« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde 14. juni 1935

Af: Estrid Hein

« Se emneord

Udskrift af Protokollen for D.K.’s Fællesstyrelsesmøde Fredag den 14. Juni 1935
Mølet afholdtes paa Hotel "Alsund", Sønderborg og begyndte Kl. 8½.
Til Dirigent valgtes Inger Hempel om Formiddagen.
Til Stede var: Marie Hjelmer, Emilie Buchwald, Esther Carstensen, Charlotte Olsen, Thora Ingemann Drøhse, Ingrid Larsen, Herning, Karen Fogh, Marie Egeberg, Erna Kjeldskov, Dagmar Nielsen, Ida Holck, Magda Andersen, Thora Pedersen, Martine Bjørneboe, Inger Hempel, Stella Kornerup, Amalie Aggebo. Hulda Pedersen kom om Eftermiddagen.
Fraværende: Andrea Hedegaard, Lisbeth Hindsgaul, Estrid Hein og Agnes Holm.

Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødets Dagsorden
3. Historien
4. Kvinden og Samfundet
5. Eventuelt.

Ad 1. Meddelelser.
a.– Marie Hjelmer meddelte, at der fra Ejendomskontoret ”Bristol” var kommet Opsigelse til D.K. af Kontorerne i Absalonsgaard da en større Lejer i Ejendommen havde Brug for disse Lokaler. Selskabet havde dog lovet i Opsigelsen at skaffe midlertidige Lokaler, saafremt ”Kvindernes Bygning” som man saa tænkte at faa Kontor i, ikke var færdig til April Flyttedag.
b.- Fra II Distrikt oplæste Fru Hjelmer en Resolution, som var vedtaget d. 2/5-1935.
”D.K.’s 2 . Distrikt, samlet til Distriktsmøde i Als den 12. Maj 1935, henstiller til Fællesstyrelsen, at denne paa det kraftigste paataler, at Kredsenes private Forhold bliver drøftede for aabent Tæppe og i Dagspressen. Dette bør gøres i lukket Møde i de paagældende Kredse for at de øvrige Kredse ikke skal møde Vanskeligheder i vort Arbejde, fordi man indenfor enkelte Kredse ikke kan arbejde i Enighed og løfte i Flok.
Paa 2. Distrikts Vegne: Thora Ingemann Drøhse”

Fru Hjelmer mente, at det var meget vanskeligt for Fællesstyrelsen at blande sig i de forskellige Kredses Forhold.
Thora Ingemann Drøhse: Hverken Thora Pedersen eller jeg har kunnet forhindre, at dette Forslag er kommet frem, og naar nu det er kommet, kan man jo ikke nægte, at hver Gang den Slags kommer i Pressen, skader det umaadelig meget, og maa saaledes holdes for lukkede Døre.
Stella Kornerup paapegede, at det var ganske umuligt for Fællesstyrelsen at tage sig af dette.
Marie Egeberg hævdede, at Kredsene var selvstændige og at det ikke kunde Vedtages paa dette Møde.
Dagmar Nielsen: Det skulde paatales af Fællesstyrelsen, at Redaktøren ikke maatte referere da det havde skadet meget.
Karen Fogh: Det var ikke Referaterne, men den Maade hvorpaa enkelte Personer havde luftet deres meninger. - Mente ikke Fællesstyrelsen kunde gøre noget for at forhindre dette.
Amalie Aggebo syntes, at man kunde gøre Kredsene forstaaeligt, at man ikke skulde sige mere and man kunde være bekendt.
Dirigenten spurgte om Fællesstyrelsen kunde tage Standpunkt hertil.
Karen Fogh mente, at de smaa Kredse vilde blive meget forbavsede over dette, da de intet kendte hertil.
Thora Ingemann Drøhse foreslog herefter, at man paa Fællesmødet henstillede til Kredsene, at indre Anliggender blev holdt indenfor fire Vægge.
Dette vedtoges enstemmigt.

c. Marie Hjelmer oplæste herefter en Skrivelse fra København Kredsen ang. Frederiksberg Kredsens Stiftelse.:
"Da København Kredsens Styrelse erfarer, at Fællesstyrelsen har vedtaget at tillade en Deling af Kredsen ved Oprettelsen af en Frederiksberg Kreds uden at København Kredsen er blevet hørt i denne Sag, tillader Styrelsen sig herved at protestere mod denne Vedtagelse."
Dagmar Nielsen som Distrikstformand at paavise, at det havde ingen Lovhjemmel, at man skulde spørge, om man maatte starte en Kreds. Som Distriktformand vilde man kun sige, at det var udmærket for hver Gang en ny Kreds kunde dannes og hun vilde protestere mod, at man skulde spørge en Kreds, om man maatte danne en anden i dens Nærhed, ellers maatte Lovene omdannes. D.N. vilde samtidig fastslaa, at hun ikke havde noget med dette at gøre.
Marie Hjelmer gjorde opmærksom paa, at Skrivelsen var forfattet den 20/3, saa man skulde ikke spilde mere Tid herpaa. Fru Hjelmer var glad for, at det var gaaet som det var og mente, at det kun var i Begyndelsen, at Forholdet var lidt spændt.
Esther Carstensen hævdede, at naar København Kredsen protesterede var det fordi, der ikke fandtes Lovhjemmel mod at en Kreds blev dannet midt i en anden. Det kunde saaledes ske, at nogle Medlemmer blev uenige og saa selv dannede en Kreds.
Dagmar Nielsen nævnede Navne paa 2 Medlemmer, som ikke vilde staa i København Kredsen, men kun i Frederiksberg – hvis ikke denne fandtes, vilde de saaledes slet ikke være Medlemmer af D.K.
Amalie Aggebo havde villet tale med Esther Carstensen, men dette havde ikke været muligt. Desuden var Spørgsmaalet allerede vedtaget d. 17/3 og forstod derfor ikke, at det nu skulde drøftes igen.
Esther Carstensen havde ikke kunnet tage nogen Bestemmelse før hun havde talt med sin Styrelse. Inden Styrelsesmødet var det blevet drøftet paa Forretningsudvalgsmødet og det var vedtaget paa Fællesstyrelsesmødet et Par Dage derefter; derfor var det ikke blevet taget op af Københavnkredsen tidligere.
Dirigenten spurgte om man kunde tage standpunkt til, at man i en Moderkreds kunde forlange, at denne blev taget med paa Raad naar en ny Kreds indenfor dens Omraade skulde startes.
Martine Bjørneboe mente, at der skulde være en Bestemmelse om, at hvis Kredsen f. Eks. hed"Nakskov og Omegn", saa skulde omegnen først spørge Moderkredsen.
Marie Hjelmer kunde ikke tiltræde Martine Bjørneboes Forslag. Der skulde ingen kontrol være fra andre Kredse og man skulde kun være glad for hver Gang en Kreds blev dannet.
Ida Holck: Der maatte være en vis Klausul. Der kunde ellers nemt i en stor By være nogle enkelte misfornøjede, som saa vilde danne deres egen Kreds.
Erna Kjeldskov syntes kun man burde være glad for de nye Kredse, der kunde dannes og saaledes faa nye Medlemmer. Der var saa meget der splittede, saa man maatte være forsigtige med at lade Ufred komme ud, og huske, at der skulde arbejdes med Sagen for Sagens Skyld.
Esther Carstensen stillede Forslag om, at dette Forhold blev ordnet efter bestemte Regler.
Thora Ingemann Drøhse: Der var Forskel paa saa stor en Kreds som København og de andre Byer. Det kunde blive indanket for Fællesstyrelsen naar en Kreds skulde dannes og dermed færdig.
Dirigenten gentog Fru Hjelmers Forslag.
Skrivelsen var indsendt til Fællesstyrelsen og det maatte derfor ordnes her. Naar det drejede sig om store Kredse som København, skulde det indankes for Fællesstyrelsen.
Thora Pedersen syntes ikke Fru Hjelmers og Fru Carstensens Forslag modsagde hinanden. Der var jo endnu ikke nedsat et Udvalg vedrørende Lovene. Spørgsmaalet vilde komme til at høre under dette, men foreløbig var det rettet til Fællesstyrelsen.
Ingrid Larsen, Herning: Det var foreløbig vedtaget, at der kun maatte være en Kreds i hver Kommune. København og Frederiksberg var 2 Kommuner. Det var kun rimeligt, at de udenfor Kommunen boende Medlemmer kunde danne en Kreds. Det vilde være andre Forhold end saglige, der gjorde sig gældende, hvis de i kommunen boende dannede Kreds.
Emilie Buchwald: Der var ingen andre Steder i Landet hvor en Kommune omsluttedes af en anden som Frederiksberg af København.
Thora Pedersen: Forholdet Kommune kunde ikke vedtages da der var Steder, hvor 2 Byer var samme Kommune.
Dirigenten opstillede igen Fru Hjelmers og Fru Carstensens Forslag og spurgte om man vilde vedtage Fru Hjelmers i Forbindelse med Esther Carstensens.
Fru Hjelmers alene blev vedtaget af alle.

ad 2. Fællesmødets Dagsorden.
Denne oplæstes af Fru Hjelmer. Derefter blev der som Dirigenter for Lørdagens Møder vedtaget at
foreslaa: Fru Charly Buhl om Formiddagen og Fru Ølgaard om Eftermiddagen.
a.Børnelovene.
Dagmar Nielsen fastslog, at der var Præcedens for, at Forslag af denne Art blev vedtaget med kvalifieret Majoritet.
Marie Hjelmer syntes at dette var rigtigst.
Dirigenten mente, at dette skulde afgøres ved Mødet.
Emilie Buchwald oplæste Lovenes § 11. Iflg. denne kunde Dagmar Nielsens Forslag ikke vedtages.
Thora Drøhse: Man kunde ikke vedtage noget mod Lovene, men man kunde henstille til Forsamlingen, at det var Fællesstyrelsens Ønske, at Forslaget blev vedtaget med 2/3 Majoritet.
Karen Fogh spurgte om det kun var ændringsforslagene det drejede sig om; forstod ellers ikke Meningen med Skemaerne.
Dagmar Nielsen: Naar man havde taget Stikprøver, kunde man se at næppe 10 % havde stemt. Der var Modstand mod Skemaerne og man kunde ikke tage Standpunkt paa Grundlag heraf. Man maatte se om der blev Flertal om lørdagen og der maatte tages principiel Standpunkt til dette.
Karen Fogh: Man kunde ikke sige at næppe 10 % havde stemt.Det var det samme som at sige, at Kredsformændene ikke havde givet Medlemmerne tilstrækkelig Lejlighed til at stemme.
Emilie Buchwald: Man kunde ikke først vedtage en Beslutning om Udsendelse af Skemaer og bagefter se ganske bort fra det Resultat, men fik derigennem. - Der havde været stemt een Gang, det havde været for paa Formandsmødet og vi kunde ikke have det frem til ny Diskussion igen.
Dagmar Nielsen: Er Fællesmødet da ikke øverste Myndighed?
Thora Pedersen syntes ikke Dagmar Nielsen havde helt Ret. - En Urafstemning var højeste Myndighed.
Ida Holck: Det var dem. der kom til Møderne, der skulde have Lov til at udtale sig, ikke dem der blev hjemme. Hos I.H. havde over Halvdelen været til stede og alle var enige.
Marie Egeberg: En Fjerdedel af Medlemmerne i Vejle Kreds havde stemt.
Dirigenten oplæste §§ 15 & 16.
Marie Hjelmer: Formandsmødet spillede ikke nogen videre Rolle naar man skulde have det frem paa Fællesmødet.
Charlotte Olsen holdt med Fru Hjelmer og var overbevist om, at hvis man sagde, at det ved Besvarelsen af Skemaerne fremkomne Resultat var vedtaget, vilde der rejse sig Protest.
Thora Ingemann Drøhse syntes, at det var rigtigst om Fru Hjelmer sagde, at Skemaerne var udsendt for at man kunde sætte sig ind i Spørgsmaalene, men at endelig Afgørelse vilde falde ved Fællesmødet.
Marie Hjelrner udtalte. at Emilie Buchwald skulde forelægge Ændringsforslagene. Vi skulde ikke her forlange kvalificeret Flertal, der vilde blive alt for megen Uoverensstemmelse. - Gyrithe Lemcke havde maattet tage sin Paastand tilbage om at D.K. ikke havde forelagt dette før for Regeringen. Det var holdt tilbage fordi man den Gang - som det fremgaar af Skrivelsen - fandt det mest formaalstjenligt at opnaa hvad der kunde opnaas og saa senere komme med de andre Ønsker.
Emilie Buchwald: Man vilde gerne have, at Regering og Rigsdag skulde se hvor megen Interesse, der havde været om Spørgsmaalet, det betød meget for D.K. – Det vilde komme med i Rigsdagens Beretninger, hvor godt vi arbejdede med Tingene.
Dirigenten fremførte nu 2 Forslag:
I - Alm. ikke kvalificeret Majoritet forsaavidt angaar Indsendelse af ændringsforslagene.
II - Kvalificeret Majoritet ang. Tilslutning til Lovene i deres Helhed.
Afstemning: Flertal for kvalificeret Majoritet ad II.
Flertal for alm. ikke kvalificeret Majoritet ad 1.
Alle var for at det skulde være skriftlig Afstemning,

b.- Marie Hjelmer nævnede de forskellige Udvalg.
Udv. Nr. 10. Vejledning i Valg af Erhverv.
Stella Kornerup: Der var ikke sket noget særlig udover at Kartotekerne var købt. 22 Kredse havde indsendt Bestilling. - Der var sendt Skrivelse ud til Skolerne og der var kommet mange Svar. Man havde paatænkt at tage Pressekampagne. - Omkring den 15. August vilde Kartotekerne blive udsendt.
Marie Egeberg spurgte: I- Om dette vilde komme til at koste noget for Kredsene? II - Var det rigtigt, at Kortene kun duede ½ Aar.
Stella Kornerup svarede hertil: I - Det var ganske gratis. II - Kartotekerne blev holdt ajour af Psykoteknisk Institut.
Udv. Nr. 3. Samme Arbejdsvilkaar og Uddannelse for Kvinder som for Mænd.
Thora Pedersen henviste til sin Artikel. Forholdene skulde efter det nye Lovforslag ordnes saaledes, at hvis en Lærerinde fik for mange Timer, kunde en Lærer ogsaa tage Timer i Underskolen.
Til Enelærerembeder kunde Kvinder ikke ansættes paa Landet da de ikke kunde tage Særfag med Drengene.
Loven man havde om lige Adgang til Erhverv var sat ud af Kraft, dog foreløbig kun paa Landet.
Dirigenten foreslog, at naar man sendte en Resolution til Geneve, skulde Thora Pedersen sende en særlig Beretning ang. Forskolelærerinder.
Marie Egeberg syntes, at Thora Pedersens Beretning absolut skulde frem, det var jo det, som vi havde opnaaet, der nu blev taget fra os.
Thora Pedersen: I den store Skolekommission var Elna Munch og flere andre: A.M. Hansen, H.P.Hansen, Vilhelm Rasmussen gaaet imod Opretholdelse af Forskolelærerindeinstitutionen. Danmarks lærerforening havde nu nylig sendt Protest mod de nye Forslag. - Thora Pedersen havde talt med Ministeren, men denne havde sagt, at hun ikke var Politiker, og at det var et Kompromis. Senere ved Bordet om Aftenen ved Lærerforeningens Aarsmøde havde Thora Pedersen sagt; at hun ikke havde vidst at dette var et Kompromis men godt at hun nu havde lært det. - " Og det vil jeg sige Hr. Ministeren, at hvis dette vedtages, saa bliver der Krig mellem Dem og Kvinderne."
Thora Pedersen havde skrevet til Dansk Lærerforening, som havde lovet at tage Sagen op igen. - Ministeren havde sagt, at Dansk Lærerforening ikke havde protesteret og bekræftede med, at 48 Stemmer havde været mod og at det kun var 2/3, men det var nu 3/4.
Forskoleuddannelsen var saa ringe, at den intet var værd. D.K. maatte gaa til Finansministeren, til alle.-
H.P.Hansen havde sagt, at han var meget ked af dette og at Thora Pedersen kunde hilse Kvinderne og sige, at han stod ved, hvad han havde sagt.
Uddannelsen var ikke god nok til 10-Aars Børn, nu skulde den bruges til 12-Aars. Det var kun for at Staten kunde faa billigere Arbejdskraft, det var ikke Kommunen, der fik Fordelen. Staten sparede 1.000.- Kroner paa hver Lærerinde. - Var det ikke godt om man fortalte Landboerne dette saa de forstod, at man mente at Børnene paa Landet kunde nøjes med ringere Undervisning end Børnene i Byerne.
Emilie Buchwald glædede sig over Thora Pedersens Referat. D.K. maatte gøre alt for at støtte dette. Saalænge man havde Forskoleinstitutionen vilde der altid blive gjort Angreb paa Læreres og Lærerinders Ligestilling.
Marie Hjelmer: Der skulde udarbejdes en Resolution, som Thora Pedersen maatte fremføre kraftigt ved Mødet næste Dag.
Marie Egeberg: Foruden at gøre Landboerne vrede, maatte D.K. gaa en Vej til, nemlig at faa Lærerinderne til at tage den fuldstændige Lærerinde-Examen.
Erna KjeIdskov: Det maatte frem i Pressen, at der ikke kunde spares væsentlig og den pædagogiske Side af Sagen maatte fremstilles. Thora Pedersen maatte skrive saadanne Artikler og der skulde sørges for, at de blev tilstillet Pressebureauerne og de der tilhørte de politiske Partier, saa de kunde sørge for at det kom frem.

c. - Magda Andersen henviste herefter til en Forespørgsel, her var sendt til Fru Hjelmer fra Jørgen Banke, om hvorvidt D.K. vilde betale 20 Kr. for at faa sine Foredragsemner optaget paa en Liste. Magda Andersen spurgte om D.K. vilde ofre 20 Kr. paa dette. - Hvis man betalte Kr. 4.- kom Navn og Titel i Bogen.
Dagmar Nielsen havde ogsaa faaet Skrivelsen, men ikke svaret da man nok blev fundet af de, der ønskede det.
Marie Hjelmer spurgte pm Fællesstyrelsen vilde ofre de 20 Kroner.
Enstemmigt Nej.

d. Landsformanden meddelte, at man havde den Glæde at kunne meddele, at Magda Andersen var blevet valgt til Formand for "hele Landets Forældreraad”.
Magda Andersen bemærkede hertil, at Grunden var den, at hun i sin Tid havde skrevet en Artikel i Lighed med Thora Pedersens. - Nogen Tid efter var hun til Stede ved et Forældreraadsmøde og var her blevet foreslaaet til Formand. Desuden var der ca 15 Repræsentanter fra forskellige Forældreraadsforeninger hvoraf 4 ikke var medlemmer af Raadet og da M.A., som var eneste Dame, hørte til sidstnævnte, var hun blevet betænkelig og synes, det skulde være et Medlem. Men man havde sagt, at hvor skulde Kvinderne saa være, hvis ikke her.
Martine Bjørneboe spurgte om de 9 Repræsentanter af de 15 i Forældreraadet var valgt indenfor en vis politisk Forening.
Magda Andersen: Nej, det var de ikke. M.A. mente at alle Partier var repræsenteret, kendte iøvrigt kun saa lidt til de Personer, der sad i Udvalget.
Marie Hjelmer syntes kun, at der var al Grund til at lykønske Magda Andersen.

e. – Marie Hjelmer oplæste herefter D.K.N.’s Skrivelse ang. Sundhedstilstanden bl. Skolebørn.
Erna KjeIdskov meddelte, at Kredslæge Lauritzen, som skulde tale næste Dag havde udarbejdet et Udkast til Regering og Rigsdag og hvis D.K. syntes om det, skulde det indsendes fra D.K.
Erna Kjeldskov spurgte om man vilde modtage dette Tilbud.
Dette blev vedtaget.
Frokostpause.
Efter Frokostpausen valgtes Erna Kjeldskov til Dirigent.
ad 2. fortsat.
e. – Marie Hjelmer oplæste Margit Riis-Olsens Forslag ang. Omordning af Fællesstyrelsen.
Thora Drøhse og Ida Holck meddelte, at deres Distrikter afgjort var imod Forslaget.
Anna Koch Schiøler oplæste herefter en Skrivelse fra Estrid Hein; hvilket hun var blevet anmodet om af denne. Skrivelsen lød som følger:
"Uden at ville tage Standpunkt til Detaljerne i Frk. Riis-0lsens Forslag, vil jeg tillade mig meget at anbefale, at hele Spørgsmaalet om en Omordning af D.K.’s Forretningsgang bliver Genstand for en Udvalgsbehandling. Jeg er nemlig ganske enig med hende i, at det ikke kan blive ved med at gaa paa den gamle Facon, uden at D.K. selv lider derunder. Det bliver sejlet agter ud af mere moderne organiserede Foreninger, der takket være deres Organisationsform er i Stand til at handle mere omgaaende. De Tider er jo nemlig forbi, da det fortrinsvis var Principielle Spørgsmaal, vi kæmpede for, Spørgsmaal som var til Debat i 10-20 Aar. Der var den Gang Tid nok for Fællesstyrelsen og Fællesmødet til at tage Stilling. Nu hvor det ofte hænder, at et eller andet lille Sogneraad handler ganske imod vore Principper, ja endog imod de Hovedprincipper, der ligger til Grund for Lovene, - Ligestilling for Mænd og Kvinder - maa der ofte handles hurtigt og derfor handles af mennesker, der med kort Varsel kan træde sammen. Dette betyder ikke noget i Retning af Diktatur; thi det paagældende Udvalg - Aktionsudvalget; Forretningsudvalget - har Ansvar overfor Fællesstyrelsen og Fællesmødet og er udsat for ikke at opnaa Genvalg, hvis det har overskredet sin Kompetance. Naturligvis skal det kun handle paa eget Ansvar, naar Sagen fordrer hurtig Handling, og naar det ved sig - eller mener at vide sig - i Overensstemmelse med Hovedprincipperne i Kvindesagen. Alle de Sager, der ikke fordrer hurtig Behandling, bør som hidtil forelægges Fællesstyrelsen til Afgørelse.
Det er min Overbevisning, at DANSK KVINDESAMFUNDS Indflydelse vil aftage, ja, at det maaske vil gaa sin Opløsning i Møde, hvis man ikke anvender Fremgangsmaader, der bedre er afpassede efter moderne Tiders Fordringer. Derfor anbefaler jeg varmt, at Sagen gøres til Genstand for Udvalgsbehandling. "
sign: Estrid Hein.
Ingrid Larsen, Herning meddelte, at man ikke havde behandlet Forslaget i hendes Distrikt. Dertil var det alt for løst. Men hun mente, at Fællesstyrelsen uden Skade kunde være mindre. Kun kunde Distriktsstyrelsen ikke være mindre, denne skulde virke samlende for D.K.’s Sag ved at holde sammen paa Kredsene. Man maatte finde paa en Maade at ordne Distrikterne paa og maaske have en mindre Fællesstyrelse.
Marie Egeberg mente ikke det var Distriktsformændenes Antal, der skulde nedskæres. Det kostede ikke saa meget at have dem, som "en Halv Kontor- Dame”. Man kunde ikke faa en mere demokratisk Maade end den værende og M.E. var absolut imod Forslaget.
Dagmar Nielsen mente ikke, at D.K. med den økonomiske Tilstand den befandt sig i i Øjeblikket, kunde gøre de foreslaaede Forandringer, det vilde være det rene Selvmord for D.K. - En Kontorchef skulde mindst have ca 3.000 Kr. aarlig og en Assistent ca 2.000.-
Inger Hempel syntes, at det kun var godt, der blev rørt ved dette Spørgsmaal. D.K. maatte ligesom andre Foreninger have en mere moderne Ordning efterhaanden som den udviklede sig. Man burde tage hensyn til Estrid Heins Forslag ang. Nedsættelse af et Udvalg.
Thora Pedersen støttede ogsaa Estrid Heins Forslag og mente heller ikke det kunde vedblive at gaa paa den gamle Maade og henviste til at Julie Arenholt i sin Tid var gaaet af den Grund, at D.K. arbejdede for langsomt.
Thora Ingemann Drøhse forstod ikke, at Forslaget overhovedet var fremkommet, - kun Ungdommen undskyldte det. - Mente dog at der maatte gøres noget for at D.K. arbejdede mindre tungt.
Magda Andersen syntes ligesom Inger Hempel, at der maatte mere moderne Arbejdsmetoder til, man kunde jo undersøge hvordan andre Foreninger arbejdede.
Karen Fogh havde med Glæde læst Margit Riis-Olsens Forslag, men vilde gerne vide hvordan Kontoret skulde kunne komme i bedre Kontakt med Kredsene.
Martine Bjørneboe mente, at hvis der blev nedsat et Udvalg, skulde der af Distriktsformændenes Midte vælges en eller to til F.U.-Medlem.
Charlotte Olsen: En af Distriktsformændenes Pligter var at holde Fællesstyrelsen ajour med hvad der skete i Kredsene. Hvis Forslaget gik igennem, vilde D.K. save den Gren over, den selv sad paa.
Dagmar Nielsen henviste til, at hvis vi vedtog Martine Bjørneboes Forslag, overtraadte vi Lovene idet det i § 6 Stk. b, stod at til F.U. valgtes 5 i København eller nærmeste Omegn bosiddende Medlemmer.-
Emilie Buchwald henviste til Fælleslovenes § 8 hvori der staar, at Fællesstyrelsen kan supplere F.U. med andre Medl. af Fællesstyrelsen. Altsaa var M.B.’s Forslag fuldt lovligt.
Amalie Aggebo støttede Fru Bjørneboes Forslag og syntes det var godt om 2 Distriktsformænd blev valgt ind i F.U.
Inger Hempel kunde ikke se, at det var nogen Betryggelse for de andre Distr.formænd.
Thora Pedersen: Det der var forkert, var at F.U. valgtes paa een Maade og Fællestyrelsen paa en anden. Saaledes som det var, var det Stat i Staten. Det var som om Fællesstyrelsen, blot kom ind og tog Sagerne op efter F.U. - Henviste endvidere til Arbejdsplanen, der viste at D.K. udmærket kunde arbejde hurtigt.
Erna Kjeldskov spurgte om Fællesstyrelsen nogensinde havde forsømt noget. For at faa mere Fart i Tingene, maatte der være en Basis at Bygge paa. En Rejsesekretær kunde ikke komme i den rigtige Kontakt med Kredsene. Desuden var Magda Andersens Forslag angaaende Revision i Fælleslovene blevet stemt ned ifjor ved Mødet i Frederikshavn.
Marie Egeberg: Distriktsformændene var ikke utilfredse, men vilde ikke fratages deres Rettigheder.
Erna Kjeldskov spurgte om Fru Bjørneboe stadig fastholdt sit Forslag.
Fru Bjørneboe frafaldt.
Magda Andersen foreslog, at man nu nedsatte et Udvalg og saa næste Dag ved FælIesmødet sagde, at man havde forstaaet M.R.0.’s Forslag saaledes, at hvis hun ikke fik Støtte fra Nogen Kreds, vilde hun frafalde.
Charlotte Olsen: Fællesstyrelsen kunde ikke nedsætte et Udvaig før næste Dag.
Marie Hjelmer spurgte om man ikke kunde vente til Efteraaret.
Emilie Buchwald syntes, det skulde gøres straks.
Erna Kjeldskov støttede Fru Hjelmer - der var jo nu Sommerferien og Udvalget skulde vælges i det Fællesmøde, der konstituerede sig til Efteraaret.
Marie Egeberg Thora Drøhse støttede Fru Hjelmer.
Dirigenten fremførte derpaa de to Forslag:
I Fru Hjelmers Forslag om at vente til September.
II Emilie Buchwald’s Forslag om at gøre det samme Dag.
Afstemning:
8 for I, 5 for II

ad 3. Historien.
Man havde indkaldt cand. mag. Frk. Aagot Lading til at overvære dette Punkt paa Dagsordenen.
Anna Koch Schiøler fortalte om hvorledes det var gaaet til at Aagot Lading havde overtaget Historieskrivningen. A.K.S. havde set, at hun selv var for overbebyrdet til at gøre det godt og at Aagot Lading gjorde det udmærket. Hun havde maattet begynde fra 1912, da der kun til dette Tidspunkt forelaa en virkelig Historie.
Marie Hjelmer havde tænkt at man skulde henvende sig til Gyrithe Lemcke om at faa optrykt hendes Historie. En Dag var der kommet Brev fra Fru Lemcke, at hendes Forfatternavn skulde staa paa Bogen. Der var blevet svaret, at D.K. heller ikke havde tænkt sig andet.
Anna Koch Schiøler: Gyrithe Lemcke havde udtalt, at hun ikke betragtede sin Bog som en virkelig Bog, men kun som Kroniker. G.L. havde ogsaa ønsket at disse Kroniker skulde indgaa som selvstændige Stykker i den ny Bog.
Esther Carstensen foreslog, at man tog Fru Lemckes Forslag til Efter Retning og kun skrev Historien fra 1912 til 1935. D.K. slap saaledes for en økonomisk stor Risiko.
Thora Drøhse: Det var ikke rigtigt at Fru Lemcke ikke havde faaet Svar paa sit Brev.
Marie Hjelmer havde efterhaanden faaet saa mange Breve fra G.L., at hun ikke mere kunde svare paa dem alle.
Dagmar Nielsen mente, at det Anna Koch Schiøler havde citeret ikke var i Overensstemmelse med det Fru Lemcke havde sagt. Den eneste Maade at faa Sagen ordnet paa, var at bede Fru Lemcke om en mundtlig Forhandling og saa kunde de af Distriktsformændene, der vilde med, for egen Regning deltage i Mødet.
Emilie Buchwald støttede Esther Carstensens forslag. Det var en stor økonomisk Risiko, saa D.K. skulle kun være glad for at G.L. havde taget sit Tilbud tilbage.
Charlotte Olsen mente man burde forhandle med Fru Lemcke.
Herefter blev der stillet Forslag om der skulle være møde med Gyrithe Lemcke.
Afstemning: 4 var for Forslaget. 8 var mod Forslaget.
Derimod vedtoges det, at Marie Hjelmer skulle give Fru Lemcke en Undskyldning for, at hendes sidste Brev ikke endnu var besvaret samt en Erkendelse af samme Brevs Modtagelse.
Thora Pedersen udtalte sin Anerkendelse af det Arbejde, Aagot Lading havde udført. Hun vilde foreslaa, at den ny Historie blev af samme Format som Fru Lemckes.
Dagmar Nielsen mente, at Aagot Lading skulle have fuld frihed, m. H. t. Bogens Format, da det ikke var nemt at skrive hvis hun skulde tage Hensyn til Størrelsen.
Aagot Lading vilde gerne have Fællesstyrelsens Udtalelse om hun skulde fortsætte med Arbejdet - altsaa skrive D.K. ’s historie fra 1912 til Nutiden.
Afstemning: 10 var for - ingen imod.
Marie Hjelmer mente at Fællesstyrelsen maatte vide hvordan man havde tænkt sig at ordne Betalingen for Bogen og oplæste det Overslag, man for godt et Aars Tid siden havde gjort.
Magda Andersen : Udgifterne ved Bogen var delt i to, nemlig Honorar til Forfatteren og til Udgivelsen. - Henviste endvidere til ”Lauritz Andersens Fond" og opfordrede D.K. til at søge dette.
Marie Hjelmer spurgte Aagot Lading om hun var tilfreds med de 100 Kr. om maaneden hun hidtll havde faaet.
Aagot Lading: Naar hun kunde gøre som hidtil, samtidig at passe sin Stilling, men hvis Bogen skulde være hurtigere færdig end den saa kunde Blive, maatte hun jo arbejde mere med den hver Dag og kunde saaledes i øjeblikket daarlig sige noget bestemt.
Det blev vedtaget, at foreløbig til Nytaar vilde man fortsætte med Betalingen Kr. 100.- pr. Maaned.

ad 5. Eventuelt.
a.Fru Carstensens Fratræden.
Da Fru Carstsensen ønskede at fratræde som Kasserer havde man paatænkt at overdrage Hvervet til Overretssagfører Emilie Buchwald, som ikke var uvillig saafremt et vist Beløb kunde overføres i Kassen fra de Midler D.K. havde staaende, saaledes at Underskuddet blev dækket og der var en Kassebeholdning at arbejde med.
Esther Carstensen mente, at Dueholms Legat Kr. 2.000.- og Renterne fra Tagea Rovsings ligesaa Kr. 2.000.- kunde dække Underskuddet.
b. Ændringer i Distriktslovene.
København Kredsens Forslag blev oplæst:
Københavns-Kredsens Styrelse indsender herved følgende Forslag til Vedtagelse paa Fællesmødet 1935.
1.§ til Fælleslovene foranlediget ved Oprettelsen af en D.K.-Kreds paa Frederiksberg – inden København-Kredsens Omraade:
En ny Kreds kan ikke dannes indenfor en bestaaende Kreds’s Omraade uden efter Aftale mellem denne Kreds og Fællesstyrelsen.
2) Som Følge af at Fælleslovenes Bestemmelse om, at København-Kredsen vælger 1 Medlem til Fællesstyrelsen er bortfaldet ved Fællesmødets Vedtagelse af 1933 ændres Distriktlovenes § 8 1ste Stk. saaledes at: dog kan Københavnkredsen o.s.v. – Stykket ud, bortfalder.
P.S. V.
sign: Esther Carstensen.
Emilie Buchwald: Stella Kornerup og Edel Saunte havde undersøgt Lovene. De havde fundet Forklaringen for det skete, nemlig at der under den Personaleskiften, der havde været paa Kontoret i Efteraaret 1934 var blevet optrykt Love for D.K. og deri var medtaget de i 1932 vedtagne Ændringer, men uden at angive, at de var medtagne. Disse Ændringer stred mod Distriktslovene og man havde stadig arbejdet med Lovene, som de var før Ændringen i 1932.
Marie Hjelmer spurgte om Københavnkredsen vilde vælge imellem at have en Repræsentant i Fællesstyrelsen eller have Ret til at sende flere Delegerede til Distrikts- og Fællesmøderne.
Martine Bjørneboe mente at Københavnkredsen burde fortsætte som det hidtil havde været, at de havde 1 Repræsentant i Fællesstyrelsen.
Inger Hempel fremhævede at Københavnkredsen havde indsendt et Forslag om at faa Distriktslovene forandret.
Emilie Buchwald fremkom med følgende Forslag: Distriktlovene var i Modstrid med Fælleslovene. D.K. maatte fastholde den Ordning, at man indtil videre arbejdede med Lovene, som de var før Ændringen i 1932 idet de saaledes var i Overensstemmelse med Distriktlovene og man maatte saa se at faa nedsat et Udvalg, som kunde komme med et Forslag til helt nye Love, snarest muligt.
Esther Carstensen mente, at begge Forslag fra Københavnkredsen skulde bortfalde.
Inger Hempel mente det samme, hvis det gik saaledes paa Landsmødet, at der blev nedsat et Udvalg. Punkt 3 vilde saa bortfalde, hvis Frk. Buchwalds Forslag gik igennem.
Frk. Buchwalds Forslag vedtaget.

ad. 4. Kvinden og Samfundet.
Stella Kornerup henviste til Enqueten, der havde været i Bladet og omtalte de Indkomne Svar paa hvad der læstes i "Kvinden og Samfundet." S.K. gjorde samtidig opmærksom paa, at man havde tænkt at lave Forsiden til annonceside, samt at faa andet Stof i Bladet.
Magda Andersen spurgte, om hvad der mentes med "andet Stof".
Marie Hjelmer hæftede sig ogsaa ved Bemærkningen, men var sikker paa, at Anna Koch Schiøler nok selv skulde skønne hvad Stof, der havde Interesse for ”Kvinden og Samfundets” Læsere.
Erna Kjeldskov spurgte efter Erindringslisten.
Anna Koch Schiløer svarede, at det maatte en anden tage sig af. A.K.S. havde ikke Evner til den Slags.
Stella Kornerup: Kvinden og Samfundet skulde ikke blive et "Ugeblad", der skulde blot mere oplysende Stof og flere sociale Spørgsmaal.
Hulda Pedersen mente der skulde udsendes en Skrivelse til Kredsformændene om at tage venligt mod Annonce-Agenten.

Mødet sluttede ca Kl. 18½.

Protokollen ført af Margot Petersen.
Efterset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.