« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 29. september 1935
Udskrift af Protokollen for D.K.’s Fællesstyrelsesmøde Søndag den 29. September 1935.
Mødet begyndte Kl. 10 og afholdtes paa Hovedkontoret, Absalonsgaard.
Til Stede var: Landsformanden Marie Hjelmer, Magda Andersen, Hulda Pedersen, Thora Pedersen, Martine Bjørneboe, Emilie Buchwald, Esther Carstensen, Stella Kornerup, Margrethe Høst, Inger Hempel, Charlotte Olsen, Thora Ingemann Drøhse. Ingrid Larsen, Herning, Karen Fogh, Marie Egeberg, Erna Kjeldskov, Ingrid Larsen Hillerød, Ida Holck, Andrea Hedegaard, Harriet Daugaard og Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Lisbeth Hindsgaul.
Dagsorden:
1. Fællesstyrelsen konstituerer sig
2. Meddelelser
3. Redaktionen af "Kvinden og Samfundet".
4. Henvendelse til Kommunen ang. Skolelæger og Sygeplejersker
5. Samarbejde mellem Fællesstyrelsen og Kredsene.
6. Formandsmødet
7. Eventuelt.
Landsformanden bød Velkommen og meddelte at Fru Lisbeth Hindsgaul havde nedlagt sit Mandat i Vrede over en Bebrejdelse, Landsformanden havde rettet mod hende i Anledning af en Artikel i ”Dagens Nyheder, hvor Fru L.H. havde udtalt sig mod D.K
Der blev derefter stillet Forslag om Dirigent for Formiddagen. Fru Karen Fogh blev valgt.
Derefter gik man over til Dagsordenens Punkt 1. Man foreslog Valg ved Haandsoprækning og man frafaldt skriftlig Afstemning.
Fællesstyrelsen genvalgte enstemmigt til
Landsformand: Fru Marie Hjelmer
Kasserer: O.R.Sgf. Emilie Buchwald. som i Aarets Løb var indtraadt i St. f. Fru Esther Carstensen.
Som Næstformand valgtes Fru Andrea Hedegaard, Odense i st. f. Frk. Buchwald med 14 Stemmer for,
ingen mod.
Til at gennemgaa Protokollen inden dennes Udsendelse valgtes Landsformanden og Kassereren.
Angaaende den øvrige Fællesstyrelse henvises til Listen Side: 44
Derefter gik man over til at nedsætte de staaende og midlertidige Udvalg og Landsformanden henstillede, at man, saavidt muligt, konstituerede sig med det samme.
Ang. Udvalget Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen ønskede Andrea Hedegaard at udgaa af dette. I Stedet valgtes Magda Andersen.
Udvalget: Samme Arbejdsvilkaar for Kvinder som for Mænd.
Esther Carstensen mente, at dette burde udgaa.
Inger Hempel støttede det da dette Udvalg var meget svært at arbejde med. – Erhvervsraadet tog sig af meget af hvad der kom inden under dette Spørgsmaal og desuden var det vanskeligt at faa Medlemmerne hurtig indkaldt, hvilket netop var en Betingelse for at Udvalget kunde arbejde tilfredsstillende. – Man havde tænkt at tage sig af Kontoristspørgsmaalet, men nu gjorde den københavnske Ungdomsafdeling det , og saaledes gik det i flere Tilfælde, at andre tog Opgaverne op.
Erna Kjeldskov syntes ikke man skulde lade Udvalget gaa ind og de eventuelle Opgaver komme ind under F.U. hvilket jo saa vilde blive Tilfældet. Man havde ikke i noget Tilfælde set, at dette Udvalg havde gjort Skade.
Andrea Hedegaard: Med Hensyn til at Udvalget skulde træde hurtigere sammen, saa maatte de forskellige Medlemmer selv følge med naar der skete noget og hurtigst mulig sætte sig i Forbindelse med hinanden. Det var ikke kun Formanden, der skulde gøre et Arbejde.
Stella Kornerup havde efter Redaktørens Artikel i Bladet pr. 30/3 d. A. personligt gjort Henvisning til Udvalget, at der maatte gøres noget i dette Spørgsmaal, men der var intet blevet gjort. Nu havde Fru Kornerup gennem private Forbindelser faaet et Arbejde i Gang, som man vilde tage sig af nu til Vinter, men det var jo ikke Meningen, at det skulde være paa den Maade, at man skulde have sine private Forbindelser til at arbejde med.
Inger Hempel følte sig ubehagelig berørt ved at sidde i et Udvalg, der kun blev kritiseret, men hvis dette Udvalg skulde kunne arbejde maatte det ligge i daglig Korrespondance, hvilket var uoverkommeligt.
Thora Pedersen: man havde glemt hvor meget Udvalget havde taget sig af Sagen i Esbjerg. Thora Pedersen havde givet Henvisning til de stedlige Kredse og man havde der taget sig af Sagen, ligesaa var det med Tilfældet i Herning. Hver maatte tage sig af de Sager der kom.
Efter videre Diskussion om dette Udvalg foretog man Afstemning om det skulde bestaa eller udgaa:
12 var for at det skulde bestaa, 4 var mod at det skulde bestaa. Resten stemte ikke.
I Udvalg Nr. 4. udgik b) Hustruens Skat. – Iflg. Fru Hjelmer var der intet at arbejde med i Øjeblikket.
Udv. 11 – Presseudvalget. Her anbefalede Erna Kjeldskov, som tidligere, at D.K. skulde abonnere paa Avisudklip, men man mente ikke at kunne indgaa herpaa, det var for det første for dyrt og for det andet vilde det blive saa stort et Arbejde for den, der skulde tage sig af det, at det ikke kunde gennemføres.
Stella Kornerup tilbød at gøre Arbejdet men ved Afstemning viste det sig, at man var mod at begynde paa dette.
Udvlg. 13 – Foredragsudvalget blev slaaet sammen med Udvalget Foredrag ude i Landet, som var nedsat i November 1934.
Udvlg. 14 – Agitation bl. Ungdommen blev slaaet sammen med Udvalget for Ungdomskredsene.
Udvlg. 16 – Sangbogsudvalget udgik.
Ang. andre Forandringer i de forskellige Udvalg henvises til Listen Side 45-46
Det meddeltes nu, at Fuldmægtig ANNA WESTERGAARD efter Aftale med O.R.Sgf, Emilie Buchwald, havde lovet at komme for at fortælle Fællestyrelsen om det Arbejde ERHVERVSRAADET havde gjort med Hensyn til Fabriklovens § 23 i Anledning af at der paa Grundlag af denne § administrativt sendtes Cirkulærer, hvorefter Kvinder udelukkedes fra forskelligt Arbejde i Industrien, saaledes var de blevet udelukket fra Arbejde paa en Akkumulatorfabrik i H. t. dette ministerielle Cirkulære og denne Afskedigelse berettiger ikke til Arbejdsløshedsunderstøttelse.- I denne Forbindelse kom man ogsaa ind paa at omtale en Sag i Roskilde, hvor nogle Rengøringskoner var blevet. afskediget fordi deres Mænd havde for store Indtægter.
Anna Westergaard kom til Stede og gennemgik Paragraffen og de Ændringer og Vedføjelser, som Erhvervsraadet havde foreslaaet og mente, at hver Kvindeorganisation maatte gøre noget lignende i dette Tilfælde. Anna Westergaard tilbød endvidere, at D.K.kunde faa Erhvervsraadets Andragende at se inden det blev indsendt, da det indeholdt en del Oplysninger, som D.K. saa kunde benytte. Dette Tilbud modtoges med Glæde og man enedes om, at D.K, ogsaa snarest skulde indsende en Skrivelse, helst samtidigt med Erhvervsraadets.
Inger Hempel lovede at faa de socialdemokratiske Kvinder til at foretage en lignende Indsendelse. I det hele taget, vilde man se at faa saa mange Foreninger med som muligt.
Derefter holdtes Frokostpause til Kl. 2.
Efter Frokosten valgtes Fru Ingrid Larsen. Herning til Dirigent.
Punkt 2 paa dagsordenen: Meddelelser.
a)Landsfornanden meddelte, at Husholdningslærerinde Frk. Laura Fryd, Willemoesgade 91,1, København Ø, tilbød at holde Kursus i D.K. Kredsene i Lighed med tidligere Aar. - Nærmere Oplysninger ved Henvendelse til Frk. Fryd.
b) Endvidere var der kommet en Del Skrivelser fra Anti-Hitler-Komitéen til D.K. om at være medunderskrivere paa en Protest angaaende Jødeforfølgelserne og andre Tvangsforanstaltninger. - Man besluttede at lade Skrivelserne ubesvarede. Om man end i Realiteten kunde være enig med Komiteen, maatte man dog anse det for mest formaalstjenligt ikke at tage Standpunkt i et politisk Spørgsmaal imod et andet Lands Regering.
c) Ang. OKT0BERLOVEN.
Landsformanden oplæste Svar fra Justitsministeren paa den Anmodning, der var indsendt af D.K. og D.K.N. hvori man henstillede til Justitsministeriet om Ændring af §§ 5. 10 og 11 i Lov Nr. 81 af 30. Marts 1906 om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte, saaledes at det bestemmes, at den i Lovens § 5 ommeldte vederlagsfri Behandling af Personer, der lider af Kønssygdom, altid skal foretages af en Læge af den paagældendes eget Køn, naar Begæring herom fremsættes, og at der for Patienter, der undergives den i Lovens § 10, 1.Pkt. ommeldte Lægeundersøgelse, ligeledes aabnes Adgang til at forlænge Undersøgelsen foretaget af en Læge af deres eget Køn, alt forsaavidt en dertil egnet findes paa Stedet.
Svaret fra Justitsministeren lød som flg.:
....Foranlediget heraf skal man meddele, at man har brevvekslet om Sagen med Indenrigsministeriet og Københavns Magistrat, der har erklæret sig villig til at afholde Udgifterne ved, at de i fornævnte Lovs § 10, 1. Pkt. omhandlede Undersøgelser af kvindelige Patienter altid sker ved kvindelig Læge, naar de paagældende fremsætter Begæring herom. Justitsministeriet har derefter anmodet Politidirektøren i København om at foranledige, at disse Undersøgelser altid sker ved kvindelig Læge, naar den paagældende begærer det.
De i det fornævnte Andragende rejste Spørgsmaal har iøvrigt vedblivende Ministeriets Interesse, og man vil, naar der findes Anledning til at fremsætte Forslag til Revision af Loven, være sindet ogsaa at tage disse Spørgsmaal op til nærmere Overvejelse. -
Man vedlægger Afskrifter af de fra Politidirektøren i København og Politimesterforeningen indhentede Erklæringer i Sagen.
sign: ZAHLE.
De vedlagte ovennævnte Afskrifter udtrykker, at man gaar ind for den Ønskede Lovændring, dog finder man Anledning til at tilføje, at der kun er et lille Faatal af det omhandlede Klientel af Kvinder, der har noget imod at lade sig undersøge af en mandlig Læge og man mener, at det stemmer med den Erfaring, Politiet i Aarenes Løb har høstet, at de fleste Kvinder udtaler sig med større Aabenhed og Tillidsfuldhed til Kriminalbetjente end til kvindelige Undersøgere, overfor hvem de synes i højere Grad at genere sig.
Ovennævnte er sig: FRITSCHE.
d) JÆGERSPRIS.
Landsformanden henviste til D.K. ’s indsendte Anmodning til Justitsministeriet den 24. September d.A., bl.a. om at der maatte komme en Kvinde ind i Stiftelsens Bestyrelse. - Skrivelsen var Ogsaa udsendt gennem Ritzaus Bureau.
Landsformanden gjorde opmærksom paa, at naar man læste Fundatsen, saa var det i Virkeligheden ikke Grevinde Danners Mening, at en Kvinde skulde have med Administrationen at gøre, da denne var overladt til Bestyrelsen, men kun med Opdragelsen af Pigerne, men det var jo højst paakrævet, at man fik en Kvinde ind i denne Bestyrelse og man afventede nu Justitsministerens Svar.
e) Landformanden havde faaet Brev fra Aagot Lading, hvori hun meddelte, at RUTH SIEVERTS tilbød D.K. alle de Bøger, hun havde om Kvindesag samt en Del Manuskripter til Foredrag, hun havde holdt. - Fru Sieverts var blevet grebet af Oxford Bevægelsen og kunde derfor ikke tage sig af D.K. paa samme Maade som før.
Man tog med Tak mod Tilbudet og vilde nu søge at finde en Kvinde til at tage sig af Bøgerne og eventuelt benytte Foredragene til Udlaan ved Studiekredse. - Man havde allerede paa Kontoret paatænkt at ordne dettes Bøger, det kunde saa gøres samtidigt, saa man havde det i Orden inden Flytningen til Foraaret.
f) Landsformanden omtalte atter Sagen ang. de 2 Rengøringskoner i Roskilde der var bleven afskediget fordi deres Mænd havde 3 Tusinde Kroner i aarlig Indtægt. - I Nykøbing-Falster hvor en lignende Sag var passeret, havde man efter megen Protest fra Kvindeforeningers Side, ladet Kvinderne beholde deres Pladser, - naar man i Nykøbing havde kunnet faa Sagen igennem med et saa godt Resultat, var det fordi man var blevet underrettet i Tide; i ROSKILDE laa Sagen vanskeligere fordi D.K. først havde faaet noget at vide herom efter at Afskedigelsen var effektueret.
Inger Hempel vilde gøre opmærksom paa dette i socialdemokratisk Kvindeforening. Der skulde gøres opmærksom paa Vedtagelserne ved Partikongressen i Aalborg, Juni 1935.
Man diskuterede videre om hvad man skulde foretage sig i denne Sag.
Marie Hjelmer mente, at det eneste der kunde gøres, var at der fra Partistyrelsen indsendtes en Henstilling om, at det ansaas for stridende mod Partikongressens Vedtagelser, at der kunde ske den Slags.
Kvinderne var jo allerede afskediget og vilde sikkert ikke blive antaget igen. - Hvis Partierne eller Fagorganisationerne ikke gjorde noget maatte D.K. skride ind. – Endvidere mindede Fru Hjelmer om, at Steincke havde udtalt, at han daglig blev rendt paa Dørene af Folk, dere vilde have Kvinderne ud af Erhvervene, men at han hver Gang gav den Besked – at han ikke vilde foretage noget, der vilde skade Kvinderne og Familielivet, saa D.K. kunde sikkert henvende sig til Ministrene f. Eks. til Stauning.
Esther Carstensen: Man skulde ikke vente med at se om det sociale Parti gjorde noget, men indsende en Protest til Roskilde Byraad og samtidig gøre Roskilde-Kredsens Formand Fru Fang opmærksom paa, at dette var gjort. Ligesaa kunde der sendes en Skrivelse til Indenrigsministeren.
Magda Andersen troede ikke det var heldigt at D.K. kom med en Henvendelse til Kommunen, men mente det var bedst denne kom fra den socialdemokratiske Forening. – Det kunde kombineres saaledes, at D.K. henvendte sig til Stats- og Indenrigsministeren og samtidig paalage Socialdemokratisk Forening at støtte Kvinderne.
Ingrid Larsen, Herning støttede Magda Andersens Forslag.
Landsformanden mente hertil, at hvis man troede det vilde irritere Roskilde Byraad, var det bedre kun at henvende sig til Ministrene.
g) Ingrid Larsen, Hillerød omtalte nogle Artikler , som var fremkommet som Angreb paa Roskilde-Kredsens Formand Fru Fanny Fang i Anledning af nogle Udtalelser, hun var kommet med om Arbejderkvinderne i et af Bladene.
Margrethe Høst udtalte, at Fru Fangs Udtalelser i hendes Artikel, allerede havde skadet meget og blev brugt i Agitationen mod D.K. – Alle Kvinder maatte staa sammen og Fru Fang havde kun gjort D.K. en Bjørnetjeneste.
Dette Spørgsmaal blev stærkt diskuteret og man enedes om, at Landsformanden skulde tale nærmere med Fru Fang om dette.
h) Regnskabet
Kassereren Frk. Buchwald gjorde opmærksom paa, at man havde maatet overføre Kr. 3000.- fra Elisabeth Nielsens Legat til D.K. s hovedkasse. At dette var nødvendigt, var for en stor Del fordi saa mange af Kredsene endnu ikke havde indsendt Aarskontingentet, som skyldtes pr. 1/1-35 og som iflg. Fælleslovene skulde være indbetalt inden 1/4-35. (§ 3)
Kontoret havde foretaget en Opgørelse pr. 15/9 over alt hvad man havde tilgode i Kredsene og det Beløb sig da til Kr. 5. 295.91
Derfor kunde D.K. ikke klare de store Udgifter til Postvæsen, Bogtrykker o.s.v. Til Postvæsenet f. Eks., skulde Pengene jo betales forud og dette var umuligt i Øjeblikket grundet paa det store Tilgodehavende.
Der var nu igen udsendt Giroblanketter til alle Kredse, der endnu skyldte noget. Til flere var der sendt ekstra Skrivelser med Anmodning om hurtig Indbetaling og Kassereren anmodede Distriktformændene om at paalægge Kredsformændene, at dette skete ogsaa fremtidigt da det betød alt for stort Arbejde og alt for mange Udgifter ved stadig at skulle minde om Indbetaling. Efter den sidste Udsendelse til Kredsene, var der Indbetalt i alt Kr. 795.- og man haabede snarest at modtage de resterende Beløb.
Distriktformændene lovede at tage sig af dette.
Marie Egeberg gjorde opmærksom paa hvor svært, det var for Kredsene at faa Pengene ind.
Andrea Hedegaard mente, at det for en stor Del skyldtes, at mange Kredse opkrævede Kontingenterne halvaarligt.
Emilie Buchwald saa maatte der i det mindste gives Besked til Kontoret om hvornaar Kredsen maatte betale, saa man vidste hvad man havde at rette sig efter. De fleste Kredse svarede overhovedet ikke paa Udsendelserne fra Kontoret.
Magda Andersen foreslog, at enten maatte Kontoret holde Distriktformændene Ajour med hvilke Kredse, der ikke indbetalte rettidigt og derigennem blive underrettet om Forholdene, eller ogsaa blot tage ½ % mdl. Rente for Restancen.
Fru Drøhse mente ikke Kontoret skulde skrive mere end een Gang, men derefter til Distriktformanden, som saa skulde skrive til hver enkelt Kreds.
3. Redaktion af KVINDEN OG SAMFUNDET.*
Her blev det blot nævnt, at Anna Koch Schiøler fastholdt sin Fratræden ved næste Aars Fællesmøde. Nogen endelig Afgørelse kunde endnu ikke træffes m. H. t. Efterfølgeren.
4. – Henvendelse til Kommunen ang. Skolelæger og Sygeplejersker.
Landsformanden henviste til Andragendet, der var indsendt ved mødet i Sønderborg. Nationalraadet var blevet enigt om at holde et stort Møde og dette skulde ske naar der havde været Valg og der var kommet lidt ro i Sindene. – Til dette Møde, som skulde afholdes i København, skulde indbydes af flere forskellige Foreninger. Man haabede at faa Mødet transmitteret og senere skulde der saa afholdes forskellige Møder i Provinserne, og der skulde skrives til alle kommunale Bestyrelser.
Fru Hjelmer mente, at man, der hvor der var Kredse skulde sende en Skrivelse til Formanden om at en saadan Skrivelse var tilsendt Kommunalbestyrelsen.
Landsformanden udtalte sin Glæde over, at Overlærer Thora Pedersen havde foraarsåget disse Spørgsmaal taget op. - Ligesaa over Kredslæge Lauritzens store Interesse for det Arbejde, der nu skulde sættes i Gang. Imidlertid er der nu rejst Spørgsmaalet om at knytte et Arbejde for Spædbørnenes Sundhed til Arbejdet for Skolebørnenes.
Med Hensyn til det kommende Møde i København havde Nationalraadet paatænkt at indbyde Sundhedsstyrelsens Formand Dr. med. Frandsen, Læge Fru Kirsten Toverud, Oslo med Indlæg af forskellige interesserede Personer her. Blandt andre foreslog Landsformanden Thora Pedersen.
Magda Andersen gjorde opmærksom paa, at skolehygiejnisk Forening arbejdede stærkt med dette og henstillede, at man søgte Samarbejde med denne Forening. Ligesaa var Dr.med. ØRUM meget interesseret.
Landsformanden: Der var ogsaa Tale om ved D.K.N.’s Møde den 28/9 hvor Repræsentanter fra mange Foreninger var samlede at nedsætte et Underudvalg. Man maatte ogsaa give Kredsene Anvisning paa, hvor de kunde faa Talere. Kredsene maatte ikke forsømme at indbyde alle, der kunde tænkes at have Interesse, mdl. af Forældreraad, Skolekommission o.s.v.
Thora Pedersen var glad for at arbejdet var gaaet saa vidt som det var. Kun var D.K.’s indsendte Resolution saa kun en Del af det, der nu skal arbejdes med.
Thora Drøhse mente, at man nu først skulde arbejde med Spørgsmaalet ”Skolelæger- og Sygeplejersker". Det vilde ellers blive alt for meget paa een Gang.
Andrea Hedegaard spurgte om, naar man kunde tænke sig at faa Skrivelserne til de kommunale Myndigheder ang. dette ud. Man maatte have at vide ude i Kredsene om man skulde vente til disse var udsendt eller man kunde tage fat straks. I Odense havde man allerede vedtaget at sende Indbydelse til Sundhedsstyrelse, Forældreraad, Husmoderforeninger o. s. v.
Landsformanden: Man kan godt, ja vist helst, begynde Agitationen, før Henvendelsen indsendes.
Esther Carstensen mente, at Distriktformændene kunde paatage sig dette Arbejde. Der var ca 1300 Kommuner og maaske hvert Distrikt kunde tage en Del.
Erna Kjeldskov støttede dette Forslag og gjorde desuden opmærksom paa, at man i Haderslev i lignende Tilfælde, hvor man vilde agitere for et Møde, havde baaret sig ad paa den Maade, at man havde givet alle Skolebørnene trykt Seddel med hjem og Lærerne havde saa et Par Dage før Mødet bedt Børnene huske Forældrene paa at komme til Mødet.
Magda Andersen gav Anvisning paa en Foredragsholder: Kredslæge Ingerslev, Sakskøbing
Redaktøren henviste til ALVA MYRDALS nye Bog ”STADSBARNET” hvori netop disse Spørgsmaal blev behandlet. Det var temmelig flovt at se, hvor vi her i Norden var langt tilbage med Børneforsorg.
Esther Carstensen: Møderne i Provinserne kunde jo ogsaa holdes i forskellige Afsnit f. Eks. Den svangre Mor, Barnets første Aar, o. s. v.
Charlotte Olsen mente det vilde være for stort et Arbejde og for store Udgifter for Distriktsstyrelserne at udsende Skrivelserne til Kommunalbestyrelseme.
Thora Pedersen støttede dette.
Marie Hjelmer gjorde opmærksom paa, at det ikke skulde komme til at belaste Distrikternes og Kredsenes Kasser.
Magda Andersen gjorde opmærksom paa, at hvis vi satte os i Forbindelse med SKOLEHYGIEJNISK FORENING, vilde vi faa at vide, at man der havde overført en Metode fra Amerika ved hvilken man tog sig af de forskellige Spørgsmaal indenfor Barneplejen i Skolerne. I øjeblikket var det Tændernes Pleje man arbejdede med.
Thora Pedersen: I Skolerne i England arbejdedes der efter samme Metode, det samme var gældende i Landet her, f. Eks. i Esbjerg. Der betaltes Kr. 1.- aarlig pr. Barn for Tilsyn af Tænderne, dette var jo overkommeligt.
Marie Egeberg vilde blot gøre opmærksom paa, at man allerede var i Gang med Arbejdet ude omkring paa Landet. I Vejle havde man saaledes haft Kredslæge Lauritzen til at tale.
5. - Landsformanden mente, at dette Punkt paa Dagsordenen, nemlig Samarbejde mellem Fællesstyrelsen og Kredsene, maatte udgaa af Hensyn til det fremadskredne sene Tidspunkt.
I Stedet maatte man gaa over til at tale om det Udvalg, der skulde nedsættes ang. REVISION AF LOVENE.
Ved skriftlig Afstemning blev valgt flg. 5 af Fællesstyrelsen:
Marie Hjelmer 13 Stemmer
Emilie Buchwald 13 Stemmer
Andrea Hedeagaard 9 Stemmer
Stella Kornerup 8 Stemmer
Hulda Pedersen 7 Stemmer
Med Hensyn til de 4, der skulde vælges udefra, foresloges det, at der skulde tages Afstemning i Kredsene om hvem der skal opstilles.
Forslagene skal være helt i Orden inden Formandsmødet.
Der skal indrykkes et vejledende Stykke i Kv. & Sf. om Fremgangsmaaden og Indsendelsesfristen, de der saa ikke overholder denne har mistet Retten til Indsendelse.
Efter nogen Diskussion blev det enstemmigt vedtaget, at der til Afstemningen om Valg af Medlemmer til Lovrevisionsudvalget maa stemmes ved Fuldmagt, saaledes at baade Hoved- og Ungdomskredsens Formand eller dennes Stedfortræder maa befuldmægtige en anden, der er til Stede paa Mødet til at afgive Stemme paa sine Vegne.
6) Formandsmødet.
Dette enedes man om at holde Søndag d. 8. December Kl. 10 med følgende foreløbige Dagsorden:
Kl. 10
1. Navneopraab
2. Formandens Beretning
3. Udvalgs Beretninger - herunder ogsaa Kassererens beretning.
4. Kreds Beretninger
5. Valg af Medlemmer til Lovrevisionen.
Kl. 12½ Frokost
Kl. 13½ 6. Agitationsmetoder (Indlederen endnu ikke bestemt)
7. Ungdomsarbejdet v/Stella Kornerup
8. Fabriklovens § 23 v/Anna Westergaard.
Til Punkt 6 paa denne Dagsorden foresloges det at indbyde Turistchefen MOGENS LICHTENBERG til at tale.
Endvidere vedtoges afholdelse af flg. Møder:
Fredag den 6. December – Legatudvalget
Lørdag d. 7. December – Fællesstyrelsesmøde
Lørdag d. 7 December – Ungdomsudvalget kl. 19 og umiddelbart derefter Sommerlejrudvalget.
7. – Eventuelt.
Charlotte Olsen meddelte ang. Hurup Kredsen i Henhold til at denne havde været ved at gaa ind, at der manglede en Formand og at Kredsen vistnok foreløbig maatte opgives.
Ang. D.K. Emblemet. Fra Kontoret meddeltes det, at der var fremkommet Utilfredshed fra et Par Kredse over den Maade hvorpaa Emblemet blev forhandlet af NORSKE EMBLEMHANDEL, hvis Indehaver overhovedet ikke var til at træffe. – Selv naar der blev vedlagt Svarporto, hørte man intet ang. de Bestillinger, der blev indsendt. – Ogsaa for Kontoret havde det været umuligt at komme i Forbindelse med Manden.
Margot Petersen havde nu talt med Indehaveren af Parfumeriet ”Bristo” Hr. Kristoffersen, som forhandlede Emblemet her i København og som laa inde med temmelig mange, som han var meget utilfreds med ikke at kunne faa solgt, tilmed da han ogsaa havde tegnet sig for et ret stort Beløb Annoncer i Kvinden og Samfundet. – ”Bristol” havde hidtil solgt Emblemerne til den af N. E. fastsatte Pris Kr. 1.50, men vilde gerne overlade de resterende til D.K. for Kr. 1.- pr. Stk. for paa den Maade at komme af med dem.
Fællesstyrelsen gav sin Tilslutning til at man købte Emblemerne, saa Kredsene herefter kan afgive Bestilling til Hovedkontoret.
Mødet hævedes Kl. 19.
Protokollen ført af Margot Petersen
Gennemlæst af Landsformanden Marie Hjelmer og Kassereren Emilie Buchwald.
Udsendt fra Hovedkontoret den 14.10.35.
P/S – Ovennævnte Emblemer er nu købt og Kontoret ligger inde med 168 Stk. a 1.- pr. Stk.
Mødet begyndte Kl. 10 og afholdtes paa Hovedkontoret, Absalonsgaard.
Til Stede var: Landsformanden Marie Hjelmer, Magda Andersen, Hulda Pedersen, Thora Pedersen, Martine Bjørneboe, Emilie Buchwald, Esther Carstensen, Stella Kornerup, Margrethe Høst, Inger Hempel, Charlotte Olsen, Thora Ingemann Drøhse. Ingrid Larsen, Herning, Karen Fogh, Marie Egeberg, Erna Kjeldskov, Ingrid Larsen Hillerød, Ida Holck, Andrea Hedegaard, Harriet Daugaard og Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Lisbeth Hindsgaul.
Dagsorden:
1. Fællesstyrelsen konstituerer sig
2. Meddelelser
3. Redaktionen af "Kvinden og Samfundet".
4. Henvendelse til Kommunen ang. Skolelæger og Sygeplejersker
5. Samarbejde mellem Fællesstyrelsen og Kredsene.
6. Formandsmødet
7. Eventuelt.
Landsformanden bød Velkommen og meddelte at Fru Lisbeth Hindsgaul havde nedlagt sit Mandat i Vrede over en Bebrejdelse, Landsformanden havde rettet mod hende i Anledning af en Artikel i ”Dagens Nyheder, hvor Fru L.H. havde udtalt sig mod D.K
Der blev derefter stillet Forslag om Dirigent for Formiddagen. Fru Karen Fogh blev valgt.
Derefter gik man over til Dagsordenens Punkt 1. Man foreslog Valg ved Haandsoprækning og man frafaldt skriftlig Afstemning.
Fællesstyrelsen genvalgte enstemmigt til
Landsformand: Fru Marie Hjelmer
Kasserer: O.R.Sgf. Emilie Buchwald. som i Aarets Løb var indtraadt i St. f. Fru Esther Carstensen.
Som Næstformand valgtes Fru Andrea Hedegaard, Odense i st. f. Frk. Buchwald med 14 Stemmer for,
ingen mod.
Til at gennemgaa Protokollen inden dennes Udsendelse valgtes Landsformanden og Kassereren.
Angaaende den øvrige Fællesstyrelse henvises til Listen Side: 44
Derefter gik man over til at nedsætte de staaende og midlertidige Udvalg og Landsformanden henstillede, at man, saavidt muligt, konstituerede sig med det samme.
Ang. Udvalget Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen ønskede Andrea Hedegaard at udgaa af dette. I Stedet valgtes Magda Andersen.
Udvalget: Samme Arbejdsvilkaar for Kvinder som for Mænd.
Esther Carstensen mente, at dette burde udgaa.
Inger Hempel støttede det da dette Udvalg var meget svært at arbejde med. – Erhvervsraadet tog sig af meget af hvad der kom inden under dette Spørgsmaal og desuden var det vanskeligt at faa Medlemmerne hurtig indkaldt, hvilket netop var en Betingelse for at Udvalget kunde arbejde tilfredsstillende. – Man havde tænkt at tage sig af Kontoristspørgsmaalet, men nu gjorde den københavnske Ungdomsafdeling det , og saaledes gik det i flere Tilfælde, at andre tog Opgaverne op.
Erna Kjeldskov syntes ikke man skulde lade Udvalget gaa ind og de eventuelle Opgaver komme ind under F.U. hvilket jo saa vilde blive Tilfældet. Man havde ikke i noget Tilfælde set, at dette Udvalg havde gjort Skade.
Andrea Hedegaard: Med Hensyn til at Udvalget skulde træde hurtigere sammen, saa maatte de forskellige Medlemmer selv følge med naar der skete noget og hurtigst mulig sætte sig i Forbindelse med hinanden. Det var ikke kun Formanden, der skulde gøre et Arbejde.
Stella Kornerup havde efter Redaktørens Artikel i Bladet pr. 30/3 d. A. personligt gjort Henvisning til Udvalget, at der maatte gøres noget i dette Spørgsmaal, men der var intet blevet gjort. Nu havde Fru Kornerup gennem private Forbindelser faaet et Arbejde i Gang, som man vilde tage sig af nu til Vinter, men det var jo ikke Meningen, at det skulde være paa den Maade, at man skulde have sine private Forbindelser til at arbejde med.
Inger Hempel følte sig ubehagelig berørt ved at sidde i et Udvalg, der kun blev kritiseret, men hvis dette Udvalg skulde kunne arbejde maatte det ligge i daglig Korrespondance, hvilket var uoverkommeligt.
Thora Pedersen: man havde glemt hvor meget Udvalget havde taget sig af Sagen i Esbjerg. Thora Pedersen havde givet Henvisning til de stedlige Kredse og man havde der taget sig af Sagen, ligesaa var det med Tilfældet i Herning. Hver maatte tage sig af de Sager der kom.
Efter videre Diskussion om dette Udvalg foretog man Afstemning om det skulde bestaa eller udgaa:
12 var for at det skulde bestaa, 4 var mod at det skulde bestaa. Resten stemte ikke.
I Udvalg Nr. 4. udgik b) Hustruens Skat. – Iflg. Fru Hjelmer var der intet at arbejde med i Øjeblikket.
Udv. 11 – Presseudvalget. Her anbefalede Erna Kjeldskov, som tidligere, at D.K. skulde abonnere paa Avisudklip, men man mente ikke at kunne indgaa herpaa, det var for det første for dyrt og for det andet vilde det blive saa stort et Arbejde for den, der skulde tage sig af det, at det ikke kunde gennemføres.
Stella Kornerup tilbød at gøre Arbejdet men ved Afstemning viste det sig, at man var mod at begynde paa dette.
Udvlg. 13 – Foredragsudvalget blev slaaet sammen med Udvalget Foredrag ude i Landet, som var nedsat i November 1934.
Udvlg. 14 – Agitation bl. Ungdommen blev slaaet sammen med Udvalget for Ungdomskredsene.
Udvlg. 16 – Sangbogsudvalget udgik.
Ang. andre Forandringer i de forskellige Udvalg henvises til Listen Side 45-46
Det meddeltes nu, at Fuldmægtig ANNA WESTERGAARD efter Aftale med O.R.Sgf, Emilie Buchwald, havde lovet at komme for at fortælle Fællestyrelsen om det Arbejde ERHVERVSRAADET havde gjort med Hensyn til Fabriklovens § 23 i Anledning af at der paa Grundlag af denne § administrativt sendtes Cirkulærer, hvorefter Kvinder udelukkedes fra forskelligt Arbejde i Industrien, saaledes var de blevet udelukket fra Arbejde paa en Akkumulatorfabrik i H. t. dette ministerielle Cirkulære og denne Afskedigelse berettiger ikke til Arbejdsløshedsunderstøttelse.- I denne Forbindelse kom man ogsaa ind paa at omtale en Sag i Roskilde, hvor nogle Rengøringskoner var blevet. afskediget fordi deres Mænd havde for store Indtægter.
Anna Westergaard kom til Stede og gennemgik Paragraffen og de Ændringer og Vedføjelser, som Erhvervsraadet havde foreslaaet og mente, at hver Kvindeorganisation maatte gøre noget lignende i dette Tilfælde. Anna Westergaard tilbød endvidere, at D.K.kunde faa Erhvervsraadets Andragende at se inden det blev indsendt, da det indeholdt en del Oplysninger, som D.K. saa kunde benytte. Dette Tilbud modtoges med Glæde og man enedes om, at D.K, ogsaa snarest skulde indsende en Skrivelse, helst samtidigt med Erhvervsraadets.
Inger Hempel lovede at faa de socialdemokratiske Kvinder til at foretage en lignende Indsendelse. I det hele taget, vilde man se at faa saa mange Foreninger med som muligt.
Derefter holdtes Frokostpause til Kl. 2.
Efter Frokosten valgtes Fru Ingrid Larsen. Herning til Dirigent.
Punkt 2 paa dagsordenen: Meddelelser.
a)Landsfornanden meddelte, at Husholdningslærerinde Frk. Laura Fryd, Willemoesgade 91,1, København Ø, tilbød at holde Kursus i D.K. Kredsene i Lighed med tidligere Aar. - Nærmere Oplysninger ved Henvendelse til Frk. Fryd.
b) Endvidere var der kommet en Del Skrivelser fra Anti-Hitler-Komitéen til D.K. om at være medunderskrivere paa en Protest angaaende Jødeforfølgelserne og andre Tvangsforanstaltninger. - Man besluttede at lade Skrivelserne ubesvarede. Om man end i Realiteten kunde være enig med Komiteen, maatte man dog anse det for mest formaalstjenligt ikke at tage Standpunkt i et politisk Spørgsmaal imod et andet Lands Regering.
c) Ang. OKT0BERLOVEN.
Landsformanden oplæste Svar fra Justitsministeren paa den Anmodning, der var indsendt af D.K. og D.K.N. hvori man henstillede til Justitsministeriet om Ændring af §§ 5. 10 og 11 i Lov Nr. 81 af 30. Marts 1906 om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte, saaledes at det bestemmes, at den i Lovens § 5 ommeldte vederlagsfri Behandling af Personer, der lider af Kønssygdom, altid skal foretages af en Læge af den paagældendes eget Køn, naar Begæring herom fremsættes, og at der for Patienter, der undergives den i Lovens § 10, 1.Pkt. ommeldte Lægeundersøgelse, ligeledes aabnes Adgang til at forlænge Undersøgelsen foretaget af en Læge af deres eget Køn, alt forsaavidt en dertil egnet findes paa Stedet.
Svaret fra Justitsministeren lød som flg.:
....Foranlediget heraf skal man meddele, at man har brevvekslet om Sagen med Indenrigsministeriet og Københavns Magistrat, der har erklæret sig villig til at afholde Udgifterne ved, at de i fornævnte Lovs § 10, 1. Pkt. omhandlede Undersøgelser af kvindelige Patienter altid sker ved kvindelig Læge, naar de paagældende fremsætter Begæring herom. Justitsministeriet har derefter anmodet Politidirektøren i København om at foranledige, at disse Undersøgelser altid sker ved kvindelig Læge, naar den paagældende begærer det.
De i det fornævnte Andragende rejste Spørgsmaal har iøvrigt vedblivende Ministeriets Interesse, og man vil, naar der findes Anledning til at fremsætte Forslag til Revision af Loven, være sindet ogsaa at tage disse Spørgsmaal op til nærmere Overvejelse. -
Man vedlægger Afskrifter af de fra Politidirektøren i København og Politimesterforeningen indhentede Erklæringer i Sagen.
sign: ZAHLE.
De vedlagte ovennævnte Afskrifter udtrykker, at man gaar ind for den Ønskede Lovændring, dog finder man Anledning til at tilføje, at der kun er et lille Faatal af det omhandlede Klientel af Kvinder, der har noget imod at lade sig undersøge af en mandlig Læge og man mener, at det stemmer med den Erfaring, Politiet i Aarenes Løb har høstet, at de fleste Kvinder udtaler sig med større Aabenhed og Tillidsfuldhed til Kriminalbetjente end til kvindelige Undersøgere, overfor hvem de synes i højere Grad at genere sig.
Ovennævnte er sig: FRITSCHE.
d) JÆGERSPRIS.
Landsformanden henviste til D.K. ’s indsendte Anmodning til Justitsministeriet den 24. September d.A., bl.a. om at der maatte komme en Kvinde ind i Stiftelsens Bestyrelse. - Skrivelsen var Ogsaa udsendt gennem Ritzaus Bureau.
Landsformanden gjorde opmærksom paa, at naar man læste Fundatsen, saa var det i Virkeligheden ikke Grevinde Danners Mening, at en Kvinde skulde have med Administrationen at gøre, da denne var overladt til Bestyrelsen, men kun med Opdragelsen af Pigerne, men det var jo højst paakrævet, at man fik en Kvinde ind i denne Bestyrelse og man afventede nu Justitsministerens Svar.
e) Landformanden havde faaet Brev fra Aagot Lading, hvori hun meddelte, at RUTH SIEVERTS tilbød D.K. alle de Bøger, hun havde om Kvindesag samt en Del Manuskripter til Foredrag, hun havde holdt. - Fru Sieverts var blevet grebet af Oxford Bevægelsen og kunde derfor ikke tage sig af D.K. paa samme Maade som før.
Man tog med Tak mod Tilbudet og vilde nu søge at finde en Kvinde til at tage sig af Bøgerne og eventuelt benytte Foredragene til Udlaan ved Studiekredse. - Man havde allerede paa Kontoret paatænkt at ordne dettes Bøger, det kunde saa gøres samtidigt, saa man havde det i Orden inden Flytningen til Foraaret.
f) Landsformanden omtalte atter Sagen ang. de 2 Rengøringskoner i Roskilde der var bleven afskediget fordi deres Mænd havde 3 Tusinde Kroner i aarlig Indtægt. - I Nykøbing-Falster hvor en lignende Sag var passeret, havde man efter megen Protest fra Kvindeforeningers Side, ladet Kvinderne beholde deres Pladser, - naar man i Nykøbing havde kunnet faa Sagen igennem med et saa godt Resultat, var det fordi man var blevet underrettet i Tide; i ROSKILDE laa Sagen vanskeligere fordi D.K. først havde faaet noget at vide herom efter at Afskedigelsen var effektueret.
Inger Hempel vilde gøre opmærksom paa dette i socialdemokratisk Kvindeforening. Der skulde gøres opmærksom paa Vedtagelserne ved Partikongressen i Aalborg, Juni 1935.
Man diskuterede videre om hvad man skulde foretage sig i denne Sag.
Marie Hjelmer mente, at det eneste der kunde gøres, var at der fra Partistyrelsen indsendtes en Henstilling om, at det ansaas for stridende mod Partikongressens Vedtagelser, at der kunde ske den Slags.
Kvinderne var jo allerede afskediget og vilde sikkert ikke blive antaget igen. - Hvis Partierne eller Fagorganisationerne ikke gjorde noget maatte D.K. skride ind. – Endvidere mindede Fru Hjelmer om, at Steincke havde udtalt, at han daglig blev rendt paa Dørene af Folk, dere vilde have Kvinderne ud af Erhvervene, men at han hver Gang gav den Besked – at han ikke vilde foretage noget, der vilde skade Kvinderne og Familielivet, saa D.K. kunde sikkert henvende sig til Ministrene f. Eks. til Stauning.
Esther Carstensen: Man skulde ikke vente med at se om det sociale Parti gjorde noget, men indsende en Protest til Roskilde Byraad og samtidig gøre Roskilde-Kredsens Formand Fru Fang opmærksom paa, at dette var gjort. Ligesaa kunde der sendes en Skrivelse til Indenrigsministeren.
Magda Andersen troede ikke det var heldigt at D.K. kom med en Henvendelse til Kommunen, men mente det var bedst denne kom fra den socialdemokratiske Forening. – Det kunde kombineres saaledes, at D.K. henvendte sig til Stats- og Indenrigsministeren og samtidig paalage Socialdemokratisk Forening at støtte Kvinderne.
Ingrid Larsen, Herning støttede Magda Andersens Forslag.
Landsformanden mente hertil, at hvis man troede det vilde irritere Roskilde Byraad, var det bedre kun at henvende sig til Ministrene.
g) Ingrid Larsen, Hillerød omtalte nogle Artikler , som var fremkommet som Angreb paa Roskilde-Kredsens Formand Fru Fanny Fang i Anledning af nogle Udtalelser, hun var kommet med om Arbejderkvinderne i et af Bladene.
Margrethe Høst udtalte, at Fru Fangs Udtalelser i hendes Artikel, allerede havde skadet meget og blev brugt i Agitationen mod D.K. – Alle Kvinder maatte staa sammen og Fru Fang havde kun gjort D.K. en Bjørnetjeneste.
Dette Spørgsmaal blev stærkt diskuteret og man enedes om, at Landsformanden skulde tale nærmere med Fru Fang om dette.
h) Regnskabet
Kassereren Frk. Buchwald gjorde opmærksom paa, at man havde maatet overføre Kr. 3000.- fra Elisabeth Nielsens Legat til D.K. s hovedkasse. At dette var nødvendigt, var for en stor Del fordi saa mange af Kredsene endnu ikke havde indsendt Aarskontingentet, som skyldtes pr. 1/1-35 og som iflg. Fælleslovene skulde være indbetalt inden 1/4-35. (§ 3)
Kontoret havde foretaget en Opgørelse pr. 15/9 over alt hvad man havde tilgode i Kredsene og det Beløb sig da til Kr. 5. 295.91
Derfor kunde D.K. ikke klare de store Udgifter til Postvæsen, Bogtrykker o.s.v. Til Postvæsenet f. Eks., skulde Pengene jo betales forud og dette var umuligt i Øjeblikket grundet paa det store Tilgodehavende.
Der var nu igen udsendt Giroblanketter til alle Kredse, der endnu skyldte noget. Til flere var der sendt ekstra Skrivelser med Anmodning om hurtig Indbetaling og Kassereren anmodede Distriktformændene om at paalægge Kredsformændene, at dette skete ogsaa fremtidigt da det betød alt for stort Arbejde og alt for mange Udgifter ved stadig at skulle minde om Indbetaling. Efter den sidste Udsendelse til Kredsene, var der Indbetalt i alt Kr. 795.- og man haabede snarest at modtage de resterende Beløb.
Distriktformændene lovede at tage sig af dette.
Marie Egeberg gjorde opmærksom paa hvor svært, det var for Kredsene at faa Pengene ind.
Andrea Hedegaard mente, at det for en stor Del skyldtes, at mange Kredse opkrævede Kontingenterne halvaarligt.
Emilie Buchwald saa maatte der i det mindste gives Besked til Kontoret om hvornaar Kredsen maatte betale, saa man vidste hvad man havde at rette sig efter. De fleste Kredse svarede overhovedet ikke paa Udsendelserne fra Kontoret.
Magda Andersen foreslog, at enten maatte Kontoret holde Distriktformændene Ajour med hvilke Kredse, der ikke indbetalte rettidigt og derigennem blive underrettet om Forholdene, eller ogsaa blot tage ½ % mdl. Rente for Restancen.
Fru Drøhse mente ikke Kontoret skulde skrive mere end een Gang, men derefter til Distriktformanden, som saa skulde skrive til hver enkelt Kreds.
3. Redaktion af KVINDEN OG SAMFUNDET.*
Her blev det blot nævnt, at Anna Koch Schiøler fastholdt sin Fratræden ved næste Aars Fællesmøde. Nogen endelig Afgørelse kunde endnu ikke træffes m. H. t. Efterfølgeren.
4. – Henvendelse til Kommunen ang. Skolelæger og Sygeplejersker.
Landsformanden henviste til Andragendet, der var indsendt ved mødet i Sønderborg. Nationalraadet var blevet enigt om at holde et stort Møde og dette skulde ske naar der havde været Valg og der var kommet lidt ro i Sindene. – Til dette Møde, som skulde afholdes i København, skulde indbydes af flere forskellige Foreninger. Man haabede at faa Mødet transmitteret og senere skulde der saa afholdes forskellige Møder i Provinserne, og der skulde skrives til alle kommunale Bestyrelser.
Fru Hjelmer mente, at man, der hvor der var Kredse skulde sende en Skrivelse til Formanden om at en saadan Skrivelse var tilsendt Kommunalbestyrelsen.
Landsformanden udtalte sin Glæde over, at Overlærer Thora Pedersen havde foraarsåget disse Spørgsmaal taget op. - Ligesaa over Kredslæge Lauritzens store Interesse for det Arbejde, der nu skulde sættes i Gang. Imidlertid er der nu rejst Spørgsmaalet om at knytte et Arbejde for Spædbørnenes Sundhed til Arbejdet for Skolebørnenes.
Med Hensyn til det kommende Møde i København havde Nationalraadet paatænkt at indbyde Sundhedsstyrelsens Formand Dr. med. Frandsen, Læge Fru Kirsten Toverud, Oslo med Indlæg af forskellige interesserede Personer her. Blandt andre foreslog Landsformanden Thora Pedersen.
Magda Andersen gjorde opmærksom paa, at skolehygiejnisk Forening arbejdede stærkt med dette og henstillede, at man søgte Samarbejde med denne Forening. Ligesaa var Dr.med. ØRUM meget interesseret.
Landsformanden: Der var ogsaa Tale om ved D.K.N.’s Møde den 28/9 hvor Repræsentanter fra mange Foreninger var samlede at nedsætte et Underudvalg. Man maatte ogsaa give Kredsene Anvisning paa, hvor de kunde faa Talere. Kredsene maatte ikke forsømme at indbyde alle, der kunde tænkes at have Interesse, mdl. af Forældreraad, Skolekommission o.s.v.
Thora Pedersen var glad for at arbejdet var gaaet saa vidt som det var. Kun var D.K.’s indsendte Resolution saa kun en Del af det, der nu skal arbejdes med.
Thora Drøhse mente, at man nu først skulde arbejde med Spørgsmaalet ”Skolelæger- og Sygeplejersker". Det vilde ellers blive alt for meget paa een Gang.
Andrea Hedegaard spurgte om, naar man kunde tænke sig at faa Skrivelserne til de kommunale Myndigheder ang. dette ud. Man maatte have at vide ude i Kredsene om man skulde vente til disse var udsendt eller man kunde tage fat straks. I Odense havde man allerede vedtaget at sende Indbydelse til Sundhedsstyrelse, Forældreraad, Husmoderforeninger o. s. v.
Landsformanden: Man kan godt, ja vist helst, begynde Agitationen, før Henvendelsen indsendes.
Esther Carstensen mente, at Distriktformændene kunde paatage sig dette Arbejde. Der var ca 1300 Kommuner og maaske hvert Distrikt kunde tage en Del.
Erna Kjeldskov støttede dette Forslag og gjorde desuden opmærksom paa, at man i Haderslev i lignende Tilfælde, hvor man vilde agitere for et Møde, havde baaret sig ad paa den Maade, at man havde givet alle Skolebørnene trykt Seddel med hjem og Lærerne havde saa et Par Dage før Mødet bedt Børnene huske Forældrene paa at komme til Mødet.
Magda Andersen gav Anvisning paa en Foredragsholder: Kredslæge Ingerslev, Sakskøbing
Redaktøren henviste til ALVA MYRDALS nye Bog ”STADSBARNET” hvori netop disse Spørgsmaal blev behandlet. Det var temmelig flovt at se, hvor vi her i Norden var langt tilbage med Børneforsorg.
Esther Carstensen: Møderne i Provinserne kunde jo ogsaa holdes i forskellige Afsnit f. Eks. Den svangre Mor, Barnets første Aar, o. s. v.
Charlotte Olsen mente det vilde være for stort et Arbejde og for store Udgifter for Distriktsstyrelserne at udsende Skrivelserne til Kommunalbestyrelseme.
Thora Pedersen støttede dette.
Marie Hjelmer gjorde opmærksom paa, at det ikke skulde komme til at belaste Distrikternes og Kredsenes Kasser.
Magda Andersen gjorde opmærksom paa, at hvis vi satte os i Forbindelse med SKOLEHYGIEJNISK FORENING, vilde vi faa at vide, at man der havde overført en Metode fra Amerika ved hvilken man tog sig af de forskellige Spørgsmaal indenfor Barneplejen i Skolerne. I øjeblikket var det Tændernes Pleje man arbejdede med.
Thora Pedersen: I Skolerne i England arbejdedes der efter samme Metode, det samme var gældende i Landet her, f. Eks. i Esbjerg. Der betaltes Kr. 1.- aarlig pr. Barn for Tilsyn af Tænderne, dette var jo overkommeligt.
Marie Egeberg vilde blot gøre opmærksom paa, at man allerede var i Gang med Arbejdet ude omkring paa Landet. I Vejle havde man saaledes haft Kredslæge Lauritzen til at tale.
5. - Landsformanden mente, at dette Punkt paa Dagsordenen, nemlig Samarbejde mellem Fællesstyrelsen og Kredsene, maatte udgaa af Hensyn til det fremadskredne sene Tidspunkt.
I Stedet maatte man gaa over til at tale om det Udvalg, der skulde nedsættes ang. REVISION AF LOVENE.
Ved skriftlig Afstemning blev valgt flg. 5 af Fællesstyrelsen:
Marie Hjelmer 13 Stemmer
Emilie Buchwald 13 Stemmer
Andrea Hedeagaard 9 Stemmer
Stella Kornerup 8 Stemmer
Hulda Pedersen 7 Stemmer
Med Hensyn til de 4, der skulde vælges udefra, foresloges det, at der skulde tages Afstemning i Kredsene om hvem der skal opstilles.
Forslagene skal være helt i Orden inden Formandsmødet.
Der skal indrykkes et vejledende Stykke i Kv. & Sf. om Fremgangsmaaden og Indsendelsesfristen, de der saa ikke overholder denne har mistet Retten til Indsendelse.
Efter nogen Diskussion blev det enstemmigt vedtaget, at der til Afstemningen om Valg af Medlemmer til Lovrevisionsudvalget maa stemmes ved Fuldmagt, saaledes at baade Hoved- og Ungdomskredsens Formand eller dennes Stedfortræder maa befuldmægtige en anden, der er til Stede paa Mødet til at afgive Stemme paa sine Vegne.
6) Formandsmødet.
Dette enedes man om at holde Søndag d. 8. December Kl. 10 med følgende foreløbige Dagsorden:
Kl. 10
1. Navneopraab
2. Formandens Beretning
3. Udvalgs Beretninger - herunder ogsaa Kassererens beretning.
4. Kreds Beretninger
5. Valg af Medlemmer til Lovrevisionen.
Kl. 12½ Frokost
Kl. 13½ 6. Agitationsmetoder (Indlederen endnu ikke bestemt)
7. Ungdomsarbejdet v/Stella Kornerup
8. Fabriklovens § 23 v/Anna Westergaard.
Til Punkt 6 paa denne Dagsorden foresloges det at indbyde Turistchefen MOGENS LICHTENBERG til at tale.
Endvidere vedtoges afholdelse af flg. Møder:
Fredag den 6. December – Legatudvalget
Lørdag d. 7. December – Fællesstyrelsesmøde
Lørdag d. 7 December – Ungdomsudvalget kl. 19 og umiddelbart derefter Sommerlejrudvalget.
7. – Eventuelt.
Charlotte Olsen meddelte ang. Hurup Kredsen i Henhold til at denne havde været ved at gaa ind, at der manglede en Formand og at Kredsen vistnok foreløbig maatte opgives.
Ang. D.K. Emblemet. Fra Kontoret meddeltes det, at der var fremkommet Utilfredshed fra et Par Kredse over den Maade hvorpaa Emblemet blev forhandlet af NORSKE EMBLEMHANDEL, hvis Indehaver overhovedet ikke var til at træffe. – Selv naar der blev vedlagt Svarporto, hørte man intet ang. de Bestillinger, der blev indsendt. – Ogsaa for Kontoret havde det været umuligt at komme i Forbindelse med Manden.
Margot Petersen havde nu talt med Indehaveren af Parfumeriet ”Bristo” Hr. Kristoffersen, som forhandlede Emblemet her i København og som laa inde med temmelig mange, som han var meget utilfreds med ikke at kunne faa solgt, tilmed da han ogsaa havde tegnet sig for et ret stort Beløb Annoncer i Kvinden og Samfundet. – ”Bristol” havde hidtil solgt Emblemerne til den af N. E. fastsatte Pris Kr. 1.50, men vilde gerne overlade de resterende til D.K. for Kr. 1.- pr. Stk. for paa den Maade at komme af med dem.
Fællesstyrelsen gav sin Tilslutning til at man købte Emblemerne, saa Kredsene herefter kan afgive Bestilling til Hovedkontoret.
Mødet hævedes Kl. 19.
Protokollen ført af Margot Petersen
Gennemlæst af Landsformanden Marie Hjelmer og Kassereren Emilie Buchwald.
Udsendt fra Hovedkontoret den 14.10.35.
P/S – Ovennævnte Emblemer er nu købt og Kontoret ligger inde med 168 Stk. a 1.- pr. Stk.
