgsmaal, som i 1910 blev rejst af D.K. og føres frem gennem D.K.’s Kursus i seksuel Hygiejne, kan man ikke pludselig komme og tage fra os! Lad saa de andre Foreninger slutte sig til D.K.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Jeg maa protestere mod, at Nationalraadet ikke skulde kunne udvise nogetsomhelst Initiativ. Vi har indenfor Nationalraadet dannet et pædagogisk Udvalg, og det var kun rimeligt, om D.K. samarbejdede med dette.
Marie Illum: Jeg tror, Fru Gloerfelt-Tarp har en lidt anden Forstaaelse af Nationalraadet end vi. Nationalraadet er en Bestyrelse og har ingen Repræsentation her i Danmark. D.K.N. repræsenterer de selvstændige Kvindeforeninger internationalt, men her i Landet har det kun til Opgave at bringe de forskellige Foreninger i Samarbejde. I dette Tilfælde kan D.K.N. sige: Pædagogisk Forening
vil gerne i Samarbejde med D.K. Saa træder disse to Foreninger i Forbindelse med hinanden og kan, om de vil, enes om dette Andragende og gaa til Ministeriet med det; men Nationalraadet har,
naar det har bragt disse Foreninger i Forbindelse med hinanden, intet mere med Sagen at gøre og kan ikke medunderskrive. Det er kun en Bestyrelse, der virker internationalt.
Thora Pedersen: Jeg kan stadig ikke se, at jeg har begaaet noget forkert. Foruden at være Medlem af Fællesstyrelsen er jeg jo ogsaa valgt ind i forskellige pædagogiske Foreninger. Man har indenfor
disse foreslaaet en Henvendelse til Ministeren, og da jeg vidste, der var de samme Krav fremme indenfor Nationalraadet, har jeg ment, det vilde blive et stærkere Pres, naar vi gik sammen. Jeg har netop bedt D.K.N. fastsætte Mødet til Mandag for at kunne forelægge Spørgsmaalet her.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Nationalraadet er en Forening af Foreninger og ikke, som nogle vil fortolke det, kun en Bestyrelse. - Det er selvfølgeligt, at D.K.N., naar der nedsættes Udvalg, hvor det selv har været Forbindelsesled, har Repræsentanter deri og sætter sit Navn under Andragender!
Hulda Pedersen: Efter hvert nyt Lovforslag, der bliver vedtaget, sender Ministeren et Cirkulære ang. de nærmere Regler ud, og et saadant vil ganske sikkert ogsaa komme ang. Sundhedslære. Det
vil derfor være mest virkningsfuldt, naar vi kommer med vort Andragende, lige efter at Lovforslaget er vedtaget, før Cirkulærets Udsendelse.
Fællesstyrelsen vedtager derpaa at vente med Andragendet men passe paa, naar det rette Øjeblik kommer.
ad 9. Protokoludsendelse til Kredsene.
Formanden: Kravet om, at hver Formand faar sin Protokol fra Fællesstyrelsesmøderne, er rejst gennem Aarene med større og større Styrke, og vi har nu ladet foretage en Beregning over Udgifterne. - Udgifterne ved sidste Protokoludsendelse fra 22/9 (70 Eks.) var 50 Kr. Benytter vi den tættere Skrift, hvorved der spares Arbejde, Papir og Porto, vil den udvidede Protokoludsendelse, hvorved hver Formand faar en Protokol tilsendt direkte fra Hovedkontoret (160 Eks.), kunde gennemføres for ca. 68 Kr.
Efter flere Anbefalinger vedtages dette.
ad 10. Protokolførere til Formandsmødet vælges.
Anna Koch Schiøler tilbyder sig som Overprotokolfører og faar til Opgave at fordele de forskellige Punkter paa Dagsordenen mellem Protokelførerne, hvortil melder sig Ruth Sieverts og Dagmar Nielsen.
ad 11.
Formanden: Fra Jelling Kredsen er modtaget en Henstilling om ved Lov at søge begrænset Pressens Frihed, med Hensyn til den Maade, hvorpaa Tyveri, Mord og Sædelighedsforbrydelser beskrives, saaledes at der paa disse Omraader bliver Pressecensur, idet Kredsen mener, at disse Beskrivelser i høj Grad paavirker ubefæstede Sjæle til at gøre ligesaa.
Man enedes om, at Pressefriheden er et saa stort Gode, at man absolut ikke kan tænke sig at angribe denne; derimod kunde man tænke sig paa Sommermødet at rette en Henstilling til Pressen om
at undlade disse udpenslede Beskrivelser, som er saa mange imod.
Formanden: Fra I.W.S.A. har vi faaet Anmodning om at udpege et Medlem til en Finanskomite. Det er nemlig saadan, at I.W.S.A. ikke mere modtager det store aarlige Tilskud fra Leslie-Fondet. Meningen er da, at Finanskomiteen gennem sine Medlemmer i de forskellige Lande skal indsamle Penge til Erstatning for det mistede "Leslie-Tilskud" (og det var stort).
Jeg foreslaar, at vi straks meddeler, at vi ikke ønsker at udpege et saadant Medlem, da vi er klar over, at vi ikke kan yde udover de lovbefalede 6 £ aarlig.
Da vi har ondt ved at holde vor egen Forening oven Vande økonomisk set, finder jeg ingen Anledning til, at vi paatager os nye Forpligtelser.
Vedtages.
Dagmar Nielsen protesterer imod en Udtalelse i Protokollen af 22/9, hvorefter det hedder: Det henstilles til Fru Dagmar Nielsen ikke at underskrive sig som Københavns Kredsens Formand, for det skader os. Da alle er enige om, at det selvfølgelig ikke skal opfattes saaledes, at Fru Dagmar Nielsen skulde skade D.K. (Tværtimod!), men at Udtalelsen er gengivet paa en uheldig Maade, saa den kan misforstaas, naar den ikke ses i Sammenhæng med det øvrige, rettes dette herved.
Mødet sluttet Kl. 5 ½ .
Protokollen ført af Emilie Buchwald.
