« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 19. marts 1939
Udskrift af Protokollen for DANSK KVINDESAMFUND’s Fællesstyrelsesmøde Søndag den 19. Marts 1939.
Mødet blev holdt i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings Lokaler og begyndte Kl. 10.
TIL STEDE VAR: Landsformanden, Dagmar Mailand, Charlotte Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Gudrun Iversen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Magda Andersen, Maria Tvedskov, Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Astrid Badstue, Karen Fogh. - Alma Andersen, Martine Bjørneboe, Esther Carstensen, Inger Hempel (om Eftermiddagen), Gudrun Michelsen, Fru Holten (om Formiddagen), Redaktøren, Sekretæren og Kontorassistenten.
FRAVÆRENDE: Andrea Hedegaard, Hulda Pedersen, Ingrid Larsen.
DAGSORDEN:
1. Meddelelser
2. Udvalgsberetninger
3. Fællesmødet
4. Kongressen
5. Legaterne
6. Regnskabet og Budgettet
7. Eventuelt.
DIRIGENTER: Magda Andersen - Formiddagsmødet
Charlotte Grønnebæk - Eftermiddagsmødet.
Forinden man gik over til Dagsordenen foreslog LANDSFORMANDEN, at man ændrede Dagsordenen, saaledes at Punkt 6 blev taget først, dels for at man kunde være orienteret med hvorledes Økonomien stod, inden man skulde drøfte Kongressen - og dels fordi et Par af Fællesstyrelsesmedlemmerne skulde gaa tidligt.-
Dette Forslag vedtoges.-
ad 6. REGNSKABET udviste et DRIFTSOVERSKUD paa Kr. 1.392,89 som fremkom ved at man havde overført forskellige Fonds.
Hvis man ikke tog disse Fonds Overflytning i Betragtning, saa var der i Virkeligheden et Underskud paa Kr. 3.317,11, altsaa et tilsvarende Underskud som i de foregaaende Aar, men man haabede paa, at de betydelig større Annonceindtægter vilde bringe Balance i indeværende Aars Regnskab.
KASSEREREN foreslog, at man gennemgik Listerne over tidligere Aars Garanter, hvoraf nogle efterhaanden var gledet ud. Til disse skulde der sendes en Henvendelse om fornyet Støtte, ligesom
der skulde laves nogle duplikerede Henvendelser til Brug for Distriktsformændene, saa disse kunde henvende sig til Folk ude omkring, som de kunde tænke sig vilde støtte D.K.s Arbejde.
LANDSFORMANDEN foreslog, at Regnskabet, der her fremtraadte i duplikeret Stand, saaledes som det var opstillet af Revisionen, naar det skulde i Bladet, maatte opstilles saaledes, at det klart fremgik deraf, hvorledes vor økonomiske Stilling var. -
Dette vedtoges. -
Ligeledes vedtoges det, at alle de under D.K. hørende Midler skulde opføres i Bladet, saaledes Medlemmerne fik fuldstændig Orientering herom. –
MAGDA ANDERSEN mente, at der var Mulighed for, at der fra et eller andet Sted kom Forslag om Kontingentforhøjelse, da en Organisation som D.K. ikke kunde være bekendt, Aar efter Aar
at have Underskud. -
MARIE TVEDSKOV, KAREN FOGH, CHARLOTTE GRØNNEBÆK protesterede stærkt herimod. Det vilde være umuligt ude paa Landet og i de smaa Byer at forhøje Kontingentet, og Kredsene kunde ikke undvære mere af det Beløb, der var til deres Disposition.
MAGDA ANDERSEN mente bestemt, at det kunde lade sig gøre og beklagede stærkt, at man ikke havde beholdt 10-Øren til Fællesmødet uanset den i Kontingentet includerede Forhøjelse.
FRU HOLTEN og CHARLOTTE GRØNNEBÆK mente, at saa maatte man forsøge at faa flere Garanter.
ALMA ANDERSEN mindede om Fru Lemches Forslag ved Formandsmødet om, at Kredsene skulde afgive, saavidt muligt, en Procentdel af deres Indtægter ved Bazarer, Udstillinger o.lg. -
Det oplystes, at flere Kredse havde indsendt deres Overskud paa denne Maade - f. Eks. en Del ved Harriet Daugaards Foredrag. Dog var det for det meste i Regnskabsaaret 1939.
De forskellige Fonds blev gennemgaaet. -
KVINDEN OG SAMFUNDETS Fond:- heraf kunde en Del bruges af Fællesstyrelsen til Arbejdet - og en Del til Dækning af Underskud paa Bladet.
ELISABETH NIELSENS LEGAT kunde benyttes til Arbejdet.
MARGRETHE FONDEN: Der stod et Beløb paa Kr. 734,91. Beløbet var i sin Tid tiltænkt Opførelsen af en Statue af Dronning Margrethe.
JUBILÆUMSFONDEN, som er til Støtte af vaklende og svage Kredse, kunde Landsformanden kun anbefale, at man opfordrede Kredsene at søge, naar de trængte til Støtte for Arbejdet. -
SIGRID AMMITZBØLL syntes Fællesstyrelsen burde takke, fordi man nu havde faaet et klart og overskueligt Regnskab, saaledes at man vidste, hvad D.K. havde at raade over af Midler.
Budgettet: Landsformanden udtalte, at det foreløbig saa ud til, at Økonomien skulde bedres, men det vilde altid være vanskeligt at faa Balance med det ringe Kontingent, der betaltes, i Forhold
til det Arbejde, der skulde udføres.
Kongressens Udgifter og eventuelle Indtægter blev derefter diskuteret.
LANDSFORMANDEN meddelte, at vi fik Kr. 3.000 fra Staten, og foreslog, at disse sammen med de 1.000, vi havde modtaget som Gave tidligere paa Aaret, skulde sættes paa en særlig Bankbog, saaledes man havde disse sikret til Dækning af de Udgifter, vi allerede vidste Besked med, nemlig: Leje af Lokalerne ca. Kr. 1200.-, Aabningen i Raadhushallen ca. 1200.- og andre uundgaaelige store Poster.
Landsformanden opfordrede samtidig stærkt til, at man gjorde alt for at reklamere for Kongressen, da man havde stærkt Brug for det Kontingent, der skulde betales for Deltagelse i Kongressen – (Kr. 7. – for hele Kongressen, Kr. 2. – for en enkelt Dag og kr. 1. – for et enkelt Møde) – til Hjælp til Dækning af Udgifterne. Man kunde f.Eks. foreslaa de Kredse, der boede nær nok, at arrangere Rutebilsture til Kongressen, i alle Tilfælde til Aabningen, der vilde blive meget smuk og højtidelig. Signe Tørsleff foreslog, at de danske Deltagere, der kunde, betalte mere end det fastsatte Kontingent, ligesom det altid var Skik og brug ved kongresser, da disse jo ikke havde de store Rejseudgifter.
ESTHER CARSTENSEN meddelte, at man i Københavns Kredsen havde drøftet Spørgsmaalet, om K.K. kunde yde Fællesmødets Deltagere gratis Adgang til Kongressen Lørdag og Søndag. Blot kunde der ikke i Øjeblikket gives nogen bestemt Meddelelse om de endelige Planer, men Kredsen vilde i alle Tilfælde gøre sit til at gøre det festligt og overkommeligt for Deltagere fra Provinsen.
HOSPITALITY-KOMITEEN vilde søge at finde Lettelser i Form af gratis Værelser, Maaltider o.lg. til de udenlandske Deltagere.
Maria NÆSS-SCHMIDT mente, der maatte arrangeres Kaffebord for de danske Delegerede efter Aabningen, saaledes at de kunde samles paa denne Maade, saaledes som det var Skik og Brug i Provinsen.
ELLEN WOLDEN RÆTHINGE støttede dette.
DET VEDTOGES, at der skulde arrangeres et saadant Kaffebord, men at Deltagerne maatte melde sig i Forvejen. Forespørgsel vilde sammen med andre Papirer ang. Kongressen til sin Tid blive udsendt til Kredsene. -
Foruden det praktiske Arrangement af Kongressen skulde Fællesstyrelsen ogsaa drøfte et Manifest, der skulde vedtages paa Kongressen og hvoraf der var tilsendt D.K. et foreløbigt Udkast.
INGEBORG HANSEN havde lovet at komme Kl. 11, for som Medlem af Alliancens Bestyrelse klarlægge dennes Synspunkter m.H.t. dette Manifest. - Man gik derfor over til dette Punkt af Drøftelserne vedrørende Kongressen. -
INGEBORG HANSEN redegjorde for det Styrelsesmøde i Paris, som Landsformanden og Sekretæren ogsaa havde overværet og hvor Ingeborg Hansen havde protesteret mod, at Alliancen nu vilde gaa fra sit rene Kvindesagsprogram og over til et politisk Arbejde mod Diktaturstaterne. Foruden at det vilde være meget uheldigt, at de Forhandlinger, der saaledes skulde ændre Alliancens Program, blev ført paa Kongressen her i Landet, saa havde Ingeborg Hansen, ligesom Landsformanden, ment det uheldigt, at man derved afskar sig fra al Mulighed for at komme i Forbindelse med Diktaturstaternes Kvinder.
ALLIANCENS Synspunkt, der havde faaet dens Ledelse til at forsøge dette Skridt, var imidlertid, at det ikke kunde hjælpe, at Kvinderne vil kæmpe for Ligeret med Mændene, naar disse efterhaanden bliver frataget deres almindelige Menneskerettigheder. Det var sammen med Mændene, der skulde kæmpes for Demokratiets Sag; især Englænderinderne havde ment, at Kvinderne maatte have et Vaaben for at modarbejde en Gentagelse af det der var sket i Septemberdagene. -
INGEBORG HANSEN havde heroverfor hævdet, at saa maatte der oprettes en hel ny Organisation med dette Formaal. Man kunde ikke benytte en Kvindesagsorganisation af Alliancens Art dertil. Og bortset fra de ovennævnte Synspunkter i Paris, saa mente Ingeborg Hansen, at efter det der nu i den seneste Tid var sket ude omkring i Verden, saa var det helt udelukket, at et saa neutralt Land som Danmark, kunde indlade sig paa en saadan Diskussion. -
M.H.t. de forskellige Punkter i Manifestet ang. Opdragelse af Børnene til gode Borgere, saa syntes Ingeborg Hansen, at dette var ganske overflødigt at tage med.
Den sidste Passus i Manifestet lød paa, at i særlig oprørende Tilfælde, som f.Eks. Jødeforfølgelserne, maatte Hovedstyrelsen for Alliancen have Bemyndigelse til at udsende Protester i Alliancens Navn. - Dette syntes Ingeborg Hansen var helt ved siden af, at Alliancens Bestyrelse skulde have denne Bemyndigelse.
Endelig mente Ingeborg Hansen, at man skulde høre Sveriges og Norges Mening vedrørende denne Sag. -
EDEL SAUNTE mente, at man selvfølgelig kunde høre disse Lande, men at det ikke havde saa meget at sige, da de var mere uafhængige og ikke stod i den samme Situation.
INGEBORG HANSEN erindrede endvidere om, at i Dagene 3.-5. April havde Alliancen Styrelsesmøde i Bryssel og man maatte da lade den vide, at det ikke var gunstigt at tage disse Spørgsmaal op nu. -
AAGOT LADING spurgte, om der ikke var Tale om 2 Ting, nemlig for det første Corbetts Tale, hvoraf der havde været et dansk Referat i KVINDEN OG SAMFUNDET Nr. 2 i Aar og som netop var saadan gennemarbejdet, at den gav Udtryk for, hvad det var Alliancen vilde, langt bedre end dette Udkast til Manifestet, der var det andet Punkt. -
LANDSFORMANDEN mente, at Corbett Ashby’s Tale kun kunde betragtes som en Beretning, og der vilde selvfølgelig ikke være noget i, at man nævnede Ordet Demokrati og Fordelene ved dette Styre. - Denne Tale blev oplæst og gennemdrøftet. -
ESTHER CARSTENSEN mente, det vilde være risikabelt at holde en Kongress med et Grundlag som det omtalte Manifest.
ALMA ANDERSEN glædede sig over det Standpunkt som Ingeborg Hansen havde taget i Paris og gav det sin fulde Tilslutning. Mente i øvrigt, at vi gjorde vor Regering en Bjørnetjeneste. Den havde lovet at give et Tilskud til Kongressens Afholdelse, og saa kunde denne Kongres maaske give Anledning til Vanskeligheder for Regeringen ved en saadan Diskussion.
SIGRID AMMITZBØLL mente, at der jo maatte være en Mission bag disse Tanker fra Alliancen. Vi maatte jo huske, at det for dem saa saa helt anderledes ud set paa en international Baggrund og det havde jo hidtil været kloge og intelligente Kvinder i denne Styrelse, saa vi kunde ikke saadan feje det fra os uden først at undersøge, hvad der laa bag. -
LANDSFORMANDEN mindede om, at Alliancen er en INTERNATIONAL Organisation, som Gang paa Gang havde mistet Medlemmer, fordi den blev modarbejdet fra de totalitære Stater. Og Steder hvor man før havde ment, at KVINDESAG var en Petitesse, havde man nu indset, hvilken Betydning den havde. Man havde ogsaa paa Fornemmelsen, at især Englænderinderne havde faaet et Chock over at se, hvorledes deres egne Rettigheder var truet, men derfor var det jo ikke Meningen, at Kvindesagsbevægelserne skulde benyttes som Vaabnet herimod. Dog mente Landsformanden ikke, der var nogen Fare for, at der skulde ske noget ved, at Corbett Ashby kom med Udtalelser som de i hendes Artikel i Bladet. Det var jo dog det vi alle mente. - Hvis Fællesstyrelsen virkelig syntes den Tale vilde være farlig, saa maatte vi jo protestere imod, at den fremkom her i Landet. -
M.H.t. Manifestet saa mente Landsformanden, at vi skulde meddele, at vi selvfølgelig var enige med Alliancen i Hovedtrækkene, men vi syntes, der var for mange barnlige Synspunkter deri - og saa maatte vi bestemt protestere mod, at de herfra kom med Finter til andre Stater.
INGEBORG HANSEN sagde til SIGRID AMMITZBØLLs Udtalelse, at Alliancen havde udarbejdet dette Manifest saaledes, fordi den ansaa det for givet, at Kvindeorganisationerne ikke mere vilde kunne komme i Forbindelse med de totalitære Staters Kvinder. Men dette var det, at I.H. mente var forkert. Vi skulde netop ikke se bort fra den Mulighed, at vi eventuelt kunde faa et Samarbejde med disse Kvinder og eventuelt faa Lov at række dem en hjælpende Haand.
Derimod mente INGEBORG HANSEN - i Modsætning til Edel Saunte - at vi kun skulde holde os til Kvindesagen, men der var selvfølgelig intet i Vejen for, at man kunde godkende Corbett Ashby’s
Tale, men fra Manifestet maatte man absolut tage Afstand, da dette kun kunde give andre Anledning til Paaskud, under hvilke der kunde vækkes Uroligheder.
MARTINE BJØRNEBOE mente absolut ikke, vi skulde lade offentliggøre Angrebene i Manifestet - eller i det hele taget nævne noget vedr. "Demokratiet" - men kun holde os til de rent kvindesaglige
Synspunkter.
MARIA NÆSS-SCHMIDT udtalte, at naar man var kvindesaglig, saa var man jo Demokrat, saa man kunde sagtens gaa ind for Talen, men ikke officielt for Manifestet. - Fru Næss-Schmidt mente netop, man støttede de fortvivlede Kvinder i de totalitære Stater ved at vise dem "at vi ikke havde givet op".
ESTHER CARSTENSEN mente, at selv det, at vi talte om Demokratiet vilde give Udseende af et eensidigt Synspunkt fra vor Side og derved udelukke alt fremtidigt Samarbejde mod de totalitære Staters Kvinder. -
SIGNE TØRSLEFF mente ikke, man som kvindesaglig Organisation kunde være for andet end for Demokratiet, og dette bedøvede vi ikke at være bange for at fremhæve. - Derimod var Manifestet for barnligt i den Form det var tilsendt os, men selve Ideen var rigtig nok. - Selvfølgelig skulde vi ikke under Kongressen her i Landet fremkomme med Angreb paa de andre landes Systemer, men S.T. forstod ikke, at man skulde være bange for at tale om Demokrati eller Ikke-Demokrati.
SIGRID AMMITZBØLL sluttede sig til Signe Tørsleffs og Fru Næss-Schmidts Synspunkter, men vi maatte have klaret Begreberne om Ret, Retfærdighed og Idealer. Man maatte klart forstaa Manifestet, der var Konsekvens af de senere Aars Begivenheder. -
ALMA ANDERSEN mente, at Udkastet af Manifestet var en Sammenblanding af et Kvindesagsprogram og et Fredsprogram. -
LANDSFORMANDEN var ikke enig med de af Fællesstyrelsens Medlemmer, der mente, at man alligevel ikke kunde faa Samarbejde med de totalitære Staters Kvindeorganisationer. Der havde dog været et rent kvindesagligt Samarbejde mellem D.K. og den tyske Kvindeorganisation ved, at man gensidig søgte Oplysninger hos hinanden vedrørende Arbejdet. -
CHARLOTTE GRØNNEBÆK vilde - især efter denne sidste Udtalelse af Landsformanden - tilslutte sig Fru Bjørneboes Udtalelse om ikke at nævne noget, der kunde fornærme andre Lande. -
FRU HOLTEN sluttede sig ogsaa til Fru Bjørneboes Mening.
MARTINE BJØRNEBOE sagde, at naar hun havde sagt, at vi skulde holde os til de "rene kvindesaglige Linier", saa var det, fordi hun mente, at vi ellers vilde blive betragtet som PARTIPOLITIKERE. –
ASTRID HOLTEN sluttede sig hertil. -
INGEBORG HANSEN udtalte, at ALLIANCEN absolut vilde tage Hensyn til D.K.’s Standpunkt, naar vi sagde, at vi ikke ønskede et Manifest i denne Form, hvilket I.H. af denne Diskussion
havde forstaaet, var Fællesstyrelsens Standpunkt. -
DET VEDTOGES: at D.K. ikke vilde gaa med til et Manifest i den forelagte Form - men gerne tage en Drøftelse om ALLIANCEN PAA KORSVEJEN. -
DET BLEV ENDVIDERE FORESLAAET at nedsætte et Udvalg, der udarbejdede et Forslag fra D.K. til Ændring af det modtagne Udkast.
UDVALGET kom til at bestaa af:
1. MARTINE BJØRNEBOE
2. INGEBORG HANSEN
3. EDEL SAUNTE
4. ALMA ANDERSEN
5. ESTHER CARSTENSEN
samt REDAKTØREN som Suppleant.
DIRIGENTEN spurgte, om vi ikke kunde sende en Repræsentant til Alliancens Møde i Bryssel. -
INGEBORG HANSEN var vor Repræsentant, men vidste ikke, om hun kunde rejse grundet paa Valget. I alle Tilfælde maatte hun saa flyve frem og tilbage, og det var jo ret bekosteligt. -
SIGRID AMMITZBØLL mente, at i et saadant Tilfælde maatte vi absolut bevillige Penge dertil, det var et saa vitalt Spørgsmaal, saa vi simpelt hen ikke kunde lade være. -
DET VEDTOGES at bevillige Pengene, saa enten INGEBORG HANSEN eller LANDSFORMANDEN kunde rejse. Bedst vilde det være, om INGEBORG HANSEN kunde rejse, da hun havde Stemmeret. -
Eftermiddagens Møde – Dirigent Chal. Grønnebæk.
LANDSFORMANDEN forelagde de foreløbige Planer vedrørende Kongressen og hvad man ellers havde forberedt indtil nuværende Tidspunkt.-
SKANDINAVISK AFTEN: Da man vilde forsage at planlægge Rundrejser i de skandinaviske Lande og ikke kunde gøre dette til Island, foreslog Landsformanden, at man gjorde lidt særligt ud af dette Land paa den skandinaviske Aften, f.Eks. ved at fremvise den nye ISLANDSFILM. Saafremt D.K. kunde faa denne til Disposition og at man f. Eks. fik Anna Borg til at recitere islandske Digte.
MARTINE BJØRNEBOE tilbød at ville tale med Direktør Hilmar Clausen om evt. at faa Tilladelse til at benytte Dagmar-Biografen til Fremvisning af Filmen.
LANDSFORMANDEN vilde tale med Nordisk Film vedrørende Filmen.
D.K. skulde arrangere en Festmiddag. Nærmere herom vilde blive planlagt, naar man nogenlunde vidste, hvor mange der vilde melde sig. -
Fællesmødets Delegerede vil kunne deltage i saa godt som alle Møder, Fester og Udflugter undtagen de Steder, hvor særlige Adgangskort kun bliver udstedt til Kongressens Delegerede, f.Eks.
Frokosten hos Illum og Receptionen paa Raadhuset.
Prisen for Deltagelse i hele Kongressen vil, som omskrevet i Bladet, blive Kr. 7. - for en enkelt Dag Kr. 2.- og for et enkelt Møde Kr. 1.-
For at deltage i Aabningsfesten Lørdag Aften i Raadhushallen maa man løse Kort til et enkelt Møde, d.v.s. til Kr. 1.-, da Udgifterne for denne Aften bliver meget bekostelige.
ESTHER CARSTENSEN meddelte, at KØBENHAVNS KREDSEN paatænker at betale Adgangskortene for alle Fællesmødets Delegerede foruden at man eventuelt vilde arrangere Kaffebord eller lg. for at gengælde den store Gæstfrihed, som Provinsens Kredse altid havde vist de Delegerede fra København ved Fællesmøderne ude i Landet. -
LANDSFORMANDEN skulde tale ved det offentlige Møde. -
UNGDOMSMØDET: Alliancens Ungdomsudvalg stod i Samarbejde med VERDENSUNGDOMSKONGRESBEVÆGELSEN og denne havde lovet at være behjælpelig med at skaffe unge Talere fra forskellige Lande - disse skulde maaske samtidig deltage i en Ungdomslejr i Stockholm nogle Dage efter Kongressens Afslutning.-
Det blev paalagt MARGOT PETERSEN, som Formand for Bevægelsens danske Afdeling, at sørge for Arrangementet for Mødet og ligesaa at tale ved Mødet.-
KONGRESBLADET: Bladet pr. 30. Juni vilde udkomme i særlig smukt Udstyr og med særligt Stof i anledning af Kongressen. Det skulde ogsaa kunne sælges i Løssalg.- Man vedtog at meddele Kredsene, at de kunde faa Bladene at sælge og man vilde i Forvejen indhente Bestillinger paa Portioner delelig med 10 Stk.-
PLAKATEN: Man havde gennem det nedsatte Udvalg valgt en Plakat, tegnet af Tegneren Kaj Kjeldgaard, som havde udført den til Formaalet bedst egnede. Plakaten var præmieret med 200. - Man vilde forsøge at faa den ud gennem Jernbanereklame og ELLEN VOLDEN RÆTHINGE raadede til at man forhørte hos ANNA WESTERGAARD hvordan dette bedst kunde gøres gratis. - Plakaten vil med engelsk Tekst ogsaa blive udsendt til alle udenlandske Afdelinger af Alliancen.-
KONGRESSENS DELEGEREDE: Hvert Land har Ret til at sende 12 Delegerede og 12 Suppleanter. Egentlig skulde D.K.s 12 Delegerede jo vælges paa Fællesmødet, men af praktiske Grunde maatte Alliancen have Navnene tilmeldt før Kongressens Aabning og LANDSFORMANDEN foreslog derfor, at man i Dag talte om, hvem af Fællesstyrelsens Medlemmer der kunde deltage og saa derudaf vælge de 12, der kunde være Delegerede og som man saa vilde foreslaa Fællesmødet.-
Med Undtagelse af GUDRUN IVERSEN, ALMA ANDERSEN, CHARLOTTE GRØNNEBÆK, der ikke med Bestemthed kunde sige, om de kunde binde sig, mente den øvrige Del af Fællesstyrelsen, der var til Stede, at den kunde deltage. Hvem der skulde være de 12 Delegerede og hvem der skulde være Suppleanterne for disse, vilde man vente med at bestemme til Fællesmødet, naar det endelige Valg forelaa.-
Foruden Fællesstyrelsens Medlemmer foresloges flg. fra andre Organisationer: ANNA WESTERGAARD, JULIE ARENHOLT, KIRSTEN GLOERFELT-TARP samt for D.K.s Ungdomskredse: EDITH LARSEN og INGA DALSGAARD.
FÆLLESMØDETS ARRANGEMENT blev gennemgaaet.- Som tidligere vedtaget skulde Mødet indskrænkes til kun at omhandle de i Henhold til Fælleslovene bestemte Punkter:
1. Beretning om Aarets Arbejde
2. Aflæggelse af Regnskabet for det forløbne Aar
3. Valg i Henhold til Paragr. 7, 8 og 11
4. Eventuelt.
Mødet skulde begynde Fredag Aften den 7. Juli i Kvindernes Bygning. Efter Formandens Beretning og Diskussionen om denne vilde Københavns Kredsen arrangere et festligt Kaffebord, eventuelt
med Underholdning. De øvrige Punkter skulde behandles om Lørdagen saaledes man var færdig til Aabningen af Kongressen Kl. 20. Om Fredagen skulde der desuden være en Frokost mellem
de danske og de udenlandske Delegerede.
VALGET: Ved Lodtrækning kom flg. paa Valg:
For København; EDEL SAUNTE, INGRID HEMPEL og ESTHER CARSTENSEN
For Provinsen: SIGNE TØRSLEFF og SIGRID AMMITZBØLL.
INDKVARTERING AF Fællesstyrelsen: Paa Hotel CECIL var reserveret 20 Senge, men man havde kun kunnet faa Dobbeltværelser, saa Fællesstyrelsens Medlemmer maatte meddele, hvem der vilde dele Værelser.
ad 5. LEGATERNE; Resultatet af Uddelingen blev oplæst og godkendt.
ad 1. MELDELELSER:
a) Piecen SAMFUNDET KALDER. LANDSFORMANDEN var meget utilfreds med denne Piece.- Teksten var der intet at indvende imod, men den Maade Fremstillingen var sket paa, var i høj Grad utilfredsstillende, idet hverken det POLITISKE SAMRAAD eller D.K. som saadan havde set Korrektur eller var blevet nævnt som Medudgiver udover ved et Par utydelige Linier paa en af de bageste Sider. - Men det værste der var sket var, at man havde Annoncer fra de tre Blade POLITIKEN, NATIONALTIDENDE og SOCIALDEMOKRATEN, men ikke fra VENSTRE. Fru Saunte havde straks bemærket dette, da hun talte med Fru Tarp inden Piecen blev trykt og fik at vide, at kun de 3 Blade havde Annoncer deri og Fru Saunte havde ment, at hvis man ikke kunde faa en Annonce fra VENSTREs Presse, saa kunde man slet ikke tage de andre Annoncer.- Desuden havde Annoncen fra NATIONALTIDENDE en uheldig Karakter, idet den kun omtalte Spørgsmaal som Mode og Kosmetik og aldeles ikke gik i Traad med KVINDEORGANISATIONERNES Oplysningsarbejde. Landsformanden mente, at der i Virkeligheden var al mulig Grund til at
udmelde sig af D.K.N.
ALMA ANDERSEN støttede dette.
ESTHER CARSTENSEN fraraadede indtrængende en Splittelse – Tiden var i Øjeblikket kun inde til Samarbejde og Sammenhold.
MAGDA ANDERSEN syntes, at naar vi havde betalt 200.- Kr. til Piecen foruden de 25.- for Annoncen deri, saa var det mærkeligt, at hverken D.K.s politiske Udvalg eller Formanden for DET POLITISKE SAMRAAD havde set den.
INGRID HEMPEL havde ogsaa protesteret.-
Foruden at man ikke havde faaet Annoncer fra alle Partiernes Blade, saa havde Piecen den Fejl, at den var trykt paa for daarligt Papir, saaledes at flere af Klicheerne næsten ikke kunde ses.- Og D.K.s Annonce var kun 1/4 af den Størrelse, den oprindelig var tegnet til.
ESTHER CARSTENSEN fraraadede atter, at man udmeldte sig, og mente at Hovedfejlen maatte ligge hos Fru Ingrid Larsen, der som Formand for det politiske Samraad havde overladt Fru Bodil
Begtrup at ordne dette.
SIGRID AMMITSBØLL syntes at Teksten var glimrende og at den appellerede til Folks Tænkeevne, men den skulde blot have været trykt paa noget andet Papir. Frk. Ammitzbøll mente dog ikke man skulde tale om at udmelde sig, da de danske Kvindeorganisationer daarligt taalte en saadan Splittelse i Øjeblikket, men man kunde sende en Henstilling til D.K.N. om at Samarbejdet i Fremtiden maatte bedres.-
ALMA ANDERSEN vilde gerne endnu en Gang benytte Lejligheden til at fremhæve sin Mening om, at dette Samarbejde intet var værd for D.K. og at det POLITISKE SAMRAAD, som dette havde frembragt, kun var et Misfoster. Skylden for denne Piece laa absolut hos Samraadet.
INGER HEMPEL vilde protestere mod at man udmeldte sig og mente, at Ansvaret laa hos Formanden for det POLITISKE SAMRAAD.
KAREN FOGH sagde, at man ude paa Landet ikke kunde sende Piecen ud grundet paa den manglende annonce fra Venstre.
EDEL SAUNTE havde talt med INGRID LARSEN, der var Formand for det POLITISKE SAMRAAD og som paastod, at hun havde protesteret meget stærkt ved Telefonsamtale herom med Fru Gloerfelt-Tarp.
MARTINE BJØRNEBOE foreslog, at man sendte en Skrivelse fra Fællesstyrelsen med dyb Beklagelse over det skete og med Henstilling om Samarbejde under en bedre Form i Fremtiden. Saa
kunde man, om nødvendigt, altid drøfte Spørgsmaalet bedre under Fællesmødet.
ESTHER CARSTENSEN mente, at man hellere maatte aflive det POLITISKE SAMRAAD, der ikke gjorde noget virkeligt arbejde.
INGER HEMPEL mente, at skulde Samraadet eksistere, saa maatte vi hellere have lidt Haand i Hanke med det, da det i den sidste Tid havde arbejdet paa en underlig Maade. F. Eks. kom der Henstilling til Medlemmerne kun faa Dage før Møderne skulde finde Sted om at skaffe Talere.
AAGOT LADING var ogsaa Medlem af det POLITISKE SAMRAAD, men syntes det var meget utilfredsstillende, som det var nu. Under Margrethe Mathiassens Formandstid havde Arbejdet været godt, men hun syntes vi hellere maatte trække vore Repræsentanter tilbage, da det hele kun var Tidsspilde.
LANDSFORMANDEN sagde, at MAGDA ANDERSEN, der havde været nødt til at forlade Mødet, da hun skulde tale i Gentofte Kredsen, havde anmodet om at meddele, at hun anbefalede, at man trak sig tilbage.
CHARLOTTE GRØNNEBÆK mente, at Piecen kunde gøre megen Skade i Kredsene, og at den sidste Side med Annoncerne i alt Fald maatte fjernes.-
Men dette kan ikke lade sig gøre, og man vilde stille Kredsene frit for, hvordan de vilde behandle Piecen.
Det vedtoges at sende en Protest til D.K.N. og at D.K.s Repræsentanter i det politiske Samraad skulde trækkes tilbage.
b) JØDISKE BØRN: Der var nu gennem D.K.N. indsamlet ca. 5l.000 Kr. ifølge et tilsendt Regnskab.
AAG0T LEDING var blevet anmodet om at overbringe en Tak fra Formanden for Jødisk Kvindeforening for det store Arbejde, som D.K.s Medlemmer havde gjort for denne Sag.
c) NAZISTISKE MEDLEMMER: Skrivelsen vedrørende denne Sag var nu, i Henhold til tidligere Vedtagelse, duplikeret og udsendt til Kredsformændene, som saa kunde benytte den, hvis det blev nødvendigt.
d. BOLIGTILSYNSRAADET: I Anledning af Forslaget til Lov om Sanering af usunde Boliger havde vi sendt Henstilling til Indenrigsministeriet om at faa en Kvinde i Raadet til at varetage Husmødrenes og Mødrenes Interesser.
e) ARBEJDERBESKYTTELSE: I Anledning af den foreløbige Betænkning havde vi indsendt Henstilling til Socialministeren om Ændringer i flere af Paragrafferne. Disse er trykt i "Kvinden og Samfundet" Nr. 4 d.A.
f) BEVÆRTERLOVGIVNINGEN: Vi havde protesteret imod Udvalgets Forslag om, at Kvinder under 18 Aar skulde nægtes Adgang til Uddannelse i Faget i Restaurationer med Ret til Udskænkning af stærke Drikke, da dette vilde hindre de unge Kvinder i at faa en fagmæssig Uddannelse. Vi havde pointeret, at den mandlige Ungdom i Faget ogsaa burde være beskyttet, og at dette for begge Parters Vedkommende bedst skete, naar de unge kun kunde antages med Lærlingekontrakt, da de saaledes kom ind under Tilsynet i Henhold til Lærlingelovens Bestemmelser. - Henvendelsen har været i "Kvinden eg Samfundet" Nr. 2 d.A.
g) UNGDOMSSKOLEUDVALGET. I Anledning af det nedsatte Udvalg til Drøftelse af Spørgsmaalet havde vi sendt en Forespørgsel til Undervisningsministeriet, om man havde taget Fagene Skrædersyning, Tøj-Reparation o.l. i Betragtning, og at vi fandt det rimeligt, om Udvalget blev suppleret med en Kvinde, der havde Kendskab til disse Fag, f. Eks. En Haandgerningsinspektør, saafremt Faget ikke allerede var repræsenteret.- Hertil havde Ministeriet
svaret, "at det vilde være Udvalgets Opgave at drøfte de alminde1ige Rammer og Bestemmelser for Ungdomsskolearbejdet i Fremtiden, men ikke specielle Undervisningsomraader eller Undervisning i specielle Færdigheder, og at det derfor ikke har ligget indenfor Formaalet med Udvalgets Nedsættelse at lade de nævnte Fag særligt være repræsenteret i Udvalget".
h) HUSHOLDNINGSKOMMISSIONENS BETÆNKNING: Vi havde anmodet Undervisningsministeriet om, at der i Loven vedrørende Husholdningsundervisning blev indført en Bestemmelse om Skolekøkkenundervisning for Drenge i et vist Tidsrum af den skolepligtige Alder.
Som Motivering for denne Anmodning havde vi samtidig fremført, at foruden den store praktiske Værdi heraf vilde det utvivlsomt øge Respekten for Husholdningsfaget. Skolekøkkenundervisning
er som bekendt allerede indført for Drenge i Norge, hvilket vi ogsaa havde bemærket i Henvendelsen.
i) TURISTRAADET: Paa vor Henvendelse om at faa en Kvinde ind i Raadet havde vi desværre faaet Afslag.-
j) LEGETØJ: Som vedtaget ved Formandsmødet havde vi indsendt en Henstilling til Legetøjsforhandlerforeningen om at tage et Arbejde op for at forbedre Legetøjet hygiejnisk og pædagogisk. Vi havde intet Svar modtaget.-
k) DET STATISTISKE DEPARTEMENT: Alle Adresser som var indsendt fra Kredsene til Kontoret, var indsendt til Departementet og de, der derfra blev udvalgt til at føre Regnskaberne, vilde modtage Materialet i Begyndelsen af April.- Landsformanden gjorde opmærksom paa at flere havde indsendt Adresser paa selvstændig erhvervsdrivende, men disse vilde, som omtalt ved Formandsmødet, ikke komme i Betragtning.
l) SKOLEN FOR INDENDØRSARKITEKTER: Lederen Arkitekt Willerup havde henvendt sig til D.K. med Anmodning om Samarbejde ved at vi lod os repræsentere i Bestyrelsen. - Man vedtog at spørge om Arkitekt Ragna Grubb eller en anden kyndig eventuelt vilde være vor Observer foreløbig.
m.) INDREGISTRERING AF DANSK KVINDESAMFUNDS NAVN var nu foretaget. Det var derimod tvivlsomt, om Mærket DR kunde registreres, da dette jo var Automobilernes Mærke i Udlandet.- Derom afventer vi Svar.-
n) KREDSENE: Medlemstallet pr. 1. Januar var steget med 412 Medlemmer i Sammenligning med Tallet 1/3-38.
Der var ved at blive dannet ny Kreds i Karup ved Fru Fløe - i Skelund ved Charlotte Grønnebæk - i Holbæk ved Fru Ingrid Larsen. - Bredsten i 5. D. var desværre udgaaet.
I Terndrup – 11. Distrikt (Charlotte Grønnebæk) var dannet en ny Kreds i Slutningen af 1938.
D.K.U. KREDSENE: Vi havde udsendt Skrivelse til Ungdomskredsene med Forespørgsel om Medlemstal o. lg., men kun meget faa havde svaret, og i de fleste Tilfælde maatte man regne med, at de vilde overgaa til Hovedkredsene. -
Formanden for Udvalget, Fru TØRSLEFF beklagede ogsaa, at Kredsene ikke svarede. Den 26. Februar havde man indkaldt til Møde i Odense, men kun Fru Buchreitz foruden Fru Hedegaard og Fru Tørsleff var mødt.- Man havde vedtaget paa dette Møde at forelægge Fællesstyrelsen Vanskeligheden ved at fortsætte dette Arbejde, da der nu kun var 6 Kredse tilbage. Udvalget mente
ikke at kunne tage ansvaret for dette Ungdomsarbejde og anmodede Fællesstyrelsen om en Udtalelse.
Fællesstyrelsen mente, at Arbejdet maatte fortsættes til Fællesmødet, og saa maatte man der tage en Diskussion herom.-
NAVNET D.K.U. og DANSKE KIRKER I UDLANDET. Som tidligere meddelt, havde vi modtaget Protest fra denne Forening, der ogsaa benyttede Mærket D.K.U.
UDVALGET mente, at Navnet kan vedligeholdes, hvis man undgaar Forkortningen eller sætter Kredsnavnets Bogstav til, som f.Eks. i København: D.K.K.U.-
o) NORDISK BESKYTTELSESKONGRES: Vi havde modtaget Anmodning om at tiltræde et Præsidium for en nordisk Kongres, der skal afholdes her i København, og som samtidig vil arrangere en Udstilling "Værn og Velfærd", der overfor Offentligheden paa anskuelig Maade skal kunne give et samlet Billede af da forskellige moderne Beskyttelsesforanstaltninger. Der er Mulighed for, at det eventuelle Overskud delvis skal gaa til et Socialmuseum i Lighed med det i Finland.
Man vedtog at tiltræde dette Præsidium med Landsformanden som vor Repræsentant.
p) DET RAADGIVENDE KONTOR: Fru Paula Brems Beretning blev oplæst. Fru Brems havde flere Gange tænkt paa at anmode om, at man evt. skulde lukke dette Kontor, da der ikke kom mange raadsøgende, men saa skete det gerne, at der var kommet en eller anden ulykkelig Kvinde, som følte sig mere tryg ved at komme til D.K. end til de mere offentlige Institutioner, og Fru Brems havde
saa ment, at Kontoret alligevel havde en Mission, og om D.K. kunde bringe lidt Ro, Fred og Solskin i Form af gode Raad og Vejledning for disse Mennesker, saa var denne Gren af vort Arbejde jo ikke forgæves. - Man vedtog at lade Kontoret fortsætte.
q) BOMBARDEMENT AF AABNE BYER; Gennem R.U.P. havde vi sin Tid lovet Borgmesteren i Kanton at samle Protestskrivelser fra vore Borgmestre her i Landet i Lighed med hvad man havde gjort i andre Lande.- Vi havde ogsaa modtaget Udtalelser fra de skellige Borgmestre i Landet her og videresendt dem til Genève.
r) EMBLEMET: Vi havde modtaget det nye Oplag, men Farven havde ikke været helt tilfredsstillende, saa de var ved at blive pudset om, men vilde antagelig snart blive færdige til Udsendelse til de Kredse, der havde bestilt.
s) GRUNDLISTEFORMÆNDENE: I Anledning af Valget vilde man i Lighed med sidste Valg udsende en Skrivelse til alle Grundlisteformændene med Anmodning om at faa Kvinder ind.- Vi ventede blot paa at faa de nye Navne og Adresser fra Østre og Vester Landsret.
t) LIGE RET FOR MÆND OG KVINDE: Udvalget under Alliancen: Heri havde THORA PEDERSEN hidtil været vor Repræsentant, men havde nu anmodet om at blive fritaget fra dette Hverv.
SIGRID AMMITZBØLL blev foreslaaet og overtog Hvervet.
u) NORDISK SOMMERLEJR: Finlands Svenske Kvindeforbund afholder Sommerlejr i Finland i Dagene 20.-26. Juni. Nærmere Meddelelse herom vil komme i Bladet og kan ligesaa faas paa Kontoret.
INTERNATIONAL SOMMERLEJR: Ungdomskongresbevægelsen afholder Lejr paa TOLLARE HØSKOLE ved Stockholm i Dagene 6.-13. August. Man haabede paa, at en Del af de unge vilde deltage i Ungdomsmødet under Kongressen her. Der vilde saa bagefter blive arrangeret en Tur op gennem Värmland forinden man naaede til Tollare.
v) LÆRERINDERNE i Kolding: Paa vor Henvendelse i September f.A. havde Ministeriet svaret, at KOLDING Skolekommission og Byraad havde indgivet Andragende om, at et ledigt Lærerindeembede maatte blive omdannet til et Lærerembede, men at der i øvrigt ikke var forelagt Ministeriet et større Forslag til Ændring af Kommunens Skoleplan med Reduktion af Lærerindeembedernes Antal for Øje, og at man herefter ikke fandt Grund til at foretage videre i Sagen.- Det bemærkedes samtidig, at der ved Kolding kommunale Skolevæsen for Tiden - foruden Overlærerne – er normeret 28 faste Lærerembeder, 33 faste Lærerindeembeder, 3 Timelærerembeder og 1 Timelærerindeembede.-
LÆRERINDERNE i Frederikshavn: Kredsen der havde gjort Distriktsformanden, Fru Majland opmærksom paa, at der ved det kommunale Skolevæsen der var opslaaet ledig 1 fast og 1 Timelærerembede og at det var vedtaget at opslaa begge Embeder som Lærerembeder. Distriktsformanden udtalte, at man havde faaet Henvendelsen for sent, men da der til Efteraaret skal oprettes 5 nye Embeder, maatte man i Tide være paa Vagt overfor dette.
w) JORDEMØDRENE: Grundet paa en Strid indenfor denne Organisation var vi blevet anmodet om at optage et Indlæg herom i "Kvinden og Samfundet", men Landsformanden havde svaret, at det kunde vi ikke blande os i og raadede til, saafremt der, som Indsenderen mente, skulde være sket en juridisk Fejl ved Fastsættelse af Pensioneringen, da at søge Sagen procederet for Domstolene.
x) KVINDELIGT POLITI: Der var udarbejdet et Udkast, hvori man
paapegede, at der ikke var nogen Undskyldning, saaledes som af Politiet anført overfor mandlige Alfonser m.H.t. at disse ikke
kunde faa Arbejde. - Ligesaa godt som Kvinderne kunde henvises til husligt Arbejde, kunde Mændene henvises til Landbrugsarbejde.
y) DET GJENSIDIGE FORSIKRINGSSELSKAB DANMARK. Selskabet havde ifølge forskellige Oplysninger indført Særløn og særlige Avancementsmuligheder for Kvinder i dets nye Grundregulativ. Da det var et gensidigt Forsikringsselskab, var det saaledes at alle, der havde Forsikring paa over 10.000 Kroner, havde Ret til en Stemme i Repræsentantskabet, og enhver forsikret havde Ret til at være med til at udpege Repræsentanterne. Vi havde derfor haft en Notits i Bladet om, at faa opgivet Adresserne paa de Medlemmer, der havde forsikret i Selskabet. Københavns Kredsen havde ligesaa udsendt en saadan Henvendelse til sine Medlemmer, og vi
havde medtaget en Mængde Svar. LANDSFORMANDEN foreslog, at man skrev til alle disse, der havde svaret, for at faa dem til at henvende sig til Repræsentanterne i de forskellige Byer.-
z) FORSLAGET FRA FRU LEMCHE ang. Udgivelse af en ny Udgave af D.K.s Historie blev forelagt af Frk. Alma Andersen. Gyldendal havde givet et fordelagtigt Tilbud, samledes at Bogen kunde faas for ca. 4 Kr. og eventuelt give et Overskud til D.K. paa ca. 900.- Kr.
ALMA ANDERSEN foreslog, at man rejste et Laan af Jubilæumsfonden til at udgive Bogen for.
LANDSFORMANDEN foreslog, at man takkede Fru Lemche, og at Forslaget blev omtalt paa Fællesmødet, saaledes at Bogen kunde udkomme til Efteraaret samtidig med Fortsættelsen af D.K.s
Historie.
ad 2. UDVALGSBERETNINGER. ESTHER CARSTENSEN foreslog, at man opfordrede Kredsene til i Aar, hvor vi ikke skulde have Sommerlejr, at give det Tilskud, som mange af Kredsene gav til Sommerlejr-Deltagere, til den Lejr for Mødre med Børn, der i Samarbejde med DANSK FOLKEFERIE var arrangeret. Prisen var for Moderen i 10 Dage Kr. 25.- plus Kr. l.50 pr. Dag pr. Barn.
Det vedtoges at meddele nærmere herom gennem Skrivelser til Formændene og gennem Bladet.-
ad 7. EN TJECKE, som havde kendt Fru Hjelmer og en Fru Faber havde sendt D.K. en Anmodning om Hjælp, da han maatte flygte ud af Landet ved den sidste Okkupation. -
Han havde faaet oplyst, at han kunde komme til England for ca. 100 Kroner, og Fællesstyrelsens Medlemmer vilde i Fællesskab staa inde for dette Beløb, saafremt man paa denne Maade kunde hjælpe ham.
FREDRIK OG MATILDE BAJERS SØN havde atter foræret D.K. nogle gamle Breve og Bøger fra sine Forældres Tid.
Mødet hævet Kl. 18.
Protokollen ført af MARGOT PETERSEN og gennemset af LANDSFORMANDEN
og Fru BADSTUE
Mødet blev holdt i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings Lokaler og begyndte Kl. 10.
TIL STEDE VAR: Landsformanden, Dagmar Mailand, Charlotte Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Gudrun Iversen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Magda Andersen, Maria Tvedskov, Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Astrid Badstue, Karen Fogh. - Alma Andersen, Martine Bjørneboe, Esther Carstensen, Inger Hempel (om Eftermiddagen), Gudrun Michelsen, Fru Holten (om Formiddagen), Redaktøren, Sekretæren og Kontorassistenten.
FRAVÆRENDE: Andrea Hedegaard, Hulda Pedersen, Ingrid Larsen.
DAGSORDEN:
1. Meddelelser
2. Udvalgsberetninger
3. Fællesmødet
4. Kongressen
5. Legaterne
6. Regnskabet og Budgettet
7. Eventuelt.
DIRIGENTER: Magda Andersen - Formiddagsmødet
Charlotte Grønnebæk - Eftermiddagsmødet.
Forinden man gik over til Dagsordenen foreslog LANDSFORMANDEN, at man ændrede Dagsordenen, saaledes at Punkt 6 blev taget først, dels for at man kunde være orienteret med hvorledes Økonomien stod, inden man skulde drøfte Kongressen - og dels fordi et Par af Fællesstyrelsesmedlemmerne skulde gaa tidligt.-
Dette Forslag vedtoges.-
ad 6. REGNSKABET udviste et DRIFTSOVERSKUD paa Kr. 1.392,89 som fremkom ved at man havde overført forskellige Fonds.
Hvis man ikke tog disse Fonds Overflytning i Betragtning, saa var der i Virkeligheden et Underskud paa Kr. 3.317,11, altsaa et tilsvarende Underskud som i de foregaaende Aar, men man haabede paa, at de betydelig større Annonceindtægter vilde bringe Balance i indeværende Aars Regnskab.
KASSEREREN foreslog, at man gennemgik Listerne over tidligere Aars Garanter, hvoraf nogle efterhaanden var gledet ud. Til disse skulde der sendes en Henvendelse om fornyet Støtte, ligesom
der skulde laves nogle duplikerede Henvendelser til Brug for Distriktsformændene, saa disse kunde henvende sig til Folk ude omkring, som de kunde tænke sig vilde støtte D.K.s Arbejde.
LANDSFORMANDEN foreslog, at Regnskabet, der her fremtraadte i duplikeret Stand, saaledes som det var opstillet af Revisionen, naar det skulde i Bladet, maatte opstilles saaledes, at det klart fremgik deraf, hvorledes vor økonomiske Stilling var. -
Dette vedtoges. -
Ligeledes vedtoges det, at alle de under D.K. hørende Midler skulde opføres i Bladet, saaledes Medlemmerne fik fuldstændig Orientering herom. –
MAGDA ANDERSEN mente, at der var Mulighed for, at der fra et eller andet Sted kom Forslag om Kontingentforhøjelse, da en Organisation som D.K. ikke kunde være bekendt, Aar efter Aar
at have Underskud. -
MARIE TVEDSKOV, KAREN FOGH, CHARLOTTE GRØNNEBÆK protesterede stærkt herimod. Det vilde være umuligt ude paa Landet og i de smaa Byer at forhøje Kontingentet, og Kredsene kunde ikke undvære mere af det Beløb, der var til deres Disposition.
MAGDA ANDERSEN mente bestemt, at det kunde lade sig gøre og beklagede stærkt, at man ikke havde beholdt 10-Øren til Fællesmødet uanset den i Kontingentet includerede Forhøjelse.
FRU HOLTEN og CHARLOTTE GRØNNEBÆK mente, at saa maatte man forsøge at faa flere Garanter.
ALMA ANDERSEN mindede om Fru Lemches Forslag ved Formandsmødet om, at Kredsene skulde afgive, saavidt muligt, en Procentdel af deres Indtægter ved Bazarer, Udstillinger o.lg. -
Det oplystes, at flere Kredse havde indsendt deres Overskud paa denne Maade - f. Eks. en Del ved Harriet Daugaards Foredrag. Dog var det for det meste i Regnskabsaaret 1939.
De forskellige Fonds blev gennemgaaet. -
KVINDEN OG SAMFUNDETS Fond:- heraf kunde en Del bruges af Fællesstyrelsen til Arbejdet - og en Del til Dækning af Underskud paa Bladet.
ELISABETH NIELSENS LEGAT kunde benyttes til Arbejdet.
MARGRETHE FONDEN: Der stod et Beløb paa Kr. 734,91. Beløbet var i sin Tid tiltænkt Opførelsen af en Statue af Dronning Margrethe.
JUBILÆUMSFONDEN, som er til Støtte af vaklende og svage Kredse, kunde Landsformanden kun anbefale, at man opfordrede Kredsene at søge, naar de trængte til Støtte for Arbejdet. -
SIGRID AMMITZBØLL syntes Fællesstyrelsen burde takke, fordi man nu havde faaet et klart og overskueligt Regnskab, saaledes at man vidste, hvad D.K. havde at raade over af Midler.
Budgettet: Landsformanden udtalte, at det foreløbig saa ud til, at Økonomien skulde bedres, men det vilde altid være vanskeligt at faa Balance med det ringe Kontingent, der betaltes, i Forhold
til det Arbejde, der skulde udføres.
Kongressens Udgifter og eventuelle Indtægter blev derefter diskuteret.
LANDSFORMANDEN meddelte, at vi fik Kr. 3.000 fra Staten, og foreslog, at disse sammen med de 1.000, vi havde modtaget som Gave tidligere paa Aaret, skulde sættes paa en særlig Bankbog, saaledes man havde disse sikret til Dækning af de Udgifter, vi allerede vidste Besked med, nemlig: Leje af Lokalerne ca. Kr. 1200.-, Aabningen i Raadhushallen ca. 1200.- og andre uundgaaelige store Poster.
Landsformanden opfordrede samtidig stærkt til, at man gjorde alt for at reklamere for Kongressen, da man havde stærkt Brug for det Kontingent, der skulde betales for Deltagelse i Kongressen – (Kr. 7. – for hele Kongressen, Kr. 2. – for en enkelt Dag og kr. 1. – for et enkelt Møde) – til Hjælp til Dækning af Udgifterne. Man kunde f.Eks. foreslaa de Kredse, der boede nær nok, at arrangere Rutebilsture til Kongressen, i alle Tilfælde til Aabningen, der vilde blive meget smuk og højtidelig. Signe Tørsleff foreslog, at de danske Deltagere, der kunde, betalte mere end det fastsatte Kontingent, ligesom det altid var Skik og brug ved kongresser, da disse jo ikke havde de store Rejseudgifter.
ESTHER CARSTENSEN meddelte, at man i Københavns Kredsen havde drøftet Spørgsmaalet, om K.K. kunde yde Fællesmødets Deltagere gratis Adgang til Kongressen Lørdag og Søndag. Blot kunde der ikke i Øjeblikket gives nogen bestemt Meddelelse om de endelige Planer, men Kredsen vilde i alle Tilfælde gøre sit til at gøre det festligt og overkommeligt for Deltagere fra Provinsen.
HOSPITALITY-KOMITEEN vilde søge at finde Lettelser i Form af gratis Værelser, Maaltider o.lg. til de udenlandske Deltagere.
Maria NÆSS-SCHMIDT mente, der maatte arrangeres Kaffebord for de danske Delegerede efter Aabningen, saaledes at de kunde samles paa denne Maade, saaledes som det var Skik og Brug i Provinsen.
ELLEN WOLDEN RÆTHINGE støttede dette.
DET VEDTOGES, at der skulde arrangeres et saadant Kaffebord, men at Deltagerne maatte melde sig i Forvejen. Forespørgsel vilde sammen med andre Papirer ang. Kongressen til sin Tid blive udsendt til Kredsene. -
Foruden det praktiske Arrangement af Kongressen skulde Fællesstyrelsen ogsaa drøfte et Manifest, der skulde vedtages paa Kongressen og hvoraf der var tilsendt D.K. et foreløbigt Udkast.
INGEBORG HANSEN havde lovet at komme Kl. 11, for som Medlem af Alliancens Bestyrelse klarlægge dennes Synspunkter m.H.t. dette Manifest. - Man gik derfor over til dette Punkt af Drøftelserne vedrørende Kongressen. -
INGEBORG HANSEN redegjorde for det Styrelsesmøde i Paris, som Landsformanden og Sekretæren ogsaa havde overværet og hvor Ingeborg Hansen havde protesteret mod, at Alliancen nu vilde gaa fra sit rene Kvindesagsprogram og over til et politisk Arbejde mod Diktaturstaterne. Foruden at det vilde være meget uheldigt, at de Forhandlinger, der saaledes skulde ændre Alliancens Program, blev ført paa Kongressen her i Landet, saa havde Ingeborg Hansen, ligesom Landsformanden, ment det uheldigt, at man derved afskar sig fra al Mulighed for at komme i Forbindelse med Diktaturstaternes Kvinder.
ALLIANCENS Synspunkt, der havde faaet dens Ledelse til at forsøge dette Skridt, var imidlertid, at det ikke kunde hjælpe, at Kvinderne vil kæmpe for Ligeret med Mændene, naar disse efterhaanden bliver frataget deres almindelige Menneskerettigheder. Det var sammen med Mændene, der skulde kæmpes for Demokratiets Sag; især Englænderinderne havde ment, at Kvinderne maatte have et Vaaben for at modarbejde en Gentagelse af det der var sket i Septemberdagene. -
INGEBORG HANSEN havde heroverfor hævdet, at saa maatte der oprettes en hel ny Organisation med dette Formaal. Man kunde ikke benytte en Kvindesagsorganisation af Alliancens Art dertil. Og bortset fra de ovennævnte Synspunkter i Paris, saa mente Ingeborg Hansen, at efter det der nu i den seneste Tid var sket ude omkring i Verden, saa var det helt udelukket, at et saa neutralt Land som Danmark, kunde indlade sig paa en saadan Diskussion. -
M.H.t. de forskellige Punkter i Manifestet ang. Opdragelse af Børnene til gode Borgere, saa syntes Ingeborg Hansen, at dette var ganske overflødigt at tage med.
Den sidste Passus i Manifestet lød paa, at i særlig oprørende Tilfælde, som f.Eks. Jødeforfølgelserne, maatte Hovedstyrelsen for Alliancen have Bemyndigelse til at udsende Protester i Alliancens Navn. - Dette syntes Ingeborg Hansen var helt ved siden af, at Alliancens Bestyrelse skulde have denne Bemyndigelse.
Endelig mente Ingeborg Hansen, at man skulde høre Sveriges og Norges Mening vedrørende denne Sag. -
EDEL SAUNTE mente, at man selvfølgelig kunde høre disse Lande, men at det ikke havde saa meget at sige, da de var mere uafhængige og ikke stod i den samme Situation.
INGEBORG HANSEN erindrede endvidere om, at i Dagene 3.-5. April havde Alliancen Styrelsesmøde i Bryssel og man maatte da lade den vide, at det ikke var gunstigt at tage disse Spørgsmaal op nu. -
AAGOT LADING spurgte, om der ikke var Tale om 2 Ting, nemlig for det første Corbetts Tale, hvoraf der havde været et dansk Referat i KVINDEN OG SAMFUNDET Nr. 2 i Aar og som netop var saadan gennemarbejdet, at den gav Udtryk for, hvad det var Alliancen vilde, langt bedre end dette Udkast til Manifestet, der var det andet Punkt. -
LANDSFORMANDEN mente, at Corbett Ashby’s Tale kun kunde betragtes som en Beretning, og der vilde selvfølgelig ikke være noget i, at man nævnede Ordet Demokrati og Fordelene ved dette Styre. - Denne Tale blev oplæst og gennemdrøftet. -
ESTHER CARSTENSEN mente, det vilde være risikabelt at holde en Kongress med et Grundlag som det omtalte Manifest.
ALMA ANDERSEN glædede sig over det Standpunkt som Ingeborg Hansen havde taget i Paris og gav det sin fulde Tilslutning. Mente i øvrigt, at vi gjorde vor Regering en Bjørnetjeneste. Den havde lovet at give et Tilskud til Kongressens Afholdelse, og saa kunde denne Kongres maaske give Anledning til Vanskeligheder for Regeringen ved en saadan Diskussion.
SIGRID AMMITZBØLL mente, at der jo maatte være en Mission bag disse Tanker fra Alliancen. Vi maatte jo huske, at det for dem saa saa helt anderledes ud set paa en international Baggrund og det havde jo hidtil været kloge og intelligente Kvinder i denne Styrelse, saa vi kunde ikke saadan feje det fra os uden først at undersøge, hvad der laa bag. -
LANDSFORMANDEN mindede om, at Alliancen er en INTERNATIONAL Organisation, som Gang paa Gang havde mistet Medlemmer, fordi den blev modarbejdet fra de totalitære Stater. Og Steder hvor man før havde ment, at KVINDESAG var en Petitesse, havde man nu indset, hvilken Betydning den havde. Man havde ogsaa paa Fornemmelsen, at især Englænderinderne havde faaet et Chock over at se, hvorledes deres egne Rettigheder var truet, men derfor var det jo ikke Meningen, at Kvindesagsbevægelserne skulde benyttes som Vaabnet herimod. Dog mente Landsformanden ikke, der var nogen Fare for, at der skulde ske noget ved, at Corbett Ashby kom med Udtalelser som de i hendes Artikel i Bladet. Det var jo dog det vi alle mente. - Hvis Fællesstyrelsen virkelig syntes den Tale vilde være farlig, saa maatte vi jo protestere imod, at den fremkom her i Landet. -
M.H.t. Manifestet saa mente Landsformanden, at vi skulde meddele, at vi selvfølgelig var enige med Alliancen i Hovedtrækkene, men vi syntes, der var for mange barnlige Synspunkter deri - og saa maatte vi bestemt protestere mod, at de herfra kom med Finter til andre Stater.
INGEBORG HANSEN sagde til SIGRID AMMITZBØLLs Udtalelse, at Alliancen havde udarbejdet dette Manifest saaledes, fordi den ansaa det for givet, at Kvindeorganisationerne ikke mere vilde kunne komme i Forbindelse med de totalitære Staters Kvinder. Men dette var det, at I.H. mente var forkert. Vi skulde netop ikke se bort fra den Mulighed, at vi eventuelt kunde faa et Samarbejde med disse Kvinder og eventuelt faa Lov at række dem en hjælpende Haand.
Derimod mente INGEBORG HANSEN - i Modsætning til Edel Saunte - at vi kun skulde holde os til Kvindesagen, men der var selvfølgelig intet i Vejen for, at man kunde godkende Corbett Ashby’s
Tale, men fra Manifestet maatte man absolut tage Afstand, da dette kun kunde give andre Anledning til Paaskud, under hvilke der kunde vækkes Uroligheder.
MARTINE BJØRNEBOE mente absolut ikke, vi skulde lade offentliggøre Angrebene i Manifestet - eller i det hele taget nævne noget vedr. "Demokratiet" - men kun holde os til de rent kvindesaglige
Synspunkter.
MARIA NÆSS-SCHMIDT udtalte, at naar man var kvindesaglig, saa var man jo Demokrat, saa man kunde sagtens gaa ind for Talen, men ikke officielt for Manifestet. - Fru Næss-Schmidt mente netop, man støttede de fortvivlede Kvinder i de totalitære Stater ved at vise dem "at vi ikke havde givet op".
ESTHER CARSTENSEN mente, at selv det, at vi talte om Demokratiet vilde give Udseende af et eensidigt Synspunkt fra vor Side og derved udelukke alt fremtidigt Samarbejde mod de totalitære Staters Kvinder. -
SIGNE TØRSLEFF mente ikke, man som kvindesaglig Organisation kunde være for andet end for Demokratiet, og dette bedøvede vi ikke at være bange for at fremhæve. - Derimod var Manifestet for barnligt i den Form det var tilsendt os, men selve Ideen var rigtig nok. - Selvfølgelig skulde vi ikke under Kongressen her i Landet fremkomme med Angreb paa de andre landes Systemer, men S.T. forstod ikke, at man skulde være bange for at tale om Demokrati eller Ikke-Demokrati.
SIGRID AMMITZBØLL sluttede sig til Signe Tørsleffs og Fru Næss-Schmidts Synspunkter, men vi maatte have klaret Begreberne om Ret, Retfærdighed og Idealer. Man maatte klart forstaa Manifestet, der var Konsekvens af de senere Aars Begivenheder. -
ALMA ANDERSEN mente, at Udkastet af Manifestet var en Sammenblanding af et Kvindesagsprogram og et Fredsprogram. -
LANDSFORMANDEN var ikke enig med de af Fællesstyrelsens Medlemmer, der mente, at man alligevel ikke kunde faa Samarbejde med de totalitære Staters Kvindeorganisationer. Der havde dog været et rent kvindesagligt Samarbejde mellem D.K. og den tyske Kvindeorganisation ved, at man gensidig søgte Oplysninger hos hinanden vedrørende Arbejdet. -
CHARLOTTE GRØNNEBÆK vilde - især efter denne sidste Udtalelse af Landsformanden - tilslutte sig Fru Bjørneboes Udtalelse om ikke at nævne noget, der kunde fornærme andre Lande. -
FRU HOLTEN sluttede sig ogsaa til Fru Bjørneboes Mening.
MARTINE BJØRNEBOE sagde, at naar hun havde sagt, at vi skulde holde os til de "rene kvindesaglige Linier", saa var det, fordi hun mente, at vi ellers vilde blive betragtet som PARTIPOLITIKERE. –
ASTRID HOLTEN sluttede sig hertil. -
INGEBORG HANSEN udtalte, at ALLIANCEN absolut vilde tage Hensyn til D.K.’s Standpunkt, naar vi sagde, at vi ikke ønskede et Manifest i denne Form, hvilket I.H. af denne Diskussion
havde forstaaet, var Fællesstyrelsens Standpunkt. -
DET VEDTOGES: at D.K. ikke vilde gaa med til et Manifest i den forelagte Form - men gerne tage en Drøftelse om ALLIANCEN PAA KORSVEJEN. -
DET BLEV ENDVIDERE FORESLAAET at nedsætte et Udvalg, der udarbejdede et Forslag fra D.K. til Ændring af det modtagne Udkast.
UDVALGET kom til at bestaa af:
1. MARTINE BJØRNEBOE
2. INGEBORG HANSEN
3. EDEL SAUNTE
4. ALMA ANDERSEN
5. ESTHER CARSTENSEN
samt REDAKTØREN som Suppleant.
DIRIGENTEN spurgte, om vi ikke kunde sende en Repræsentant til Alliancens Møde i Bryssel. -
INGEBORG HANSEN var vor Repræsentant, men vidste ikke, om hun kunde rejse grundet paa Valget. I alle Tilfælde maatte hun saa flyve frem og tilbage, og det var jo ret bekosteligt. -
SIGRID AMMITZBØLL mente, at i et saadant Tilfælde maatte vi absolut bevillige Penge dertil, det var et saa vitalt Spørgsmaal, saa vi simpelt hen ikke kunde lade være. -
DET VEDTOGES at bevillige Pengene, saa enten INGEBORG HANSEN eller LANDSFORMANDEN kunde rejse. Bedst vilde det være, om INGEBORG HANSEN kunde rejse, da hun havde Stemmeret. -
Eftermiddagens Møde – Dirigent Chal. Grønnebæk.
LANDSFORMANDEN forelagde de foreløbige Planer vedrørende Kongressen og hvad man ellers havde forberedt indtil nuværende Tidspunkt.-
SKANDINAVISK AFTEN: Da man vilde forsage at planlægge Rundrejser i de skandinaviske Lande og ikke kunde gøre dette til Island, foreslog Landsformanden, at man gjorde lidt særligt ud af dette Land paa den skandinaviske Aften, f.Eks. ved at fremvise den nye ISLANDSFILM. Saafremt D.K. kunde faa denne til Disposition og at man f. Eks. fik Anna Borg til at recitere islandske Digte.
MARTINE BJØRNEBOE tilbød at ville tale med Direktør Hilmar Clausen om evt. at faa Tilladelse til at benytte Dagmar-Biografen til Fremvisning af Filmen.
LANDSFORMANDEN vilde tale med Nordisk Film vedrørende Filmen.
D.K. skulde arrangere en Festmiddag. Nærmere herom vilde blive planlagt, naar man nogenlunde vidste, hvor mange der vilde melde sig. -
Fællesmødets Delegerede vil kunne deltage i saa godt som alle Møder, Fester og Udflugter undtagen de Steder, hvor særlige Adgangskort kun bliver udstedt til Kongressens Delegerede, f.Eks.
Frokosten hos Illum og Receptionen paa Raadhuset.
Prisen for Deltagelse i hele Kongressen vil, som omskrevet i Bladet, blive Kr. 7. - for en enkelt Dag Kr. 2.- og for et enkelt Møde Kr. 1.-
For at deltage i Aabningsfesten Lørdag Aften i Raadhushallen maa man løse Kort til et enkelt Møde, d.v.s. til Kr. 1.-, da Udgifterne for denne Aften bliver meget bekostelige.
ESTHER CARSTENSEN meddelte, at KØBENHAVNS KREDSEN paatænker at betale Adgangskortene for alle Fællesmødets Delegerede foruden at man eventuelt vilde arrangere Kaffebord eller lg. for at gengælde den store Gæstfrihed, som Provinsens Kredse altid havde vist de Delegerede fra København ved Fællesmøderne ude i Landet. -
LANDSFORMANDEN skulde tale ved det offentlige Møde. -
UNGDOMSMØDET: Alliancens Ungdomsudvalg stod i Samarbejde med VERDENSUNGDOMSKONGRESBEVÆGELSEN og denne havde lovet at være behjælpelig med at skaffe unge Talere fra forskellige Lande - disse skulde maaske samtidig deltage i en Ungdomslejr i Stockholm nogle Dage efter Kongressens Afslutning.-
Det blev paalagt MARGOT PETERSEN, som Formand for Bevægelsens danske Afdeling, at sørge for Arrangementet for Mødet og ligesaa at tale ved Mødet.-
KONGRESBLADET: Bladet pr. 30. Juni vilde udkomme i særlig smukt Udstyr og med særligt Stof i anledning af Kongressen. Det skulde ogsaa kunne sælges i Løssalg.- Man vedtog at meddele Kredsene, at de kunde faa Bladene at sælge og man vilde i Forvejen indhente Bestillinger paa Portioner delelig med 10 Stk.-
PLAKATEN: Man havde gennem det nedsatte Udvalg valgt en Plakat, tegnet af Tegneren Kaj Kjeldgaard, som havde udført den til Formaalet bedst egnede. Plakaten var præmieret med 200. - Man vilde forsøge at faa den ud gennem Jernbanereklame og ELLEN VOLDEN RÆTHINGE raadede til at man forhørte hos ANNA WESTERGAARD hvordan dette bedst kunde gøres gratis. - Plakaten vil med engelsk Tekst ogsaa blive udsendt til alle udenlandske Afdelinger af Alliancen.-
KONGRESSENS DELEGEREDE: Hvert Land har Ret til at sende 12 Delegerede og 12 Suppleanter. Egentlig skulde D.K.s 12 Delegerede jo vælges paa Fællesmødet, men af praktiske Grunde maatte Alliancen have Navnene tilmeldt før Kongressens Aabning og LANDSFORMANDEN foreslog derfor, at man i Dag talte om, hvem af Fællesstyrelsens Medlemmer der kunde deltage og saa derudaf vælge de 12, der kunde være Delegerede og som man saa vilde foreslaa Fællesmødet.-
Med Undtagelse af GUDRUN IVERSEN, ALMA ANDERSEN, CHARLOTTE GRØNNEBÆK, der ikke med Bestemthed kunde sige, om de kunde binde sig, mente den øvrige Del af Fællesstyrelsen, der var til Stede, at den kunde deltage. Hvem der skulde være de 12 Delegerede og hvem der skulde være Suppleanterne for disse, vilde man vente med at bestemme til Fællesmødet, naar det endelige Valg forelaa.-
Foruden Fællesstyrelsens Medlemmer foresloges flg. fra andre Organisationer: ANNA WESTERGAARD, JULIE ARENHOLT, KIRSTEN GLOERFELT-TARP samt for D.K.s Ungdomskredse: EDITH LARSEN og INGA DALSGAARD.
FÆLLESMØDETS ARRANGEMENT blev gennemgaaet.- Som tidligere vedtaget skulde Mødet indskrænkes til kun at omhandle de i Henhold til Fælleslovene bestemte Punkter:
1. Beretning om Aarets Arbejde
2. Aflæggelse af Regnskabet for det forløbne Aar
3. Valg i Henhold til Paragr. 7, 8 og 11
4. Eventuelt.
Mødet skulde begynde Fredag Aften den 7. Juli i Kvindernes Bygning. Efter Formandens Beretning og Diskussionen om denne vilde Københavns Kredsen arrangere et festligt Kaffebord, eventuelt
med Underholdning. De øvrige Punkter skulde behandles om Lørdagen saaledes man var færdig til Aabningen af Kongressen Kl. 20. Om Fredagen skulde der desuden være en Frokost mellem
de danske og de udenlandske Delegerede.
VALGET: Ved Lodtrækning kom flg. paa Valg:
For København; EDEL SAUNTE, INGRID HEMPEL og ESTHER CARSTENSEN
For Provinsen: SIGNE TØRSLEFF og SIGRID AMMITZBØLL.
INDKVARTERING AF Fællesstyrelsen: Paa Hotel CECIL var reserveret 20 Senge, men man havde kun kunnet faa Dobbeltværelser, saa Fællesstyrelsens Medlemmer maatte meddele, hvem der vilde dele Værelser.
ad 5. LEGATERNE; Resultatet af Uddelingen blev oplæst og godkendt.
ad 1. MELDELELSER:
a) Piecen SAMFUNDET KALDER. LANDSFORMANDEN var meget utilfreds med denne Piece.- Teksten var der intet at indvende imod, men den Maade Fremstillingen var sket paa, var i høj Grad utilfredsstillende, idet hverken det POLITISKE SAMRAAD eller D.K. som saadan havde set Korrektur eller var blevet nævnt som Medudgiver udover ved et Par utydelige Linier paa en af de bageste Sider. - Men det værste der var sket var, at man havde Annoncer fra de tre Blade POLITIKEN, NATIONALTIDENDE og SOCIALDEMOKRATEN, men ikke fra VENSTRE. Fru Saunte havde straks bemærket dette, da hun talte med Fru Tarp inden Piecen blev trykt og fik at vide, at kun de 3 Blade havde Annoncer deri og Fru Saunte havde ment, at hvis man ikke kunde faa en Annonce fra VENSTREs Presse, saa kunde man slet ikke tage de andre Annoncer.- Desuden havde Annoncen fra NATIONALTIDENDE en uheldig Karakter, idet den kun omtalte Spørgsmaal som Mode og Kosmetik og aldeles ikke gik i Traad med KVINDEORGANISATIONERNES Oplysningsarbejde. Landsformanden mente, at der i Virkeligheden var al mulig Grund til at
udmelde sig af D.K.N.
ALMA ANDERSEN støttede dette.
ESTHER CARSTENSEN fraraadede indtrængende en Splittelse – Tiden var i Øjeblikket kun inde til Samarbejde og Sammenhold.
MAGDA ANDERSEN syntes, at naar vi havde betalt 200.- Kr. til Piecen foruden de 25.- for Annoncen deri, saa var det mærkeligt, at hverken D.K.s politiske Udvalg eller Formanden for DET POLITISKE SAMRAAD havde set den.
INGRID HEMPEL havde ogsaa protesteret.-
Foruden at man ikke havde faaet Annoncer fra alle Partiernes Blade, saa havde Piecen den Fejl, at den var trykt paa for daarligt Papir, saaledes at flere af Klicheerne næsten ikke kunde ses.- Og D.K.s Annonce var kun 1/4 af den Størrelse, den oprindelig var tegnet til.
ESTHER CARSTENSEN fraraadede atter, at man udmeldte sig, og mente at Hovedfejlen maatte ligge hos Fru Ingrid Larsen, der som Formand for det politiske Samraad havde overladt Fru Bodil
Begtrup at ordne dette.
SIGRID AMMITSBØLL syntes at Teksten var glimrende og at den appellerede til Folks Tænkeevne, men den skulde blot have været trykt paa noget andet Papir. Frk. Ammitzbøll mente dog ikke man skulde tale om at udmelde sig, da de danske Kvindeorganisationer daarligt taalte en saadan Splittelse i Øjeblikket, men man kunde sende en Henstilling til D.K.N. om at Samarbejdet i Fremtiden maatte bedres.-
ALMA ANDERSEN vilde gerne endnu en Gang benytte Lejligheden til at fremhæve sin Mening om, at dette Samarbejde intet var værd for D.K. og at det POLITISKE SAMRAAD, som dette havde frembragt, kun var et Misfoster. Skylden for denne Piece laa absolut hos Samraadet.
INGER HEMPEL vilde protestere mod at man udmeldte sig og mente, at Ansvaret laa hos Formanden for det POLITISKE SAMRAAD.
KAREN FOGH sagde, at man ude paa Landet ikke kunde sende Piecen ud grundet paa den manglende annonce fra Venstre.
EDEL SAUNTE havde talt med INGRID LARSEN, der var Formand for det POLITISKE SAMRAAD og som paastod, at hun havde protesteret meget stærkt ved Telefonsamtale herom med Fru Gloerfelt-Tarp.
MARTINE BJØRNEBOE foreslog, at man sendte en Skrivelse fra Fællesstyrelsen med dyb Beklagelse over det skete og med Henstilling om Samarbejde under en bedre Form i Fremtiden. Saa
kunde man, om nødvendigt, altid drøfte Spørgsmaalet bedre under Fællesmødet.
ESTHER CARSTENSEN mente, at man hellere maatte aflive det POLITISKE SAMRAAD, der ikke gjorde noget virkeligt arbejde.
INGER HEMPEL mente, at skulde Samraadet eksistere, saa maatte vi hellere have lidt Haand i Hanke med det, da det i den sidste Tid havde arbejdet paa en underlig Maade. F. Eks. kom der Henstilling til Medlemmerne kun faa Dage før Møderne skulde finde Sted om at skaffe Talere.
AAGOT LADING var ogsaa Medlem af det POLITISKE SAMRAAD, men syntes det var meget utilfredsstillende, som det var nu. Under Margrethe Mathiassens Formandstid havde Arbejdet været godt, men hun syntes vi hellere maatte trække vore Repræsentanter tilbage, da det hele kun var Tidsspilde.
LANDSFORMANDEN sagde, at MAGDA ANDERSEN, der havde været nødt til at forlade Mødet, da hun skulde tale i Gentofte Kredsen, havde anmodet om at meddele, at hun anbefalede, at man trak sig tilbage.
CHARLOTTE GRØNNEBÆK mente, at Piecen kunde gøre megen Skade i Kredsene, og at den sidste Side med Annoncerne i alt Fald maatte fjernes.-
Men dette kan ikke lade sig gøre, og man vilde stille Kredsene frit for, hvordan de vilde behandle Piecen.
Det vedtoges at sende en Protest til D.K.N. og at D.K.s Repræsentanter i det politiske Samraad skulde trækkes tilbage.
b) JØDISKE BØRN: Der var nu gennem D.K.N. indsamlet ca. 5l.000 Kr. ifølge et tilsendt Regnskab.
AAG0T LEDING var blevet anmodet om at overbringe en Tak fra Formanden for Jødisk Kvindeforening for det store Arbejde, som D.K.s Medlemmer havde gjort for denne Sag.
c) NAZISTISKE MEDLEMMER: Skrivelsen vedrørende denne Sag var nu, i Henhold til tidligere Vedtagelse, duplikeret og udsendt til Kredsformændene, som saa kunde benytte den, hvis det blev nødvendigt.
d. BOLIGTILSYNSRAADET: I Anledning af Forslaget til Lov om Sanering af usunde Boliger havde vi sendt Henstilling til Indenrigsministeriet om at faa en Kvinde i Raadet til at varetage Husmødrenes og Mødrenes Interesser.
e) ARBEJDERBESKYTTELSE: I Anledning af den foreløbige Betænkning havde vi indsendt Henstilling til Socialministeren om Ændringer i flere af Paragrafferne. Disse er trykt i "Kvinden og Samfundet" Nr. 4 d.A.
f) BEVÆRTERLOVGIVNINGEN: Vi havde protesteret imod Udvalgets Forslag om, at Kvinder under 18 Aar skulde nægtes Adgang til Uddannelse i Faget i Restaurationer med Ret til Udskænkning af stærke Drikke, da dette vilde hindre de unge Kvinder i at faa en fagmæssig Uddannelse. Vi havde pointeret, at den mandlige Ungdom i Faget ogsaa burde være beskyttet, og at dette for begge Parters Vedkommende bedst skete, naar de unge kun kunde antages med Lærlingekontrakt, da de saaledes kom ind under Tilsynet i Henhold til Lærlingelovens Bestemmelser. - Henvendelsen har været i "Kvinden eg Samfundet" Nr. 2 d.A.
g) UNGDOMSSKOLEUDVALGET. I Anledning af det nedsatte Udvalg til Drøftelse af Spørgsmaalet havde vi sendt en Forespørgsel til Undervisningsministeriet, om man havde taget Fagene Skrædersyning, Tøj-Reparation o.l. i Betragtning, og at vi fandt det rimeligt, om Udvalget blev suppleret med en Kvinde, der havde Kendskab til disse Fag, f. Eks. En Haandgerningsinspektør, saafremt Faget ikke allerede var repræsenteret.- Hertil havde Ministeriet
svaret, "at det vilde være Udvalgets Opgave at drøfte de alminde1ige Rammer og Bestemmelser for Ungdomsskolearbejdet i Fremtiden, men ikke specielle Undervisningsomraader eller Undervisning i specielle Færdigheder, og at det derfor ikke har ligget indenfor Formaalet med Udvalgets Nedsættelse at lade de nævnte Fag særligt være repræsenteret i Udvalget".
h) HUSHOLDNINGSKOMMISSIONENS BETÆNKNING: Vi havde anmodet Undervisningsministeriet om, at der i Loven vedrørende Husholdningsundervisning blev indført en Bestemmelse om Skolekøkkenundervisning for Drenge i et vist Tidsrum af den skolepligtige Alder.
Som Motivering for denne Anmodning havde vi samtidig fremført, at foruden den store praktiske Værdi heraf vilde det utvivlsomt øge Respekten for Husholdningsfaget. Skolekøkkenundervisning
er som bekendt allerede indført for Drenge i Norge, hvilket vi ogsaa havde bemærket i Henvendelsen.
i) TURISTRAADET: Paa vor Henvendelse om at faa en Kvinde ind i Raadet havde vi desværre faaet Afslag.-
j) LEGETØJ: Som vedtaget ved Formandsmødet havde vi indsendt en Henstilling til Legetøjsforhandlerforeningen om at tage et Arbejde op for at forbedre Legetøjet hygiejnisk og pædagogisk. Vi havde intet Svar modtaget.-
k) DET STATISTISKE DEPARTEMENT: Alle Adresser som var indsendt fra Kredsene til Kontoret, var indsendt til Departementet og de, der derfra blev udvalgt til at føre Regnskaberne, vilde modtage Materialet i Begyndelsen af April.- Landsformanden gjorde opmærksom paa at flere havde indsendt Adresser paa selvstændig erhvervsdrivende, men disse vilde, som omtalt ved Formandsmødet, ikke komme i Betragtning.
l) SKOLEN FOR INDENDØRSARKITEKTER: Lederen Arkitekt Willerup havde henvendt sig til D.K. med Anmodning om Samarbejde ved at vi lod os repræsentere i Bestyrelsen. - Man vedtog at spørge om Arkitekt Ragna Grubb eller en anden kyndig eventuelt vilde være vor Observer foreløbig.
m.) INDREGISTRERING AF DANSK KVINDESAMFUNDS NAVN var nu foretaget. Det var derimod tvivlsomt, om Mærket DR kunde registreres, da dette jo var Automobilernes Mærke i Udlandet.- Derom afventer vi Svar.-
n) KREDSENE: Medlemstallet pr. 1. Januar var steget med 412 Medlemmer i Sammenligning med Tallet 1/3-38.
Der var ved at blive dannet ny Kreds i Karup ved Fru Fløe - i Skelund ved Charlotte Grønnebæk - i Holbæk ved Fru Ingrid Larsen. - Bredsten i 5. D. var desværre udgaaet.
I Terndrup – 11. Distrikt (Charlotte Grønnebæk) var dannet en ny Kreds i Slutningen af 1938.
D.K.U. KREDSENE: Vi havde udsendt Skrivelse til Ungdomskredsene med Forespørgsel om Medlemstal o. lg., men kun meget faa havde svaret, og i de fleste Tilfælde maatte man regne med, at de vilde overgaa til Hovedkredsene. -
Formanden for Udvalget, Fru TØRSLEFF beklagede ogsaa, at Kredsene ikke svarede. Den 26. Februar havde man indkaldt til Møde i Odense, men kun Fru Buchreitz foruden Fru Hedegaard og Fru Tørsleff var mødt.- Man havde vedtaget paa dette Møde at forelægge Fællesstyrelsen Vanskeligheden ved at fortsætte dette Arbejde, da der nu kun var 6 Kredse tilbage. Udvalget mente
ikke at kunne tage ansvaret for dette Ungdomsarbejde og anmodede Fællesstyrelsen om en Udtalelse.
Fællesstyrelsen mente, at Arbejdet maatte fortsættes til Fællesmødet, og saa maatte man der tage en Diskussion herom.-
NAVNET D.K.U. og DANSKE KIRKER I UDLANDET. Som tidligere meddelt, havde vi modtaget Protest fra denne Forening, der ogsaa benyttede Mærket D.K.U.
UDVALGET mente, at Navnet kan vedligeholdes, hvis man undgaar Forkortningen eller sætter Kredsnavnets Bogstav til, som f.Eks. i København: D.K.K.U.-
o) NORDISK BESKYTTELSESKONGRES: Vi havde modtaget Anmodning om at tiltræde et Præsidium for en nordisk Kongres, der skal afholdes her i København, og som samtidig vil arrangere en Udstilling "Værn og Velfærd", der overfor Offentligheden paa anskuelig Maade skal kunne give et samlet Billede af da forskellige moderne Beskyttelsesforanstaltninger. Der er Mulighed for, at det eventuelle Overskud delvis skal gaa til et Socialmuseum i Lighed med det i Finland.
Man vedtog at tiltræde dette Præsidium med Landsformanden som vor Repræsentant.
p) DET RAADGIVENDE KONTOR: Fru Paula Brems Beretning blev oplæst. Fru Brems havde flere Gange tænkt paa at anmode om, at man evt. skulde lukke dette Kontor, da der ikke kom mange raadsøgende, men saa skete det gerne, at der var kommet en eller anden ulykkelig Kvinde, som følte sig mere tryg ved at komme til D.K. end til de mere offentlige Institutioner, og Fru Brems havde
saa ment, at Kontoret alligevel havde en Mission, og om D.K. kunde bringe lidt Ro, Fred og Solskin i Form af gode Raad og Vejledning for disse Mennesker, saa var denne Gren af vort Arbejde jo ikke forgæves. - Man vedtog at lade Kontoret fortsætte.
q) BOMBARDEMENT AF AABNE BYER; Gennem R.U.P. havde vi sin Tid lovet Borgmesteren i Kanton at samle Protestskrivelser fra vore Borgmestre her i Landet i Lighed med hvad man havde gjort i andre Lande.- Vi havde ogsaa modtaget Udtalelser fra de skellige Borgmestre i Landet her og videresendt dem til Genève.
r) EMBLEMET: Vi havde modtaget det nye Oplag, men Farven havde ikke været helt tilfredsstillende, saa de var ved at blive pudset om, men vilde antagelig snart blive færdige til Udsendelse til de Kredse, der havde bestilt.
s) GRUNDLISTEFORMÆNDENE: I Anledning af Valget vilde man i Lighed med sidste Valg udsende en Skrivelse til alle Grundlisteformændene med Anmodning om at faa Kvinder ind.- Vi ventede blot paa at faa de nye Navne og Adresser fra Østre og Vester Landsret.
t) LIGE RET FOR MÆND OG KVINDE: Udvalget under Alliancen: Heri havde THORA PEDERSEN hidtil været vor Repræsentant, men havde nu anmodet om at blive fritaget fra dette Hverv.
SIGRID AMMITZBØLL blev foreslaaet og overtog Hvervet.
u) NORDISK SOMMERLEJR: Finlands Svenske Kvindeforbund afholder Sommerlejr i Finland i Dagene 20.-26. Juni. Nærmere Meddelelse herom vil komme i Bladet og kan ligesaa faas paa Kontoret.
INTERNATIONAL SOMMERLEJR: Ungdomskongresbevægelsen afholder Lejr paa TOLLARE HØSKOLE ved Stockholm i Dagene 6.-13. August. Man haabede paa, at en Del af de unge vilde deltage i Ungdomsmødet under Kongressen her. Der vilde saa bagefter blive arrangeret en Tur op gennem Värmland forinden man naaede til Tollare.
v) LÆRERINDERNE i Kolding: Paa vor Henvendelse i September f.A. havde Ministeriet svaret, at KOLDING Skolekommission og Byraad havde indgivet Andragende om, at et ledigt Lærerindeembede maatte blive omdannet til et Lærerembede, men at der i øvrigt ikke var forelagt Ministeriet et større Forslag til Ændring af Kommunens Skoleplan med Reduktion af Lærerindeembedernes Antal for Øje, og at man herefter ikke fandt Grund til at foretage videre i Sagen.- Det bemærkedes samtidig, at der ved Kolding kommunale Skolevæsen for Tiden - foruden Overlærerne – er normeret 28 faste Lærerembeder, 33 faste Lærerindeembeder, 3 Timelærerembeder og 1 Timelærerindeembede.-
LÆRERINDERNE i Frederikshavn: Kredsen der havde gjort Distriktsformanden, Fru Majland opmærksom paa, at der ved det kommunale Skolevæsen der var opslaaet ledig 1 fast og 1 Timelærerembede og at det var vedtaget at opslaa begge Embeder som Lærerembeder. Distriktsformanden udtalte, at man havde faaet Henvendelsen for sent, men da der til Efteraaret skal oprettes 5 nye Embeder, maatte man i Tide være paa Vagt overfor dette.
w) JORDEMØDRENE: Grundet paa en Strid indenfor denne Organisation var vi blevet anmodet om at optage et Indlæg herom i "Kvinden og Samfundet", men Landsformanden havde svaret, at det kunde vi ikke blande os i og raadede til, saafremt der, som Indsenderen mente, skulde være sket en juridisk Fejl ved Fastsættelse af Pensioneringen, da at søge Sagen procederet for Domstolene.
x) KVINDELIGT POLITI: Der var udarbejdet et Udkast, hvori man
paapegede, at der ikke var nogen Undskyldning, saaledes som af Politiet anført overfor mandlige Alfonser m.H.t. at disse ikke
kunde faa Arbejde. - Ligesaa godt som Kvinderne kunde henvises til husligt Arbejde, kunde Mændene henvises til Landbrugsarbejde.
y) DET GJENSIDIGE FORSIKRINGSSELSKAB DANMARK. Selskabet havde ifølge forskellige Oplysninger indført Særløn og særlige Avancementsmuligheder for Kvinder i dets nye Grundregulativ. Da det var et gensidigt Forsikringsselskab, var det saaledes at alle, der havde Forsikring paa over 10.000 Kroner, havde Ret til en Stemme i Repræsentantskabet, og enhver forsikret havde Ret til at være med til at udpege Repræsentanterne. Vi havde derfor haft en Notits i Bladet om, at faa opgivet Adresserne paa de Medlemmer, der havde forsikret i Selskabet. Københavns Kredsen havde ligesaa udsendt en saadan Henvendelse til sine Medlemmer, og vi
havde medtaget en Mængde Svar. LANDSFORMANDEN foreslog, at man skrev til alle disse, der havde svaret, for at faa dem til at henvende sig til Repræsentanterne i de forskellige Byer.-
z) FORSLAGET FRA FRU LEMCHE ang. Udgivelse af en ny Udgave af D.K.s Historie blev forelagt af Frk. Alma Andersen. Gyldendal havde givet et fordelagtigt Tilbud, samledes at Bogen kunde faas for ca. 4 Kr. og eventuelt give et Overskud til D.K. paa ca. 900.- Kr.
ALMA ANDERSEN foreslog, at man rejste et Laan af Jubilæumsfonden til at udgive Bogen for.
LANDSFORMANDEN foreslog, at man takkede Fru Lemche, og at Forslaget blev omtalt paa Fællesmødet, saaledes at Bogen kunde udkomme til Efteraaret samtidig med Fortsættelsen af D.K.s
Historie.
ad 2. UDVALGSBERETNINGER. ESTHER CARSTENSEN foreslog, at man opfordrede Kredsene til i Aar, hvor vi ikke skulde have Sommerlejr, at give det Tilskud, som mange af Kredsene gav til Sommerlejr-Deltagere, til den Lejr for Mødre med Børn, der i Samarbejde med DANSK FOLKEFERIE var arrangeret. Prisen var for Moderen i 10 Dage Kr. 25.- plus Kr. l.50 pr. Dag pr. Barn.
Det vedtoges at meddele nærmere herom gennem Skrivelser til Formændene og gennem Bladet.-
ad 7. EN TJECKE, som havde kendt Fru Hjelmer og en Fru Faber havde sendt D.K. en Anmodning om Hjælp, da han maatte flygte ud af Landet ved den sidste Okkupation. -
Han havde faaet oplyst, at han kunde komme til England for ca. 100 Kroner, og Fællesstyrelsens Medlemmer vilde i Fællesskab staa inde for dette Beløb, saafremt man paa denne Maade kunde hjælpe ham.
FREDRIK OG MATILDE BAJERS SØN havde atter foræret D.K. nogle gamle Breve og Bøger fra sine Forældres Tid.
Mødet hævet Kl. 18.
Protokollen ført af MARGOT PETERSEN og gennemset af LANDSFORMANDEN
og Fru BADSTUE
