« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde 6. december 1930

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelsesmøde.
Fællesstyrelsen holdt Møde Lørdag d. 6. December 1930 Kl. 9½ i "Kvindelig Læseforening", GI. Mønt 1.1.
Til Stede var: Formanden Elisa Petersen,- Karen Beyer,- Paula Brems, Andrea Brochmann,- Emilie Buchwald, - Esther Carstensen,- Dida Dederding (efter Kl.14),- Marie Egeberg,- Kirsten Gloerfelt-Tarp, Andrea Hedegaard,- Marie Hjelmer,- Ida Holck,- Petrea Holt,- Marie Illum,- Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen.- Thora Pedersen,- Camilla Perssen,- H. Sonne Hald,- Fritze Teisen (om Formiddagen),- Redaktøren Anna Koch Schiøler.

Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Legatet uddeles
4) Arbejdsplanen
5) D.K. og Ungdommens Undervisning
6) Formandsmødets Dagsorden
7) Jubilæet
8 Fællesmødet i København 1931
9) Protokolførere til Formandsmødet vælges.
10) Eventuelt.

Formandens Beretning:
Jeg kan i Dag begynde med 2 glædelige Meddelelser. Som vedtaget henvendte Fællesstyrelsens 4 kv. Landstingsmedlemmer sig til Rigsdagens Præsidium for at opnaa Tilladelse til at holde
Fællesmødet 1931 paa Christiansborg. - Vi har nu modtaget en Skrivelse fra Præsidiet, der meddeler os, at vor Anmodning efterkommes, idet de dog gør opmærksom paa, at dette kun sker i Anledning af 60 Aars Jubilæet. Landets Borg aabnes altsaa for Kvinderne, og det vil give en festlig og god Ramme om vort Fællesmøde.
Saa har vi fra Executorerne i Paul Andræ's Bo faaet Meddelelse om, at D.K. efter Indstilling af Borgerrepræsentant H. Matthiesen har faaet tildelt Kr. 2000.- til at bestride Udgifterne ved Kontoret
for Vejledning i Valg af Erhverv med.
Vi har i Efteraaret faaet to nye Kredse, 1 i Hadsund i 2det Distrikt og 1 i Brøns i Sønderjylland.
Som De vil have set i "Kv.& Sf.", har vi rettet Forespørgsel til Justitsministeren ang. Fortolkning af Loven om tvungen Lægeundersøgelse. Forleden Dag modtog vi det Svar, at Bestemmelsen om, at
vedk. kan forlange at blive undersøgt af en Læge af sit eget Køn, kun gælder, naar Retten ifølge Vægring afsiger Kendelse.
Nu har vi altsaa Justitsministerens Ord for, at Loven fortolkes paa denne Maade og kan arbejde videre derefter; men i Virkeligheden er vi allerede længere, for da Retsplejeloven var til Behandling i Folketinget, udtalte Justitsministeren, at han betragtede Loven af 30/3 -1906 som en daarlig Lov og ønskede at tage den op til Revision.
Politidirektør Scheplern Larsen udtaler ligeledes, at Loven er forældet; Sundhedspolitiet sysler med Sagen, og man har Opmærksomheden henvendt paa Tyskland, hvor man er langt fremme paa det Omraade og bygger paa helt nye Principper, især hvad Løsgængeribestemmelserne og Kønssygdommenes Bekæmpelse angaar, og det er jo dette, vi hele Tiden har henvist til.
Til Undervisningsministeren har vi rettet to Henvendelser. Den ene om at faa en Kvinde ind i den nedsatte Skolebogskommission - jeg saa i Gaar i Bladene, at Fru Clara Tybjerg var udnævnt -.
Frk. Henni Forchhammer blev først spurgt, men sagde nej.
I den anden Henvendelse anmodede vi om, at Haandgerning maatte blive tvungent Fag i alle vore Skoler. (Se Henvendelsen i Bladet)
Endelig har vi sammen med Danske Kvinders Nationalraad rettet en Henvendelse til Socialministeren. Anledningen er denne, at den engelske, svenske og belgiske Regering har stillet Forslag til en Revision af Washingtonkonventionen ang. Kv. Natarbejde paa Arbejdsbureauets
Konference i Maj 1931. Arbejdsbureauet har derefter rettet Forespørgsel til de forskellige Landes Regeringer.
Vi har bedt Ministeren ved Besvarelsen gøre opmærksom paa, at et betydeligt Antal danske Kvinder tidligere har udtalt sig imod ethvert Særforbud mod Kvinders Natarbejde og ligeledes gøre opmærksom paa, at denne Modstand endnu er tilstede.
Ang. samme Spørgsmaal var vi et Par Dage senere indbudt til et Møde i "Open Door"s danske Afdeling, hvor vi blev opfordret til sammen med andre Organisationer at kræve en almindelig Revision af Konventionen.-
Da vi alt da havde rettet foranomtalte Henvendelse, og da der internationalt set inden for I.W.S.A. er saa stor Meningsforskel ang. dette Spørgsmaal, ønskede vi ikke at gaa med.
Der er for Tiden ikke saa faa Sager, vi har Grund til at følge inde paa Rigsdagen: Retsplejeloven, Næringsloven, Socialreformen; men det kommer ind under Udvalgsberetningerne.
Fru Carstensen skrev til mig ang. et Avisreferat af Loven om offentlig Forsorg, hvori staar, at Manden skal forsørge Hustruen, og beklager, dersom der virkelig staar saaledes i Loven.
Jeg tror, det er rigtigt nok refereret. Der staar i Loven: "Overfor det offentlige er en Mand forpligtet til at forsørge sin Ægtefælle"; men det samme gælder for Hustruen, og det kommer jo kun til Anvendelse overfor det offentlige, der maa have en at holde sig til; Forholdet mellem Mand og Hustru indbyrdes er henvist til Farnilieretslovgivningen.
Grundstenen til Sygeplejerskernes Hus blev i Gaar nedlagt. Som Formand var jeg indbudt, men naaede ikke at komme til Stede.
Frk. Ingeborg Hansen har bedt om Tilladelse til at aflægge en lille Beretning ang. Gift Kvindes Nationalitet og vil komme til Stede Kl. 14.
Paa sidste Fællesstyrelsesmøde vedtog vi at give "Boghandlernes Fællespropaganda" en Liste over vore Kredsformænd, noget vi jo ellers aldrig gør. Propagandaen har skrevet og takket for den tilsendte liste. Jeg ved, adskillige Kredse har haft Foredrag om "Ungdommens Læsning".
Saa har vi fra "Jubilæumsbogen", en Bog, der indeholder Fortegnelse over alle Jubilæer i det kommende Aar, faaet en Skrivelse af 6/11, hvori man tilbyder os foruden Datoen for Jubilæet gratis at optage en Artikel om D.K., idet man gaar ud fra, at vi i saa Fald ønsker at reservere os et Eksemplar af Bogen. Denne koster 20 Kr. Det hele er sikkert ren og skær Forretning, og jeg har ikke besvaret Tilbudet.
Maa jeg til sidst fortælle Dem, hvorledes det staar til med Indsamlingen til "Astrid Stampe Feddersens Minde" Der er kun indkommet 1079 Kr., og 57 Kredse har slet intet Bidrag givet. Kredsene forstaar aabenbart ikke, at det er en Ærespligt, der paahviler dem alle, at rejse Fru Stampe Feddersen et Minde, som vi kan være bekendt. Vi maa allermindst op paa 1500 Kr.

Til Dirigenter vælges Marie Hjelmer og Thora Pedersen.
Diskussion om Formandens Beretning.
Dagmar Nielsen forespurgte, om det kunde tænkes, at det Beløb, der kom ind til "A.St.F.s Boglegat, knyttet til D.K.s Værelse paa Kvinderegensen", i Stedet for kunde gives til et Astrid Stampe Feddersens Værelse, dersom det paatænkte D.K.s Værelse maatte opgives.
Formanden: Der foreligger jo et Fællesmødes Beslutning for, hvad disse Penge skal bruges til; man kan vel heller ikke tænke sig, at D.K.s Værelse maa opgives. Kredsene har jo paa Fællesmødet vedtaget et saadant Værelse, saa vil de vel ogsaa gennemføre det.
Dagmar Nielsen beklagede, at Agitationsudvalget ikke havde faaet Skrivelsen ang. Jubilæumsbogen at se. Hun syntes, man maatte bruge de Midler til Agitation, der viste sig, og det kunde maaske have Betydning at faa en Artikel optaget i denne Bog, selv om man jo nok kunde ønske en saadan Artikel noget anderledes end det tilsendte Forslag.
Hedevig Matthiesen mente ligeledes, man burde se Bogen og undersøge, i hvor mange Eksemplarer den udgik, og om den brugtes paa Redaktionskontorerne, før man afviste Sagen.
Fritze Teisen havde set Bogen og havde ogsaa været ude for en Forespørgsel fra den. Hun betragtede Foretagendet som en smart Forretning og mente, Bogen var beregnet paa dem, der holdt af at se deres eget Navn paa Tryk.
Efter en Del Diskussion vedtoges det ved Afstemning at henvise Sagen til Agitationsudvalget, som fik Bemyndigelse til at afgøre Spørgsmaalet.
Loven om offentlig Forsorg:
Esther Carstensen: Jeg synes, det er meget uheldigt, om det skal fastslaas i Loven, at naar en Kvinde er gift, saa er hun forsørget af sin Mand. Hun vil faa det at høre Gang paa Gang. Jeg mente, det var fastslaaet, at hun forsørgede sig selv ved sit Arbejde i Hjemmet. Var det ikke muligt, der kunde gøres noget for at forandre den Form, det har faaet i Lovforslaget?
Fritze Teisen: Der staar i Loven: Overfor det offentlige er Manden forpligtet til at forsørge Hustruen, og Hustruen er overfor det offentlige forpligtet til at forsørge sig selv og sin Mand, saafremt hun ikke er forladt eller fraskilt. Dette træder jo kun i Kraft i det Øjeblik, da en af Parterne er ude af Stand til at forsørge sig selv, og det staar flere Steder i Loven tydeligt, at det kun vedrører Forholdet til det offentlige.
Esther Carstensen mente, der i Stedet for burde staa: Overfor det offentlige er Ægtefællerne forpligtet til at forsørge hinanden.
Hulda Pedersen gav Fru Carstensen Ret i, at selve Formen kunde være bedre, selv om der ikke var noget at indvende mod Lovens Aand.
Fritze Teisen kunde ikke se de Betænkeligheder, der var fremme, og fraraadede at gøre noget ud af det.
Mindesten for Klaus Berntsen. Formanden: Jeg glemte før under min Beretning, at jeg har faaet Brev med Anmodning om Støtte til Rejsningen af en Mindesten for Klaus Berntsen. Jeg vilde ønske, denne Anmodning var kommet blot 10 Aar senere, det er ligesom for nær ind paa os endnu. - For os staar han som Forkæmper for Kvindernes Valgret og som den, der staar bag Grundloven af 1915; men udadtil staar han som Parti-Politiker.
Fællesstyrelsen mente ligesom Formanden, at D.K. ved at støtte Planen let kunde faa Skyld for Parti-Politik.
Formanden foreslog derefter at udskyde Spørgsmaalet. - Komiteen vil senere henvende sig til Offentligheden om Bidrag; maaske kan denne Henvendelse da redigeres, saa D.K. kan tiltræde.
Formandens Forslag vedtoges.
Loven af 30/3-1906. Emilie Buchwald: Den af Formanden omtalte Henvendelse til Justitsministeren
var det første Skridt. Men naar vi nu hører, der er Tale om en Revision af Loven, skal vi saa ikke handle og med det samme anmode om, at ogsaa de Paragraffer om den tvungne Lægeundersøgelse
bliver forandret i Overensstemmelse med vort Ønske, og at det altid bliver en Læge af vedkommendes eget Køn, der foretager Undersøgelsen?
Formanden: Det kan vi godt. Vi kan sige: I Henhold til Udtalelser fra Justitsministeren om, at Loven skal revideres, beder vi om at faa ogsaa denne § rettet.
Esther Carstensen forespurgte, om det ikke var muligt at faa en Kvinde med til Revisionen af Loven.
Formanden mente ikke, der vilde blive nedsat noget Udvalg. Foreslog at henvise Sagen til Udv. ang. Oktoberloven, som da kunde forfatte en Skrivelse til Ministeren og muligt tage flere Spørgsmaal op.
Dette vedtoges. Justitsministerens Svar overgaves E. Buchwald.

ad 2. Udvalgsberetninger.
Fællesudvalget for Husholdningssager.
Marie Illum meddelte, at det paa Udvalgets sidste Møde var fastslaaet, at Maalet for Fællesudvalgets Samarbejde var at afholde et fælles Aarsmøde. - Fru Illum havde som D.K.s Repræsentant deltaget i Landboforeningernes Jubilæumsfest, som havde været meget vellykket og interessant at deltage i.
Kvindelige Nævninge.
Formanden: I det nye Lovforslag er der jo foreslaaet Indførelse af Domsmænd. Adskillelsen mellem Nævningesager og Domsmændssager volder en Del Misforstaaelse, hvad Marie Thomsens Spørgsmaal i vort Blad viser. Man forstaar ikke Forskellen mellem en Misgerning og en Misgerningssag. Efter den nye Lov er Misgerningssager - d.v.s. Sager, hvor Nævninge skal medvirke - Forbrydelser, hvorfor kan idømmes Livsstraf eller mindst 10 Aars Fængsel; men da Maksimumsstraffen for Barnemord kun er 4 Aar, bliver denne Forbrydelse ikke en Misgerningssag. Gaar Forslaget om Domsmænd igennem, vil en saadan Sag blive behandlet af Domsmænd.
Efter Forslaget gøres Grundlisterne større, idet baade Domsmændene (2 Lister) og Nævningerne skal udtages af dem. - Med Hensyn til Domsmænd findes ingen Udskydningsret, og Udskydningsretten med Hensyn til Nævningetinget indskrænkes til 3.
Jeg vil bede Udvalget have Opmærksomheden henvendt paa Sagen. Ligeledes vil jeg bede Redaktøren i Bladet gøre opmærksom paa, at Grundlisteudvalgene nedsættes nu, og at det gælder om at faa Kvinder ind der og senere om at faa Kvinder paa Nævningegrundlisterne.

Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv.
Dagmar Nielsen: Udvalget har et Forslag til en Henvendelse til Undervisningsministeren. Det er ofte svært at bevise den Tendens der er, til at skubbe Kvinderne ud, men for en Gangs Skyld har vi
et bestemt Tilfælde at slaa ned paa. - Naar der raabes op, fordi man et Sted lader en Mand og Kvinde dele Arbejdet, finder jeg, man skulde paase, at Kvinderne ikke bliver skubbet bort fra de
Stillinger, hvor de har vist, de egner sig, og hvor de virkelig har gjort en Indsats. - Jeg vil bede Thora Pedersen forklare Sagen, da hun er bedst inde i den.
Thora Pedersen: Rundt om i Landet foregaar der for Tiden en Revision af Skoleplanerne, som skal indsendes til Ministeriet til Godkendelse. - I Esbjerg er det paa den Plan, de nu har, fastsat, at
Antallet af Lærere skal forholde sig til Lærerinderne som 3 til 2. (Det er et Spørgsmaal, om det overhovedet er lovligt at sætte en saadan Bestemmelse); det har de imidlertid ikke villet nøjes med,
Socialdemokraterne har stillet Forslag om at forandre Forholdet til 7/4 . Dette har de ført frem i Byraadet, hvor det sikkert vil blive vedtaget. Det er paavist, at Talen om, at Lærerinderne er
dyrere Arbejdskraft, intet har paa sig. De har ganske vist flere Sygedage, men til Gengæld er Lærerinderne i Reglen ugifte, hvad der betyder en Besparelse, saa i Virkeligheden er de 10 Kr. billigere end Mændene. I Esbjerg Byraad ser de imidlertid ganske bort herfra, de siger ligeud, at naar de ønsker at forandre Forholdstallet, er det for at skaffe Lærerne flere Stillinger, det er Forsørgerhensyn. – Det socialdemokratiske kvindelige Byraadsmedlem har erklæret, at hun vil stemme mod Forslaget.
Det siger sig selv at det vil være skæbnesvangert for Lærerinderne hvis Forslaget gaar igennem. Et mandligt Byraadsmedlem har paavist, hvor uheldige Virkninger det vil faa ogsaa for Børnene og Undervisningen, idet Lærerinderne da vil blive Faglærere i Gymnastik, Haandgerning og Skolekøkkenundervisning og derved udelukkes fra at blive Klasselærere og følge Børnene op gennem Skolen.
Vi blev paa Udvalgsmødet i Gaar enige om at sende en Skrivelse Undervisningsministeren, naar Tiden dertil er inde (d.v.s. naar Planerne indsendes til Godkendelse); men vi er klar over, at det
ikke alene er i Esbjerg, den Slags foregaar, men at det forsøges mange Steder. Vi mener derfor, vi skal tage Esbjerg-Sagen som et konkret Tilfælde og ellers i Almindelighed og paavise, at det
skader saavel Børn og Undervisning som Lærerinderne. Derefter vil vi saa henvise til vore tidligere Skrivelser desangaaende og bede Ministeren tage sig af Sagen. Det er Ministeriet, der er vor bedste Støtte.
D.K. i Esbjerg henvendte sig, straks da Sagen kom frem, til mig, og jeg har korresponderet med dem derom og lovet at bringe Spørgsmaalet frem her. De har forespurgt, hvad de skulde foretage sig, og om Lærerinderne dernede skulde gaa til Ministeriet sammen med D.K. De bør sikkert rejse herover og selv gaa til Ministeren, men jeg tror ikke, vi skal gaa sammen.
Marie Egeberg mente, det var ligefrem mod Loven om Kvinders og Mænds lige Adgang, naar man fastsatte den Slags Forholdstal.
Formanden paatalte den forunderlige Motivering, Dagmar Nielsen havde indledet denne Sag med. - D.K. havde dog adskillige Gange rettet Henvendelse til Ministeren netop ang. denne Tendens til at skubbe Kvinder ud.
Dagmar Nielsen vilde gerne afværge den Misforstaaelse, at hun skulde have haft til Hensigt at rette noget Angreb paa Fællesstyrelsen. Hun mente blot, det for Medlemmerne ude omkring var langt mere betydningsfuldt at have Opmærksomheden henvendt paa slige Tilfælde end paa om en Komite valgte en Mand og en Kvinde til i Fællesskab at udføre et Arbejde.
Formanden fandt, at D.K. naturligvis maatte rette en Henvendelse til Ministeren. Udvalget maatte selv passe paa, naar Tiden dertil var inde. Fællesstyrelsens Medlemmer var enige herom. Thora Pedersen vilde give Esbjerg Kredsen Meddelelse.

Lønningskommissionen.
Formanden: Lønningskommissionens Betænkning er kommet. - Den rører ikke ved Princippet "Ligelønnen", og den anerkender den gifte Kvindes og samgifte Tjenestemænds Ret til at beholde deres Embeder. Den viser tydeligt, at man helst ser, den kv. Tjenestemand gaar, naar hun gifter sig - ja, den tilbyder hende en lille Udstyrshjælp, om hun gaar straks ved Ægteskabets Indgaaelse; men da det staar hende ganske frit for, om hun vil gaa eller ej, mener jeg, vi skal forholde os rolige. - Forøvrigt er det ikke saa urimeligt, om hun faar lidt, naar hun gaar uden at være pensionsberettiget; hun har da været Staten en billig Arbejdskraft gennem flere Aar og bidraget med 5 % af sin Løn til den Pension, hun nu gaar Glip af.
Der er ogsaa en Paragraf, hvorefter det kan paabydes en kv. Tjenestemand, der er gravid, at tage Permission 3 Maaneder før Fødselen, hun faar da halv Løn; her tænker man navnlig paa Lærerinderne og Sygeplejerskerne. Hun faar her en Pligt, men ikke en Ret til Tjenestefrihed. Ligeledes er der indført den Bestemmelse, at Sygeplejersker ved Statens Hospitaler skal søge deres Afsked, naar de er 60 Aar, det er deres Pligt. Har de da ikke længere deres fulde Arbejdskraft, faar
de fuld Pension; - er de fuldt arbejdsdygtige maa de vente.

Vejledning i Valg af Erhverv.
Hedevig Matthiesen havde faaet "Kv.& Sf."s Redaktion til i hvert Nr. af Bladet at optage en Vejledningsartikel i et eller andet Fag. - Udvalget havde konstitueret sig paa den Maade, at Dr. Dida Dederding tog alle Forespørgsler ang. Studiefagene.

Presseudvalget.
Hedevig Sonne Hald, forespurgte om det ikke var muligt, at Distrikterne, naar de skulde have noget udsendt til Pressen og i visse andre Tilfælde, kunde faa det maskinskrevet og kopieret inde paa Hovedkontoret, da Distrikterne jo kun raadede over faa Midler, og det vilde være en stor Lettelse for dem.
Marie Illum svarede hertil, at det vilde blive uhyre vanskeligt for Hovedkontoret at overkomme dette, i hvert Fald at maskinskrive og tage Gennemslag. Noget andet var det, dersom Distrikterne engang imellem skulde udsende noget i store Mængder, saaledes at det maatte duplikeres; det kunde godt indsendes til Hovedkontoret, hvor vi havde en Duplikator.

Foredragsudvalget.
Hedevig Sonne Hald meddelte, at hun havde forhandlet med Arkitekt Marnus, som stod paa Foredragslisten i "Kv.& Sf." Arkitekten vilde gerne tage en Foredragstourne op gennem Jylland og skulde blot have Rejse og Ophold dækket. H. Sonne Hald bad Distriktsformændene undersøge, om der var Kredse, der interesserede sig for disse Foredrag, og foreslog Samarbejde med teknisk Skole.

Det sociale Udvalg.
Formanden var blevet klar over, at det var en Fejltagelse, naar man havde nedsat dette Udvalg; det var i Virkeligheden overkomplet, idet de Spørgsmaal i Sociallovgivningen, D.K. interesserede sig for, alle kunde komme ind under de andre Udvalg: Ligeretsudv., Særlovgivnings – og Børneforsorgsudv. Formanden stillede derfor Forslag om at ophæve det sociale Udvalg.
Marie Hjelmer og Andrea Brochmann støttede Formandens Forslag.
Det sociale Udvalg ophævedes med 9 Stemmer mod 3.

Sommerlejren.
Fællesstyrelsen drøftede Muligheder og Fordele m.H.t. de forskellige Højskoler; Udvalget fik Bemyndigelse til at slutte Kontrakt med den Højskole, der egnede sig bedst.

D.K.s Værelse paa Kvinderegensen.
Marie Hjelmer: Fru Dagmar Nielsen udtalte før den Mulighed, at der intet D.K. Værelse blev; men man maa dog regne med, at der gaar en rum Tid, inden Kredsene faar solgt de udsendte Mærker. Man kan ikke endnu vide, om Indsamlingen gaar daarligt.
Eli Møller: Vi har faaet en Del Mærker returneret, men de kommer fra de Byer, hvor der allerede er samlet ind til et Værelse, saa det er ikke underligt, om de har svært ved at sælge Mærkerne. Formanden spurgte mig i Kolding, om Komiteen kunde tænke sig at hjælpe, dersom D.K.s Indsamling indbragte for lidt. - Jeg kunde tænke mig den Mulighed - men kan naturligvis ikke love noget - at Komiteen hjalp de Kredse, der har samlet ind een Gang til et Byværelse, ved at give et Tilskud for dem, svarende nogenlunde til, hvad de ellers vilde have kunnet give.
Marie Egeberg beklagede paa sin Kreds og Medlemmers Vegne, at det var en mandlig Arkitekt, der skulde bygge Kvinderegensen.
Fællestyrelsen var enige om at udsætte Diskussionen derom til Formandsmødet.

Kvindernes Radio-Landsudvalg.
Hedevig Matthiesen meddelte, at Kv.R.L. nu bestod af Repræsentanter fra 7 Foreninger, idet "Kv. Lytterforening" og "De samvirkende danske Husholdningsforeninger" havde tiltraadt Udvalget.
Det var paa sidste Udvalgsmøde vedtaget at anmode Statsradiofoniens Programudvalg om, at "Husmoderens 5 Minutter" maatte blive udvidet til 10 Minutter. Der var indsendt Andragende herom, men Svaret forelaa endnu ikke.

ad 3. Legatet uddeles.
Formanden oplæste Navnene paa de af Legatudvalget indstillede Ansøgere. Der var ialt indkommet 212 Ansøgninger. Det vedtoges at uddele 36 Portioner a Kr. 300.-.
Fællesstyrelsen godkendte enstemmigt Udvalgets Indstilling. (Legatnydernes Navne vil findes i "Kv.& Sf." Nr. 22.)

ad 4. Arbejdsplanen.
Formanden: Paa sidste Fællesstyrelsesmøde nedsattes et Udvalg til Revision af "Arbejdsplan for D.K.s Udvalg". Dertil valgtes Thora Pedersen, Marie Illum og jeg. Vi holdt Møde paa Christiansborg og enedes til sidst om en Arbejdsplan, hvortil Forslag udsendtes sammen med Dagsordenen d. 10/11.
Nogle Dage efter indsendte Thora Pedersen Ændringsforslag, idet hun hævdede, at det fra Kontoret udsendte Forslag ikke var det samme som det, Udvalget havde vedtaget. - Heldigvis er vi i Besiddelse af Kladden til Forslaget, som Th.P. gennemlæste og godkendte, og ingen af de tilstedeværende vil vel tro, vi bagefter skulde have forandret denne.
Thora Pedersen: Jeg vil gerne rette mine Ord til, at det udsendte Forslag ikke er i Overensstemmelse med det, jeg har ment at gaa med til. Der maa foreligge en Misforstaaelse. Kladden har jeg ikke set.
Marie Illum: Formanden blev gentagne Gange kaldt til Telefonen, men Thora Pedersen gennemsaa sammen med mig den Kladde, vi var enige om at udsende Forslaget efter, og jeg kan ikke tænke mig, at Th.P. har tænkt den Tanke, at der senere kunde være rettet paa den.
Thora Pedersen: Allerede i Hovedstyrelsen sidste Gang stillede jeg Forslag om en Ændring, idet jeg var imod, at F.U. skulde have Ret til at afgøre og forkaste, hvad et andet Udvalg havde vedtaget, og
mente, at et Udvalg, hvis en Sag krævede hurtig Fremme, maatte handle i Forbindelse med Fællesstyrelsens Formand. - Det er klart, at jeg stillede samme Forslag i Udvalget. Der maa foreligge en Misforstaaelse.
Marie Illum nægtede at anerkende, at der var sket nogen Misforstaaelse fra Thora Pedersens Side.
Thora Pedersen: Det Ændringsforslag, jeg har stillet, er, at der i stedet for: "Hvis en Sag kræver hurtig Fremme (f. Eks. Henvendelse til Regering og Rigsdag), er Fællesstyrelsens Formand bemyndiget til at træffe Afgørelse. Sagen forelægges da det følgende Fællesstyrelsesmøde"-
skal staa: "Maa en Sag nødvendigvis fremmes, uden at den kan naa Behandling af Fællesstyrelsen, handler Udvalget i Forbindelse med Fællesstyrelsens Formand under Ansvar for Fællesstyrelsen
og forelægger Sagen til Godkendelse paa første Fællesstyrelsesmøde".
Dette sidste er taget ordret fra F.U.s Forretningsorden, og kan det gælde for eet Udvalg maa det ogsaa kunde gælde for de andre.
Dirigenten, Marie Hjelmer: Thora Pedersen ønsker med andre Ord, at Fællesstyrelsens Formand skal forhandle med Udvalget, hvad jo er meget rimeligt; men Th.P. anerkender naturligvis, at Fællesstyrelsens Formand maa træffe Afgørelsen.
Thora Pedersen: Hvis det skulde være saaledes, vilde Formanden jo have Vetoret. I saa Fald vilde Formanden jo ogsaa have Magt til at omstyrte Hovedstyrelsens Beslutninger.
Formanden: Det er dog klart, at Fællesstyrelsens Formand maa have Vetoret. Ja, det staar i vore Fælleslove, at ingen Henvendelse kan ske uden Formandens Godkendelse. Et Udvalg kan ikke have Ret til at udsende en offentlig Henvendelse, som Dansk Kvindesamfunds Formand ikke ønsker udsendt. I Tilfælde af Uenighed maa Sagen forelægges næste Fællesstyrelsesmøde. Ønsker Fællesstyrelsen da Henvendelsen udsendt, skal den udsendes; men Fællesstyrelsens Formand vil naturligvis saa nedlægge sit Mandat.
Dirigenten foreslaar at nedsætte et Udvalg til Behandling af disse Spørgsmaal.
Formanden og Marie Illum ønsker ikke at gaa ind i Udvalget. Dette kommer til at bestaa af:
Emilie Buchwald,- Andrea Hedegaard,- Marie Hjelmer,- Dagmar Nielsen,- Thora Pedersen.

Udvalgsberetning: Gift Kvindes Nationalitet.
Ingeborg Hansen kom tilstede Kl.14 for at aflægge Beretning om "Gift Kvindes Nationalitet":
Som De ved, demonstrerede Kvinderne ved Haagerkonferensen i Aar for vore Synspunkter desangaaende. - Haagerkonferencen vedtog en Konvention, der blev udsendt til alle Landene, men som Kvindeforeningerne er meget utilfreds med, da den i Virkeligheden ingenting giver.
Vi er nu fra 1.W.S.A. blevet anmodet om at gøre, hvad vi kan for at forhindre, at den omtalte Konvention bliver ratificeret, og for at faa hele Spørgsmaalet udsat til næste Folkeforbundssamling, hvor vi haaber at opnaa et bedre Resultat. Bliver denne Konvention ratificeret, udelukker det en ny Behandling af Spørgsmaalet i den nærmeste Fremtid.
Frk. Forchhammer og jeg har nu udarbejdet en Skrivelse derom til Ministeriet; den vil jeg gerne have Lov til at læse og vil saa bede om Bemyndigelse til at indsende den. (Skrivelsen oplæstes)
Kirsten Gloerfelt-Tarp ønskede oplyst, om det ikke betød et Fremskridt for os paa visse Omraader, dersom Konventionen blev ratificeret
Ingeborg Hansen: Det meste af, hvad der staar i Konventionen har vi allerede herhjemme, der er kun en enkelt Ting, vi ikke har og dersom man vedtager en Ratifikation, vedtager man ogsaa de første Artikler i Konventionen og de bygger på den Forudsætning, at Hustruens Nationalitet er afhængig af Mandens.
Formanden: Da ingen har indvendt noget mod Henvendelsen, underskriver jeg altsaa denne, og vi beder saa Ingeborg Hansen gaa sammen med Repræsentanter for D.K.N. og Fredsligaen.

Thora Pedersen overtager Dirigenthvervet.

ad 5. udgaar, da det kommer ind under Pkt. 6.

ad 6. Formandsmødets Dagsorden.
Jeg havde oprindelig tænkt mig, at Formandsmødet skulde udtale sig mod det under Næringsforslagets Behandling fremkomne Forslag, hvorefter kun een af to Ægtefæller kan erholde Næringsbevis.
Nu da Lønningskommissionens Betænkning er fremkommet tror jeg alligevel, det er klogere at lade Forslag til Lønningslov komme frem først; thi anerkender man deri samgifte Tjenestemænds Ret til Embede, synes jeg ikke, man bagefter kan nægte Ægtefæller Ret til hver for sig at løse Næringsbevis.
Men jeg beder Udvalget passe paa. - Ogsaa dette kan jeg omtale i Morgen.

Formandsmødets Pkt. 5
Thora Pedersen: Udv. for Barne- og Ungdomsskolen, som jeg er Formand for, blev enige om at tage et Arbejde op paa Grundlag af den Lov, som kom i sidste Rigsdagssamling, og hvorefter Staten yder tilskud til de kommunale Ungdomsskoler. Det var vor Mening at faa Kredsene til at tage dette Arbejde op, og jeg fandt, det vilde være rigtigt at faa det frem paa Formandsmødet og bad derfor Formanden om at faa det paa Dagsordenen.
Det er min Mening i Morgen at give en kort Oversigt over Ungdomsskolerne og D.K.s Stilling til disse og meddele, hvorledes vi tænker os, at D.K.s Kredse kan arbejde for at faa disse Kursus oprettet.

Formandsmødets Pkt. 7.
Dagmar Nielsen vilde herunder meddele Kredsformændene de Planer Agitationsudvalget har. Jubilæumsnummeret, som Kredsene i Forvejen bestiller a 10 Øre, kan uddeles paa offentlige Kontorer o.lign. eller sælges fra Boglader m.m. - Om Aftenen samles Medlemmerne for at
høre Fru Elisa Petersen og Overretssagf. Munch Petersen tale i Radio, og derefter er det Meningen at holde Fest paa forskellig Maade.
Man maatte saa paa Formandsmødet høre, hvad Kredsformændene yderligere vilde foreslaa.

Formandsmødets Pkt. 8.
Formanden foreslog at flytte Pkt. 8 hen til tidligere paa Dagen. Det vedtoges at tage det lige efter Middagspausen.
Formanden: De har jo alle set Dr. Thøger Sørensens Spørgsmaal i ”Kv. & Sf.”. Jeg synes ikke, vi her skal komme ind paa nogen Diskussion om Kvinderegensen, men vi skal og maa svare i Bladet, og jeg vil der gerne have Fællesstyrelsen bag mig. Det kedelige er jo, at man ude omkring regner Kvinderegensen for en D.K. Sag og gaar ud fra at D.K. har haft Indflydelse og Ansvar der; jeg har endog set en kraftig Protest mod D.K.s Fællesstyrelse.
Svaret til Dr. Thøger Sørensen oplæstes; Fællesstyrelsen var enige om at svare saaledes. (Se ”Kv. & Sf. nr. 21 side 237!)
Eli Møller: Jeg har sat Spørgsmaalet paa Dagsordenen i Morgen, fordi jeg synes, jeg skylder D.K.s Formænd at sige dem, hvorledes Sagen staar, og desuden synes jeg, at naar der er kommet en Meningsforskel ml. os, saa lad os drøfte den indenfor vore egne Vægge; der er ingen Gavn ved at skælde hinanden ud offentligt.
Kvinderegensen har intet gjort; Komiteen har D.K. ikke noget at sige over. Men Fru Dederding og jeg staar med Tillidsposter indenfor D.K. og derfor synes vi, vi har Lyst til at give D.K. Oplysning
om, hvorledes alt dette er kommet. Mener Formændene da, at vi ved vor Handlemaade har svigtet deres Tillid, maa vi til Sommer stille vore Mandater til Raadighed. Det er det eneste, Formændene kan have Indflydelse paa.
Anna Koch Schløler: Jeg vil gerne vide, i hvor høj Grad Formandsmødet skal refereres i Bladet. I de senere Aar er vi jo gaaet over til kun at tage Formandens Beretning i Uddrag og referere de øvrige Spørgsmaal temmelig kort. - Nu er det flere Gange nævnt, at det og det kommer i Bladet.
Er det Meningen, at hele Formandens Beretning skal i Bladet?
Formanden mente, man som sædvanlig kun skulde referere Beretningen ganske kort og heller ikke tage de andre Spørgsmaal altfor udførligt; men man maatte have et Referat, saaledes at man altid kunde se, hvad der var foregaaet paa Mødet.
Eli Møller protesterede, idet hun, da hun satte "Kvinderegensen" paa Dagsordenen, var gaaet ud fra, at Mødet ikke blev refereret.
Thora Pedersen udtalte, at der var Forskel paa at give et kort Referat i Medlemsbladet og paa at referere Mødet i Dagspressen, - dertil sluttede Fællesstyrelsen sig.

Formandsmødets Pkt. 9.
Fællesstyrelsen mente at maatte svare, at det var umuligt at gaa med til en saadan Nedsættelse.

ad 7. Jubilæet.
Dagmar Nielsen: Agitationsudvalget har drøftet Muligheden af at faa lavet nye D.K. Mærker til Jubilæet og vil gerne have Tilladelse til at undersøge Sagen og komme med et bestemt Tilbud.
Ligeledes forespurgte Agitationsudvalget, om det ikke var rimeligt i Anledning af 60 Aars Jubilæet at faa D.K.s Historie ført videre og optrykt paany.
Formanden: Spørgsmaalet om et D.K. Mærke var fremme paa Fællesmødet i Sommer, men vandt ingen særlig Tilslutning. Det blev vedtaget, at de Kredse, der ønskede Mærket (Pigen med Guldhornet) skulde indsende Lister til Hovedkontoret, men ingen har meldt sig.
Marie Illum: Det er længe siden, vi har haft Mærket, og den Gang var det vanskeligt at faa det solgt. Det er den Slags, man aldrig gaar med.
Karen Beyer: Det kan dog aldrig skade, at Agitationsudvalget forhører om Pris o.lign.
Formanden: M.H.t. Historien mener jeg, det er for tidligt. Man skal ikke skrive Historie, før der er gaaet saa lang Tid, at det hele ligger afklaret; i det hele taget skal man være varlig med at skrive
Historie, saa længe Personerne endnu lever.

ad 8. Fællesmødet i København.
Formanden: Fællesmødet bliver antagelig d. 13.-14.-15. Juni. Egentlig havde vi jo tænkt os det sidst i Maj, men det var udelukket at faa Rigsdagens Fællessal i Maj, saa vi har været nødt til at udsætte
det. Endvidere var det en Betingelse for at faa Adgang til Christiansborg, at vi ventede nordiske Gæster, og det fordres ogsaa for at opnaa en Modtagelse paa Raadhuset, hvad vi jo ogsaa haaber at faa. Vi har i Udvalget drøftet forskellige Spørgsmaal og vil gerne høre Fællesstyrelsens Mening.
Fællesstyrelsen drøftede derefter adskillige Planer: Mødets begyndelse, Slutningsfesten, Foredragsemner, Indbydelser. Der var blandt Medlemmerne Stemning for at faa det saa festligt og
højtideligt som muligt.

ad 9. Til Overprotokolfører ved Formandsmødet valgtes Redaktør Fru Anna Koch Schiøler.
Til Dirigenter foresloges Marie Ingerslev og Hulda Pedersen.

ad 10 Eventuelt.
Dagmar Nielsen: Forstanderinden for Husassistenternes Fagskole, Marie Christensen, fylder i Februar 60 Aar, og jeg vil foreslaa, at D.K. ved denne Lejlighed indstiller hende til Fortjenstmedaillen. M.C. har gjort et overordentlig stort og samfundsnyttigt Arbejde, og hendes Skole søges af unge Piger fra hele Landet, saa jeg synes, der er god Grund til, at D.K. skulde indstille hende, og vilde finde det kedeligt, hvis det i Stedet for skulde være Partiet eller andre.
Formanden: Jeg synes, det vilde være farligt for D.K. at indlade sig paa den Slags. Vi har aldrig gjort det før, og jeg vil fraraade, at vi begynder derpaa. Hvor skulde vi da trække Grænsen? Der
vilde, hver Gang vi indstillede eller undlod at indstille en, rejse sig en Storm af Kritik. Fru Berg Nielsen holdt f.Eks. i Efteraaret Jubilæum - har hun ikke gjort et samfundsnyttigt Arbejde? Hvorfor
indstillede vi ikke hende? - Jeg vilde finde det naturligere, om det var Husassistenternes Forbund, der indstillede Marie Christensen; det er dem, der har haft Nytten af hendes Arbejde.
Dagmar Nielsen: Fordi vi ikke har gjort det før, er der dog ingen Grund til ikke at gøre det nu. Det er noget forholdsvis nyt. Det er urimeligt, at Kvinderne aldrig modtager Anerkendelse fra Samfundet.
Camilla Perssen støttede Dagmar Nielsens Forslag og mente, D.K. burde benytte den udmærkede Lejlighed ved 60 Aars Jubilæet til at hædre de Kvinder, der havde gjort sig fortjent dertil.
Marie Egeberg mente ikke, D.K. skulde begynde paa den Slags. Men skulde det være, var der mange, der ligesaa vel som M.C. fortjente at faa Fortjenstmedaillen, og som stod D.K. nærmere.
Marie Hjelmer var en Modstander af alle disse Dekorationer.
Marie Illum hævdede ligeledes, at Kvinderne burde holde sig for gode til at følge Mændenes Eksempel med alle disse "Kotillons".
Da den øvrige Fællesstyrelse var imod at begynde paa den Slags Indstillinger, trak Dagmar Nielsen sit Forslag tilbage.
Formanden forespurgte, om man mente, der burde være fælles Kaffebord efter Aftenmødet næste Dag.
Det vedtoges som sædvanlig at lave fælles Kaffebord.

Mødet hævedes Kl. 17½.
Protokollen ført af Margit Olsen.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Professioner

Perioder