Styrelsesmøde 15. marts 1936

Udskrift af Protokollen for D.K.’s Fællesstyrelsesmøde Søndag den 15. Marts 1936.
Mødet afholdtes paa Kontoret, Absalonsgaard, og begyndte Kl. 10.

Til Stede var: Charlotte Olsen, Thora Ingemann Drøhse, Ingrid Larsen, Herning, Marie Egeberg, Erna Kjeldskov, Ingrid Larsen Hillerød, Sigrid Ammitzbøll (mødte for Fru Karen Fogh) og
Marie Ingerslev (mødte for Fru Ida Holck), endvidere Esther Carstensen, Emilie Buchwald, Martine Bjørneboe, Stella Kornerup, Margrethe Høst, Inger Hempel, Magda Andersen, Thora Pedersen og Harriet Haugaard (sidstnævnte mødte for Frk. Hulda Pedersen.)
Fraværende: Landsformanden Marie Hjelmer, Næstformanden Andrea Hedegaard, Karen Fogh og Hulda Pedersen, alle grundet paa Sygdom. Endvidere Edel Saunte, Estrid Hein og Agnes Holm.
Redaktøren Anna Koch Schiøler var ogsaa sygemeldt.

Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Husholdningsfakultetet
3. Radioforedragene
4. Erhvervskartoteket
5. Bladets Forhold
6. Valg til Fællesstyrelsen
7. Eventuelt.
Leder af Mødet var Fru Esther Carstensen.
Dirigent om Formiddagen: Thora Pedersen.
- - Eftermiddagen: Magda Andersen.

ad. 1.
a) Brev fra Næstfmd.
Esther Carstensen oplæste Brev til Fællesstyrelsen fra Marie Hjelmer, der beklagede ikke at kunne være til Stede grundet paa Hospitalsophold. Henstillede, at man paa dette Møde drøftede de vigtige Spørgsmaal ang. Ændringer i Fællesstyrelsen og ikke ventede hermed til Fællesmødet stod for
Døren. Endvidere mente Fru Hjelmer, at Fællesstyrelsen maatte fravige den gamle Regel, den havde haft og som Fru Hjelmer ogsaa havde holdt sig efterrettelig, at den ikke maatte anbefale.

b) Brev fra Næstformd.
Næstformanden Andrea Hedegaard sendte ligesaa et Brev til Fællesstyrelsen, som blev oplæst. Fru Hedegaard meddelte, at Lægen havde forbudt Rejsen til København grundet paa en Halssygdom og at hun skulde indlægges paa Klinik for at faa denne helt i Orden.
Efter Anmodning af F.U. havde Fru Hedegaard undersøgt Forholdene m. H. t. en Bogtrykker i Odense fra hvem man havde faaet fordelagtigt Tilbud ved hvilket Bladet kunde trykkes billigere
end det blev i Øjeblikket. - Efter Fru Hedegaards Mening var dette Firma saaledes, at vi roligt kunde overlade det Arbejdet.

Annoncer.
Ligesaa havde Fru Hedegaard talt med Direktøren for vort nye Annoncefirma i Odense og gjorde nu opmærksom paa, at det er en Hr. Dalgaard, der er Firmaets Repræsentant og som tegner D.K.’s Annoncer i Provinsen.
Fru Hedegaard paapegede ogsaa det gavnlige i at Formændene, som tidligere nævnt, saavidt muligt, støttede Annonceagenten i deres By, da det jo betyder ikke saa lidt for Bladets Økonomi, at der kommer mange Annoncer.

Fællesmødet.
Ang. Fællesmødet i Odense saa var det nu fastlagt, at dette skulde finde sted 14. og 15. Juni med Fællesstyrelsesmødet den l3. Juni. Der blev antagelig ingen Tid til Udflugter da der var mere end Arbejde nok at tage fat paa. - Det fælles Kaffebord blev sikkert Søndag Aften.
M.H.t. de større Forhandlingsmøder saa havde Fru Hedegaard talt med Formanden for Forældreraadsforeningerne Hr. Lærer [kan ikke læses], som udkastede det Forslag, at hvis D.K. igen tog Ernæringsspørgsmaalet op paa Landsmødet, skulde der Indbydelse til Forældreraadsforeningerne om at sende Repræsentanter til Forhandlingen - og de vilde saa gøre det samme overfor D.K. til deres Landsmøde paa HINDSGAVL.- Dette Forslag syntes Fru
Hedegaard selv godt om og bad Fællesstyrelsen tage dette i Betragtning.
Endvidere foreslog Fru Hedegaard, at man muligvis i Tilslutning Ernæringsspørgsmaalet tog Befolkningsspørgsmaalet op, da det jo altid var godt om der gennem et Landsmøde gik som en
rød Traad, der bandt de forskellige Led sammen.
Indkvarteringen i Odense vilde for langt de fleste blive Hotelophold.

Angreb paa et D.K. Møde i København.
Til Slut gjorde Fru Hedegaard opmærksom paa, at der i Bladet "Husmoderen" for 10. Februar var rettet Kritik mod D.K.’s offentlige Møde i København ang. det huslige Arbejde, og anmodede om, at der blev svaret paa dette. - Fru Esther Carstensen lovede at tage sig heraf.

Befolkningskommissionen.
Esther Carstensen oplæste herefter en Skrivelse, indsendt af D.K. til Befolkningskommissionen.
Denne Skrivelse vil fremkomme i næste Nr. af Bladet.
Hertil havde Kommissionen svaret, at vor Henvendelse var tilsendt dens Medlemmer samt de Medlemmer af Underudvalgene, der ikke er Medlemmer af selve Kommissionen.
Vedrørende denne Sag blev det oplyst, at Forretningsfører i MØDREHJÆLPEN,. cand. jur. Fru Vera Skalts var blevet indvalgt i et af Underudvalgene i denne Kommission.

Nævningegrundlisteformændene.
Esther Carstensen oplæste Skrivelse, der af D.K. var udsendt til Grundlisteformændene med Anmodning om at arbejde for at faa flest mulig dertil egnede Kvinder opstillede paa Nævningegrundlisten og derfor søge Støtte i dette Arbejde ved Henvendelse til D.K.’s Distrikts- og Kresformænd. - Skrivelsen vil blive aftrykt i n. Nr. af Kvinden og Samfundet. -
Thora Ingemann Drøhse: I Randers var det saadan, at man fik Forespørgsel,om man vilde give en Liste over de Kvinder, man kunde tænke sig at faa opstillet.
Esther Carstensen: Kresene skulde gaa til Grundlisteformændene og bede dem sørge for, at vi fik Kvinder valgt ind.
Erna Kjeldskov udtalte sin Glæde over at denne Liste var udsendt. E.K. havde talt om Emnet i Graasten, men Politimesteren der, havde sagt, at Kvinderne ude i Sognet aldrig havde sørget
for at faa Kvinder med paa Listen.
Ingrid Larsen. Herning oplyste, at Møderne afholdtes sidste Uge i Marts, Listen skulde være inde før April.
Det blev vedtaget, at der fra Kontoret, hurtigst muligt, skulde udsendes Skrivelser til D.K.’s Kresformænd herom, saa at disse snarest kunde sætte sig i Forbindelse med Formændene for Nævningegrundlisteudvalgene.

Uddannelse i komm. Arbejde.
Esther Carstensen oplæste Skrivelse fra D.K.N. og Erhvervsraadet, stilet til Regeringen ang. et Institut til Uddannelse i kommunalt Arbejde.
I Tilslutning hertil oplæstes flg. Udkast til Skrivelse affattet af D.K.:
"I Anledning af den ærede Indenrigsministers Udtalelse om, at der vil blive nedsat et Udvalg til Overvejelse af Spørgsmaalet angaaende Oprettelse af et Institut til Uddannelse i kommunalt Arbejde af unge Mennesker, der ønsker at træde i kommunal Tjeneste, tillader Dansk Kvindesamfund sig herved at anmode om, at ogsaa Kvinder maa faa Sæde i dette Udvalg.
Da Kommunens Administration er et Omraade, der i lige Grad berører Kvinder og Mænd, er det i høj Grad ønskeligt, at Kvinder i passende Antal tager Del heri, ogsaa fordi store Dele af Arbejdet i særlig Grad berører Kvindernes specielle Interesser. Vi finder det derfor paakrævet, at Kvinder er
medvirkende ved Udarbejdelsen af ovennævnte Plan, saa meget mere som de kvindelige Tjenestemænds lovmæssige Ligestilling med de mandlige netop gennem Uddannelsen kan blive
truet ved Særbestemmelser.
Vi tillader os at henlede den ærede Ministers Opmærksomhed paa følgende Kvinder som særligt egnede til at deltage i Udvalgets Arbejde:
Fru Nina Andersen, M. F. Medlem af Kbhvns Borgerrepræsentation,
Frk. Anna Westergaard, tidl. Medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse, 8 Aar
Fru J. Frydensberg, Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse
Fru Ingrid Larsen, tidl. Medlem af Herning Byraad (8 Aar)
Sigrid Ammitzbøll gjorde opmærksom paa, at man sikkert paatænkte at oprette et saadant Institut ved Aarhus Universitet i Lighed med Husholdningsfakultetet.
Thora Ingemann Drøhse: Ude i Landet sad der mange Kvinder, som havde været i Kommunalbestyrelser i adskillige Aar og som man ogsaa kunde tænke paa.
Marie Ingerslev syntes, at det havde mere Vægt, naar D.K. foreslog de samme som D.K.N., syntes ikke vi skulde frafalde dette.
Fællesstyrelsen vedtog, at den oplæste Skrivelse kunde indsendes til Indenrigsministeren.

Enhedspoliti.
Esther Carstensen meddelte, at man i Anledning af, at der var Forslag fremme om et Enhedspoliti, havde henvendt sig til Politifuldmægtig Fru Karen Berleme-Nix i Aarhus og bedt hende udarbejde et Udkast til Forslag i Tilknytning til de Spørgsmaal, som var fremkommet ved Frk. Nanna Ingerslev, Præstø paa Formandsmødet i 1935.
Fællestyrelsen syntes Skrivelsen var udmærket, og det blev vedtaget at indsende den ved Deputation bestaaende af
Fru Ingrid Larsen, Hillerød
Fru Martine Bjørneboe
og evt. en tredje efter nærmere Bestemmelse af F.U., saafremt en af de 2 valgte fik Frafald. Denne Henvendelse vil som de øvrige komme i Bladet.

Mødrehjælpen.
Esther Carstensen oplæste en af Mødrehjælpen udsendt Skrivelse angaaende et af denne Institution oprettet Konsultation for svangre, ugifte Kvinder. Spørgsmaalet om hvorvidt man skulde søge oprettelse af lign. ude i Landet blev af Fællesstyrelsen henvist til Behandling af Forretningsudvalget og derefter Drøftelse ved næste Fællesmøde.

Husstandsmedlemmer.
Da flere Krese stadig har for mange af disse Medlemmer i Forhold til det Antal, som faar Bladet, altsaa Medlemmer der slet ikke hører til nogen Husstand, saaledes som de skal iflg. Fælleslovene,
drøftede man, om man skulde gribe ind og lade Kresformændene vide, at enten maatte disse Medlemmer staa som ”hvide” eller udgaa. For det første kan et Medlem af D.K. ikke følge Arbejdet uden at læse Medlemsbladet og for det andet skader det i høj Grad Bladets Økonomi.
Flere af Distriktsformændene fraraadede at røre ved de allerede indmeldte, da Kresene ellers vilde miste disse helt. Saa kunde man altid tage Standpunkt overfor de fremtidige Indmeldelser.
Dirigenten fremhævede, at Lov skal holdes og man maatte se at faa Orden paa dette.
Det vedtoges, at kun Medlemmer, der hører til et allerede indmeldt Medlems Husstand maa staa som "rødt" Medlem Det blev paalagt Kontoret at korrespondere med de paagældende Krese og
søge en Ordning, ligesaa vilde Distriktsformændene paatale dette ved de kommende Foraarsmøder i Distrikterne, saaledes at der i Løbet af indeværende Regnskabsaar kunde komme en Ordning paa denne Sag i Overensstemmelse med Lovene.

Legaterne.
Resultatet af Uddelingen blev oplæst.
Magda Andersen kritiserede at den store Portion - Ludvig Triers Leget for studerende Kvinder - var blevet givet til Hjælp ved Pædagogikum. Det vilde være til større Hjælp for den, der skulde tage sidste Del, da det i denne Periode var vanskeligt for de studerende at have Fortjeneste ved Siden af Læsningen. Fællesstyrelsen gav M.A. Ret i dette, men gav dog sin Tilslutning til de foretagne Bestemmelser for denne Gang.

Frokostpause.
Efter denne var Overlærer Thora Pedersen Dirigent.

Kvinderne i det politiske Arbejde.
Esther Carstensen gjorde opmærksom paa, at der indenfor D.K.N. var nedsat et mindre Udvalg til at arbejde for at faa Kvinderne med i det politiske Arbejde.
Erna Kjeldskov mente, at dette Udvalg kun kunde blive det moralske Rygstød for de Kvinder, der gjorde et Arbejde. Hvis man kunde faa Kvinderne ud over Landet til at komme til Opstillingsmøder og Delegeretmøder var det glimrende, men det kunde ikke hjælpe, vi kom og sagde, at Kvinderne var utilfredse. - Kvinderne skulle selv komme fra hvert Parti og sige: Vi er utilfredse, og saa vise, at de vilde arbejde med.
Marie Ingerslev: Det var udmærket, at det Udvalg var nedsat, men vi matte vække Kvinderne, saa de forstod, at de maatte være med i det offentlige Liv. Vi maatte have en omfattende Propaganda i Gang, det kostede Penge, men mon ikke et af D.K.s Legater el.lign. kunde hjælpe her i denne vigtige Sag. Det var godt nok, at vi vilde have Kvinderne med, men det store Antal var ikke nemme at faa i Gang og Mændene modarbejdede os.
Ingrid Larsen. Herning: Mændene vilde gerne have Kvinderne med, men Kvinderne maatte opstrammes til at deltage, hvor der arbejdedes og gaa med til Opstillingsmøderne.
Stella Kornerup fremhævede, at hun tidligere havde paapeget den rigtige Vej D.K. kunde gaa ved at vi fik et Instruktionskursus, som f.Ek.s "Fogelstad" i Sverige, hvor der kunde gives Instruktion
i politiske og samfundsmæssige Spørgsmaal. I Sverige havde man en mægtig Propaganda i Gang for dette Arbejde, vi maatte gøre noget lignende her. S.K. mente desuden, at man kunde bruge
Filmsreklamen som et virksomt Propagandamiddel, ad denne Vej var man sikker paa at faa Folk i Tale.
Thora Ingemann Drøhse: Dette var gammelt Arbejde. Det eneste nye var, at Navnene evt. skulde findes paa de egnede Kvinder, hvilket jo kun var til Gavn. Ved Udsendelser af Skrivelser maatte
det skarpt pointeres, at Kvinderne, maatte gøre Dagens Arbejde, ellers kunde vi ikke forlange, at Mændene skulde stemme paa os.

Kontorspørgsmaalet.
Stella Kornerup henviste til, at der trods hendes Henstilling ikke var gjort noget fra D.K. ved dette Spørgsmaal. D.K.K.U. havde saa taget Sagen op og afholdt et offentligt Møde, hvor Overlæge ved Fabrikstilsynet, Dr. med. Skuli V. Gudjonsson havde paavist de mange elendige Forhold, der herskede indenfor dette Fag. - Der var blevet udarbejdet 3 Henvendelser henholdsvis
angaaende FORSLAG TIL LOV OM FORBUD OM OVERARBEJDE, ang. FABRIKLOVEN og ang. LÆRLINGELOVEN. Disse havde været forelagt F.U. samt D.K.’s "Udvalg for samme Arbejdsvilkaar for Kvinder som for Mænd" og derefter var de 2 første blevet indsendt til
de respektive Udvalg og har ligesaa været optrykt i Bladet.
Det 3’ er overrakt personligt til Socialminister Ludvig Christensen ved Stella Kornerup og Inger Hempel og vil komme i Bladet Nr. 6.
Thora Pedersen interesserede sig ogsaa stærkt for dette Spørgsmaal. Dog var der mange andre unge foruden Kontorarbejderne man maatte tage sig af og se at faa ind under kontrolleret Arbejde. De unge mellem 14 og 18 Aar fik nu og da et Job og ofte blev de lukket ude efter deres 18. Aar og stod da uden nogen som helst Uddannelse. Der var f. Eks. de, der arbejde ved Biografer, Teatre til sent ud paa Aftenen uden at være under nogen Kontrol eller Uddannelse.

Forskoleinstitutionen.
Thora Pedersen henviste til de to indsendte Skrivelser til Regering og Rigsdag samt til Folketingets Udvalg ang. Forslag til Lov om Folkeskolen, som ogsaa havde været fremført i Kvinden og Samfundet. - Thora Pedersen henstillede, at D.K. gjorde noget ved dette Spørgsmaal. Det vilde ellers om nogle Aar være saaledes, at de kvindelige Lærere var en Klasse uuddannede og mindre kvalificerede Mennesker i Modsætning til de fuldt uddannede mandlige Lærere, som de altsaa ikke kunde konkurrere med. - Eventuelt kunde D.K. sammen med andre Foreninger afholde et Møde over dette i Forbindelse med en Række Spørgsmaal, deriblandt det under Kontorspørgsmaalet omtalte ukontrollerede Ungdomsarbejde.
Thora Pedersen havde allerede talt med Anna Westergaard herom og man vilde mene, at "VI ANKLAGER” maatte være en glimrende Titel paa et saadant Møde.
Emilie Buchwald syntes vi snarest maatte have et saadant Møde. Sagen med Forskoleinstitutionen var jo kun et Forsøg paa at gøre Læreren til en Førsteklasseskraft og Lærerinden til Andenklasseskraft.
Magda Andersen anbefalede varmt, at vi hurtigt fik et saadant Møde. Her var netop et Punkt, hvor vi maatte sige: "Dette kan vi ikke finde os i " og her maatte vi gribe ind. Kunde Mødet udsendes gennem Radioen vilde det være udmærket.
Emilie Buchwald mente ikke det kunde lade sig gøre.
Thora Ingemann Drøhse mente, at det kun var det Lovforslag, der laa paa Rigsdagen, der skulde holdes Møde om.
Stella Kornerup holdt paa, at vi absolut godt kunde tage en Række Spørgsmaal med, bl. a. det førnævnte.
Erna Kjeldskov støttede dette. Vi vilde paa denne Maade faa flere med, end hvis vi kun tog eet Spørgsmaal til Behandling.
Det blev af Fællesstyrelsen vedtaget, at et saadant Møde med Titlen: "VI ANKLAGER” skulde afholdes i København.
Det blev paalagt F.U. at foretage de fornødne Forberedelser.
Esther Carstensen skulde aftale nærmere med de andre Foreninger.
Mødet skulde være snarest da Rigsdagen blev hjemsendt til Paaske.
Thora Pedersen skulde være Indleder af Spørgsmaalet ang. Forskolelærerinderne.

International Ordning af Alimentationsbidrag.- Esther Carstensen oplæste en Henvendelse fra I.W.S.A. som bad D.K. være med i et Arbejde for at faa en saadan Ordning og henstillede, at vi fik vor Regering til at gaa med til dette.
Marie Ingerslev mente, at det maatte sagtens kunde lade sig gøre.
Magda Andersen sidestillede det med vore Alderdomshjem i Udlandet for hvilke Regeringerne indbyrdes ordnede Pengespørgsmaalet.
Fællesstyrelsen tiltraadte, at D.K. tog sig af denne Sag.

Jægerspris.
Emilie Buchwald og Martine Bjørneboe havde været hos Steincke og havde faaet det Indtryk, at Ministeren vilde støtte D.K. Man maatte nu sammensætte en Skrivelse til Indsendelse.
Fællesstyrelsen gav F.U. Bemyndigelse til at arbejde videre med denne Sag.

ad 2.
Husholdningsfakultetet. - Dette Punkt paa Dagsordenen udgik grundet paa Frk. Hulda Pedersens Sygdom.
Det vil blive behandlet paa næste Fællesstyrelsesmøde.

ad. 3.
Radioforedragene.
Emilie Buchwald beklagede aldrig at have Foredrag fra D.K. at foreslaa ved Møderne i Kvindernes Radiolandsudvalg og bad Fællesstyrelsens Medlemmer om de ikke kunde meddele naar de
hørte Foredragsemner, der egnede sig til Udsendelse i Kvindernes halve Time.
Magda Andersen følte, som Formand for D.K.’s Radioudvalg, at dette var en Bebrejdelse, men oplæste som Undskyldning Listen over de Personer, man havde foreslaaet og hvoraf næsten ingen
var blevet antaget.
Emilie Buchwald hævdede, at det ikke var nok, Udvalget blot foreslog nogle, det maatte i Forvejen have sat sig i Forbindelse med de paatænkte og forhørt sig, om de overhovedet var villige til at holde Foredraget. Ellers gik det som i flere Tilfælde hvor vedkommende havde sagt Nej.
Magda Andersen havde ikke ikke været klar over, at det skulde være saadan nu. Tidligere havde man nemlig blot indsendt Forslagene og saa havde Kvindernes Radiolandsudvalg selv sat sig
i Forbindelse med de foreslaaede. Magda Andersen tog nu til Efterretning, at det skulde være fastslaaet fra D.K.’s Radioudvalgs Side, om den foreslaaede vilde tale eller ej.

ad. 4.
Erhvervskartoteket.
Stella Kornerup meddelte, at Anna Westergaard havde rejst Spørgsmaalet m.H. t. de Kort, der viste, at der i flere Fag var vanskeligere Adgang og Forhold for Kvinder end for Mænd. Stella Kornerup mente netop det var godt, at man ude i Landet blev bekendt med disse Forhold, saa man kunde arbejde paa at faa dem forbedret, hvilket man ogsaa havde opfordret til i følgende udsendte Skrivelse:
"Som De har bemærket, findes der paa en Del af Kortene til Brug ved Erhvervsvejledningen Oplysninger angaaende Kvinders vanskeligere Adgang til bestemte Erhverv eller fuldstændige
Udelukkelse fra Adgang. Vi minder om, at Kortene er til Brug for Lederne og at Lederne bør opmuntre Ansøgere til Erhverv, hvor der er vanskelig Adgang for Kvinder, det mest mulige til ikke at tabe Modet, men gøre forskellige Forsøg forskellige Steder og eventuelt paany henvende sig til D.K. hvis man alligevel ingen Vegne kan komme.
Rapport i Henhold til den over Arbejdet førte Protokol, bedes indsendt til Udvalgets Formand inden 1. Juni d.A."
Stella Kornerup oplyste endvidere, at F.U. og Udvalget for lige Arbejdsvilkaar havde vedtaget ikke at rette Henvendelse til Centralarbejdsanvisningskontoret, da man ikke - saaledes som Anna Westergaard - havde fundet Oplysningerne tedentiøse, men tværtimod var glad for de givne Oplysninger.
Stella Kornerup gjorde opmærksom paa, at Prisen for Kartoteket nu var sat op til Kr. l5.00 fra Erhvervsvejledningen, hvilket var meddelt i forrige Nr. af Bladet.
Esther Carstensen foreslog i Henhold til den sidste Henstilling i den udsendte Skrivelse, at Protokollen skulde føres efter en bestemt Fremgangsmaade med skematisk anførte Spørgsmaal til
Besvarelse.
Margrethe Høst støttede dette.
Stella Kornerup mente dette blev for vidtløftigt.
Magda Andersen mente, vi kunde vente til vi havde set, hvordan Svarene blev iaar, da det ellers blev for besværligt.
Denne Fremgangsmaade blev foreløbig vedtaget af Fællesstyrelsen.

ad. 5.
Bladets Forhold.
Da man havde faaet et fordelagtigere Tilbud en det, hvorunder Bladet i Øjeblikket trykkes fra en Bogtrykker i Odense, hvorfra ogsaa var sendt udmærkede Prøver og det dermed var praktisk at faa Bladet trykt samme Sted, hvor Annonceforpagteren boede, vedtog man at opsige det nuværende Firma og forsøge det nye.
Man diskuterede ogsaa, om man skulde gaa over til bedre Papir, da Annonceagenten hævdede, at det nuværende flere Gange hindrede ham i at tegne annoncer, fordi Firmaerne fordrede flottere papir. Man vedtog dog et Forslag om foreløbig at spare Pengene og saa se Tiden an m.H.t. Papiret. Ligesaa var der Forslag om at lade Bladet trykke i Avisformat, som vilde give en yderligere Besparelse. Dette blev dog afslaaet.

Ny Redaktør.
Da Fru Koch Schiøler stadig fastholdt at ville gaa af ved det kommende Fællesmøde, anmodede den fungerende Formand Fællesstyrelsen om at tage Bestemmelse m.H.t. Efterfølgeren. - Fru Hjelmer havde efter Opfordring af F.U. talt med cand.mag. Aagot Lading, som jo havde været paa Prøve ved at være Fru Koch Schiølers Medarbejder i det sidste Aars Tid, og da Aagot Lading tilmed arbejdede paa D.K.’s Historie, mente man i F.U. ikke at kunne finde nogen bedre, men Fru Carstensen bad nu den øvrige Fællesstyrelse tage en Afgørelse.
Ingrid Larsen. Hillerød syntes, at D.K. vilde komme til at staa anderledes overfor den nye Redaktør, saafremt Stillingen blev opslaaet ledig, end hvis man tilbød den direkte til en bestemt. Man kom derved til at staa i Taknemlighedsgæld. Mente desuden at Kr. l800.00 vilde være en passende Gage. Det var jo ikke alt Stof, der var redaktionelt, og Arbejdet med Kvinden og Samfundet kunde udmærket godt forenes med andet lønnet Arbejde. D.K. maatte hellere give Pengene ud til en eller anden kendt Pen, som af og til kunde være Medarbejder. I.L. mente ogsaa m.H.t. selve Bladet, at der var mere Agitation i Avisskrift. Bladet maatte i det hele taget være mere agitationsmæssigt.
Stella Kornerup støttede at Bladet udkom i Avisformat, ligesaa det agitationsmæssige, mere moderne, men derimod absolut ikke at Lønnen for Arbejdet med KVINDEN & SAMFUNDET var "en rar Ekstraskilling", som Fru Ingrid Larsen, Hillerød havde udtrykt sig. D.K. kunde simpelt hen ikke være bekendt at give den Løn. Fællesstyrelsen havde selv i Fjor spurgt A.K.S., hvem hun kunde tænke sig som sin Efterfølger, og da var der ingen, der havde protesteret, derfor var det naturligt, at man havde spurgt Aagot Lading.
Thora Drøhse støttede Ingrid Larsen, Hillerød. Stillingen skulde opslaas. - Lønnen var ogsaa for stor. Kr. l800.- var fint betalt, og naar vi skulde spare, kunde det ikke hjælpe at give saa store Lønninger. Den hidtidige Redaktørløn Kr. 250.00 pr. Maaned var for stor, den var paa ca. 132 Kr. pr. Blad, hvilket var for meget.
Esther Carstensen gjorde opmærksom paa, at vi ikke kunde ansætte en hvilken somhelst, det maatte være en kvindesaglig Redaktør.
Erna Kjeldskov vilde gerne have Aagot Lading, men støttede at Stillingen blev opslaaet. D.K. kom til at staa ganske anderledes overfor en Redaktør man selv havde søgt end overfor en, man havde tilbudt Stillingen.
Margrethe Høst spurgte om der var nogen, der havde et bedre Forslag, saa var Sagen jo en anden, men det havde ikke tidligere været Brug at opslaa denne Stilling ledig. Hvis ingen direkte kunde paapege en anden, saa maatte vi være glade til, om Aarot Lading vilde modtage Stillingen.
Martine Bjørneboe: Med Hensyn til Lønnen, saa skulde det nødig være saadan, at blot en eneste kunde sige: "Hvor kunde de dog blive enige om en saadan Løn". Det vilde sikkert, gøre alle de
der holdt af D.K. ondt at høre, og det vilde der blive Grund til i dette Tilfælde, hvis vi gik med til Forslaget Kr. 1800.
Emilie Buchwald: D.K. skulde være glad for at være saa heldig at faa et Menneske med saadanne Forudsætninger som Aagot Lading. Hun skrev paa Historien, var derfor inde i alle Kvindesagens
Spørgsmaal og man var sikker paa at faa et Blad, man kunde staa sig ved. Sagen maatte afgøres nu, da Aagot Lading maaske ellers tog en anden Stilling.
Inger Hempel: D.K. havde Sikkerhed for, at Aagot Lading var kvindesaglig indstillet og hvad angik D.K.’s Stilling overfor hende, saa kunde man være overbevist om, at den blev ganske den samme, hvad enten man tilbød A.L. Stillingen, eller hun selv ansøgte om den. M.H.t. Lønnen saa maatte man ikke glemme Ansvaret.
Ingrid Larsen. Herning havde netop savnet, at der blev talt om Ansvaret. I.L. mindede om, hvor bange man havde været netop for dette ved forrige Redaktørskifte, saa at man havde nedsat et
ekstra Udvalg til at passe paa, at kun det rigtige kom i Bladet. I.L. havde ikke noget imod, at Stillingen blev opslaaet ledig, men det maatte ikke gøres, hvis D.K. afskar sig fra at faa A.L. Det havde jo netop saa meget at sige, at A.L. var saa godt inde i D.K.’s Historie og tilmed var rent kvindesaglig indstillet.
Charlotte Olsen. Man havde endnu ikke tænkt paa om den foreslaaede Redaktør havde Føling med Medlemmerne ude paa Landet, hvilket jo var et meget vigtigt Punkt.
Martine Bjørneboe: Fællesstyrelsen var kommet bort fra det den vilde, nemlig om man vilde have Stillingen opslaaet ledig eller ej.
Thora Pedersen: Man var kommet saa langt frem, at man daarligt kunde trække sig tilbage eller opslaa Stillingen. - Syntes absolut godt om A.L.
Dirigenten foreslog Afstemning, om Stillingen skulde opslaas ledig.
6 var for at opslaa Stillingen
10 ” imod ” ”
Derefter var der Afstemning om, hvorvidt man ønskede A.L. til Redaktør.
12 stemte for at faa A.L. som Redaktør,
ingen stemte imod. (4 stemte ikke )

ad. 6.
Valg til Fællestyrelsen.
Der blev diskuteret, hvem man kunde tænke sig som Landsformand, da Fru Marie Hjelmer ønskede at trække sig tilbage.
Desuden var følgende paa Genvalg:
Medl. af F.U.: Esther Carstensen
Stelle Kornerup
Medl. af [kan ikke læses]: Magda Andersen
Marie Hjelmer
Ang. Landsformanden var Fællesstyrelsen enig om, at den nuværende Næstformand Fru Andrea Hedegaard, Odense vilde blive en god Landsformand for D.K. Det blev vedtaget, at den kommende
Landsformands Repræsentationsudgifter, Rejse, Vikar o.s.v. skulde dækkes af Hovedkassen.
Ang. Medl. til F.U. - Da Fru Kornerup ikke ønskede Genvalg, blev det paalagt Fru Carstensen at tale med Fru Johanne Frydenberg, Medl. af Frederiksberg Kommunalbestyrelse om evt. at indtræde i D.K.’s Fællesstyrelse.
Ang. Løse Mandater. - Da Fru Hjelmer heller ikke her ønsker valg, skal man søge at finde en til dette Mandat egnet.
Magda Andersen mente man maatte klarlægge om man – saafremt det nye Lovforslag gik igennem - allerede til Sommer skulde foretage Valg i Overensstemmelse med de nye Lovbestemmelser.
Emilie Buchwald: Det vilde være umuligt paa nuværende Tidspunkt at udtale sig om, hvorledes Lovene vilde blive og hvornaar de bliver vedtaget, men der maatte jo ogsaa vedtages Overgangsbestemmelser.
Margrethe Høst: Da det var blevet vedtaget, at Landsformanden skulde have Repræsentationsudgifter dækket, burde Kassereren ogsaa have sine dækket, da der ogsaa paa denne Post var en Del direkte Udgifter.
Det blev vedtaget, at det Legat, der kunde antage lønnet Kasserer iflg. Fundatsen, skulde udrede et
Beløb til Kassereren.

ad. 7.
Eventuelt.
Ingrid Larsen, Hillerød, foreslog, at man tog sig lidt af Sygekasseloven – henviste til et Tilfælde, hvor en fattig Kvinde, der boede i Taastrup, ikke kunde faa sit barn paa Hospitalet, fordi det var i Pleje i Birkerød.
Ang. det kommende Fællesmøde blev det vedtaget, at F.U. skulle udarbejde Forslag hertil og derefter rundsende disse til Fællesstyrelsen.
Magda Andersen foreslog, at man skulde faa Jørgen Birkdal, Askov Højskole til at tale. Dette var ogsaa anbefalet af Fru Vang Lauridsen, Vejen.
Thora Pedersen paapegede Nødvendigheden af, at man tog Spørgsmaalet om den under Side 65 omtalte Ungdomsarbejdslov op ved Fællesmødet.

Mødet hævedes Kl. 5 ½.
Protokollen ført af Margot Petersen
og gennemlæst af:
Emilie Buchwald og Esther Carstensen.