« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 8. juni 1940
Udskrift af Protokollen for DANSK KVINDESAMFUND’s Fællesstyrelsesmøde paa det Ny Missionshotel i Odense, den. 8’ Juni 1940.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødet
3. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden, Fru Ingrid Larsen, Alma Andersen, Astrid Badstue, Dagmar Mailand, Maria Næss-Schmidt, Gudrun Iversen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Magda Andersen, Andrea Hedegaard, Hulda Pedersen, Signe Tørsleff, Martine Bjørneboe, Esther Carstensen, Inger Hempel.
Senere kom Thyra Dyekjær, Grenaa.
a. Landsformanden takkede fordi Fællesstyrelsen var kommet til Stede, og udtalte Haabet om, at det vilde blive et godt Møde med nye Impulser.
Først behandlede man Spørgsmaalet, om man skulde fortsætte Mødet nu eller vente til Kl. 16.
Fru Badstue: Fru Dyekjær vil være ked at det, hvis der begyndes, før hun kommer Kl. 4. Toggangen er vanskelig for Tiden, og Forbindelserne usikre.
Hulda Pedersen mente, at naar alle undtagen een havde kunnet komme til Stede, saa maatte man begynde uanset denne enes Fraværelse og foreslog at man begyndte med de mindst vigtige Sager.
Dette blev vedtaget.
b. Til Dirigenter valgtes for Eftermiddagen Sigrid Ammitzbøll og for Aftenen Inger Hempel.
c. Landsformanden oplæste et Forslag, indsendt af Edith Larsen, København, der gik ud paa, at Kredsformændene fik en Haandbog i Form af en Ringbog, hvori kunde indsættes det Materiale, som Kredsene havde Brug for i Arbejdet, f. Eks:
Danmarkskort med Distriktgrænse og Kredsene anført.
Distriktsformændenes Navne og Adresser,
1 Eksp. af Fælleslovene
Liste over Fællesstyrelsen
" " Forretningsudvalget
Liste over øvrige Udvalg og Medlemmernes Navne
Forretningsgang
1 Eksp. af Indmeldelsesblanket
1 " af Flytteblanket
1 " " Udmeldelsesblanket
1 " " Formularer iøvrigt
1 " " den for Tiden anvendte Brochure
Studiekreds-Forslag
Liste over Foredragsholdere
Vejledning i Mødeteknik
" " Tilrettelægning af Møder
Disse Løsblade sendes fra Tid til anden af Hovedkontoret med Angivelse af deres Plads i Haandbogen. Kontorets Korrespondance kan derved praktisk opdeles i tre Grupper:
1. Private Breve til de enkelte Kredse,
2. Rundskrivelser til Kredsene – uden blivende Værdi,
3. Rundskrivelser til Kredsene – med blivende Værdi,
Det er disse sidste, der skal indgaa i Haandbogens System, og de maa gives en saadan Form - saaledes ogsaa være gennemhullede - at de er lige til at sætte ind.
Prisen vil være ca. 2,50 pr. Bog med Indhold.
Man enedes om at skrive i Bladet, at Hovedkontoret vil anskaffe disse Ringbøger og sende dem pr. Efterkrav. De Kredse der hellere selv vil anskaffe Bøgerne, skal meddele dette til Kontoret.,
løvrigt skulde Spørgsmaalet drøftes nærmere paa Fællesmødet.
d. Privatsygeplejerskerne.- Landsformanden: Privatsygeplejerskerne har indsendt en Artikel angaaende en Sag, som de gerne vil have D.K. til at tage op. Det drejer sig om et Bureau, hvor fra Husmødre under Sygdom skal kunne faa Hjælp. Spørgsmaalet er rejst ved en Artikel i Privatsygeplejerskernes Blad "Har en Husmoder Raad til at være Syg."
Landsformanden: Jeg er betænkelig ved Forslaget, og jeg er bange for, at Dansk Sygeplejeraad ikke vil synes herom. Desuden kan vi komme i Strid med Arbejdsanvisningsloven, selv om Privat-Sygeplejerskerne mener, det modsatte.
Fru Tørsleff var for Forslaget.
Karen Frandsen: I Esbjerg bruges Slumsøstrene.
Fru Næss-Schmidt mente, at der er Brug for en Hushjælpsforening, og Sigrid Ammitzbøll sagde, at de er gaaet den Vej i Skanderborg og Aarhus. Der er Dansk Kvindesamfunds Hushjælpskontor, hvor man kan faa Kvinder, der vil gaa ud og tage en Tørn.
Landsformanden: Arbejdsdirektoratet har nedlagt Forbud mod Foreningen i Horsens. Jeg har ført Forhandlinger med Ministeriet. Der skal søges Dispensation i Socialministeriet, saa det maa man begynde med. I Øjeblikket er det ulovligt. I Ministeriet er man interesseret i en Ordning. Skal D. K. som Organisation tage Spørgsmaalet op og ansøge om, at Kredsene maa tage dette Arbejde op. Saa vil jeg prøve at faa en generel Tilladelse.
Fru Hedegaard og Fru Wolden Ræthinge støtter Forslaget.
Landsformanden mente, at muligvis faar man kun Lov til, at Kredsenes Medlemmer maa faa denne Hjælp.
Man er enig om, at Hushjælpskontoret i saa Fald slet ingen Betydning vil faa, i al Fald meget ringe, og selv om man maaske kunde faa nogle Medlemmer af den Grund, vilde det blive Medlemmer, som ikke var ønskelige.
Karen Frandsen: Sygekasserne betaler ogsaa til dette.
Landsformanden foreslaar, at vi svarer Privatsygeplejerskerne, at vi tror, det er økonomisk uoverkommeligt for de smaa Kredse, og det vedtoges at undersøge Sagen nærmere.
e. Grundlovsdagen: Landsformanden meddelte, at Forretningsudvalget havde sendt en Skrivelse til Hans Majestæt Kongen. Skrivelsen, der havde været gengivet i Dagbladene, var forfattet af Gyrithe Lemche. Der havde været diskuteret, om man skulde sende den, eller den skulde afleveres af en Deputation. Man havde spurgt Kabinetssekretæren, der skulde forhøre, om Kongen ønskede, Skrivelsen blev sendt eller afleveret af Deputation, og Resultatet blev, at Kabinetssekretæren skulde have den til Overrækkelse. Forhenværende Justitsminister Zahle havde faaet en Adresse, som D.K. har skrevet under paa. Ungdomskredsen i København havde holdt Grundlovsfest for at fejre 25 Aarsdagen for Kvindernes Stemmeret.
Flere af Fællesstyrelsens Medlemmer udtalte, at Skrivelsen til Kongen havde vakt megen Anerkendelse og Interesse ude omkring, ogsaa udenfor D.K. Man enedes om at sende en Hilsen fra Fællesstyrelsen til Gyrithe Lemche med Tak for Affatningen af Henvendelsen. -
f. Gift Kvindes Arbejdsret. Landsformanden: Angaaende dette Spørgsmaal ser det sort ud. Et Lyspunkt er det dog: at Københavns Magistrat har givet Københavns Hospitaler en Henstilling, fordi man der ikke vilde anerkende Sygeplejerskernes Ret til af gifte sig. Endnu for et Par Maaneder siden har Forstanderinden paa Kommunehospitalet afslaaet at tage Kvinder, som har været gift, ind som Elever. Saa gik man over til at afskedige Køkkenpersonale paa Grund af Ægteskabs Indgaaelse. Nu har de faaet Cirkulære om, at ingensomhelst ved Hospitalerne maa afskediges paa Grund af Ægteskab.
Andrea Hedegaard havde forespurgt, hvordan man stillede sig i Odense, og hun havde faaet det Svar, at for Tiden var der ikke noget Tilfælde der, men man kunde ikke tænke sig, at man i givet
Fald vilde afskedige en Sygeplejerske, fordi hun giftede sig.
Landsformanden omtalte Sagen fra Køge Gummifabrik om, at Afskedigelser skal ramme Kvinder før Mænd. Fællesrepræsentanten for Arbejderne havde faaet Ideen og givet den videre til Direktøren. Kvindeligt Arbejderforbund greb ind, og Kvinderne fik Ansættelse igen.
De gifte Sorterere i Bladkompagniet er blevet afskediget.
Søllerød Sogneraad har holdt lukket Møde, hvor man paa Dagsordenen havde Spørgsmaalet om
den gifte Kvindes Arbejdsret.
I De samvirkende Fagforbund havde der ogsaa været talt om, at gifte Kvinder skulde afskediges. Fanny Jensen gik skarpt imod og truede med at udmelde Kvindeligt Arbejderforbund. Samtidig gjorde hun opmærksom paa, at det var vedtaget paa Socialdemokraternes Kongres i Aalborg, at gift Kvindes Erhverv ikke var Dobbeltstilling. Vi maa være paa Vagt i de enkelte Kredse og paalægge vore Kredse at skride ind, hvis der sker Overgreb i deres By.
Nationalraadet og D. K. har udsendt en Skrivelse, hvori vi hævder, at Afskedigelse skal ramme Mænd og Kvinder paa lige Vilkaar.
Nationaltidende har haft en Leder, hvori den blandt andet skriver, at det nu endelig maa gaa op for Kvindeforeningerne, at det nu er Tiden, hvor den gifte Kvinde maa gaa ud af Erhvervet og give Plads for en Mand. Nationaltidende 30/5 Fyns Tidende har svaret 2/6, og det er saa meget mere glædeligt, som det har svaret akkurat, som vi synes, der bør svares. Jeg vil tage hele Artiklen med i min Beretning. Fru Hedegaard oplyser, at Fru Arvig, Journalist, gift, Medlem af Odense D.K., er ved Fyns Tidende og er Skyld i Bladets venlige Indstilling overfor Kvindesag.
Sigrid Ammitzbøll mente, at vi skal nedsætte et Udvalg, der skal sidde paa Vagt og gribe ind, hvis der sker Afskedigelse af gifte Kvinder. Der havde været stærkt Røre angaaende en Stilling paa Horsens Politikontor, der blev besat med en Kvinde, som gik ud af sit Erhverv, da hun giftede sig, men nu gerne vilde ind igen, fordi hun egnede sig bedre til Kontorarbejde end til husligt Arbejde. Ligeledes var hendes Mand blevet truet med Afskedigelse, hvis hans Kone beholdt Pladsen og hun havde saa taget sin Afsked, men var blevet syg og stærkt deprimeret. Horsens Kredsen havde svaret, at den ikke kunde blande sig i det. Hulda Pedersen mener, at Socialdemokratisk Parti skal tage sig af den Sag, Inger Hempel synes, ogsaa at det er rigtigt.
Det vilde hjælpe bedst hvis Partiet vilde sende en Reprimande, og vi skal saa lade være, for hvis vi tager Sagen op, vil Partiet ikke. Inger Hempel siger, at alle Kvinder indenfor Partiet kan sende en Protestskrivelse. Det har de gjort før.
Landsformanden mener, der skal sendes en Protest til Redaktøren, selv om hun har mistet Stillingen, for det kan virke paa andre Redaktører, saa de ikke bærer sig lige saa slet ad. De værste Spørgsmaal har vi haft i Kontoristklasserne. Landsformanden spørger Ellen Wolden Ræthinge, om hun har hørt, at man vil tage fat paa Sagen indenfor Toldvæsnet, men ikke indenfor Jernbanevæsenet. Ellen Wolden Ræthinge har hørt det modsatte og mener derfor, at det har mindre Betydning. Hvis det kommer, maa det komme generelt og ikke indenfor en enkelt Etat. Man mener, at der kan protesteres, fordi det gaar mod Tjenestemandsloven. I al Fald maa man passe paa, at der ikke lovfæstes om det.
Fru Carstensen: Kan man saa ikke forlange, at de Kvinder, der afskediges skal ind igen, hvis de bliver skilt eller Enker.
Inger Hempel: Man skal henstille, at der afskediges efter Anciennitets princippet, og ikke efter om det er Mand eller Kvinde eller om det er gift eller ugift.
Landsformanden: Det er det eneste reelle. - Jeg tror ikke, vi i Øjeblikket skal begynde at forhandle.
Ellen Wolden Ræthinge: Skulde der komme en Kriselov med Afskedigelse af Samgifte, saa skal det overlades til de gifte, hvem der skal gaa.
Inger Hempel fraraader bestemt. Landsformanden ligeledes, idet vi stadig maa holde paa, at det, at Mand og Kone begge har deres Erhverv udenfor Hjemmet, ikke er Dobbeltstilling.
g. Gifte Kvinders Pension: For et Aar siden var der sendt Betænkning om Spørgsmaal til Finansministeren, der derefter har haft den rundt til Forsikringsraadet og til større Selskaber, der har Pensionsforsikringer. Betænkningen er kommet tilbage, og de har med ringe Ændring tiltraadt, at fraskilt Kvinde skal have Pension. Forsikringsselskaberne siger, at en Hustru, der har Ret til Pension, maa aldrig faa mindre end l/3. Hvis en fraskilt har Ret, skal hun aldrig have mere end 2/3. - I Gaar er endelig Lovforslag afleveret i Udkast til Ministeren. Det gælder saa om, at faa ham til at forelægge den. Han skal opfordres til det, og derfor vil Landsformanden gerne, at vi i Morgen vedtager en Resolution om, at vi paa Grund af de vanskelige Forhold gerne vil have Sagen fremmet.
h. Landsformanden spørger, om vi skal tage Spørgsmaalet om kvindelige Præster op? Det vedtoges at lade Resolutionsudvalget redigere en Henvendelse til Forelæggelse for Fællesmødet.
i. Danske Kvinders Beredskab: Der var intet særligt af omtale udover, at der nu er Beredskab de fleste Steder i Landet, og de fleste Steder er D.K. gaaet med. Gennemgaaende gaar Arbejdet saadan, at en Repræsentant for D.K. Kredsen er med i Arbejdet.
Fru Mailand: I I. Distrikt har enkelte Kredse ikke ønsket at være med i Arbejdet. Landsformanden: Ogsaa enkelte af vore Kredse andre Steder har ikke villet være med.
Ingrid Larsen: Naar Kvinder er over 40 Aar egner de sig ikke til alt Beredskabsarbejde, og det har gjort, at man har opfattet det, som de 40aarige er sat udenfor. Derfor har Kredsene vanskeligt ved at faa disse med. I Hillerød har vi maattet holde særlige Møder for dem.
Fru Tørsleff: Vi har ikke haft det ringeste at gøre med Hospitalerne eller Vagter til Tilflugtsrum, for her har Myndighederne givet særlig Uddannelse. Vi har taget os af de andre Sider af Sagen. Vi maa
se at faa det hele til at gaa saa godt som muligt.
j. Danske Kvinders Samfundstjeneste af 1940.
Landsformanden redegjorde for Arbejdet.
k. Hulda Pedersen oplyste, at man i Aarhus havde Husholdningskonsulenter i Lighed med, hvad der havde været prøvet i de københavnske Foreninger, og der var megen Interesse for Sagen. Det vilde komme i Gang til September. Foreløbig havde de 1, men der vilde sikkert blive Brug for mange flere. Lægeforeningen var interesseret og vilde gerne støtte.
l. Finlandshjælpen: Fru Ingrid Larsen oplyste, at man fra Finlandshjælpens Side vilde bede Kredsene om at beholde Depoterne, indtil man kunde se, om det var muligt at faa dem til Finland, eller om Nøden herhjemme skulde blive saa stor, at Depoterne skulde bruges her i Landet.
Paa Forespørgsel fra Fru Dyekjær oplyser Landsformanden, at det med Hensyn til Danske Kvinders Samfundstjeneste ikke er Meningen at danne nogen ny Forening. Arbejdet skal ligge under de eksisterende lokale Foreninger, og vi vil ikke danne lokale Foreninger for Samfundstjenesten.
Brugsforeningerne: Landsformanden omtalte Artiklen i Kvinden og Samfundet, hvori man havde opfordret Kvinder til at stemme ved Brugsforeningernes Generalforsamlinger. Denne Artikel var blevet misforstaaet derhen, at Købmændene havde troet, at D.K. opfordrede sine Medlemmer til at melde sig ind i Brugsforeninger. Man havde i en ny Artikel fastslaaet, at det ikke var Meningen, men Købmændene var stadig ikke tilfredse. Dog mente Landsformanden, at man ikke kunde foretage sig yderligere, da man jo havde bragt den Korrektion, som man var blevet anmodet om.
m. Fællesmøde og Urafstemning. Landsformanden: I Februar Maaned, vedtog vi i Forretningsudvalget at afholde det Fællesstyrelsesmøde, som vi plejer at afholde i Marts i Stedet for i Begyndelsen af April paa Grund af Isvanskelighederne. Samtidig vedtog vi at takke Odense Kredsen for Indbydelsen til at afholde Fællesmødet der. Vi sendte Brev til Fællesstyrelsesmedlemmerne og bad om Svar paa Forespørgslen om Fællesstyrelsens Mening hertil.
Vi fik Svar fra en Del men ikke fra alle. Der var Stemning for, at vi skulde holde Fællesmøde den 9’ Juni, men afkorte det til 2 Dage. Saa kom den 9’ April. Jeg skrev til Fællesstyrelsen og bad den, saa vidt muligt, komme til Mødet den 21’ og haabede, at vi kunde fortsætte vore Planer. Det lykkedes ikke, paa Grund af at al Trafik var standset den Dag. Mødet blev udsat til næste Søndag. - Til Stede kom ingen Jyder, fordi de ikke kunde rejse fra deres Hjemsted. - Paa dette Møde drøftede vi saa, hvad vi skulde gøre ved Sagen og blev enige om, at man skulde afholde Fællesmøde i Odense, efter at vi havde ringet til Odense og faaet at vide, at Kredsen der stadig var rede til at modtage os. Samtidig vedtog man, at afholde Valgene. som Urafstemning i Stedet for at afholde dem paa Fællesmødet, idet man var bange for, at en Række Kredse, særlig Jydske, ikke skulde kunne komme til Stede, og man mente, at det vide være at forfordele dem, hvis de ikke kunde faa Indflydelse paa Valgene. Jeg mener, at Urafstemning altid er lovlig, og det er Forfattere af Foreningskundskab enige om, at det er lovligt at afholde Urafstemning. Vore egne love udtaler sig kun om Urafstemning i al Almindelighed og ikke Valg. Frk Grønnebæk sendte en Skrivelse, hvori hun meddelte, at hun var Modstander af, at vi holdt Fællesmøde og af Urafstemning. Jeg fik Svar fra alle Medlemmer i Fællestyrelsen, der var enige om paa 5 nær, at vi skulde holde Fællesmøde, og enige om paa 8 nær, at vi skulde have Urafstemning, saaledes at der blev 11 for Urafstemning og 13 for Fællesmødets Afholdelse. Det meddelte vi saa Frk. Grønnebæk, at det var blevet Resultatet, Derefter har vi fra Grønnebæk modtaget en Skrivelse, der protesterer mod Fællesmødets Afholdelse og vi har fra Aalborg - Kredsens Generalforsamling faaet følgende Protest:
"Til Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense.
Dansk Kvindesamfund’s Aalborg og Nørresundby Kreds, forsamlet til Generalforsamling den 31.5. 1940, har nægtet at vælge Delegerede til Fællesmødet i Odense den 9. Juni d. A. som Protest imod Fællesmødets Afholdelse under de nuværende Forhold?"
sign. Thora Pedersen,
Mødets Dirigent.
Endvidere ønsker Kredsen følgende Punkt paa Dagsordenen:
"Er det lovligt at Valg af Fællesstyrelsesmedlemmer foregaar ved Urafstemning."
Og fra Distriktet havde vi modtaget følgende Skrivelse:
"Dansk Kvindesamfund!
Jeg undlader ikke at meddele, at tiltrods for der er givet Stemmer til Valg af Fællesstyrelse
i 2det Distrikt, godkender vi ikke Valg foretaget ved Urafstemning, der ogsaa maa være ulovlig paa
Grund af mangelfuld Kandidatliste."
P. D. V.
sign: Charlotte Grønnebæk,
Distriktsformand.""
Landsformanden: Valgenes Arrangement er ordnet af Magda Andersen. Nu er Fællesmødet indkaldt og bliver afholdt i Morgen, saa vi har næppe megen Gavn af at diskutere, hvorvidt det er galt eller ikke, men med Hensyn til Urafstemningen, saa har vi forberedt os paa at tage Valg.
Thyra Dyekjær: Vi har haft meget Besvær med Urafstemningen. Nu har vi samlet de Stemmer vi kunde ved at gaa til vore Medlemmer. Der er i vort Distrikt blevet stemt, som jeg har tilraadet for Medlemmerne kender ikke Kandidaterne og spørger derfor hvem de skal stemme paa, saa jeg fortæller dem hvem jeg har stemt paa. Denne Fremgangsmaade er der noget galt ved.-
Fru Dyekjær mente desuden, at det var kedeligt, at der var blevet taget Bestemmelse om Fællesmøde og Urafstemning, uden at der var Repræsentanter for de jydske Kredse. Det havde været mere fornøjeligt at samles paa en Tid, hvor vi kunde samles i Fred Ro.
Fru Astrid Badstue rejser Spørgsmaalet om, hvorvidt det Fællesstyrelsesmøde, der blev afholdt d. 28/4, og hvor Fællesmødet og Urafstemningen blev vedtaget, var beslutningsdygtigt. Af de 11, der var mødt, var kun 5 egentlige Fællesstyrelsesmedlemmer - Resten var Suppleanter - og to af disse endda Suppleanter for to tilstedeværende Fællesstyrelsesmedlemmer. Ligeledes føler man sig i 2det Distrikt brøstholden over Kandidatlisten i "Kvinden og Samfundet" hvor Kandidaterne, der er foreslaaet ikke er opført og ligeledes heller ikke er medtaget paa Stemmesedlen blandt de foreslaaede Suppleanter, og med Hensyn til Urafstemningen har saa godt som alle vore Kredse været af den Anskuelse, at den i dette Tilfælde, hvor vi alligevel holder Fællesmøde - er villig, og der kunde godt blive Tid til Valg paa almindelig Vis.
Fru Hedegaard: Min personlige Opfattelse er den, at jeg mener, vi ikke skal have et Fællesmøde, og det har jeg skrevet Gang paa Gang, men naar Flertallet vil have Fællesmøde, saa vil vi ordne det saa godt som muligt, og vi har hele Tiden haft to Planer for Jubilæet, en med og en uden Fællesmøde. - Vi har i Odense før foreslaaet, at vore Valg skal foregaa ved Urafstemning, men det har hidtil ikke vundet Tilslutning.
Alma Andersen: Jeg hører til dem, der mener, at Fællesmødet ikke skulde afholdes, og jeg var den eneste, der stemte imod, men hvorvidt det var berettiget, i den Sag har jeg bøjet mig for Flertallet. Naar vi retter en Henvendelse til alle i D.K. om at stemme, saa er vi paa den rigtige Side.
Magda Andersen: Vi overvejede meget, om vi skulde have Mødet eller ej, og jeg har ment, at det var vor Pligt at afholde Mødet. Vi er i en ekstraordinær Situation, og da vi vedtog at holde Urafstemning, var det med den Tanke for Øje, at Fællesmødet ikke kunde afholdes, som det var planlagt. -
Man gik derefter over til almindelig Drøftelse. Det blev diskuteret, hvorvidt man skulde have ladet Urafstemningen vente til efter Fællesmødet. Andrea Hedegaard mente, at der kun skulde have været sendt Stemmesedler til de Delegerede, da det er dem, der er mest inde i Arbejdet.
Hulda Pedersen udtaler, at vi skal passe vort daglige Arbejde, og jo mere vi anstrenger os for det, jo bedre er det, hvorfor hun ogsaa mente, at det er rigtigt, vi holder Fællesmøde. Forud for Distriktsmødet i Horsens mente man, at Tiderne maaske ikke var til at afholde dette. Men det viste sig, at man alligevel havde stort Udbytte af at komme sammen og tale sammen om Sagerne.
Astrid Badstue udtaler, at Kredsene i 2det Distrikt paa en enkelt Undtagelse nær havde været imod Fællesmødets Afholdelse paa Grund af den alvorlige Situation, vi alle befandt os i, og som navnlig mærkedes i det nordlige Jylland.
Fru Tørsleff og Fru Bjørneboe foreslog, at man i Bladet satte et Billede af den nye Fællesstyrelse.
Fru Mailand foreslog, at Medlemmerne skulde henvende sig til Kredsformændene for at faa Oplysninger om Kandidaterne til Fællesstyrelsen.
Fru Dyekjær: Som Suppleant for Frøken Grønnebæk vil jeg gerne have et Svar paa hvorfor de af 2det Distrikts foreslaaede Kandidater ikke er kommet paa.
MAGDA ANDERSEN: Vi giver en fyldig Beretning, naar vi har Fællesmøde, og der staar i Bladet, hvad de forskellige Fællesstyrelsesmedlemmer arbejder med - dette er deres bedste Anbefaling. -
MARIA NÆSS-SCHMIDT takkede Landsformanden og de, der havde bestemt, at Fællesmødet skulde afholdes.
LANDSFORMANDEN: M.H. til Indstillingen fra II Distrikt, saa staar der saaledes fordi II Distrikt selv har skrevet:" II Distrikt har ikke holdt Møde, Distriktsstyrelsen foreslaar Genvalg til Fællesstyrelsen.
Vi har sat det ordret i, som det sig hør og bør. I Virkeligheden er FRU BADSTUE ikke lovligt opstillet, men vi har paa Grund af de særlige Forhold bøjet os og taget hende paa Valglisten.
URAFSTEMNINGEN er lovlig indtil Fællesmødet har sagt, at den ikke er det. De har Lov i Morgen at sige, at De vil have Afstemning. LANDSFORMANDEN tilføjede at m.H.t. Fællesstyrelsesmødet den 28/4, saa havde dette ogsaa været lovligt, da det kun var Distrikts- formændene, der havde personlige Suppleanter.
LANDSFORMANDEN afsluttede denne Diskussion med at ønske, at man den næste Dag ved Fællesmødet kunde være saa nogenlunde enige om, hvorledes Sagen skulde drøftes, da man jo nu havde faaet talt rent ud derom.
Protokollen førtes hertil af KAREN MARGRETHE KNUDSEN, Resten af Margot Petersen.
Brugsforeningerne.-
Landsformanden læste den Del af Beretningen, der handlede om dette Spørgsmaal, op og det godkendtes af Fællesstyrelsen.
Beretningen oplæstes og godkendtes.
Regnskabet blev aflagt og godkendt.
INGRID LARSEN mente man burde stryge Brøns Kredsens Tilgodehavende paa Regnskabet, saaledes Kredsen ikke hvert Aar stod opført for dette Beløb, som Kredsen i sin Tid havde indsendt, da den foreløbig ophævede sin Virksomhed.
LANDSFORMANDEN udtalte, at dette vilde være u-regnskabsmæssigt, da man havde den Aftale med Kredsen, at Pengene skulde tilbagebetales, hvis Kredsen eventuelt en Gang igen begyndte Arbejdet.
Historien: Man drøftede Salget af Bøgerne.
ALMA ANDERSEN meddelte, at man fra Jubilæumsfondet vilde forlange, at de Kredse, der fik Støtte til Køb af Bøgerne, skulde forpligtige sig til at propagandere bl. a. for at faa Bøgerne ud paa Bibliotekerne. - Mulighederne for at faa betalt Forlaget for Bøgerne drøftedes. LANDSFORMANDEN foreslog at man, om det blev nødvendigt, solgte ELISABETH NIELSENS LEGAT. - Sagen blev overdraget Forretningsudvalget.
Forslag til Fællesmødets Dagsorden: Fra det 7ende (sjællandske) Distrikt var indsendt følgende Forslag:
1. - "Ændring til de nugældende Love, saaledes at Distriktsstyrelserne faar samme Stemmeret til Distriktsmødet som Fællesstyrelsen har til Fællesmødet. - Der tilføjes i § 26 i Lighed med hvad der staar i § 16 sidste Stykke: Hvert Medlem af Distriktsstyrelsen har Ret til at afgive een Stemme ved Distriktsmødet. Ligeledes ønskes det optaget til Forhandling paa Fællesmødet en Rettelse i § 24, saaledes at Formanden og Næstformanden ikke kan afgaa samtidig.
2. - Samarbejdet med Bladet (paa den københavnske Ungdomskreds Forslag): Agitation for Tilgang af Medlemmer, saaledes Medlemmers Døtre og Husstand. (Husassistenter). Ang. Sommerlejren saa en Agitation ved at Bladet forud for den lavede et Agitations-nummer for Sommerlejren eller -Lejrene.
LANDSFORMANDEN mente, at man af Hensyn til Tiden skulde stryge disse Forslag og vilde personlig stille Forslag om, at Spørgsmaalet udgik af Dagsordenen, da det vilde tage alt for megen Tid, hvis en grundig Drøftelse skulde finde Sted.
INGRID LARSEN udtalte, at Forslaget Nr. 1. var indsendt fordi man ikke mente det var heldigt, at et Distrikt fik helt ny Ledelse paa een Gang. I.L. mente desuden, at man ogsaa paa Fællesmødet skulde drøfte Forhøjelse af Fællesstyrelsens Dagpenge.
DIRIGENTEN henstillede at dette drøftedes under "eventuelt" og at man nu tog Bestemmelse med Hensyn til Formandens Forslag.
INGRID LARSEN vilde gerne lade Spørgsmaalet falde, hvis man saa kunde arbejde med det i Vinterens Løb.
LANDSFORMANDEN var bange for, at dette vilde blive for omstændeligt, saa maatte det hellere afgøres med det samme.
THYRA DYEKJÆR foreslog, at Fællesstyrelsen enigt indstillede Forslaget med en enig Indstilling fra Fællesstyrelsen. - Da Fællesstyrelsen ikke blev enige om Spørgsmaalet faldt det, og det vedtoges at lade det gaa til almindelig Diskussion paa Mødet.
UDVALGSBERETNINGER: Følgende Udvalg ønskede at aflægge Beretning paa Fællesmødet: GIFT KVINDES NATIONALITET - LEGATUDVALGET - JUBILÆUMSFONDSUDVALGET - RADIOLANDSUDVALGET - SOMMERLEJRENS UDVALG – HUSLIGT ARBEJDE - FINLANDSHJÆLPEN - FORLADT HUSTRUS STILLING - BLAD- OG PRESSEUDVALGET.
LEGATERNE:
Min mindedes MARIE ILLUM da det var første Gang dette Legat skulde uddeles. - Udvalgets Valg blev godkendt af Fællesstyrelsen.
JUBILÆUMSFONDETS UDVALG vil stadig uddele Midler til Køb af Historien, som Støtte for Kredsene, men man vil nu henstille, at Kredsene betragter det som en Forpligtelse til samtidig at agitere for, at de stedlige Biblioteker køber Bøgerne.
ERHVERVSVEJLEDNINGEN: Esther Carstensen meddelte at Kontoret, hvorfra vi fik Kortene, nu vil tage en Betaling for de supplerende Kort. Det vil beløbe sig til ca Kr. l0.- aarligt.
LANDSFORMANDEN foreslog, at man forhandlede med de enkelte Kredse, i Stedet for at tage dette op til Drøftelse paa Landsmødet, hvor de Kredse der har Kartoteket, maaske ikke alle var repræsenteret.
RADIOLANDSUDVALGET: Magda Andersen meddelte, at der desværre fra D.K.’s Medlemmer var indsendt en Del Foredrag, som man havde været nødsaget at returnere.
BLAD- OG PRESSEUDVALGET havde forhandlet med Bogtrykkeren, saa vi nu kunde være sikret med Papir til ca 9 Maaneder frem i Tiden. - Ligesaa var der forhandlet ang. forskellige Udveje, hvorved man evt. kunde spare - dels papirmæssigt - dels pengemæssigt - saa man kunde opnaa lidt Modvægt til de store Fordyrelser, der var sket baade paa Papir, Trykning og paa Klicheer.
Der var iøvrigt 3 Spørgsmaal at drøfte m.H.t. Bladet.-
I DET FORSLAG man havde fundet mest formaalstjenligt var at nedskære hvertandet Blad til 8 Sider i St. f. 16. Derved kunde nogle Tusinde Kroner spares, hvilket vilde give Balance i Regnskabet for Bladet.
DETTE FORSLAG BLEV EENSTEMMIGT VEDTAGET.
II Eventuel Omlægning til Maanedsblad i bedre Udstyr, hvilket kunde gøres samtidig med at Besparelse dog kunde opnaas.
ALMA ANDERSEN mente at Bladet saa vilde blive for uaktuelt.
INGRID LARSEN mente det samme.
AAGOT LADING mente man skulde forsøge et Maanedsblad - f. Eks. i Lighed med det svenske Kvindesagsblad "Hertha", der var Fredrika- Bremer-Förbundets Organ. Dette Blads Karakter var nærmest som et Tidsskrift. Vort Blad vilde heller ikke som 14-Dages Blad kunne være aktuelt og naar vore Penge ikke tillod et bedre 14-Dages Blad, saa var det maaske værd at prøve et Maanedsblad.
SIGRID AMMITZBØLL syntes at KVINDEN OG SAMFUNDET’s vigtigste Funktion var at være et Medlemsblad og man tjente baade Dansk Kvindesamfund og Sagen bedst ved et 14-Dagesblad.
DIRIGENTEN foreslog, at man forelagde Spørgsmaalet for Fællesmødet og saa Stillingen der. Derefter kunde Fællesstyrelsen paa Grundlag af denne Drøftelse nærmere komme ind paa Sagen ved det konstituerende Møde om Mandagen.
DIRIGENTENS FORSLAG BLEV EENSTBMMIGT VEDTAGET.
III SAMARBEJDE MED ANDRE ORGANISATIONER.
Esther Carstensens Forslag herom gik ud paa, at man skulde forhøre om Mulighederne for at faa andre Organisationer med, saaledes disse f. Eks. fik nogle Sider til Disposition. Tanken skulde være paa denne Maade at udvide Bladet til et virkeligt Kvindeblad med et alsidigt Indhold. - Fru Carstensen mente dog ikke, at man endnu skulde lade dette Spørgsmaal gaa til Drøftelse paa Fællesmødet, men vilde gerne foreløbig høre Fællesstyrelsens Mening. FRU CARSTENSENS Ønske var blot, at man tog til Overvejelse at faa et virkelig stort Kvindesagsblad.
FÆLLESSTYRELSEN mente ikke at Tidspunktet endnu var dertil og der var ogsaa delte Meninger m.H.t. at gaa sammen med andre Organisationer, da dette nemt kunde volde Vanskeligheder. - Udvalget skulde dog forsøge at arbejde videre og forsøge at faa udarbejdet et konkret Forslag. Eventuelt skulde der forsøges Forhandling med andre Organisationer for at høre deres Mening.
SYGEKASSERNE.- Karen Frandsen vilde aflægge Beretning herom paa Fællesmødet.
AFBETALINGSSPØRGSMAALET.- Martine Bjørneboe meddelte, at der i Kommissionen var truffet Bestemmelse om, at Spørgsmaalet skulde hvile et Stykke Tid.
MARGRETHE FONDEN:- Landsformanden foreslog, at man gav en Del af det paa Kontoen indestaaende Beløb til et samfundsgavnende Formaal, f. Eks. til DANSKE KVINDERS SAMFUNDSTJENESTE, som et Grundfond til Opmuntring for at faa andre Organisationer til at give Tilskud dertil.
ALMA ANDERSEN syntes Landsformandens Forslag var godt, men mente dog, at kun de 500.- Kroner skulde skænkes og Resten, de ca 268.- Kroner skulde overgaa til Historiens Konto.
Fællesstyrelsen vedtog herefter at lade de 500.- Kroner gaa som et Grundfond til DANSKE KVINDERS SAMFUNDSTJENESTE og Restbeløbet til D.K.’s Historie.
ÆNDRING AF FÆLLESMØDETS DAGSORDEN: Landsformanden foreslog at Punkt 11 kom før Punkt 10.
RESOLUTIONSUDVALGET for næste Dags Møde kom til at bestaa af:
Magda Andersen, Andrea Hedegaard og Aagot Lading.
Følgende Resolutioner skulde forelægges Fællesmødet: Ang. KVINDELIGE PRÆSTER, FRASKILT HUSTRUS PENSIONSRET og SÆDELIGHEDSFORBRYDELSER MOD BØRN.
Fru Dyekjær havde rejst det sidste Spørgsmaal paa Formandsmødet og mente D.K. burde foretage sig noget i denne Sag.
DIRIGENTER ved Fællesmødet.- Fællesstyrelsen vilde foreslaa MAGDALENE JØRGENSEN OG NICH. WINTHER.
PROTOKOLFØRERE.- Følgende foresloges: Olga Petersen, Skanderborg, Karen Margrethe Knudsen, København, Rigmor Walsted, Herning, Else Skovgaard-Meyer, København.
VALGSTYRELSE.- Foruden de allerede valgte foresloges: Astrid Badstue, Martine Bjørneboe.
ad. 3.
EVENTUELT.
ESTRID OTTS ARTIKEL i KVINDEN OG SAMFUNDET.-
Thyra Dyekjær beklagede at denne Artikel havde faaet Plads i Bladet. Martine Bjørneboe, Ingrid Larsen, Maria Næss-Schmidt og Dagmar Mailand sluttede sig hertil og mente man skulde være meget forsigtig med at optage saadant.
LANDSFORMANDEN havde længe tænkt, at vi burde rejse Spørgsmaalet, hvorom Artiklen drejede sig, og syntes at der gennem denne Artikel var givet Lejlighed dertil. Landsformanden havde endvidere haft en Samtale mcd ELLEN NØRREGAARD, Formand for DANSKE KVINDERS VELFÆRD.
Det var Fru NØRREGAARDS Tanke at faa et Samarbejde mellem Kredsene og sin Institution igang.
POLITIDIREKTØREN i København havde støttet Fru Nørregaard.
Man vedtog at lade FRU NØRREGAARD tale om Sagen paa Fællesmødet.
DAGPENGE TIL FÆLLESSTYRELSEN.- INGRID LARSEN mente at Dagpengene til
Fællesstyrelsen burde fordøjes fra Kr. 6.- til Kr. 10.- og i Stedet for at faa, som det hidtil havde været Skik: 2 Enkeltbilletter saa en Returbillet plus Hurtigtogsbillet.
ALMA ANDERSEN var imod dette Forslag og mente, at man i alle Tilfælde maatte vente et Aar og se Tiden an.
ESTHER CARSTENSEN mente heller ikke Tiden var til Forøgelse af Udgifterne.
SIGRID AMMITZBØLL foreslog at Kontoret lavede Udkast over de nuværende Udgifter og over eventuelle Ændringer heraf til næste Fællesstyrelsesmøde. Der vilde ogsaa komme en Fordyrelse paa Statsbanerne efter 1. Juli, hvilket maatte tages i Betragtning.
Mødet sluttede ca Kl. 22.30.
Protokollen ført af Karen Margrethe Knudsen og Margot Petersen.
Protokollen gennemlæst af Landsformanden og Astrid Badstue.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødet
3. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden, Fru Ingrid Larsen, Alma Andersen, Astrid Badstue, Dagmar Mailand, Maria Næss-Schmidt, Gudrun Iversen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Magda Andersen, Andrea Hedegaard, Hulda Pedersen, Signe Tørsleff, Martine Bjørneboe, Esther Carstensen, Inger Hempel.
Senere kom Thyra Dyekjær, Grenaa.
a. Landsformanden takkede fordi Fællesstyrelsen var kommet til Stede, og udtalte Haabet om, at det vilde blive et godt Møde med nye Impulser.
Først behandlede man Spørgsmaalet, om man skulde fortsætte Mødet nu eller vente til Kl. 16.
Fru Badstue: Fru Dyekjær vil være ked at det, hvis der begyndes, før hun kommer Kl. 4. Toggangen er vanskelig for Tiden, og Forbindelserne usikre.
Hulda Pedersen mente, at naar alle undtagen een havde kunnet komme til Stede, saa maatte man begynde uanset denne enes Fraværelse og foreslog at man begyndte med de mindst vigtige Sager.
Dette blev vedtaget.
b. Til Dirigenter valgtes for Eftermiddagen Sigrid Ammitzbøll og for Aftenen Inger Hempel.
c. Landsformanden oplæste et Forslag, indsendt af Edith Larsen, København, der gik ud paa, at Kredsformændene fik en Haandbog i Form af en Ringbog, hvori kunde indsættes det Materiale, som Kredsene havde Brug for i Arbejdet, f. Eks:
Danmarkskort med Distriktgrænse og Kredsene anført.
Distriktsformændenes Navne og Adresser,
1 Eksp. af Fælleslovene
Liste over Fællesstyrelsen
" " Forretningsudvalget
Liste over øvrige Udvalg og Medlemmernes Navne
Forretningsgang
1 Eksp. af Indmeldelsesblanket
1 " af Flytteblanket
1 " " Udmeldelsesblanket
1 " " Formularer iøvrigt
1 " " den for Tiden anvendte Brochure
Studiekreds-Forslag
Liste over Foredragsholdere
Vejledning i Mødeteknik
" " Tilrettelægning af Møder
Disse Løsblade sendes fra Tid til anden af Hovedkontoret med Angivelse af deres Plads i Haandbogen. Kontorets Korrespondance kan derved praktisk opdeles i tre Grupper:
1. Private Breve til de enkelte Kredse,
2. Rundskrivelser til Kredsene – uden blivende Værdi,
3. Rundskrivelser til Kredsene – med blivende Værdi,
Det er disse sidste, der skal indgaa i Haandbogens System, og de maa gives en saadan Form - saaledes ogsaa være gennemhullede - at de er lige til at sætte ind.
Prisen vil være ca. 2,50 pr. Bog med Indhold.
Man enedes om at skrive i Bladet, at Hovedkontoret vil anskaffe disse Ringbøger og sende dem pr. Efterkrav. De Kredse der hellere selv vil anskaffe Bøgerne, skal meddele dette til Kontoret.,
løvrigt skulde Spørgsmaalet drøftes nærmere paa Fællesmødet.
d. Privatsygeplejerskerne.- Landsformanden: Privatsygeplejerskerne har indsendt en Artikel angaaende en Sag, som de gerne vil have D.K. til at tage op. Det drejer sig om et Bureau, hvor fra Husmødre under Sygdom skal kunne faa Hjælp. Spørgsmaalet er rejst ved en Artikel i Privatsygeplejerskernes Blad "Har en Husmoder Raad til at være Syg."
Landsformanden: Jeg er betænkelig ved Forslaget, og jeg er bange for, at Dansk Sygeplejeraad ikke vil synes herom. Desuden kan vi komme i Strid med Arbejdsanvisningsloven, selv om Privat-Sygeplejerskerne mener, det modsatte.
Fru Tørsleff var for Forslaget.
Karen Frandsen: I Esbjerg bruges Slumsøstrene.
Fru Næss-Schmidt mente, at der er Brug for en Hushjælpsforening, og Sigrid Ammitzbøll sagde, at de er gaaet den Vej i Skanderborg og Aarhus. Der er Dansk Kvindesamfunds Hushjælpskontor, hvor man kan faa Kvinder, der vil gaa ud og tage en Tørn.
Landsformanden: Arbejdsdirektoratet har nedlagt Forbud mod Foreningen i Horsens. Jeg har ført Forhandlinger med Ministeriet. Der skal søges Dispensation i Socialministeriet, saa det maa man begynde med. I Øjeblikket er det ulovligt. I Ministeriet er man interesseret i en Ordning. Skal D. K. som Organisation tage Spørgsmaalet op og ansøge om, at Kredsene maa tage dette Arbejde op. Saa vil jeg prøve at faa en generel Tilladelse.
Fru Hedegaard og Fru Wolden Ræthinge støtter Forslaget.
Landsformanden mente, at muligvis faar man kun Lov til, at Kredsenes Medlemmer maa faa denne Hjælp.
Man er enig om, at Hushjælpskontoret i saa Fald slet ingen Betydning vil faa, i al Fald meget ringe, og selv om man maaske kunde faa nogle Medlemmer af den Grund, vilde det blive Medlemmer, som ikke var ønskelige.
Karen Frandsen: Sygekasserne betaler ogsaa til dette.
Landsformanden foreslaar, at vi svarer Privatsygeplejerskerne, at vi tror, det er økonomisk uoverkommeligt for de smaa Kredse, og det vedtoges at undersøge Sagen nærmere.
e. Grundlovsdagen: Landsformanden meddelte, at Forretningsudvalget havde sendt en Skrivelse til Hans Majestæt Kongen. Skrivelsen, der havde været gengivet i Dagbladene, var forfattet af Gyrithe Lemche. Der havde været diskuteret, om man skulde sende den, eller den skulde afleveres af en Deputation. Man havde spurgt Kabinetssekretæren, der skulde forhøre, om Kongen ønskede, Skrivelsen blev sendt eller afleveret af Deputation, og Resultatet blev, at Kabinetssekretæren skulde have den til Overrækkelse. Forhenværende Justitsminister Zahle havde faaet en Adresse, som D.K. har skrevet under paa. Ungdomskredsen i København havde holdt Grundlovsfest for at fejre 25 Aarsdagen for Kvindernes Stemmeret.
Flere af Fællesstyrelsens Medlemmer udtalte, at Skrivelsen til Kongen havde vakt megen Anerkendelse og Interesse ude omkring, ogsaa udenfor D.K. Man enedes om at sende en Hilsen fra Fællesstyrelsen til Gyrithe Lemche med Tak for Affatningen af Henvendelsen. -
f. Gift Kvindes Arbejdsret. Landsformanden: Angaaende dette Spørgsmaal ser det sort ud. Et Lyspunkt er det dog: at Københavns Magistrat har givet Københavns Hospitaler en Henstilling, fordi man der ikke vilde anerkende Sygeplejerskernes Ret til af gifte sig. Endnu for et Par Maaneder siden har Forstanderinden paa Kommunehospitalet afslaaet at tage Kvinder, som har været gift, ind som Elever. Saa gik man over til at afskedige Køkkenpersonale paa Grund af Ægteskabs Indgaaelse. Nu har de faaet Cirkulære om, at ingensomhelst ved Hospitalerne maa afskediges paa Grund af Ægteskab.
Andrea Hedegaard havde forespurgt, hvordan man stillede sig i Odense, og hun havde faaet det Svar, at for Tiden var der ikke noget Tilfælde der, men man kunde ikke tænke sig, at man i givet
Fald vilde afskedige en Sygeplejerske, fordi hun giftede sig.
Landsformanden omtalte Sagen fra Køge Gummifabrik om, at Afskedigelser skal ramme Kvinder før Mænd. Fællesrepræsentanten for Arbejderne havde faaet Ideen og givet den videre til Direktøren. Kvindeligt Arbejderforbund greb ind, og Kvinderne fik Ansættelse igen.
De gifte Sorterere i Bladkompagniet er blevet afskediget.
Søllerød Sogneraad har holdt lukket Møde, hvor man paa Dagsordenen havde Spørgsmaalet om
den gifte Kvindes Arbejdsret.
I De samvirkende Fagforbund havde der ogsaa været talt om, at gifte Kvinder skulde afskediges. Fanny Jensen gik skarpt imod og truede med at udmelde Kvindeligt Arbejderforbund. Samtidig gjorde hun opmærksom paa, at det var vedtaget paa Socialdemokraternes Kongres i Aalborg, at gift Kvindes Erhverv ikke var Dobbeltstilling. Vi maa være paa Vagt i de enkelte Kredse og paalægge vore Kredse at skride ind, hvis der sker Overgreb i deres By.
Nationalraadet og D. K. har udsendt en Skrivelse, hvori vi hævder, at Afskedigelse skal ramme Mænd og Kvinder paa lige Vilkaar.
Nationaltidende har haft en Leder, hvori den blandt andet skriver, at det nu endelig maa gaa op for Kvindeforeningerne, at det nu er Tiden, hvor den gifte Kvinde maa gaa ud af Erhvervet og give Plads for en Mand. Nationaltidende 30/5 Fyns Tidende har svaret 2/6, og det er saa meget mere glædeligt, som det har svaret akkurat, som vi synes, der bør svares. Jeg vil tage hele Artiklen med i min Beretning. Fru Hedegaard oplyser, at Fru Arvig, Journalist, gift, Medlem af Odense D.K., er ved Fyns Tidende og er Skyld i Bladets venlige Indstilling overfor Kvindesag.
Sigrid Ammitzbøll mente, at vi skal nedsætte et Udvalg, der skal sidde paa Vagt og gribe ind, hvis der sker Afskedigelse af gifte Kvinder. Der havde været stærkt Røre angaaende en Stilling paa Horsens Politikontor, der blev besat med en Kvinde, som gik ud af sit Erhverv, da hun giftede sig, men nu gerne vilde ind igen, fordi hun egnede sig bedre til Kontorarbejde end til husligt Arbejde. Ligeledes var hendes Mand blevet truet med Afskedigelse, hvis hans Kone beholdt Pladsen og hun havde saa taget sin Afsked, men var blevet syg og stærkt deprimeret. Horsens Kredsen havde svaret, at den ikke kunde blande sig i det. Hulda Pedersen mener, at Socialdemokratisk Parti skal tage sig af den Sag, Inger Hempel synes, ogsaa at det er rigtigt.
Det vilde hjælpe bedst hvis Partiet vilde sende en Reprimande, og vi skal saa lade være, for hvis vi tager Sagen op, vil Partiet ikke. Inger Hempel siger, at alle Kvinder indenfor Partiet kan sende en Protestskrivelse. Det har de gjort før.
Landsformanden mener, der skal sendes en Protest til Redaktøren, selv om hun har mistet Stillingen, for det kan virke paa andre Redaktører, saa de ikke bærer sig lige saa slet ad. De værste Spørgsmaal har vi haft i Kontoristklasserne. Landsformanden spørger Ellen Wolden Ræthinge, om hun har hørt, at man vil tage fat paa Sagen indenfor Toldvæsnet, men ikke indenfor Jernbanevæsenet. Ellen Wolden Ræthinge har hørt det modsatte og mener derfor, at det har mindre Betydning. Hvis det kommer, maa det komme generelt og ikke indenfor en enkelt Etat. Man mener, at der kan protesteres, fordi det gaar mod Tjenestemandsloven. I al Fald maa man passe paa, at der ikke lovfæstes om det.
Fru Carstensen: Kan man saa ikke forlange, at de Kvinder, der afskediges skal ind igen, hvis de bliver skilt eller Enker.
Inger Hempel: Man skal henstille, at der afskediges efter Anciennitets princippet, og ikke efter om det er Mand eller Kvinde eller om det er gift eller ugift.
Landsformanden: Det er det eneste reelle. - Jeg tror ikke, vi i Øjeblikket skal begynde at forhandle.
Ellen Wolden Ræthinge: Skulde der komme en Kriselov med Afskedigelse af Samgifte, saa skal det overlades til de gifte, hvem der skal gaa.
Inger Hempel fraraader bestemt. Landsformanden ligeledes, idet vi stadig maa holde paa, at det, at Mand og Kone begge har deres Erhverv udenfor Hjemmet, ikke er Dobbeltstilling.
g. Gifte Kvinders Pension: For et Aar siden var der sendt Betænkning om Spørgsmaal til Finansministeren, der derefter har haft den rundt til Forsikringsraadet og til større Selskaber, der har Pensionsforsikringer. Betænkningen er kommet tilbage, og de har med ringe Ændring tiltraadt, at fraskilt Kvinde skal have Pension. Forsikringsselskaberne siger, at en Hustru, der har Ret til Pension, maa aldrig faa mindre end l/3. Hvis en fraskilt har Ret, skal hun aldrig have mere end 2/3. - I Gaar er endelig Lovforslag afleveret i Udkast til Ministeren. Det gælder saa om, at faa ham til at forelægge den. Han skal opfordres til det, og derfor vil Landsformanden gerne, at vi i Morgen vedtager en Resolution om, at vi paa Grund af de vanskelige Forhold gerne vil have Sagen fremmet.
h. Landsformanden spørger, om vi skal tage Spørgsmaalet om kvindelige Præster op? Det vedtoges at lade Resolutionsudvalget redigere en Henvendelse til Forelæggelse for Fællesmødet.
i. Danske Kvinders Beredskab: Der var intet særligt af omtale udover, at der nu er Beredskab de fleste Steder i Landet, og de fleste Steder er D.K. gaaet med. Gennemgaaende gaar Arbejdet saadan, at en Repræsentant for D.K. Kredsen er med i Arbejdet.
Fru Mailand: I I. Distrikt har enkelte Kredse ikke ønsket at være med i Arbejdet. Landsformanden: Ogsaa enkelte af vore Kredse andre Steder har ikke villet være med.
Ingrid Larsen: Naar Kvinder er over 40 Aar egner de sig ikke til alt Beredskabsarbejde, og det har gjort, at man har opfattet det, som de 40aarige er sat udenfor. Derfor har Kredsene vanskeligt ved at faa disse med. I Hillerød har vi maattet holde særlige Møder for dem.
Fru Tørsleff: Vi har ikke haft det ringeste at gøre med Hospitalerne eller Vagter til Tilflugtsrum, for her har Myndighederne givet særlig Uddannelse. Vi har taget os af de andre Sider af Sagen. Vi maa
se at faa det hele til at gaa saa godt som muligt.
j. Danske Kvinders Samfundstjeneste af 1940.
Landsformanden redegjorde for Arbejdet.
k. Hulda Pedersen oplyste, at man i Aarhus havde Husholdningskonsulenter i Lighed med, hvad der havde været prøvet i de københavnske Foreninger, og der var megen Interesse for Sagen. Det vilde komme i Gang til September. Foreløbig havde de 1, men der vilde sikkert blive Brug for mange flere. Lægeforeningen var interesseret og vilde gerne støtte.
l. Finlandshjælpen: Fru Ingrid Larsen oplyste, at man fra Finlandshjælpens Side vilde bede Kredsene om at beholde Depoterne, indtil man kunde se, om det var muligt at faa dem til Finland, eller om Nøden herhjemme skulde blive saa stor, at Depoterne skulde bruges her i Landet.
Paa Forespørgsel fra Fru Dyekjær oplyser Landsformanden, at det med Hensyn til Danske Kvinders Samfundstjeneste ikke er Meningen at danne nogen ny Forening. Arbejdet skal ligge under de eksisterende lokale Foreninger, og vi vil ikke danne lokale Foreninger for Samfundstjenesten.
Brugsforeningerne: Landsformanden omtalte Artiklen i Kvinden og Samfundet, hvori man havde opfordret Kvinder til at stemme ved Brugsforeningernes Generalforsamlinger. Denne Artikel var blevet misforstaaet derhen, at Købmændene havde troet, at D.K. opfordrede sine Medlemmer til at melde sig ind i Brugsforeninger. Man havde i en ny Artikel fastslaaet, at det ikke var Meningen, men Købmændene var stadig ikke tilfredse. Dog mente Landsformanden, at man ikke kunde foretage sig yderligere, da man jo havde bragt den Korrektion, som man var blevet anmodet om.
m. Fællesmøde og Urafstemning. Landsformanden: I Februar Maaned, vedtog vi i Forretningsudvalget at afholde det Fællesstyrelsesmøde, som vi plejer at afholde i Marts i Stedet for i Begyndelsen af April paa Grund af Isvanskelighederne. Samtidig vedtog vi at takke Odense Kredsen for Indbydelsen til at afholde Fællesmødet der. Vi sendte Brev til Fællesstyrelsesmedlemmerne og bad om Svar paa Forespørgslen om Fællesstyrelsens Mening hertil.
Vi fik Svar fra en Del men ikke fra alle. Der var Stemning for, at vi skulde holde Fællesmøde den 9’ Juni, men afkorte det til 2 Dage. Saa kom den 9’ April. Jeg skrev til Fællesstyrelsen og bad den, saa vidt muligt, komme til Mødet den 21’ og haabede, at vi kunde fortsætte vore Planer. Det lykkedes ikke, paa Grund af at al Trafik var standset den Dag. Mødet blev udsat til næste Søndag. - Til Stede kom ingen Jyder, fordi de ikke kunde rejse fra deres Hjemsted. - Paa dette Møde drøftede vi saa, hvad vi skulde gøre ved Sagen og blev enige om, at man skulde afholde Fællesmøde i Odense, efter at vi havde ringet til Odense og faaet at vide, at Kredsen der stadig var rede til at modtage os. Samtidig vedtog man, at afholde Valgene. som Urafstemning i Stedet for at afholde dem paa Fællesmødet, idet man var bange for, at en Række Kredse, særlig Jydske, ikke skulde kunne komme til Stede, og man mente, at det vide være at forfordele dem, hvis de ikke kunde faa Indflydelse paa Valgene. Jeg mener, at Urafstemning altid er lovlig, og det er Forfattere af Foreningskundskab enige om, at det er lovligt at afholde Urafstemning. Vore egne love udtaler sig kun om Urafstemning i al Almindelighed og ikke Valg. Frk Grønnebæk sendte en Skrivelse, hvori hun meddelte, at hun var Modstander af, at vi holdt Fællesmøde og af Urafstemning. Jeg fik Svar fra alle Medlemmer i Fællestyrelsen, der var enige om paa 5 nær, at vi skulde holde Fællesmøde, og enige om paa 8 nær, at vi skulde have Urafstemning, saaledes at der blev 11 for Urafstemning og 13 for Fællesmødets Afholdelse. Det meddelte vi saa Frk. Grønnebæk, at det var blevet Resultatet, Derefter har vi fra Grønnebæk modtaget en Skrivelse, der protesterer mod Fællesmødets Afholdelse og vi har fra Aalborg - Kredsens Generalforsamling faaet følgende Protest:
"Til Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense.
Dansk Kvindesamfund’s Aalborg og Nørresundby Kreds, forsamlet til Generalforsamling den 31.5. 1940, har nægtet at vælge Delegerede til Fællesmødet i Odense den 9. Juni d. A. som Protest imod Fællesmødets Afholdelse under de nuværende Forhold?"
sign. Thora Pedersen,
Mødets Dirigent.
Endvidere ønsker Kredsen følgende Punkt paa Dagsordenen:
"Er det lovligt at Valg af Fællesstyrelsesmedlemmer foregaar ved Urafstemning."
Og fra Distriktet havde vi modtaget følgende Skrivelse:
"Dansk Kvindesamfund!
Jeg undlader ikke at meddele, at tiltrods for der er givet Stemmer til Valg af Fællesstyrelse
i 2det Distrikt, godkender vi ikke Valg foretaget ved Urafstemning, der ogsaa maa være ulovlig paa
Grund af mangelfuld Kandidatliste."
P. D. V.
sign: Charlotte Grønnebæk,
Distriktsformand.""
Landsformanden: Valgenes Arrangement er ordnet af Magda Andersen. Nu er Fællesmødet indkaldt og bliver afholdt i Morgen, saa vi har næppe megen Gavn af at diskutere, hvorvidt det er galt eller ikke, men med Hensyn til Urafstemningen, saa har vi forberedt os paa at tage Valg.
Thyra Dyekjær: Vi har haft meget Besvær med Urafstemningen. Nu har vi samlet de Stemmer vi kunde ved at gaa til vore Medlemmer. Der er i vort Distrikt blevet stemt, som jeg har tilraadet for Medlemmerne kender ikke Kandidaterne og spørger derfor hvem de skal stemme paa, saa jeg fortæller dem hvem jeg har stemt paa. Denne Fremgangsmaade er der noget galt ved.-
Fru Dyekjær mente desuden, at det var kedeligt, at der var blevet taget Bestemmelse om Fællesmøde og Urafstemning, uden at der var Repræsentanter for de jydske Kredse. Det havde været mere fornøjeligt at samles paa en Tid, hvor vi kunde samles i Fred Ro.
Fru Astrid Badstue rejser Spørgsmaalet om, hvorvidt det Fællesstyrelsesmøde, der blev afholdt d. 28/4, og hvor Fællesmødet og Urafstemningen blev vedtaget, var beslutningsdygtigt. Af de 11, der var mødt, var kun 5 egentlige Fællesstyrelsesmedlemmer - Resten var Suppleanter - og to af disse endda Suppleanter for to tilstedeværende Fællesstyrelsesmedlemmer. Ligeledes føler man sig i 2det Distrikt brøstholden over Kandidatlisten i "Kvinden og Samfundet" hvor Kandidaterne, der er foreslaaet ikke er opført og ligeledes heller ikke er medtaget paa Stemmesedlen blandt de foreslaaede Suppleanter, og med Hensyn til Urafstemningen har saa godt som alle vore Kredse været af den Anskuelse, at den i dette Tilfælde, hvor vi alligevel holder Fællesmøde - er villig, og der kunde godt blive Tid til Valg paa almindelig Vis.
Fru Hedegaard: Min personlige Opfattelse er den, at jeg mener, vi ikke skal have et Fællesmøde, og det har jeg skrevet Gang paa Gang, men naar Flertallet vil have Fællesmøde, saa vil vi ordne det saa godt som muligt, og vi har hele Tiden haft to Planer for Jubilæet, en med og en uden Fællesmøde. - Vi har i Odense før foreslaaet, at vore Valg skal foregaa ved Urafstemning, men det har hidtil ikke vundet Tilslutning.
Alma Andersen: Jeg hører til dem, der mener, at Fællesmødet ikke skulde afholdes, og jeg var den eneste, der stemte imod, men hvorvidt det var berettiget, i den Sag har jeg bøjet mig for Flertallet. Naar vi retter en Henvendelse til alle i D.K. om at stemme, saa er vi paa den rigtige Side.
Magda Andersen: Vi overvejede meget, om vi skulde have Mødet eller ej, og jeg har ment, at det var vor Pligt at afholde Mødet. Vi er i en ekstraordinær Situation, og da vi vedtog at holde Urafstemning, var det med den Tanke for Øje, at Fællesmødet ikke kunde afholdes, som det var planlagt. -
Man gik derefter over til almindelig Drøftelse. Det blev diskuteret, hvorvidt man skulde have ladet Urafstemningen vente til efter Fællesmødet. Andrea Hedegaard mente, at der kun skulde have været sendt Stemmesedler til de Delegerede, da det er dem, der er mest inde i Arbejdet.
Hulda Pedersen udtaler, at vi skal passe vort daglige Arbejde, og jo mere vi anstrenger os for det, jo bedre er det, hvorfor hun ogsaa mente, at det er rigtigt, vi holder Fællesmøde. Forud for Distriktsmødet i Horsens mente man, at Tiderne maaske ikke var til at afholde dette. Men det viste sig, at man alligevel havde stort Udbytte af at komme sammen og tale sammen om Sagerne.
Astrid Badstue udtaler, at Kredsene i 2det Distrikt paa en enkelt Undtagelse nær havde været imod Fællesmødets Afholdelse paa Grund af den alvorlige Situation, vi alle befandt os i, og som navnlig mærkedes i det nordlige Jylland.
Fru Tørsleff og Fru Bjørneboe foreslog, at man i Bladet satte et Billede af den nye Fællesstyrelse.
Fru Mailand foreslog, at Medlemmerne skulde henvende sig til Kredsformændene for at faa Oplysninger om Kandidaterne til Fællesstyrelsen.
Fru Dyekjær: Som Suppleant for Frøken Grønnebæk vil jeg gerne have et Svar paa hvorfor de af 2det Distrikts foreslaaede Kandidater ikke er kommet paa.
MAGDA ANDERSEN: Vi giver en fyldig Beretning, naar vi har Fællesmøde, og der staar i Bladet, hvad de forskellige Fællesstyrelsesmedlemmer arbejder med - dette er deres bedste Anbefaling. -
MARIA NÆSS-SCHMIDT takkede Landsformanden og de, der havde bestemt, at Fællesmødet skulde afholdes.
LANDSFORMANDEN: M.H. til Indstillingen fra II Distrikt, saa staar der saaledes fordi II Distrikt selv har skrevet:" II Distrikt har ikke holdt Møde, Distriktsstyrelsen foreslaar Genvalg til Fællesstyrelsen.
Vi har sat det ordret i, som det sig hør og bør. I Virkeligheden er FRU BADSTUE ikke lovligt opstillet, men vi har paa Grund af de særlige Forhold bøjet os og taget hende paa Valglisten.
URAFSTEMNINGEN er lovlig indtil Fællesmødet har sagt, at den ikke er det. De har Lov i Morgen at sige, at De vil have Afstemning. LANDSFORMANDEN tilføjede at m.H.t. Fællesstyrelsesmødet den 28/4, saa havde dette ogsaa været lovligt, da det kun var Distrikts- formændene, der havde personlige Suppleanter.
LANDSFORMANDEN afsluttede denne Diskussion med at ønske, at man den næste Dag ved Fællesmødet kunde være saa nogenlunde enige om, hvorledes Sagen skulde drøftes, da man jo nu havde faaet talt rent ud derom.
Protokollen førtes hertil af KAREN MARGRETHE KNUDSEN, Resten af Margot Petersen.
Brugsforeningerne.-
Landsformanden læste den Del af Beretningen, der handlede om dette Spørgsmaal, op og det godkendtes af Fællesstyrelsen.
Beretningen oplæstes og godkendtes.
Regnskabet blev aflagt og godkendt.
INGRID LARSEN mente man burde stryge Brøns Kredsens Tilgodehavende paa Regnskabet, saaledes Kredsen ikke hvert Aar stod opført for dette Beløb, som Kredsen i sin Tid havde indsendt, da den foreløbig ophævede sin Virksomhed.
LANDSFORMANDEN udtalte, at dette vilde være u-regnskabsmæssigt, da man havde den Aftale med Kredsen, at Pengene skulde tilbagebetales, hvis Kredsen eventuelt en Gang igen begyndte Arbejdet.
Historien: Man drøftede Salget af Bøgerne.
ALMA ANDERSEN meddelte, at man fra Jubilæumsfondet vilde forlange, at de Kredse, der fik Støtte til Køb af Bøgerne, skulde forpligtige sig til at propagandere bl. a. for at faa Bøgerne ud paa Bibliotekerne. - Mulighederne for at faa betalt Forlaget for Bøgerne drøftedes. LANDSFORMANDEN foreslog at man, om det blev nødvendigt, solgte ELISABETH NIELSENS LEGAT. - Sagen blev overdraget Forretningsudvalget.
Forslag til Fællesmødets Dagsorden: Fra det 7ende (sjællandske) Distrikt var indsendt følgende Forslag:
1. - "Ændring til de nugældende Love, saaledes at Distriktsstyrelserne faar samme Stemmeret til Distriktsmødet som Fællesstyrelsen har til Fællesmødet. - Der tilføjes i § 26 i Lighed med hvad der staar i § 16 sidste Stykke: Hvert Medlem af Distriktsstyrelsen har Ret til at afgive een Stemme ved Distriktsmødet. Ligeledes ønskes det optaget til Forhandling paa Fællesmødet en Rettelse i § 24, saaledes at Formanden og Næstformanden ikke kan afgaa samtidig.
2. - Samarbejdet med Bladet (paa den københavnske Ungdomskreds Forslag): Agitation for Tilgang af Medlemmer, saaledes Medlemmers Døtre og Husstand. (Husassistenter). Ang. Sommerlejren saa en Agitation ved at Bladet forud for den lavede et Agitations-nummer for Sommerlejren eller -Lejrene.
LANDSFORMANDEN mente, at man af Hensyn til Tiden skulde stryge disse Forslag og vilde personlig stille Forslag om, at Spørgsmaalet udgik af Dagsordenen, da det vilde tage alt for megen Tid, hvis en grundig Drøftelse skulde finde Sted.
INGRID LARSEN udtalte, at Forslaget Nr. 1. var indsendt fordi man ikke mente det var heldigt, at et Distrikt fik helt ny Ledelse paa een Gang. I.L. mente desuden, at man ogsaa paa Fællesmødet skulde drøfte Forhøjelse af Fællesstyrelsens Dagpenge.
DIRIGENTEN henstillede at dette drøftedes under "eventuelt" og at man nu tog Bestemmelse med Hensyn til Formandens Forslag.
INGRID LARSEN vilde gerne lade Spørgsmaalet falde, hvis man saa kunde arbejde med det i Vinterens Løb.
LANDSFORMANDEN var bange for, at dette vilde blive for omstændeligt, saa maatte det hellere afgøres med det samme.
THYRA DYEKJÆR foreslog, at Fællesstyrelsen enigt indstillede Forslaget med en enig Indstilling fra Fællesstyrelsen. - Da Fællesstyrelsen ikke blev enige om Spørgsmaalet faldt det, og det vedtoges at lade det gaa til almindelig Diskussion paa Mødet.
UDVALGSBERETNINGER: Følgende Udvalg ønskede at aflægge Beretning paa Fællesmødet: GIFT KVINDES NATIONALITET - LEGATUDVALGET - JUBILÆUMSFONDSUDVALGET - RADIOLANDSUDVALGET - SOMMERLEJRENS UDVALG – HUSLIGT ARBEJDE - FINLANDSHJÆLPEN - FORLADT HUSTRUS STILLING - BLAD- OG PRESSEUDVALGET.
LEGATERNE:
Min mindedes MARIE ILLUM da det var første Gang dette Legat skulde uddeles. - Udvalgets Valg blev godkendt af Fællesstyrelsen.
JUBILÆUMSFONDETS UDVALG vil stadig uddele Midler til Køb af Historien, som Støtte for Kredsene, men man vil nu henstille, at Kredsene betragter det som en Forpligtelse til samtidig at agitere for, at de stedlige Biblioteker køber Bøgerne.
ERHVERVSVEJLEDNINGEN: Esther Carstensen meddelte at Kontoret, hvorfra vi fik Kortene, nu vil tage en Betaling for de supplerende Kort. Det vil beløbe sig til ca Kr. l0.- aarligt.
LANDSFORMANDEN foreslog, at man forhandlede med de enkelte Kredse, i Stedet for at tage dette op til Drøftelse paa Landsmødet, hvor de Kredse der har Kartoteket, maaske ikke alle var repræsenteret.
RADIOLANDSUDVALGET: Magda Andersen meddelte, at der desværre fra D.K.’s Medlemmer var indsendt en Del Foredrag, som man havde været nødsaget at returnere.
BLAD- OG PRESSEUDVALGET havde forhandlet med Bogtrykkeren, saa vi nu kunde være sikret med Papir til ca 9 Maaneder frem i Tiden. - Ligesaa var der forhandlet ang. forskellige Udveje, hvorved man evt. kunde spare - dels papirmæssigt - dels pengemæssigt - saa man kunde opnaa lidt Modvægt til de store Fordyrelser, der var sket baade paa Papir, Trykning og paa Klicheer.
Der var iøvrigt 3 Spørgsmaal at drøfte m.H.t. Bladet.-
I DET FORSLAG man havde fundet mest formaalstjenligt var at nedskære hvertandet Blad til 8 Sider i St. f. 16. Derved kunde nogle Tusinde Kroner spares, hvilket vilde give Balance i Regnskabet for Bladet.
DETTE FORSLAG BLEV EENSTEMMIGT VEDTAGET.
II Eventuel Omlægning til Maanedsblad i bedre Udstyr, hvilket kunde gøres samtidig med at Besparelse dog kunde opnaas.
ALMA ANDERSEN mente at Bladet saa vilde blive for uaktuelt.
INGRID LARSEN mente det samme.
AAGOT LADING mente man skulde forsøge et Maanedsblad - f. Eks. i Lighed med det svenske Kvindesagsblad "Hertha", der var Fredrika- Bremer-Förbundets Organ. Dette Blads Karakter var nærmest som et Tidsskrift. Vort Blad vilde heller ikke som 14-Dages Blad kunne være aktuelt og naar vore Penge ikke tillod et bedre 14-Dages Blad, saa var det maaske værd at prøve et Maanedsblad.
SIGRID AMMITZBØLL syntes at KVINDEN OG SAMFUNDET’s vigtigste Funktion var at være et Medlemsblad og man tjente baade Dansk Kvindesamfund og Sagen bedst ved et 14-Dagesblad.
DIRIGENTEN foreslog, at man forelagde Spørgsmaalet for Fællesmødet og saa Stillingen der. Derefter kunde Fællesstyrelsen paa Grundlag af denne Drøftelse nærmere komme ind paa Sagen ved det konstituerende Møde om Mandagen.
DIRIGENTENS FORSLAG BLEV EENSTBMMIGT VEDTAGET.
III SAMARBEJDE MED ANDRE ORGANISATIONER.
Esther Carstensens Forslag herom gik ud paa, at man skulde forhøre om Mulighederne for at faa andre Organisationer med, saaledes disse f. Eks. fik nogle Sider til Disposition. Tanken skulde være paa denne Maade at udvide Bladet til et virkeligt Kvindeblad med et alsidigt Indhold. - Fru Carstensen mente dog ikke, at man endnu skulde lade dette Spørgsmaal gaa til Drøftelse paa Fællesmødet, men vilde gerne foreløbig høre Fællesstyrelsens Mening. FRU CARSTENSENS Ønske var blot, at man tog til Overvejelse at faa et virkelig stort Kvindesagsblad.
FÆLLESSTYRELSEN mente ikke at Tidspunktet endnu var dertil og der var ogsaa delte Meninger m.H.t. at gaa sammen med andre Organisationer, da dette nemt kunde volde Vanskeligheder. - Udvalget skulde dog forsøge at arbejde videre og forsøge at faa udarbejdet et konkret Forslag. Eventuelt skulde der forsøges Forhandling med andre Organisationer for at høre deres Mening.
SYGEKASSERNE.- Karen Frandsen vilde aflægge Beretning herom paa Fællesmødet.
AFBETALINGSSPØRGSMAALET.- Martine Bjørneboe meddelte, at der i Kommissionen var truffet Bestemmelse om, at Spørgsmaalet skulde hvile et Stykke Tid.
MARGRETHE FONDEN:- Landsformanden foreslog, at man gav en Del af det paa Kontoen indestaaende Beløb til et samfundsgavnende Formaal, f. Eks. til DANSKE KVINDERS SAMFUNDSTJENESTE, som et Grundfond til Opmuntring for at faa andre Organisationer til at give Tilskud dertil.
ALMA ANDERSEN syntes Landsformandens Forslag var godt, men mente dog, at kun de 500.- Kroner skulde skænkes og Resten, de ca 268.- Kroner skulde overgaa til Historiens Konto.
Fællesstyrelsen vedtog herefter at lade de 500.- Kroner gaa som et Grundfond til DANSKE KVINDERS SAMFUNDSTJENESTE og Restbeløbet til D.K.’s Historie.
ÆNDRING AF FÆLLESMØDETS DAGSORDEN: Landsformanden foreslog at Punkt 11 kom før Punkt 10.
RESOLUTIONSUDVALGET for næste Dags Møde kom til at bestaa af:
Magda Andersen, Andrea Hedegaard og Aagot Lading.
Følgende Resolutioner skulde forelægges Fællesmødet: Ang. KVINDELIGE PRÆSTER, FRASKILT HUSTRUS PENSIONSRET og SÆDELIGHEDSFORBRYDELSER MOD BØRN.
Fru Dyekjær havde rejst det sidste Spørgsmaal paa Formandsmødet og mente D.K. burde foretage sig noget i denne Sag.
DIRIGENTER ved Fællesmødet.- Fællesstyrelsen vilde foreslaa MAGDALENE JØRGENSEN OG NICH. WINTHER.
PROTOKOLFØRERE.- Følgende foresloges: Olga Petersen, Skanderborg, Karen Margrethe Knudsen, København, Rigmor Walsted, Herning, Else Skovgaard-Meyer, København.
VALGSTYRELSE.- Foruden de allerede valgte foresloges: Astrid Badstue, Martine Bjørneboe.
ad. 3.
EVENTUELT.
ESTRID OTTS ARTIKEL i KVINDEN OG SAMFUNDET.-
Thyra Dyekjær beklagede at denne Artikel havde faaet Plads i Bladet. Martine Bjørneboe, Ingrid Larsen, Maria Næss-Schmidt og Dagmar Mailand sluttede sig hertil og mente man skulde være meget forsigtig med at optage saadant.
LANDSFORMANDEN havde længe tænkt, at vi burde rejse Spørgsmaalet, hvorom Artiklen drejede sig, og syntes at der gennem denne Artikel var givet Lejlighed dertil. Landsformanden havde endvidere haft en Samtale mcd ELLEN NØRREGAARD, Formand for DANSKE KVINDERS VELFÆRD.
Det var Fru NØRREGAARDS Tanke at faa et Samarbejde mellem Kredsene og sin Institution igang.
POLITIDIREKTØREN i København havde støttet Fru Nørregaard.
Man vedtog at lade FRU NØRREGAARD tale om Sagen paa Fællesmødet.
DAGPENGE TIL FÆLLESSTYRELSEN.- INGRID LARSEN mente at Dagpengene til
Fællesstyrelsen burde fordøjes fra Kr. 6.- til Kr. 10.- og i Stedet for at faa, som det hidtil havde været Skik: 2 Enkeltbilletter saa en Returbillet plus Hurtigtogsbillet.
ALMA ANDERSEN var imod dette Forslag og mente, at man i alle Tilfælde maatte vente et Aar og se Tiden an.
ESTHER CARSTENSEN mente heller ikke Tiden var til Forøgelse af Udgifterne.
SIGRID AMMITZBØLL foreslog at Kontoret lavede Udkast over de nuværende Udgifter og over eventuelle Ændringer heraf til næste Fællesstyrelsesmøde. Der vilde ogsaa komme en Fordyrelse paa Statsbanerne efter 1. Juli, hvilket maatte tages i Betragtning.
Mødet sluttede ca Kl. 22.30.
Protokollen ført af Karen Margrethe Knudsen og Margot Petersen.
Protokollen gennemlæst af Landsformanden og Astrid Badstue.
