« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 5. juni 1943
PROTOKOL FOR DANSK KVINDESAMFUNDS FÆLLESSTYRELSESMØDE
Lørdag den 5. Juni 1943 i Randers.
Mødet blev holdt paa Hotel Randers og begyndte Kl. 9,30.
Til Stede var: Landsformanden Fru Andrea Hedegaard, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Gudrun Iversen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen, Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Astrid Badstue, Alma Andersen, Inger Hempel, Margrethe Petersen, Nikoline Winther, Gudrun Buchreitz (for Hulda Pedersen) Sekretæren og Redaktøren. Desuden Valborg Jensen og Thyra Dyekjær uden Stemmeret.
Fraværende: Hulda Pedersen grundet paa Sygdom.
Som Dirigenter valgtes: Om Formiddagen: Sigrid Ammitzbøll
" Eftermiddagen: Gudrun Buchreitz.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Lovændringer
3. Legatuddeling
4. Fællesmødet
5. Eventuelt.
ad. 1. Landsformanden gennemgik Beretningen, der skulde aflægges paa Fællesmødet, og man drøftede de forskellige Punkter.
Ligesaa gennemgik og drøftede man Dagsordenen for Fællesmødet.
Man vedtog at ombytte Punkterne paa Dagsordenen, saaledes at Punkt d. og e. kom før Punkt c.
Man nedsatte et Resolutionsudvalg, hvori skulde sidde et Medlem fra hver af de Udvalg, der havde haft med de paagældende Spørgsmaal at gøre, nemlig Astrid Holten, Ellen Wolden Ræthinge, Inger Hempel og Aagot Lading.
Ingrid Larsen foreslog, at der fra Mødet skulde udsendes en Udtalelse i Anledning af den sidste Tids mange Sædelighedsforbrydelser, især overfor smaa Børn. - Bl. a. skulde det stærkt pointeres at Psykapatfanger ikke maatte løslades alene paa en Læges Ansvar. Ogsaa juridisk Ansvar skulde delagtiggøres deri.
Mange af Medlemmerne støttede dette, og man vedtog at komme med en saadan Udtalelse i Tilknytning til Resolutionerne. Udvalg med følgende Medlemmer skulde formulere den:
Ingrid Larsen, Maria Næss-Schmidt og Aagot Lading.
Presseudvalget skulde suppleres med Fru Redaktør Thomassen, Randers af Hensyn til den lokale Presse.
Man drøftede, hvilke Punkter, Pressen maatte overvære. Det vedtoges, at Pressen kun maatte være til Stede om Formiddagen og saa ved det offentlige Møde.
Margrethe Petersen ønskede, at der ogsaa skulde gøres noget for FolkeHygiejnen i den følgende Vinter. Medicinaldirektøren havde ganske vist overfor Alma Andersen udtalt, at der ikke, saalænge Krigen varede, kunde gøres noget ved dette Spørgsmaal, men derfor kunde vi sikkert alligevel arbejde for forskellige Spørgsmaal, f. Eks. for at faa mere Sæbe til Skolerne og Børnehaverne.
Chll. Grønnebæk udtalte, at Sagen var stærkt knyttet til Boligspørgsmaalet og ønskede, at vi ogsaa kunde gøre noget ved dette.
Man enedes om at komme med en Udtalelse om større Statstilskud til den forebyggende Børneforsorg og en om Folkehygiejnen og Boligforholdene. Den første skulde udarbejdes af Margrethe Petersen og Margot Petersen - den anden af Hygiejneudvalget suppleret med Margrethe Petersen.
Det konstituerende Møde blev fastlagt til Mandag Morgen Kl. 8. præcis.
Landsformanden meddelte, at hun desværre ikke kunde deltage deri, da hun af Hensyn til sin Skole, hvor der var Examen, maatte rejse Søndag Aften og meddelte samtidig - saaledes som sket forinden gennem F.U. Protokollen, at hun ikke ønskede Genvalg.
Signe Tørsleff vilde paa Fællesstyrelsens Vegne udtale, at man var ked af’ den modtagne Meddelelse, saaledes som den var formuleret i F.U. Protokollen. Fællesstyrelsen havde selv valgt
Landsformanden, og det var en ussel Ledelse, der ikke stod bag sin Formand. Signe Tørsleff mente
ikke, der kunde være Grund til Bitterhed hos Landsformanden. Naar man stod i Spidsen for et Arbejde, og saaledes paa en udsat Post, saa kom man tit ud for et eller andet, som maaske kunde gøre en ondt, men det kunde lige saa ofte ske, at det der blev meddelt en, kun var Misforstaaelse ved Referatet, og det maatte ikke afføde Bitterhed. Hvis et eller andet var kommet frem, som evt. kunde misforstaas, saa maatte man ikke lade det gaa for nær til Hjertet. Signe Tørsleff vilde
takke Landsformanden far den Tid, hun havde varet Formand. Der havde været Vanskeligheder lige fra den førsta Dag, og Signe Tørsleff vilde saa gerne, at Landsformanden skulde trække sig tilbage fra sin Post uden Bitterhed.
Landsformanden takkede Signe Tørsleff. Der var ikke Tale om Bitterhed. Det var Vanskelighederne som Signe Tørsleff ogsaa havde nævnt, der var Grunden, men Landsformanden kunde dog ikke lade være at bemærke, at hun havde mærket en vis Modstand og Kritik fra den første Dag i Anledning af, at hun sad i Odense. Trak sig kun tilbage, fordi hendes Samvittighed bød det.
ad. 2. Lovændringerne. Landsformanden forelagde Resultatet af Udvalgets Arbejde.
Kassereren anbefalede Kontingentforhøjelse. Bad Fællesstyrelsen ved Distriktsmøderne paavirke de Delegerede, saaledes de gik med hertil, og saaledes de kunde se Nødvendigheden heraf.
Maria Næss-Schmidt meddelte, at hendes Kredse eenstemmigt var gaaet ind herfor og vilde ogsaa anbefale Forhøjelsen. – Vilde dog gerne, at Husstandsmedlemmer kun skulde betale Kr. 1,50 i Stedet for de foreslaaede Kr. 1,75.
Vilde ligesaa gerne have en Ordning for de Unge, saa de kunde staa for et billigere Kontingent – eller saaledes at f. Eks. kun hver fjerde i en Kreds behøvede at abonnere paa Bladet.
Sigrid Ammitzbøll anbefalede ogsaa, at man paa Distriktsmøderne gjorde alt for at faa Kontingentforhøjelsen igennem.
Landsformanden foreslog, at man saa skulde lade Paragraffen i Loven med Hensyn til Ungdomskredsene og Bladet blive staaende.
Man vedtog, at Husstandsmedlemmerne kun skulde betale Kr. 1,50 aarligt.
Ang. § 7. Chll. Grønnebæk spurgte, hvorfor Københavns Kredsen skulde have det Privilegium at have et Medlem i Fællsstyrelsen. Andet Distrikt vilde afgjort gaa herimod.
Marie Næss-Schmidt mente, at naar vi havde Kontoret i København, saa behøvede Københavns Kredsen ikke at have en anden Stilling?
Inger Hempel syntes, der kunde siges baade for og imod, men det vilde være praktisk, hvis Kredsen havde en valgt Repræsentant i Fællesstyrelsen. Kredsen kunde saa faa en mindre Repræsentation paa Fælles- og Distriktsmøderne.
Margrethe Petersen mindede om, at der i Perioden 1925-32 havde staaet, at Københavns Kredsen skulde have en særlig Repræsentant.
Ellen Wolden-Ræthinge mente, at rent principielt bør en Kreds ikke særstilles, men København kunde jo eventuelt blive et Distrikt for sig.
Landsformanden udtalte, at det sidste havde været forslaaet, men at Distriktet ikke ønskede det. Lovudvalget vilde ikke stemme hverken for eller imod dette.
Ved Afstemning var 0 for
og 12 imod, at Kredsen skulde have en særlig Repræsentant.
Man drøftede Forslaget om, at Landsformanden skulde vælges af Fællesmødet og ikke af Fællesstyrelsen.
Ved Afstemning var 10 mod Forslaget
2 for at Fællesmødet vælger Landsformanden.
Ang. § 9 gjorde det Signe Tørsleff ondt, at der var blevet talt om ”Københavneri” og at det havde været ude i Pressen. Kvindesagen var saa vigtig i Øjeblikket, at vi ikke havde Raad til at tale saadanne Petitesser. Vilde at hele sit Hjerte gaa ind for, at man gav F.U. fuld Myndighed til at handle for Sager fra København til Skagen.
Grønnebæk syntes ikke, man kunde lovfæste i extraordinære Tider, som dem vi levede under i Øjeblikket. Man kunde jo i Forvejen vælge Københavnere ind i F.U. og give dem Ret og Ansvar i Henhold til § 9, III Stk.
Karen Frandsen var af samme Mening. Det maatte kun ordnes som en praktisk Foranstaltning i en extraordinær Situation.
Maria Næss-Schmidt var for, at man valgte et F.U. i København og nærmeste Omegn og saa gav det saa megen Myndighed som mulig.
Hvis man imidlertid saa de gamle Love igennem, saa gav de samme Myndighed som de foreslaaede nye. - Der havde ikke været Tale om "Københavneri".
Astrid Holten syntes, det var forkasteligt, at man ikke maatte vælge under 7c, som man vilde. 7. Distrikts (som var det største) Formand eller rene Københavnere, som man kunde være interesseret i at faa med, var saaledes udelukkede.
Inger Hempel udtalte, at saafremt vi vilde have et F.U., der kunde handle hurtigt, saa maatte vi have Medlemmerne i København.
Sigrid Ammitzbøll mindede om, at Baggrunden for Ændringerne var, at D.K skulde handle hurtigt og understregede stærkt Betydningen i Forskellen mellem Ordene, om hvorvidt F.U. skulde behandle alle ”foreliggende” eller alle ”Løbende” Sager.
Vilde gerne anbefale Forslaget, som det forelaa.
Chll. Grønnebæk mente, at de fleste nok vilde betakke sig for at kumme ind i Fællessstyrelsen, hvis de ikke kunde faa Lov at være med i Arbejdet. Vilde som før henvise til, at F.U. havde den Myndighed, der nu var Tale om og vilde ogsaa derfor spørge det siddende F.U., hvorfor det ikke i højere Grad havde benyttet sig af den Myndighed, det havde.
Alma Andersen vilde anbefale, at F.U. fik saa megen Myndighed som muligt, saa det kunde handle hurtigt. Syntes iøvrigt, at man skulde have F.U. Møder 2 Gange maanedligt. Anbefalede at man ændrede "løbende" til "foreliggende" Sager.
Magda Andersen pointerede, at hun kunde komme ind paa 3-4 Timer, og at det ofte var de københavnske Medlemmer, der forsømte Møderne.
Landsformanden udtalte, at det drejede sig om, hvorvidt de, der skal vælges til F.U. skal være blandt de i København og nærmeste Omegn valgte, som Forslaget lyder paa, eller om Fællesstyrelsen selv skulde vælge sit F.U., det er det, der skal tages Stilling til.
Afstemning om § 9. Fællesstyrelsen nedsætter ikke selv sit F.U.
(§ 9, første Stk.)
1 for
6 mod
5 stemte ikke
Afstemning om der skulde staa "foreliggende" eller "løbende"
8 var for og 2 mod Forslagets Formulering.
ad. 1. b) Foreningen ”Norden". Man drøftede, hvorvidt D.K. skulde indmelde sig i Foreningen og vilde undersøge Stemningen paa næste Dags Møde.
Magda Andersen foreslog, at vi skulde spørge, om vi kunde blive optaget som Forening.
Man vedtog, at man skulde foreslaa Samarbejde og spørge Fællesmødet, om D.K. evt. kunde tilslutte sig.
c. Arbejdet for Freden. Landsformanden forelagde et Spørgeskema, som havde modtaget fra D.K.N., og som var udarbejdet efter det tilsvarende svenske Skema.
Magda Andersen foreslog, at da det var saa vidt omspændende, maatte vi drøfte det paa et extraordinært F.U. Møde.
Ellen Wolden Ræthinge beklagede, at vi ikke havde fortsat dette Arbejde, som vi havde vedtaget og paabegyndt for et Aar siden.
Signe Tørsleff syntes, at dette var en god Opgave netop for D.K.N., men der kunde godt laves nogle flere praktiske Spørgsmaal.
Aagot Lading mindede om, at vi ikke havde fortsat det af Ellen Wolden Ræthinge omtalte Arbejde, fordi vi ikke havde haft konkrete Forslag at stille de Foreninger, vi havde tænkt at samarbejde med.
Landsformanden syntes, vi skulde have Skemaerne, men at vi først maatte behandle dem i F.U. - Beklagede at det i sin Tid var blevet nedstemt, at vi skulde træde i Forbindelse med andre Kvindeforeninger om et Efterkrigstidsarbejde.
d. Viborg Sagen.- Inger Hempel redegjorde for den og meddelte, at man arbejdede videre med Spørgsmaalet, idet D.K. foreløbig havde henvist den paagældende Lærerinde til at rejse Spørgsmaalet om Forhøjelse af Reguleringstillægget for hende som Forsørger igennem sin
Organisation, der burde skrive til Finansministeriet Sagen. Endvidere havde man oplyst hende om, at D.K. arbejdede med hele den principielle Side af Spørgsmaalet i Udvalget vedrørende
Tjenestemandslovens Revision.
Udvalgsberetninger.
ad. 3. Legatuddelingen. Udvalgets Indstilling blev oplæst og godkendt af Fællesstyrelsen.
Det politiske Udvalg. Astrid Holten gav et fortroligt Referat af, hvad der var sket siden sidste Møde.
ad. 4. Fællesmødet. Man drøftede, hvem der skulde tage sig af de forskellige Funktioner paa Mødet.
Til Dirigenter vilde Fællesstyrelsen foreslaa Margrethe Høst-Neerup, Thora Pedersen og Johanne Berg.
Til Protokolførere: Helga Dam Andersen, Silkeborg, Else Breitenstein, Møen, Jane Pedersen, Aarhus, Fru Walsted, Herning, Augusta Nielsen, Haslev og Fru Kragh Jacobsen, Frederikshavn.
Til Valgstyrelsen: Astrid Holten og Karen Frandsen.
Festtaler: Landsformanden skulde tale for Kredsen,
Chll. Grønnebæk for D.K.
Ingrid Larsen for Randers By,
Ellen Wolden-Ræthinge for Pressen.
ad. 1.
e. Piecen ang. Lærerinderne var nu færdigtrykt.
f. Ægtefællers Huslejekontrakt. - Der var intet at gøre ved Spørgsmaalet i Øjeblikket.
g. Lærerinden i Fredericia: Landsformanden forelagde Svaret fra Fredericia Byraad, der lød som følgende:
”I Anledning af Foreningens Skrivelse af 11. Maj i Aar angaaende Lærerinde Fru Hastrup, Fredericia, skal jeg meddele, at Byraadet ikke tidligere har været sindet til at ansætte Fru Hastrup i
fast Embede, og at Skolekommissionen ikke ensstemmigt har indstillet hende, saa Byraadet ikke kunde undgaa at ansætte hende.
Jeg kan oplyse, at Skolekommissionen og Byraadet er sindet at foreslaa Ministeriet, at Fru Hastrups Timelærerindeembede med Fælleslærerraadets Erklæring ophøjes til et fast Embede, og at Fru Hastrup ansættes i Embedet uden Opslag.
P. B. V.
sign: I. Arent.”
h. Fra en Sygeplejerske havde vi faaet en Henvendelse i Anledning af, at denne havde søgt en Stilling i en mindre Kommune paa Sjælland. Sygeplejersken havde halvvejs faaet Løfte om Stillingen, men ikke faaet den, fordi hun, der var fraskilt, havde et Barn at forsørge. – Vi havde skrevet en Beklagelse til den paagældende Formand for Sygeplejeforeningen af, at man havde taget dette som en Grund til ikke at ansætte hende.
Udvalgsberetninger fortsat: Signe Tørsleff gav et Overblik af, hvad hun vilde sige ang. de unge Lærerinder Uddannelse. Samtidig drøftedes hvordan man kunde faa Repræsentanter i Ungdomsskolenævnene.
Følgende andre Udvalg vilde aflægge Beretning ved Fællesmødet:
Tjenestemandsudvalget - Jubilæumsudvalget – Radioudvalget – Kvindeligt Politi. Desuden Repræsentanten i Finlandshjælpen: Ingrid Larsen og for Dansk Folkeoplysnings Samraad: Magda Andersen.
ad. 5. Landsformanden takkede Gudrun Iversen, som nu var med for sidste Gang, for den Tid hun havde arbejdet i Fællesstyrelsen.
Gudrun Iversen takkede for Samarbejdet.
Protokollen ført af Margot Petersen
Protokollen gennemset af Landsformanden og Astrid Badstue.
Lørdag den 5. Juni 1943 i Randers.
Mødet blev holdt paa Hotel Randers og begyndte Kl. 9,30.
Til Stede var: Landsformanden Fru Andrea Hedegaard, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Gudrun Iversen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen, Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Astrid Badstue, Alma Andersen, Inger Hempel, Margrethe Petersen, Nikoline Winther, Gudrun Buchreitz (for Hulda Pedersen) Sekretæren og Redaktøren. Desuden Valborg Jensen og Thyra Dyekjær uden Stemmeret.
Fraværende: Hulda Pedersen grundet paa Sygdom.
Som Dirigenter valgtes: Om Formiddagen: Sigrid Ammitzbøll
" Eftermiddagen: Gudrun Buchreitz.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Lovændringer
3. Legatuddeling
4. Fællesmødet
5. Eventuelt.
ad. 1. Landsformanden gennemgik Beretningen, der skulde aflægges paa Fællesmødet, og man drøftede de forskellige Punkter.
Ligesaa gennemgik og drøftede man Dagsordenen for Fællesmødet.
Man vedtog at ombytte Punkterne paa Dagsordenen, saaledes at Punkt d. og e. kom før Punkt c.
Man nedsatte et Resolutionsudvalg, hvori skulde sidde et Medlem fra hver af de Udvalg, der havde haft med de paagældende Spørgsmaal at gøre, nemlig Astrid Holten, Ellen Wolden Ræthinge, Inger Hempel og Aagot Lading.
Ingrid Larsen foreslog, at der fra Mødet skulde udsendes en Udtalelse i Anledning af den sidste Tids mange Sædelighedsforbrydelser, især overfor smaa Børn. - Bl. a. skulde det stærkt pointeres at Psykapatfanger ikke maatte løslades alene paa en Læges Ansvar. Ogsaa juridisk Ansvar skulde delagtiggøres deri.
Mange af Medlemmerne støttede dette, og man vedtog at komme med en saadan Udtalelse i Tilknytning til Resolutionerne. Udvalg med følgende Medlemmer skulde formulere den:
Ingrid Larsen, Maria Næss-Schmidt og Aagot Lading.
Presseudvalget skulde suppleres med Fru Redaktør Thomassen, Randers af Hensyn til den lokale Presse.
Man drøftede, hvilke Punkter, Pressen maatte overvære. Det vedtoges, at Pressen kun maatte være til Stede om Formiddagen og saa ved det offentlige Møde.
Margrethe Petersen ønskede, at der ogsaa skulde gøres noget for FolkeHygiejnen i den følgende Vinter. Medicinaldirektøren havde ganske vist overfor Alma Andersen udtalt, at der ikke, saalænge Krigen varede, kunde gøres noget ved dette Spørgsmaal, men derfor kunde vi sikkert alligevel arbejde for forskellige Spørgsmaal, f. Eks. for at faa mere Sæbe til Skolerne og Børnehaverne.
Chll. Grønnebæk udtalte, at Sagen var stærkt knyttet til Boligspørgsmaalet og ønskede, at vi ogsaa kunde gøre noget ved dette.
Man enedes om at komme med en Udtalelse om større Statstilskud til den forebyggende Børneforsorg og en om Folkehygiejnen og Boligforholdene. Den første skulde udarbejdes af Margrethe Petersen og Margot Petersen - den anden af Hygiejneudvalget suppleret med Margrethe Petersen.
Det konstituerende Møde blev fastlagt til Mandag Morgen Kl. 8. præcis.
Landsformanden meddelte, at hun desværre ikke kunde deltage deri, da hun af Hensyn til sin Skole, hvor der var Examen, maatte rejse Søndag Aften og meddelte samtidig - saaledes som sket forinden gennem F.U. Protokollen, at hun ikke ønskede Genvalg.
Signe Tørsleff vilde paa Fællesstyrelsens Vegne udtale, at man var ked af’ den modtagne Meddelelse, saaledes som den var formuleret i F.U. Protokollen. Fællesstyrelsen havde selv valgt
Landsformanden, og det var en ussel Ledelse, der ikke stod bag sin Formand. Signe Tørsleff mente
ikke, der kunde være Grund til Bitterhed hos Landsformanden. Naar man stod i Spidsen for et Arbejde, og saaledes paa en udsat Post, saa kom man tit ud for et eller andet, som maaske kunde gøre en ondt, men det kunde lige saa ofte ske, at det der blev meddelt en, kun var Misforstaaelse ved Referatet, og det maatte ikke afføde Bitterhed. Hvis et eller andet var kommet frem, som evt. kunde misforstaas, saa maatte man ikke lade det gaa for nær til Hjertet. Signe Tørsleff vilde
takke Landsformanden far den Tid, hun havde varet Formand. Der havde været Vanskeligheder lige fra den førsta Dag, og Signe Tørsleff vilde saa gerne, at Landsformanden skulde trække sig tilbage fra sin Post uden Bitterhed.
Landsformanden takkede Signe Tørsleff. Der var ikke Tale om Bitterhed. Det var Vanskelighederne som Signe Tørsleff ogsaa havde nævnt, der var Grunden, men Landsformanden kunde dog ikke lade være at bemærke, at hun havde mærket en vis Modstand og Kritik fra den første Dag i Anledning af, at hun sad i Odense. Trak sig kun tilbage, fordi hendes Samvittighed bød det.
ad. 2. Lovændringerne. Landsformanden forelagde Resultatet af Udvalgets Arbejde.
Kassereren anbefalede Kontingentforhøjelse. Bad Fællesstyrelsen ved Distriktsmøderne paavirke de Delegerede, saaledes de gik med hertil, og saaledes de kunde se Nødvendigheden heraf.
Maria Næss-Schmidt meddelte, at hendes Kredse eenstemmigt var gaaet ind herfor og vilde ogsaa anbefale Forhøjelsen. – Vilde dog gerne, at Husstandsmedlemmer kun skulde betale Kr. 1,50 i Stedet for de foreslaaede Kr. 1,75.
Vilde ligesaa gerne have en Ordning for de Unge, saa de kunde staa for et billigere Kontingent – eller saaledes at f. Eks. kun hver fjerde i en Kreds behøvede at abonnere paa Bladet.
Sigrid Ammitzbøll anbefalede ogsaa, at man paa Distriktsmøderne gjorde alt for at faa Kontingentforhøjelsen igennem.
Landsformanden foreslog, at man saa skulde lade Paragraffen i Loven med Hensyn til Ungdomskredsene og Bladet blive staaende.
Man vedtog, at Husstandsmedlemmerne kun skulde betale Kr. 1,50 aarligt.
Ang. § 7. Chll. Grønnebæk spurgte, hvorfor Københavns Kredsen skulde have det Privilegium at have et Medlem i Fællsstyrelsen. Andet Distrikt vilde afgjort gaa herimod.
Marie Næss-Schmidt mente, at naar vi havde Kontoret i København, saa behøvede Københavns Kredsen ikke at have en anden Stilling?
Inger Hempel syntes, der kunde siges baade for og imod, men det vilde være praktisk, hvis Kredsen havde en valgt Repræsentant i Fællesstyrelsen. Kredsen kunde saa faa en mindre Repræsentation paa Fælles- og Distriktsmøderne.
Margrethe Petersen mindede om, at der i Perioden 1925-32 havde staaet, at Københavns Kredsen skulde have en særlig Repræsentant.
Ellen Wolden-Ræthinge mente, at rent principielt bør en Kreds ikke særstilles, men København kunde jo eventuelt blive et Distrikt for sig.
Landsformanden udtalte, at det sidste havde været forslaaet, men at Distriktet ikke ønskede det. Lovudvalget vilde ikke stemme hverken for eller imod dette.
Ved Afstemning var 0 for
og 12 imod, at Kredsen skulde have en særlig Repræsentant.
Man drøftede Forslaget om, at Landsformanden skulde vælges af Fællesmødet og ikke af Fællesstyrelsen.
Ved Afstemning var 10 mod Forslaget
2 for at Fællesmødet vælger Landsformanden.
Ang. § 9 gjorde det Signe Tørsleff ondt, at der var blevet talt om ”Københavneri” og at det havde været ude i Pressen. Kvindesagen var saa vigtig i Øjeblikket, at vi ikke havde Raad til at tale saadanne Petitesser. Vilde at hele sit Hjerte gaa ind for, at man gav F.U. fuld Myndighed til at handle for Sager fra København til Skagen.
Grønnebæk syntes ikke, man kunde lovfæste i extraordinære Tider, som dem vi levede under i Øjeblikket. Man kunde jo i Forvejen vælge Københavnere ind i F.U. og give dem Ret og Ansvar i Henhold til § 9, III Stk.
Karen Frandsen var af samme Mening. Det maatte kun ordnes som en praktisk Foranstaltning i en extraordinær Situation.
Maria Næss-Schmidt var for, at man valgte et F.U. i København og nærmeste Omegn og saa gav det saa megen Myndighed som mulig.
Hvis man imidlertid saa de gamle Love igennem, saa gav de samme Myndighed som de foreslaaede nye. - Der havde ikke været Tale om "Københavneri".
Astrid Holten syntes, det var forkasteligt, at man ikke maatte vælge under 7c, som man vilde. 7. Distrikts (som var det største) Formand eller rene Københavnere, som man kunde være interesseret i at faa med, var saaledes udelukkede.
Inger Hempel udtalte, at saafremt vi vilde have et F.U., der kunde handle hurtigt, saa maatte vi have Medlemmerne i København.
Sigrid Ammitzbøll mindede om, at Baggrunden for Ændringerne var, at D.K skulde handle hurtigt og understregede stærkt Betydningen i Forskellen mellem Ordene, om hvorvidt F.U. skulde behandle alle ”foreliggende” eller alle ”Løbende” Sager.
Vilde gerne anbefale Forslaget, som det forelaa.
Chll. Grønnebæk mente, at de fleste nok vilde betakke sig for at kumme ind i Fællessstyrelsen, hvis de ikke kunde faa Lov at være med i Arbejdet. Vilde som før henvise til, at F.U. havde den Myndighed, der nu var Tale om og vilde ogsaa derfor spørge det siddende F.U., hvorfor det ikke i højere Grad havde benyttet sig af den Myndighed, det havde.
Alma Andersen vilde anbefale, at F.U. fik saa megen Myndighed som muligt, saa det kunde handle hurtigt. Syntes iøvrigt, at man skulde have F.U. Møder 2 Gange maanedligt. Anbefalede at man ændrede "løbende" til "foreliggende" Sager.
Magda Andersen pointerede, at hun kunde komme ind paa 3-4 Timer, og at det ofte var de københavnske Medlemmer, der forsømte Møderne.
Landsformanden udtalte, at det drejede sig om, hvorvidt de, der skal vælges til F.U. skal være blandt de i København og nærmeste Omegn valgte, som Forslaget lyder paa, eller om Fællesstyrelsen selv skulde vælge sit F.U., det er det, der skal tages Stilling til.
Afstemning om § 9. Fællesstyrelsen nedsætter ikke selv sit F.U.
(§ 9, første Stk.)
1 for
6 mod
5 stemte ikke
Afstemning om der skulde staa "foreliggende" eller "løbende"
8 var for og 2 mod Forslagets Formulering.
ad. 1. b) Foreningen ”Norden". Man drøftede, hvorvidt D.K. skulde indmelde sig i Foreningen og vilde undersøge Stemningen paa næste Dags Møde.
Magda Andersen foreslog, at vi skulde spørge, om vi kunde blive optaget som Forening.
Man vedtog, at man skulde foreslaa Samarbejde og spørge Fællesmødet, om D.K. evt. kunde tilslutte sig.
c. Arbejdet for Freden. Landsformanden forelagde et Spørgeskema, som havde modtaget fra D.K.N., og som var udarbejdet efter det tilsvarende svenske Skema.
Magda Andersen foreslog, at da det var saa vidt omspændende, maatte vi drøfte det paa et extraordinært F.U. Møde.
Ellen Wolden Ræthinge beklagede, at vi ikke havde fortsat dette Arbejde, som vi havde vedtaget og paabegyndt for et Aar siden.
Signe Tørsleff syntes, at dette var en god Opgave netop for D.K.N., men der kunde godt laves nogle flere praktiske Spørgsmaal.
Aagot Lading mindede om, at vi ikke havde fortsat det af Ellen Wolden Ræthinge omtalte Arbejde, fordi vi ikke havde haft konkrete Forslag at stille de Foreninger, vi havde tænkt at samarbejde med.
Landsformanden syntes, vi skulde have Skemaerne, men at vi først maatte behandle dem i F.U. - Beklagede at det i sin Tid var blevet nedstemt, at vi skulde træde i Forbindelse med andre Kvindeforeninger om et Efterkrigstidsarbejde.
d. Viborg Sagen.- Inger Hempel redegjorde for den og meddelte, at man arbejdede videre med Spørgsmaalet, idet D.K. foreløbig havde henvist den paagældende Lærerinde til at rejse Spørgsmaalet om Forhøjelse af Reguleringstillægget for hende som Forsørger igennem sin
Organisation, der burde skrive til Finansministeriet Sagen. Endvidere havde man oplyst hende om, at D.K. arbejdede med hele den principielle Side af Spørgsmaalet i Udvalget vedrørende
Tjenestemandslovens Revision.
Udvalgsberetninger.
ad. 3. Legatuddelingen. Udvalgets Indstilling blev oplæst og godkendt af Fællesstyrelsen.
Det politiske Udvalg. Astrid Holten gav et fortroligt Referat af, hvad der var sket siden sidste Møde.
ad. 4. Fællesmødet. Man drøftede, hvem der skulde tage sig af de forskellige Funktioner paa Mødet.
Til Dirigenter vilde Fællesstyrelsen foreslaa Margrethe Høst-Neerup, Thora Pedersen og Johanne Berg.
Til Protokolførere: Helga Dam Andersen, Silkeborg, Else Breitenstein, Møen, Jane Pedersen, Aarhus, Fru Walsted, Herning, Augusta Nielsen, Haslev og Fru Kragh Jacobsen, Frederikshavn.
Til Valgstyrelsen: Astrid Holten og Karen Frandsen.
Festtaler: Landsformanden skulde tale for Kredsen,
Chll. Grønnebæk for D.K.
Ingrid Larsen for Randers By,
Ellen Wolden-Ræthinge for Pressen.
ad. 1.
e. Piecen ang. Lærerinderne var nu færdigtrykt.
f. Ægtefællers Huslejekontrakt. - Der var intet at gøre ved Spørgsmaalet i Øjeblikket.
g. Lærerinden i Fredericia: Landsformanden forelagde Svaret fra Fredericia Byraad, der lød som følgende:
”I Anledning af Foreningens Skrivelse af 11. Maj i Aar angaaende Lærerinde Fru Hastrup, Fredericia, skal jeg meddele, at Byraadet ikke tidligere har været sindet til at ansætte Fru Hastrup i
fast Embede, og at Skolekommissionen ikke ensstemmigt har indstillet hende, saa Byraadet ikke kunde undgaa at ansætte hende.
Jeg kan oplyse, at Skolekommissionen og Byraadet er sindet at foreslaa Ministeriet, at Fru Hastrups Timelærerindeembede med Fælleslærerraadets Erklæring ophøjes til et fast Embede, og at Fru Hastrup ansættes i Embedet uden Opslag.
P. B. V.
sign: I. Arent.”
h. Fra en Sygeplejerske havde vi faaet en Henvendelse i Anledning af, at denne havde søgt en Stilling i en mindre Kommune paa Sjælland. Sygeplejersken havde halvvejs faaet Løfte om Stillingen, men ikke faaet den, fordi hun, der var fraskilt, havde et Barn at forsørge. – Vi havde skrevet en Beklagelse til den paagældende Formand for Sygeplejeforeningen af, at man havde taget dette som en Grund til ikke at ansætte hende.
Udvalgsberetninger fortsat: Signe Tørsleff gav et Overblik af, hvad hun vilde sige ang. de unge Lærerinder Uddannelse. Samtidig drøftedes hvordan man kunde faa Repræsentanter i Ungdomsskolenævnene.
Følgende andre Udvalg vilde aflægge Beretning ved Fællesmødet:
Tjenestemandsudvalget - Jubilæumsudvalget – Radioudvalget – Kvindeligt Politi. Desuden Repræsentanten i Finlandshjælpen: Ingrid Larsen og for Dansk Folkeoplysnings Samraad: Magda Andersen.
ad. 5. Landsformanden takkede Gudrun Iversen, som nu var med for sidste Gang, for den Tid hun havde arbejdet i Fællesstyrelsen.
Gudrun Iversen takkede for Samarbejdet.
Protokollen ført af Margot Petersen
Protokollen gennemset af Landsformanden og Astrid Badstue.
