« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 14. marts 1930
Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
F.U. holdt Møde Fredag d. 14. Marts 1930 Kl.18.45 paa Kontoret, Absalonsgade 3.111.
Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen, - Emilie Buchwald,- Dida Dederding,- Marie Hjelmer, - Edel Hougaard, - Marie Illum,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Camilla Perssen.
(Fraværende: Andrea Brochmann,- Kirsten Gloerfelt-Tarp,- Hedevig Matthiesen,- Anna Koch Schiøler.)
Dagsorden.
1. Meddelelser.
2. Fællesmødet.
3. Forskelligt.
ad 1. Formanden meddelte, at man under 3. Marts havde modtaget en Skrivelse fra Indenrigsministeriet, hvori dette meddelte, at det ikke saa sig i Stand til at imødekomme det fremsatte Ønske om, at en kvindelig Jurist udnævnes til Medlem af den Delegation, som fra
Danmarks Side skal deltage i den forestaaende internationale Konference i Haag vedrørende Statsborgerforhold.
Endvidere, at Danske Kvinders Nationalraad, Fredsligaen og Dansk Kvindesamfund som et Led i Agitationen for at opnaa, "at en Kvinde - enten hun er gift eller ugift - bør have samme Ret som en Mand til at bevare eller forandre sin Statsborgerret" d. 19. Februar lod afholde et særdeles velbesøgt Møde ang. dette Spørgsmaal. Professor i Statsborgerret Dr.jur. Berlin talte; derefter fortalte Landsretssagfører Ingeborg Hansen, hvad de ovennævnte internationale Organisationer og International Women Suffrage Alliance havde foretaget sig desangaaende. - Efter Mødet sendtes
Indenrigsministeriet Meddelelse om Mødet og den vedtagne Resolution.
Netop i Dag d. 14. Marts foranstaltes af I.W.S.A. og International Council of Women en stor Demonstration i Haag for at vække Opmærksomheden for Kvindernes Krav.
I Anledning af de ved sidste Møde omtalte under Post- og Telegrafvæsenet annoncerede Pladser for ugifte Kvinder er der d. 10/2 rettet en Henvendelse til Trafikministeren. Dagmar Nielsen meddelte at Trafikministeren havde udtalt, at det gjaldt løse Arbejdere paa kort Tid.
Edel Hougaard gjorde Opmærksom paa, at der under Belysningsvæsenet er ansat 11 Damer paa lignende Vilkaar.
Formanden oplæste et Brev fra Anna Westergaard om samme Sag.
Læge i Hud- og Kønssygdomme Frk. Sonne i Aalborg har rettet en Henvendelse til Justitsministeren for at faa en Afgørelse af, hvad der i Henhold til Lov af 30/3 1906 forstaas ved "Tvungen Lægeundersøgelse”.
Formanden lover at forhøre, om Svar er afgivet, men nærer ikke Tvivl om, at Undersøgelsen først er tvungen, naar vedkommende vægrer sig mod Undersøgelse. - Efter hvad vi har kunnet faa Oplyst, bruges aldrig kvindelig Læge efter nævnte Lov.
Formanden: Fra vor sædvanlige Bibliotekarforbindelse har jeg modtaget et Brev om, at en Bibliotekarstilling var ledig i Vejen. Den har tidligere to Gange været besat med en Kvinde.
Brevet blev sendt til Vejen. Pladsen var besat med en Mand.
Hulda Pedersen, Aarhus, har sendt mig Kopi af en Skrivelse, som Kredsen har rettet til de stedlige Skoleautoriteter om at tage Hensyn til de kvindelige Ansøgere.
Sagen kommer frem paa Dagsordenen til Fællesstyrelsesmødet.
Hulda Pedersen fortæller ligeledes om Henvendelser, der i Aarhus og omliggende Kommuner er rettet til Grundlisteudvalgene for at faa Kvinder frem som Nævninge.
Marie Illum meddeler, at man i Hørsholm har sat omtrent lige saa mange Kvinder som Mænd paa Listen.
Der er rettet en Henvendelse fra Straffelovsudvalget, dels Justitsministeren, dels til Landstingsudvalget. Henvendelsen gjaldt ”Utugt som Erhverv" (Se vort Blad) og blev foretaget af
Charlotte Hansen og Ingeborg Hansen. - Den skete paa Formandens Initiativ uden nærmere Forhandling med vort Udvalg: men Tiden var inde og der maatte handles.
Den for nylig faldne Dom i en Voldtægtssag debatteredes, og Dagmar Nielsen indbød til et Møde desangaaende d. 16. ds.
ad 2. Fra Kolding foreligger der nu Meddelelse om, at de eneste Dage i Juni, hvor Lokaler kan faas til Fællesmødet, er: 22.-23.-24. Juni. - Hvorefter Fællesmødets Afholdelse fastsættes til disse Dage.
Fra Horsenskredsen er der kommet Forslag til Dagsordenen om: ”Dødsstraffens bevarelse”.
Sandsynligvis er Straffeloven inden da vedtaget: i saa Tilfælde foreslaar Formanden at f. Eks. Spørgsmaalet: Straffeloven og. Kvinderne sættes paa Dagsordenen.
Ad 3. Formanden: Fra forskellig Side har jeg modtaget en Skrivelse udsendt fra Jellingkredsen, hvori man anmoder kendte Mænd og Kvinder om at protestere mod forskellige Paragraffer i Straffelovsforslaget. Flere af dem findes imidlertid ikke i det forelagde Lovforslag.
Naar der henvises til Højesteretssagfører Hartvig Jacobsens Udtalelser, da beror det paa en Fejl. Højesteretssagføreren siger selv, at han har omtalt Kommissionsudkastet, ikke Lovforslaget.
Det politiske Udvalg.
Henvendelse er nu rettet til de forskellige Distriktsformænd. Det foreslaas at samle disse, for nærmere at drøfte Sagen, Dagen før Fællesstyrelsemødet.
Kredslæge Ingerslev har skrevet en Artikel, hvori han udtaler, at det vil være formaalstjenligt at optage Kvinder i Sundhedskommissionen.
D.K.'s Sommerlejr.
Planen forelægges. - Det vedtages at lade trykke 2000 Eksemplarer af denne, saa at den kan sendes ud til Distriktsmøderne.
Radiosagen.
Marie Illum gav Meddelelse om Kvindernes Lytterforening.
Paa Søndag d. l6. Marts skal der paa et Repræsentantskabsmøde i de sjællandske Radioklubber udpeges Kandidater til Radioraadet; vi vil saa kraftigt som muligt arbejde for at faa en Kvinde frem.
Mødet sluttet Kl. c. 21.
Protokollen ført af
Emilie Buchwald.