« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 12. juli 1942
Protokol for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelsesmøde Søndag den 12. 7. 42.
Mødet fandt Sted i Odense paa Ny Missionshotel. Mødet begyndte Kl. 9.
Til Stede var: Dagmar Mailand. Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Valborg Jensen, (for Gudrun Iversen), Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Margrethe Petersen (for Astrid Holten), Andrea Hedegaard, Hulda Pedersen, Signe Tørsleff, Gudrun Buchreitz (f. Sigrid Ammitzbøll). Astrid Badstue, Alma Andersen, Inger Hempel, Ingrid Larsen, Karen Margrethe Knudsen (f. Margrethe Petersen), Nikoline Winther.
Fraværende gr. paa Sygdom: Gudrun Iversen, Sigrid Ammitzbøll, Magda Andersen, Astrid Holten.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødets Dagsorden
3. Eventuelt.
Dirigenter: Formiddag: Margrethe Petersen
Eftermiddag: Signe Tørsleff.
ad. l. Meddelelser
Aflysning af Fællesmødet. Landsformanden udtalte følgende:
I første Halvdel af Juni Maaned fik jeg Brev fra Næstformanden, Magda Andersen, Nysted, om vi ikke skulde overveje at udsætte Fællesmødet til engang i September. Dette mente jeg paa det daværende Tidspunkt ikke, det var netop i de Dage, de danske Husmoderforeninger holdt deres Landsmøde i Sønderborg. Saa kom Statsbanernes Bekendtgørelse om, at Aarhus-Kalundborg Ruten var indstillet, og at rejsende over Store-Bælt rejste paa eget Ansvar. Dernæst fik jeg Brev fra Astrid Holten, at hun havde talt med Sagkundskaben - kunde ikke skrive andet i Brevet -, men hun vilde meget fraraade, at vi holdt Fællesmøde, i hvert Fald følte hun sig forpligtet til at underrette Kredsene paa Sjælland om Forholdene. - Jeg var saa inde paa Kontoret den 15., hvor vi skulde lægge sidste Haand paa Værket til Mødet, for jeg var stadig mere tilbøjelig til at mene, at vi skulde holde det. Vi havde ringet til Statsbanerne og Marineministeriet. Ingrid Larsen og Astrid Holten kom saa ind paa Kontoret, og Astrid Holten sagde, at hun havde talt med Viceadmiralen, som havde udtalt, at det var forbundet med stor Fare at rejse over Bæltet paa Grund af de nye Miner, de, som kaldes gangsbestemte, og nu havde han endelig faaet sat igennem, at der blev rettet en alvorlig Advarsel til Publikum, og baade Ingrid Larsen og Astrid Holten mente, vi kunde udsætte. Jeg sagde saa, at saa maatte vi ringe rundt til den øvrige Fællesstyrelse for at høre deres Mening, og der var 9 for at afholde Mødet og 8 imod, og af de 9 maa jeg have Lov at tilføje var den ene - Alma Andersen - meget betænkelig, men vilde ikke stemme imod. Efter dette mente jeg, at vi skulde holde Fællesmødet, men lade en Skrivelse gaa ud til Formændene paa Sjælland og LoIIand-Falster, hvori vi understregede Banernes Advarsel om Risikoen. Naturligvis mener jeg, at det er voksne Mennesker, der selv ved at forstaa, at de selv maa tage Ansvaret, men dette vilde jeg gerne gaa med til at gøre, og vi blev enige om, at man ogsaa i saadan ekstraordinær Situation kunde gaa med til at udvide Fuldmagternes Antal. -
Jeg rejste saa hjem den 15. om Aftenen og blev saa ringet op den 17. af Margot Petersen paa Foranledning af Alma Andersen og Magda Andersen, at Krigsforsikringen var i Løbet af de sidste 2 Dage steget med l00% og vilde antagelig stige yderligere i de kommende Dage. Dette plejer at være et nogenlunde sikkert Barometer for Faresituationen, men dog sagde jeg til Margot Petersen: "Vi holder os til Afstemningen". Saa ringede Alma Andersen og Magda Andersen, at der var gaaet 15 Skibe ned i den sydlige Del af Bæltet og 5 i den nordlige, og at Kredsformændene rundt om Øst for Bæltet havde ringet, at der kom ingen fra den Side, og det vilde blive et helt forkert Billede af Mødet og Afstemninger o.a., hvis vi trods Forholdene afholdt det. Saa mente jeg ikke, der var andet at gøre end at gaa med til en Udsættelse. Ringe rundt igen var ingen Nytte til, for vi vilde da have kommet i den Situation, at der vilde være 9 mod og antagelig 8 for, maaske kun 7, idet Gudrun Iversen ved første Rundspørge havde udtalt, at dersom der ingen kom Øst fra syntes hun, vi maatte udsætte. Det var ingen morsom Situation at være i, men jeg kunde ikke lade være med at tænke paa, at dersom en Færge gik ned, og vore Delegerede var om Bord, vilde jeg aldrig kunne glemme det, netop naar det var mig, der havde holdt saa stærkt paa, at vi skulde holde Mødet, idet det stod saadan inden for Forretningsudvalget, at jeg var alene. Jeg lægger ikke Skjul paa, at jeg er ked af, at Mødet blev udsat, fordi Fællesmødet er den store aarlige Begivenhed og det aarlige Samlingspunkt i vort Arbejde, og jeg haaber, vi maa kunne afholde det senere, og jeg har tænkt mig at foreslaa at vi afholder det i Oktober Maaned den 18. og saa stryger Formandsmødet i November. Vi skulde saa tage et Fællesstyrelsesmøde sammen med Fællesmødet i Stedet for i November sammen med Formandsmødet. Jeg ved godt, at der saa bliver noget med Legatuddelingen i Efteraaret, men saa kunde vi maaske tage Legatudvalgsmøde sammen med Forretningsudvalgsmøde sidst i November. Hertil kommer saa Horsenskredsens Forberedelser og Udgifter.
Hvis ikke vi faar Mødet, maa vi antagelig træde til og hjælpe med Udgifterne, faar vi det, kan jo Programmer o.a. bruges. Vel ved jeg, at de Udgifter, vi maa tage, ikke er saa store, som Fællesmødets Udgifter vil blive, saa skal man se rent økonomisk paa det, saa kan det bedst betale sig at lade være med at afholde det, men det mener jeg ikke, vi har Lov til.
Ingrid Larsen: Syntes det var en god Redegørelse, Landsformanden havde givet, og at vi skulde holde Fællesmødet den 18. Oktober, saaledes som foreslaaet.
Karen Frandsen: Mente vi havde skabt unødig Uro om D.K.. Folk forstod ikke, at det kun var af trafikale Grunde, vi havde aflyst. Kunde ikke se andet end, at det var en Panikstemning, der var blevet oparbejdet. - Med Hensyn til Mødet i Oktober, saa var Forholdene sikkert ikke bedre til den Tid, men vi kunde paa den anden Side heller ikke undlade at holde Mødet. -
Inger Hempel havde haft det Indtryk, at man i F.U. vilde være stemt for hel Aflysning. - Vi havde Ansvaret for de Delegerede. Det var heller ikke morsomt for selverhvervende ikke at komme hjem maaske i 3-4 Dage, det var jo ikke alene Faremomentet, der spillede en Rolle. Vilde ogsaa gøre opmærksom paa, at vi under den sidste Krig ogsaa havde aflyst et Møde. - Vilde tilraade at man fuldstændig aflyste i Aar. -
Alma Andersen vilde indrømme, at hun havde været med til at raade til Aflysning - det havde ikke været af personlig Angst, - men efter nøje Overvejelser. -
Foreslog at man tog et Formandsmøde og saa holdt det i København og saa ventede med Fællesmødet til næste Aar. – Udvidede Distriktsmøder kunde jo evt. ogsaa holdes.
Hulda Pedersen beklagede meget Aflysningen og mente, man burde have undersøgt, om Myndighederne paatænkte at sende Skolebørnene over Bæltet. - Det vilde være lige saa vanskeligt i Oktober. Fraraadede stærkt at holde Landsmødet i Aar, da man jo kunde risikere at maatte aflyse det igen.-
Maria Næss-Schmidt var ogsaa meget skuffet - det havde vakt megen Misstemning, ikke mindet fordi der netop i de Dage var blevet ført tusindvis af Skolebørn over Bæltet. Det vilde ikke være mindre farligt til Efteraaret.
Charlotte Grønnebæk fandt det var en Skandale. - Det vilde skade os i højeste Grad. - Mindede om, at i 1940 lige efter Besættelsen, hvor det havde været umuligt for flere at komme, da vilde man ikke efterkomme ønskerne om Aflysning. – Vilde foreslaa, at vi absolut holdt Fællesmøde i September. -
Nikoline Winther tilsluttede sig Alma Andersen. - Det var snarere Statsbanerne, der havde handlet forkert ved at sende Børnene. -
Inger Hempel: Det var næsten Livet om gøre for Børnene at komme paa Landet og faa Luft og Mad for at undgaa en uoverskuelig Sygelighedsprocent, saa dette kunde ikke bruges til Sammenligning. Der var ikke saa præcerende Ting paa Dagsordenen, at vi ikke kunde aflyse.
Ellen Wolden Ræthinge sluttede sig til de, der beklagede at Mødet var blevet aflyst. - Havde ogsaa skrevet det til Formanden. Vilde hævde, at det var forkert, at man havde tilsidesat Flertalsbeslutningen om at holde Mødet.
Med Hensyn til Fællesmødet, saa vilde hun gerne, at det skulde holdes, men saa aldeles omgaaende. - Man kunde jo ikke være sikker paa, at de som var valgt i Kredsene til delegerede til Fællesmødet, kunde rejse eventuelt til September eller senere.
Dagmar Mailand var ikke blevet spurgt, da det ikke var lykkedes Kontoret at træffe hende pr. Tlf. hjemme, men vilde absolut have svaret, at Fællesmødet maatte afholdes - og endelig i September.
Astrid Badstue mente, det maatte holdes, men saa ikke aflyses igen. -
Karen Margrethe Knudsen beklagede, at Mødet var blevet aflyst - ogsaa for Sommerlejrens Vedkommende. Ang. Feriebørnene, saa vidste hun, at Marineministeriet havde sagt, at de godt kunde rejse.
Ingrid Larsen: Det var rigtigt, at Flertallet skulde respekteres, men Tallet havde ændret sig, idet Alma Andersen havde forandret Mening efter at Afstemningen havde fundet Sted, saa hvis der havde været taget en Modprøve, var Resultatet blevet noget andet.
Margrethe Petersen meddelte, at 27 af 37 delegerede fra København havde meldt Afbud efter den fremkomne Advarse1 i Aviserne.
Maria Næss-Schmidt mente, at man fra ansvarlig Side havde sendt Børnene over, saa kunde det ikke undgaas, at Folk saa med lidt Undren paa, at D.K. aflyste sit Landsmøde.
Chll. Grønnebæk vilde til Ingrid Larsens Bemærkning ang. Alma Andersens ændrede Synspunkt sige, at havde man engang stemt, saa maatte man staa ved det vedtagne. Fællesmødet i 1940 havde ogsaa været et Møde med ulige Repræsentation, idet ingen af de nordjyske Distrikter havde være repræsenteret.
Signe Tørsleff beklagede, at Mødet var aflyst, men der vilde blive noget forvrøvlet ved at tage et Møde nu, da vi løb Risikoen for ogsaa at maatte aflyse det. - Vilde dog tilføje, at Skolebørn fra Sønderjylland ikke fik Lov at rejse til København.
Astrid Badstue spurgte om vi havde tænkt paa, at der maaske skabtes Vanskeligheder for Horsens Kredsen ved ikke at holde Mødet og vi havde ogsaa stillet de Delegerede i Udsigt, at der blev et Møde i Horsens.
Andrea Hedegaard indrømmede, at man kunde synes, at vi havde indtaget en underlig Stilling, naar Skolebørn f. Eks. kunde rejse, og havde ogsaa derfor selv arbejdet saa stærkt for at vi skulde faa Mødet. - Havde faaet adskillige Breve, der bekræftede, at det vilde være det rigtigste at holde Mødet. – Derfor maatte vi nu ogsaa se at faa det i Oktober. - Vi havde forespurgt baade Statsbanerne og Marineministeriet og var ikke blevet fraraadet at tage Mødet, men derpaa havde vi saa faaet de omtalte Oplysninger.
Med Hensyn til at holde Mødet i September, saa kunde Landsformanden ikke i første Halvdel af Maaneden, men maaske i sidste.
Spørgsmaalet var altsaa nu:
Skal vi have Fællesmødet i September - i Oktober - eller helt aflyse.
Ellen Wolden Ræthinge gjorde opmærksom paa, at saafremt vi aflyste Fællesmødet, saa maatte vi tage Stilling til om Formandsmødet saa ogsaa skulde aflyses.
Chll. Grønnebæk var bange for, at vi maatte aflyse det igen. - Foreslog derfor et Møde i Jylland, hvortil man kunde forsøge at faa Landsformanden over. -
Margrethe Petersen: Saa maatte Kredsene Vest for Storebælt ogsaa holde et Møde. -
Alma Andersen mente stadig vi enten helt maatte aflyse eller ingen Møder holde.
Landsformanden var ogsaa betænkelig ved dette. Det vilde ogsaa være et økonomisk Spørgsmaal, idet 2 Kredse saa vilde faa Udgifter med Afholdelsen.
Ellen Wolden Ræthinge spurgte, om det ikke kom til at gaa lige op, naar vi strøg Formandsmødet.
Chll. Grønnebæk: Det var ikke Meningen, det skulde være et Møde med Formandsmødets Virkninger, - men kun for at samle Jyderne for at Landsformanden kunde fortælle hvad der var sket i det forløbne Aar.
Alma Andersen mente det var bedre - men med Hensyn til det økonomiske, saa plejede vi jo at have Fællesstyrelsesmødet samtidig, saa det blev 2 Fællesstyrelsesmøder, der skulde holdes.
Karen Margrethe Knudsen sluttede sig til Alma Andersen. Var bange for at vi blot kom til at aflyse igen.
Landsformanden redegjorde for Horsens Kredsens Stilling til Sagen. - Ogsaa der vilde man nødig have endnu en Aflysning, selvom man meget gerne vilde holde Mødet paa et senere Tidspunkt.
Dirigenten stillede følgende til Afstemning:
Skal Fællesmødet 1942 aflyses?
For Aflysning stemte: 9
Mod ” stemte: 7
stemte ikke: 2
Vedtaget: Fællesmødets fuldstændige Aflysning i 1942.
Man drøftede herefter Formandsmødets Afholdelse. Flere af Fællesstyrelsens Medlemmer mente, at naar vi ikke kunde holde Fællesmødet, saa kunde vi heller ikke indkalde til Formandsmøde.
Inger Hempel mente, at Formændene kunde sidestilles med Fællesstyrelses Medlemmer - det var mere vigtigt for dem at komme med til Møderne end for de almindelig Delegerede.
Signe Tørsleff tilsluttede sig Inger Hempel.
Margrethe Petersen udtalte, at man maatte skelne mellem de, der som Formænd og Fællesstyrelsesmedlemmer var med i Arbejdet, og saa de almindelig Delegerede. - Vilde gaa ind for, at man ikke aflyste Formandsmødet.
Alma Andersen mente Formandsmødet maatte holdes, men i København. Vi havde sidste Aar vedtaget, at hvert andet Aar skulde Formandsmødet holdes i København og hvert andet paa den anden Side af Storebælt.
Hulda Pedersen syntes, vi skulde holde Formandsmødet, men i September. Afgørelsen ang. Legaterne kunde overlades F.U.
Landsformanden vilde mod Hensyn til Legaterne sætte sig imod det foreslaade. Med Hensyn til Formandsmødet i København som foreslaaet af Alma Andersen, saa vilde det se mærkeligt ud at aflyse et Fællesmøde i Jylland og saa indkalde Formandsmødet i København.
Inger Hempel: Vi maatte se paa, hvor det laa lettest for alle at holde Møde - og det var sikkert i Odense. -
Mente Tidspunktet vilde være godt i November, saa fik vi det paa den sædvanlige Tid. - Vilde foreslaa Mødet i Odense og i November Maaned.
Karen Frandsen syntes, at naar der blev afholdt et Møde i Jylland - og dette vilde hun foreslaa fandt Sted i Horsens - og et paa Sjælland, saa kunde vi lige saa godt aflyse ogsaa Formandsmødet.
Astrid Badstue syntes absolut, Mødet skulde holdes i Horsens.
Alma Andersen støttede Karen Frandsens Forslag.
Ingrid Larsen syntes ikke det var rart for Landsformanden at skulle aflyse ogsaa Formandsmødet. - Syntes det maatte holdes i Horsens.
Chll. Grønnebæk foreslog, at vi holdt Formandsmødet og i Horsens.
Dirigenten satte følgende til Afstemning: Skal Formandsmødet i 1942 aflyses?
For Formandsmødets Afholdelse stemte: 11
Mod ” : 2
Ang. Tidspunktet stemtes om følgende: Skal Formandsmødet afholdes i November?
14 stemte for
0 " imod
Ang. Stedet var foreslaaet: København - Odense - Horsens.
For Horsens stemte: 13
" København " : 2
" Odense ” : 1
Til Slut stemtes om følgende:
Hvis Horsens ikke kan tage Formandsmødet, skal Mødet saa afholdes i Odense eller i København:
8 stemte for Odense
7 " " København.
Inger Hempel vilde gerne have fastslaaet, om Mødet hvis Sjællænderne ikke kunde komme over, saa alligevel skulde afholdes.
Hertil svaredes ensstemmigt Ja.
Landsformanden fastslog tilsidst, at ang. Valget, saa udsattes alt til næste Aar. -
Og med Hensyn til de nyvalgte Distriktsformænd i Fællesstyrelsen, saa var Reglen jo ifølge Lovene den, at de paagældende stadig kun sad som Suppleanter i Fællesstyrelsen til Valget havde fundet Sted.
ad.2.
Landsformanden gennemgik de enkelte Punkter i sin Beretning, der skulde have været afholdt ved Fællesmødet. Godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad.3.
Bladets Annoncer: Alma Andersen forelagde Tilbud fra en Reklamekonsulent ang. eventuel Overtagelse af Annonceforpagtningen.
Margot Petersen advarede mod at man gik med til den tilbudte Overenskomst paa 40%’s Udbytte af den samlede Annonceindtægt, men holdt os til den Pris vi fik i Øjeblikket, nemlig 12 Øre pr. mm. af tidligere Annoncer og 14 Øre pr. mm. for Annoncer tegnet efter 1. Januar 1942. - Vi kunde ellers risikere at faa mindre i Tilfælde, hvor Annoncerne blev tegnet til billigere Priser end de nuværende. - Vi havde forsøgt fra Kontoret at indhente Kontroltilbud, men ingen fundet, der vilde forpagte Annoncer for Tiden.
Sgf. Margrethe Petersen havde undersøgt Værdien af et Hus, der var blevet stillet som Garanti.
Fællesstyrelsen ønskede, at Bladudvalget skulde faa tinglyst Pantebrev paa 3.000 – Kr. som Sikkerhed for det første Aars Minimums-Annonceindtægt.
Fællesstyrelsen bemyndigede Bladudvalget til at afslutte ny Kontrakt ang. Forpagtningen, saafremt der var et tilfredsstillende Grundlag.
ad.4.
Historien: I København havde vi forsøgt at lade nogle Studenter gaa og sælge Historien til Medlemmer der, men desværre intet Resultat.
ad. 5. Mærkatet: Flere Kredse havde allerede betalt de tilsendte Mærkater og enkelte havde anmodet om at faa flere tilsendt.
Dagmar Mailand var fra Fru Fløe blevet bedt om at sige, at det maatte være frivilligt om hvorvidt Kredsene vilde aftage Mærkaterne eller ej.
Landsformanden svarede hertil, at det jo af Formændene var blevet vedtaget paa Formandsmødet at anskaffe Mærkaterne – og Formændene maatte da ogsaa være villige til at aftage dem. Vi var nødt til at tilsende hver Kreds et vist Antal for at kunne gøre vore Beregninger.
ad. 6.
Sommerlejren: Landsformanden meddelte, at kun 15 havde meldt sig foruden 5 Mødre, der kom, hvis deres Børn fik Fripladser.
Signe Tørsleff var skuffet over, at Kredsene ikke havde vist Lejren større Interesse - man kom uvilkaarligt til den Tanke, at Lejrene nu havde udspillet deres Rolle. Dog maatte man ikke se bort fra, at de havde virket frugtbringende, idet andre havde taget Opgaverne op, som det var Tilfældet med saa meget andet af D.K.’s Arbejde - f.Eks. D.K.B. og Dansk Ungdomssamvirke. Vilde mene, at de unge vilde kunne faa et godt Samarbejde med D.U. og faa noget kvindesagligt ind paa disse Lejre. Signe Tørsleffs principielle Standpunkt var dog, at vore Lejr havde udspillet deres Rolle.
Desværre havde følgende Talere sendt Afbud: Anne Marie Nørvig, Lis Groes, Anna Koch Schiøler.
Vilde ogsaa tro, at det havde gaaet bedre at samle Folk til en Lejr paa Sjælland - det havde jo ogsaa vist sig sidste Aar.
Hulda Pedersen: Syntes vi skulde glæde os over at andre havde taget Opgaven op. Vor Lejr havde haft sin Betydning – mange var blevet vakt til Kvindesagen derigennem. - Nu maatte vore unge gøre noget for at faa kvindelige Talere ind andre Steder – bl.a. i D.U.
Formændene fra Aalborg, Randers, Ringkøbing og Horsens fortalte om det Forarbejde, de havde gjort, men det havde været umuligt af faa Deltagere - alle de unge var for Tiden optaget af andet. - I Stedet havde disse og andre Kredse saa givet Gaver til Bortlodningen og kontante Penge for at støtte Sagen økonomisk.
Man beklagede dybt, at de forskellige Talere, der havde lovet at komme, havde meldt fra, og syntes daarligt man kunde det.
Landsformanden oplyste, at der ialt var indkommet ca 300.- Kr. fra Kredsene - foruden forskellige Gaver til Bortlodning. Forstanderen for Højskolen havde paa vor Forespørgsel ang sidste Frist meddelt, at han gerne udskød den til 24. ds. og at Minimumsantallet gerne maatte gaa ned til 25.
Det vedtoges at afmelde Sommerlejren den 20. Juli, saafremt vi ikke fik et Minimums Antal paa 35. Afmeldingen meddeles de tilmeldte pr. Brev. - Intet ud gennem Presse og Radio.-
Karen Margrethe Knudsen: mente vi var for pessimistiske og at det ogsaa havde skadet Sommerlejren, at vi ikke havde faaet Fællesmødet, hvor Agitation altid kunde gøres.
Hulda Pedersen mente, man helt maatte opgive at holde Sommerlejrene.
Gudrun Buchreitz syntes Lejrene havde betydet for meget til, at vi skulde opgive dem helt.
Landsformanden foreslog, at man spurgte Kredsene, om vi ikke skulde lave en Bortlodning paa Formandsmødet af de indkomne Gaver.
Signe Tørsleff: Vilde til Slut fremhæve, at vore Lejre var for dyre - paa andre kunde de unge komme med for ca. 25-35 Kr.
ad. 7.
Kvindelige Funktionærer, der gifter sig.- Landsformanden meddelte, at følgende afskedigede kvindelige Funktionærer, naar de giftede sig: Store Nordiske Telegrafselskab, Holger Petersen, Vest- og Sønderjysk Kreditforening, forskellige Banker og Sparekasser. Desuden havde vi en Sag ang. en Massøse ved Faaborg Sygehus, der havde faaet sin Afsked af samme Grund.
Landsformanden mente, vi skulde tage de forskellige Sager op til Behandling i Bladet.
Inger Hempel mente, vi skulde gaa forsigtigt til Værks.
Ang. Faaborg Sagen vedtoges det, at Landsformanden, efter at have sat sig ind i Vedtægterne, skulde tale med Sygehusets Overlæge.
Hulda Pedersen nævnede i denne Forbindelse en Sag fra Aarhus Bibliotek: Man havde der et Antal honorarlønnede Assistenter paa Lønninger der laa mellem 150-160 Kr.. Lønnen gik af en Medhjælpssum, der ikke var stor nok til Lønforhøjelse - og der kunde ofte gaa l0-15 Aar, inden disse Assistenter blev fastansatte, da de kun fik Stillinger, naar andre forlod de optagne. -
En af disse unge kvindelige Assistenter havde henvendt sig til Hulda Pedersen, da hun grundet paa Ægteskab var blevet afskediget. Hulda Pedersen havde henvendt sig til Overbibliotekaren, der havde beklaget det meget, men sagt, at man var nødt dertil, da Lønnen var saa ringe, at han ikke kunde forsvare, at noget Menneske giftede sig paa den.
Flere af Fællesstyrelsens Medlemmer udtalte, at det jo ikke vedkom Overbibliotekaren, om Folk giftede sig eller ej. -
Hulda Pedersen vilde gerne høre, om Fællesstyrelsen mente, vi kunde hjælpe Overbibliotekaren overfor Biblioteksvæsenet til en Ordning, saadan han fik færre og færre honorarlønnede og de fastansattes Antal sat op, hvilket var den eneste Vej at gaa. –
Vedtaget at: Man vilde overlade dette til Overbibliotekaren, der i Forvejen var stærkt ude paa at faa Medhjælpsummen konverteret til faste Stillinger.
ad. 8.
Lærerinden i Gentofte: Paa vor indsendte Henvendelse, havde vi modtaget Svar, der havde været aftrykt i sidste Nr. af Kvinden og Samfundet, saa man vilde ikke gaa nærmere ind herpaa nu.
ad. 9.
Tjenestemænds fulde Reguleringstillæg. Inger Hempel gjorde Rede for Spørgsmaalet. Ingrid Larsen og Inger ’Hempel havde være hos Finansminister Buhl for at faa ordnet Spørgsmaalet om Forsørgertillæg. - Man kunde indsende Skrivelse, naar konkrete Tilfælde fremlaa. -
ad. 10.
Gift Kvindes Skat. - Ministeriernes Kontorforening havde sendt D.K. følgende Brev herom:
" Fra et Medlem af Foreningen har man modtaget nedenstaaende Henvendelse:
Med Hensyn til Spørgsmaalet om de forskellige Skattefradrag for ugifte og fraskilte med egen Husstand staar Bestemmelsen i Lov Nr. 149 af l0. April 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten, saaaledes som denne Lov or ændret ved Lov Nr. 102 af 31. Marts 1933. Det drejer sig om dette Stykke i § 8:
”Ved Familieforsørger forstaas gifte Mænd og saadanne Enkemænd, Enker, fraskilte og fraseparerede Mænd og Kvinder, som har egen Husstand, eller hvem der paahviler Forsørgerpligt
overfor Børn under 18 Aar, samt ugifte, hvem saadan Forsørgerpligt paahviler overfor hjemmeværende Børn, og som har egen Husstand.”
Stykket skulde vel ændres til noget i Retning af:
"Ved Familieforsørgere forstaas gifte Mænd og saadanne Enkemænd, Enker, fraskilte og fraseparerede samt ugifte Mænd og Kvinder, som har egen Husstand, eller hvem der paahviler Forsørgerpligt overfor Børn under 18 Aar."
Paa den Maade ophæves ikke blot Forskellen mellem fraskilte og ugifte med egen Husstand, men uden Forsørgerpligt, men ogsaa den meget grelle, at fraskilte uden Børn er bedre stillet med Hensyn til Skattefradrag end ugifte Mødre med Forsørgerpligt overfor Børn, der er anbragt paa Børnehjem eller Kostskole eller i privat Pleje.
Skattekommissionen, (Formand: Generaldirektør Korst, Skattedepartementet, Sekretær Kontorchef Ulrich Mortensen, Tolddepartementet) er jo suspenderet siden Krigen, men Forslaget kan vel lige saa godt sendes til Finansministeren, der selv fremsatte det nylig vedtagne og af Pressen meget anerkendte Forslag om Afskaffelsen "Skat paa Ægteskab". Skattelovene ændres jo f.T hvert Aar.
Det heldigste vilde jo sikkert være, om hele Sagen blev rejst paa en bredere Basis (Sølv- og Guldsnorene, Magistraten), og selvom Skattefradragene ikke betyder saa meget i Penge for den enkelte, som Lighed i Lønningen vilde betyde, er der jo den Mulighed, at man, naar dette lille A var blevet sagt, lettere kunde faa det store B, nemlig Lønnen igennem, naar Lønningsloven engang skal revideres."
Bestyrelsen kan tiltræde, at der søges opnaaet den omtalte Lov-Ændring, men da Spørgsmaalet om Skattefradrag mere er et Kvindespørgsmaal end en Tjenestemandssag, skal man tillade sig at henstille, at Sagen lejlighedsvis tages op af Dansk Kvindesamfund. Det tilføjes, at Spørgsmaalet om Opnaaelse af fuldt, evt. forhøjet Reguleringstillæg for ugifte med egen Husstand (i Lighed med fraskilte og fraseparerede uden Forsørgerpligt overfor Børn under 18 Aar) vil blive optaget af Foreningen ved den kommende Revision af Tjenestemandsloven.
P.B.V.
sign: Nanna Funch, sign; V. Holstein."
Inger Hempel hævdede, at dette var et Spørgsmaal med lige stor Interesse for ugifte Mænd og Kvinder.
Det vedtages at svare, at Sagen bør sendes til Skattekommissionen, da det ikke er et specielt Kvindesagsspørgsmaal.
ad. 11.
Ungdomsskolerne: Signe Tørsleff gjorde Rede for Sagen. - (En udførlig Redegørelse om hele Spørgsmaalet vil komme i Bladet 15/8).
Signe Tørsleff meddelte, at i Haderslev var der nedsat et Udvalg til at arbejde med en saadan Ungdomsskole, og i dette Udvalg var hun indvalgt. -
Fru Tørsleff havde foreslaaet Udvalget at lave en Ungdomsskole ogsaa for Piger, og Udvalget havde været meget lydhør overfor Tanken. - Skolen vilde blive dannet til Efteraaret.
Ang. Tilsynet, saa var det i Loven strøget, at den ene af de Tilsynsførende skulde være en Kvinde. -
Desuden: Husholdningsorganisationer, der virker i Ungdomsarbejdets Tjeneste.
Sammen med D.K.N. havde vi til Landstinget indsendt en Skrivelse. - Ogsaa ang. denne vilde der komme nærmere Redegørelse i næste Blad.
Nikoline Winther meddelte, at de kvindelige Rigsdagsmedlemmer havde været til et Samraad med Ministeren, men han vilde ikke bøje sig - antagelig fordi han ikke kunde faa alle Partierne med - og Udvalget vilde heller ikke ændre sit Synspunkt. Blandt andet var givet som Grund, at nu havde Kvinderne haft Valgret saa længe, at de nu maatte vinde frem ved at gøre en Indsats uden at have Særlovgivninger. -
ad.12.
Den huslige Kommission: Vi havde indsendt Anmodning til Arbejds- og Socialministeriet om at blive repræsenteret i Kommissionen, da vi var den første Organisation, der havde arbejdet for Forbedring af det huslige Erhverv. Vi havde samtidig anbefalet Alma Andersen og Magda Andersen som Medlemmer af Kommissionen.
Ministeriet havde svaret, at det ikke kunde lade sig gøre, da Kommissionen kun var sammensat af Medlemmer fra de politiske Partier samt af Repræsentanter for Arbejdere og Arbejdsgivere indenfor det huslige Omraade, for Statens Husholdningsraad og for de offentlige Arbejdsanvisningskontorer. Der var saaledes intet tilstrækkeligt Grundlag til at tilstaa D.K. som Organisation Repræsentation i Kommissionen.
ad.13.
L.A.B.’s Udvalg ang. det huslige Arbejde: Vi havde været Medunderskriver paa en Henvendelse til den af Arbejds- og Socialministeriet nedsatte Kommission vedrørende Husassistentspørgsmaalet, hvori man havde peget paa følgende Forhold, som man mente, Kommissionen burde tage op til Drøftelse:
"1) Betimeligheden af Indførelse af en offentlig autoriseret, men frivillig Normalkontrakt, som bl.a. vilde give Parterne en let Adgang til at dokumentere Aftalens Indhold. Ved Indførelse af en saadan skriftlig Kontrakt vilde man formentlig ogsaa opnaa den Fordel, at Parterne vil føle sig mere bundet af Aftalen, hvorved bl. a. Spørgsmaalet om Afbrydelse af en indgaaet Arbejdsaftale i Utide formentlig vil blive af mindre Betydning end hidtil.
2) Gennemførelse af Foranstaltninger, hvorved der sikres en lettere - navnlig i økonomisk Henseende lettere - Adgang til at opnaa en huslig Uddannelse.
3) Gennemførelse af Foranstaltninger til en Hævning af Husassistenternes sociale Anseelse. I denne Forbindelse henledes Opmærksomheden navnlig paa Indførelse af Bestemmelse om, at Benævnelse "Husassistent" kun anvendes for Husassistenter der har en vis Anciennitet i Faget, og som har bestaaet en bestemt nærmere fastsat Prøve (Eksamen). Endvidere vil det formentlig være hensigtsmæssigt at træffe Foranstaltninger til, at Husassistenternes Benævnelse ved Fornavn, hvor dette ikke er ønsket af Husassistenten, bortfalder.
4) Gennemførelse af Foranstaltninger til en Fastlæggelse af Husassistenternes Fritid og en Sikring af den fastlagte Fritids Overholdelse saaledes at en Afvigelse fra den fastsatte Fritid kun kan finde Sted under særlige Forhold og efter forud truffet Aftale mellem Parterne.
5) Indførelse af hele Fridage og Bestemmelse om Kostpenge paa Fridage.
6) Indførelse af Ferie og Kostpenge, Ferie i Overensstemmelse med Ferielovens Bestemmelser.
7) Gennemførelse af Foranstaltninger til Sikring af en bedre Fremtidsmuligheder for det huslige Erhvervs Udøvere.
8) Gennemførelse af Foranstaltninger til Sikring af en bedre og mere effektiv Arbejdsformidling af Arbejdskraften til det huslige Erhverv, navnlig omkring Skiftedage.
ad. 14.
Aftaler, der brydes: Landsformanden gjorde opmærksom paa det bebudede Lovforslag ang. ændrede Strafferegler for Brud paa Aftaler om Tjenesteforhold. Ingrid Larsen havde ønsket Spørgsmaalet om Husassistenters Brud paa Aftaler rejst ved Formandsmødet i November 1941, men paa Fællesstyrelsesmødet Dagen forud, var man blevet enige om, at Spørgsmaalet kun maatte berøres - og ingen Diskussion maatte finde Sted paa daværende Tidspunkt, idet man mente, at det huslige Udvalg først maatte drøfte Sagen - og Landsformanden antog, at dette Udvalgs Formand vilde redegøre for Sagen. - Personlig mente Landsformanden, at der trængtes til at røre ved Spørgsmaalet, da det jo var en Kendsgerning, at indgaaede Aftaler brydes i stort Omfang, og Landsformanden vilde gerne, at man fra D.K.’s Side ogsaa skulde lade høre fra sig om Spørgsmaalet, - hvis man kunde blive enige derom.
Alma Andersen, Formanden for det huslige Udvalg, meddelte, at Udvalget havde drøftet Spørgsmaalet, men jo mere man havde drøftet det, des mindre var man i Udvalget blevet enige. Alma Andersen mente personlig man burde afvente Resultater af Kommissionens Arbejde.
Ingrid Larsen meldte sig som værende paa Linie med Landsformanden i denne Sag.
Inger Hempel mente, vi burde nøjes med det, vi havde indsendt til Husholdningskommissionen. - Spørgsmaalet vedrørte jo ogsaa Mændene. - Var stik imod Andrea Hedegaards og Ingrid Larsens Synspunkter, idet Husmoderen som Regel lettere vilde kunne betale en Bøde, end Medhjælperen.
Ingrid Larsen ønskede ikke udelukkende, det skulde være Bødestraf, - men et eller andet for at modarbejde dette Uvæsen.-
Maria Næss-Schmidt sluttede sig til Ingrid Larsens og Andrea Hedegaards Synspunkter.
Inger Hempel vilde bekræfte, at dette ikke var et rent Kvindesagsspørgsmaal. -
Margrethe Petersen: Mente D.K. kom for langt ud, hvis man skulde til at tage sig af et saa juridisk Spørgsmaal som dette var. Det var farligt at binde en særlig Del indenfor Medhjælperstanden med særlige Forholdsregler.
Ingrid Larsen: Mindede om, at indenfor Fagorganisationerne blev de excluderet, hvis Aftaler blev brudt.
Landsformanden havde rejst Spørgsmaalet, fordi ogsaa D.K. maatte drøfte et saa aktuelt Spørgsmaal, naar det kom frem.
Signe Tørsleff: Hvis der kom en Kontrakt-Ordning fra Kommissionen, maatte det jo kunne komme ind derunder.
Astrid Badstue foreslog, at Spørgsmaalet kom til Drøftelse paa Formandsmødet.
Dette blev vedtaget.
ad. 15.
Kvindeligt Politi: Ingrid Larsen redegjorde for Sagen. Mente, at baade Tune-Jacobsen og Begtrup-Hansen vilde gøre meget for udvidet kvindeligt Politi i forskellige af vore Byer.
Vi havde sammen med D.K.N. rettet en Anmodning om at faa Kvinder ind i den paatænkte Kommission ang. prostituerede.
Estrid Hein og Martine Bjørneboe havde faaet Anmodning om at indtræde i Kommissionen.
ad. 16.
Kvindelige Kontorister: Vi havde modtaget et Brev fra en kvindelig Kontorist, om D.K. ikke kunde gøre noget ved, at det næsten var umuligt for en kvalificeret Kontordame, der var ca 25 Aar at faa en Stilling, idet Cheferne altid tog de 18-25 aarige, som de ikke behøvede at lønne saa godt.
Man vedtog at svare, at man kun kunde raade kvindelige Kontorister til at organisere sig og saa indenfor Organisationerne gøre et Arbejde for bedre Kaar. Desuden kunde man saa søge Stilling gennem Organisationerne.
Ingrid Larsen syntes Tanken var rigtig - havde selv i sin Tid raadet sin Datter dertil - men faaet det Svar, at mange Steder var det umuligt at faa Ansættelse, hvis man var organiseret.
Inger Hempel sagde, at dette var rigtigt til en vis Grad, idet man kunde faa Stillinger gennem Organisationer. Desuden maatte man huske, hvordan Arbejderne havde faaet forbedret deres Kaar gennem Organisering - og de havde ofret og arbejdet meget for det.
ad. 17.
Filmsraadet: Edel Saunte var, nu hvor de 4 Aar var udløbet, blevet genindstillet som Repræsentant for D.K., D.K.N. og Soc. Dem. Kvindeforening, og var derpaa af Justitsministeriet blevet genindvalgt i Raadet.
ad. 18.
Ingrid Jespersens Legat: Ligesaa heri var Edel Saunte genindvalgt som vor Repræsentant.
ad. 19.
Finlandshjælpen: Ingrid Larsen fortalte om Finnernes øjeblikkelige Situation og om, hvad man fra Finlandshjælpens Side gjorde og ønskede at gøre.
ad. 20.
Dansk Ungdomssamvirke: I Anledning af, at Hal Koch i sin Bog "Dagen og Vejen" ikke havde nævnet D.K. blandt de Organisationer, der var med i Samvirkets Arbejde, havde vi sendt en Beklagelse til ham heraf.
Karen Margrethe Knudsen spurgte, om ikke Fællesstyrelsens Medlemmer kendte nogle Unge, der vilde med paa Askov Lejren fra 19. til 26. ds. Man skulde i saa Fald blot skrive til K. M. Knudsen og hun vilde saa sørge for at skaffe Plads. -
ad. 21.
Pensionsordning for Sekretæren. Alma Andersen meddelte, at F.U. havde vedtaget at søge en Pensionsordning gennemført for Sekretæren, dels paa Foranledning af Ellen Wolden Ræthinge, der havde skrevet et Brev til Fællesstyrelsen derom. Hun havde anmodet Margot Petersen om at søge Oplysninger om Betingelserne for en Pensionsforsikring. F.U. havde nedsat et Udvalg til at skaffe Oplysninger. Man havde faaet Tilbud fra 4 Steder. Man var blevet enige om at foreslaa tegnet en Forsikring paa 2400.-Kr. aarlig efter det fyldte 60. Aar. Et Tilbud var en Kombination af Pensionsforsikring og Livsforsikring, saaledes at der udbetales en Sum paa Kr. 30.000 ved det 60. Aar, men Udvalget holdt paa den anden Form, nemlig almindelig Pensionsforsikring. Man vilde foreslaa en Pension paa 200.-Kr. mdl., for hvilken D.K. skulde betale 2/3 af Præmien og Margot Petersen selv l/3. Det fordelagtigste Tilbud var fra Hafnia. 64.- Kr. maanedlig for kombineret Alders- og 1nvalideforsikring
Hulda Pedersen: Vi bør absolut pensionere Margot Petersen og 2400. Kr. er det mindste, vi kan yde. Men hvad sker der, hvis hun fratræder og ikke vil fortsætte. At betale en Trediedel selv er meget - er ellers almindeligt med 5% af Gagen.
Margrethe Petersen: Pengene gaar tabt, hvis hun fratræder. Derfor maaske bedre at tage Kombinationen med Forsikring. Man kan bestemme, at der skal købes Livrente for den sammensparede Sum. I saa Fald har Policen en Tilbageskabsværdi, hvis Margot Petersen dør eller fratræder.
Karen Margrethe Knudsen udtalte, at mindre end 20.- Kr. kunde det ikke være, og det var bedst, hvis Margot Petersen kunde nøjes med at betale mindre end l/3 til Præmien.
Chll. Grønnebæk vilde egentlig gerne være med til Pensionsordningen, satte megen Pris paa Margot Petersen og hendes Arbejde, men kunde ikke se, at vi havde Raad til det, som vore økonomiske Forhold var. -
Andrea Hedegaard. Vi har overvejet det økonomiske, men vi kan ikke være bekendt at stille dem, der er i vor Tjeneste ringere, end vi synes andre bør gøre det.
Dagmar Mailand: Det bliver svært at komme ud i Kredsene og sige, at nu skal vi ogsaa betale det. I de smaa Kredse synes man, at det er en storartet Løn, Margot Petersen har. Hun satte ogsaa Pris paa Margot Petersen og vilde gerne bevare hende for D.K.
Ingrid Larsen mente, det havde været bedre, hvis Fru Wolden Ræthinge først havde henvendt sig til Fællesstyrelsen.
Hulda Pedersen: Hvis nogen ude i Kredsene taler imod, at man sikrer sine Medarbejde en ordentlig Løn og Pension, saa er det, fordi de ikke forstaar noget af, hvad Kvindesag er.
Astrid Badstue: Hvor meget stiger det, hvis vi venter lidt?
Chll. Grønnebæk: Vi kan ikke være bekendt at gøre dette, naar vi ikke ved, hvor vi skal faa Pengene fra.
Ellen Wolden Ræthinge: havde det Indtryk, at Sagen havde været berørt før i Fællesstyrelsen. Hun havde præciseret overfor Margot Petersen, at det var hende personligt, der havde ønsket Oplysninger. 5% af Lønnen var det normale, at Funktionærer skal betale til Præmien. Det er en ret stor Procentdel, vi forlanger, at Margot Petersen skal betale.
Inger Hempel indforstaaet med Forslaget, men mener dog, man kunde lave en Kombination af Aldersrente og Forsikring.
Margrethe Petersen: Da Indvendingen skyldes vor øjeblikkelige økonomi, kunde man maaske udsætte det til inden Margot Petersen bliver 35 Aar, den Alder, hvor man i Statens og Kommunens Tjeneste har Ret til Pension.
Chll. Grønnebæk støtter Udsættelsen til 35 Aar.
Landsformanden: Vi maa kunne blive enige om at vedtage at udsætte Tegningen af en Pensionsforsikring for Margot Petersen til om 2 Aar, inden hun fylder 35 Aar.
Hulda Pedersen mente absolut, at vi skulde gøre det nu. Det er en anden Sikkerhed og Tryghed for hende at vide, at vi gør det nu. Dette var noget ganske nødvendigt.
Afstemning: 8 for at tegne Forsikringen nu
9 mod.
ad. 22.
Fra Konteret vilde der blive udsendt Skema til Fællesstyrelsens Medlemmer, hvorpaa man gerne vilde have ført de forskelliges Data m.m., da det af praktiske Grunde vilde være rart at have dette liggende paa Kontoret til Brug ved eventuelle Forespørgsler og lignende.
ad. 23.
Ligesaa vilde man til Kredsene udsende Forespørgsler ang. Kredsenes Stiftelsesaar og lignende, da det havde vist sig at disse ikke altid stemte med de Oplysninger, man havde i Kontorets Arktiv – og for mange af de ældre Kredses Vedkommende manglede Oplysningerne helt.
ad. 24.
Mapper med skandinaviske Blade og lignende.
Fra Kontoret vilde man forsøge at lave "Rundsende-Mapper" med skandinaviske Kvindesagsblade, hvorpaa der kunde abonneres. Fællesstyrelsen fandt dette var en god Ide. -
ad. 25.
Udklip: Man vedtog at abonnere paa Udklip i Serier.
ad. 26.
Fraskilte Kvinder: Der var i Tidens Løb sket en Del Henvendelser fra Kvinder ang. Sager, som vi tidligere havde haft under det raadgivende Kontor. Der var forskellige Forhold deri, som man maaske burde belyse nærmere i Bladet.
Sgf. Magrethe Petersen og Ingrid Larsen blev anmodet om at tage sig deraf.
ad. 27.
En Dronning Margrethe Statue: Skoleinspektør Højrup fra Nyborg havde henvendt sig til os ang. den Tanke, som Turistforeningen der havde fremkastet om en Dronning Margrethe Statue i Nyborg. Skoleinspektøren mente, det var en Sag, som danske Kvinder burde støtte og vilde gerne have D.K. med.-
Det vedtoges, at Landsformanden skulde tale nærmere ned Skoleinspektøren ang. Sagen. -
ad. 28.
Landsformanden udtalte Ønske om at alle væsentlige Skrivelser fra Udvalgene til samtlige Kredse maatte blive tilstillet Landsformanden til Godkendelse inden Udsendelsen.
Spørgsmaalet havde ogsaa været behandlet paa det forudgaaende F.U. Møde, og Landsformanden havde i denne Anledning modtaget et Brev fra Fru Astrid Holten. Denne Skrivelse blev læst op og gik ud paa, at Fru Holten mente det uheldigt, hvis der kom en saadan Vedtagelse, idet hun mente, at det vilde blive sværere for Udvalgene at arbejde og vanskeligt at faa nogen til at være Formand for Udvalgene. -
Karen Margrethe Knudsen syntes, at Udvalgene maatte have Lov til at udsende saadanne Skrivelser uden de først skulde gennemses.
Inger Hempel og Ingrid Larsen mente det samme.
Chll. Grønnebæk, Alma Andersen og Astrid Badstue fandt det rimeligt, at Landsformanden saa Skrivelserne først.
Dirigenten opstillede følgende til Afstemning:
Skal alle væsentlige Skrivelser fra Udvalgene til samtlige Kredse tilstilles Landsformanden til Godkendelse inden Udsendelsen?
9 stemte for - 3 imod.
ad. 29.
Varmebidraget i Kvindernes Bygning var steget med 285%, saa vi havde faaet en extra Regning paa 222.-Kr.
ad. 30.
Bladet til Fritidsklubberne: Landsformanden spurgte, om Kredsene havde fulgt Henstillingen, der var udsendt fra sidste Fællesstyrelsesmøde om at abonnere paa Kvinden og Samfundet til Klubberne. - København, Aalborg, Aarhus abonnerede paa Bladet til deres respektive Klubber og Ringkøbing vilde gøre det, saasnart Klubben var en Kendsgerning.
ad. 31.
Takkeskrivelser havde vi modtaget i Anledning af, at vi havde sendt Lykønskninger til følgende: Anna Kock-Schiøler,75 Aars Fødselsdag - Ida Holck, 70 Aar - Helen Clay Pedersen, 80Aar – Inger Hempel, Indtræden i Folketinget - Anna Westergaard, 60 Aar - og Alma Andersen, 50 Aar.
Protokollen ført af Margot Petersen.
(Afsnittet ang. Pensionen af Aagot Lading)
og efterset af Landsformanden og Astrid Badstue.
Mødet fandt Sted i Odense paa Ny Missionshotel. Mødet begyndte Kl. 9.
Til Stede var: Dagmar Mailand. Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Valborg Jensen, (for Gudrun Iversen), Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Margrethe Petersen (for Astrid Holten), Andrea Hedegaard, Hulda Pedersen, Signe Tørsleff, Gudrun Buchreitz (f. Sigrid Ammitzbøll). Astrid Badstue, Alma Andersen, Inger Hempel, Ingrid Larsen, Karen Margrethe Knudsen (f. Margrethe Petersen), Nikoline Winther.
Fraværende gr. paa Sygdom: Gudrun Iversen, Sigrid Ammitzbøll, Magda Andersen, Astrid Holten.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødets Dagsorden
3. Eventuelt.
Dirigenter: Formiddag: Margrethe Petersen
Eftermiddag: Signe Tørsleff.
ad. l. Meddelelser
Aflysning af Fællesmødet. Landsformanden udtalte følgende:
I første Halvdel af Juni Maaned fik jeg Brev fra Næstformanden, Magda Andersen, Nysted, om vi ikke skulde overveje at udsætte Fællesmødet til engang i September. Dette mente jeg paa det daværende Tidspunkt ikke, det var netop i de Dage, de danske Husmoderforeninger holdt deres Landsmøde i Sønderborg. Saa kom Statsbanernes Bekendtgørelse om, at Aarhus-Kalundborg Ruten var indstillet, og at rejsende over Store-Bælt rejste paa eget Ansvar. Dernæst fik jeg Brev fra Astrid Holten, at hun havde talt med Sagkundskaben - kunde ikke skrive andet i Brevet -, men hun vilde meget fraraade, at vi holdt Fællesmøde, i hvert Fald følte hun sig forpligtet til at underrette Kredsene paa Sjælland om Forholdene. - Jeg var saa inde paa Kontoret den 15., hvor vi skulde lægge sidste Haand paa Værket til Mødet, for jeg var stadig mere tilbøjelig til at mene, at vi skulde holde det. Vi havde ringet til Statsbanerne og Marineministeriet. Ingrid Larsen og Astrid Holten kom saa ind paa Kontoret, og Astrid Holten sagde, at hun havde talt med Viceadmiralen, som havde udtalt, at det var forbundet med stor Fare at rejse over Bæltet paa Grund af de nye Miner, de, som kaldes gangsbestemte, og nu havde han endelig faaet sat igennem, at der blev rettet en alvorlig Advarsel til Publikum, og baade Ingrid Larsen og Astrid Holten mente, vi kunde udsætte. Jeg sagde saa, at saa maatte vi ringe rundt til den øvrige Fællesstyrelse for at høre deres Mening, og der var 9 for at afholde Mødet og 8 imod, og af de 9 maa jeg have Lov at tilføje var den ene - Alma Andersen - meget betænkelig, men vilde ikke stemme imod. Efter dette mente jeg, at vi skulde holde Fællesmødet, men lade en Skrivelse gaa ud til Formændene paa Sjælland og LoIIand-Falster, hvori vi understregede Banernes Advarsel om Risikoen. Naturligvis mener jeg, at det er voksne Mennesker, der selv ved at forstaa, at de selv maa tage Ansvaret, men dette vilde jeg gerne gaa med til at gøre, og vi blev enige om, at man ogsaa i saadan ekstraordinær Situation kunde gaa med til at udvide Fuldmagternes Antal. -
Jeg rejste saa hjem den 15. om Aftenen og blev saa ringet op den 17. af Margot Petersen paa Foranledning af Alma Andersen og Magda Andersen, at Krigsforsikringen var i Løbet af de sidste 2 Dage steget med l00% og vilde antagelig stige yderligere i de kommende Dage. Dette plejer at være et nogenlunde sikkert Barometer for Faresituationen, men dog sagde jeg til Margot Petersen: "Vi holder os til Afstemningen". Saa ringede Alma Andersen og Magda Andersen, at der var gaaet 15 Skibe ned i den sydlige Del af Bæltet og 5 i den nordlige, og at Kredsformændene rundt om Øst for Bæltet havde ringet, at der kom ingen fra den Side, og det vilde blive et helt forkert Billede af Mødet og Afstemninger o.a., hvis vi trods Forholdene afholdt det. Saa mente jeg ikke, der var andet at gøre end at gaa med til en Udsættelse. Ringe rundt igen var ingen Nytte til, for vi vilde da have kommet i den Situation, at der vilde være 9 mod og antagelig 8 for, maaske kun 7, idet Gudrun Iversen ved første Rundspørge havde udtalt, at dersom der ingen kom Øst fra syntes hun, vi maatte udsætte. Det var ingen morsom Situation at være i, men jeg kunde ikke lade være med at tænke paa, at dersom en Færge gik ned, og vore Delegerede var om Bord, vilde jeg aldrig kunne glemme det, netop naar det var mig, der havde holdt saa stærkt paa, at vi skulde holde Mødet, idet det stod saadan inden for Forretningsudvalget, at jeg var alene. Jeg lægger ikke Skjul paa, at jeg er ked af, at Mødet blev udsat, fordi Fællesmødet er den store aarlige Begivenhed og det aarlige Samlingspunkt i vort Arbejde, og jeg haaber, vi maa kunne afholde det senere, og jeg har tænkt mig at foreslaa at vi afholder det i Oktober Maaned den 18. og saa stryger Formandsmødet i November. Vi skulde saa tage et Fællesstyrelsesmøde sammen med Fællesmødet i Stedet for i November sammen med Formandsmødet. Jeg ved godt, at der saa bliver noget med Legatuddelingen i Efteraaret, men saa kunde vi maaske tage Legatudvalgsmøde sammen med Forretningsudvalgsmøde sidst i November. Hertil kommer saa Horsenskredsens Forberedelser og Udgifter.
Hvis ikke vi faar Mødet, maa vi antagelig træde til og hjælpe med Udgifterne, faar vi det, kan jo Programmer o.a. bruges. Vel ved jeg, at de Udgifter, vi maa tage, ikke er saa store, som Fællesmødets Udgifter vil blive, saa skal man se rent økonomisk paa det, saa kan det bedst betale sig at lade være med at afholde det, men det mener jeg ikke, vi har Lov til.
Ingrid Larsen: Syntes det var en god Redegørelse, Landsformanden havde givet, og at vi skulde holde Fællesmødet den 18. Oktober, saaledes som foreslaaet.
Karen Frandsen: Mente vi havde skabt unødig Uro om D.K.. Folk forstod ikke, at det kun var af trafikale Grunde, vi havde aflyst. Kunde ikke se andet end, at det var en Panikstemning, der var blevet oparbejdet. - Med Hensyn til Mødet i Oktober, saa var Forholdene sikkert ikke bedre til den Tid, men vi kunde paa den anden Side heller ikke undlade at holde Mødet. -
Inger Hempel havde haft det Indtryk, at man i F.U. vilde være stemt for hel Aflysning. - Vi havde Ansvaret for de Delegerede. Det var heller ikke morsomt for selverhvervende ikke at komme hjem maaske i 3-4 Dage, det var jo ikke alene Faremomentet, der spillede en Rolle. Vilde ogsaa gøre opmærksom paa, at vi under den sidste Krig ogsaa havde aflyst et Møde. - Vilde tilraade at man fuldstændig aflyste i Aar. -
Alma Andersen vilde indrømme, at hun havde været med til at raade til Aflysning - det havde ikke været af personlig Angst, - men efter nøje Overvejelser. -
Foreslog at man tog et Formandsmøde og saa holdt det i København og saa ventede med Fællesmødet til næste Aar. – Udvidede Distriktsmøder kunde jo evt. ogsaa holdes.
Hulda Pedersen beklagede meget Aflysningen og mente, man burde have undersøgt, om Myndighederne paatænkte at sende Skolebørnene over Bæltet. - Det vilde være lige saa vanskeligt i Oktober. Fraraadede stærkt at holde Landsmødet i Aar, da man jo kunde risikere at maatte aflyse det igen.-
Maria Næss-Schmidt var ogsaa meget skuffet - det havde vakt megen Misstemning, ikke mindet fordi der netop i de Dage var blevet ført tusindvis af Skolebørn over Bæltet. Det vilde ikke være mindre farligt til Efteraaret.
Charlotte Grønnebæk fandt det var en Skandale. - Det vilde skade os i højeste Grad. - Mindede om, at i 1940 lige efter Besættelsen, hvor det havde været umuligt for flere at komme, da vilde man ikke efterkomme ønskerne om Aflysning. – Vilde foreslaa, at vi absolut holdt Fællesmøde i September. -
Nikoline Winther tilsluttede sig Alma Andersen. - Det var snarere Statsbanerne, der havde handlet forkert ved at sende Børnene. -
Inger Hempel: Det var næsten Livet om gøre for Børnene at komme paa Landet og faa Luft og Mad for at undgaa en uoverskuelig Sygelighedsprocent, saa dette kunde ikke bruges til Sammenligning. Der var ikke saa præcerende Ting paa Dagsordenen, at vi ikke kunde aflyse.
Ellen Wolden Ræthinge sluttede sig til de, der beklagede at Mødet var blevet aflyst. - Havde ogsaa skrevet det til Formanden. Vilde hævde, at det var forkert, at man havde tilsidesat Flertalsbeslutningen om at holde Mødet.
Med Hensyn til Fællesmødet, saa vilde hun gerne, at det skulde holdes, men saa aldeles omgaaende. - Man kunde jo ikke være sikker paa, at de som var valgt i Kredsene til delegerede til Fællesmødet, kunde rejse eventuelt til September eller senere.
Dagmar Mailand var ikke blevet spurgt, da det ikke var lykkedes Kontoret at træffe hende pr. Tlf. hjemme, men vilde absolut have svaret, at Fællesmødet maatte afholdes - og endelig i September.
Astrid Badstue mente, det maatte holdes, men saa ikke aflyses igen. -
Karen Margrethe Knudsen beklagede, at Mødet var blevet aflyst - ogsaa for Sommerlejrens Vedkommende. Ang. Feriebørnene, saa vidste hun, at Marineministeriet havde sagt, at de godt kunde rejse.
Ingrid Larsen: Det var rigtigt, at Flertallet skulde respekteres, men Tallet havde ændret sig, idet Alma Andersen havde forandret Mening efter at Afstemningen havde fundet Sted, saa hvis der havde været taget en Modprøve, var Resultatet blevet noget andet.
Margrethe Petersen meddelte, at 27 af 37 delegerede fra København havde meldt Afbud efter den fremkomne Advarse1 i Aviserne.
Maria Næss-Schmidt mente, at man fra ansvarlig Side havde sendt Børnene over, saa kunde det ikke undgaas, at Folk saa med lidt Undren paa, at D.K. aflyste sit Landsmøde.
Chll. Grønnebæk vilde til Ingrid Larsens Bemærkning ang. Alma Andersens ændrede Synspunkt sige, at havde man engang stemt, saa maatte man staa ved det vedtagne. Fællesmødet i 1940 havde ogsaa været et Møde med ulige Repræsentation, idet ingen af de nordjyske Distrikter havde være repræsenteret.
Signe Tørsleff beklagede, at Mødet var aflyst, men der vilde blive noget forvrøvlet ved at tage et Møde nu, da vi løb Risikoen for ogsaa at maatte aflyse det. - Vilde dog tilføje, at Skolebørn fra Sønderjylland ikke fik Lov at rejse til København.
Astrid Badstue spurgte om vi havde tænkt paa, at der maaske skabtes Vanskeligheder for Horsens Kredsen ved ikke at holde Mødet og vi havde ogsaa stillet de Delegerede i Udsigt, at der blev et Møde i Horsens.
Andrea Hedegaard indrømmede, at man kunde synes, at vi havde indtaget en underlig Stilling, naar Skolebørn f. Eks. kunde rejse, og havde ogsaa derfor selv arbejdet saa stærkt for at vi skulde faa Mødet. - Havde faaet adskillige Breve, der bekræftede, at det vilde være det rigtigste at holde Mødet. – Derfor maatte vi nu ogsaa se at faa det i Oktober. - Vi havde forespurgt baade Statsbanerne og Marineministeriet og var ikke blevet fraraadet at tage Mødet, men derpaa havde vi saa faaet de omtalte Oplysninger.
Med Hensyn til at holde Mødet i September, saa kunde Landsformanden ikke i første Halvdel af Maaneden, men maaske i sidste.
Spørgsmaalet var altsaa nu:
Skal vi have Fællesmødet i September - i Oktober - eller helt aflyse.
Ellen Wolden Ræthinge gjorde opmærksom paa, at saafremt vi aflyste Fællesmødet, saa maatte vi tage Stilling til om Formandsmødet saa ogsaa skulde aflyses.
Chll. Grønnebæk var bange for, at vi maatte aflyse det igen. - Foreslog derfor et Møde i Jylland, hvortil man kunde forsøge at faa Landsformanden over. -
Margrethe Petersen: Saa maatte Kredsene Vest for Storebælt ogsaa holde et Møde. -
Alma Andersen mente stadig vi enten helt maatte aflyse eller ingen Møder holde.
Landsformanden var ogsaa betænkelig ved dette. Det vilde ogsaa være et økonomisk Spørgsmaal, idet 2 Kredse saa vilde faa Udgifter med Afholdelsen.
Ellen Wolden Ræthinge spurgte, om det ikke kom til at gaa lige op, naar vi strøg Formandsmødet.
Chll. Grønnebæk: Det var ikke Meningen, det skulde være et Møde med Formandsmødets Virkninger, - men kun for at samle Jyderne for at Landsformanden kunde fortælle hvad der var sket i det forløbne Aar.
Alma Andersen mente det var bedre - men med Hensyn til det økonomiske, saa plejede vi jo at have Fællesstyrelsesmødet samtidig, saa det blev 2 Fællesstyrelsesmøder, der skulde holdes.
Karen Margrethe Knudsen sluttede sig til Alma Andersen. Var bange for at vi blot kom til at aflyse igen.
Landsformanden redegjorde for Horsens Kredsens Stilling til Sagen. - Ogsaa der vilde man nødig have endnu en Aflysning, selvom man meget gerne vilde holde Mødet paa et senere Tidspunkt.
Dirigenten stillede følgende til Afstemning:
Skal Fællesmødet 1942 aflyses?
For Aflysning stemte: 9
Mod ” stemte: 7
stemte ikke: 2
Vedtaget: Fællesmødets fuldstændige Aflysning i 1942.
Man drøftede herefter Formandsmødets Afholdelse. Flere af Fællesstyrelsens Medlemmer mente, at naar vi ikke kunde holde Fællesmødet, saa kunde vi heller ikke indkalde til Formandsmøde.
Inger Hempel mente, at Formændene kunde sidestilles med Fællesstyrelses Medlemmer - det var mere vigtigt for dem at komme med til Møderne end for de almindelig Delegerede.
Signe Tørsleff tilsluttede sig Inger Hempel.
Margrethe Petersen udtalte, at man maatte skelne mellem de, der som Formænd og Fællesstyrelsesmedlemmer var med i Arbejdet, og saa de almindelig Delegerede. - Vilde gaa ind for, at man ikke aflyste Formandsmødet.
Alma Andersen mente Formandsmødet maatte holdes, men i København. Vi havde sidste Aar vedtaget, at hvert andet Aar skulde Formandsmødet holdes i København og hvert andet paa den anden Side af Storebælt.
Hulda Pedersen syntes, vi skulde holde Formandsmødet, men i September. Afgørelsen ang. Legaterne kunde overlades F.U.
Landsformanden vilde mod Hensyn til Legaterne sætte sig imod det foreslaade. Med Hensyn til Formandsmødet i København som foreslaaet af Alma Andersen, saa vilde det se mærkeligt ud at aflyse et Fællesmøde i Jylland og saa indkalde Formandsmødet i København.
Inger Hempel: Vi maatte se paa, hvor det laa lettest for alle at holde Møde - og det var sikkert i Odense. -
Mente Tidspunktet vilde være godt i November, saa fik vi det paa den sædvanlige Tid. - Vilde foreslaa Mødet i Odense og i November Maaned.
Karen Frandsen syntes, at naar der blev afholdt et Møde i Jylland - og dette vilde hun foreslaa fandt Sted i Horsens - og et paa Sjælland, saa kunde vi lige saa godt aflyse ogsaa Formandsmødet.
Astrid Badstue syntes absolut, Mødet skulde holdes i Horsens.
Alma Andersen støttede Karen Frandsens Forslag.
Ingrid Larsen syntes ikke det var rart for Landsformanden at skulle aflyse ogsaa Formandsmødet. - Syntes det maatte holdes i Horsens.
Chll. Grønnebæk foreslog, at vi holdt Formandsmødet og i Horsens.
Dirigenten satte følgende til Afstemning: Skal Formandsmødet i 1942 aflyses?
For Formandsmødets Afholdelse stemte: 11
Mod ” : 2
Ang. Tidspunktet stemtes om følgende: Skal Formandsmødet afholdes i November?
14 stemte for
0 " imod
Ang. Stedet var foreslaaet: København - Odense - Horsens.
For Horsens stemte: 13
" København " : 2
" Odense ” : 1
Til Slut stemtes om følgende:
Hvis Horsens ikke kan tage Formandsmødet, skal Mødet saa afholdes i Odense eller i København:
8 stemte for Odense
7 " " København.
Inger Hempel vilde gerne have fastslaaet, om Mødet hvis Sjællænderne ikke kunde komme over, saa alligevel skulde afholdes.
Hertil svaredes ensstemmigt Ja.
Landsformanden fastslog tilsidst, at ang. Valget, saa udsattes alt til næste Aar. -
Og med Hensyn til de nyvalgte Distriktsformænd i Fællesstyrelsen, saa var Reglen jo ifølge Lovene den, at de paagældende stadig kun sad som Suppleanter i Fællesstyrelsen til Valget havde fundet Sted.
ad.2.
Landsformanden gennemgik de enkelte Punkter i sin Beretning, der skulde have været afholdt ved Fællesmødet. Godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad.3.
Bladets Annoncer: Alma Andersen forelagde Tilbud fra en Reklamekonsulent ang. eventuel Overtagelse af Annonceforpagtningen.
Margot Petersen advarede mod at man gik med til den tilbudte Overenskomst paa 40%’s Udbytte af den samlede Annonceindtægt, men holdt os til den Pris vi fik i Øjeblikket, nemlig 12 Øre pr. mm. af tidligere Annoncer og 14 Øre pr. mm. for Annoncer tegnet efter 1. Januar 1942. - Vi kunde ellers risikere at faa mindre i Tilfælde, hvor Annoncerne blev tegnet til billigere Priser end de nuværende. - Vi havde forsøgt fra Kontoret at indhente Kontroltilbud, men ingen fundet, der vilde forpagte Annoncer for Tiden.
Sgf. Margrethe Petersen havde undersøgt Værdien af et Hus, der var blevet stillet som Garanti.
Fællesstyrelsen ønskede, at Bladudvalget skulde faa tinglyst Pantebrev paa 3.000 – Kr. som Sikkerhed for det første Aars Minimums-Annonceindtægt.
Fællesstyrelsen bemyndigede Bladudvalget til at afslutte ny Kontrakt ang. Forpagtningen, saafremt der var et tilfredsstillende Grundlag.
ad.4.
Historien: I København havde vi forsøgt at lade nogle Studenter gaa og sælge Historien til Medlemmer der, men desværre intet Resultat.
ad. 5. Mærkatet: Flere Kredse havde allerede betalt de tilsendte Mærkater og enkelte havde anmodet om at faa flere tilsendt.
Dagmar Mailand var fra Fru Fløe blevet bedt om at sige, at det maatte være frivilligt om hvorvidt Kredsene vilde aftage Mærkaterne eller ej.
Landsformanden svarede hertil, at det jo af Formændene var blevet vedtaget paa Formandsmødet at anskaffe Mærkaterne – og Formændene maatte da ogsaa være villige til at aftage dem. Vi var nødt til at tilsende hver Kreds et vist Antal for at kunne gøre vore Beregninger.
ad. 6.
Sommerlejren: Landsformanden meddelte, at kun 15 havde meldt sig foruden 5 Mødre, der kom, hvis deres Børn fik Fripladser.
Signe Tørsleff var skuffet over, at Kredsene ikke havde vist Lejren større Interesse - man kom uvilkaarligt til den Tanke, at Lejrene nu havde udspillet deres Rolle. Dog maatte man ikke se bort fra, at de havde virket frugtbringende, idet andre havde taget Opgaverne op, som det var Tilfældet med saa meget andet af D.K.’s Arbejde - f.Eks. D.K.B. og Dansk Ungdomssamvirke. Vilde mene, at de unge vilde kunne faa et godt Samarbejde med D.U. og faa noget kvindesagligt ind paa disse Lejre. Signe Tørsleffs principielle Standpunkt var dog, at vore Lejr havde udspillet deres Rolle.
Desværre havde følgende Talere sendt Afbud: Anne Marie Nørvig, Lis Groes, Anna Koch Schiøler.
Vilde ogsaa tro, at det havde gaaet bedre at samle Folk til en Lejr paa Sjælland - det havde jo ogsaa vist sig sidste Aar.
Hulda Pedersen: Syntes vi skulde glæde os over at andre havde taget Opgaven op. Vor Lejr havde haft sin Betydning – mange var blevet vakt til Kvindesagen derigennem. - Nu maatte vore unge gøre noget for at faa kvindelige Talere ind andre Steder – bl.a. i D.U.
Formændene fra Aalborg, Randers, Ringkøbing og Horsens fortalte om det Forarbejde, de havde gjort, men det havde været umuligt af faa Deltagere - alle de unge var for Tiden optaget af andet. - I Stedet havde disse og andre Kredse saa givet Gaver til Bortlodningen og kontante Penge for at støtte Sagen økonomisk.
Man beklagede dybt, at de forskellige Talere, der havde lovet at komme, havde meldt fra, og syntes daarligt man kunde det.
Landsformanden oplyste, at der ialt var indkommet ca 300.- Kr. fra Kredsene - foruden forskellige Gaver til Bortlodning. Forstanderen for Højskolen havde paa vor Forespørgsel ang sidste Frist meddelt, at han gerne udskød den til 24. ds. og at Minimumsantallet gerne maatte gaa ned til 25.
Det vedtoges at afmelde Sommerlejren den 20. Juli, saafremt vi ikke fik et Minimums Antal paa 35. Afmeldingen meddeles de tilmeldte pr. Brev. - Intet ud gennem Presse og Radio.-
Karen Margrethe Knudsen: mente vi var for pessimistiske og at det ogsaa havde skadet Sommerlejren, at vi ikke havde faaet Fællesmødet, hvor Agitation altid kunde gøres.
Hulda Pedersen mente, man helt maatte opgive at holde Sommerlejrene.
Gudrun Buchreitz syntes Lejrene havde betydet for meget til, at vi skulde opgive dem helt.
Landsformanden foreslog, at man spurgte Kredsene, om vi ikke skulde lave en Bortlodning paa Formandsmødet af de indkomne Gaver.
Signe Tørsleff: Vilde til Slut fremhæve, at vore Lejre var for dyre - paa andre kunde de unge komme med for ca. 25-35 Kr.
ad. 7.
Kvindelige Funktionærer, der gifter sig.- Landsformanden meddelte, at følgende afskedigede kvindelige Funktionærer, naar de giftede sig: Store Nordiske Telegrafselskab, Holger Petersen, Vest- og Sønderjysk Kreditforening, forskellige Banker og Sparekasser. Desuden havde vi en Sag ang. en Massøse ved Faaborg Sygehus, der havde faaet sin Afsked af samme Grund.
Landsformanden mente, vi skulde tage de forskellige Sager op til Behandling i Bladet.
Inger Hempel mente, vi skulde gaa forsigtigt til Værks.
Ang. Faaborg Sagen vedtoges det, at Landsformanden, efter at have sat sig ind i Vedtægterne, skulde tale med Sygehusets Overlæge.
Hulda Pedersen nævnede i denne Forbindelse en Sag fra Aarhus Bibliotek: Man havde der et Antal honorarlønnede Assistenter paa Lønninger der laa mellem 150-160 Kr.. Lønnen gik af en Medhjælpssum, der ikke var stor nok til Lønforhøjelse - og der kunde ofte gaa l0-15 Aar, inden disse Assistenter blev fastansatte, da de kun fik Stillinger, naar andre forlod de optagne. -
En af disse unge kvindelige Assistenter havde henvendt sig til Hulda Pedersen, da hun grundet paa Ægteskab var blevet afskediget. Hulda Pedersen havde henvendt sig til Overbibliotekaren, der havde beklaget det meget, men sagt, at man var nødt dertil, da Lønnen var saa ringe, at han ikke kunde forsvare, at noget Menneske giftede sig paa den.
Flere af Fællesstyrelsens Medlemmer udtalte, at det jo ikke vedkom Overbibliotekaren, om Folk giftede sig eller ej. -
Hulda Pedersen vilde gerne høre, om Fællesstyrelsen mente, vi kunde hjælpe Overbibliotekaren overfor Biblioteksvæsenet til en Ordning, saadan han fik færre og færre honorarlønnede og de fastansattes Antal sat op, hvilket var den eneste Vej at gaa. –
Vedtaget at: Man vilde overlade dette til Overbibliotekaren, der i Forvejen var stærkt ude paa at faa Medhjælpsummen konverteret til faste Stillinger.
ad. 8.
Lærerinden i Gentofte: Paa vor indsendte Henvendelse, havde vi modtaget Svar, der havde været aftrykt i sidste Nr. af Kvinden og Samfundet, saa man vilde ikke gaa nærmere ind herpaa nu.
ad. 9.
Tjenestemænds fulde Reguleringstillæg. Inger Hempel gjorde Rede for Spørgsmaalet. Ingrid Larsen og Inger ’Hempel havde være hos Finansminister Buhl for at faa ordnet Spørgsmaalet om Forsørgertillæg. - Man kunde indsende Skrivelse, naar konkrete Tilfælde fremlaa. -
ad. 10.
Gift Kvindes Skat. - Ministeriernes Kontorforening havde sendt D.K. følgende Brev herom:
" Fra et Medlem af Foreningen har man modtaget nedenstaaende Henvendelse:
Med Hensyn til Spørgsmaalet om de forskellige Skattefradrag for ugifte og fraskilte med egen Husstand staar Bestemmelsen i Lov Nr. 149 af l0. April 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten, saaaledes som denne Lov or ændret ved Lov Nr. 102 af 31. Marts 1933. Det drejer sig om dette Stykke i § 8:
”Ved Familieforsørger forstaas gifte Mænd og saadanne Enkemænd, Enker, fraskilte og fraseparerede Mænd og Kvinder, som har egen Husstand, eller hvem der paahviler Forsørgerpligt
overfor Børn under 18 Aar, samt ugifte, hvem saadan Forsørgerpligt paahviler overfor hjemmeværende Børn, og som har egen Husstand.”
Stykket skulde vel ændres til noget i Retning af:
"Ved Familieforsørgere forstaas gifte Mænd og saadanne Enkemænd, Enker, fraskilte og fraseparerede samt ugifte Mænd og Kvinder, som har egen Husstand, eller hvem der paahviler Forsørgerpligt overfor Børn under 18 Aar."
Paa den Maade ophæves ikke blot Forskellen mellem fraskilte og ugifte med egen Husstand, men uden Forsørgerpligt, men ogsaa den meget grelle, at fraskilte uden Børn er bedre stillet med Hensyn til Skattefradrag end ugifte Mødre med Forsørgerpligt overfor Børn, der er anbragt paa Børnehjem eller Kostskole eller i privat Pleje.
Skattekommissionen, (Formand: Generaldirektør Korst, Skattedepartementet, Sekretær Kontorchef Ulrich Mortensen, Tolddepartementet) er jo suspenderet siden Krigen, men Forslaget kan vel lige saa godt sendes til Finansministeren, der selv fremsatte det nylig vedtagne og af Pressen meget anerkendte Forslag om Afskaffelsen "Skat paa Ægteskab". Skattelovene ændres jo f.T hvert Aar.
Det heldigste vilde jo sikkert være, om hele Sagen blev rejst paa en bredere Basis (Sølv- og Guldsnorene, Magistraten), og selvom Skattefradragene ikke betyder saa meget i Penge for den enkelte, som Lighed i Lønningen vilde betyde, er der jo den Mulighed, at man, naar dette lille A var blevet sagt, lettere kunde faa det store B, nemlig Lønnen igennem, naar Lønningsloven engang skal revideres."
Bestyrelsen kan tiltræde, at der søges opnaaet den omtalte Lov-Ændring, men da Spørgsmaalet om Skattefradrag mere er et Kvindespørgsmaal end en Tjenestemandssag, skal man tillade sig at henstille, at Sagen lejlighedsvis tages op af Dansk Kvindesamfund. Det tilføjes, at Spørgsmaalet om Opnaaelse af fuldt, evt. forhøjet Reguleringstillæg for ugifte med egen Husstand (i Lighed med fraskilte og fraseparerede uden Forsørgerpligt overfor Børn under 18 Aar) vil blive optaget af Foreningen ved den kommende Revision af Tjenestemandsloven.
P.B.V.
sign: Nanna Funch, sign; V. Holstein."
Inger Hempel hævdede, at dette var et Spørgsmaal med lige stor Interesse for ugifte Mænd og Kvinder.
Det vedtages at svare, at Sagen bør sendes til Skattekommissionen, da det ikke er et specielt Kvindesagsspørgsmaal.
ad. 11.
Ungdomsskolerne: Signe Tørsleff gjorde Rede for Sagen. - (En udførlig Redegørelse om hele Spørgsmaalet vil komme i Bladet 15/8).
Signe Tørsleff meddelte, at i Haderslev var der nedsat et Udvalg til at arbejde med en saadan Ungdomsskole, og i dette Udvalg var hun indvalgt. -
Fru Tørsleff havde foreslaaet Udvalget at lave en Ungdomsskole ogsaa for Piger, og Udvalget havde været meget lydhør overfor Tanken. - Skolen vilde blive dannet til Efteraaret.
Ang. Tilsynet, saa var det i Loven strøget, at den ene af de Tilsynsførende skulde være en Kvinde. -
Desuden: Husholdningsorganisationer, der virker i Ungdomsarbejdets Tjeneste.
Sammen med D.K.N. havde vi til Landstinget indsendt en Skrivelse. - Ogsaa ang. denne vilde der komme nærmere Redegørelse i næste Blad.
Nikoline Winther meddelte, at de kvindelige Rigsdagsmedlemmer havde været til et Samraad med Ministeren, men han vilde ikke bøje sig - antagelig fordi han ikke kunde faa alle Partierne med - og Udvalget vilde heller ikke ændre sit Synspunkt. Blandt andet var givet som Grund, at nu havde Kvinderne haft Valgret saa længe, at de nu maatte vinde frem ved at gøre en Indsats uden at have Særlovgivninger. -
ad.12.
Den huslige Kommission: Vi havde indsendt Anmodning til Arbejds- og Socialministeriet om at blive repræsenteret i Kommissionen, da vi var den første Organisation, der havde arbejdet for Forbedring af det huslige Erhverv. Vi havde samtidig anbefalet Alma Andersen og Magda Andersen som Medlemmer af Kommissionen.
Ministeriet havde svaret, at det ikke kunde lade sig gøre, da Kommissionen kun var sammensat af Medlemmer fra de politiske Partier samt af Repræsentanter for Arbejdere og Arbejdsgivere indenfor det huslige Omraade, for Statens Husholdningsraad og for de offentlige Arbejdsanvisningskontorer. Der var saaledes intet tilstrækkeligt Grundlag til at tilstaa D.K. som Organisation Repræsentation i Kommissionen.
ad.13.
L.A.B.’s Udvalg ang. det huslige Arbejde: Vi havde været Medunderskriver paa en Henvendelse til den af Arbejds- og Socialministeriet nedsatte Kommission vedrørende Husassistentspørgsmaalet, hvori man havde peget paa følgende Forhold, som man mente, Kommissionen burde tage op til Drøftelse:
"1) Betimeligheden af Indførelse af en offentlig autoriseret, men frivillig Normalkontrakt, som bl.a. vilde give Parterne en let Adgang til at dokumentere Aftalens Indhold. Ved Indførelse af en saadan skriftlig Kontrakt vilde man formentlig ogsaa opnaa den Fordel, at Parterne vil føle sig mere bundet af Aftalen, hvorved bl. a. Spørgsmaalet om Afbrydelse af en indgaaet Arbejdsaftale i Utide formentlig vil blive af mindre Betydning end hidtil.
2) Gennemførelse af Foranstaltninger, hvorved der sikres en lettere - navnlig i økonomisk Henseende lettere - Adgang til at opnaa en huslig Uddannelse.
3) Gennemførelse af Foranstaltninger til en Hævning af Husassistenternes sociale Anseelse. I denne Forbindelse henledes Opmærksomheden navnlig paa Indførelse af Bestemmelse om, at Benævnelse "Husassistent" kun anvendes for Husassistenter der har en vis Anciennitet i Faget, og som har bestaaet en bestemt nærmere fastsat Prøve (Eksamen). Endvidere vil det formentlig være hensigtsmæssigt at træffe Foranstaltninger til, at Husassistenternes Benævnelse ved Fornavn, hvor dette ikke er ønsket af Husassistenten, bortfalder.
4) Gennemførelse af Foranstaltninger til en Fastlæggelse af Husassistenternes Fritid og en Sikring af den fastlagte Fritids Overholdelse saaledes at en Afvigelse fra den fastsatte Fritid kun kan finde Sted under særlige Forhold og efter forud truffet Aftale mellem Parterne.
5) Indførelse af hele Fridage og Bestemmelse om Kostpenge paa Fridage.
6) Indførelse af Ferie og Kostpenge, Ferie i Overensstemmelse med Ferielovens Bestemmelser.
7) Gennemførelse af Foranstaltninger til Sikring af en bedre Fremtidsmuligheder for det huslige Erhvervs Udøvere.
8) Gennemførelse af Foranstaltninger til Sikring af en bedre og mere effektiv Arbejdsformidling af Arbejdskraften til det huslige Erhverv, navnlig omkring Skiftedage.
ad. 14.
Aftaler, der brydes: Landsformanden gjorde opmærksom paa det bebudede Lovforslag ang. ændrede Strafferegler for Brud paa Aftaler om Tjenesteforhold. Ingrid Larsen havde ønsket Spørgsmaalet om Husassistenters Brud paa Aftaler rejst ved Formandsmødet i November 1941, men paa Fællesstyrelsesmødet Dagen forud, var man blevet enige om, at Spørgsmaalet kun maatte berøres - og ingen Diskussion maatte finde Sted paa daværende Tidspunkt, idet man mente, at det huslige Udvalg først maatte drøfte Sagen - og Landsformanden antog, at dette Udvalgs Formand vilde redegøre for Sagen. - Personlig mente Landsformanden, at der trængtes til at røre ved Spørgsmaalet, da det jo var en Kendsgerning, at indgaaede Aftaler brydes i stort Omfang, og Landsformanden vilde gerne, at man fra D.K.’s Side ogsaa skulde lade høre fra sig om Spørgsmaalet, - hvis man kunde blive enige derom.
Alma Andersen, Formanden for det huslige Udvalg, meddelte, at Udvalget havde drøftet Spørgsmaalet, men jo mere man havde drøftet det, des mindre var man i Udvalget blevet enige. Alma Andersen mente personlig man burde afvente Resultater af Kommissionens Arbejde.
Ingrid Larsen meldte sig som værende paa Linie med Landsformanden i denne Sag.
Inger Hempel mente, vi burde nøjes med det, vi havde indsendt til Husholdningskommissionen. - Spørgsmaalet vedrørte jo ogsaa Mændene. - Var stik imod Andrea Hedegaards og Ingrid Larsens Synspunkter, idet Husmoderen som Regel lettere vilde kunne betale en Bøde, end Medhjælperen.
Ingrid Larsen ønskede ikke udelukkende, det skulde være Bødestraf, - men et eller andet for at modarbejde dette Uvæsen.-
Maria Næss-Schmidt sluttede sig til Ingrid Larsens og Andrea Hedegaards Synspunkter.
Inger Hempel vilde bekræfte, at dette ikke var et rent Kvindesagsspørgsmaal. -
Margrethe Petersen: Mente D.K. kom for langt ud, hvis man skulde til at tage sig af et saa juridisk Spørgsmaal som dette var. Det var farligt at binde en særlig Del indenfor Medhjælperstanden med særlige Forholdsregler.
Ingrid Larsen: Mindede om, at indenfor Fagorganisationerne blev de excluderet, hvis Aftaler blev brudt.
Landsformanden havde rejst Spørgsmaalet, fordi ogsaa D.K. maatte drøfte et saa aktuelt Spørgsmaal, naar det kom frem.
Signe Tørsleff: Hvis der kom en Kontrakt-Ordning fra Kommissionen, maatte det jo kunne komme ind derunder.
Astrid Badstue foreslog, at Spørgsmaalet kom til Drøftelse paa Formandsmødet.
Dette blev vedtaget.
ad. 15.
Kvindeligt Politi: Ingrid Larsen redegjorde for Sagen. Mente, at baade Tune-Jacobsen og Begtrup-Hansen vilde gøre meget for udvidet kvindeligt Politi i forskellige af vore Byer.
Vi havde sammen med D.K.N. rettet en Anmodning om at faa Kvinder ind i den paatænkte Kommission ang. prostituerede.
Estrid Hein og Martine Bjørneboe havde faaet Anmodning om at indtræde i Kommissionen.
ad. 16.
Kvindelige Kontorister: Vi havde modtaget et Brev fra en kvindelig Kontorist, om D.K. ikke kunde gøre noget ved, at det næsten var umuligt for en kvalificeret Kontordame, der var ca 25 Aar at faa en Stilling, idet Cheferne altid tog de 18-25 aarige, som de ikke behøvede at lønne saa godt.
Man vedtog at svare, at man kun kunde raade kvindelige Kontorister til at organisere sig og saa indenfor Organisationerne gøre et Arbejde for bedre Kaar. Desuden kunde man saa søge Stilling gennem Organisationerne.
Ingrid Larsen syntes Tanken var rigtig - havde selv i sin Tid raadet sin Datter dertil - men faaet det Svar, at mange Steder var det umuligt at faa Ansættelse, hvis man var organiseret.
Inger Hempel sagde, at dette var rigtigt til en vis Grad, idet man kunde faa Stillinger gennem Organisationer. Desuden maatte man huske, hvordan Arbejderne havde faaet forbedret deres Kaar gennem Organisering - og de havde ofret og arbejdet meget for det.
ad. 17.
Filmsraadet: Edel Saunte var, nu hvor de 4 Aar var udløbet, blevet genindstillet som Repræsentant for D.K., D.K.N. og Soc. Dem. Kvindeforening, og var derpaa af Justitsministeriet blevet genindvalgt i Raadet.
ad. 18.
Ingrid Jespersens Legat: Ligesaa heri var Edel Saunte genindvalgt som vor Repræsentant.
ad. 19.
Finlandshjælpen: Ingrid Larsen fortalte om Finnernes øjeblikkelige Situation og om, hvad man fra Finlandshjælpens Side gjorde og ønskede at gøre.
ad. 20.
Dansk Ungdomssamvirke: I Anledning af, at Hal Koch i sin Bog "Dagen og Vejen" ikke havde nævnet D.K. blandt de Organisationer, der var med i Samvirkets Arbejde, havde vi sendt en Beklagelse til ham heraf.
Karen Margrethe Knudsen spurgte, om ikke Fællesstyrelsens Medlemmer kendte nogle Unge, der vilde med paa Askov Lejren fra 19. til 26. ds. Man skulde i saa Fald blot skrive til K. M. Knudsen og hun vilde saa sørge for at skaffe Plads. -
ad. 21.
Pensionsordning for Sekretæren. Alma Andersen meddelte, at F.U. havde vedtaget at søge en Pensionsordning gennemført for Sekretæren, dels paa Foranledning af Ellen Wolden Ræthinge, der havde skrevet et Brev til Fællesstyrelsen derom. Hun havde anmodet Margot Petersen om at søge Oplysninger om Betingelserne for en Pensionsforsikring. F.U. havde nedsat et Udvalg til at skaffe Oplysninger. Man havde faaet Tilbud fra 4 Steder. Man var blevet enige om at foreslaa tegnet en Forsikring paa 2400.-Kr. aarlig efter det fyldte 60. Aar. Et Tilbud var en Kombination af Pensionsforsikring og Livsforsikring, saaledes at der udbetales en Sum paa Kr. 30.000 ved det 60. Aar, men Udvalget holdt paa den anden Form, nemlig almindelig Pensionsforsikring. Man vilde foreslaa en Pension paa 200.-Kr. mdl., for hvilken D.K. skulde betale 2/3 af Præmien og Margot Petersen selv l/3. Det fordelagtigste Tilbud var fra Hafnia. 64.- Kr. maanedlig for kombineret Alders- og 1nvalideforsikring
Hulda Pedersen: Vi bør absolut pensionere Margot Petersen og 2400. Kr. er det mindste, vi kan yde. Men hvad sker der, hvis hun fratræder og ikke vil fortsætte. At betale en Trediedel selv er meget - er ellers almindeligt med 5% af Gagen.
Margrethe Petersen: Pengene gaar tabt, hvis hun fratræder. Derfor maaske bedre at tage Kombinationen med Forsikring. Man kan bestemme, at der skal købes Livrente for den sammensparede Sum. I saa Fald har Policen en Tilbageskabsværdi, hvis Margot Petersen dør eller fratræder.
Karen Margrethe Knudsen udtalte, at mindre end 20.- Kr. kunde det ikke være, og det var bedst, hvis Margot Petersen kunde nøjes med at betale mindre end l/3 til Præmien.
Chll. Grønnebæk vilde egentlig gerne være med til Pensionsordningen, satte megen Pris paa Margot Petersen og hendes Arbejde, men kunde ikke se, at vi havde Raad til det, som vore økonomiske Forhold var. -
Andrea Hedegaard. Vi har overvejet det økonomiske, men vi kan ikke være bekendt at stille dem, der er i vor Tjeneste ringere, end vi synes andre bør gøre det.
Dagmar Mailand: Det bliver svært at komme ud i Kredsene og sige, at nu skal vi ogsaa betale det. I de smaa Kredse synes man, at det er en storartet Løn, Margot Petersen har. Hun satte ogsaa Pris paa Margot Petersen og vilde gerne bevare hende for D.K.
Ingrid Larsen mente, det havde været bedre, hvis Fru Wolden Ræthinge først havde henvendt sig til Fællesstyrelsen.
Hulda Pedersen: Hvis nogen ude i Kredsene taler imod, at man sikrer sine Medarbejde en ordentlig Løn og Pension, saa er det, fordi de ikke forstaar noget af, hvad Kvindesag er.
Astrid Badstue: Hvor meget stiger det, hvis vi venter lidt?
Chll. Grønnebæk: Vi kan ikke være bekendt at gøre dette, naar vi ikke ved, hvor vi skal faa Pengene fra.
Ellen Wolden Ræthinge: havde det Indtryk, at Sagen havde været berørt før i Fællesstyrelsen. Hun havde præciseret overfor Margot Petersen, at det var hende personligt, der havde ønsket Oplysninger. 5% af Lønnen var det normale, at Funktionærer skal betale til Præmien. Det er en ret stor Procentdel, vi forlanger, at Margot Petersen skal betale.
Inger Hempel indforstaaet med Forslaget, men mener dog, man kunde lave en Kombination af Aldersrente og Forsikring.
Margrethe Petersen: Da Indvendingen skyldes vor øjeblikkelige økonomi, kunde man maaske udsætte det til inden Margot Petersen bliver 35 Aar, den Alder, hvor man i Statens og Kommunens Tjeneste har Ret til Pension.
Chll. Grønnebæk støtter Udsættelsen til 35 Aar.
Landsformanden: Vi maa kunne blive enige om at vedtage at udsætte Tegningen af en Pensionsforsikring for Margot Petersen til om 2 Aar, inden hun fylder 35 Aar.
Hulda Pedersen mente absolut, at vi skulde gøre det nu. Det er en anden Sikkerhed og Tryghed for hende at vide, at vi gør det nu. Dette var noget ganske nødvendigt.
Afstemning: 8 for at tegne Forsikringen nu
9 mod.
ad. 22.
Fra Konteret vilde der blive udsendt Skema til Fællesstyrelsens Medlemmer, hvorpaa man gerne vilde have ført de forskelliges Data m.m., da det af praktiske Grunde vilde være rart at have dette liggende paa Kontoret til Brug ved eventuelle Forespørgsler og lignende.
ad. 23.
Ligesaa vilde man til Kredsene udsende Forespørgsler ang. Kredsenes Stiftelsesaar og lignende, da det havde vist sig at disse ikke altid stemte med de Oplysninger, man havde i Kontorets Arktiv – og for mange af de ældre Kredses Vedkommende manglede Oplysningerne helt.
ad. 24.
Mapper med skandinaviske Blade og lignende.
Fra Kontoret vilde man forsøge at lave "Rundsende-Mapper" med skandinaviske Kvindesagsblade, hvorpaa der kunde abonneres. Fællesstyrelsen fandt dette var en god Ide. -
ad. 25.
Udklip: Man vedtog at abonnere paa Udklip i Serier.
ad. 26.
Fraskilte Kvinder: Der var i Tidens Løb sket en Del Henvendelser fra Kvinder ang. Sager, som vi tidligere havde haft under det raadgivende Kontor. Der var forskellige Forhold deri, som man maaske burde belyse nærmere i Bladet.
Sgf. Magrethe Petersen og Ingrid Larsen blev anmodet om at tage sig deraf.
ad. 27.
En Dronning Margrethe Statue: Skoleinspektør Højrup fra Nyborg havde henvendt sig til os ang. den Tanke, som Turistforeningen der havde fremkastet om en Dronning Margrethe Statue i Nyborg. Skoleinspektøren mente, det var en Sag, som danske Kvinder burde støtte og vilde gerne have D.K. med.-
Det vedtoges, at Landsformanden skulde tale nærmere ned Skoleinspektøren ang. Sagen. -
ad. 28.
Landsformanden udtalte Ønske om at alle væsentlige Skrivelser fra Udvalgene til samtlige Kredse maatte blive tilstillet Landsformanden til Godkendelse inden Udsendelsen.
Spørgsmaalet havde ogsaa været behandlet paa det forudgaaende F.U. Møde, og Landsformanden havde i denne Anledning modtaget et Brev fra Fru Astrid Holten. Denne Skrivelse blev læst op og gik ud paa, at Fru Holten mente det uheldigt, hvis der kom en saadan Vedtagelse, idet hun mente, at det vilde blive sværere for Udvalgene at arbejde og vanskeligt at faa nogen til at være Formand for Udvalgene. -
Karen Margrethe Knudsen syntes, at Udvalgene maatte have Lov til at udsende saadanne Skrivelser uden de først skulde gennemses.
Inger Hempel og Ingrid Larsen mente det samme.
Chll. Grønnebæk, Alma Andersen og Astrid Badstue fandt det rimeligt, at Landsformanden saa Skrivelserne først.
Dirigenten opstillede følgende til Afstemning:
Skal alle væsentlige Skrivelser fra Udvalgene til samtlige Kredse tilstilles Landsformanden til Godkendelse inden Udsendelsen?
9 stemte for - 3 imod.
ad. 29.
Varmebidraget i Kvindernes Bygning var steget med 285%, saa vi havde faaet en extra Regning paa 222.-Kr.
ad. 30.
Bladet til Fritidsklubberne: Landsformanden spurgte, om Kredsene havde fulgt Henstillingen, der var udsendt fra sidste Fællesstyrelsesmøde om at abonnere paa Kvinden og Samfundet til Klubberne. - København, Aalborg, Aarhus abonnerede paa Bladet til deres respektive Klubber og Ringkøbing vilde gøre det, saasnart Klubben var en Kendsgerning.
ad. 31.
Takkeskrivelser havde vi modtaget i Anledning af, at vi havde sendt Lykønskninger til følgende: Anna Kock-Schiøler,75 Aars Fødselsdag - Ida Holck, 70 Aar - Helen Clay Pedersen, 80Aar – Inger Hempel, Indtræden i Folketinget - Anna Westergaard, 60 Aar - og Alma Andersen, 50 Aar.
Protokollen ført af Margot Petersen.
(Afsnittet ang. Pensionen af Aagot Lading)
og efterset af Landsformanden og Astrid Badstue.
