« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 17. september 1933
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse
Fællesstyrelsen holdt Møde Søndag den 17. September 1933 Kl. 9½ i K.F.U.K., St. Kannikestræde 19.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Martine Bjømeboe,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Harriet Daugaard,- Thora Drøhse, Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Andrea Hedegaard,- Inger Hempel,- Ida Holck,- Agnes Holm,- Marie Illum,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Magda Andersen,- Dida Dederding,- Lisbet Hindsgaul,- Hedevig Matthiesen.
Dagsorden:
1) Fællesstyrelsen konstituerer sig.
2) Udvalgene nedsættes (Forslag fra Marie Illum om Indskrænkning af Udvalgne)
3) Meddelelser
4) Udvalgsberetninger
5) Det politiske Arbejde
6) Sommerlejren og Ungdomsafdelinger
7) D.K.s Historie
8) Bladets Forside
9) D.K.s Sangbog
10) Eventuelt.
Formanden aabnede Mødet og ønskede Fællesstyrelsens Medlemmer - især de to nye Medlemmer, der var kommet til Stede, Harriet Daugaard og Agnes Holm, Velkommen.
ad l. Fællesstyrelsen konstituerer sig.
Til Formand genvalgtes Marie Hjelmer enstemmigt (17 Stemmer)
Til Næstformand foresloges Dagmar Nielsen og Esther Carstensen. Ved skriftlig Afstemning valgtes Esther Carstensen med 9 Stemmer.
Til Kasserer genvalgtes Marie Illum.
Til Gennemsyn af Fællesstyrelsesmødernes Protokoller:
Formanden Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.
ad 2. Udvalgene.
Til Dirigenter valgtes Hulda Pedersen og Emilie Buchwald.
Marie Illum gennemgik Udvalgslisten, og man drøftede, hvilke Udvalg der kunde udgaa. Resultatet af Drøftelsen blev at Udv. ang. Dobbeltmoralens Afskaffelse ophævedes (ved Afstemning), da man i Tilfælde af, at der blev Mulighed for at gøre en Indsats i denne Sag, til den Tid kunde nedsætte et Udvalg.
Udv. ang. Arbejdet for Valglovene ophævedes med samme Motivering.
Udv. ang. Bladets Trykning og Indkøb af Papir ophævedes.
Tilsynsudv. med D.K.s raadgivende Kontor ophævedes, da det var unødvendigt, saalænge Fru Bjørneboe var Leder. (Dagmar Nielsen protesterede paa Københavns Kredsens vegne mod Ophævelsen)
Udv. ang. Særlovgivning for Kvinder ophævedes, da dette Spørgsmaal kunde komme ind under Udvalg 4: Samme Arbejdsvilkaar og Uddannelse; paa grund af dets Vigtighed vedtoges det at sætte det som særligt Punkt c.
Ang. Presseudvalget som Anna Koch Schiøler mente fungerede for svagt, foresloges at lægge Arbejdet hermed i Hænderne paa en enkelt Person i Forbindelse med Hovedkontoret.
Det vedtoges dog at lade Udvalget staa.
Ang. Kursusudvalget hævdede Thora Pedersen, at der ikke var Grund til at lade det staa, nu Tilskudene var bortfaldet.
Det bibeholdtes dog, da man gerne vilde have et Sted at samle Kursusregnskaber og -oplysninger, der endnu kom ind.
Hulda Pedersen foreslog at indskrænke Antallet af Medlemmer i de enkelte Udvalg og saa vidt muligt have 3 Mands Udvalg.
Formanden var imod for smaa Udvalg og holdt paa, at der i Almindelighed burde være 5 Medlemmer, uden at det naturligvis skulde være obligatorisk for alle Udvalg.
Man drøftede paany, om alle Suppleanter til Fællesstyrelsen skulde kunne vælges ind i Udvalgene.
Andrea Hedegaard gjorde opmærksom paa, at dette var vedtaget for 2 Aar siden. Det maatte være ens for alle Suppleanter.
Marie Illum mente, det var for dyrt for Fælleskassen, naar Suppleanterne udefra skulde indkaldes til Udvalgsmøderne.
Thora Drøhse holdt paa, at Distriktets Suppleant ogsaa skulde kunne møde i Udvalgene i St.f. Distriktsformanden, naar denne var forhindret. Andrea Hedegaard forstod godt Kassererens Betænkeligheder m.H.t. Udgifterne og mente heller ikke, Suppleanterne absolut skulde indvælges; der maatte blot ikke vedtages noget, der stillede Suppleanterne forskelligt.
Formanden syntes ikke, man nu kunde annullere, hvad man havde vedtaget for 2 Aar siden om, at alle Suppleanter kunde indvælges. Med Hensyn til at have Suppleanter for Udvalgsmedlemmerne var dette ugennemførligt.
Det fastsloges endnu en Gang, at alle Suppleanter til Fællesstyrelsen kunde indvælges i Udvalgene, men at Udvalgsmedlemmerne var personlig valgt og ikke kunde sende Stedfortrædere.
Man gik derefter over til at vælge Udvalgene. Se herom Listen Side
Det diskuteredes at lade Kursusudvalget bestaa af 1 Medlem, ved Afstemning fastholdtes dog 3.
Charlotte Olsen meddelte, at hendes Distrikt havde fordret at blive repræsenteret i Legatudvalget, hvor det tidligere havde haft Repræsentation ved Ingeborg Tolderlund og Hedevig Sonne Hald.
Andrea Hedegaard ønskede at udtræde af Udvalget, da hun ikke vilde kunne komme til Møderne, men hun kendte Arbejdet indenfor Udvalget saa godt, at hun var ganske tryg, selv om Fyn ingen Repræsentant havde der.
Karen Fogh fandt, at da der jo ikke kunde være Repræsentant for hvert Distrikt, havde 1. Distrikt ingen særlig Berettigelse til at fordre en.
Ved Afstemning vedtoges med 13 Stemmer for (1 imod) at fastholde Medlemstallet 9.
Faa Grund af Anna Koch Schiølers Kritik af Presseudvalget fordrede Dagmar Nielsen skriftlig Afstemning og valgtes enstemmigt med 16 Stemmer.
Hulda Pedersen mente, at Udv. ang. Agitation bl. Ungdommen maaske burde bestaa af 5 Medlemmer, desuden vilde det være nødvendigt at supplere det med nogle unge, nu naar der skulde laves Forslag til Love.
Andrea Hedegaard havde af sit Distrikt faaet paalagt at bede om at faa Ungdomsarbejdet ind under nogenlunde faste Rammer, saa at det blev ledet paa en Maade, som D.K. kunde lægge Navn til.
Det vedtoges ved Afstemning, at Udvalget skulde vedblive at bestaa af 3 Medlemmer med Ret til at supplere sig.
ad 3. Formandens Meddelelser.
Der var kommet en hel Del Skrivelser fra I.W.S.A., som kunde tages til Efterretning, bl.a. en Meddelelse om, at Alliancen havde oprettet Bureau i Geneve og haabede at se nogle Damer paa Besøg dernede,- en Anmodning til D.K. om at finde kvalificerede Kvinder til Folkeforbundets Kommissioner, hvilket kunde blive vanskeligt, da vedkommende jo skulde være Eksperter og desuden beherske et af Hovedsprogene dernede,- desuden en Forespørgsel om, hvorvidt vi her i Landet har foretaget noget for at hjælpe Børn, der lider under Forældrenes Arbejdsløshed,- en Forespørgsel, om man har nogen Hjælpekomité til at tage sig af tyske Flygtninge,- og endelig en Anmodning om at aftage nogle smaa Piecer: ”Alliancens Historie" og "Kvindevalgrettens nuværende Stilling", som I.W.S.A.s Hovedkontor gerne vil have afsat.
Paa Forslag af Erna Kjeldskov vedtoges det at lade de internationale Skrivelser cirkulere bl. Fællesstyrelsens Medlemmer, saa at de kunde faa Lejlighed til.at sætte sig ind deri og komme det internationale Arbejde lidt nærmere.
Inger Hempel paatog sig at skrive en ganske kort Redegørelse om, hvad der her i Landet gjordes for tyske Flygtninge.
Dansk Kvindesamfund havde haft den glædelige Oplevelse, at der i Sommer var kommet en Mand op paa Hovedkontoret og havde overrakt Kontorassistenten en Check paa 2000 Kr. -. Det viste sig, at hans Søster Ingeborg Dueholm, Ribe, havde været et trofast D.K.-Medlem. Hun var død uden at efterlade sig Testamente, og hendes Broder, der havde arvet hende, men ikke trængte særlig til Pengene, vilde nu til Minde om hende forære D.K. 2000 Kr. Formanden havde skrevet og takket ham for den smukke Tanke.
Paa Martine Bjørneboes Forslag vedtoges det at sende ham en Tak specielt fra Fællesstyrelsen samt spørge, om han havde noget imod, at hans Navn kom frem offentlig. - Man vilde da sende en lille Meddelelse til Bladene.
Formanden havde faaet Brev fra Socialminister Steincke med vedlagt Cirkulære ang. Kvinders Ansættelse som Hjælpetropper i sociale Udvalg. Ministeren skrev, at han sendte det, fordi det sikkert vilde være af Interesse for D.K. Cirkulæret var aftrykt i Sogneraadstidende Nr. 9.
Der var kommet et Takkebrev for Legat fra Edna Hansen, Vejle, Dagmar Nielsen meddelte, at der ligeledes var kommet Takkebrev fra Lærerinde Frk. Dorph, der havde faaet et ualmindeligt stort Udbytte ud af sin Studierejse.
Formanden oplæste det ved sidste Fællesstyrelsesmøde efterlyste Svar fra Fru Gyrithe Lemche ang. Fortsættelsen af D.K.’s Historie.
Endelig havde Formanden faaet en lang Skrivelse fra en Lærerkone, Fru Rigmor Vivild, Kerte, Fyn. Denne kritiserede Legatuddelingen paa Grund af, at hendes Datter ikke var kommet i Betragtning, og havde i flere Maaneder bombarderet Formanden og Redaktøren med Skrivelser og Trusler. Hun var aabenbart Kværulant.
ad 4. Udvalgsberetninger.
Skoleudvalget.
Thora Pedersen: Udvalget ang. Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen holdt Møde i Gaar i Anledning af, at Undervisningsministeren paa et Møde i Sommer udtalte, at han vilde komme med et Lovforslag om Landsbyskolens Reform.
Vi blev jo sidste Gang, vi drøftede Spørgsmaalet enige om, at D.K. skulde optage et Arbejde derfor, og jeg mente da, vi ved denne Lejlighed maaske kunde komme med en Henvendelse til Ministeren om D.K.s Syn paa denne Sag.
Vi blev i Gaar paa Mødet enige om en Henvendelse (Denne oplæstes se Kv. og Sf. Nr. 16-1933). Jeg har i denne givet en lille historisk Redegørelse, idet jeg syntes, det var rimeligt at pege paa, hvorledes D.K gennem Aarene har interesseret sig for Skolen, og at det er D.K., der har rejst Skolekøkkensagen her i Landet. Mange af de Krav, vi her fremfører, er jo Ønsker, D.K. har udtalt gennem Aarene, saa der kan næppe være noget galt i at indsende Henvendelsen, og jeg foreslaar, at den overrækkes snarest muligt. Der er ingen Kommission, der beskæftiger sig med Spørgsmaalet, men jeg ved, Ministeriet arbejder dermed.
Hulda Pedersen: Vilde vor Henvendelse mon ikke faa større Virkning, hvis vi slog lidt stærkere paa det væsentlige og lod F.Eks. Sløjd ligge, maaske svækker man lidt med at komme med alle de Ting samtidig, det er saa uoverkommeligt?
Thora Pedersen: Jeg synes ikke, D.K. kan lade være at nævne Sløjd, Pigerne maa ikke være udelukket fra det. Undervisningsministeren arbejder netop paa at faa de praktiske Fag ind, derfor synes jeg ogsaa, vi skal udtale os derom. Naar det drejer sig om en samlet Reform for Folkeskolen, skal vi ogsaa udtale os om det hele.
Andrea Hedegaard: Jeg kunde desværre ikke være med til Udvalgsmødet, men vil slutte mig til denne Henvendelse.
Marie Hjelmer: Jer er glad over, at ens Undervisning for Piger og Drenge er fremhævet i Henvendelsen, og jeg synes, vi skylder Thora Pedersen megen Tak for hendes Arbejde.
Man enedes om, at Henvendelsen snarest skulde overrækkes Ministeren af Dagmar Nielsen, Martine Bjørneboe og evt. Formanden.
Formanden mente, man desuden, naar Lovforslaget var kommet frem, skulde bede om Foretræde for Rigsdagsudvalget.
Videnskabelig Husholdningsuddannelse.
Hulda Pedersen: Vi vedtog paa Fællesmødet i Sommer at arbejde videre for Oprettelsen af en videnskabelig Husholdningsuddannelse i Forbindelse med et paatænkt Erhvervsfakultet ved Aarhus Universitet. Der er Udsigt til at der bliver nedsat et Udvalg til at forberede et saadant Erhvervsfakultet, men det hele afhænger af, om man kan faa Tilsagn om, at Staten vil betale den Undervisning, der nu er i Gang. Hidtil er baade Bygninger og Undervisning betalt udelukkende ved private Gaver fra hele Landet, og Midlerne til det paatænkte Erhvervsfakultet maa skaffes paa samme Maade, til det kommer i Gang.
Vi har i Sommerferien holdt et Par Møder i D.K.s Udvalg og har nu indbudt til et større Møde i Aarhus 26. September for at drøfte Sagen med de husholdningsinteresserede Foreninger, Husholdningsseminarierne m.fl. Ialt har vi indbudt 20 Repræsentanter.
Resultatet af dette Møde skulde gerne være, at man lidt mere faar klarlagt de Linier, man vil følge m.H.t. Optagelsesbestemmelser, Foruddannelse o.s.v. Der skulde saa nedsættes et Udvalg til at forhandle med Universitets-Samvirke om at faa et Antal Repræsentanter med i det paatænkte Udvalg ang. Erhvervsfakultetet.
Det er jo kun D.K.s gamle Tanke ført videre, og vi ved jo godt der er mange Vanskeligheder at overvinde, og at vi selv maa skaffe Midlerne tilveje, men jeg tror, at det vil være af Interesse for mange. Jeg vil meget gerne høre, om Distriktsformændene tror, vi har Mulighed for at skaffe Pengene.
Formanden: Jeg har faaet Brev fra Frk. Grymer, Vordingborg, der udtalte sin Tvivl om, at Husholdningsskolerne kunde være tjent med dette, men jeg har forstaaet, at det, vi arbejder for, er en højere, særlig videnskabelig Uddannelse, som ikke berører Husholdningsskolerne.
Hulda Pedersen: Det skal naturligvis være en højere Uddannelse. Vi har netop drøftet Optagelsesbetingelserne, ved Handelsafdelingen vil man vist nok kræve en 2aarig Faguddannelse, og jeg kunde tænke mig, at man ogsaa kunde kræve det ved Husholdningsfakultetet.
Det er umuligt m.H.T. det økonomiske at nævne et bestemt Tal.
Jeg kunde tænke mig, at vi ligesom ved Indsamlingen til Kvinderegensen dannede Indsamlingskomiteer i Byerne, solgte Mærker, lavede Basarer o.s.v.
Marie Egebjerg: Jeg er forfærdelig glad for, at vi har taget dette Arbejde op. M.H.t. det økonomiske tror jeg ikke, det vil være saa vanskeligt, vi maa kunne skabe Interesse og Sympati for en Sag som denne.
Ingrid Larsen:Jeg synes, vi skylder Hulda Pedersen en stor Tak, fordi hun har gjort det muligt for D.K. at komme til at staa i Spidsen for dette Arbejde. Jeg tror heller ikke, det vil være umuligt for os at skaffe Midlerne. Et Mærke at sælge er udmærket, og Basarer - blot man sørger for at gøre dem lidt tiltrækkende - kan ogsaa give godt Udbytte.
Andrea Hedegaard: Jeg tror ogsaa, det vil være muligt for os.
Esther Carstensen: Det vilde sikkert hjælpe, hvis der kunde findes en Form for Bidragene, der kunde vække Lokalstoltheden, maaske blot Byernes Navne blev opført et Sted el. lign.
Inger Hempel: Jeg synes, Forstanderinde Marie Christensen og Formanden for Husassistenternes Forbund bør have en Indbydelse til Mødet, det vil betyde meget, om de ogsaa interesserer sig for Sagen. Desuden Kaja Rude.
Martine Bjørneboe: Jeg savnede Karen Hessels Navn, jeg tror, hun fungerer indtil videre, der er endnu ingen ny Tilsynsførende valgt.
Hulda Pedersen: Det er sikkert rigtigt, at Marie Christensen skal have Indbydelse; det har vi glemt. Vi skal overveje at sende Indbydelse til de Foreslaaede.
Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv.
Thora Pedersen meddelte, at der indenfor Aalborg Skolevæsen var en Del Avancementspladser ledige; 1 Overlærerembede, 5 Embeder som Viceinspektører foruden 8 andre. Indstillingen var foretaget saaledes, at kun 2 Kvinder havde Mulighed for at blive ansat, skønt der var 14 Embeder. Lærerinderne var meget brøstholdne og havde forsøgt en Henvendelse til Byraadet; men der var ikke meget Haab om, at det vilde blive forandret.
Børneforsorg.
Marie Hjelmer: I Anledning af, at der er bebudet et nyt Lovforslag om de udenfor Ægteskab fødte Børns Retsstilling, har Børneudvalget holdt Møde. D.K.N. har 3 Repræsentanter i dette Udvalg: Fru Wright, Frk. Fiehn og Frk. Parkov, og vi var overordentlig glade, fordi de var kommet til Stede, da de viste sig at være dybt interesserede og forstaaende og meget kyndige. Bl. andre har Ungdomsafdelingen i København gjort opmærksom paa det bebudede Lovforslag og været ivrig for, at vi skulde skynde os at fremkomme med Forslag. Jeg tror, Lovforslaget for længst er færdigt, og det vil være naturligt at se det først og saa tage Standpunkt dertil. Et saadant Lovforslag vil jo ikke blive gjort færdig i en Fart i Rigsdagen, der vil blive Tid nok for os til at fremsætte vore Forslag, tale med Udvalget og faa Ændringer indført.
De 2 Spørgsmaal, det især vil komme til at dreje sig om, er det udenfor Ægteskab fødte Barns Ret til Faderens Navn og Arv efter Faderen. I Norge har de siden 1915-16 haft en Lov herom. Vi har derfor vedtaget i Udvalget at fremskaffe den norske Lov samt bede Formanden for N.K.N. (Norske Kvinders Nationalraad) Betzy Kjelsberg meddele os, hvorledes de ser paa Loven, og hvorledes den har virket i de Aar, den har været gældende. Vi vil da igen gennemdrøfte Sagen og kender maaske ogsaa til den Tid Ministeriets Forslag.
Vi har endvidere talt om, at det kunde være gavnligt, om vi i Forbindelse med Formandsmødet afholdt et stort offentligt Møde om Børns Retsstilling.
Udvalget er enig om en vis Passus i et evt. Forslag fra vor Side. Det gælder Moderens Ret til at forhindre, at Faderen i Tilfælde af hendes Død faar Forældremyndigheden over Barnet imod hendes Ønske. Vi mener, hun bør have Ret til at beskikke en Værge for Barnet, idet vi ser det urimelige i, at en Fader, som Moderen maaske nærer Afsky og Foragt for, og som aldrig har brudt sig om Barnet, skal have Ret til ved hendes Død at kræve det udleveret.
D.K. har ved tidligere Lejligheder udtalt sig for, at Barnet skal have Ret til Faderens Navn, samt at Alimentationsbidraget bør fastsættes under Hensyn til saavel Faderens som Moderens Levevilkaar, men Arveretten har D.K. saavidt vides, aldrig udtalt sig om.
Inger Hempel: Jeg vil antage, at det nye Forslag vil blive saaledes, at det udenfor Ægteskab fødte Barn paa en vis Maade bliver sidestillet med fraskilte Kvinders Børn. - Rejser man det Spørgsmaal om Moderens Ret til at beskikke en Værge, maa man tage det i Forbindelse med fraskilte Kvinders, thi her gør det samme sig gældende, at de heller ikke, selv om de har faaet tilkendt Barnet, kan hindre, at det kommer tilbage til Faderen, saafremt de dør.
Hulda Pedersen: Der maa være noget om, at Barnet skal have Ret til enten Faderens eller Moderens Navn, det maa ikke være tvungent, at det skal være Faderens. Men der er Tilfælde, hvor et saadant Barn føler sig nærmere knyttet til Faderen.
Emilie Buchwald: I Tyskland har Børn udenfor Ægteskab en vis betinget Arveret efter Faderen. Med Hensyn til fraskiltes Ret til at beskikke Værge for det dem tilkendte Barn i Tilfælde af Død bliver der Tale om baade Mand og Kvinde; det kan være af lige saa stor Betydning for Faderen hvis han har Barnet. - Der tages meget Hensyn til Moderens Ønsker om Barnets Fremtid. Har hun før sin Død udtalt sig bestemt imod, at Faderen faar Myndigheden, er der flere Eksempler paa, at det er blevet nægtet ham og der i stedet er blevet beskikket en Værge.
Marie Hjelmer: Jeg henstiller til Fællesstyrelsens Medlemmer, at de er opmærksomme paa dette Spørgsmaal, tænker det igennem og studerer Lovforslaget, naar det kommer frem, saa de kan tage Standpunkt til det.
Fællesstyrelsen var enig om, at det var ønskeligt at faa afholdt et stort offentligt Møde om dette Spørgsmaal i Forbindelse med Formandsmødet.
Marie Illum gjorde imidlertid opmærksom paa, at Formændene de sidste Aar ikke var mødt om Aftenen, saa man havde talt om ikke mere at planlægge noget Aftenmøde.
Da Søndag Aften i det hele taget var en daarlig Aften at samle Publikum paa, drøftedes det at lægge Mødet om Eftermiddagen (hvad dog daarligt kunde lade sig gøre, naar det skulde holdes i Forbindelse med Nationalraadet). Lørdag eller Mandag Aften vilde maaske være bedre.
Karen Fogh ønskede overvejet, om Formandsmødet ikke kunde lægges en Hverdag.
Man besluttede at overveje Muligheden for at lægge Fællesstyrelsesmødet Søndag og Formandsmødet Mandag.
Det politiske Arbejde.
Dagmar Nielsen: Som Formand for Udvalget aflagde jeg jo Beretning paa Fællesmødet, og der er ikke sket noget siden udover, at jeg har faaet forskellige Forespørgsler om, hvorledes vi skal lægge Arbejdet i den kommende Tid. Det kunde jo være fristende, nu Valgene er overstaaet, foreløbig at lade det politiske Arbejde hvile. Men det maa vi ikke gøre. Jeg tror, der er meget Stemning for at gøre et Arbejde i Form af de smaa Diskussionskredse eller, om man vil, Studiekredse (hvad det
dog i Reglen ikke er), og man spørger nu, om man fortsat kan vente Støtte fra Fælleskassen.
Spørgsmaalet bliver altsaa: Paa hvad Maade skal vi arbejde videre, og hvilken økonomisk Basis kan vi skabe her?
Marie Hjelmer: Jeg vil begynde med en Meddelelse, som har glædet mig saa overordentlig meget: Fru Andrea Hedegaard har indvilget i at lade sig opstille som Folketingskandidat i Assens Kredsen. Fru Hedegaard har med sin Dygtighed, Saglighed, Veltalenhed, Fremtræden og kvindelige
Væsen alt, hvad der skal til, og jeg kan slet ikke sige, hvor taknemmelig jeg er over, at De denne Gang tog mod Opfordringen.
Vi maa jo absolut blive ved med det politiske Arbejde, og m.H.t. den økonomiske Basis derfor da maa Kredsene jo saa vidt muligt skaffe sig Midler selv, og vi har jo Frk. Nielsens Legat, der giver os op mod 500 Kr. om Aaret i Renter, og som jeg synes, vi skal anvende til at støtte Kredsene for ved gratis Foredragsholdere.
Det politiske Arbejde maa ikke gaa i Staa. D.K. maa puffe til de politiske Partiers Repræsentanter paa Stedet og faa dem til at gøre et Arbejde og faa sat Studiekredse i Gang. Indenfor min Kreds har vi flere Steder haft meget stort Held med os; der er et Sogn, hvor Kvinderne Maaned efter Maaned bliver ved at holde deres Møder, hvor de drøfter politiske og sociale Spørgsmaal, og Mændene er begyndt at blive misundelige. Jeg vil søge at faa mere i Gang af den Slags.
Esther Carstensen glædede sig ogsaa umaadelig over, at Fru Hedegaard havde ladet sig opstille.
Det var forfærdelig vigtigt allerede nu at tænke paa, hvem der skal være Kandidater, Kredsene maa i Tide begynde at finde disse frem.
Thora Drøhse udtrykte ogsaa sin Glæde og Tak over, at Fru Hedegaard havde haft Mod til at sige Ja, og meddelte, at man havde henvendt sig til hende og bedt hende finde en egnet Kvinde, som man da vilde opstille i Randers Amt i alle Opstillingskredse. Nu søgte hun.
Erna Kjeldskov holdt paa, at det Arbejde, D.K. skulde gøre for at vække Kvinderne, ikke skulde gøres i selve Kredsene, hvor Medlemmerne gennem Bladet og paa saa mange forskellige Maader fik Oplysning, man skulde ud de Steder, hvor der ingen D.K. Kredse var. Saaledes skulde en Kreds som f. Eks. Aarhus, naar den vilde have Hjælp til et Møde, ikke holde det i selve Aarhus, men tage ud i en Landsby i Omegnen og holde Mødet. - Man burde ved frivillige Bidrag søge at faa samlet et Fond og vælge en bestemt Dag, f. Eks. D.K.s Fødselsdag 24. Februar, hvor Pengene skulde indsendes, saaledes at Kredsene vidste, at man den Dag ventede at se Resultat af frivillige Bidrag.
Marie Illum gjorde opmærksom paa, at det politiske, men ikke partipolitiske Oplysningsarbejde i Januar Kvartal 1933 havde kostet D.K. l503.80 Kr., mens Jubilæumsfondens Renter kun beløb sig til 1350 Kr. aarlig og selv om de Foredragsholdere, der da rejste ud, gjorde et stort og godt Arbejde, naaede det dog ikke ud overalt, hvor det skulde. M.I. sluttede sig til den udtalte Tak til Fru Hedegaard.
Andrea Hedegaard: Det er ikke nemt at svare til alle de smukke Ord, som jeg takker for. Jeg har haft store Betænkeligheder, men havde ikke Mod til at tage Bebrejdelserne for at sige Nej een Gang til. Den Modtagelse jeg fik i Assens Kredsen opmuntrede mig meget, og især var jeg glad for, at Mændene udtalte, at det første, de nu maatte gøre, var at gaa hjem i deres Sognebestyrelser og faa Kvinder valgt ind der, saa de havde dem med i Agitationen. - M.H.t. selve det politiske Oplysningsarbejde kan jeg kun støtte det, der siges, at vi skal arbejde nu og arbejde stærkt. De smaa Møder har sin store Betydning, og jeg vil, nu jeg skal rundt i alle Sognene og tale, opfordre Kvinderne til at danne Studiekredse. Kan de ikke faa nogen til at tale, raader jeg dem til at gaa ud fra en Artikel, som de interesserer sig for, el. lign.
Marie Hjelmer anbefalede til saadanne smaa Møder at købe "Hvem skal vi stemme paa" (af Wiskinge)
Esther Carstensen: anbefalede at forsøge med smaa Møder rundt i Hjemmene holdt i Samtaleform; ved et Forsøg i 3. Distrikt havde det vist sig at vække Interesse.
Ogsaa Ida Holck holdt paa de smaa Møder. Jubilæumsfonden maatte ikke gaa til det politiske Oplysningsarbejde alene, der skulde ogsaa være Midler til anden Støtte.
Karen Fogh gjorde opmærksom paa, at man, efterhaanden som man fik Arbejdet lagt over i Partierne, som det jo var Maalet, ogsaa kunde regne med økonomisk Støtte fra disse.
Dagmar Nielsen foreslog at anvende Halvdelen af Dueholms Gave til Oplysningsarbejdet.
Marie Illum vilde foreslaa, at det anvendtes til Hjælp til Trykningen af D.K.s Historie, som vilde koste c. 6000 Kr.
Thora Pedersen og Thora Drøhse støttede Marie Illums Forslag.
Dagmar Nielsen: Vi maa ikke sammenblande de to Ting - det partipolitiske Arbejde og D.K.s almindelig oplysende Arbejde, som skal til for at faa det andet i Gang. Til dette sidste kan vi ikke faa Hjælp af Partierne, og vi er endnu ikke saa vidt, at det er overflødigt.
Marie Illum: Det kan ikke nytte med den Indstilling, der er kommet overalt, at al Hjælp skal komme udefra. Det gælder Kommuner, Stat, det altsammen: Pengene skal tages udefra. Det maa ikke blive Tilfældet i D.K.s Kredse ogsaa.
Dagmar Nielsen: Jubilæumsfonden har vi dog selv samlet.
Formanden: Jeg synes ikke, der er Grund til at diskutere dette Spørgsmaal mere. Der vil blive givet saa megen Støtte, som overhovedet er muligt. Det kan maaske synes, at Fru Illums Tøjler er meget stramme, men vi maa jo huske paa, at det er nødvendigt.
ad 6. Sommerlejren og Ungdomsafdelinger.
Formanden gav en ganske kort Beretning om Sommerlejren 1933, som var forløbet paa en udmærket Maade. Den eneste Kritik overfor Lejren var, at man maaske læssede lidt for meget paa de unge - ikke fordi disse paa nogen maade virkede uvillige eller trætte - men der var alligevel Grund til at overveje næste Aar at gøre det lidt friere. Regnskabet (som oplæstes) stod godt, idet man paa Grund af Københavns Nærhed havde sparet en Del Rejseudgifter.
Formanden syntes ikke, man skulde vende tilbage til Danebod hvert andet Aar, men tænkte paa Ollerup paa Fyn, hvor man endnu ikke havde været.
Saa er der det andet Spørgsmaal: Ungdomsafdelingerne og deres Organisation. Det mener jeg maa hovedsagelig ligge hos dem selv, men vi maa jo passe paa, at der er en Traad mellem os og de unge. Den Dag kommer vel - og maaske er den ikke fjern - da de unge danner deres egen Organisation her i Landet; vi har det jo indenfor de politiske Organisationer. Der har vi indenfor mit Parti Ungdomsorganisationens Formand som Medlem af Partiets Hovedstyrelse.
Andrea Hedegaard: Jeg synes ikke, vi skal drøfte det saa meget her, naar vi har et Udvalg, der arbejder med Sagen.
Hulda Pedersen: Vor Tanke er at holde et Udvalgsmøde om Sagen i Morgen og i Oktober at faa et Møde med Repræsentanter for de c. 15 Ungdomsafdelinger, der er; mindre end 3 Repræsentanter synes jeg ikke, vi kan have. Udvalget supplerer sig, saa vi er 5 her fra Fællesstyrelsen. Det kunde være rart allerede nu at faa nogle Direktiver: Aldersgrænse opad, om de unge skal have Bladet o.s.v. Jeg tror, det er en stor Fejl, at de ikke hidtil har faaet Bladet.
Ida Holck: Vi vil miste mange Medlemmer, hvis vi gør Medlemsbladet tvungent for de unge. Vi indleder vore Aftener med 6 Minutters Kvindesag i sammentrængt Form og har saa i Løbet af Aftenen et eller andet Emne, der vedkommer Kvindesagen som saadan: Kvindeerhverv, Kursus, Husholdning o.s.v. Vi læser en Artikel op af Bladet og drøfter den; paa den Maade faar de Bladet paa en lempelig Maade.
Thora Drøhse: De fleste af vore Unge kommer fra D.K. Hjem, hvor Bladet i Forvejen findes. De 3. Eks., vi faar fra Hovedkontoret, gaar paa Omgang - ligeledes afgiver en Del af de ældre deres Blad, naar de har læst det - og er det noget interessant, bliver det læst op. - Jeg synes det er forkert at give de unge et udelukkende sagligt Program, det kan let gøre dem kede af det.
M.H.t. at indkalde Repræsentanter for de unge synes jeg først, Udvalget skal udsende et Udkast, som de unge kan faa Lejlighed til at tage Stilling til og drøfte hjemme i Ungdomskredsene.
Harriet Daugaard: Jeg synes ikke, vi skal paatvinge dem Bladet, de skal synes, det er en stor Ære, at de maa faa det saa billigt.
Marie Illum: Ordningen med, at de unge kan faa Bladet til 1 Kr., er jo kun foreløbig; vi prøver, om det kan gaa, men ved ikke, hvor længe vi kan klare det.
Hulda Pedersen: Det, det først og fremmest kommer an paa er at finde en Lov, der kan blive Normen, Udgangspunkt for Arbejdet. Jeg vil gerne have nogle Udtalelser ang. Aldersgrænse opefter. Synes De, vi kan gaa over de 30 Aar.
Martine Bjørnboe: Vi maa ogsaa drøfte, om disse unge, der har deres egen Forening og Bestyrelse, skal have Ret til uden at betale noget Kontingent til Moderkredsen at kunne møde op ved Hovedforeningens Generalforsamling og stemme.
M.H.t. Aldersgrænse mener jeg, de unge skal være indmeldt inden 25 Aars Alderen, saa kan de godt, hvis de vil, blive staaende, til de er 30 Aar.
Ida Holck: Der er ikke megen Mening i, at de faar Stemmeret, før de er fuldvoksne; men ønsker de ved 25 Aars Alderen at gaa over i Hovedkredsen, maå vi tage mod dem.
Hulda Pedersen: Hos os i Aarhus har Ungdomskredsen ikke Stemmeret i Hovedkredsen, medmindre de betaler fuldt Kontingent til Hovedkredsen foruden. Vil de unge staa begge Steder, saa maa de ogsaa ofre noget for det!
Marie Hjelmer: Jeg forstaar, at D.K.K.U. har Stemmeret ved Hovedforeningens Generalforsamling, og det synes jeg er forkert, det giver et ganske falsk Billede. Vil man have de fulde Rettigheder, rnaa man betale Kontingent. -Det er rimeligt, de unge har Adgang til de ældres Møder, men der er noget, der støder mig ved, at de ældre skal have Adgang til de unges.
Esther Carstensen: Sætter man Aldersgrænsen til 30 Aar, synes jeg ogsaa de skal have Lov til at blive Medlemmer indtil 30. Jeg synes, det er rimeligt, de glider over i Hovedkredsen, ved 30 Aars Alderen, men man kunde maaske godt have en Bestemmelse om, at de i de første Aar kan være Medlemmer indtil 35 Aar. - Jeg vil tro, det strider mod Tanken med Ungdomskredsene, at de ældre skal have Adgang til de unges Møder; de vil jo netop gerne være sig selv og øve sig i at diskutere;
Men det bør der intet sættes i Lovene om, det maa afgøres i hver enkelt Kreds.
Thora Drøhse: Jeg vil meget fraraade, at man sætter Aldersgrænsen højere end 30 Aar. De unge skal have Adgang til Hovedkredsens Møder, men uden Stemmeret, det er den eneste rigtige Form, de kunde jo ellers komme til at dominere ganske forfærdeligt. Vi ældre har lidt Erfaring, som de unge savner.
Inger Hempel: Hvis de unge er interesserede og vil bevare deres Stemmeret i Hovedkredsen, vil det altsaa sige, at de først skal betale Kontingent i Ungdomskredsen og derpaa i Hovedkredsen, det er meget at paalægge de unge, der ikke har mange Penge mellem Hænder. Jeg synes, der maa være visse Overgangsbestemmelser, saaledes at de, hvis de har Lyst til at staa i Ungdomskredsen samtidig med at være almindelige Medlemmer, i hvert Fald ikke kommer til at betale mere ialt end det fulde Kontingent til Hovedkredsen.
Ida Holck: Kontingentet vil ikke blive saa meget større, da de jo ikke behøver Bladet begge Steder.
Hulda Pedersen: Vil man staa i en Forening, maa man ogsaa være med til at betale dens Udgifter, og som Fru Holck gjorde opmærksom paa, kan de unge, naar de faar Bladet gennem Ungdomskredsen, staa i Hovedkredsen som "rødt" Medlem, saa bliver Kontingentet ikke saa meget højere. - Arbejdet er endnu saa nyt, og vi har mange interesserede netop lige over 30 Aar, som maaske ikke kan undværes i Arbejdet, saa jeg vil tro, en Overgangsbestemmelse vil være god.
Dagmar Nielsen: Jeg vil gerne udtrykke min Glæde over, at der synes at være Enstemmighed om, at Ungdomskredse ikke skal have fuld Medlemsret i Hovedkredsene. I København har de unge tiltvunget sig en saadan Stilling; det er galt, det kan der ikke være Tvivl om. De unge, der kommer ind, kender ikke noget til Kvindesagen eller dens Historie, de tror, Verden begynder med dem, og ved ikke, hvad der er sket forud. Det er en stor Fejl, at de har faaet Stemmeret, og hvis der er Enstemmighed herom, kan det maaske redresseres.
Inger Hempel: Fra de unge i København blev det lige fra Begyndelsen meget stærkt paapeget, at de maatte bevare deres Stemmeret, det betyder overordentlig meget for dem. Jeg synes ogsaa, det vilde være rart paa Generalforsamlinger at have unge til at udtale sig; hvorfor skulde de unge i Alderen mellem 20-30 Aar ikke kunne stemme, de maa dog regnes for voksne. Jeg kan se, det er lidt vanskeligt, naar de ikke betaler til Hovedkredsen; men de unge i København over 25 Aar betaler samme Kontingent som Hovedkredsen, og deraf faar denne 2 Kr. Naar de kunde tiltvinge sig Medlemsret, skyldes det, at de hele Tiden havde staaet som Medlemmer og betingede sig, at de kunde blive ved dermed, selv om de tog et Ungdomsarbejde op.
Martine Bjørneboe: I København er 30-40 unge gaaet ind i Ungdomskredsen fra Hovedkredsen, og det er ikke de ringeste, det er de allerivrigste, men de vil bevare deres Medlemsret i Hovedkredsen, og det er det, jeg ikke synes, de kan, naar de ikke betaler Kontingent til denne. Jeg kan støtte Frk. Hulda Pedersens Forslag om Overgangsbestemmelser, der i de første Aar tillader Medlemmer i Ungdomskredsene indtil 35 Aar.
Andrea Hedegaard: Kunde man ikke tænke sig saadan noget som, at Ungdomskredsene kunde vælge Repræsentanter, f. Eks. 1 for hver 25 Medl. til Hovedkredsenes Generalforsamling.
Anna Koch Schiøler: Jeg støtter Forslaget om Overgangsbestemmelsen.
Hulda Pedersen: Jeg er forfærdelig glad over, at vi har faaet denne Drøftelse. Efter Fru Hempels Oplysninger forstaar jeg bedre den københavnske Ungdomsafdelings Forhold; men det er helt anderledes end Ude i Landet; der har de unge aldrig haft den mindste Indflydelse. Udvalget maa nu holde Møde og komme med et Udkast til næste Fællesstyrelsesmøde.
ad 7. D.K.s Historie.
Marie Illum omdelte Tilbud paa Trykning af Historien og redegjorde for dette. Der var 3 muligheder. 1) at D.K. betaler Fremstillingen og bestemmer Prisen. Forlaget afregner med D.K. for Ekspl. solgt gennem Boghandlen med 40 % og afholder de med Distributionen forbundne Udgifter.
2) Forlaget bekoster Fremstillingen (hvad det dog var noget betænkelig ved) og bestemmer Bogladeprisen, og naar dets Udgifter er dækket, afregnes af eventuelt Overskud med Halvdelen til D.K. og Halvdelen til Forlaget 3) D.K. sørger selv for Fremstillingen og giver Forlaget Bøgerne i Kommission. Der afregnes med 50 % til Forlaget.
Marie Illum vilde mene, det mest fordelagtige var at lade Forlaget fremstille Bogen og selv sælge saa mange Eksemplarer som muligt for derpaa at give Forlaget Resten i Kommission. Derved opnaaede man selv at kunne bestemme Prisen, som nødig maatte ligge over 2-3 Kr. for 1ste og ca. 2 Kr. for 2den Del. Man tænkte sig at trykke 1000 af første, 2000 af anden Del. - Man havde ansøgt Zeuthens Legat om Hjælp til Fremstillingen og havde Grund til at haabe paa Støtte derfra, da Overretssagfører Zeuthen i sin Tid havde interesseret sig varmt for D.K.
Marie Hjelmer bad om Fru Koch Schiølers bestemte Tilsagn om at fortsætte Historien.
Anna Koch Schiøler gav Løfte herom, men kunde først begynde efter Nytaar.
ad 8. Bladets Forside.
Anna Koch Schiøler ønskede en Afgørelse paa Spørgsmaalet om ny Forside og mente, man uden videre Diskussion maatte kunne bestemme sig for det Forslag, der havde vundet størst Anerkendelse paa forrige Møde.
Paa Forespørgsel oplystes, at det gennem Thora Pedersen indleverede Tilbud om Annoncetegning havde vist sig altfor løst, og vor nuværende Annonceforpagter havde for Tiden ingen Interesse i at faa Forsiden til Annoncer. - Der foretoges Afstemning om den nye Forside, og den vedtoges med 9 Stemmer mod 2.
ad 9. D.K.s Sangbog.
Udvalget havde endnu ikke kunnet samles til Møde og var ikke konstitueret, men Marie Illum havde indkaldt Forslag til Sange fra Kredsene inden 1. September; kun ganske faa havde svaret.
Da der fremkom Protest mod denne Frist, idet Kredsene ikke holdt Møde i Sommertiden, vedtoges det at sætte Notits i Bladet om, at Forslag kunde indsendes inden 1. November.
ad 10. Eventuelt.
Marie Illum bad om Bemyndigelse til at opsige Bogtrykkeren, da man havde faaet adskillige betydelig billigere Tilbud, hvoraf især et fra Aarhus lod til at være godt. - Fællesstyrelsen gav Bemyndigelse hertil.
Martine Bjørneboe havde tænkt en Del over, hvad der kunde gøres for at sætte Liv i og hjælpe Kredsene, og foreslog, at de efter hvert Fællesstyrelsesmøde skulde have en Meddelelse, hvor der stod alt, hvad der var foregaaet i sidste Kvartal.
Anna Koch Schiøler mente, at hvis Kredsene vilde, kunde de følge Arbejdet gennem "Kvinden og Samfundet".
Andrea Hedegaard gjorde opmærksom paa, at Protokollen nu gik ud til alle Kredsene.
Esther Carstensen spurgte, om Tanken om en Rejsesekretær var opgivet. Paa Sjælland havde der ikke vist sig Interesse derfor.
Paa Forespørgsel meddelte Formanden, at hun havde været i Ministeriet med Andragendet om at faa Kvinder med i Udvalget ang. et 8. Skoleaar. Ministeren havde været bortrejst, men hun havde talt med Departementchef Barfod, som havde paataget sig at forelægge Sagen.
Man havde intet Svar faaet, og der var ingen Kvinde blevet valgt ind.
Charlotte Olsen bragte Hilsen fra Frederikshavn, at man haabede, Fællesmødet blev lagt der til Sommer, og bad om at faa Foredragsforslagene i Bladet noget tidligere samt efterlyste Fru Fløes Piece (som var Paa Vej til Trykkeriet) og frembar flere andre Ønsker fra 1. Distrikt.
Man drøftede at lade trykke et nyt Agitationsskrift i Lighed med de smaa gule Hefter, som nu var forældede.
Thora Drøhse meddelte, at der var Haab om en ny Kreds; man havde bedt hende komme derud og tale.
Til Slut konstituerede Udvalgene sig.
Mødet hævet Kl. c. 17½
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.
Tilføjelse til Fællesstyrelsens Protokol fra 17/9-1933.
Charlotte Olsen stillede fra 1. Distrikt Forslag om at udnævne Ingeborg Tolderlund, Thisted, til Æresmedlem af Fællesstyrelsen nu ved hendes Guldbryllup.
Fællesstyrelsen drøftede dette, men fandt, det kun tilkom Fællesmødet at foretage den Slags Udnævnelser, ligesom flere fandt det uberettiget særlig at udnævne Ingeborg Tolderlund dertil da der da var andre, der var lige saa værdige.
Ved Afstemning vedtoges det ikke at udnævne Fru Tolderlund til æresmedlem med 7 Stemmer mod 2 (Charlotte Olsen og Dagmar Nielsen)
Af Hensyn til Fru Tolderlund, som vilde faa Protokollen tilsendt, vedtoges det at udelade al Diskussion om dette Spørgsmaal i den udsendte Protokol.
Fællesstyrelsen holdt Møde Søndag den 17. September 1933 Kl. 9½ i K.F.U.K., St. Kannikestræde 19.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Martine Bjømeboe,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Harriet Daugaard,- Thora Drøhse, Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Andrea Hedegaard,- Inger Hempel,- Ida Holck,- Agnes Holm,- Marie Illum,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Magda Andersen,- Dida Dederding,- Lisbet Hindsgaul,- Hedevig Matthiesen.
Dagsorden:
1) Fællesstyrelsen konstituerer sig.
2) Udvalgene nedsættes (Forslag fra Marie Illum om Indskrænkning af Udvalgne)
3) Meddelelser
4) Udvalgsberetninger
5) Det politiske Arbejde
6) Sommerlejren og Ungdomsafdelinger
7) D.K.s Historie
8) Bladets Forside
9) D.K.s Sangbog
10) Eventuelt.
Formanden aabnede Mødet og ønskede Fællesstyrelsens Medlemmer - især de to nye Medlemmer, der var kommet til Stede, Harriet Daugaard og Agnes Holm, Velkommen.
ad l. Fællesstyrelsen konstituerer sig.
Til Formand genvalgtes Marie Hjelmer enstemmigt (17 Stemmer)
Til Næstformand foresloges Dagmar Nielsen og Esther Carstensen. Ved skriftlig Afstemning valgtes Esther Carstensen med 9 Stemmer.
Til Kasserer genvalgtes Marie Illum.
Til Gennemsyn af Fællesstyrelsesmødernes Protokoller:
Formanden Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.
ad 2. Udvalgene.
Til Dirigenter valgtes Hulda Pedersen og Emilie Buchwald.
Marie Illum gennemgik Udvalgslisten, og man drøftede, hvilke Udvalg der kunde udgaa. Resultatet af Drøftelsen blev at Udv. ang. Dobbeltmoralens Afskaffelse ophævedes (ved Afstemning), da man i Tilfælde af, at der blev Mulighed for at gøre en Indsats i denne Sag, til den Tid kunde nedsætte et Udvalg.
Udv. ang. Arbejdet for Valglovene ophævedes med samme Motivering.
Udv. ang. Bladets Trykning og Indkøb af Papir ophævedes.
Tilsynsudv. med D.K.s raadgivende Kontor ophævedes, da det var unødvendigt, saalænge Fru Bjørneboe var Leder. (Dagmar Nielsen protesterede paa Københavns Kredsens vegne mod Ophævelsen)
Udv. ang. Særlovgivning for Kvinder ophævedes, da dette Spørgsmaal kunde komme ind under Udvalg 4: Samme Arbejdsvilkaar og Uddannelse; paa grund af dets Vigtighed vedtoges det at sætte det som særligt Punkt c.
Ang. Presseudvalget som Anna Koch Schiøler mente fungerede for svagt, foresloges at lægge Arbejdet hermed i Hænderne paa en enkelt Person i Forbindelse med Hovedkontoret.
Det vedtoges dog at lade Udvalget staa.
Ang. Kursusudvalget hævdede Thora Pedersen, at der ikke var Grund til at lade det staa, nu Tilskudene var bortfaldet.
Det bibeholdtes dog, da man gerne vilde have et Sted at samle Kursusregnskaber og -oplysninger, der endnu kom ind.
Hulda Pedersen foreslog at indskrænke Antallet af Medlemmer i de enkelte Udvalg og saa vidt muligt have 3 Mands Udvalg.
Formanden var imod for smaa Udvalg og holdt paa, at der i Almindelighed burde være 5 Medlemmer, uden at det naturligvis skulde være obligatorisk for alle Udvalg.
Man drøftede paany, om alle Suppleanter til Fællesstyrelsen skulde kunne vælges ind i Udvalgene.
Andrea Hedegaard gjorde opmærksom paa, at dette var vedtaget for 2 Aar siden. Det maatte være ens for alle Suppleanter.
Marie Illum mente, det var for dyrt for Fælleskassen, naar Suppleanterne udefra skulde indkaldes til Udvalgsmøderne.
Thora Drøhse holdt paa, at Distriktets Suppleant ogsaa skulde kunne møde i Udvalgene i St.f. Distriktsformanden, naar denne var forhindret. Andrea Hedegaard forstod godt Kassererens Betænkeligheder m.H.t. Udgifterne og mente heller ikke, Suppleanterne absolut skulde indvælges; der maatte blot ikke vedtages noget, der stillede Suppleanterne forskelligt.
Formanden syntes ikke, man nu kunde annullere, hvad man havde vedtaget for 2 Aar siden om, at alle Suppleanter kunde indvælges. Med Hensyn til at have Suppleanter for Udvalgsmedlemmerne var dette ugennemførligt.
Det fastsloges endnu en Gang, at alle Suppleanter til Fællesstyrelsen kunde indvælges i Udvalgene, men at Udvalgsmedlemmerne var personlig valgt og ikke kunde sende Stedfortrædere.
Man gik derefter over til at vælge Udvalgene. Se herom Listen Side
Det diskuteredes at lade Kursusudvalget bestaa af 1 Medlem, ved Afstemning fastholdtes dog 3.
Charlotte Olsen meddelte, at hendes Distrikt havde fordret at blive repræsenteret i Legatudvalget, hvor det tidligere havde haft Repræsentation ved Ingeborg Tolderlund og Hedevig Sonne Hald.
Andrea Hedegaard ønskede at udtræde af Udvalget, da hun ikke vilde kunne komme til Møderne, men hun kendte Arbejdet indenfor Udvalget saa godt, at hun var ganske tryg, selv om Fyn ingen Repræsentant havde der.
Karen Fogh fandt, at da der jo ikke kunde være Repræsentant for hvert Distrikt, havde 1. Distrikt ingen særlig Berettigelse til at fordre en.
Ved Afstemning vedtoges med 13 Stemmer for (1 imod) at fastholde Medlemstallet 9.
Faa Grund af Anna Koch Schiølers Kritik af Presseudvalget fordrede Dagmar Nielsen skriftlig Afstemning og valgtes enstemmigt med 16 Stemmer.
Hulda Pedersen mente, at Udv. ang. Agitation bl. Ungdommen maaske burde bestaa af 5 Medlemmer, desuden vilde det være nødvendigt at supplere det med nogle unge, nu naar der skulde laves Forslag til Love.
Andrea Hedegaard havde af sit Distrikt faaet paalagt at bede om at faa Ungdomsarbejdet ind under nogenlunde faste Rammer, saa at det blev ledet paa en Maade, som D.K. kunde lægge Navn til.
Det vedtoges ved Afstemning, at Udvalget skulde vedblive at bestaa af 3 Medlemmer med Ret til at supplere sig.
ad 3. Formandens Meddelelser.
Der var kommet en hel Del Skrivelser fra I.W.S.A., som kunde tages til Efterretning, bl.a. en Meddelelse om, at Alliancen havde oprettet Bureau i Geneve og haabede at se nogle Damer paa Besøg dernede,- en Anmodning til D.K. om at finde kvalificerede Kvinder til Folkeforbundets Kommissioner, hvilket kunde blive vanskeligt, da vedkommende jo skulde være Eksperter og desuden beherske et af Hovedsprogene dernede,- desuden en Forespørgsel om, hvorvidt vi her i Landet har foretaget noget for at hjælpe Børn, der lider under Forældrenes Arbejdsløshed,- en Forespørgsel, om man har nogen Hjælpekomité til at tage sig af tyske Flygtninge,- og endelig en Anmodning om at aftage nogle smaa Piecer: ”Alliancens Historie" og "Kvindevalgrettens nuværende Stilling", som I.W.S.A.s Hovedkontor gerne vil have afsat.
Paa Forslag af Erna Kjeldskov vedtoges det at lade de internationale Skrivelser cirkulere bl. Fællesstyrelsens Medlemmer, saa at de kunde faa Lejlighed til.at sætte sig ind deri og komme det internationale Arbejde lidt nærmere.
Inger Hempel paatog sig at skrive en ganske kort Redegørelse om, hvad der her i Landet gjordes for tyske Flygtninge.
Dansk Kvindesamfund havde haft den glædelige Oplevelse, at der i Sommer var kommet en Mand op paa Hovedkontoret og havde overrakt Kontorassistenten en Check paa 2000 Kr. -. Det viste sig, at hans Søster Ingeborg Dueholm, Ribe, havde været et trofast D.K.-Medlem. Hun var død uden at efterlade sig Testamente, og hendes Broder, der havde arvet hende, men ikke trængte særlig til Pengene, vilde nu til Minde om hende forære D.K. 2000 Kr. Formanden havde skrevet og takket ham for den smukke Tanke.
Paa Martine Bjørneboes Forslag vedtoges det at sende ham en Tak specielt fra Fællesstyrelsen samt spørge, om han havde noget imod, at hans Navn kom frem offentlig. - Man vilde da sende en lille Meddelelse til Bladene.
Formanden havde faaet Brev fra Socialminister Steincke med vedlagt Cirkulære ang. Kvinders Ansættelse som Hjælpetropper i sociale Udvalg. Ministeren skrev, at han sendte det, fordi det sikkert vilde være af Interesse for D.K. Cirkulæret var aftrykt i Sogneraadstidende Nr. 9.
Der var kommet et Takkebrev for Legat fra Edna Hansen, Vejle, Dagmar Nielsen meddelte, at der ligeledes var kommet Takkebrev fra Lærerinde Frk. Dorph, der havde faaet et ualmindeligt stort Udbytte ud af sin Studierejse.
Formanden oplæste det ved sidste Fællesstyrelsesmøde efterlyste Svar fra Fru Gyrithe Lemche ang. Fortsættelsen af D.K.’s Historie.
Endelig havde Formanden faaet en lang Skrivelse fra en Lærerkone, Fru Rigmor Vivild, Kerte, Fyn. Denne kritiserede Legatuddelingen paa Grund af, at hendes Datter ikke var kommet i Betragtning, og havde i flere Maaneder bombarderet Formanden og Redaktøren med Skrivelser og Trusler. Hun var aabenbart Kværulant.
ad 4. Udvalgsberetninger.
Skoleudvalget.
Thora Pedersen: Udvalget ang. Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen holdt Møde i Gaar i Anledning af, at Undervisningsministeren paa et Møde i Sommer udtalte, at han vilde komme med et Lovforslag om Landsbyskolens Reform.
Vi blev jo sidste Gang, vi drøftede Spørgsmaalet enige om, at D.K. skulde optage et Arbejde derfor, og jeg mente da, vi ved denne Lejlighed maaske kunde komme med en Henvendelse til Ministeren om D.K.s Syn paa denne Sag.
Vi blev i Gaar paa Mødet enige om en Henvendelse (Denne oplæstes se Kv. og Sf. Nr. 16-1933). Jeg har i denne givet en lille historisk Redegørelse, idet jeg syntes, det var rimeligt at pege paa, hvorledes D.K gennem Aarene har interesseret sig for Skolen, og at det er D.K., der har rejst Skolekøkkensagen her i Landet. Mange af de Krav, vi her fremfører, er jo Ønsker, D.K. har udtalt gennem Aarene, saa der kan næppe være noget galt i at indsende Henvendelsen, og jeg foreslaar, at den overrækkes snarest muligt. Der er ingen Kommission, der beskæftiger sig med Spørgsmaalet, men jeg ved, Ministeriet arbejder dermed.
Hulda Pedersen: Vilde vor Henvendelse mon ikke faa større Virkning, hvis vi slog lidt stærkere paa det væsentlige og lod F.Eks. Sløjd ligge, maaske svækker man lidt med at komme med alle de Ting samtidig, det er saa uoverkommeligt?
Thora Pedersen: Jeg synes ikke, D.K. kan lade være at nævne Sløjd, Pigerne maa ikke være udelukket fra det. Undervisningsministeren arbejder netop paa at faa de praktiske Fag ind, derfor synes jeg ogsaa, vi skal udtale os derom. Naar det drejer sig om en samlet Reform for Folkeskolen, skal vi ogsaa udtale os om det hele.
Andrea Hedegaard: Jeg kunde desværre ikke være med til Udvalgsmødet, men vil slutte mig til denne Henvendelse.
Marie Hjelmer: Jer er glad over, at ens Undervisning for Piger og Drenge er fremhævet i Henvendelsen, og jeg synes, vi skylder Thora Pedersen megen Tak for hendes Arbejde.
Man enedes om, at Henvendelsen snarest skulde overrækkes Ministeren af Dagmar Nielsen, Martine Bjørneboe og evt. Formanden.
Formanden mente, man desuden, naar Lovforslaget var kommet frem, skulde bede om Foretræde for Rigsdagsudvalget.
Videnskabelig Husholdningsuddannelse.
Hulda Pedersen: Vi vedtog paa Fællesmødet i Sommer at arbejde videre for Oprettelsen af en videnskabelig Husholdningsuddannelse i Forbindelse med et paatænkt Erhvervsfakultet ved Aarhus Universitet. Der er Udsigt til at der bliver nedsat et Udvalg til at forberede et saadant Erhvervsfakultet, men det hele afhænger af, om man kan faa Tilsagn om, at Staten vil betale den Undervisning, der nu er i Gang. Hidtil er baade Bygninger og Undervisning betalt udelukkende ved private Gaver fra hele Landet, og Midlerne til det paatænkte Erhvervsfakultet maa skaffes paa samme Maade, til det kommer i Gang.
Vi har i Sommerferien holdt et Par Møder i D.K.s Udvalg og har nu indbudt til et større Møde i Aarhus 26. September for at drøfte Sagen med de husholdningsinteresserede Foreninger, Husholdningsseminarierne m.fl. Ialt har vi indbudt 20 Repræsentanter.
Resultatet af dette Møde skulde gerne være, at man lidt mere faar klarlagt de Linier, man vil følge m.H.t. Optagelsesbestemmelser, Foruddannelse o.s.v. Der skulde saa nedsættes et Udvalg til at forhandle med Universitets-Samvirke om at faa et Antal Repræsentanter med i det paatænkte Udvalg ang. Erhvervsfakultetet.
Det er jo kun D.K.s gamle Tanke ført videre, og vi ved jo godt der er mange Vanskeligheder at overvinde, og at vi selv maa skaffe Midlerne tilveje, men jeg tror, at det vil være af Interesse for mange. Jeg vil meget gerne høre, om Distriktsformændene tror, vi har Mulighed for at skaffe Pengene.
Formanden: Jeg har faaet Brev fra Frk. Grymer, Vordingborg, der udtalte sin Tvivl om, at Husholdningsskolerne kunde være tjent med dette, men jeg har forstaaet, at det, vi arbejder for, er en højere, særlig videnskabelig Uddannelse, som ikke berører Husholdningsskolerne.
Hulda Pedersen: Det skal naturligvis være en højere Uddannelse. Vi har netop drøftet Optagelsesbetingelserne, ved Handelsafdelingen vil man vist nok kræve en 2aarig Faguddannelse, og jeg kunde tænke mig, at man ogsaa kunde kræve det ved Husholdningsfakultetet.
Det er umuligt m.H.T. det økonomiske at nævne et bestemt Tal.
Jeg kunde tænke mig, at vi ligesom ved Indsamlingen til Kvinderegensen dannede Indsamlingskomiteer i Byerne, solgte Mærker, lavede Basarer o.s.v.
Marie Egebjerg: Jeg er forfærdelig glad for, at vi har taget dette Arbejde op. M.H.t. det økonomiske tror jeg ikke, det vil være saa vanskeligt, vi maa kunne skabe Interesse og Sympati for en Sag som denne.
Ingrid Larsen:Jeg synes, vi skylder Hulda Pedersen en stor Tak, fordi hun har gjort det muligt for D.K. at komme til at staa i Spidsen for dette Arbejde. Jeg tror heller ikke, det vil være umuligt for os at skaffe Midlerne. Et Mærke at sælge er udmærket, og Basarer - blot man sørger for at gøre dem lidt tiltrækkende - kan ogsaa give godt Udbytte.
Andrea Hedegaard: Jeg tror ogsaa, det vil være muligt for os.
Esther Carstensen: Det vilde sikkert hjælpe, hvis der kunde findes en Form for Bidragene, der kunde vække Lokalstoltheden, maaske blot Byernes Navne blev opført et Sted el. lign.
Inger Hempel: Jeg synes, Forstanderinde Marie Christensen og Formanden for Husassistenternes Forbund bør have en Indbydelse til Mødet, det vil betyde meget, om de ogsaa interesserer sig for Sagen. Desuden Kaja Rude.
Martine Bjørneboe: Jeg savnede Karen Hessels Navn, jeg tror, hun fungerer indtil videre, der er endnu ingen ny Tilsynsførende valgt.
Hulda Pedersen: Det er sikkert rigtigt, at Marie Christensen skal have Indbydelse; det har vi glemt. Vi skal overveje at sende Indbydelse til de Foreslaaede.
Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv.
Thora Pedersen meddelte, at der indenfor Aalborg Skolevæsen var en Del Avancementspladser ledige; 1 Overlærerembede, 5 Embeder som Viceinspektører foruden 8 andre. Indstillingen var foretaget saaledes, at kun 2 Kvinder havde Mulighed for at blive ansat, skønt der var 14 Embeder. Lærerinderne var meget brøstholdne og havde forsøgt en Henvendelse til Byraadet; men der var ikke meget Haab om, at det vilde blive forandret.
Børneforsorg.
Marie Hjelmer: I Anledning af, at der er bebudet et nyt Lovforslag om de udenfor Ægteskab fødte Børns Retsstilling, har Børneudvalget holdt Møde. D.K.N. har 3 Repræsentanter i dette Udvalg: Fru Wright, Frk. Fiehn og Frk. Parkov, og vi var overordentlig glade, fordi de var kommet til Stede, da de viste sig at være dybt interesserede og forstaaende og meget kyndige. Bl. andre har Ungdomsafdelingen i København gjort opmærksom paa det bebudede Lovforslag og været ivrig for, at vi skulde skynde os at fremkomme med Forslag. Jeg tror, Lovforslaget for længst er færdigt, og det vil være naturligt at se det først og saa tage Standpunkt dertil. Et saadant Lovforslag vil jo ikke blive gjort færdig i en Fart i Rigsdagen, der vil blive Tid nok for os til at fremsætte vore Forslag, tale med Udvalget og faa Ændringer indført.
De 2 Spørgsmaal, det især vil komme til at dreje sig om, er det udenfor Ægteskab fødte Barns Ret til Faderens Navn og Arv efter Faderen. I Norge har de siden 1915-16 haft en Lov herom. Vi har derfor vedtaget i Udvalget at fremskaffe den norske Lov samt bede Formanden for N.K.N. (Norske Kvinders Nationalraad) Betzy Kjelsberg meddele os, hvorledes de ser paa Loven, og hvorledes den har virket i de Aar, den har været gældende. Vi vil da igen gennemdrøfte Sagen og kender maaske ogsaa til den Tid Ministeriets Forslag.
Vi har endvidere talt om, at det kunde være gavnligt, om vi i Forbindelse med Formandsmødet afholdt et stort offentligt Møde om Børns Retsstilling.
Udvalget er enig om en vis Passus i et evt. Forslag fra vor Side. Det gælder Moderens Ret til at forhindre, at Faderen i Tilfælde af hendes Død faar Forældremyndigheden over Barnet imod hendes Ønske. Vi mener, hun bør have Ret til at beskikke en Værge for Barnet, idet vi ser det urimelige i, at en Fader, som Moderen maaske nærer Afsky og Foragt for, og som aldrig har brudt sig om Barnet, skal have Ret til ved hendes Død at kræve det udleveret.
D.K. har ved tidligere Lejligheder udtalt sig for, at Barnet skal have Ret til Faderens Navn, samt at Alimentationsbidraget bør fastsættes under Hensyn til saavel Faderens som Moderens Levevilkaar, men Arveretten har D.K. saavidt vides, aldrig udtalt sig om.
Inger Hempel: Jeg vil antage, at det nye Forslag vil blive saaledes, at det udenfor Ægteskab fødte Barn paa en vis Maade bliver sidestillet med fraskilte Kvinders Børn. - Rejser man det Spørgsmaal om Moderens Ret til at beskikke en Værge, maa man tage det i Forbindelse med fraskilte Kvinders, thi her gør det samme sig gældende, at de heller ikke, selv om de har faaet tilkendt Barnet, kan hindre, at det kommer tilbage til Faderen, saafremt de dør.
Hulda Pedersen: Der maa være noget om, at Barnet skal have Ret til enten Faderens eller Moderens Navn, det maa ikke være tvungent, at det skal være Faderens. Men der er Tilfælde, hvor et saadant Barn føler sig nærmere knyttet til Faderen.
Emilie Buchwald: I Tyskland har Børn udenfor Ægteskab en vis betinget Arveret efter Faderen. Med Hensyn til fraskiltes Ret til at beskikke Værge for det dem tilkendte Barn i Tilfælde af Død bliver der Tale om baade Mand og Kvinde; det kan være af lige saa stor Betydning for Faderen hvis han har Barnet. - Der tages meget Hensyn til Moderens Ønsker om Barnets Fremtid. Har hun før sin Død udtalt sig bestemt imod, at Faderen faar Myndigheden, er der flere Eksempler paa, at det er blevet nægtet ham og der i stedet er blevet beskikket en Værge.
Marie Hjelmer: Jeg henstiller til Fællesstyrelsens Medlemmer, at de er opmærksomme paa dette Spørgsmaal, tænker det igennem og studerer Lovforslaget, naar det kommer frem, saa de kan tage Standpunkt til det.
Fællesstyrelsen var enig om, at det var ønskeligt at faa afholdt et stort offentligt Møde om dette Spørgsmaal i Forbindelse med Formandsmødet.
Marie Illum gjorde imidlertid opmærksom paa, at Formændene de sidste Aar ikke var mødt om Aftenen, saa man havde talt om ikke mere at planlægge noget Aftenmøde.
Da Søndag Aften i det hele taget var en daarlig Aften at samle Publikum paa, drøftedes det at lægge Mødet om Eftermiddagen (hvad dog daarligt kunde lade sig gøre, naar det skulde holdes i Forbindelse med Nationalraadet). Lørdag eller Mandag Aften vilde maaske være bedre.
Karen Fogh ønskede overvejet, om Formandsmødet ikke kunde lægges en Hverdag.
Man besluttede at overveje Muligheden for at lægge Fællesstyrelsesmødet Søndag og Formandsmødet Mandag.
Det politiske Arbejde.
Dagmar Nielsen: Som Formand for Udvalget aflagde jeg jo Beretning paa Fællesmødet, og der er ikke sket noget siden udover, at jeg har faaet forskellige Forespørgsler om, hvorledes vi skal lægge Arbejdet i den kommende Tid. Det kunde jo være fristende, nu Valgene er overstaaet, foreløbig at lade det politiske Arbejde hvile. Men det maa vi ikke gøre. Jeg tror, der er meget Stemning for at gøre et Arbejde i Form af de smaa Diskussionskredse eller, om man vil, Studiekredse (hvad det
dog i Reglen ikke er), og man spørger nu, om man fortsat kan vente Støtte fra Fælleskassen.
Spørgsmaalet bliver altsaa: Paa hvad Maade skal vi arbejde videre, og hvilken økonomisk Basis kan vi skabe her?
Marie Hjelmer: Jeg vil begynde med en Meddelelse, som har glædet mig saa overordentlig meget: Fru Andrea Hedegaard har indvilget i at lade sig opstille som Folketingskandidat i Assens Kredsen. Fru Hedegaard har med sin Dygtighed, Saglighed, Veltalenhed, Fremtræden og kvindelige
Væsen alt, hvad der skal til, og jeg kan slet ikke sige, hvor taknemmelig jeg er over, at De denne Gang tog mod Opfordringen.
Vi maa jo absolut blive ved med det politiske Arbejde, og m.H.t. den økonomiske Basis derfor da maa Kredsene jo saa vidt muligt skaffe sig Midler selv, og vi har jo Frk. Nielsens Legat, der giver os op mod 500 Kr. om Aaret i Renter, og som jeg synes, vi skal anvende til at støtte Kredsene for ved gratis Foredragsholdere.
Det politiske Arbejde maa ikke gaa i Staa. D.K. maa puffe til de politiske Partiers Repræsentanter paa Stedet og faa dem til at gøre et Arbejde og faa sat Studiekredse i Gang. Indenfor min Kreds har vi flere Steder haft meget stort Held med os; der er et Sogn, hvor Kvinderne Maaned efter Maaned bliver ved at holde deres Møder, hvor de drøfter politiske og sociale Spørgsmaal, og Mændene er begyndt at blive misundelige. Jeg vil søge at faa mere i Gang af den Slags.
Esther Carstensen glædede sig ogsaa umaadelig over, at Fru Hedegaard havde ladet sig opstille.
Det var forfærdelig vigtigt allerede nu at tænke paa, hvem der skal være Kandidater, Kredsene maa i Tide begynde at finde disse frem.
Thora Drøhse udtrykte ogsaa sin Glæde og Tak over, at Fru Hedegaard havde haft Mod til at sige Ja, og meddelte, at man havde henvendt sig til hende og bedt hende finde en egnet Kvinde, som man da vilde opstille i Randers Amt i alle Opstillingskredse. Nu søgte hun.
Erna Kjeldskov holdt paa, at det Arbejde, D.K. skulde gøre for at vække Kvinderne, ikke skulde gøres i selve Kredsene, hvor Medlemmerne gennem Bladet og paa saa mange forskellige Maader fik Oplysning, man skulde ud de Steder, hvor der ingen D.K. Kredse var. Saaledes skulde en Kreds som f. Eks. Aarhus, naar den vilde have Hjælp til et Møde, ikke holde det i selve Aarhus, men tage ud i en Landsby i Omegnen og holde Mødet. - Man burde ved frivillige Bidrag søge at faa samlet et Fond og vælge en bestemt Dag, f. Eks. D.K.s Fødselsdag 24. Februar, hvor Pengene skulde indsendes, saaledes at Kredsene vidste, at man den Dag ventede at se Resultat af frivillige Bidrag.
Marie Illum gjorde opmærksom paa, at det politiske, men ikke partipolitiske Oplysningsarbejde i Januar Kvartal 1933 havde kostet D.K. l503.80 Kr., mens Jubilæumsfondens Renter kun beløb sig til 1350 Kr. aarlig og selv om de Foredragsholdere, der da rejste ud, gjorde et stort og godt Arbejde, naaede det dog ikke ud overalt, hvor det skulde. M.I. sluttede sig til den udtalte Tak til Fru Hedegaard.
Andrea Hedegaard: Det er ikke nemt at svare til alle de smukke Ord, som jeg takker for. Jeg har haft store Betænkeligheder, men havde ikke Mod til at tage Bebrejdelserne for at sige Nej een Gang til. Den Modtagelse jeg fik i Assens Kredsen opmuntrede mig meget, og især var jeg glad for, at Mændene udtalte, at det første, de nu maatte gøre, var at gaa hjem i deres Sognebestyrelser og faa Kvinder valgt ind der, saa de havde dem med i Agitationen. - M.H.t. selve det politiske Oplysningsarbejde kan jeg kun støtte det, der siges, at vi skal arbejde nu og arbejde stærkt. De smaa Møder har sin store Betydning, og jeg vil, nu jeg skal rundt i alle Sognene og tale, opfordre Kvinderne til at danne Studiekredse. Kan de ikke faa nogen til at tale, raader jeg dem til at gaa ud fra en Artikel, som de interesserer sig for, el. lign.
Marie Hjelmer anbefalede til saadanne smaa Møder at købe "Hvem skal vi stemme paa" (af Wiskinge)
Esther Carstensen: anbefalede at forsøge med smaa Møder rundt i Hjemmene holdt i Samtaleform; ved et Forsøg i 3. Distrikt havde det vist sig at vække Interesse.
Ogsaa Ida Holck holdt paa de smaa Møder. Jubilæumsfonden maatte ikke gaa til det politiske Oplysningsarbejde alene, der skulde ogsaa være Midler til anden Støtte.
Karen Fogh gjorde opmærksom paa, at man, efterhaanden som man fik Arbejdet lagt over i Partierne, som det jo var Maalet, ogsaa kunde regne med økonomisk Støtte fra disse.
Dagmar Nielsen foreslog at anvende Halvdelen af Dueholms Gave til Oplysningsarbejdet.
Marie Illum vilde foreslaa, at det anvendtes til Hjælp til Trykningen af D.K.s Historie, som vilde koste c. 6000 Kr.
Thora Pedersen og Thora Drøhse støttede Marie Illums Forslag.
Dagmar Nielsen: Vi maa ikke sammenblande de to Ting - det partipolitiske Arbejde og D.K.s almindelig oplysende Arbejde, som skal til for at faa det andet i Gang. Til dette sidste kan vi ikke faa Hjælp af Partierne, og vi er endnu ikke saa vidt, at det er overflødigt.
Marie Illum: Det kan ikke nytte med den Indstilling, der er kommet overalt, at al Hjælp skal komme udefra. Det gælder Kommuner, Stat, det altsammen: Pengene skal tages udefra. Det maa ikke blive Tilfældet i D.K.s Kredse ogsaa.
Dagmar Nielsen: Jubilæumsfonden har vi dog selv samlet.
Formanden: Jeg synes ikke, der er Grund til at diskutere dette Spørgsmaal mere. Der vil blive givet saa megen Støtte, som overhovedet er muligt. Det kan maaske synes, at Fru Illums Tøjler er meget stramme, men vi maa jo huske paa, at det er nødvendigt.
ad 6. Sommerlejren og Ungdomsafdelinger.
Formanden gav en ganske kort Beretning om Sommerlejren 1933, som var forløbet paa en udmærket Maade. Den eneste Kritik overfor Lejren var, at man maaske læssede lidt for meget paa de unge - ikke fordi disse paa nogen maade virkede uvillige eller trætte - men der var alligevel Grund til at overveje næste Aar at gøre det lidt friere. Regnskabet (som oplæstes) stod godt, idet man paa Grund af Københavns Nærhed havde sparet en Del Rejseudgifter.
Formanden syntes ikke, man skulde vende tilbage til Danebod hvert andet Aar, men tænkte paa Ollerup paa Fyn, hvor man endnu ikke havde været.
Saa er der det andet Spørgsmaal: Ungdomsafdelingerne og deres Organisation. Det mener jeg maa hovedsagelig ligge hos dem selv, men vi maa jo passe paa, at der er en Traad mellem os og de unge. Den Dag kommer vel - og maaske er den ikke fjern - da de unge danner deres egen Organisation her i Landet; vi har det jo indenfor de politiske Organisationer. Der har vi indenfor mit Parti Ungdomsorganisationens Formand som Medlem af Partiets Hovedstyrelse.
Andrea Hedegaard: Jeg synes ikke, vi skal drøfte det saa meget her, naar vi har et Udvalg, der arbejder med Sagen.
Hulda Pedersen: Vor Tanke er at holde et Udvalgsmøde om Sagen i Morgen og i Oktober at faa et Møde med Repræsentanter for de c. 15 Ungdomsafdelinger, der er; mindre end 3 Repræsentanter synes jeg ikke, vi kan have. Udvalget supplerer sig, saa vi er 5 her fra Fællesstyrelsen. Det kunde være rart allerede nu at faa nogle Direktiver: Aldersgrænse opad, om de unge skal have Bladet o.s.v. Jeg tror, det er en stor Fejl, at de ikke hidtil har faaet Bladet.
Ida Holck: Vi vil miste mange Medlemmer, hvis vi gør Medlemsbladet tvungent for de unge. Vi indleder vore Aftener med 6 Minutters Kvindesag i sammentrængt Form og har saa i Løbet af Aftenen et eller andet Emne, der vedkommer Kvindesagen som saadan: Kvindeerhverv, Kursus, Husholdning o.s.v. Vi læser en Artikel op af Bladet og drøfter den; paa den Maade faar de Bladet paa en lempelig Maade.
Thora Drøhse: De fleste af vore Unge kommer fra D.K. Hjem, hvor Bladet i Forvejen findes. De 3. Eks., vi faar fra Hovedkontoret, gaar paa Omgang - ligeledes afgiver en Del af de ældre deres Blad, naar de har læst det - og er det noget interessant, bliver det læst op. - Jeg synes det er forkert at give de unge et udelukkende sagligt Program, det kan let gøre dem kede af det.
M.H.t. at indkalde Repræsentanter for de unge synes jeg først, Udvalget skal udsende et Udkast, som de unge kan faa Lejlighed til at tage Stilling til og drøfte hjemme i Ungdomskredsene.
Harriet Daugaard: Jeg synes ikke, vi skal paatvinge dem Bladet, de skal synes, det er en stor Ære, at de maa faa det saa billigt.
Marie Illum: Ordningen med, at de unge kan faa Bladet til 1 Kr., er jo kun foreløbig; vi prøver, om det kan gaa, men ved ikke, hvor længe vi kan klare det.
Hulda Pedersen: Det, det først og fremmest kommer an paa er at finde en Lov, der kan blive Normen, Udgangspunkt for Arbejdet. Jeg vil gerne have nogle Udtalelser ang. Aldersgrænse opefter. Synes De, vi kan gaa over de 30 Aar.
Martine Bjørnboe: Vi maa ogsaa drøfte, om disse unge, der har deres egen Forening og Bestyrelse, skal have Ret til uden at betale noget Kontingent til Moderkredsen at kunne møde op ved Hovedforeningens Generalforsamling og stemme.
M.H.t. Aldersgrænse mener jeg, de unge skal være indmeldt inden 25 Aars Alderen, saa kan de godt, hvis de vil, blive staaende, til de er 30 Aar.
Ida Holck: Der er ikke megen Mening i, at de faar Stemmeret, før de er fuldvoksne; men ønsker de ved 25 Aars Alderen at gaa over i Hovedkredsen, maå vi tage mod dem.
Hulda Pedersen: Hos os i Aarhus har Ungdomskredsen ikke Stemmeret i Hovedkredsen, medmindre de betaler fuldt Kontingent til Hovedkredsen foruden. Vil de unge staa begge Steder, saa maa de ogsaa ofre noget for det!
Marie Hjelmer: Jeg forstaar, at D.K.K.U. har Stemmeret ved Hovedforeningens Generalforsamling, og det synes jeg er forkert, det giver et ganske falsk Billede. Vil man have de fulde Rettigheder, rnaa man betale Kontingent. -Det er rimeligt, de unge har Adgang til de ældres Møder, men der er noget, der støder mig ved, at de ældre skal have Adgang til de unges.
Esther Carstensen: Sætter man Aldersgrænsen til 30 Aar, synes jeg ogsaa de skal have Lov til at blive Medlemmer indtil 30. Jeg synes, det er rimeligt, de glider over i Hovedkredsen, ved 30 Aars Alderen, men man kunde maaske godt have en Bestemmelse om, at de i de første Aar kan være Medlemmer indtil 35 Aar. - Jeg vil tro, det strider mod Tanken med Ungdomskredsene, at de ældre skal have Adgang til de unges Møder; de vil jo netop gerne være sig selv og øve sig i at diskutere;
Men det bør der intet sættes i Lovene om, det maa afgøres i hver enkelt Kreds.
Thora Drøhse: Jeg vil meget fraraade, at man sætter Aldersgrænsen højere end 30 Aar. De unge skal have Adgang til Hovedkredsens Møder, men uden Stemmeret, det er den eneste rigtige Form, de kunde jo ellers komme til at dominere ganske forfærdeligt. Vi ældre har lidt Erfaring, som de unge savner.
Inger Hempel: Hvis de unge er interesserede og vil bevare deres Stemmeret i Hovedkredsen, vil det altsaa sige, at de først skal betale Kontingent i Ungdomskredsen og derpaa i Hovedkredsen, det er meget at paalægge de unge, der ikke har mange Penge mellem Hænder. Jeg synes, der maa være visse Overgangsbestemmelser, saaledes at de, hvis de har Lyst til at staa i Ungdomskredsen samtidig med at være almindelige Medlemmer, i hvert Fald ikke kommer til at betale mere ialt end det fulde Kontingent til Hovedkredsen.
Ida Holck: Kontingentet vil ikke blive saa meget større, da de jo ikke behøver Bladet begge Steder.
Hulda Pedersen: Vil man staa i en Forening, maa man ogsaa være med til at betale dens Udgifter, og som Fru Holck gjorde opmærksom paa, kan de unge, naar de faar Bladet gennem Ungdomskredsen, staa i Hovedkredsen som "rødt" Medlem, saa bliver Kontingentet ikke saa meget højere. - Arbejdet er endnu saa nyt, og vi har mange interesserede netop lige over 30 Aar, som maaske ikke kan undværes i Arbejdet, saa jeg vil tro, en Overgangsbestemmelse vil være god.
Dagmar Nielsen: Jeg vil gerne udtrykke min Glæde over, at der synes at være Enstemmighed om, at Ungdomskredse ikke skal have fuld Medlemsret i Hovedkredsene. I København har de unge tiltvunget sig en saadan Stilling; det er galt, det kan der ikke være Tvivl om. De unge, der kommer ind, kender ikke noget til Kvindesagen eller dens Historie, de tror, Verden begynder med dem, og ved ikke, hvad der er sket forud. Det er en stor Fejl, at de har faaet Stemmeret, og hvis der er Enstemmighed herom, kan det maaske redresseres.
Inger Hempel: Fra de unge i København blev det lige fra Begyndelsen meget stærkt paapeget, at de maatte bevare deres Stemmeret, det betyder overordentlig meget for dem. Jeg synes ogsaa, det vilde være rart paa Generalforsamlinger at have unge til at udtale sig; hvorfor skulde de unge i Alderen mellem 20-30 Aar ikke kunne stemme, de maa dog regnes for voksne. Jeg kan se, det er lidt vanskeligt, naar de ikke betaler til Hovedkredsen; men de unge i København over 25 Aar betaler samme Kontingent som Hovedkredsen, og deraf faar denne 2 Kr. Naar de kunde tiltvinge sig Medlemsret, skyldes det, at de hele Tiden havde staaet som Medlemmer og betingede sig, at de kunde blive ved dermed, selv om de tog et Ungdomsarbejde op.
Martine Bjørneboe: I København er 30-40 unge gaaet ind i Ungdomskredsen fra Hovedkredsen, og det er ikke de ringeste, det er de allerivrigste, men de vil bevare deres Medlemsret i Hovedkredsen, og det er det, jeg ikke synes, de kan, naar de ikke betaler Kontingent til denne. Jeg kan støtte Frk. Hulda Pedersens Forslag om Overgangsbestemmelser, der i de første Aar tillader Medlemmer i Ungdomskredsene indtil 35 Aar.
Andrea Hedegaard: Kunde man ikke tænke sig saadan noget som, at Ungdomskredsene kunde vælge Repræsentanter, f. Eks. 1 for hver 25 Medl. til Hovedkredsenes Generalforsamling.
Anna Koch Schiøler: Jeg støtter Forslaget om Overgangsbestemmelsen.
Hulda Pedersen: Jeg er forfærdelig glad over, at vi har faaet denne Drøftelse. Efter Fru Hempels Oplysninger forstaar jeg bedre den københavnske Ungdomsafdelings Forhold; men det er helt anderledes end Ude i Landet; der har de unge aldrig haft den mindste Indflydelse. Udvalget maa nu holde Møde og komme med et Udkast til næste Fællesstyrelsesmøde.
ad 7. D.K.s Historie.
Marie Illum omdelte Tilbud paa Trykning af Historien og redegjorde for dette. Der var 3 muligheder. 1) at D.K. betaler Fremstillingen og bestemmer Prisen. Forlaget afregner med D.K. for Ekspl. solgt gennem Boghandlen med 40 % og afholder de med Distributionen forbundne Udgifter.
2) Forlaget bekoster Fremstillingen (hvad det dog var noget betænkelig ved) og bestemmer Bogladeprisen, og naar dets Udgifter er dækket, afregnes af eventuelt Overskud med Halvdelen til D.K. og Halvdelen til Forlaget 3) D.K. sørger selv for Fremstillingen og giver Forlaget Bøgerne i Kommission. Der afregnes med 50 % til Forlaget.
Marie Illum vilde mene, det mest fordelagtige var at lade Forlaget fremstille Bogen og selv sælge saa mange Eksemplarer som muligt for derpaa at give Forlaget Resten i Kommission. Derved opnaaede man selv at kunne bestemme Prisen, som nødig maatte ligge over 2-3 Kr. for 1ste og ca. 2 Kr. for 2den Del. Man tænkte sig at trykke 1000 af første, 2000 af anden Del. - Man havde ansøgt Zeuthens Legat om Hjælp til Fremstillingen og havde Grund til at haabe paa Støtte derfra, da Overretssagfører Zeuthen i sin Tid havde interesseret sig varmt for D.K.
Marie Hjelmer bad om Fru Koch Schiølers bestemte Tilsagn om at fortsætte Historien.
Anna Koch Schiøler gav Løfte herom, men kunde først begynde efter Nytaar.
ad 8. Bladets Forside.
Anna Koch Schiøler ønskede en Afgørelse paa Spørgsmaalet om ny Forside og mente, man uden videre Diskussion maatte kunne bestemme sig for det Forslag, der havde vundet størst Anerkendelse paa forrige Møde.
Paa Forespørgsel oplystes, at det gennem Thora Pedersen indleverede Tilbud om Annoncetegning havde vist sig altfor løst, og vor nuværende Annonceforpagter havde for Tiden ingen Interesse i at faa Forsiden til Annoncer. - Der foretoges Afstemning om den nye Forside, og den vedtoges med 9 Stemmer mod 2.
ad 9. D.K.s Sangbog.
Udvalget havde endnu ikke kunnet samles til Møde og var ikke konstitueret, men Marie Illum havde indkaldt Forslag til Sange fra Kredsene inden 1. September; kun ganske faa havde svaret.
Da der fremkom Protest mod denne Frist, idet Kredsene ikke holdt Møde i Sommertiden, vedtoges det at sætte Notits i Bladet om, at Forslag kunde indsendes inden 1. November.
ad 10. Eventuelt.
Marie Illum bad om Bemyndigelse til at opsige Bogtrykkeren, da man havde faaet adskillige betydelig billigere Tilbud, hvoraf især et fra Aarhus lod til at være godt. - Fællesstyrelsen gav Bemyndigelse hertil.
Martine Bjørneboe havde tænkt en Del over, hvad der kunde gøres for at sætte Liv i og hjælpe Kredsene, og foreslog, at de efter hvert Fællesstyrelsesmøde skulde have en Meddelelse, hvor der stod alt, hvad der var foregaaet i sidste Kvartal.
Anna Koch Schiøler mente, at hvis Kredsene vilde, kunde de følge Arbejdet gennem "Kvinden og Samfundet".
Andrea Hedegaard gjorde opmærksom paa, at Protokollen nu gik ud til alle Kredsene.
Esther Carstensen spurgte, om Tanken om en Rejsesekretær var opgivet. Paa Sjælland havde der ikke vist sig Interesse derfor.
Paa Forespørgsel meddelte Formanden, at hun havde været i Ministeriet med Andragendet om at faa Kvinder med i Udvalget ang. et 8. Skoleaar. Ministeren havde været bortrejst, men hun havde talt med Departementchef Barfod, som havde paataget sig at forelægge Sagen.
Man havde intet Svar faaet, og der var ingen Kvinde blevet valgt ind.
Charlotte Olsen bragte Hilsen fra Frederikshavn, at man haabede, Fællesmødet blev lagt der til Sommer, og bad om at faa Foredragsforslagene i Bladet noget tidligere samt efterlyste Fru Fløes Piece (som var Paa Vej til Trykkeriet) og frembar flere andre Ønsker fra 1. Distrikt.
Man drøftede at lade trykke et nyt Agitationsskrift i Lighed med de smaa gule Hefter, som nu var forældede.
Thora Drøhse meddelte, at der var Haab om en ny Kreds; man havde bedt hende komme derud og tale.
Til Slut konstituerede Udvalgene sig.
Mødet hævet Kl. c. 17½
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.
Tilføjelse til Fællesstyrelsens Protokol fra 17/9-1933.
Charlotte Olsen stillede fra 1. Distrikt Forslag om at udnævne Ingeborg Tolderlund, Thisted, til Æresmedlem af Fællesstyrelsen nu ved hendes Guldbryllup.
Fællesstyrelsen drøftede dette, men fandt, det kun tilkom Fællesmødet at foretage den Slags Udnævnelser, ligesom flere fandt det uberettiget særlig at udnævne Ingeborg Tolderlund dertil da der da var andre, der var lige saa værdige.
Ved Afstemning vedtoges det ikke at udnævne Fru Tolderlund til æresmedlem med 7 Stemmer mod 2 (Charlotte Olsen og Dagmar Nielsen)
Af Hensyn til Fru Tolderlund, som vilde faa Protokollen tilsendt, vedtoges det at udelade al Diskussion om dette Spørgsmaal i den udsendte Protokol.
