« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 17. november 1934
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Fællesstyrelsen afholdt Møde Lørdag den 17. November Kl. 10 paa D. K.s Kontor, Vestergade 37.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer - Emilie Buchwald - Esther Carstensen - Amalie Aggebo - Magda Andersen - Martine Bjørneboe - Marie Egeberg - Karen Fogh - Lisbeth Hindsgaul - Ida Holck - Erna Kjeldskov - Andrea Hedegaard - Inger Hempel - Agnes Holm - Stella Kornerup - Ingrid Larsen(3.Distrikt) - Ingrid Larsen(7.Distrikt) Charlotte Olsen - Hulda Pedersen - Thora Pedersen - Jensine Lomholt – Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Dagmar Nielsen - Edel Saunte - Thora Drøhse.
Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Udvalget
3) Historiens Fortsættelse
4) Formandsmødets Dagsorden
5) Eventuelt
ad 1. Formanden bød Velkommen og meddelte derefter at man nu havde faaet en ny Kontorassistent da Margit Riis-Olsen’s Efterfølger, Erna Jensen, havde faaet en anden Stilling.
Derefter oplæste Formanden en Forespørgsel fra Konservative Kvinders Kursus om hvorfor D.K. havde sagt nej til Indmeldelse i Luftværnsforeningen.
Spørgsmaalet om D.K.’s Indmeldelse i denne Forening, havde man allerede drøftet paa et Forretningsudvalgsmøde den 4. Septbr. d.A., og da man mente, dette ikke var noget specielt Kvindesagsspørgsmaal, var man blevet enig om ikke at indmelde sig i Foreningen.
Dette blev stærkt kritiseret af flere af de tilstedeværende, man mente at Udvalget burde have spurgt Formændene rundt om i Landet før det tog dette Standpunkt.
Lisbet Hindsgaul henviste til Kursusets Emne: "Kvindesagens Stilling i Samfundet" og til, at alle kvindesaglige Foreninger Sygepleje o.l. var gaaet med, kun ikke D.K. og at dette havde vakt stærk Forbitrelse hos de tilstedeværende hvoraf flere havde sagt, at de vilde melde sig ud af D.K.
Marie Hjelmer udtalte at vi ikke havde taget den omtalte Afgørelse ud fra noget bestemt Standpunkt overfor Luftværnet, men kun fordi, vi maatte anse Sagen som liggende udenfor D.K.s Arbejdsrammer.
Marie Egeberg henviste til D.K.s Program, at den skulde tage sig af kvinder og Børn og mente derfor, den maatte være Medlem.
Paa Spørgsmaalet om Kontingentet, meddelte Lisbeth Hindsgaul, at det var fra 2 til 200 Kroner.
Erna Kjeldskov støttede kraftigt Marie Egeberg og mente heller ikke vi kunde skubbe dette fra os med Motivet "ikke Tid, ikke Raad".
Marie Hjelmer henviste til Programmet "ad Lovgivningens Vej" og mente der skulde tages en Afstemning.
Ingrid Larsen, Herning mente heller ikke dette faldt Indenfor vore Rammer, kom vi først ind paa at skulle værne vore Kvinder og Børn mod Luftangreb o.l., saa vilde vi efterhaanden komme til at tage os af meget.
Esther Carstensen mente dette kunde sidestilles med Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse. Forholdet med disse to Foreninger var temmelig analogt.
Lisbeth Hindsgaul oplyste at den Herre, som havde med Sagen at gøre, havde tilbudt at stille sig gratis til Raadighed med Foredrag og Fremvisning af Film, saa man kunde faa mere Klarhed over hvad det drejede sig om.
Formanden havde heller ikke været meget for den Indmeldelse i For. Til Kræftens Bekæmpelse vi havde foretaget.
Stella Kornerup var enig med Formanden og mente at det var en Fejl hvis vi stod i denne Forening, vi vilde efterhaanden faa saa meget at gøre, at vi ikke kunde udvide vore Rammer til mere; vi kunde risikere at komme ud for den Kritik, at vi tilsluttede os et Luftværnsarbejde.
Esther Carstensen syntes man skulde se lidt mere praktisk paa hvad Betydning, det kunde have for D.K. ude i Landet. - "Vi maa overveje hvad vi skal gøre, vi har den Opgave at være i den rette Kontakt med Befolkningen". - Det vilde sikkert ikke komme til at betyde mere for os end Kontingentet.
Ida Holck: "Det er saadan, at tager vi Stenen op faar vi Klø og lader vi den ligge faar vi Klø. - Det vil altid vække Kritik; vi overtager Ansvaret for, at det virkelig er en Garanti; det hele vil blive meget svært og jeg ønsker, at vi aldrig var kommet ind i noget af det."
Jensine Lomholt kunde ikke forstaa, at vi nu skulde begaa en Fejl til. Kræftens Bekæmpelse var en menneskelig Sag, altsaa en Sag, der gjaldt for alle og det samme var Tilfældet med Luftværnet; det var ingen speciel Kvindesag.
Andrea Hedegaard mente vi skulde udsætte Afgørelsen og sætte os mere ind i hvad det drejede sig om og saa tage Stilling ved næste Møde. Mindede endvidere om, at hver var til Stede paa sin Kreds Vegne og derfor rnaatte man ogsaa først undersøge sin Kreds Mening.
Emilie Buchwald sluttede sig til A. Hedegaard. "Vi skal ikke kritikløst gaa ind i noget vi ingen rigtig Kendskab har til. Vi maa huske, det vil være en Demonstration, hvis vi nu gaar ind og senere ud. Vi maa sætte os godt ind i Sagen først, derfor kan vi ikke gaa ind med det samme for vi ved ikke noget om det hele.-
Magda Andersen stemte ligesaa for Afgørelse udsat til næste Møde og at Medlemskabet i andre Foreninger, skulde tages op til Revision til næste Gang, hvorfor hun ønskede en Redegørelse for hvilke Foreninger vi stod i.
Amalie Aggebo: "Hvad kan det egentlig skade os at være Medlem, jeg kan ikke indse, hverken Arbejdet eller Kontingentet kan gøre os noget.
Thora Pedersen mente man maatte bebrejde Forretningsudvalget, at det havde taget denne Beslutning.
Formanden mente at Udvalget havde Ret til at tage saadanne Bestemmelser.
Agnes Holm sluttede sig til Ida Holck og Stella Kornerup og mente desuden, at Sagen ikke havde mere Betydning for Kvinder og Børn end for Mænd.
Formanden mente det var et særlig københavnsk Spørgsmaal da det var der Værdierne og de fleste Mennesker var samlet.
Marie Egeberg protesterede stærkt herimod: det gjaldt hele Landet.-
Hulda Pedersen foreslog at man skulde standse Diskussionen.
Formanden mente, der skulde sendes en Fortegnelse ud om hvilke Foreninger vi stod i og Distriktsformændene kunde saa høre lidt om i Kredsene hvad man mente om at være med i Luftværnet.
Afgørelsen blev udsat ved Afstemning.
Formanden oplæste dernæst endnu et Spørgsmaal, som var tilstillet Fællesstyrelsen for "Konservative Kvinders Kursus". Der spørges "om det er Fællesstyrelsens mening, at D.K. ensidigt skal gaa ind for Fredssagen paa Grundlag af de bestaaende Fredsforeninger, som har, eller samarbejder med Foreninger, der har Afrustning paa deres Program, og som saaledes modarbejder Forsvarssagens Venner."
Marie Hjelmer oplyste flg., der som Svar paa ovennævnte Forespørgsel, vil blive tilstillet Formanden for Konservative Kvinders Landsorganisation.
Da den internationale Stemmeretsalliance for nogle Aar siden optog Nedrustningsspørgsmaalet - eller med andre Ord - Fredssagen paa sat Program, blev det en Aftale mellem D.K. og den danske Afdeling af Kvindernes Fredsliga, at den omtalte Sag overlodes til sidtsnævnte Forening. Fællesstyrelsen har derfor stadig betragtet de Skrivelser, der kom fra Genève desangaaende, som sig uvedkommende.
- Hvad derimod da enkelte Kredse angaar, har der af og til været aftalt Møder om Fredssagen i Forbindelse med de dermed beskæftigede Foreninger.
Dette forekommer mig at være fuldtud tilladeligt i Betragtning af at den internationale Nedrustning og Fredens bevarelse maa være et Spørgsmaal, som alle Partier er enige om.
For nogle Aar siden, da den store Nedrustningsadresse skulde træde sammen i Genève, indsamledes der over hele Verden, Navne i Millioner til Sympathiadresser. Den der brugtes her i Landet var varmt anbefalet af alle Partier, ogsaa det konservative Parti.
Der gjordes og bliver stadig gjort indtrængende opmærksom paa, at der her ikke er Tale om Danmarks isolerede Nedrustning. Dette er et partipolitisk Spørgssmaal, som vi ikke kan have med at gøre. Det andet er internationalt, en fælles Nedrustning over alle Fronter, som er i hele
Menneskehedens Interesse.
ad.2. Formanden oplæste et Forslag af Magda Andersen ang. Foredrag ude i Landet. - "Jeg vil gerne stille det Forslag at Dansk Kvindesamfund tilbyder Højskoler, Husholdningsskoler, de politiske Ungdomsorganisationer samt Arbejdernes Oplysningsforbund Foredrag om kvindesaglige Emner. Jeg kunde tænke mig følgende Betingelser:
1.D.K.betaler Rejsen, den modtagende Part Opholdet og et nærmere fastsat Honorar f. Eks. 15 Kroner, men saa bestemmer D.K. hvilken Foredragsholder, der skal sendes (derved kan Rejsepengene indskrænkes, da man saa kan finde nærboende Personer).
2. Foreningerne afholder selv alle Udgifter, men bestemmer selvfølgelig saa ogsaa hvem de ønsker at høre.
Jeg tænker mig, at Skolerne kunde tage Brug af det første Tilbud og Organisationerne af det andet.
Magda Andersen var kommet med Forslaget efter Anmodning fra forskellig Side og mente der var mange Mennesker ude omkring, som ikke havde rigtig Kendskab til Kvindesagen, og ved at beskæftige sig med Fru Lemckes Historie, havde M.A. fra første Færd faaet Tanken.-
Fra forskellig Side, blev det foreslaaet, at man saa vidt mulig skulde faa nærboende Talere. Man mente, at man ikke skulde gaa over Aaen for at hente Vand, men hellere finde et Medlem i den nærmeste Omegn.
Magda Andersen indrømmede at dette havde sin Berettigelse, man kunde sende Skrivelser rundt i Landet med Forespørgsel om hvem der var villig til at holde Foredrag.
Stella Kornerup meddelte, at dette allerede var forsøgt indenfor D.K.U., men var blevet en Fiasko, dog ikke paa Grund af Uvilje.
Ida Holck mente, at det laa i, at man ikke kunde vække nye Interesser, noget andet var, at man maatte tale om D.K. i andre Foreninger, man skulde ind hvor der aldrig havde været hørt em D.K. før og det kunde gøres uden særlige Udgifter.
Hulda Pedersen mente ikke vi kunde betale for Kredsene. Vi skulde finde en god Form for Foredrag, men ikke betale Rejsen. Det skulde gøres næste Aar i August, lige efter Sommerferien. Et Udvalg skulde udsende en Skrivelse om hvilke Mennesker, der var til Raadighed for dette.-
Formanden spurgte om det var Meningen, det kun skulde udsendes til Hovedorganisationerne.
Esther Carstensen mente det skulde være til Distriktformændene og blev støttet heri af Andrea Hedegaard, som ogsaa fastslog, at det havde stor Betydning om vi kom i Forbindelse med Folk gennem andre Foredrag.
Ida Holck mente ikke man kunde finde hvem man skulde henvende sig til.
Marie Egeberg støttede ogsaa Esther Carstensen og anbefalede varmt, at der skulde arbejdes for at komme i Forbindelse med de andre Kredse og særlig skulde der skaffes Liv i de smaa Kredse.
Martine Bjørneboe sluttede sig til Magda Andersen og var overbevist om, at der kunde samles Tilhørere.
Magda Andersen haabede paa, at man fik et Udvalg til at drøfte Sagen, og foreslog at man skulde søge at komme til at tale ved Husholdningsskoler, Elevmøder o.l. og ikke have for snævre Rammer.
Formanden fastslog at D.K. kunde ikke afholde Udgifterne. Som Bidragskilde havde man kun Jubilæumsfonden og den var kun til Støtte for Kredsene. D.K.’s Penge var meget smaa og Udvalget skulde komme med et Forslag. - Formanden kunde ikke paatage sig mere.
Det foreslaaede Udvalg kom til at bestaa af:
Andrea Hedegaard - Martine Bjørneboe - Stella Kornerup og Magda Andersen.
Formanden bad om, at man endnu i Dag vilde konstituere sig og mente ikke, det var for tidligt at begynde straks.
Marie Egeberg mente der skulde ogsaa være en Repræsentant for Jylland.
Dette var der ikke Stemning for.
Formanden oplæste en Forespørgsel fra Marie Egeberg hvori M.E. spørger om den lokale Hovedforening, naar D.K.U.’er melder sig ind, har andet at gøre end at indsende Vedkommendes Navn til Hovedkontoret.
Hertil blev svaret, at den Krone, den unge D.K.U.’er skal betale til Hovedforeningen maa indsendes til Hovedkontoret.
Marie Egeberg mente ikke Lovene havde været rigtig gennemtænkt eftersom der var en Udgift paa 20 Øre paa hvert Medlem til Distrikts- og Fællesmøde.
Hulda Pedersen indrømmede at det var svært, men man var nødt til at offre sig hvis D.K. skulde vedblive at bestaa.
Martine Bjørneboe mente det maatte ændres, saa der ingen Udgifter blev.
Formanden hævdede at Bladet ikke kunde existere, hvis der kun skulde betales 1 Krone.
Magda Andersen foreslog at Lovene skulde revideres naar man havde arbejdet med dem et Par Aar endnu.
Hulda Pedersen mente ikke man skulde binde sig til en Revision før om 3 Aar.
Stella Kornerup gav sin fulde Tilslutning til Forslaget om en Revision og mindede samtidig om, at man skulde tage de unges økonomiske Vanskeligheder i Betragtning.
Marie Egeberg: - Det var ikke alene svært for de unge, men ogsaa for de ældre.
Stella Kornerup spurgte om Jubilæumsfonden ogsaa gjaldt for D.K.U. og om deres Rettigheder var de samme som de ældres.
Formanden mente, de Unge havde samme Rettigheder, dog maa deres Ansøgning om Tilskud fra Fonden anbefales af den lokale Formand, og ligesom de ældre Foreningers Ansøgninger anbefales af Distriktsformanden og indsendes gennem denne.
Marie Hjelmer: Angaaende Jubilæumsfonden, hvis Fundats Fru Lemcke havde draget frem i Kvinden og Samfundet, havde Udvalget været enigt om at bruge godt et Par Tusinde Kroner, som Kredsene ikke havde anmodet om. Man havde ment sig berettiget hertil, fordi Fru Illum i sin Tid
havde overført 4000.- Kr. til Jubilæumsfonden fra Tagea Rovsings Legats opsparede Renter, og over dette sidste Legats Renter, har D.K. fri Raadighed til sit Arbejde.-
Ida Holck mente at de 4000 Kroner skulde anvendes hvor det tiltrængtes haardest.
Marie Hjelmer meddelte, at Fru Illum havde ment, det ikke skulde offentliggøres hvilke Kredse der fik Hjælp.
Man diskuterede om der skulde Redegørelse ud om hvad Pengene var gaaet til, men dette blev dog ikke fastslaaet.
Lytterforeningen.
Marie Hjelmer meddelte, at denne Forenings Arbejde nu ikke længere blev udført paa D.K.’s Kontor. Det havde givet for meget Arbejde ved Siden af D.K.’s eget og Fru Mathiesen havde nu taget Arbejdet hjem til sig.
Erna Kjeldskov hilste fra Fru Mathiesen, som var meget ked af at D.K. ikke mere kunde tage Del i Arbejdet, særlig m.H.t. Telefonen. Der var nemlig andre, der rakte Hænderne ud efter Lytterforeningen, særlig Husmoderforeningerne og derfor havde Fru M. ment, det var bedst om den
stod i nær Forbindelse med D.K.
Til Dirigent valgtes Emilie Buchwald.
Udvalgsberetninger
Skoleudvalget. Thora Pedersen omtalte paany Forskolelærerindespørgsmaalet og gjorde opmærksom paa, at Fru Munch, H.P.Hansen m.fl. i den store Skolekommission havde indtaget det Standpunkt, at Forskolelærerindeinstitutionen burde ophæves.
Husholdningsfakultetet. Hulda Pedersen gav en kort Redegørelse for dette Spørgsmaal, men kunde ikke fremkomme med selve Planerne til Indsamling endnu. - Desuden vilde dette Punkt blive nærmere belyst paa Fornandmødet og ligeledes ved en Artikel i "Kvinden og Samfundet".
Magda Andersen fandt det uretfærdigt, at der efter Forslaget fordredes mere af de kvindelige Studerende for at komme ind ved Husholdningsfakultetet end af de mandlige. - Førstnævnte skulde nemlig først have et kostbart 2aarigt Husholdningskursus (foruden Studentereksamen) Mændene
skulde kun paa Laboratoriet, hvilket var meget billigere.
M.A. var ogsaa bange for, at det vilde gaa med dette som med Gymnastikken, hvor det først var saaledes, at man kunde tage Eksamen som cand. mag. Og saa senere hen viste det sig ikke at være tilstrækkeligt. Nu maatte de unge, der uddannedes i Gymnastik lære i 8 Aar, og de fik en
meningsløs Behandling af Gymnastikfakultetet.
Hulda Pedersen takkede M.A. for Interessen, fremhævede, at hun, der jo ikke selv var Videnskabsmand, gjorde alt for at tale med Fagfolk, havde allerede talt med Mennesker som Professor Fader, Dr. Ege, Marie Krogh o.m.a.
Samme Arbejdsvilkaar og Uddannelse for Kvinder som for Mænd
Stella Kornerup henledte Opmærksomheden paa det nye Forslag til Lærlingelov, hvor Lærlingekontrakt ikke forlanges for Maskinskrivere, Stenografer o.lign. Størsteparten af Udøvere af disse Fag er Kvinder.
Andrea Hedegaard bemærkede hertil, at man straks havde henvendt sig til Ministeren.
Thora Pedersen havde ogsaa sin Opmærksomhed henvendt herpaa og mente, Dagmar Nielsen tog det op.
Erna Kjeldskov sagde til Stella Kornerup, at man i Aarevis havde beskæftiget sig med dette Spørgsmaal, det havde været behandlet baade i Politiken og Berlingske.
Marie Egeberg gjorde derefter opmærksom paa, at det kommunale Bibliotek i Aarhus havde en ledig Stilling opslaaet, som skulde være bedre betalt, hvis det var en Mand, der blev antaget, end hvis det var en Kvinde. M.E. bad det paagældende Udvalg om at have sin Opmærksomhed
henledt herpaa.
Andrea Hedegaard mente, at M.E. straks skulde have meddelt Udvalget dette, men foreslog, at Spørgsmaalet skulde drøftes nærmere ved Søndagens Forhandlingsmøde.
Ang. kvindelige Nævninge da mente Formanden, at man havde sin Opmærksomhed henvendt derpaa alle Vegne og henviste iøvrigt til E. Buchwalds Artikel herom i Kv. og Sf. i august Maaned.
Ang. Hustruens Skat. Formanden troede ikke, man kunde føre dette videre, det vilde tilføje Statskassen store Tab og store Besværligheder i Skattedepartementet, og iøvrigt virke uretfærdigt overfor de Tusinder af Kvinder, som ikke har Egenfortjeneste.
J. Lomholt mente, det vilde være ganske umuligt i Praksis at gennemføre den iøvrigt rimelige Tanke.
Børnelovgivningen.
Formanden omtalte de nye Forslag til Lov ang. Børn født udenfor Ægteskab:
1) Børn født udenfor Ægteskab, - 2) Om Underholdsbidrag,- 3) Ændringer i Arveloven,- 4) Om Faderskabssager,- 5) Ægtebørn og den Drøftelse, der havde fundet Sted i Udvalget.
Esther Carstensen lagde ikke saa stor Vægt paa Arveretten for det uden for Ægteskab fødte Barn, men mere paa, at dette opvoksede under gode Forhold.
Formanden oplyste endvidere, at Faderen efter Forslaget havde Bidragspligt overfor Moderen 2 Maaneder før og 1 Maaned efter Fødselen, i Sygdomstilfælde 4 Maaneder før og 9 Maaneder efter. Ligesaa skulde Faderen afholde Udgifter ved eventuel Abort. - Desuden skal Faderen forsørge Barnet til dets 18. Aar og ikke som før til det 14ende. – En Datter dog kun til hun gifter sig. - Barnet skal opdrages efter de Kaar, hvorunder Forældrene lever. Flere mente, at dette dog vilde have
sin Vanskelighed, da Barnet skal bo hos Moderen.
Flere Medlemmer var af den Mening, at i Tilfælde, hvor der var Tale om flere Fædre, skulde hver især betale det fulde Bidrag og ikke som nu en Brøkdel. Hvad dér saa blev for meget indbetalt, kunde gaa eventuelt til et Fond for Børneforsorg el. lign.
Den yderligere Drøftelse af denne Sag, mente man rettest at kunne udskyde til Formandsmødet.
Legatudvalget. Formanden oplæste Legatmodtagernes Navne. – Listen findes i ”Kv.& Sf." Nr. 20.
Det politiske Oplysningsarbejde
Formanden havde engang været ivrig for dette, men var nu blevet alvorlig bange for at gaa videre og mente, at man nu skulde slippe det. Faren var der, at D.K. skal faa Udseende af at være politisk præget, og Partierne maa nu antages selv at kunne paatage sig Oplysningen bl. Kvinder.
Martine Bjørneboe mente ikke, det havde været til nogen Skade, men syntes dog, at vi nu skulde lade det gaa over til Partierne.
Magda Andersen (Formand for Udvalget) mindede om, at man vel skulde give det fra sig, naar Tiden var moden hertil, men man maatte vente lidt endnu, der vilde lige saa sikkert komme en Tid igen, hvor man fik Brug for Arbejdet, og derfor vilde M.A. foreslaa, at man skulde holde sig stille og se, om Partierne vilde gøre noget; for hvis de ikke gjorde det, rnaatte man ikke opløse Udvalget, da der saa kunde blive Brug for det.
Stella Kornerup fremførte, at Ungdomskredsene ønskede Oplysning i Politik og atter Politik, og det var det, der stod først paa Programmet for dem.
Andrea Hedegaard var enig med Magda Andersen, man kunde ikke give Slip paa det politiske Oplysningsarbejde. Det havde stor Betydning, at der var Kredse, hvor de unge kunde henvende sig, især nu hvor de var saa ivrige for først og fremmest at komme ind i, hvordan de politiske Partier stod. - Selvom vi ikke naaede store Resultater, skulde vi være glade, om vi blot naaede et Skridt i Dag og 2 i Morgen.
Erna Kjeldskov gav sin Tilslutning hertil og henviste til den store Tilslutning de politiske Studiekredse havde faaet.
Ingrid Larsen (7.D.) spurgte, om vi kunde stole paa Mændenes Kammeratskabsfølelse, og om de vilde tage os med.
M.H.t. Amtsraadene mente I.L. ikke, at Kvinderne kunde komme med, da det jo særlig var Kvinder paa Landet og ikke i København. - Der var desuden ikke mange Kvinder i Kommuneraadene.
Andrea Hedegaard mente ikke, vi skulde vedblive at bede om at komme med, men selv komme og sige, at nu skulde der en Kvinde ind paa den og den Plads. Det var ikke nødvendigt at sidde i Sogneraadene først for at komme ind i Amtsraadene.
Karen Fogh mente ikke, det kunde skade med en Skrivelse til Byraadene. Vi skulde have eget Listeforbund med Mændene. -
Marie Egeberg gjorde opmærksom paa, at der var tænkt paa at faa Kvinder fra 2 Amter valgt.
J. Lomholdt: D.K. havde ikke haft noget at gøre med, at der i Aalborg var kommet Kvinder ind i Byraadene, der var 5 Kvinder, men det var Partiet og ikke D.K., der havde sørget for dette.
Erna Kjeldskov: Det skulde være gennem Partierne, det skulde gøres, og det vilde være umuligt med Listeforbundet, Fru Fogh havde foreslaaet. Man skulde møde op med en Kvinde, som man kunde sige var egnet til Pladsen.
Jubilæumsfonden.
Det diskuteredes, hvorvidt det skulde oplyses, hvilke Kredse der havde faaet Hjælp. - Herom var der ingen af de tilstedeværende, der ønskede Oplysning.
Der foretoges Afstemning om, hvorvidt man skulde godkende, at de i Tidens Løb til Jubilæumsfonden overførte Penge nu engang var beslaglagt og inde under Jubilæumsfondens Fundats, saa de for Fremtiden kun kan bruges efter Fundatsens Bestemmelser.
Dette vedtoges med een Stemme imod.
Vejledning i Valg af Erhverv
Stella Kornerup: Jeg kom ind i dette Udvalg som ny Leder efter Fru Hedevig Matthiesen, og havde paa Forhaand sat mig ind i Vejledningsarbejdet rent teoretisk ved Læsning af Litteratur herom m.m. - Det viste sig imidlertid, at det Materiale, der foreligger ikke er a jour. Fru Matthiesen har selvfølgelig været inde i, hvad der kunde bruges og hvad ikke, men for en ny Leder er det umuligt at se, og jeg har mit daglige Arbejde at passe og kan ikke afse Tid til det kæmpemæssige Arbejde,det er, at gaa det hele igennem og føre det ajour - især naar der ikke kommer flere Forspørgsler, end Tilfældet er (jeg har fra September ialt haft 6-7 mundtlige og skriftlige Forespørgsler) - Men vi kan ikke agitere for eller opreklamere dette Arbejde paa det nuværende Grundlag, saa maa alt Materialet først gennemgaas, og det har jeg som sagt ikke Tid til. - Jeg holder heller ikke af at føre Arbejdet videre paa den Maade, det hidtil er gaaet, for vi lægger i Virkeligheden Navn til et Arbejde, der er ufyldestgørende. Det er imidlertid muligt, vi kan finde en anden Form; der er jo nu Institutioner som Psykoteknisk Institut, der har taget Arbejdet med Erhvervsvejledning op, maaske kunde der komme et Samarbejde i Stand.
Formanden vilde uden at komme nærmere ind paa dette - det var hun ikke Kompetent til at dømme om - blot sige, at Fru Matthiesen, da hun gik af, udtalte, at hun vilde tro, mange Forespørgsler stadig vilde gaa til hende, da Arbejdet var blevet ret personligt. Maaske gjorde det noget til, at der kom saa faa Forespørgsler.
Lisbet Hindsgaul gjorde opmærksom paa den ringe Tilgang til de store Stillinger for Økonomaer o.lign. ved Hospitalerne m.m., hun havde lovet at søge at faa D.K. til at interessere sig for dette Forhold.
Hulda Pedersen troede absolut, D.K. stadig havde en Opgave m.H.t. Veiledning i Valg af Erhverv. Forældrene vidste ofte ikke, hvilke Muligheder der var for Pigerne, det gik paa bedste Beskub m.H.t. Valg af Stilling. Hvis man følte, at man i D.K. havde noget, der virkelig var ajour, hvor man kunde faa fyldestgørende Besked, skulde det nok blive brugt. Det var naturligvis et forfærdeligt Arbejde at holde det ajour men det vilde være meget kedeligt, om vi lukkede dette Kontor, for
D.K. havde her en Opgave af meget stor Rækkevidde.
Esther Carstensen var ikke i Tvivl om, at Arbejdet havde sin Betydning men kunde ikke indse, hvorfor vi altid skulde gøre Arbejdet gratis. Hvorfor ikke gøre det til en Institution, man kunde konsultere mod at betale derfor.
Martine Bjørneboe havde ikke været til Stede, da hun blev valgt ind i Udvalget for Erhvervsvejledningen, ellers vilde hun straks have protesteret, hun havde ikke Tid til at paatage sig dette Hverv.
Magda Andersen støttede Fru Carstensen, man var i D.K. alt for meget inde paa at arbejde gratis; men der var ikke Tvivl om, at Arbejdet burde fortsættes. - M.H.t. at ingen af Damerne havde Tid, var det jo ikke nødvendigt, at Arbejdet altid skulde læsses paa Københavnerne; det var nedslaaende, at man ved hvert eneste Spørgsmaal skulde drøfte om man nu ogsaa kunde finde Mennesker, der vilde gøre Arbejdet.
Hulda Pedersen foreslog at nedsætte et Udvalg, der kunde arbejde med Sagen og tænke over, hvilket Samarbejde der kan bringes i Stand, og komme med Forslag om, hvorledes det hele kan lægges tilrette.
Formanden svarede Magda Andersen, at det var forfærdelig vanskeligt at faa et Arbejde, der hovedsagelig laa i København, gjort ude fra Provinsen. Det var jo ikke de skriftlige Forspørgsler alene, det var dette at kunne gaa op og tale med et Menneske.
Martine Bjørneboe gjorde opmærksom paa, at Vejledning i Valg af Erhverv jo havde faaet nogle Penge fra Poul Andræs Bo, saaledes at der var Startkapital til at faa Materialet ført ajour og Arbejdet sat i Gang.
Thora Pedersen kunde tænke sig en Slags Centralraad, der arbejdede i Forbindelse med de forskellige Kredse, der vilde gøre noget i dette Spørgsmaal, og i Samarbejde med Skoler og Arbejdsgivere; det var af uhyre Betydning, at Børn kom ind der, hvor de egnede sig og kunde føle
Sig tilfredse. Th. P. havde altid hævdet, at Fællesstyrelsens Arbejde skulde foregaa ude i Landet.
Magda Andersen protesterede imod, at det altid, naar en ude fra talte om Arbejdet i København, blev opfattet, som om man ønskede dette Arbejde; der var vist ingen udeomkring, der ikke kunde skaffe sig alt det Arbejde, man kunde overkomme. - Men det var vel ikke Meningen, at dette Arbejde skulde være for København, og ingen tror vel at de unge rejser til København for at faa at vide, hvad de skal tage fat paa. Om de skal skrive til det ene eller det andet Sted kunde jo være lige meget.
Paa Hulda Pedersens Forslag nedsattes et Udvalg til at finde en Løsning paa Vejledningsspørgsmaalet. Dette kom til at bestaa af:
Stella Kornerup.- Martine Bjørneboe.- Erna Kjeldskov
Sommerlejrudvalget
Hulda Pedersen meddelte, at man nu havde faaet Ryslinge Højskole fra 4. [kan ikke læses] August 1935 til Sommerlejren. Da Udvalget først skulde holde Møde Mandag d. 19. Nov., havde man endnu ingen faste Planer m.H.t. Sommerlejrprogrammet.
Kredsene havde i Aar haft ½ Dag til Forhandling om deres Arbejde og det burde man sikkert fortsætte med, saaledes at man fremtidig gav dem en Dag paa Sommerlejren. Maaske var det saa rimeligt, om Ungdomskredsenes praktiske Arbejdet kom ind som et Led i Sommerlejrudvalgets
Arbejde.
Andrea Hedegaard: Jeg vil gerne støtte, at Arbejdet for Ungdomskredsene kommer ind under Fællesstyrelsen. Som det er nu, har Stella Kornerup paataget sig det store Arbejde med at vejlede og hjælpe Ungdomskredsene, men paa denne Maade føler disse det, som om det kom fra Stella Kornerup privat, og kan komme og sige: Med hvilken Ret sender Stella Kornerup Skrivelser ud o.s.v. - Det vilde være et ganske andet Forhold, om vi gennem et af Fællesstyrelsens Udvalg officielt tog dette Arbejde for Ungdomskredsene op, saaledes at Stella Kornerup f.Eks. blev Leder af dette Udvalg.
Stella Kornerup: Jeg har selv rejst Spørgsmaalet om at faa dette Arbejde ind under Fællesstyrelsen, da jeg ikke selv ønsker at fortsætte det paa den Maade, det hidtil er gaaet. Arbejdet er hovedsagelig af ren praktisk Art og bestaar i at hjælpe Ungdomskredsene med Oplysninger, Tilrettelæggelse af Foredrag o.s.v. - Der er fra enkelte Steder kommet Ønske frem om en Fællesledelse for Ungdomskredsene; det er jeg absolut en Modstander af, naar vi har faaet Samarbejdet med Hovedkredsene paa den Maade vi har. Men jeg ved, der fra de unges Side er nogen Interesse for, at de paa en eller anden Maade faar Lov til at være med i Arbejdet under Fællesstyrelsen, og jeg har derfor tænkt paa, om vi ikke under Fællesstyrelsen - som jeg absolut mener har Krav paa at
følge Arbejdet i Ungdomskredsene, - kunde nedsætte et Udvalg bestaaende af de Suppleanter til Fællesstyrelsen, der sidder som Formænd for Ungdomskredse (deraf har vi 3) og eventuelt supplere dette Udvalg med et Par af de dygtige unge udefra. Jeg vil gerne især fremhæve Aarhus D.K.U.s Formand, Ella Lading Andersen, som gør et meget stort Arbejde, og f. Eks. paa eget Initiativ de sidste Aar har samlet de jyske Ungdomskredse til Møde i Aarhus.
Hulda Pedersen fandt, der var meget tiltalende i denne Tanke, men var lidt bange for, at et Udvalg under en saadan Form skulde blive Spiren til det, man vilde undgaa, noget ved Siden af Fællesstyrelsen.
Inger Hempel syntes, det var en udmærket Ide med et saadant Udvalg suppleret med nogle unge Formænd. Dette, at de unge fik et Udvalg for deres Sager direkte under Fællesstyrelsen, vilde netop hindre, at der opstod Ønske om en selvstændig Ledelse for Ungdomskredsene, og gøre, at man fik det rette Forhold frem.
Andrea Hedegaard kunde godt tiltræde Stella Kornerups Forslag, men et saadant Udvalg maatte ikke udelukkende være Suppleanter til Fællesstyrelsen, det skulde være et Fællesstyrelsesudvalg uden nogen Særstilling, som alle de andre Udvalg. - Naar A.H. havde rejst dette Spørgsmaal, var det, fordi hun ønskede, Stella Kornerup skulde have Autorisation til at fortsætte Arbejdet, saa hun ikke skulde komme til at staa i nogen skæv Stilling.
Hulda Pedersen vilde ogsaa meget gerne, at Stella Kornerup skulde blive ved at gøre dette Arbejde og gøre det som Fællesstyrelsens Repræsentant. Spørgsmaalet var blot, om der skulde nedsættes et nyt Udvalg, eller Arbejdet kunde lægges ind under Sommerlejrudvalget; det var dog sikkert
bedst at nedsætte et Udvalg særlig for dette. De to Udvalg kunde jo saa arbejde nøje sammen.
Magda Andersen syntes ikke, man kunde fravige, at man ikke skulde have alt for mange udenfor Fællesstyrelsen med i Udvalgene, det havde man hidtil været enige om, bl.a. af den Grund, at det andet var for dyrt. Talen om, at de unge skulde løsrive sig, forstod hun slet ikke man kunde dog ikke tænke sig en Institution ved Siden af D.K.
Formanden gav Hulda Pedersens Forslag om et særligt Udvalg sin Tilslutning. Det vilde være noget paafaldende, om man lavede et Udvalg udelukkende bestaaende af Ungdomskreds-Formænd. Der rnaatte i hvert Fald være nogen af Fællesstyrelsesmedlemmerne. - Hun vilde anse det for
selvfølgeligt, at Stella Kornerup, som i Forvejen var indstillet paa at gøre dette Arbejde blev Formand. - Der var imidlertid i Forvejen et Udvalg, der hed: Agitation blandt Ungdommen. Var det nødvendigt at nedsætte et nyt.
Stella Kornerup syntes, der var Tale om to forskellige Ting. Det ene var et Udvalg for Agitation bl. Ungdommen i Almindelighed, det andet skulde være et Udvalg for de bestaaende Ungdomskredse til at hjælpe disse i det praktiske Arbejde.
Martine Bjørneboe foreslog et særskilt Udvalg for Ungdomskredsene, bestaaende af:
Hulda Pedersen,- Andrea Hedegaard,- Erna Kjeldskov og Stella Kornerup som Formand. - Udvalget havde jo som andre Ret til at supplere sig.
Martine Bjørneboes Forslag vedtoges.
Danske Kvinders Nationalraad
Anna Koch Schiøler havde lovet D.K.N. at forelægge, om man ikke vilde forhøje Kontingentet til D.K.N., ligesom flere andre Foreninger havde gjort, da det kneb haardt med at faa Pengene til at slaa til.
Formanden mente ikke, der var Grund til at forhøje Kontingentet. D.K.N. kunde lægge lidt Baand paa deres Energi, saa vilde deres Penge slaa bedre til.
Inger Hempel anbefalede meget, at D.K. skulde forhøje Kontingentet fra 20 Kr. til f.Eks. 50 Kr. aarlig. - Der var mange Ting, der var blevet dyrere for D.K.N. bl.a. i det internationale Arbejde paa Gr. af Valutaforhold m.m.
Esther Carstensen mente, at D.K.N. godt kunde sætte Tæring efter Næring i lidt højere Grad; de beskæftigede sig med en Del, som ikke strengt hørte ind under deres Program.
Ved Afstemning vedtoges det med alle Stemmer imod een ikke at forhøje Kontingentet.
Marie Hjelmer meddelte, at hun i sin Beretning paa Formandsmødet vilde komme lidt ind paa Forholdet til Nationalraadet grundet paa Gyrithe Lemches Artikel i Kv.og Sf.
Thora Pedersen vilde gerne vide, om Formanden var enig med Fru Lemche.
Formanden svarede, at hun altid havde fundet, der var noget kedeligt i det indirekte Forhold, D.K. stod i gennem Nationalraadet, og som hun ikke mente, var nødvendigt. Men hun vilde aldrig gaa med til Udmeldelse, fordi det vilde betyde et Brud med en Kvindeforening, der laa paa Linje med D.K., og bringe en frygtelig Forvirring i Offentlighedens Syn paa Kvindesagen.
Thora Pedersen syntes aldrig, hun hørte noget fra I.W.S.A., den internationale Organisation, som D.K. staar i, og mente, ICW., som Nationalraadet staar som Afdeling af, arbejdede anderledes energisk.
Formanden og Anna Koch Schiøler protesterede herimod. Der gjordes fra I.W.S.A.s Side et stort Arbejde. Formanden gjorde opmærksom paa, at man havde gjort Forsøg paa at udsende de internationale Skrivelser til Fællesstyrelsen, men havde opgivet det, da de aldrig naaede rundt
eller kom tilbage til Kontoret.
Emblem for D.K.
Ingrid Larsen, 7. D. gjorde opmærksom paa en Skrivelse, der var udsendt fra Nordisk Emblemhandel, og hvori man tilbød Kredsene 50 Øre pr. Emblem for Forhandling af dette, der af Medlemmerne skulde betales med Kr. 1.50.
Formanden svarede, at hun havde faaet tilsendt Skrivelsen fra flere Sider, og man maatte paa Formandsmødet tale med Kredsformændene derom. Det var jo ikke ualmindeligt, at man fik en vis Provision for at forhandle en Ting, det maatte de enkelte Kredse selv om.
ad 3. Historiens Fortsættelse.
Anna Koch Schiøler: Da jeg gik ind paa at skrive D.K. Historie videre, havde jeg i Bagtankerne, og var ganske sikker paa, at jeg til den Tid ikke længere skulde være Redaktør af "Kvinden og Samfundet". Redaktionen af Bladet tager en Masse af min Tid, og hvad jeg har at lave af
Foredrag o.s.v. maa puttes ind i den korte Tid mellem hvert Nr. af Kv. og Sf. Nu i Oktober blev jeg syg af Overanstrengelse, min Læge blev betænkelig og vilde, jeg skulde rejse bort. -Jeg kan ikke længere som tidligere sidde oppe til Kl. 2 om Natten og skrive, jeg kan ikke længer bruge mine Ferier til at skrive, og faktisk er det saadan med Redaktionsarbejdet, at der altid sker noget uforudset, noget ekstra, - eksempelvis Jubilæumsnummeret o.s.v. - Man vil kunne indvende, at jeg har skrevet mine Bøger i de Mellemrum, jeg kunde opfange. Det er rigtigt, men jeg bliver ældre, og desuden - Bøgerne krævede en ny forfriskende Indstilling, mens det at gaa fra Kvindesag til Kvindesag er alt for ensidigt.
Men nu er der det, at jo mere jeg søger Forbindelse med Aagot Lading, jo mere sikker bliver jeg paa, at hun er den, der i hvert Fald kan gøre det forberedende Arbejde. Hun er Historiker, og hun fik til Eksamen rent ug i sin skriftlig Opgave i Historie. Da jeg nu har sinket Arbejdet med Historien paa denne Maade, vil jeg naturligvis gerne hjælpe til, og jeg kunde tænke mig, at der blev Samarbejde mellem Aagot Lading og mig, saaledes at vi f.Eks. i Slutningen af Februar havde et Par Kapitler færdige, som vi saa kunde forelægge et Fællesstyrelsesudvalg, bestaaende f.Eks. af Landsformanden, Thora Pedersen og Hulda Pedersen, som overalt hvor vi møder deres Arbejde, har opretholdt den historiske Linje i dette. Disse skulde saa gennemlæse Kapitlerne og godkende eller forkaste dem, før vi arbejdede videre.
Aagot Lading er ikke saaledes stillet, at hun kan gaa ledig den Tid - hun selv mener ½ Aar, - mens hun arbejder paa Historien, uden at faa noget Vederlag, men det er vel ogsaa Meningen, at der skal betales Honorar for Arbejdet, saa hvis hun fik f.Eks. 100 Kr. om Maaneden i den Tid, kunde hun maaske klare det. Jeg ved slet ikke, hvad man har tænkt sig i Retning af Honorar o.lign.
Jeg ved ikke, om De vil beholde mig paa denne Maade som en Slags Overleder, men mere kan jeg ikke gøre. Jeg beklager og beder om Undskyldning for, at jeg ikke overvejede disse Forhold tilstrækkeligt, da jeg lod mig overtale til at fortsætte som Redaktør.
Formanden: Det er mig en Skuffelse, at vi heller ikke i Aar fik Zeuthens Legat, men vi søger naturlivis igen. -Men jeg synes ikke, det økonomiske bør afholde os i dette Tilfælde. Jeg foreslaar, at vi gaar ind paa at betale Aagot Lading for Arbejdet, og dette skal ikke forceres frem.
Ingrid Larsen, 3. D.: Vilde ogsaa gerne støtte det Forslag, Fru Kock Schiøler havde fremsat.
Dette vedtoges.
ad 4. Formandsmødets Dagsorden.
Fællesstyrelsen gennemgik kort Dagsordenen for Formandsmødet. Denne gav ikke Anledning til nogen særlig Diskussion.
ad 5. Eventuelt.
Hulda Pedersen henstillede, at man atter fik Fællesstyrelsesmøde i September, der var for lang Tid mellem Møderne paa denne Maade, og det konstituerende Møde blev alt for forjaget, naar det skulde holdes efter Fællesmødet, hvor Halvdelen maatte rejse.
Formanden mente ogsaa, det blev nødvendigt at holde Mødet i September.
Karen Fogh henstillede, at man ikke af den Grund atter flyttede Formandsmødet hen under Jul.
Thora Pedersen spurgte, hvad det blev til med Svangerskabskommissionens Arbejde og var navnlig interesseret i Undervisning i seksuelle Spørgsmaal i Skolernes.
Formanden oplyste, at Kommissionen i de 3 Aar, den havde siddet, kun havde holdt eet forberedende Møde. Man var ikke senere blevet indkaldt, skønt man havde indhentet Oplysninger fra andre Lande og Lægerne paa Hospitalerne m.fl. - Dette Materiale var noget af det tyndeste,man kunde tænke sig.
Formanden meddelte, at man ved en Fejltagelse havde troet, at Ingrid Andrea Schmidts Legat ikke var blevet averteret, derfor var Ansøgningerne til dette Legat ikke kommet rundt til Udvalget sammen med Ansøgningerne til V. Andræs Legat. Der er kun 400 Kr. at uddele, og Uddelingen skal ske d. 9. December. Man havde nu indrykket Annonce paany.
Mødet sluttet Kl.c.18.
Protokollen ført af Margot Pedersen og Margit Riis-Olsen
og gennemlæst af Landsformanden og Næstformanden.