« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 28. september 1934

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
F.U. holdt Møde paa Kontoret, Absalons Gaard, d. 28. September.
Til Stede var: Formanden, Marie Hjelmer,- Amalie Aggebo,- Martina Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Agnes Holm,- Estrid Hein,- Lisbet Hindsgaul,- Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Inger Hempel, - Stella Kornerup,- Edel Saunte.

Dagsorden:
1) Afsked og Velkomst til Kontorassistenterne
2) Meddelelser
3) Formandsmødet
4) Det raadgivende Kontor
5) Eventuelt.

1) Afsked og Velkomst til Kontorassistenterne.
Marie Hjelmer aabnede Mødet med at bringe Margit Riis-Olsen Dansk Kvindesamfunds store Tak for det Arbejde, Margit Riis-Olsen har ydet. Fru Hjelmer havde i de fem Aar haft stor Støtte i den Indsigt og Interesse, som Margit R.O. sagligt og samvittighedsfuldt havde ydet, og det var med megen Beklagelse, at man nu maatte tage Afsked med hende. Fru Hjelmer bad Frk. R.0. modtage en lille Erkendtlighed som Tak for dette Arbejde.
Marie Hjelmer ønskede derefter den nye Kontorassistent Frk. Jensen Velkommen, idet Formanden haabede at Frk. Jensen maatte finde Glæde og Tilfredshed i Arbejdet indenfor Dansk Kvindesamfund.
Baade Frk. Riis-Olsen og Frk. Jensen takkede.

F.U. drøftede derefter Punkter vedr. Kontorassistentens Kontrakt.
Med Hensyn til en evt. Pensionsordning kunde der først træffes Bestemmelse til 1ste Januar efter 3 Maaneders Forløb. Man enedes om at gøre følgende Tilføjelse Kontrakten: at Kontorassistenten havde Ret til at holde fri Lørdag fra Kl. 14.

2) Meddelelse.
Formanden oplyste, at der ikke fandtes flere Eks. af D.K.s Fælleslove. Forretningsudvalget vedtog at lade 1000 Stk. trykke. -
Til Spørgsmaalet om en kv. Læges Ansættelse i Aalborg til Undersøgelse af veneriske Sygdomme meddelte Dr. Estrid Hein, at Nationalraadet paatænkte, i Lighed med det Arbejde D.K. allerede havde gjort, at rette en Henvendelse til rette Vedkommende.
Formanden oplyste, at vort Blad "Kvinden og Samfundet" vilde kunne fejre sit 50 Aars Jubilæum Iste Januar 1935. - Redaktøren lovede at tænke paa Stof, saaledes at Bladet kunne fremkomme som Festskrift. –
Da Kontoret ønskede en Udgave af Hvermands Lovbog, vedtog Forretningsudvalget Anskaffelsen af en saadan.
Forretningsudvalget enedes om at indsende Protest i Tilslutning til Erhvervsraadets Protestskrivelse mod Kommissionsbetænkningen vedr. Tjenestemænds Bierhverv.
Formanden havde modtaget Indbydelse til norsk Kvindesaksforening, men havde været forhindret. - Telegram var afsendt.

3) Formandsmødet. Forretningsudvalget fastsatte Formandsmødet til d. 18. November, Fællesstyrelsesmødet d. 17ende. - Man vedtog at drøfte følgende Emner: Husholdningsfakultetet,- Spørgsmaalet om forbedrede Kaar for Børn født udenfor Ægteskab. Man vilde eventuelt henvende sig til Byretssekretær cand.jur. Karen Johnsen som Taler. – Ligeledes Spørgsmaalet Kvinder i Amtsraadene.
Estrid Hein foreslog, at man bad Frk. Westergaard give et kort Resume af Erhvervsraadets Arbejde.

4) Det raadgivende Kontor. Fru Bjørneboe gav en Redegørelse for sit Arbejde i det raadgivende Kontor, og man drøftede frem og tilbage, hvorledes det vilde være muligt at faa en anden til at overtage det.
Fru Bjørneboe vilde nu selv tænke paa at finde en Afløser.

5) Eventuelt.
Fru Carstensen gjorde opmærksom paa, at Forstanderen paa Jægerspris var blevet 70 Aar og skal gaa af, og man mente derfor, der skulde gøres noget for, at den nye Forstander kunde blive en Kvinde.

Protokollen [kan ikke læses]