« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 27. juni 1941
Protokol for Dansk Kvindesamfund’s Fællesstyrelsesmøde Fredag den 27. Juni 1941 paa Hotel Baltic, Nykøbing Falster.
Mødet begyndte Kl. 9.
Til Stede var: Landsformanden Edel Saunte, Næstformanden Ingrid Larsen, Kassereren Alma Andersen, Protokolføreren Astrid Badstue, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Maria Næss- Schmidt, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Fanny Fang, Magda Andersen, Andrea Hedegaard, Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Esther Carstensen, Inger Hempel.
Suppleanter med Stemmeret: Valborg Jensen, og Harriet Daugaard. Suppleanter uden Stemmeret: Martine Bjørneboe og Astrid Holten.
Fraværende: Gudrun Iversen, Hulda Pedersen, gr. p. Sygdom.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødets Dagsorden
3. Eventuelt.
Dirigenter: Inger Hempel valgtes til Formiddagsmødet.
Sigrid Ammitzbøll til Eftermiddagsmødet.
Forinden man gik over til Dagsordenen ordnedes forskellige praktiske Spørgsmaal:
Udflugten: Det vedtoges, at Fællesstyrelsen saavidt muligt skulde tage med, og det konstituerende Møde udsættes til om Aftenen.
Ordningen ang. Rejse- og Dagpenge repeteredes: Ved Fællesmøder betaler Hovedkassen Hotelophold og de 3 Hovedmaaltider: Morgenmaaltid, Frokost og Middag - dog uden Drikkevarer.
Billet III Kl. retur. Dagpenge udbetales ikke - kun de ved forrige Fællesstyrelsesmøde vedtagne Hen- og Udrejsepenge, der er henholdsvis Kr. l0.- og Kr. 5.- dog ved Fællesmøder kun Kr. 5.- ogsaa for Henrejsedagen, da Kassen betaler Hotelopholdet.
Den samme Ordning er gældende for Udvalgsmedlemmer udenfor Fællestyrelsen.
Det meddeltes, at Kredsen vilde invitere Fællesstyrelsens Medlemmer til Festmiddagen. Man skulde blot selv betale Vinen, der kostede Kr. 4.-
ad. 1.
a) Landsformandens Beretning. Edel Saunte fremdrog enkelte Punkter. Beretningen var indsendt til Radioen forinden, da den skulde censureres.
b) Sommerlejren:
I) Lotteriet: Som vedtaget ved sidste Møde skulde der arrangeres et Lotteri til Fordel for Børnene paa Sommerlejrene. Kredsene havde indsendt mange smukke Gaver, og det vedtoges, at Forretningsudvalgets Medlemmer skulde tage sig af Nummeringen af Gevinsterne m.m..
II) Der var desværre kun indmeldt faa Deltagere til Lejren. Signe Tørsleff mente, det skyldtes, at der var saa mange Lejre iaar, bl.a. havde Dansk Ungdomssamvirke arrangeret en Del. Ligesaa D.K.B.
Mange Unge tog ogsaa ud som frivillig Arbejdshjælp paa Landet.
Andrea Hedegaard foreslog at man tog Spørgsmaalet frem paa Distriktsmøderne.
c) D.K.’s nye Forretningsorden: Udvalgets Forslag forelagdes af Ingrid Larsen.
Spørgsmaalet ang. Forretningsudvalgets Formand drøftedes. Udvalgets Forslag gik ud paa, at Landsformanden ikke behøvede at være født Formand for Forretningsudvalget.
Ved Afstemning stemte 11 for følgende der vedtoges: Fællesstyrelsen vælger Formanden for Forretningsudvalget. Dette vælger selv sin Næstformand og Protokolfører.
Det vedtoges, at Medlemmer af Legatudvalget kan indsende Regning til Hovedkontoret for Udgifter ved Forsendelsen af Legatkufferten. Dette skulde refunderes af Administrationsbeløbene.
Det vedtoges, at Udvalget skulde indføje Bestemmelsen ang. Rejse- og Dagpenge i Forretningsordenen, samt den under Mødets Begyndelse nævnte Forskel paa Fællesstyrelsesmøder i København og Fællesstyrelsesmødet i Forbindelse med Fællesmødet.
d) Hvornaar tiltræder en Distriktsformand? Astrid Holten havde indsendt Brev i Anledning af, at der havde været divergerende Meninger om dette Spørgsmaal.
Ifølge Lovene tiltræder den ny Distriktsformand først Fællesstyrelsen efter Fællesmødet, men der var Tvivl om, hvornaar hun tiltræder i Distriktsarbejdet.
Det vedtoges efter nogen Diskussion at tilføje i Forretningsordenen: I Distrikterne afgaar Distriktsformanden straks, naar en anden er valgt og den ny fungerer ved Fællesmødet. Den forhenværende kunde eventuelt være med som Raadgiver. Det samme gælder for den nye Næstformand i Distriktet.
M.H.t. Fællesstyrelsesmødet forud for Fællesmødet kan den nye Distriktsformand deltage. Rejsen betales. Ophold og Dagpenge betales kun for det konstituerende Møde.
e) Kvinder i Kolding Kommune. Landsformanden oplæste Indenrigsministeriets Svar, der lød
som følgende:
Paa Grundlag af en i Dagspressen fremkommet Meddelelse, hvorefter Kolding Byraad den 1. Juli 1940 skulde have vedtaget med Aarets Udgang at afskedige alle under Kommunen ansatte gifte Kvinder med Undtagelse af Rengøringskoner og fremtidig at ville afskedige enhver i Kommunens Tjeneste beskæftiget kvindelig Funktionær, der gifter sig, med 3 Maaneders Varsel, har Dansk Kvindesamfund i Skrivelse af 9. Juli 1940 henstillet, at der, saafremt Bladmeldelelsen er rigtig, fra Indenrigsministeriet gives Kolding Byraad og eventuelt ogsaa andre Kommuner fornøden Vejledning om, at den trufne Beslutning er uforenelig med Bestemmelserne i Lov Nr. l00 af 4. Marts 1921 om lige Adgang for Kvinder og Mænd til Tjenestestillinger og Hverv.
Man har i Sagens Anledning brevvekslet med Statsministeriet og med Amtmanden over Vejle Amt, der fra Kolding Byraad har indhentet en Erklæring, hvori det udtales, at Byraadets Beslutning ikke angaar Opsigelse af Kvinder i faste Stillinger, der er normeret ved en i Medfør af Købstadskommunalloven §31, 3. Stk., godkendt Vedtægt.
Da den omhandlede Beslutning efter den af Byraadet givne Redegørelse ikke omfatter tjenestemandsansat Personale, kan Beslutningen efter Amtets og Statsministeriets Opfattelse ikke anses for stridende mod fornævnte Lov. Hertil kan Indenrigsministeriet for sit Vedkommende henholde sig, idet det dog bemærkes, at Indenrigsministeriet maa anse Byraadets Beslutning for lidet stemmende med de Synspunkter der ligger til Grund for den omhandlede Lov.
Det tilføjes, at Kolding Byraad ved en Beslutning af 21. August 1940 har udskudt den ovenomhandlede Opsigelsesfrist til 1. Januar 1942.
sign: Knud Kristensen.
Man vedtog at sende en Takkeskrivelse. Dog vilde man først tale med Kolding Kredsens Bestyrelse.
f) Gifte Lærerinder i Gentofte Kommune: Der var intet nyt i Sagen, da den først vilde komme for i et Byraadsmøde efter Sommerferien.
Resolutionsudvalg: Der nedsattes et Udvalg til Redigering af Fællesmødets Resolution, bestaaende af:
Andrea Hedegaard
Signe Tørsleff
Magda Andersen
Inger Hempel.
g) Gifte Lærerinder i Viborg: D.K. havde sendt Klage til Forældreraadenes Landsforening. Danske Kvinders Nationalraad havde klaget til Ministeriet.
Landsformanden vilde referere Sagen i sin Beretning ved Fællesmødet.
Danmarks Lærerforening var ogsaa gaaet stærkt imod Forældreraadsforeningerne.
Flere af Fællestyrelsens Medlemmer beklagede, at D.K. ikke ogsaa havde indsendt Klage til Ministeriet, og mente det endnu kunde gøres.
Landsformanden meddelte, at vi havde haft Møde med D.K.N. men næste Dag havde de indsendt deres Henvendelse alene.
h) Farmaceuterne:
Formanden forklarede, hvordan Sagen var foregaaet, og hvorfor Farmaceuterne i første Instans ikke var mødt. D.K. havde sammen med D.K.N., D.K.E. og O.D. udarbejdet en Henvendelse, men denne var ikke blevet indsendt, da Farmaceuterne i Mellemtiden havde vundet Sagen, saaledes at Mænd og Kvinder fik det samme Dyrtidstillæg.
i) Fraskilt Hustrus Pension: D.K. havde sendt en Takkeskrivelse til Ministeren for den gode Behandling af Sagen. Landsformanden oplyste, at ved enhver Seperation og Skilsmisse vilde der nu blive taget Stilling til Pensionsspørgsmaalet.
j) Forladt Hustru: Vi havde endnu ikke faaet Svar paa vor Henvendelse ang. Mandens Ret til at sætte sin Hustru ud af Hjemmet.
k) Enkebørnspenge: Som vedtaget ved det sidste Møde havde vi nu indsendt Skrivelsen ang. denne Sag til Socialministeren.
1) Hjælp til fødende Kvinder: Den Almindelige Danske Jordemoderforening havde indsendt en Henvendelse til Regeringen om Genoptagelse af Lovforslaget om Moderskabsydelse.
D.K. har i en Skrivelse af 18. Juni d. A. tilsluttet sig denne Henvendelse.
m)
I) Ungdomsarbejdsløshed: Landsformanden oplæste en Skrivelse, som D.K. og D.K.N. havde indsendt ang. Kvindeorganisationernes Mening med Hensyn til Undervisningen af de Unge.
Denne Skrivelse vilde blive refereret i sin Helhed under Formandens Beretning ved Fællesmødet.
II) I Anledning af Ungdomsarbejdsløsheden havde L.A.B.’s Kvindeudvalg sammen med D.K., D.K.N., D.K.E. og O.D. samt Husassistenternes Fagforbund indsendt en Skrivelse til Regering og Rigsdag om at der i Lighed med hvad der er gjort i Sverige og Norge, maa blive optaget et Arbejde til Undersøgelse af Forholdene indenfor det huslige Arbejde. - Spørgeskemaer vilde antagelig blive udsendt i denne Anledning til Husmødre og Husassistenter. Vi maatte opfordre Kredsene til at støtte dette Arbejde.
III) D.K. havde skrevet til Statsministeren om en Genoptagelse af Arbejdet med at faa gennemført en Lov om Husholdningsuddannelse.
IV) Ingrid Larsen aflagde Beretning om der huslige Udvalgs Forslag til Anbringelse af unge arbejdsløse i ubemidlede Hjem, hver de skulde arbejde samtidig med, at de skulde have en
Uddannelse. Kvindeligt Arbejderforbund og Husassistenternes Forbund havde været imod dette Forslag.
Alma Andersen advarede, som Medlem af Udvalget, stærkt imod, at vi indsendte dette Forslag, medmindre vi kunde udarbejde noget bedre.
Det vedtoges at udsætte Indsendelse heraf til den under Pkt. m-II omtalte Undersøgelse var foretaget.
n) Unge Piger paa Fabrik: D.K. havde sammen med D.K.N. sendt Protestskrivelse vedrørende det i Udvalget til Revision af Socialoven rejste Forslag om at forbyde unge Piger under 20-21 Aar at tage Beskæftigelse i Fabrikker eller fratage dem Understøttelse, naar de bliver arbejdsløse.
Fællesstyrelsen udtalte sin Tilfredshed med denne Skrivelse.
o) Kvindelige Præster: Man vedtog atter iaar at indsende den sædvanlige Anmodning til Regeringen.
p)
I) Bladet: Man havde indhentet Pris paa, hvormeget det vilde koste at faa 4 Sider extra i Bladet, da der var saa lidt Plads til læsestof gr. p. de mange Annoncer.
Bogtrykkeren skulde have Kr. 285.- mere (efter at have modtaget denne Pris, var Papiret yderligere steget med 40%) og Postvæsenet skulde have Kr. 33.35 mere pr. Blad.
Fællesstyrelsen bemyndigede F.U. og Redaktøren til at lade Indsætte 4 Sider extra, naar Annonceindtægten for et Blad oversteg 700 Kroner.
II) Redaktørens Løn omtaltes i Forbindelse hermed. - Efter at Bladet kun udkom een Gang, havde man truffet den Ordning med Redaktøren, at Lønnen gik ned fra 200. - til 150.-, men saa skulde Redaktøren samtidig stilles mere frit, og der skulde være en Maaneds gensidig Opsigelsesfrist, ligesom hun ikke skulde være bundet af Møder, fast Træffetid o.lg. i Tilfælde af, at hun skulde kunne faa et Adjunktembede.
Dirigenten spurgte i Forbindelse hermed, om Redaktøren ikke i de Tilfælde, hvor 4 Sider skulde indsættes extra i Bladet - skulde have extra Betaling for de Numre.
Redaktøren svarede hertil, at Kr. 25.- for de 4 Sider extra vilde være passende.
Martine Bjørneboe syntes, det var et beskedent Forlangende.
Kassereren mente ikke Lønnen skulde forhøjes. - Andre Blade betalte Kr. 75-l00.- pr. Blad. saa det var i Forvejen en god Betaling D.K. gav.
Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Ellen Wolden Ræthinge, Fanny Fang og Dirigenten var imod, at Lønnen skulde sættes for stramt, naar man ellers var tilfreds med Redaktøren. Vort Ansigt udadtil maatte ikke skades, og man kunde ikke sammenligne andre Blade med Kvinden og Samfundet.
Chll. Grønebæk sluttede sig til Alma Andersen, mente samtidig, at Jubilæumsnummeret havde været en stor Skuffelse. Det havde efter hendes Mening ikke været et Propagandablad til Brug for Arbejdet ude i Kredsene.
Andrea Hedegaard: Det var svært, fordi vi baade vilde se ideelt og praktisk paa Spørgsmaalet. Kunde ikke indse, at det var at sætte Lønnen stramt, naar vi havde givet 200.- Kroner for 2 Blade og nu vilde give 150.- for eet. Der maatte jo ogsaa blive flere Annoncer i de tiloversblevne Blade, eftersom Prisen skulde komme op over de 700.- Kroner.
Harriet Daugaard syntes, det maatte være vanskeligere med eet Blad end med 2. Der maatte være Vanskeligheder med at faa Plads til Stoffet, samtidig med at andet Arbejde var det samme, hvadenten der var eet eller 2.
Ingrid Larsen syntes, det var svært, nu hvor der var Dyrtid at nedskære Lønnen, men havde ellers altid været af den Mening, at Lønnen for Bladet var for høj.
Inger Hempel gjorde opmærksom paa, at Redaktøren ikke fik Dyrtidstillæg.
Alma Andersen vilde absolut være imod Dyrtidstillæg. Det kunde kun gives ved Hovederhverv.
Aagot Lading svarede hertil, at hun ikke var gaaet med til Lønforhandlinger under den Forudsætning, at Arbejdet skulde lønnes paa lavere Niveau end hidtil, men kun fordi hun havde været af den Opfattelse, at Lønnen skulde reguleres under Hensyn til, at Arbejdet var blevet noget mindre.
Med Hensyn til Dyrtidstillæg saa vilde hun bemærke, at dette ogsaa blev givet ved Bierhverv, da de Mennesker, der havde flere mindre Erhverv, saaledes ellers ikke kunde faa Dyrtidstillæg noget Sted, saafremt Arbejdsgivere ved alle saadanne Ikke-Heldagserhverv vilde se saaledes paa dette
Spørgsmaal.
Man foretog Afstemning om flg.:
I. Skal Bladet udvides med 4 Sider i de Maaneder hvor Annonceindtægten eventuelt stiger til over 700 Kroner?
11 stemte for - ingen var imod - Resten stemte ikke.
II : Skal Redaktørens Løn forhøjes med 25 Kroner i saadanne Tilfælde?
10 stemte for - 2 imod - Resten stemte ikke.
III : Det nye Forslag om at Redaktørens Løn skulde være Kr. 150- pr. Blad
vedtoges med 13 Stemmer for.
q) Kontoret: Landsformanden meddelte, at Dyrtidstillæg for Handels- og Kontormedhjælpere fra 1. Marts havde været Kr. 45.- for Kvinder og Kr. 70.- for Mænd. Sekretæren fik 24.-
Martine Bjørneboe mente at D.K. maatte betale det DyrtidstilIæg, som var fastsat for Mænd-.
Fællesstyrelsen sluttede sig hertil.
Samtidig blev der bevilliget Kr. 25. - til Kontorassistenten, da denne endnu kun havde været ½ Aar paa Kontoret.
r) Halls Grav: Det var nu ordnet saaledes, at dette Gravsted, som D.K. havde faaet Forpligtelse til at vedligeholde, den Gang vi havde faaet Ingrid Andrea Schmidts Legat, nu var fornyet for 20 Aar.
s) Æresmedlemmer: Der havde været sendt en Rundskrivelse til Fællesstyrelsen ang. Optagelse af Hr. Redaktør Rosted, Assens, som Æresmedlem af Fællesstyrelsen. Hr. Rosted var nu 75 Aar og havde været Medlem af D.K. i 50 Aar og Medlem af Fællesstyrelsen i 2 Perioder, samt Medlem af Distriktsstyrelsen i 9. Distrikt.
Magda Andersen fraraadede, at man kom ind herpaa.
Astrid Badstue og Alma Andersen var bange for Konsekvenserne.
Andrea Hedegaard vilde med Glæde se, at man meddelte Assens Kredsen, at D.K. vilde udnævne Redaktøren til Æresmedlem af Fællesstyrelsen.
Man vedtog, at Redaktør Rosted ikke kunde blive Æresmedlem af D.K., men Kredsen kunde udnævne ham til Æresmedlem der.
t) Sangbøgerne var udsolgte, men man vedtog ikke at sætte Penge i nye, førend vi havde solgt noget mere af Historien.
u) Studiekredsmateriale: Landsformanden foreslog, at der skulde nedsættes et Udvalg til Udarbejdelse af nyt Studiekredsmateriale.
Dette blev vedtaget.
Flg. Emne foresloges: Ungdomsskolearbejdet - tvungent eller frivilligt - eventuelt paa Grundlag af Kommisionsbetænkningen.
v) Tjæreby - ny Kreds med 16 Medlemmer i det sjællandske (7.) Distrikt.
x) Eli Møllers Legat: Landsformanden meddelte, at vi fik ca. 3.000.- Kroner i aarlige Renter til Supplering af Jutta Bojsen Møllers Legat.
y) Margrethe Fonden: Landsformanden meddelte, at Anne Marie Carl Nielsen havde sendt D.K. et Brev ifølge hvilket hun mente, at D.K. ikke havde haft Ret til at give de 500.- af Beløbet paa Margrethe Fondens Konto, til Danske Kvinders Samfundstjenestes Arbejde.
Ved Undersøgelse af Sagen havde det vist sig, at D.K. havde Raadighed over de indsamlede Penge og at vi saaledes havde haft Ret til at give dem til andet Formaal, naar Statuen, som Pengene var tiltænkt, alligevel ikke kunde opføres for de Penge.
z) Tøjskat. Ingrid Larsen mente, at man burde tage Spørgsmaalet op ang. en Henvendelse til Rigsdagen om at faa Tøjskatten fjernet.
Ellen Wolden Ræthinge gjorde opmærksom paa, at denne Skat kun var et enkelt Led i hele det store Beskatningssystem, da hele vort Salg var under Beskatning- og vi saaledes betalte samme Afgift paa andre Varer, kunde ikke indse, at dette var et kvindesagligt Spørgsmaal.
Dirigenten spurgte, om Ingrid Larsen vilde stille Forslaget.
Ingrid Larsen mente, man eventuelt kunde udsætte det til Efteraaret. - Dette blev vedtaget.
ad. 2. Fællesmødet:
Som Dirigenter vilde Fællesstyrelsen foreslaa:
Fru Valeur Jensen til Formiddagsmødet
Fru Ingrid Larsen, Herning, Fru Petrine Jensen eller Fru Karen Lorenzen til Eftermiddagsmødet.
Som Protokolførere foresloges:
Else Skovgaard Meyer, Fru Walsted, Herning, Ester Graff, København, Thora Christensen, Odense, Vibeke Gideon, Nyk. Sj., og Julie Sørensen, Skanderborg.
Legaterne: Formanden for Legatudvalget oplæste Resultatet af Udvalgets Bestemmelser, der godkendtes.
Astrid Badstue foreslog, at der skulde vedlægges en Brochure om D.K.’s Arbejde, naar vi uddelte Skemaerne.
Sigrid Ammitzbøll mente, man skulde nøjes med at sende til de, der havde faaet Legatet.
Margot Petersen mente, at man i saa Fald skulde vedlægge et Brev, underskrevet af Landsformanden, ligesom i sin Tid da Landsformand og Kasserer personligt overrakte Legaterne.
Dette vedtoges.
Man vedtog at ansøge Ministeriet om Ændring af Regnskabsaaret for Marie Illums Legat.
Kvindeligt Politi: Det vedtoges at udsende en Resolution.
Det politiske Oplysningsarbejde: Fru Astrid Holten forelagde, hvad hun vilde sige paa Fællesmødet. Havde gjort op, hvorledes Forholdet var mellem Kvinderepræsationen i By- og Sogneraad og Beliggenheden af D.K.’s Kredse. Mente, at de enkelte Kredse burde have politiske Udvalg.
Jubilæumsfondsudvalget
Radio og Foredragsudvalget
Sommerlejrudvalget
Kvindeligt Politi
Bladudvalget
Vilde aflægge Beretning under Fællesmødet.
Det offentlige Møde: Det vedtoges, at der skulde være Diskussion efter Mødet.
Festmiddagen: Man drøftede, hvem der skulde holde de forskellige Taler, og det vedtoges at
Ellen Wolden Ræthinge skulde tale for Danmark
Edel Saunte for Nyk. F. Kredsen
Ingrid Larsen for Byen og Borgmesteren
Fanny Fang for Pressen.
Kredsens Formand vilde tale for D.K.
Magda Andersen skulde være Aftenens Dirigent.
Som Revisorer foresloges: Hedvig Tønder, Gentofte og Skibsmægler Amalie Holm, Frederikssund.
Valgenes Til Ledere af Valgarbejdet valgtes:
Chll. Grønnebæk og Astrid Badstue.
Kandidater matte ikke anbefales paa Fællesmødet.
Tilslutning til andre Organisationer:
Fællesstyrelsen vilde anbefale Tilslutning til Dansk Ungdomssamvirke og til Dansk Folkeoplysnings Samraad.
Resolutioner: Følgende skulde udsendes fra Mødet:
Kvindelige præster – Gifte Tjenestemænd – Kvindeligt Politi.
ad. 3. Man vedtog at sende en telegrafisk Hilsen til Hulda Pedersen, der laa syg.
Martine Bjørneboe havde Hilsen fra Frk. Hulda Pedersen, som hun havde besøgt i Aarhus, og kunde meddele Bedring.
Landsformanden sluttede Mødet med at takke Fællesstyrelsen for de gode Aar, de havde arbejdet sammen. Ønskede alt godt for D.K.’s Arbejde, indtil vi naaede saa langt, at vi kunde afskaffe os selv.
Protokollen ført af Margot Petersen
gennemlæst af Landsformanden, Fru Andrea Hedegaard og af Fru Badstue.