Styrelsesmøde 27. marts 1938

Afskrift af Protokollen for D. K.’s Fællesstyrelsesmøde Søndag den 27. Marts 1938.

Mødet blev holdt i Kvindernes Handels og Kontoristforenings Lokaler i Kvindernes Bygning og begyndte Kl. 9.
Til Stede var: Landsformanden Edel Saunte, Dagmar Mailand, Jensine Lomholt, Ingrid Larsen Herning, Karen Fogh, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Ingrid Larsen Hillerød, Magda
Andersen som Suppleant for Fru Ida Holck, der er syg, Andrea Hedegaard. Sigrid Ammitzbøll som Suppleant for Magda Andersen,- Signe Tørsleff, Hulda Pedersen, Thora Pedersen, Esther Carstensen, Emilie Buchwald, Martine Bjørneboe, Margrethe Høst, Alma Andersen, Inger Hempel.
Desuden Fru Harriet Daugaard.

Dagsorden:
1.Meddelelser
2. Udvalgsberetninger
3. Fællesmødet
4. Legaterne
5. Valg efter de nye Love
6. Befolkningskommisionens Lovforslag om Moderens Rettigheder
7. Regnskab og Budget
8. Eventuelt.

Som Dirigenter valgtes:
Thora Pedersen- Formiddagens Forhandlinger
Magda Andersen- Eftermiddagens

ad 1.
1.Marie Hjelmers Billede,- Som aftalt ved sidste Fællesstyrelsesmøde har F. U. ladet det valgte Fotografi forstørre i Lighed med de Billeder, der hænger paa Hovedkontoret, Billedet er færdigt
og ophængt. - Fællesstyrelsen delte Udgifterne herved mellem sig. -

2. Internationalt Arbejde.-
Fra I.W.S.A. var kommet Indkaldelse til Møde i London den 8. Juli d. A. hvor bl. a. Forberedelserne til Kongressen i København er paa Dagsordenen.-
Man vilde forhøre om L. R. Sgf. Fru Ingeborg Hansen, som er Medlem af Hovedkomiteen, alligevel skulde derover, da vi i saa Fald vilde bede hende repræsentere D. K.
Saafremt Ingeborg Hansen ikke kunde rejse, vedtoges det at lade Forretningsudvalget undersøge, hvilke Midler der eventuelt kunde benyttes hertil, saaledes at Landsformanden kunde rejse til London.-

3. Arrangement af Kongressen her.- Formanden meddelte, hvor mange Lokaler der skulde benyttes. Der var forhandlet med mange forskellige Steder. Allerhelst vilde man jo have det i KVINDERNES BYGNING, men man var bange for, at Forholdene vilde blive for indsnævrede.
Landsformanden spurgte Fællesstyrelsen, om den foretrak at man holdt Mødet her og saa fandt sig i de mindre Forhold eller søgte andre Steder, hvor der var bedre Plads, f. Eks. Paladshotellet, hvor Hovedstyrelsen med Sekretærer samtidig kunde bo og have deres Sekretariater, Udsiillingslokaler
o. s. v. foruden de nødvendige Mødelokaler. Der var ligesaa forhandlet med Studenterforeningen, Odd-Fellow Palæet, Haandværkerforeningen o. fl. men Palace Hotellet lod til at være det mest praktiske og Fællesstyrelsen vilde foretrække, at man søgte videre Forhandling med Hotellet, selv om dette vilde blive noget dyrere, da det vilde være umuligt at arbejde under mindre Forhold i de ca 8 Dage, Kongressen vil vare.
M.H.t. Pengespørgsmaalet foreslog Formanden, at man i Lighed med hvad Den Aabne Dør havde gjort ved sin internationale Kongres, lod trykke Mærker f. Eks. ao.10, som man saa kunde begynde at sælge, allerede ved næste Fællesmøde.

Fællesmødet i 1939 skulde afholdes samtidig med Kongressen, og da Københavns Kredsen ikke vilde faa saa store Udgifter ved dette, da man maatte indskrænke Fællesmødet til kun at omhandle de rent praktiske Sager, saasom Valg, Regnskab, Formandens Beretning o. lgn. foreslog Formanden, at Københavns Kredsen afholdt Udgifterne ved Leje af Sal til det store offentlige Møde. Samt at man for en samlet Pris forsøgte at dække Udgifterne ved Adgangskort til Kongressen, saaledes at D. K.’s Delegerede kunde have fri Adgang hertil,
Esther Carstensen svarede hertil, at man allerede havde drøftet disse Forhold i Kredsens Bestyrelse og man havde tænkt at tilbyde, at Københavns Kredsen betalte de Delegeredes Adgang til Kongressen, for at gengælde den Gæstfrihed Københavnerne modtog ved Møderne i Provinsen. Ligesaa var man indforstaaet med at dække nogle af Udgifterne ved Mødesale o. lgn.-
Fru Carstensen foreslog samtidig, at man søgte Stat eller Kommune- eller Tuborg og Carlsberg Fondet om Støtte,-

4. KVINDERNES DAG ca den 14. Maj.-
Alliancen havde skrevet til alle de tilsluttede Organisationer Verden over, om at arrangere en Demonstration paa denne Dag, eller omkring denne Dato, i Anleding af, at det er første Gang, Folkeforbundet videnskabeligt har behandlet Spørgsmaalet om KVINDENS STILLING I SAMFUNDET.
Landsformanden meddelte, at da man i F.U. ikke havde ment, at en saadan Demonstration kunde arrangeres her i Landet - ikke mindst af Hensyn til det daarlige Tidspunkt – havde man skrevet til de tilsluttede Komiteer i det øvrige Norden og foreslaaet, at man fik arrangeret en samlet Radioudsendelse med Foredrag i Samtaleform mellem de førende Kvindesagsorganisationers Ledere til Belysning af Kvindens Stilling i Samfundet her i Norden.
Man havde faaet Svar fra de forskellige Lande, som alle var interesserede og man var nu ifærd med hver især at forhandle med de respektive Radiofonier.

5. Ekspertkomiteen under Folkeforbundet.- Alliancen havde anmodet os om at anbefale konst. Byretsdommer KAREN JOHNSEN som Medlem af denne Komite.- Vi havde skrevet til Udenrigsministeren om at støtte hendes Valg.

6. ALLIANCEN havde til de tilsluttede Organisationer udsendt Spørgeskema angaaende BØRNEFORSORG i de forskellige Lande.
For vort vedkommende havde Landsformanden anmodet Eksperter paa dette Omraade om at være behjælpelig med Besvarelsen, og Fru Vera Skaltz og Frk Benedicte Gregersen havde lovet at gøre det.
Landsformanden spurgte samtidig, om Fællesstyrelsen vilde godkende denne Fremgangsmaade i fremtidige lignende Tilfælde, da det var umuligt efterhaanden indenfor Fællesstyrelsen altid at kunne faa de mange forskellige Sager besvaret.
Fællesstyrelsen fandt det kun rimeligt at man henvendte sig til Eksperter paa de forskellige Omraader, selv om disse ikke sad i Fællesstyrelsen.-

7. INTERNATIONAL FREDSKAMPAGNE havde haft Konference i London. Da vi ikke havde Midler til at sende en Repræsentant dertil, havde man sammen med D.K.N. haft en Observer ved Mødet, som bor i London, nemlig Ingibjørg Olafsen, som havde sendt et Referat, der kom i Kvinden og Samfundet Nr. 6.

8. DANSK UNGDOMS FÆLLESRAAD havde afholdt offentligt Møde om UNGDOMMENS VILKAAR. Talere havde været Landsformanden, Kontorchef K. Vedel Petersen og Redaktøren af faglig Ungdom Thor Pedersen.

9. I.W.S.A. havde sendt os Opfordring til at deltage i det før omtalte Fredsmøde i London, men som nævnt, havde vi ikke Midler dertil.-

10. Individuel Turisme.- Kirsten Halberg, som var den eneste kvindelige Turistfører i Danmark, som havde virkelig Interesse for D.K., havde anmodet, om D.K. vilde anbefale hende, naar der kom Turister fra Kvindeforeninger i andre Lande hertil. Heri indvilligede man, da det kun var en Fordel at kunne henvise disse til hende, især da der efterhaanden kom mange Udlændinge op paa D.K.’s Kontor.-

Kredsene.
11. Skørping, Uldum og Hvirring var indgaaet. De respektive Distriktsformænd meddelte, at de havde skrevet til de forskellige Medlemmer og Kredsformænd, men disse svarede ikke.
Landsformanden mente det vilde være praktisk, om Distriktsformændene gjorde Kredsformændene opmærksomme paa Bestemmelsen i Lovene om, at en Kreds ikke kunde ophæves før efter
2 Generalforsamlinger, hvortil Distriktsformanden havde været tilkaldt. Denne Bestemmelse burde Kredsene have i deres Kredslove.
Der havde i det forløbne Aar fra 1. Januar 1937 til 1. Januar 1938 været en Tilgang paa 54 Medlemmer og en Afgang paa 154, altsaa en Netto-Afgang paa ialt 100.

12. Ungdomskredsen i København havde indsendt Anmodning om Dispensation for et Formandsemne paa over 30 Aar, da det var den eneste man kunde tænke sig som Formand og denne var særlig egnet dertil. Der forelaa ikke Lovhjemmel til at give en saadan Dispensation.

13. Ungdomskredsen i Kolding havde i Januar Maaned sendt Forespørgsel, om hvorfor D.K.U. ikke var tilsluttet DANSK VANDRELAUG. Kredsen havde imidlertid for faa Dage siden meddelt, at den nu maatte indgaa. Dette Spørgsmaal kunde iøvrigt ogsaa kun behandles paa et Fællesmøde.

16. FREDERICIA Kredsen havde i et Brev bebrejdet Landsformanden, at denne skulde tale i Husmoderkredsen der.- Man var enig om, at D.K.’s Talere ikke kunde føle sig forpligtet til kun
at tale i D.K. - I dette Tilfælde havde man som tidligere meddelt, naar Landsformanden talte i andre Foreninger der i Byen, men D.K.’s Medlemmer var sjældent kommet til saadanne Møder.
Landsformanden havde ogsaa i andre Tilfælde meddelt de paagældende Kredsformænd, naar hun skulde tale i deres By i andre Foreninger.-
Iøvrigt havde D.K. jo udsendt sin Foredragsliste til mange andre Foreninger, netop for at faa D.K.’s Talere ud i saa vide Kredse som muligt.- Man fandt derfor denne Bebrejdelse ganske uberettiget.

17. Kredsberetningerne.-
Landsformanden foreslog, at der blev lavet et Standard-Skema til Brug for Distriktsformændene naar de skulde sende Forespørgsler ud til Kredsene angaaende Beretningerne.
Man nedsatte et Udvalg, der inden Fællesstyrelsesmødets Afslutning skulde udarbejde et saadant Skema.
Medlemmerne blev:
Andrea Hedegaard, Magda Andersen, Ingrid Larsen Hill. og Aagot Lading.
Dette Skema skulde saa af Kontoret duplikeres og udsendes til Distriktsformændene.

18. Lærerinderne i Gentofte.-
Landsformanden oplæste de indsendte Henvendelser, som ogsaa har været i Bladet — Paa Skrivelsen af 30. November f. A. som vi havde indsendt sammen med Den Aabne Dør var netop
kommet Svar Dagen før Fællesstyrelsesmødet.
Landsformanden mente, man hertil skulde svare, at D.K. principielt tog Afstand fra at Lærerens økonomiske Kaar skulde være afgørende for, hvilke pædagogiske Opgaver der blev overladt dem.
Man vedtog at indsende en saadan Skrivelse samt at sende Kopi heraf til Gentofte Kommunalbestyrelse.

19. Kvindelig Sølvmed.-
En kvindelig Lærling havde henvendt sig til D.K. og fortalt, at man nægtede hende Adgang til at tage Svendeprøve med den Motivering, at hun ikke havde lært tilstrækkeligt paa Tegne og Kunstindustriskolen for Kvinder.
Landsformanden havde henvendt sig først til Skolens Formand, der havde sagt, at det kendte han intet til, det var Lærlingen, der ikke egnede sig til sit Fag,
Landsformanden havde derefter skrevet til Sølvsmedenes Oldermand Hr.Ewald Nielsen, der havde svaret, at saafremt den paagældende var kvalificeret, vilde det ingen Forskel gøre, om det var en mandlig eller kvindelig Lærling, og om Uddannelsen havde fundet Sted paa Skolen eller
andet Steds.-

20. Børnekyndige Domstole.-
Sammen med Danske Kvinders Nationalraad havde vi indsendt Forslag til Justitsministeriet om indførelse af børnekyndige Domstole i Lighed med, hvad man har forskellige steder i Udlandet.
Imod dette Forslag var Justitsministeriet kommet med forskellige Indvendinger, idet Retsplejeudvalget som Hovedbetragtning mod Forslagets Gennemførelse anførte, at Domsmandsordningens Tanke er at kræve Plads for det ikke fagmæssige Syn paa strafferetlige Foreteelser, mens vort Forslag krævede en særlig Sagkundskab hos Domsmændene.
I Anleding af disse Indvendinger havde vi atter indsendt en henvendelse, hvori vi erkendte, at Indførelsen af børnekyndige Domsmænd vil betyde Indførelsen af en faglig Domsmandsret,
men samtidig uddybede vi de nærmere Grunde til, at vi ønskede saadanne Domsmænd.

21-25. Kvindelig Sædelighedsinspektør.-
Børn i Sædelighedssager.-
Kvindelig Politi.— Kvinden i Enhedspolitiet.—
Voldsforbrydelser.-
Alfonseri.-
Angaaende disse Sager havde Fru Ingrid Larsen, Hillerød, og Fru Martine Bjørneboe været først hos Justitsministeren og derefter hos Rigspolitichef Thune Jacobsen.
Begge Steder havde man mødt Sagen med Interesse.-
M.H.t. Alfonser var Thune Jacobsen meget velvilligt indstillet til vort Forslag og vilde gerne gaa ind for et mere effektivt Tilsyn med Meldepligt og Straf, hvis dette undlodes.
Vi havde foreslaaet, at der kom mere Tilsyn med disse paa f. Eks. Hovedbanegaarden, hvilket T. J. havde været enig med os i. -
M.H.t. Voldtægtsforbrydelser havde Thune Jacobsen lovet at se paa Strafferammerne, men havde dog ment, at det vigtigste var, at Folks Mentalitet blev ændret, saa baade Dommere, Domsmænd og Nævninge saa strengere paa saadanne Sager under Bedømmelsen.
Ang. Kvinder i Enhedspolitiet havde Thune Jacobsen erkendt, at Kvinder absolut var lige saa dygtige som Mænd- i visse Tilfælde endog dygtigere- men da der behøvedes 200 flere mandlige
Betjente for at dække Landet med Ordenspoliti, kunde alt ikke ske paa een Gang. I alle Tilfælde kommer der en kvindelig Kriminalbetjent mere her i København i første Omgang.-
Vi havde foreslaaet, at der kom kvindelige Betjente paa Legepladser, i Parker, paa Banegaarde og Restauranter.-

26. Misbrug af ufaglært Personale i Restauranter.-
Tjenerorganisationens Formand havde henvendt sig til Landsformanden og anmodet om D.K.’s Støtte til et Forslag, der skulde forhindre Værter i visse Restauranter i at antage Personale
i forskellige Tilfælde.
I København og forskellige større Provinsbyer, var det ret udbredt, at man i visse Restauranter antog ufaglært Personale- enten af det ene- eller af det andet Køn- disse fik saagodt som ingen Løn, og Kvinderne blev ofte tvunget til at møde i Selskabstøj i Arbejdstiden. Disse unge, gled hurtigt
over i Prostitutionen og af denne Grand vilde Tjenerorganisationen have gennemført en Lov om, at man i saadanne Restauranter ikke maatte antage Personale af det Køn, som søgtes i den paagældende Restaurant.
Landsformanden mente,at man i virkeligheden helst skulde gaa til at fratage Restauratøren Borgerskabet i disse Tilfælde.
Fællesstyrelsen vedtog, særlig at støtte det sidste Forslag.
Sagen blev overgivet til Udvalget ang. Enhedspoliti.-

26.A. Fraskilt Hustru’s Pension.
Landsformanden meddelte, at man førstkommende Torsdag i Københavns Kommune vilde vedtage en Resolution der udtalte Sympati med Tanken om at ændre Københavns Vedtægt, saaledes at fraskilt Hustru faar Andel i Mandens Pension.
Gennemførelsen skulde vente paa Finansministerens Overvejelser om Gennemførelsen af saadanne Regler for Statens Tjenestemænd. Finansministeren var indstillet paa snarest at gennemføre saadanne Regler.
Justitsministeren havde ogsaa lovet at søge Ægteskabsloven ændret saaledes at de private Pensionskasser fik tilsvarende Bestemmelse.

27. Foreningen for Privatsygeplejersker i Danmark
havde sendt D.K. og D.O.D. Kopi af deres Henvendelse til Socialministeriet med Anmodning on. at vi vilde støtte denne Sag, der gaar ud paa at faa beskyttet Privatsygeplejersker mod privat Udbytning ved Arbejdsanvisning.
I Anledning heraf, havde vi modtaget en Skrivelse fra D.S.R. med en Oversigt over, hvorfor D.S.R. ikke ønsker en saadan Lovændring.-
Fællesstyrelsen var enig om, at man absolut burde støtte Privatsygeplejerskernes Henvendelse.-

28. Husholdningsfaglig Undervisning.-
I Anledning af Forslaget om Statsstøtte til landbrugsfaglig Undervisning, havde vi sammen med Husholdnings- og Landboforeninger udarbejdet en Henvendelse til Undervisningsministeren
om, at der maatte blive udarbejdet et tilsvarende Lovforslag om særlig Understøttelse til Husholdningsfaglig Undervisning.
Denne Skrivelse cirkulerede blandt de forskellige Foreninger til Underskrift.

29. Biografteatervæsenets Ordning.-
De 3 Kvindeforeninger der er repræsenteret i den nuværende Danske Kulturfilm, D.K.N., Socialdemokratisk Kvindeforening og D.K. havde udarbejdet en Henvendelse til Folketingets Udvalg, angaaende Biografteatervæsenets Ordning.
Landsformanden havde sammen med Fru Inger Hempel og Fru Gloerfelt-Tarp overrakt Ministeren denne Henvendelse.
Efter Ministerens Anmodning havde vi derefter sendt Udvalget Listen over Fællesstyrelsens Medlemmer, vore Vedtægter samt vort Program og forskellige Oplysninger om vort Arbejde.
Formanden mente absolut, vi fik en Kvinde ind i Udvalget, kun vidste man Ikke, hvem det vilde blive.
Fællesstyrelsen tog dette til Efterretning.

30. Fra Herr Børge Madsen havde Landsformanden modtaget Opfordring til at underskrive en Henvendelse til Folketingsudvalget ang. Ændringer i Husmandsloven.
Denne Henvendelse havde Landsformanden underskrevet. Samtidig fulgte et Forslag til Organisering af det folkelige Friluftsliv udarbejdet af Michala Weis Benton.
Fællesstyrelsen tog dette til Efterretning.

31. Dansk Kunstflidsforening.
Paa Foreningens Opfordring, var Landsformanden indtraadt i Præsidiet.-

32. De danske Syklubber
havde anmodet D.K. om at sende gl. Tøj o. lg., som Syklubberne forandrede og reparerede til de spanske Børn. Anmodningen havde været omtalt i ”Kvinden og Samfundet” og Syklubbernes Leder havde meddelt, at det havde givet godt Resultat. Lederen havde samtidig indmeldt sig i D.K.

33. Fra Arbejdernes Aftenskole og Læsestue i Brande,
der ledes af Tage Sabroe, havde vi modtaget Anmodning om Bøger, Blade og Tidskrifter, da Læsestuen ogsaa gerne vilde have kvindesaglig Litteratur.
Vi havde lovet at sende "Kvinden og Samfundet" som Frieksemplar i Lighed med hvad vi gjorde til Landets Biblioteker.

34. Nationalsocialisterne
havde udsendt et Opraab med Overskriften "Officielt Kvindefællesskab i Danmark, der vilde blive aftrykt i "Kvinden og Samfundet” pr. 15/4.
Desuden havde Fru Runge stiftet en "Antibolchevitisk Kvindeforening" for nazistiske Penge. Den skulde allerede have 3000 Medlemmer. Fællesstyrelsen mente ikke man skulde foretage sig noget i den Anledning.

35. Dansk Studieudveksling. -
D.K. var blevet opfordret til Samarbejde med denne nystartede Institution, men Landsformanden mente, man burde se Tiden an, da man havde faaet oplyst, at det ikke var ganske upolitisk.
Lederen var Kontorchef Wilhelmsen.

36. Haandbog for Foreningsledere.-
Vi havde modtaget Subskriptions Indbydelse paa denne Bog, der skal udkomme i 10 Hæfter a Kr. 3,35 og indb. 4,15, og som vil indeholde mange praktiske Vejledninger for Foreningsarbejde.
Man vilde foreløbig ikke anskaffe den. Antagelig vil den senere kunne faas paa Bibliotekerne.-

37. Vævekursus.-
Fra Fru M. Muhle Jørning havde Fællesstyrelsen faaet Anmodning om atter i Aar at anbefale et Vævekursus i Kredsene.
Fællesstyrelsen var enig om, at saafremt Fru Jørning vilde holde Vævekursus i Kredsene, maatte hun forberede disse for egen Regning.

38. Mødet ang. "Vort største Erhverv- Husgerningen". Som Repræsentant for D.K. havde Aagot Lading talt.
Ingrid Larsen, Hillerød kritiserede, at det ikke var blevet en Taler fra det huslige Udvalg og at F.U. i det mindste ikke havde henvendt sig til Udvalget inden det havde valgt Taleren.
Alma Andersen og Esther Carstensen som var de to Medlemmer af Udvalget og som havde været til Stede ved det F.U. Møde, hvor Sagen var blevet afgjort, forklarede at Grunden til at man ikke
havde spurgt Fru Ingrid Larsen, der var Formand for Udvalget, var den, at Afgørelsen skulde træffes ret omgaaende, da Radiolandsudvalget skulde have Besked allerede næste Dag.
Desuden havde man ment det var praktisk at faa en Taler, som ikke selv havde husligt Arbejde som Erhverv, da alle de andre Talere havde dette. D.K.’s Taler skulde som Supplement til de huslige
fortælle om hvad D.K. havde gjort for dette Erhverv gennem Tiderne. Iøvrigt gav man Ingrid Larsen Ret i, at F.U. burde have spurgt Udvalget i Forvejen, men Grunden var altsaa den, at Sagen skulde afgøres saa hastigt og at de 2 Udvalgsmedlemmer var til Stede ved det omtalte Møde.-

40. Skrivelsen til Forfatningskommissionen.-
De forskellige Kvindeorganisationer havde haft et Møde og der været enige om, hver især at finde et Menneske der kunde være med i dette Arbejde for "Ligeret i Grundloven", men ved det næste Møde, var man kommet til det Resultat at det vilde være uklogt i Øjeblikket at berøre Spørgsmaalet, da det maaske kun vilde starte en almindelig Kampagne mod gift Kvindes Arbejdsret.
Hverken "Den Aabne Dør", D.K.N., K.F.U.K. eller Kvlg. Akademikere vilde være med og Fællesstyrelsen mente saaledes heller ikke D.K. skulde gøre noget i øjeblikket.

41. Kursus i Kommunalkundskab.-
Fredrika Bremer Forbundet vilde i Stockholm arrangere et saadant Kursus for sine Kredsledere og Medlemmer og et derboende Medlem af D.K., Frk Graff, havde tilbudt at saafremt det kunde interessere et af vore Medlemmer at deltage i dette Kursus for evt. at overføre Ideen hertil, saa kunde Vedkommende bo hos hende.
Fællesstyrelsen drøftede Sagen og syntes, at Ideen var god, men at der ikke var Grund til at sende nogen derop hvis man ikke selv vilde ofre Rejsepenge, da vi ingen Penge kunde tage af Hovedkassen hertil. Derimod var man enig om, at Det politiske Udvalg skulde udarbejde en lignende Plan efter danske Forhold og forelægge den paa næste Fællesstyrelsesmøde.-

42. Agitationsbrochuren.-
Landsformanden henstillede at Distriktsformændene opfordrede Kredsene til at købe Brochuren og benytte den ved Møderne og paa anden Maade til at agitere for at faa nye Medlemmer.

ad 2.
Udvalget angaaende Det videnskabelige Husholdningsinstitut. -
Hulda Pedersen udtalte, at Mærkesalget gik forholdsvis godt mange Steder, forskellige Institutioner havde i mange Tilfælde ogsaa vist sig villige til at give et kontant Tilskud.
Regnskabet skulde være afsluttet til Juni Termin og man vilde i Slutningen af April fra Hovedkontoret udsende en Skrivelse til Kredsene om Indsendelse af det endelige Regnskab.
Frk Hulda Pedersen var lidt skuffet over, at ikke andre ogsaa skrev i Bladet og opfordrede til Køb og Salg af Mærkerne.-

Det politiske Udvalg.-
Magda Andersen meddelte, at Udvalget havde vedtaget at tage Stikprøver ved at skrive ud til Kvinder i Ligningskommissionerne og forhøre hvordan de befandt sig i dette Arbejde.

Foredragsudvalget . -
havde vedtaget at revidere Listen over Foredragsholdere og atter udsende den.-

Ungdomskredsenes Udvalg.-
Signe Tørsleff var ret nedslaaet over at dette Arbejde stadig gik tilbage. Man havde jo faaet et Beløb bevilliget af Jubilæumsfonden til Foredragsholdere. En Foredragsrække havde ogsaa været arrangeret, og Kredsene havde ogsaa gjort sig store Anstrengelser, men der var næsten ingen kommet til Møderne.
Signe Tørsleff havde desværre faaet flere Beviser for, at det var Samarbejdet med Hovedkredsene der svigtede.
I en Kreds havde man f. Eks. arrangeret et Kursus i Spædbørnspleje og indbudt Byens Unge hertil samme Aften, som Ungdomskredsen skulde have sin Foredragsaften.
Signe Tørsleff havde nu gennemgaaet alt Materialet fra Stella Kornerups Formandstid og beundret det store Arbejde, der var gjort, men ogsaa samtidig indset, hvor svært det var at faa gennemført alt dette i Provinsen.-
Der var dog ogsaa Steder hvor Arbejdet gik godt, f. Eks. i Haderslev, Struer og København o. fl., men flere af Fællesstyrelsens Medlemmer mente dog at det vilde være bedre - i alle Tilfælde for Provinsens Vedkommende - med Ungdomsklubber i Hovedkredsene, som det havde været i Begyndelsen.
I Slagelse havde man gjort saadan og Formanden for Ungdomskredsen er nu valgt til Formand for Hovedkredsen.
I Odense var Kredsen ogsaa overgaaet i Hovedkredsen, og man havde valgt 3 af de unge ind i Bestyrelsen. Man arrangerede af og til særlige Aftener for de unge.-

Sommerlejren
skulde være paa Ollerup Højskole og Programmerne vilde snarest blive gjort færdige, saa de kunde udsendes inden Distriktsmøderne.

Lovudvalget.-
Andrea Hedegaard meddelte, at det Arbejde egentlig var færdigt nu, i det Lovene var optrykte og udsendt, men man havde nu vedtaget at udarbejde Standardlove til Brug for Kredsene, samt at revidere Fællesstyrelsens Arbejdsplan saa dette kunde være færdigt inden Fællesmødet.-

Lederkursuset.-
vil blive afholdt den 3.-4. og 5 September paa Snoghøj Højskole.
Deltagerne fra Kursuset paa Uldum havde ment, man godt kunde tage mere end de 15 Kroner, og man havde i Aar sat Prisen til 20 Kroner i Haab om saaledes at undgaa Underskud.-
Magda Andersen anmodede Fru Carstensen om at overveje, at man lavede dette aarlige Lederkursus om til Instruktionskursus i Distrikterne, da saadanne sikkert vilde virke lange mere gavnligt.
Fru Carstensen vilde tage dette Spørgsmaal op i Udvalget.-

Hygiejne Udvalget
havde vedtaget foreløbig kun at beskæftige sig med Badesagen og havde udarbejdet nogle Planer, som havde faaet Medicinaldirektørens Tilslutning.
Man havde ogsaa tænkt paa at faa en Film om Sagen ud, men dette var jo et økonomisk Spørgsmaal.
Repræsentanterne for forskellige Foreninger havde ved et Møde lovet intet at foretage sig uden at være i Kontakt med hverandre.

Børns og unge Menneskers Arbejde
Man havde fra D.K.’s og D.K.N.’s Fællesudvalg indsendt Henvendelse ang. Ændring af Vedtægterne, bl. a. ang. Forhøjelse af Alderen udover 13 Aar.
De samvirkende Landboforeninger havde ikke været tilfredse med at man rørte herved og man havde lavet et nyt Udkast til en Skrivelse, som man haabede vilde blive godkendt.
D.K.’s Udvalg var i alle Tilfælde gaaet eenstemmigt ind for Udkastet.
Thora Pedersen spurgte om hvad man havde gjort ved Spørgsmaalet "Unge Mennesker" da det jo ikke kun var Børn det drejede sig om.
Inger Hempel, der havde ledet Arbejdet under Thora Pedersens Sygdom meddelte, at man, grundet paa forskellige Uoverensstemmelser, havde foretrukket at dele Spørgsmaalet.
Thora Pedersen takkede for Samarbejdet i den Tid hun havde arbejdet med Udvalget og anmodede om, at de der fremtidig fik med dette Arbejde at gøre vilde tage sig af de mange forskellige
Ungdomsproblemer som f.Eks. Arbejdsløshedsspørgsmaalet o.s.v.
Landsformanden henstillede ogsaa, at saafremt Udvalget ikke allerede havde tænkt derpaa, maatte det tage sig af det nye Forslag ang. Ungdomsarbejdsløshed.

Fabricius-Møllers Foredrag.-
Inden man gik over til næste Punkt paa Dagsordenen vilde Hulda Pedersen blot meddele, at da Overlægen ikke til Stadighed kunde overkomme at tale i de mange Kredse, der opfordrede
ham, saa vilde hans Foredrag nu blive udarbejdet saaledes at andre Læger kunde faa dem til Disposition sammen med Lysbillederne og dette kunde ogsaa komme til at gaa gennem D.K., saafremt vi ønskede det. løvrigt var denne Plan omtalt i Politiken d. 26/3.

Ad. 3.
Fællesmødets Dagsorden blev drøftet samt forskellige Taler-Emner, som f. Eks. Ingrid Koch: "Trænger de huslige Kvinder til D.K.?" eller "Kan Kvinderne føle sig repræsenteret gennem
Partierne?"
Man enedes om, at forsøge at faa Red. Nic. Blædel til at tale om den politiske Situation af i Dag.

Ad. 4.
Listen over de, der havde faaet tildelt Legaterne blev oplæst og vedtaget af Fællesstyrelsen.

Ad. 5.
Valg efter nye Love.-
Af de tilstedeværende Fællesstyrelsesmedlemmer ønskede Thora Pedersen og Margrethe Høst ikke at modtage Genvalg.
Margrethe Høst foreslog, at det skulde gøres muligt at opstille de Kandidater som ikke opnaar Valg til Fællesstyrelsen, til Suppleantvalget.
Det blev fastslaaet, at der til Fællesstyrelsesvalget ikke af samme Distrikt kan opstilles flere, end der skal vælges, men til Suppleantvalget kan opstilles dobbelt saa mange, som der skal vælges, dog maa saa Halvdelen være de samme, som er opstillet til Fællesstyrelsesvalget.

Ad. 6.
Befolkningskommissionens Betænkning.-
I Anledning af Befolkningskommissionens Betænkning har "Den aabne Dør" og "Kvindernes Handels- og Kontoristforening" udsendt et Memorandum. D.K. var blevet spurgt, om man vilde
underskrive, men paa et saa sent Tidspunkt, at det ikke lod sig gøre.
I dette Memorandum udtales en Paaskønnelse af de almindelige Bemærkninger i Betænkningen, men tillige en Advarsel mod visse Bestemmelser i Lovforslaget, især Forslaget om udvidet Barselhvile og Forbud mod Afskedigelse af kvinder under Svangerskabsperioden og en vis Tid efter Nedkomsten, da dette evtl. kan medføre en Uvilje mod at beskæftige Kvinder i det hele taget.
Det vedtoges at nedsætte et Udvalg til Undersøgelse af de nordiske Kommisionsbetænkninger og Forberedelse af en eventuel Udtalelse fra Fællesmødet. Til Udvalget valgtes Formanden,
Signe Tørsleff og Aagot Lading.
Ad. 7.
Kassereren forelagde Regnskabet, der udviste et Underskud paa Kr: - 3831,05.
Der vilde blive udarbejdet et Budget til næste Fællesstyrelssesmøde.
Da man mente, den eneste Mulighed for en Besparelse, der virkelig kunde forslaa, vilde være at omlægge Bladet i Avisformat i Lighed med f. Eks. Bladet "Norges Kvinder", vilde man
undersøge Mulighederne herfor.

Ad. 8.
Aalborg Kredsen havde haft 50 Aars Jubilæum den 21. Marts og Distriktsformanden Fru Lomholt takkede for Fællesstyrelsens telegrafiske Lykønskning.
Man havde haft en stor og vellykket Fest.

Protokollen ført af Margot Petersen
og gennemset af Landsformanden og Margrethe Høst.