« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 22. november 1941
Udskrift af Protokol for Dansk Kvindesamfund’s Fællesstyrelsesmøde den 22. November 1941.
Mødet fandt Sted paa Ny Missionshotel og begyndte Kl. l0.
Dagsorden:
1. Formandens Meddelelser
2. Formandsmødet
3. Legater
4. Regnskab og Budget
5. Bladet
6. Udvalgsberetninger
7. Eventuelt.
Dirigenter: Inger Hempel valgtes til Formiddagsmødet
Chll. Grønnebæk " " Eftermiddagsmødet.
Til Stede var: Landsformanden Andrea Hedegaard, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Klara Bach, Gudrun Iversen, Grethe Madsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen. - Magdalene Jørgensen, Signe Tørsleff, Eva Madsen, Astrid Badstue, Alma Andersen, Inger Hempel, Ingrid Larsen, Karen Margr. Knudsen, Nich. Winther. - Alle med Stemmeret.
Uden Stemmeret: Thyra Dyekjær og Valborg Jensen.
Fraværende: Maria Næss-Schmidt og Hulda Pedersen gr. p. Sygdom.
Sigrid Ammitzbøll, Karen Frandsen og Margrethe Petersen var forhindret.
ad. 1. - Meddelelser:
1. Landsformanden meddelte, at Formanden for Frederiksberg Kredsen Fru Amalie Aggebo var afgaaet ved Døden. Fællesstyrelsen mindedes med Taknemlighed hendes Arbejde indenfor Dansk Kvindesamfund.
2. Formanden for Norske Kvinders Nationalraad Fru Betzy Kjelsberg var fyldt 75 Aar. D.K. havde sendt Blomster.
3. Kvindekongressen i Berlin. -
Landsformanden oplæste de forskellige Skrivelser, der var indgaaet fra Kredse og Distrikter i Anledning af denne Sag. D.K. havde haft forskellige Forhandlinger med Udenrigsministeriet og ogsaa en Samtale med Statsministeren. - Efter at have modtaget Udenrigsministeriets Svar paa vort Svar paa Indbydelsen, havde Landsformanden sat sig i Forbindelse med de to Delegerede, der skulde rejse:
Fru Magda Andersen og Fru Ellen Wolden Ræthinge, og begge havde ment, at det (var) var rigtigst at efterkomme Indbydelsen. - Saa var der sket det, at først havde Fru Magda Andersen faaet Feber, foranlediget af et daarligt Ben efter et Stød. Derefter havde Fru Ellen Wolden Ræthinge faaet Galdestensanfald Dagen før, hun skulde rejse.
Der var saaledes ingen Repræsentanter for Dansk Kvindesamfund kommet af Sted til Kongressen.
4. Arbejds- og Socialministeriets Ungdomsudvalg. -
Landsformanden oplæste det Svar som var Indsendt af D.K. sammen med D.K.N. til Ungdomsudvalget - og lød som flg:
"Idet vi takker for Udvalgets Skrivelse af 9. Juli d. A., U.K.J. Nr. 1/17/41, skal vi udtale, at vi forstaar, at der er store Vanskeligheder forbundne med at tilrettelægge produktivt Arbejde for arbejdsledige Kvinder indenfor Tobaksindustrien og Tekstilindustrien, og at det derfor vil være nødvendigt i nogen Udstrækning at beskæftige disse med Arbejde udenfor deres Fag.
For de ledige Kontormedhjælperes Vedkommende mener vi dog, at det maa være muligt at finde Beskæftigelse ved det Kontorarbejde, som er forbundet med Lejrenes almindelige Drift (herunder Regnskabsvæsen) mulig saaledes, at dette Arbejde gaar paa Omgang mellem de unge Kontormedhjælpere. Administrationen vil paa dette Punkt endog lettes og billiggøres, og de paagældende vil bevare Træningen.
For Tobaks- og Tekstilarbejderskernes Vedkommende kunde vi tænke os, at der - ligesom i Mandslejrene, jfr. Ungdomsudvalgets Skrivelse - ogsaa gøres en Indsats for at opøve Kvinderne indenfor deres eget Fag, saaledes at Lejrene for Kvinder ikke faar Karakter af et Omskolingssted udelukkende til husligt Arbejde, og vi skal gøre opmærksom paa, at en saadan Fremgangsmaade blandt andet kunde skabe Uvilje mod Anbringelse i Lejrene hos den arbejdsledige kvindelige Ungdom.
Iøvrigt raader vi ikke over den særlige tekniske Sagkundskab, der vil kræves for at iværksætte saadanne Træningsarbejder, som vilde være egnede til at vedligeholde de Færdigheder, disse Arbejdere har Brug for, men vi vil foreslaa, at Ungdomsudvalget f., Eks. søgte Oplysning og Vejledning om dette Forhold hos Teknologisk Institut og mulig Psykoteknisk Institut. Vi skal her bemærke, at vi gennem Dagspressen har bragt i Erfaring, at der paa en af Mandslejrene er installeret et Maskinværksted for Snedkere og Tømrere, og det ligger formentlig ikke udenfor Mulighedernes Grænse at anbringe Maskinvæve og lignende til Forsyning af Lejrene med Tekstilvarer. Mulig kan Tobaksarbejderskerne - enten ved at deltage i Arbejdet ved disse Maskiner eller ved andre – jfr. foran - ogsaa holde den Fingerfærdighed vedlige, som kræves i deres Fag.
Vi har ikke ment, at de arbejdsledige Mænd i Lejrene udelukkende skulde beskæftiges med Vask, Tøjreparation o. lg., men kun at visse Dele af det til enhver Lejr hørende Arbejde af den Art burde fordeles mellem Deltagerne, da det er af stor Værdi ogsaa for de unge mandlige Arbejdere, at de bliver selvhjulpne med saadanne Ting.
Almindeligt forefaldende husligt Arbejde, Vask, Rengøring, Tøjreparation o. lg. bør efter vor Mening ikke være Hovedbeskæftigelse i nogen Lejr. Da der paa den ene Side ikke findes nogen Arbejdsløshed af Betydning indenfor det huslige Erhverv, og da man paa den anden Side ikke kan regne med virkelig gode Erhvervsmuligheder for mange flere Kvinder paa dette Omraade, kan vi ikke anse det for ønskeligt, at Lejrene bruges paa denne Maade til Omskoling af de arbejdsledige unge Kvinder, saa meget mere som denne Omskoling ikke kan siges at ligge indenfor Rammerne af Loven om Ungdomslejre af 11. November 1940, saaledes som ogsaa anføres i Udvalgets Skrivelse for Mandslejrenes Vedkommende."
Ingrid Larsen der er Formand for det angaaende denne Sag nedsatte Udvalg i Forbindelse med D.K.N., udtalte at det var Anna Westergaard, Aagot Lading og Ingrid Larsen, der havde udarbejdet dette Svar. Man ønskede at Lovens Formaal skulde holdes, saa de unge fik bevaret Træningen ved deres eget Fag. - Dagspressen havde nu rettet Angreb paa denne Skrivelse - bl. a. Fyns Tidende, Nationaltidende o. fl. a. og det var fordi de paagældende Redaktører ikke havde sat sig ind i
Lovens Formaalsparagraf forinden de skrev Artiklerne.
Landsformanden vilde gerne, at en Udtalelse med Redegørelse angaaende Sagen blev udsendt gennem Ritzau. De Medlemmer, der allerede havde at gøre med Sagen, skulde suppleret med Landsformanden skrive et Udkast, som saa skulde forelægges før Fællesstyrelsesmødet næste Morgen Kl. 9 ¾ .
Eftermiddagsmødet: Dirigent Chll. Grønnebæk.
5. Store Nordiske Telegrafselskab. D.K. havde faaet oplyst, at dette Selskab afskediger kvinder naar de gifter sig. D.K. havde sendt Selskabet en Skrivelse og faaet det Svar, at det ganske rigtigt forholdt sig saaledes, men at Forhold, som udenforstaaende ikke kunde blande sig i, var gældende. Ad anden Vej havde vi dog faaet oplyst, at man mente Forholdet alligevel snart vilde blive ændret. Sagen vilde derfor en Tid blive stillet i Bero.
Ellen Wolden Ræthinge mente i Forbindelse hermed, at Forholdet var det samme indenfor de store Banker, og at de der afkrævede de unge Kvinder ved deres Ansættelse en Erklæring om, at de vilde fratræde, hvis de giftede sig.
Fru Dyekjær lovede at faa undersøgt Rigtigheden heraf.
6. Kolding Kommune havde nu ophævet Bestemmelsen om, at de Kvinder der opsagt pr. 1. Januar 1942, skulde fratræde deres Stillinger.
7. Gentofte Kommunes: I Anledning af Kommunalbestyrelsens Svar af 4. September, der lød som flg.:
”I Skrivelse af 19. Maj d. A. har fire Kvindeorganisationer: Dansk Kvindesamfund, Danske Kvinders Nationalraad, Danske Kvinders Erhvervsraad og Dansk Afdeling af "Open Door International" anmodet Kommunalbestyrelsen om at bekræfte eller afkræfte Rigtigheden af et Forlydende om, at Gjentofte Kommunes Skolekommission anvender det Princip at afskedige kvindelige Vikarer paa Grund af, at disse indgaar Ægteskab.
I den Anledning skal man herved meddele, at Skolekommissionen har afgivet følgende Erklæring: "I Henhold til de gældende Lovbestemmelser antager Skolekommissionen med Skoledirektionens Godkendelse for eet Aar ad Gangen og med 3 Maaneders Opsigelse det fornødne Antal Aarsvikarer (faste Vikarer). Ved Genansættelse saavel som ved Nyantagelse tages samtlige Ansøgernes Forhold i Betragtning, derunder deres ægteskabelige Stilling, og man tillægger det Betydning, om Ansøgeren er selvforsørgende eller ej, ligesom man i Overvejelserne lægger Vægt paa, at der er taget videre Uddannelse i Vikartiden (Prøvetiden)."
havde vi, sammen med D.K.N., D. K. og O.D. sendt Undervisningsministeren følgende:
"De undertegnede Organisationer har under 19. Maj d. A. tilsendt Kommunalbestyrelsen i Gentofte følgende Henvendelse: "Vi tillader os at bede om, at Kommunalbestyrelsen vil bekræfte eller afkræfte overfor os Rigtigheden af et Forlydende om, at Gentofte Kommunes Skolekommission anvender det Princip at afskedige deres kvindelige Vikarer paa Grund af, at disse indgaar Ægteskab. Vi vil ikke undlade at tilføje, at vi vil anse os for forpligtede til - saafremt Forlydendet er rigtigt - at underrette dels eventuelle Ansøgere til Vikarstillinger i Kommunen, dels ansatte Vikarer under Kommunen om dette Forhold."
Derpaa modtog vi nedenstaaende Svar af 4. ds.: ”......... I den Anledning skal man herved meddele, at Skolekommissionen har afgivet følgende Erklæring:
I Henhold til de gældende Lovbestemmelser antager Skolekommissionen med Skoledirektionens Godkendelse for eet Aar ad Gangen og med 3 Maaneders Opsigelse det fornødne Antal Aarsvikarer
(faste Vikarer). Ved Genantagelse ved Nyantagelse tages samtlige Ansøgeres Forhold i Betragtning, derunder deres ægteskabelige Stilling, og man tillægger det Betydning, om Ansøgeren er selvforsørgende eller ej, ligesom man i Overvejelserne lægger vægt paa, at der er taget videre Uddannelse i Vikartiden (Prøvetiden).”
Som det fremgaar af dette Svar, forbeholder Skolekommissionen i Gentofte sig fremdeles at have frie Hænder til at afskedige dygtige og sagesløse kvindelige Vikarer, saafremt de gifter sig.
Det foreliggende Tilfælde drejer sig om en dygtig og højt værdsat Lærerinde, og vi har bragt i Erfaring, at endog samtlige Forældre til Børnene i hendes klasse har henvendt sig til Autoriteterne og anmodet om for deres Børns Skyld at maatte beholde hende som Lærerinde for disse Børn.
Det vil let ses, at en Fremgangsmaade som den her anvendte i mange Henseender kan faa højst uheldige Følger. Den vil berøve Gentofte Kommunes Skolevæsen (og de skolesøgende Børn fremragende Lærerkræfter, og rent samfundsmæssigt er den egnet til at [kan ikke læses] Indgaaelse af lovformelige Ægteskaber og undergrave Ægteskabet som Institution.
Selv om det er Skolekommissionen, der har den formelle Bemyndigelse til at antage og afskedige Vikarer, forekommer det os, at det er uholdbart, at det tolereres, at Kommissionen i sit Arbejde indfører og følger Principper, der 1) strider mod de i Statstjenesten og for det ansatte Personale gældende Retningslinier og 2) er aabenbart uretfærdige og tillige skadelige, dels for det paagældende Skolevæsen og de under dette underviste Børn, og dels ved deres rent samfundsmæssig højst uheldige Konsekvenser, og vi tillader os derfor indtrængende at henstille til Hr. Undervisningsministeren at ville søge Udvej til Opnaaelse af, at de Principper, der i heromhandlede Retning følges i Statens Tjeneste og for de faste Læreres Vedkommende, ikke fornægtes og modarbejdes for de Stillinger, der danner Grundlaget for og Indledningen til de faste Stillinger.
Ellen Wolden Ræthinge vilde i denne Forbindelse bemærke, at hun kunde ønske Forretningsudvalgets Protokoller noget mere fyldige - f. Eks. havde det været rart, om Kopier af disse Skrivelser var blevet udsendt.
Inger Hempel foreslog, at man ligesom i D.K.N. udsendte Kopi af alle Skrivelser til Styrelsens Medlemmer.
8. Viborg.
Landsformanden havde talt med Undervisningsministeren ang. Sagen. Ministeren havde udtalt ved et Møde, at det m.H.t. gifte Lærerinder ingen Steder havde hjemme af afskedige disse. Sagen var senere blevet stærkt omtalt i Dagspressen i Anledning af, at Viborg Skoleraad havde faaet en Reprimande fra Ministeriet.
9. De smaa Børn. -
Man vilde forsøge at udarbejde en Skrivelse ang. Forhøjelse af Tilskud til Vuggestuer, Børnehaver etc. Landsformanden og Redaktøren havde udarbejdet et Udkast.
Fra Struerkredsen var indsendt Forslag om, at D.K.’s Kredse skulde arbejde energisk for Sundhedsplejersker, Børnehaver, Fritidshjem etc.
Landsformanden bemyndigedes til at udarbejde Skrivelsen i Henhold til det forelagte Udkast - med forskellige foreslaaede Tilføjelser.
10. Husassistentundersøgelsen.- Det havde været kritiseret, at DK. havde været Medunderskriver paa den Følgeskrivelse, der var udsendt sammen med Skemaerne, men da vi selv havde været med til at foranledige denne Udsendelse, kunde vi ikke nægte at underskrive en almindelig Følgeskrivelse.
11. Forladt Hustru. -
Ingrid Larsen havde sammen med Fuldmægtig Bock udarbejdet et Forslag, der gik ud paa, at der tiltrængtes en Lovændring. Hele Udvalget havde dog endnu ikke tiltraadt, saa derfor kunde der ikke tages Standpunkt til denne i Dag.
12. Nummerering af Cykler.-
Det vedtoges ved første givne Lejlighed at genoptage Sagen.
13. Dansk Luftværnsforening brugte et Mærke med DK, som anvendtes af Foreningens Distriktskonsulenter. D.K. havde gjort opmærksom paa Ligheden med Dansk Kvindesamfunds Kendemærke, men Foreningen havde faaet Mærket registreret paa rød-hvid Bund, saa der var intet at gøre.
14. Invalide- og Aldersrente.
I Anledning af Socialreformens Revision burde vi foreslaa ens Invaliderente og Aldersrente for Mænd og Kvinder, subsidiært at de, som faar Hjælpeløshedstillæg faar ens Rente.
Landsformanden mente, man skulde rette den samme Henvendelse, som vi tidligere havde udsendt til Udvalget vedr. Sociallovens Revision.
Magda Andersen vilde, at Forslaget skulde gaa ud paa, at Kvinder skal have større Hjælpeløshedstillæg.
Signe Tørsleff foreslog flg. Tilføjelse: Særlig grelt forekommer det os, at Invaliderenten er forskellig for Mænd og Kvinder, naar den er forbundet med Hjælpeløshedstillæg.
Alma Andersen mente, at hvis vi foreslog noget subsidiært, saa mistede vi Chancen for den lige Rente. Vi maatte tage det, vi eventuelt kunde faa, selvom det evt. var mindre, end det vi ønskede.
Der blev nedsat et Udvalg til at tage sig af Sagen: Inger Hempel, Signe Tørsleff og Magda Andersen.
15. Kvinder i offentlige Stillinger-- Estrid Hein havde sendt et Forslag til Landsformanden om at man skulde etablere et nærmere Samarbejde med Kvinderne i Rigsdag og Kommuneraad. Det af Estrid Hein udarbejdede Udkast var af Forretningsudvalget blevet sendt som Brev til alle kvindelige Sogneraadsmedlemmer. Dog var det endnu ikke sendt til Rigsdagens og Københavns- og Omegns Byraadsmedlemmer.
Edel Saunte havde til Kontoret paatalt det uheldige i denne Skrivelse.
Ellen Wolden Ræthinge syntes, det i og for sig var en farlig Skrivelse. Der kunde rettes den Anke imod os, at vi vilde forsøge at faa de kvlg. Sogneraadsmedlemmer o. lg. til at komme med Oplysninger, som de ikke var berettigede til.
Eva Madsen havde ved Modtagelsen været ked af, at andre end Medlemmer af D.K. havde faaet denne Skrivelse.
Magda Andersen vilde som Medlem af Forretningsudvalget vedkende sig sit Ansvar og kunde ikke se, at den Skrivelse var saa farlig, mente, at de fleste Kvinder i Kommunalraadene vilde være forstaaende overfor den og i alle Tilfælde saa vilde den give dem noget at tænke paa.
Inger Hempel havde som Medlem af F.U. været med til at vedtage det, men vilde indrømme, at den kunde være farlig.
Thyra Dyekjær var ogsaa bange for, at Modtagerne af Skrivelsen var blevet ubehagelig berørt og bange for at blive antagne som Stikkere. De, der ikke var kvindesaglige, vilde maaske benytte den mod D.K.
Magda Andersen paapegede, at de paagældende nok vidste, hvilket Tidspunkt de kunde komme ud med en Sag, uden at begaa Fejl.
Signe Tørsleff havde været saa glad for denne Skrivelse fra Fru Hein, som havde været saa ked af, D.K. ikke havde faaet ind i sit Forretningsudvalg. Og hun saa kun i denne Skrivelse et Udslag for at Hein slet ikke kunde lade være at interessere sig for kvindesagligt Arbejde.
Chll. Grønnebæk mente, at det var en meget farlig Skrivelse og var ked af, at den ogsaa var sendt til Ikke-Medlemmer. Beklagede meget, at Fællesstyrelsen ikke var blevet spurgt før Udsendelsen.
Ellen Wolden Ræthinge gjorde opmærksom paa Forretningsordenen: denne Skrivelse burde have været sidestillet med Henvendelser til Offentligheden og først forelagt Fællesstyrelsen.
Astrid Badstue mente, at Mennesker, som var mod D.K. vilde kunne udnytte den.
Thyra Dyekjær syntes at især Ordet Underretningstjeneste var farligt at bruge.
Landsformanden tillagde det ikke den Betydning, at Skrivelsen skulde være farlig.
15. a. Beværterbevilling til Kvinder.
Ifølge Meddelelse i Dagspressen vilde Restauratørerne protestere overfor Borgmesteren i København mod, at der blev givet flere Bevillinger til Kvinder, og brugte bl. a. som Argument, at man skulde være "myndig og stærk” for at have Beværtning.
Man vedtog at ville skride ind, hvis Anledning vist sig hertil.
16. Udvalg ang. Embeder. Stillinger og Hverv. –
Landsformanden foreslog at vi igen fik nedsat dette Udvalg.
Karen Margr. Knudsen vilde slaa til Lyd for, at vi specialiserede os og fik sagkyndige med i Udvalget.
Signe Tørsleff mente, at det maatte være F.U., der tog sig heraf, da det som Regel var Sager, der hastede.
Ved Afstemning var 4 for og 7 imod, at Udvalget blev nedsat.
17. Gift Kvindes Skat. -
Magda Andersen mente, Tiden var inde til at nedsætte et Udvalg. Udvalget skulde bestaa af 3 Medlemmer, og man vilde spørge Edel Saunte, om hun vilde tiltræde - dog vilde man stemme paa hende i Dag, selvom man ikke havde faaet spurgt, og saa vælge Suppleant for det Tilfælde at Fru Saunte ikke vilde tiltræde Udvalget.
Ved skriftlig Afstemning fik Edel Saunte 13 Stemmer
Magda Andersen 9 "
E. Wolden Ræthinge 9 Stemmer
Ingrid Larsen 8 - (Suppl.)
18. Presseudvalget skulde tage sig af de Sager, der evt. maatte komme frem paa Formandsmødet næste Dag og udarbejde, hvad der maatte komme frem om Mødet.
19. Ungdomsarbejdet i D.K.
Karen Margrethe Knudsen var ved sidste Fællesstyrelsesmøde blevet anmodet om at udarbejde Forslag ang. Ungdomsarbejdet. Hendes Mening var at det aldrig kunde blive godt, før D.K. fik ansat en Rejsesekretær. Desuden mente hun, at mindst 2 af Fællesstyrelsens Medlemmer skulde være fra Ungdomskredsene. Særlig Betydning havde det i Øjeblikket, at D.K. havde Ungdomskredse, bl. a. fordi vi nu var tilsluttet DANSK UNGDOMSSAMVIRKE og det saa saa underligt ud, at vi kun havde 2 Kredse. Dog mente hun ikke, det var saa nødvendigt med selve Kredsene, naar der blot blev gjort et Arbejde for at faa de Unge med i Hovedkredsene. F. Eks. kunde der blot oprettes Klubber under Hovedkredsene - eller man kunde have et Udvalg i hver Kreds, der havde til Opgave at virke oplysende blandt de Unge og faa dem med i D.K., alt eftersom
Forholdene er paa de forskellige Egne.
Endelig mente K.M.K., at det vilde have stor Betydning for Ungdomsarbejdet, om Aldersgrænsen blev flyttet til 35 Aar. - Saa iøvrigt lyst paa Forholdene for Ungdomsarbejdet nu, hvor vi var i saa nær Kontakt med Ungdomssamvirket, hvor vi kunde komme i Forbindelse med de Unge.
Magda Andersen mente, at Hovedkredsene var det vigtigste - Ungdomsarbejdet var kun en Forberedelse til Arbejdet i D.K. - Syntes iøvrigt, at det var interessante Udtalelser K.M.K. var kommet med. Det vilde være Udmærket med en Rejsesekretær, men det vilde vist være svært at skaffe Pengene dertil. M.H.t. at de to i Fællesstyrelsen skulde tages fra de Unge, saa var Bestyrelsen jo saa stor. Spørgsmaalet kunde tages op i Lovudvalget, men det kunde sikkert ikke gennemføres.
Alma Andersen syntes ikke, de Unge selv kunde være tjent med den foreslaaede Ordning, derimod var det godt som det var nu.
Sigrid Tørsleff følte sig brødebetynget fordi det var i hendes Formandstid Arbejdet havde glippet.- Mente ikke det vilde gaa, efter de Erfaringer hun havde gjort. Der skulde være meget stærkt Samarbejde mellem Hoved- og Ungdomskreds og det var kun i ganske faa Tilfælde, at der var det. De ældre sad for længe - de unge for kort Tid. Angaaende Rejsesekretær, saa vilde det vist være meget vanskeligt, da Kredsene var saa forskellige. - Syntes at man maatte forsøge at faa de Unge med ind i Kredsenes bestyrelser.
Magdalene Jørgensen mente, de Unge burde staa i Hovedkredsen, saa kunde man evt. have Ungdomsklubber.
Landsformanden takkede K.M.K., men mente ikke, vi kunde begynde at starte Ungdomskredse paany. Det var for vanskeligt med en Ungdomskreds, fordi den hele Tiden skal forny sig. I Aarhus var det f. Eks. gaaet godt saalænge der arbejdedes med Ungdomsarbejdet i Klubform, men Ungdomskredsen gik ind. Mente ikke, man kunde tage 2 af Fællesstyrelsens Repræsentanter fra de Unges Kredse.
Chll. Grønnebæk troede ikke paa, at Ungdomsarbejdet kunde lykkes – man søgte jo i Hovedkredsene at faa de Unge med, og det var jo ikke alene Ungdomsforeninger der var med i D.U.S., der var jo f.Eks. ogsaa Dansk-Nordisk Ungdomsforbund, Afholdsforeninger, Sportsforeninger m.m. - Mente ikke en Rejsesekretær vilde være til Nytte – desuden havde vi jo ikke Penge dertil.
Karen Margrethe Knudsen mente, at hver Kreds i det mindste maatte have et Ungdomsudvalg. Man kunde jo have Ungdomsklubber, hvor det var godt, og Ungdomskredse, hvor det var godt. En Rejsesekretær kunde sikker faas ved at spare andre Steder. Haabede i alle Tilfælde, at inden hun i D.U.S. skulde rykke ud med Antallet paa D.K.’s Unge, at der saa var andre Tal at nævne, end Tilfældet var i Øjeblikket.
Magda Andersen udtalte, at Grunden til at hun ikke ønskede Ungdomskredse, var at hun i sin egen Bestyrelse ikke kunde undvære de Unge.
Thyre Dyekjær mente ikke, at Grunden var manglende Samarbejde mellem Unge og ældre, men blot den, at de Unges Kredse smuldrede hen, fordi Bestyrelsesmedlemmerne og de menige Medlemmer blev optaget af Ægteskab, nye Stillinger i andre Byer, Studier o. lg. Saaledes var det f.Eks. gaaet i Grenaa, hvor der havde været en saa udmærket Bestyrelse.
Fru Dyekjær havde f.Eks. selv været inviteret med hver Gang Bestyrelsen havde holdt Møder. Astrid Badstue gjorde opmærksom paa Dansk Ungdomssamvirkes Agitation for Militær.
Landsformanden bad Karen Margrethe Knudsen gøre opmærksom herpaa indenfor Repræsentantskabet.
20. – Finlandshjælpen.
Ingrid Larsen aflagde Beretning, som blev taget til Efterretning.
21. - Kvindelig Politi.-
Ingrid Larsen meddelte, at hun og Fru Bjørneboe havde fundet Forstaaelse hos Rigspolitichefen for det kvindelige Politis Betydning. Hvis man kendte nogen, som egnede sig til en saadan Stilling, skulde man se at at faa dem til at søge ind ved Politiet. Mente, de kvindelige Betjente vilde kunde gøre Nytte paa Restaurationer. Frk. Bondesen i Aalborg havde taget en ualmindelig fin Eksamen. Man havde ogsaa talt med Myndighederne om Prostituerede Kvinder, Alfonser etc. Ligeledes om
Centraler for Adoption af Børn rundt om i Landet. Mindede om Politimester Vagn Bros Udtalelser i Dagspressen de sidste Dage om de ”flagrende Siskener” og mente, at her kunde en kvindelig Betjent sikkert gøre mere en en mandlig.
Magda Andersen mente ogsaa, at Vagn Bro havde Ret i sine Udtalelser. Mente, at kvindeligt Politi kun vilde faa Betydning i de store Byer. Spørgsmaalet var, hvad man kunde gøre med den stigende Utugt paa Restauranterne. En Læge havde henvendt sig til M.A. og fortalt, at han kunde føre en Række Tilfælde af Kønssygdomme tilbage en bestemt Restaurant, men han kunde ikke gøre Anmeldelse, fordi det drejede sig om Personer over 18 Aar, og det var disse, der maatte kunne skrides ind imod. For de mindreaarige var der derimod noget at gøre.
Margot Petersen fortalte om et Tilfælde, hvor en 14-aarig ung Pige var afhørt første Gang af en kvindelig Betjent, men anden Gang af en mandlig Politiadvokat – hvilket maaske kunde siges at være nødvendigt, da der ingen kvindelige Advokater findes – men tilstede var som Sekretær en ganske ung mand, der nedskrev til Maskinen og her kunde vel antagelig have været benyttet en Kvinde – især da Sagen drejede sig om et Sædelighedsforhold.
Ingrid Larsen vilde omtale dette konkrete Tilfælde paa rette Sted. Havde tidligere omtalt saadant for Steincke, men vilde nu tage Sagen op igen.
Chll. Grønnebæk anmodede indtrængende Udvalget om at arbejde videre for kvindeligt Politi.
22. Turistraadet.-
Ingrid Larsen havde talt med Turistchef Lichtenberg, der vilde drøfte med Direktør Olesen Vilkaarene i Tilfælde af, at D.K. vilde indmelde sig. Lichtenberg havde slaaet paa, at Turistforeningen saa maaske ogsaa kunde indmelde sig i D.K. saaledes det blev gensidigt.
Landsformanden mente ikke, det havde nogen Betydning for D.K. at være Medlem.
Alma Andersen sluttede sig hertil - det laa udenfor D.K.’s Rammer.
Ved Afstemning var 1 for og 3 imod at D.K. indmeldte sig.
23. – Sommerlejrene. - Signe Tørsleff udtalte, at Sommerlejren havde været en absolut Succes. Den havde desuden været præget af at være en Mødrelejr, og især Anne Marie Nørvigs Deltagelse var meget værdifuld. Desværre havde vi maattet aflyse Lejren, der havde været planlagt paa RY Højskole.
Landsformanden meddelte, at vi muligvis kunde faa Ryslinge til 1942, men kun i den anden Uge af August, hvilket jo ikke var saa godt a.H.t. Ferierne.
Udvalget skulde arbejde videre hermed.
24.- Elisabeth Nielsens Legat.-
Vi maatte nu sælge for 2.000 Kr. Obligationer for at kunne betale Historien til 1. Januar 1942.
25. -"Danmark gav os."
Man havde opfordret Kredsene til at benytte denne Serie Hæfter, som Unge Kvinderegensianere havde udgivet om Danmarks Sociallovgivning, til Studiekredsarbejde. Man vilde gentage Opfordringen paa Formandsmødet.
26. DANSKE KVINDERS NATIONALRAAD havde planlagt et Møde, hvor hver af de tilsluttede Foreninger skulde tale om "Min Forenings vigtigste Problem". Esther Carstensen havde lovet at tale paa D.K.’s Vegne.
27. – Udklip .- Ved sidste F.U.Møde havde man vedtaget at opsige disse foreløbig for et Aar, da vi meget ofte ikke fik de Sager, som vedrørte vort Arbejde - og til Gengæld fik en Masse, som ikke betød noget. Og særlig Grund var ogsaa, at det kostede os Kr. 300. - aarligt, som vi i Øjeblikket, hvor alt var saa dyrt, vilde forsøge at spare.
Ingrid Larsen og Ellen Wolden Ræthinge mente det var farligt ikke abonnere paa Udklippene, da der kunde komme Angreb paa os, som vi ikke fik.
28. - Resolutioner o. lg. ved Fællesmøderne.-
Else Skovgaard Meyer, som flere Gange havde ført vore Protokoller ved Fællesmøderne, havde indsendt Forslag til Fællesstyrelsen at Udvalgsberetninger og Forslag til Resolutioner skulde sendes
skriftligt i Forvejen eller paa Mødet gives skriftligt til Brug for Protokolførerne. Resolutionerne skulde skrives i flere Ekspl. til Pressen.
Dette blev tiltraadt.
29. - Horsens huslige Hjælpekorps. - Det var blevet fraraadet at gøre mere ved Sagen foreløbig.
30. - Mødrehjælpens Piece havde vi ladet udsende gennem Postvæsenet med det sidste Blad. Institutionen betalte selv alle Udgifter ved Udsendelsen og havde gennem andre Foreninger paa samme Maade faaet udsendt Piecen ang. dens Arbejde. - Dette blev taget til Underretning.
3l. - Pigen med Guldhornet. - Som meddelt gennem Forretningsudvalgets Protokoller havde Billedhuggeren Holger Christensen udført denne Figur for den kgl. Porcelænsfabrik og han arbejdede nu paa samme Motiv i legemsstor Størrelse. Han havde henvendt sig til os fordi han var bange for, at vi skulde optage det som Plagiat, da det var vort Bannermærke, men Landsformanden havde svaret, at det gjorde vi selvfølgelig ikke. Det store Arbejde skulde antagelig opstilles i Frederiksberg Kommune og Fællesstyrelsens Medlemmer var blevet indbudt til at se det under Arbejdet ude paa Fabrikken, naar de ønskede det.
32. – Hvidovre. – I Hvidovre - sjællandske Distrikt - var startet en ny Kreds.
33. - Det raadgivende Kontor. Da der kun meget sjældent kom Klienter paa den Tid hvor dette Kontor var aabent, men de oftere kom i den almindelige Kontortid, vedtog man at nedlægge dette. Lederen Fru Paula Brems havde selv anmodet derom.
34. – Stempelafgift ved Separationsbevillinger.- Edel Saunte havde foreslaaet, at D.K. skulde søge denne Afgift ophævet. Det var ofte vanskeligt – især for Kvinderne at skaffe de 4 Kroner, dette kostede – da Beløbet som Regel skulde betales paa et Tidspunkt, hvor Hustruen endnu intet Bidrag havde faaet af Manden. Myndighederne var heller ikke særlig interesseret i Opretholdelsen af denne Afgift, da den i mange Tilfælde, hvor Betalingen ikke kunde finde Sted, blot forsinkede Sagernes Gang.
Det vedtoges, at man vilde forhøre Edel Saunte nærmere herom - og saa lade F.U. tage sig af Sagen.
ad. 2. – Formandsmødet.
Man gennemgik Dagsordenen. Ved Mødet med fremmed Taler vilde Kontorchef i Undervisningsministeriet cand. jur. Fru Thorkild Hansen tale om Ungdomslovgivningen.
Flg. Udvalg vilde aflægge Beretning: Legatudvalget, Sommerlejrudvalget, Husligt Arbejde, Kvindeligt Politi, Studiekredsudvalget.
Ingrid Larsen vilde under "Eventuelt" rejse Spørgsmaalet ang. hvad der kunde gøres i de mange Tilfælde, hvor Husassistenter udeblev fra deres Pladser.
Magda Andersen mente, Det Huslige Udvalg først maatte drøfte det. I alle Tilfælde maatte
Spørgsmaalet kun berøres - ingen Drøftelse maatte finde Sted – paa Formandsmødet.
ad. 3. – Legaterne. Udvalgets Indstilling oplæstes og godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 4. - Regnskabet. Det udarbejdede Budgetforslag for 1942 blev forelagt Fællesstyrelsen, og godkendtes. Dog maatte visse Forbehold tages i Betragtning, da man dels kunde vente Fordyrelser, dels vilde undersøge Mulighederne for Besparelser - f.Eks. ved Bladets Udstyr o. lg.
Grunden til at det i Øjeblikket var vanskeligt at faa Økonomien paa ret Køl, var bl. a., at man havde saa store Udgifter med at faa Historien betalt. Selvom vi havde brugt af Elisabeth Nielsens Legat, havde Hovedkassen maattet betale betydelige Beløb ud herpaa.
Magda Andersen foreslog, at man skulde optage en Kassekredit.
Landsformanden foreslog, at man forhøjede Kontorassistenten Frk. Kaas’s Løn, da hun var ualmindelig flink og meget interesseret i sit Arbejde.
Kassereren støttede dette, og Fællesstyrelsen tiltraadte Forslaget.
ad. 5. – Bladet. – Landsformanden meddelte, at Bladudvalget, som meddelt under ”Regnskabet”, var ved at undersøge Mulighederne for en Besparelse f.Eks. paa Papiret – og ligesaa for en eventuel Forhøjelse af Indtægterne paa Annoncerne.
Chll. Grønnebæk beklagede forskelligt i Artiklen ang. Pearl S. Bucks Udtalelser om ”Mænd og Kvinder” i Bladet 15. Oktober d. A.- I samme Blad var ligesaa en uheldig Artikel ang. Kvindelig Arbejdstjeneste, og Aalborg Kredsen havde haft flere Udmeldelser i denne Anledning. Fandt det især kedeligt, at en Mand som Forstander Stærmose var blevet angrebet i vort Blad. Ligesaa var Lærerinderne vrede over Udtalelserne om de ugifte Lærerinder.
Aagot Lading var forbavset over, at man vred over den nævnte Artikel ang. Pearl S. Bucks Udtalelser. Mange andre havde været glade for denne Artikel. Ang. Arbejdstjenesten saa kunde D.K. ikke være med til at støtte, at der kom gratis Hjælp ud paa Landet. Aagot Lading kendte kun de 4 Lejre, som hun selv havde besøgt, og som hun havde omtalt i Bladet.
Forstander Stærmose kendte A.L. kun fra et Interview, hvor han udtalte sig om "Tjenestepiger" (henf. Referatet i Kv. og Sf.) og det var Stik mod D.K.’s Arbejde, der netop havde gaaet ud paa at højne Husassistenternes Stilling.
Chll. Grønnebæk beklagede ogsaa, at man havde optaget en Artikel af Gori Gunvald, som fra Ord til andet havde staaet i Aalborg Stifttidende.
Aagot Lading svarede hertil, at D.K. havde faaet Artiklen først, men havde saa ikke haft Plads til den i det Blad, hvor til vi havde bestilt den, og da saa Gori Gunvald kunde faa den optaget i Aalborg Stifttidende, saa syntes A.L. ikke, vi kunde sætte os derimod. Desuden var det jo kun Medlemmerne i Aalborg Stift, der saa den der. Endelig vidste A.L. ikke, at det var i det Blad, den var blevet optaget - og det var først sket efter at den var sat i Kv. og Sf.
Man drøftede en mulig Kontingentforhøjelse.
Chll. Grønnebæk, Astrid Badstue m. fl. var absolute Modstandere heraf.
Inger Hempel foreslog, at vi skulde forsøge at lade fremstille nogle Mærkater, der kunde sælges i Kredsene.
Astrid Badstue gjorde opmærksom paa, at man evt. kunde forlange et Indskud af de nye Medlemmer, som det er Skik og Brug i flere andre Foreninger, men vilde iøvrigt støtte Inger Hempels Forslag om Mærkatet og samtidig foreslaa, at Halvdelen af Beløbet skulde tilfalde Kredsene, hvilke sikkert vilde animere disse til at faa Mærkaterne afsat.
M.H.t. Mærkaterne saa overlodes det til Magda Andersen og Alma Andersen at undersøge nærmere ang. Priser o. lg. ved Fremstillingen.
Efter Aftensmaaltidet fortsattes Diskussionen:
Ingrid Larsen m. fl. vilde gaa ind for billigere Papir.
ad. 6. - Udvalgsberetningerne. De Formænd der vilde aflægge Beretning næste Dag gennemgik de respektive Sager.
ad. 7 –
a) Inger Hempel syntes, man skulde foreslaa, at kvlg. Tjenestemænd med faktisk Forsørgerpligt skulde have samme Reguleringstillæg som mandlige Forsørgere. - Oplæste
Udkast til Skrivelse.
b) Ellen Wolden Ræthinge gjorde opmærksom paa, at det i sin tid var vedtaget, at de Kredse der søgte Jubilæumsfondet om Støtte skulde sende Ansøgningen til Hovedkontoret gennem
Distriktsformanden - men dette skete ikke altid.
c) Det vedtoges at sende Hulda Pedersen og Maria Næss-Schmidt, som begge var syge, en Hilsen fra Fællesstyrelsen.
Protokollen ført af Margot Petersen.
Gennemlæst af Landsformanden og Astrid Badstue.