« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 16. april 1944
PROTOKOL FOR DANSK KVINDESAMFUNDS FÆLLESSTYRELSESMØDE
Søndag d. 16. April 1944.
Søndag d. 16. April holdt Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse Møde i Kvindernes Handels- og kontoristforening med følgende
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødet
3. Regnskabet
4. Lovændringerne
5. Legaterne
6. Udvalgsberetninger
7. Tjenestemandslovens Revision
8. Efterkrigstidsarbejdet
9. S.P.O. (Folkevirke)
10. Redaktørens Fastansættelse
11. Frk. Th. Riisgaards evt. Testation til D.K. af en Ejendom til Rekreationshjem.
12. Sommerlejren.
13. Enkernes Kaar
14. Eventuelt.
Til Stede var: Landsformanden Ingrid Larsen, Dagmar Mailand, Maria Næss-Schmidt, Valborg Jensen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen, Astrid Badstue, Hulda Pedersen, Alma Andersen, Inger Hempel, Margrethe Petersen, Nikoline Winther, Gudrun Buchreitz, Martine Bjørneboe og Estrid Hein. Senere kom Thyra Dyekjær og Lis Groes. Desuden Redaktøren og Sekretæren.
Fraværende: Chll. Grønnebæk, Andrea Hedegaard, Signe Tørsleff og Sigrid Ammitzbøll – alle grundet paa Arbejde.
Som Dirigenter valgtes Nikoline Winther til Formiddagsmødet og
Inger Hempel til Eftermiddagsmødet.
Landsformanden bød Velkommen og takkede Fællesstyrelsen, fordi den var kommet - og rettede en særlig Tak til de langsvejfra boende, der havde haft lang og besværlig Rejse.
Meddelte, at Fru Willingshøj var blevet 80 Aar i Aar, og Sigrid Ammitzbøll fyldte 50 Aar i dag og foreslog, at man sendte et Telegram til hver. – Vedtaget.
I. Takkebreve fra følgende: Julie Arenholt, Elisabeth Hude. Ellen la Cour Overgaards Børn, Redaktør Neerup og
Nytaarshilsen fra: Hanna Rydh, Berlingske Tidende, Aftenbladet, Lederbladet, A/S Bording og Studenterforeningen.
II. Karen Frandsen paatalte, at F.U. Protokollerne ikke førtes saa udførligt, at Fællesstyrelsesmedlemmer, der ikke var med til Møderne, rigtigt kunde have Nytte af dem.
Magda Andersen meddelte, at man i Foredragsudvalget ogsaa havde drøftet dette Spørgsmaal og der vedtaget, at anmode F.U om at der maatte blive taget et stenografisk Referat.
Det overlodes F.U. nærmere at tage Standpunkt til dette Spørgsmaal, idet man dog var klar over, at et saadant Referat vilde blive dyrt og at eet Menneske ikke kunde føre det. Man var inde paa, at man, mulig af særlig Interessante Spørgsmaal efter udtalt Ønske kunde stenografere mindre Uddrag.
III. En ny Kreds var startet af Hvidovre Kredsens Formand Fru Nicolaisen med 47 Medlemmer. Kredsen nu bl.a. spurgt, om den maatte lade lave en Kliche af Emblemet og bruge det som Mærke i de lokale Blade, naar den averterede sine Møder.
Astrid Badstue og Valborg Jensen meddelte, at deres Kredse havde ladet lave et særligt Mærke, som benyttedes ved Annoncering o. lg. Vilde gerne lade dem komme i ”Kvinden og Samfundet”, saa andre Kredse maaske kunde tage Ideen op.
Margot Petersen: Det var flere Gange sket, at Kredse spurgte, om der ikke var fælles Brevpapir, Medlemskort o. lg., der forhandledes fra Hovedkontoret. Foreslog at man spurgte Kredsene, hvor stort et behov, der vilde være for saadant og saa lavede noget fælles, da det vilde blive billigere
for Kredsene, der saa kunde købe det gennem Hovedkontoret.
Estrid Hein henstillede, at man først indkaldte de allerede existerende.
Det vedtoges, at F.U. skulde se nærmere paa dette Spørgsmaal og at svare Rødovre Kredsen, at den derefter vilde høre nærmere herom.
IV.
a) Ungdomskreds i Esbjerg var nu startet med 26 Medlemmer. Karen Frandsen var ked af, at saa mange af de unge snart stod for Aldersgrænsen eller skulde forlade Byen grundet paa Studier eller Arbejde, men haabede, at det alligevel vilde gaa.
b) Ribe. Fru Bodil Max Jürgensen, gift med en redaktør i Ribe, havde skrevet til Landsformanden, at hun gerne vilde gøre et Forarbejde for at faa en Kreds igang. Det sædvanlige Materiale sendes dertil.
V.
a) Man arbejdede i Øjeblikket paa at faa en mere fordelagtig Ordning af Annoncerne.
b) Hvis Storebælt evt. skulde lukke en Tid, havde man bedt Ellen Wolden Ræthinge om i den Tid at fungere som Redaktør, da vi mente, hun var velegnet, og da hun ogsaa boede i samme By som Trykkeriet. Lister over Annoncerne skulde sendes dertil.
VI. Sekretærens Pension. Man drøftede de indhentede Tilbud, og det overlodes Udvalget, bestaaende af Sgf. Margrethe Petersen, Alma Petersen og Martine Bjørneboe med Sgf. Margrethe Petersen som Formand at undersøge Sagen nærmere.
Ad. 10. Redaktørens Fastansættelse. Dette Punkt paa Dagsordenen behandledes samtidig og man vedtog med 14 Stemmer for at fastansætte Redaktøren fra 1. Marts at regne med en Løn af kr. 140. – mdlg. Plus Kr. 10 mdlg. i Telefongodtgørelse.
VII. Sygeplejerskernes Løn og Arbejdstid var blevet stærkt drøftet, og mange Sygeplejersker havde ringet til D.K. for at faa Assistance. Vi havde gjort, hvad vi kunde med Hensyn til at raade dem, men havde i øvrigt ogsaa henvist dem til deres Organisationer.
VIII. Sygeplejerskepiecen. Sgf. Margr. Petersen var Formand for dette Udvalg, som nu arbejdede videre med Sagen. D.S.R., som vi havde indbudt som Medarbejdere, havde svaret, at Raadet vilde lade sig repræsentere i Udvalget af Forstanderinde Maja Foget.
IX Kvindeligt Politi. - Som tidligere meddelt, havde vi haft den Glæde, at Politiet havde henvendt sig til D.K. for at vi skulde være behjælpelige med at finde de rette Ansøgere til 6 Stillinger som kvindelige Betjente.
Landsformanden og Martine Bjørneboe havde i denne Anledning haft meget at gøre med Rigspolitichefen og Politikommissær Hector Larsen vedrørende denne Sag, og vi havde gennem Kredsene faaet forskellige Ansøgninger, der nu var indsendte og under Behandling hos Rigspolitichefen.
Landsformanden omtalte de Steder, der kunde blive Tale om at faa kvindelige Betjente og nævnede ligesaa nogle af de unge Kvinder, der kunde blive Tale om at faa ansat.
Oplæste derefter et Udkast til en Tak til Rigspolitichefen og Politikommissæren for Samarbejdet, og fordi de havde henvendt sig til os. Vedtoges.
X Børnemishandlinger.
Landsformanden havde været hos Raadmand O. Garde, Landsnævnet for Børneforsorg med en Skrivelse i Anledning af de mange Børnemishandlinger, hvoraf Antallet af Tilfælde var taget stærkt til i den senere Tid. Da Raadsnævnet i November f. A. havde udsendt en Appel til Børneværnene om i givet Tilfælde at handle snarest, og dette var sat i Børnesagens Tidende, omarbejdedes Skrivelsen til Udsendelse fra Fællesmødet.
XI Statskostskole for Piger. - Rektor Frk. Dickmeiss, Aurehøj Statsgymnasium var paa vor Foranledning blevet indvalgt i det staaende Udvalg for Gymnasierne.
Landsformanden skulde have en Samtale med Rektoren efter dette Fællesstyrelsesmøde.
Landsformanden havde skrevet en Artikel om Spørgsmaalet i Bladet "Bog og Naal". Var blevet anmodet derom af Lektor Sofie Petersen, der redigerede Bladet. Naar Spørgsmaalet var rejst nu, var det efter to Rektorers Udtalelser (Bohm og Friis-Hansen). Mange i Byen havde vist Interesse for at faa et Statskostgymnasium for Piger. Vi havde rejst Spørgsmaalet rent principielt.
XII Visiterende Læger. Vi havde nu faaet Svar fra en Del Amter paa vore Skrivelser. Der var kun faa Steder ansat Kvinder. For at blive det, skal man enten være specialuddannet eller tage et Særskilt Kursus.
Landsformanden havde i denne Forbindelse talt med Medicinaldirektøren ang. Bekæmpelsen af Kønssygdommene og med Dr. med. Arendt Larsen samt med Stabslæge Morten Bruhn Petersen. - Vi faar antagelig en Del Piecer o. lg, som man fra Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse gerne vil bede distribueret af D.K., D.K.N. m.fl
Landsformanden havde foreslaaet Stabslægen at faa lavet en Film herom, som det virkningsfuldeste Middel til at komme i Forbindelse med de Folk, der havde Kønssygdomme og lære dem og andre Faren ved Udbredelsen.
XIII. Amtskommunale Fødehjem. Ogsaa paa vor Henvendelse af 2. Februar d. A. til Amterne havde vi faaet en Del Svar, der gik ud paa, at Amterne er opmærksomme paa Nytten af Oprettelse af obstetriske og gynækologiske Afdelinger paa de nye Centralsygehuse.
Det sjællandske Distrikt og Kredsene indenfor Amtet havde sendt en Henvendelse til Københavns Amtsraad om Oprettelse af en Fødeafdeling paa Gentofte Amtssygehus.
Landsformanden spurgte, om Fællesstyrelsen ikke mente, man ogsaa skulde spørge Byerne.
Man vedtog at spørge Medicinaldirektøren, om han vilde gøre det.
XIV. Fredrika-Bremer-Förbundet havde 60-Aars Jubilæum og Landsmøde i Dagene 24. og 25. ds. og havde i denne Anledning inviteret Margot Petersen derop. Vi havde sendt Historien i Pragtbind samtidig med en Hilsen, skrevet af Landsformanden. Hvis Margot Petersen fik Rejsetilladelse, skulde der ogsaa overrækkes en Buket Blomster og en Hilsen deroppe ved Festen.
XV. Foreningen NORDEN. Vi havde vedtaget at indmelde os med forventet Tilslutning af Fællesmødet, men da der i Dagspressen havde været en Del diskussion om, hvorvidt DET FRIE NORD og FORENINGEN NORDEN skulde gaa i Samarbejde, havde Landsformanden og F.U. ment, at man burde vente til Sagen laa mere afklaret.
Landsformanden havde i denne Anledning raadført sig med Amtmand Ulrick, der ogsaa havde tilraadet, at man ventede.
Estrid Hein meddelte, at der var forskellige Forhandlinger i gang mellem de to Foreninger.
Vedtaget at vente til Fællesmødet.
XVI. D.K.B. Landsformanden omtalte de udsendte Skemaer og Skrivelser fra D.K.B., og at vi i denne Anledning havde haft en Henvendelse fra et af vore Medlemmer, der samtidig havde en ledende Post indenfor D.K.B., og hun ønskede, ligesom flere af vore andre Medlemmer, at der skulde protesteres.
Det drejede sig om Punkt B, 2. Side, hvori der forlanges Ægtefællens Vidende og Samtykke til, at Lotterne underskrev Erklæringen, der var udsendt.
Valborg Jensen meddelte, at D.K.B.-Horsens havde protesteret.
Maria Næss-Schmidt, at man i Ringkøbing havde underskrevet, men udstreget Passusen ang. Ægtefællens Underskrift.
Landsformanden havde talt med Hofjægermester Voss, der var klar over, at den udsendte Erklæring var uheldigt formuleret. Vi havde protesteret i en Skrivelse og derefter faaet Svar fra D.K.B.’s
Formand, at Sagen var stillet i Bero foreløbig.
XVII. D.K.N.’s Spørgeskemaer var i sin Tid udsendt til D.K. Medlemmer i 3000 Eksemplarer. Kun 187 havde svaret, og selvom dette i Forhold til andre Foreningers Besvarelser var en ret pæn Procentdel, saa var man enige om at anmode Distriktsformændene om at minde Kredsene om at faa Medlemmerne til at sende Skemaerne ind i besvaret Stand.
XVIII. Resumé til Kredsene af Landsformandens Beretning.
Et Medlem af Hillerød Kredsen havde spurgt Landsformanden om en udførligere Beretning ikke kunde udsendes hvert Efteraar.
Man var enige om, at det ikke kunde lade sig gøre for Tiden grundet paa Dyrtiden og Papirmanglen, og Magda Andersen, Karen Frandsen, Valborg Jensen m.fl. mente, at Penge til det omtalte Særtryk kunde spares. Flere mente ogsaa, at det vilde være Spild, da man jo fik Beretningen i Bladet hvert Aar efter Fællesmødet, og at det egentlig henhørte under Distriktsformændene. Desuden gav de Delegerede jo ogsaa Beretning til Kredsene, naar de kom hjem.
Astrid Holten mente, at det skulde henstilles til Kredsformændene at lade Protokollerne, ikke alene cirkulere i Kredsenes Bestyrelser, men ogsaa Medlemmerne skulde gøres bekendt med Indholdet, naar det ikke var særlig fortrolige Sager, der omtaltes. - Distriktsformændene skulde indprente Kredsformændene at lade Protokollerne gaa videre.
Landsformanden kunde nok indse, at det ikke lod sig gøre for Tiden og vilde derfor frafalde Forslaget, men ikke skrinlægge det, da hun mente, at det kunde blive til god Nytte.
XIX. Ingrid Andrea Schmidts Legat: I Anledning af en af Arvtagernes Død skulde der nu udbetales ca l.l00 Kr. i Arveafgift af Legatet.
Vi kunde ikke betale Fru Asta Boesen af den Rente, vi havde at raade over, idet de ca 600 Kr. dels ikke forslog, dels skulle bruges til Hjælp for Kvinder i trange Kaar, hvem det i saa Fald vilde gaa fra, og Sgf. Margrethe Petersen, som havde haft Sagen til Undersøgelse eg som forelagde den, tilraadede derfor, at D.K. søgte Socialministeriet om Frigørelse af Kapital til Betaling af Arveafgiften.
Eensstemmigt vedtaget.
XX. Halds Gravsted, som hørte under Ingrid Andrea Schmidts Legat var ifølge Oplysninger fra Graveren paa Fredricia Kirkegaard temmelig forfaldent. Vi havde bedt Formanden for Fredericia Kredsen om at se paa det, og vi havde derigennem faaet Graverens Meddelelse bekræftet, og saa bedt Fredericia Kredsens Formand om at foranledige, at Gravstedet blev gjort i Stand, saa at det saa lige saa velholdt ud som de omliggende. Dette havde Fru Sønnichsen gjort og nu lovet, at Kredsen nok skulde sørge for at tilse Graven eg holde os underrettede, hvis noget særligt var at bemærke.
Blev taget til Efterretning.
XXI. Brev fra IV Distrikt ang. en Repræsentant i Legatudvalget:
Distriktet havde ved Sigrid Ammitzbøll indsendt en Anmodning om, at Fru Valborg Jensen maatte faa Sæde i Legatudvalget, da man fandt det uheldigt, at fjerde Distrikt ved Frk. Gudrun Iversens Udtræden af Fællesstyrelsen havde mistet denne Repræsentant.
Landsformanden udtalte, efter at have oplæst Brevet, at naar Mandatet dengang var gaaet til Formanden for det sjællandske Distrikt, Fru Holten, saa var det fordi der ellers ingen Repræsentant var for Sjælland, hvis Ingrid Larsen f.Eks. blev syg eller paa anden Maade forhindret i at deltage, mens man i Jylland havde ikke mindre end 5 (tidligere 6) Repræsentanter. Landsformanden mente, at saa maatte hun selv udtræde, eller Udvalget maatte udvides, men dette sidste var meget vanskeligt, da det i Forvejen kneb at faa Dage nok til at rundsende Kufferten til de 9 Medlemmer - især nu med de usikre Transportforhold - og desuden vilde det fordyre Udgifterne betydeligt. Mente iøvrigt, at naar Jylland nu i saa mange Aar havde haft det ret store Antal Repræsentanter, saa maatte man ved næste Lejlighed, hvor en jysk Distriktsformand udtraadte af Fællesstyrelsen, lade dette Mandat gaa til 4. Distrikt.
Dirigenten spurgte I) om man ønskede, at Landsformanden skulle udtræde af Legatudvalget
II) om man ønskede at udvide Legatudvalget
Til begge Spørgmaal svaredes Nej, og Sagen henvistes til Afgørelse ved næste Konstituering af Udvalgene, hvor man kunde tænke sig, at der skulde vælges 5 Medlemmer fra Jylland, saaledes at det gik paa Omgang mellem de 5.
XXII. Fotografi af afdøde O.R.Sgf. Emilie Buchwald.
Da Frk. Buchwald jo i sin Tid sad i D.K.’s Fællesstvrelse og tillige var vor Kasserer, vilde man gerne have et Fotografi sammen med de øvrige i D.K.’s Lokaler. Fotograferne Holt og Madsen havde givet os nogle Aftryk, hvoraf Fællesstyrelsen valgte det, der skal fremstilles hertil.
Man vedtog af Pladshensyn at tage et mindre Format end dem, man havde i Forvejen.
XXIII. Sangbøgerne: Da Sangbøgerne var udsolgte og der var Bestilling paa ca. 150 Stk., havde vi indhentet Tilbud paa nye, men i Stedet for den blaa Sangbog, vilde vi lade den fremstille som den lille grønne i Shirtingsbind, vi havde haft før i Tiden. De indhentede Tilbud laa paa ca. 1.50 Kr. pr. Stk. Vedtaget med 8 Stemmer for – ingen imod at lade en ny trykke.
Man vilde ved Optrykningen sørge for at faa de forskellige nye Kvindesagssange f.Eks. af Piet Hein og flere andre med. Et Udvalg blev nedsat, bestaaende af:
Landsformanden,
Hulda Pedersen,
Alma Andersen og
Lis Groes.
Man gik derefter over til den egentlige Dagsorden.
ad. 2. Fællesmødet i Helsingør Kredsen havde i sin Tid indbudt til Mødet der, og der var Forhandlinger i gang med Marienlyst, hvorfra vi endnu paa dette Tidspunkt ventede paa Svar. Marienlyst mente at kunde tage os, hvis Møderne kunde lægges en Uge senere, end først bestemt. Fra Badstue henstillede, at Møderne ikke lagdes i et saa afsides Sted. – Fru Valborg Jensen sluttede sig hertil.
Med 12 Stemmer mod én vedtoges det at tage Mødet der, forsaavidt det lod sig gøre, og i saa Fald en Uge senere, ellers maatte Mødet afholdes i København, hvor vi kunde faa Lokalerne i Kvindernes Bygning. De først bestemte Data: 3. 4. og 5. Juni skulde da bibeholdes.
Efter Mødets Afslutning fik vi Meddelelse om, at Priserne paa Marienlyst blot for Værelserne vilde ligge omkring Minimum Kr. 10 pr. Døgn.
Da dette vilde blive alt for kostbart for de Delegerede og for D.K. i det hele taget, vedtog man at lægge Mødet i København, Kvindernes Bygning og i de først bestemte Dage.
Landsformanden meddelte, at Bodil Koch havde lovet at tale ved Fællesmødets Gudtjeneste.
Man drøftede Dagsorden og vedtog foreløbig følgende:
Lørdag Kl. l0. Mødet aabnes. Velkomst og Bannersang.
Formandens Beretning
Diskussion om denne
Regnskabet
Frokost
Lovændringer
Programmet for Lørdag Aften endnu ikke bestemt.
Søndag Kl. 8 - Gudstjeneste ved cand. theol. Bodil Koch
Kl. 9 - Distriktsmøderne
Kl.l0 - Mødet fortsættes;
Valg
Udvalgsberetninger
Evt. indsendte Forslag til Dagsordenen
Resolutioner
Mandag Formiddag: Mødet fortsættes
Eventuelt.
Fuldstændig Dagsorden udsendes senere.
Man vedtog at skrive til alle Fællesstyrelsens Medlemmer undtagen Distriktsformændene, om de var villige til at medtage Genvalg, saa Meddelelse herom kunde udsendes inden Distriktsmøderne.
ad. 3 Regnskabet oplæstes af Kassereren og godkendtes af Fællesstyrelsen.
Man vedtog at opfordre Kredsformændene paa Distriktsmøderne til at forsøge at sælge de endnu resterende Mærkater, ca. 5.000 Stk., som Hovedkontoret ligger inde med.
Af Hensyn til nogle af Fællesstyrelsens Medlemmer, byttede man her lidt om paa Dagsordenen Punkter.
ad. 11. Frk. Th. Riisgaards evt. Testation til D.K. af en Ejendom til Rekreationshjem.
Magda Andersen oplyser herom, at det drejer sig om en Ejendom til Rekreationshjem. 1. Maj tager Magda Andersen, Edel Saunte og Nikoline Winther ned og ser nærmere paa den. Ved næste Møde vil Resultatet saa blive forelagt.
ad. 12. Sommerlejren: Lis Groes forelagde det nu færdigtrykte og udsendte Program, der som Hovedemne havde Efterkrigstidsproblemer. Lejren skulde finde Sted paa Brøderup Højskole ved Tappernøje.
Fællesstyrelsen roste meget Programmet. Desværre var der kun Plads til ca 50-60 Deltagere, og Udvalget havde derfor ved Brev fra Fru Tørsleff anmodet Kredsformændene om at sørge for at finde Medlemmer, som var særlig interesserede, til at deltage, da det var Meningen, at disse ca Halvhundrede Deltagere saa skulde bringe Arbejdsemner med hjem til Kredsene. Ogsaa dette var Fællesstyrelsen meget tilfredse med.
ad. 13. Enkernes Kaar. Landsformanden meddelte, at D.K.N havde henvendt sig til D.K. og bedt os om at tiltræde et Udvalg. Ved et Møde den 22. Marts var det blevet skitseret, hvad man vilde gaa ind for.
Derpaa Henvendelse fra Ekspeditionssekretær Hansen, Socialministeriet, som er meget interesseret i dette Spørgsmaal, og som spørger, om man vil have ham som Observer.
Ved næste Møde foreligger der mere Materiale. Sgf. Margrethe Petersen og Landsformanden var valgt til vore Repræsentanter.
ad 5. Legaterne. - Resultatet af Legatudvalgets Uddeling blev oplæst og godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 9. S.P.O. Astrid Holten redegjorde for de Forhandlinger, der havde været ført og for det Forslag til Vedtægter, der var Resultatet heraf. Til Onsdag d. 19. ds. var der sammenkaldt en større Kreds af Mennesker, for hvem der skulde gives mere Underretning, og efter dette vilde vi ogsaa kunne sende Redegørelse ud til vore Kredse. Navnet S.P.O. (Social Politisk Oplysning) skulde ændres til FOLKEVIRKE.
Margrethe Petersen anbefalede stærkt, at man tilsluttede sig dette Arbejde, og at der blev sendt en Extrakt ud til Kredsene om, hvad FOLKEVIRKE vilde arbejde for.
Maria Næss-Schmidt mente ikke, vi havde Brug for endnu en ny Organisation, der var efterhaanden saa mange nye, at de blot splittede det bestaaende Arbejde.
Inger Hempel anbefalede ogsaa, at der udsendtes en Redegørelse for Lovene og et kort Resume ang. Arbejdet, der vilde blive taget op.
ad. 4. Lovændringerne. -
Magda Andersen forelagde dette Forslag, som Udvalget havde udarbejdet, og som det vilde gaa til Fællesmødet med.
Valborg Jensen foreslog, at man ændrede Ordet Tillidsmænd til Delegerede, da det altid var dette Ord, der brugtes.
Spørgsmaal rejstes under Gennemgangen om, at Landsformand, Næstformand og Kasserer er fødte Medlemmer af F.U. Henvises til Udvalget.
Magda Andersen foreslog, at man nu tog Forslaget tiltage i Udvalg, hvis de øvrige tilstedeværende Udvalgsmedlemmer vilde gaa med hertil. Vedtaget.
D.K.K.U. havde indsendt Forslag om følgende:
I § 4, 5. Linie ”En D.K. Kreds behøver dog ikke at opnaa Enighed med en D.K.U. Kreds, mens en saadan skal opnaa Enighed med D.K. Kredsen.”
Magda Andersen meddelte, at man ikke havde taget dette Forslag i Betragtning, da man allerede ved forrige Udvalgsmøder havde været opmærksom paa det.
Lis Groes havde iøvrigt oplyst i Udvalgsmødet, at naar D.K.K.U. havde indsendt dette, saa var det fordi, de ikke vidste at Fællesstyrelsen allerede havde taget Stilling dertil, endda mere i D.K.U.’s Favør - og derfor kom det ikke til Behandling.
Punkterne: [kan ikke læses] 6, 7, 8 og 13 maatte udskydes til næste Fællesstyrelsesmøde af Hensyn til Tiden.
Mødet sluttede ca Kl. 20
Protokollen ført af Margot Petersen
Protokollen gennemlæst af Landsformanden og Astrid Badstue.
Søndag d. 16. April 1944.
Søndag d. 16. April holdt Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse Møde i Kvindernes Handels- og kontoristforening med følgende
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødet
3. Regnskabet
4. Lovændringerne
5. Legaterne
6. Udvalgsberetninger
7. Tjenestemandslovens Revision
8. Efterkrigstidsarbejdet
9. S.P.O. (Folkevirke)
10. Redaktørens Fastansættelse
11. Frk. Th. Riisgaards evt. Testation til D.K. af en Ejendom til Rekreationshjem.
12. Sommerlejren.
13. Enkernes Kaar
14. Eventuelt.
Til Stede var: Landsformanden Ingrid Larsen, Dagmar Mailand, Maria Næss-Schmidt, Valborg Jensen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen, Astrid Badstue, Hulda Pedersen, Alma Andersen, Inger Hempel, Margrethe Petersen, Nikoline Winther, Gudrun Buchreitz, Martine Bjørneboe og Estrid Hein. Senere kom Thyra Dyekjær og Lis Groes. Desuden Redaktøren og Sekretæren.
Fraværende: Chll. Grønnebæk, Andrea Hedegaard, Signe Tørsleff og Sigrid Ammitzbøll – alle grundet paa Arbejde.
Som Dirigenter valgtes Nikoline Winther til Formiddagsmødet og
Inger Hempel til Eftermiddagsmødet.
Landsformanden bød Velkommen og takkede Fællesstyrelsen, fordi den var kommet - og rettede en særlig Tak til de langsvejfra boende, der havde haft lang og besværlig Rejse.
Meddelte, at Fru Willingshøj var blevet 80 Aar i Aar, og Sigrid Ammitzbøll fyldte 50 Aar i dag og foreslog, at man sendte et Telegram til hver. – Vedtaget.
I. Takkebreve fra følgende: Julie Arenholt, Elisabeth Hude. Ellen la Cour Overgaards Børn, Redaktør Neerup og
Nytaarshilsen fra: Hanna Rydh, Berlingske Tidende, Aftenbladet, Lederbladet, A/S Bording og Studenterforeningen.
II. Karen Frandsen paatalte, at F.U. Protokollerne ikke førtes saa udførligt, at Fællesstyrelsesmedlemmer, der ikke var med til Møderne, rigtigt kunde have Nytte af dem.
Magda Andersen meddelte, at man i Foredragsudvalget ogsaa havde drøftet dette Spørgsmaal og der vedtaget, at anmode F.U om at der maatte blive taget et stenografisk Referat.
Det overlodes F.U. nærmere at tage Standpunkt til dette Spørgsmaal, idet man dog var klar over, at et saadant Referat vilde blive dyrt og at eet Menneske ikke kunde føre det. Man var inde paa, at man, mulig af særlig Interessante Spørgsmaal efter udtalt Ønske kunde stenografere mindre Uddrag.
III. En ny Kreds var startet af Hvidovre Kredsens Formand Fru Nicolaisen med 47 Medlemmer. Kredsen nu bl.a. spurgt, om den maatte lade lave en Kliche af Emblemet og bruge det som Mærke i de lokale Blade, naar den averterede sine Møder.
Astrid Badstue og Valborg Jensen meddelte, at deres Kredse havde ladet lave et særligt Mærke, som benyttedes ved Annoncering o. lg. Vilde gerne lade dem komme i ”Kvinden og Samfundet”, saa andre Kredse maaske kunde tage Ideen op.
Margot Petersen: Det var flere Gange sket, at Kredse spurgte, om der ikke var fælles Brevpapir, Medlemskort o. lg., der forhandledes fra Hovedkontoret. Foreslog at man spurgte Kredsene, hvor stort et behov, der vilde være for saadant og saa lavede noget fælles, da det vilde blive billigere
for Kredsene, der saa kunde købe det gennem Hovedkontoret.
Estrid Hein henstillede, at man først indkaldte de allerede existerende.
Det vedtoges, at F.U. skulde se nærmere paa dette Spørgsmaal og at svare Rødovre Kredsen, at den derefter vilde høre nærmere herom.
IV.
a) Ungdomskreds i Esbjerg var nu startet med 26 Medlemmer. Karen Frandsen var ked af, at saa mange af de unge snart stod for Aldersgrænsen eller skulde forlade Byen grundet paa Studier eller Arbejde, men haabede, at det alligevel vilde gaa.
b) Ribe. Fru Bodil Max Jürgensen, gift med en redaktør i Ribe, havde skrevet til Landsformanden, at hun gerne vilde gøre et Forarbejde for at faa en Kreds igang. Det sædvanlige Materiale sendes dertil.
V.
a) Man arbejdede i Øjeblikket paa at faa en mere fordelagtig Ordning af Annoncerne.
b) Hvis Storebælt evt. skulde lukke en Tid, havde man bedt Ellen Wolden Ræthinge om i den Tid at fungere som Redaktør, da vi mente, hun var velegnet, og da hun ogsaa boede i samme By som Trykkeriet. Lister over Annoncerne skulde sendes dertil.
VI. Sekretærens Pension. Man drøftede de indhentede Tilbud, og det overlodes Udvalget, bestaaende af Sgf. Margrethe Petersen, Alma Petersen og Martine Bjørneboe med Sgf. Margrethe Petersen som Formand at undersøge Sagen nærmere.
Ad. 10. Redaktørens Fastansættelse. Dette Punkt paa Dagsordenen behandledes samtidig og man vedtog med 14 Stemmer for at fastansætte Redaktøren fra 1. Marts at regne med en Løn af kr. 140. – mdlg. Plus Kr. 10 mdlg. i Telefongodtgørelse.
VII. Sygeplejerskernes Løn og Arbejdstid var blevet stærkt drøftet, og mange Sygeplejersker havde ringet til D.K. for at faa Assistance. Vi havde gjort, hvad vi kunde med Hensyn til at raade dem, men havde i øvrigt ogsaa henvist dem til deres Organisationer.
VIII. Sygeplejerskepiecen. Sgf. Margr. Petersen var Formand for dette Udvalg, som nu arbejdede videre med Sagen. D.S.R., som vi havde indbudt som Medarbejdere, havde svaret, at Raadet vilde lade sig repræsentere i Udvalget af Forstanderinde Maja Foget.
IX Kvindeligt Politi. - Som tidligere meddelt, havde vi haft den Glæde, at Politiet havde henvendt sig til D.K. for at vi skulde være behjælpelige med at finde de rette Ansøgere til 6 Stillinger som kvindelige Betjente.
Landsformanden og Martine Bjørneboe havde i denne Anledning haft meget at gøre med Rigspolitichefen og Politikommissær Hector Larsen vedrørende denne Sag, og vi havde gennem Kredsene faaet forskellige Ansøgninger, der nu var indsendte og under Behandling hos Rigspolitichefen.
Landsformanden omtalte de Steder, der kunde blive Tale om at faa kvindelige Betjente og nævnede ligesaa nogle af de unge Kvinder, der kunde blive Tale om at faa ansat.
Oplæste derefter et Udkast til en Tak til Rigspolitichefen og Politikommissæren for Samarbejdet, og fordi de havde henvendt sig til os. Vedtoges.
X Børnemishandlinger.
Landsformanden havde været hos Raadmand O. Garde, Landsnævnet for Børneforsorg med en Skrivelse i Anledning af de mange Børnemishandlinger, hvoraf Antallet af Tilfælde var taget stærkt til i den senere Tid. Da Raadsnævnet i November f. A. havde udsendt en Appel til Børneværnene om i givet Tilfælde at handle snarest, og dette var sat i Børnesagens Tidende, omarbejdedes Skrivelsen til Udsendelse fra Fællesmødet.
XI Statskostskole for Piger. - Rektor Frk. Dickmeiss, Aurehøj Statsgymnasium var paa vor Foranledning blevet indvalgt i det staaende Udvalg for Gymnasierne.
Landsformanden skulde have en Samtale med Rektoren efter dette Fællesstyrelsesmøde.
Landsformanden havde skrevet en Artikel om Spørgsmaalet i Bladet "Bog og Naal". Var blevet anmodet derom af Lektor Sofie Petersen, der redigerede Bladet. Naar Spørgsmaalet var rejst nu, var det efter to Rektorers Udtalelser (Bohm og Friis-Hansen). Mange i Byen havde vist Interesse for at faa et Statskostgymnasium for Piger. Vi havde rejst Spørgsmaalet rent principielt.
XII Visiterende Læger. Vi havde nu faaet Svar fra en Del Amter paa vore Skrivelser. Der var kun faa Steder ansat Kvinder. For at blive det, skal man enten være specialuddannet eller tage et Særskilt Kursus.
Landsformanden havde i denne Forbindelse talt med Medicinaldirektøren ang. Bekæmpelsen af Kønssygdommene og med Dr. med. Arendt Larsen samt med Stabslæge Morten Bruhn Petersen. - Vi faar antagelig en Del Piecer o. lg, som man fra Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse gerne vil bede distribueret af D.K., D.K.N. m.fl
Landsformanden havde foreslaaet Stabslægen at faa lavet en Film herom, som det virkningsfuldeste Middel til at komme i Forbindelse med de Folk, der havde Kønssygdomme og lære dem og andre Faren ved Udbredelsen.
XIII. Amtskommunale Fødehjem. Ogsaa paa vor Henvendelse af 2. Februar d. A. til Amterne havde vi faaet en Del Svar, der gik ud paa, at Amterne er opmærksomme paa Nytten af Oprettelse af obstetriske og gynækologiske Afdelinger paa de nye Centralsygehuse.
Det sjællandske Distrikt og Kredsene indenfor Amtet havde sendt en Henvendelse til Københavns Amtsraad om Oprettelse af en Fødeafdeling paa Gentofte Amtssygehus.
Landsformanden spurgte, om Fællesstyrelsen ikke mente, man ogsaa skulde spørge Byerne.
Man vedtog at spørge Medicinaldirektøren, om han vilde gøre det.
XIV. Fredrika-Bremer-Förbundet havde 60-Aars Jubilæum og Landsmøde i Dagene 24. og 25. ds. og havde i denne Anledning inviteret Margot Petersen derop. Vi havde sendt Historien i Pragtbind samtidig med en Hilsen, skrevet af Landsformanden. Hvis Margot Petersen fik Rejsetilladelse, skulde der ogsaa overrækkes en Buket Blomster og en Hilsen deroppe ved Festen.
XV. Foreningen NORDEN. Vi havde vedtaget at indmelde os med forventet Tilslutning af Fællesmødet, men da der i Dagspressen havde været en Del diskussion om, hvorvidt DET FRIE NORD og FORENINGEN NORDEN skulde gaa i Samarbejde, havde Landsformanden og F.U. ment, at man burde vente til Sagen laa mere afklaret.
Landsformanden havde i denne Anledning raadført sig med Amtmand Ulrick, der ogsaa havde tilraadet, at man ventede.
Estrid Hein meddelte, at der var forskellige Forhandlinger i gang mellem de to Foreninger.
Vedtaget at vente til Fællesmødet.
XVI. D.K.B. Landsformanden omtalte de udsendte Skemaer og Skrivelser fra D.K.B., og at vi i denne Anledning havde haft en Henvendelse fra et af vore Medlemmer, der samtidig havde en ledende Post indenfor D.K.B., og hun ønskede, ligesom flere af vore andre Medlemmer, at der skulde protesteres.
Det drejede sig om Punkt B, 2. Side, hvori der forlanges Ægtefællens Vidende og Samtykke til, at Lotterne underskrev Erklæringen, der var udsendt.
Valborg Jensen meddelte, at D.K.B.-Horsens havde protesteret.
Maria Næss-Schmidt, at man i Ringkøbing havde underskrevet, men udstreget Passusen ang. Ægtefællens Underskrift.
Landsformanden havde talt med Hofjægermester Voss, der var klar over, at den udsendte Erklæring var uheldigt formuleret. Vi havde protesteret i en Skrivelse og derefter faaet Svar fra D.K.B.’s
Formand, at Sagen var stillet i Bero foreløbig.
XVII. D.K.N.’s Spørgeskemaer var i sin Tid udsendt til D.K. Medlemmer i 3000 Eksemplarer. Kun 187 havde svaret, og selvom dette i Forhold til andre Foreningers Besvarelser var en ret pæn Procentdel, saa var man enige om at anmode Distriktsformændene om at minde Kredsene om at faa Medlemmerne til at sende Skemaerne ind i besvaret Stand.
XVIII. Resumé til Kredsene af Landsformandens Beretning.
Et Medlem af Hillerød Kredsen havde spurgt Landsformanden om en udførligere Beretning ikke kunde udsendes hvert Efteraar.
Man var enige om, at det ikke kunde lade sig gøre for Tiden grundet paa Dyrtiden og Papirmanglen, og Magda Andersen, Karen Frandsen, Valborg Jensen m.fl. mente, at Penge til det omtalte Særtryk kunde spares. Flere mente ogsaa, at det vilde være Spild, da man jo fik Beretningen i Bladet hvert Aar efter Fællesmødet, og at det egentlig henhørte under Distriktsformændene. Desuden gav de Delegerede jo ogsaa Beretning til Kredsene, naar de kom hjem.
Astrid Holten mente, at det skulde henstilles til Kredsformændene at lade Protokollerne, ikke alene cirkulere i Kredsenes Bestyrelser, men ogsaa Medlemmerne skulde gøres bekendt med Indholdet, naar det ikke var særlig fortrolige Sager, der omtaltes. - Distriktsformændene skulde indprente Kredsformændene at lade Protokollerne gaa videre.
Landsformanden kunde nok indse, at det ikke lod sig gøre for Tiden og vilde derfor frafalde Forslaget, men ikke skrinlægge det, da hun mente, at det kunde blive til god Nytte.
XIX. Ingrid Andrea Schmidts Legat: I Anledning af en af Arvtagernes Død skulde der nu udbetales ca l.l00 Kr. i Arveafgift af Legatet.
Vi kunde ikke betale Fru Asta Boesen af den Rente, vi havde at raade over, idet de ca 600 Kr. dels ikke forslog, dels skulle bruges til Hjælp for Kvinder i trange Kaar, hvem det i saa Fald vilde gaa fra, og Sgf. Margrethe Petersen, som havde haft Sagen til Undersøgelse eg som forelagde den, tilraadede derfor, at D.K. søgte Socialministeriet om Frigørelse af Kapital til Betaling af Arveafgiften.
Eensstemmigt vedtaget.
XX. Halds Gravsted, som hørte under Ingrid Andrea Schmidts Legat var ifølge Oplysninger fra Graveren paa Fredricia Kirkegaard temmelig forfaldent. Vi havde bedt Formanden for Fredericia Kredsen om at se paa det, og vi havde derigennem faaet Graverens Meddelelse bekræftet, og saa bedt Fredericia Kredsens Formand om at foranledige, at Gravstedet blev gjort i Stand, saa at det saa lige saa velholdt ud som de omliggende. Dette havde Fru Sønnichsen gjort og nu lovet, at Kredsen nok skulde sørge for at tilse Graven eg holde os underrettede, hvis noget særligt var at bemærke.
Blev taget til Efterretning.
XXI. Brev fra IV Distrikt ang. en Repræsentant i Legatudvalget:
Distriktet havde ved Sigrid Ammitzbøll indsendt en Anmodning om, at Fru Valborg Jensen maatte faa Sæde i Legatudvalget, da man fandt det uheldigt, at fjerde Distrikt ved Frk. Gudrun Iversens Udtræden af Fællesstyrelsen havde mistet denne Repræsentant.
Landsformanden udtalte, efter at have oplæst Brevet, at naar Mandatet dengang var gaaet til Formanden for det sjællandske Distrikt, Fru Holten, saa var det fordi der ellers ingen Repræsentant var for Sjælland, hvis Ingrid Larsen f.Eks. blev syg eller paa anden Maade forhindret i at deltage, mens man i Jylland havde ikke mindre end 5 (tidligere 6) Repræsentanter. Landsformanden mente, at saa maatte hun selv udtræde, eller Udvalget maatte udvides, men dette sidste var meget vanskeligt, da det i Forvejen kneb at faa Dage nok til at rundsende Kufferten til de 9 Medlemmer - især nu med de usikre Transportforhold - og desuden vilde det fordyre Udgifterne betydeligt. Mente iøvrigt, at naar Jylland nu i saa mange Aar havde haft det ret store Antal Repræsentanter, saa maatte man ved næste Lejlighed, hvor en jysk Distriktsformand udtraadte af Fællesstyrelsen, lade dette Mandat gaa til 4. Distrikt.
Dirigenten spurgte I) om man ønskede, at Landsformanden skulle udtræde af Legatudvalget
II) om man ønskede at udvide Legatudvalget
Til begge Spørgmaal svaredes Nej, og Sagen henvistes til Afgørelse ved næste Konstituering af Udvalgene, hvor man kunde tænke sig, at der skulde vælges 5 Medlemmer fra Jylland, saaledes at det gik paa Omgang mellem de 5.
XXII. Fotografi af afdøde O.R.Sgf. Emilie Buchwald.
Da Frk. Buchwald jo i sin Tid sad i D.K.’s Fællesstvrelse og tillige var vor Kasserer, vilde man gerne have et Fotografi sammen med de øvrige i D.K.’s Lokaler. Fotograferne Holt og Madsen havde givet os nogle Aftryk, hvoraf Fællesstyrelsen valgte det, der skal fremstilles hertil.
Man vedtog af Pladshensyn at tage et mindre Format end dem, man havde i Forvejen.
XXIII. Sangbøgerne: Da Sangbøgerne var udsolgte og der var Bestilling paa ca. 150 Stk., havde vi indhentet Tilbud paa nye, men i Stedet for den blaa Sangbog, vilde vi lade den fremstille som den lille grønne i Shirtingsbind, vi havde haft før i Tiden. De indhentede Tilbud laa paa ca. 1.50 Kr. pr. Stk. Vedtaget med 8 Stemmer for – ingen imod at lade en ny trykke.
Man vilde ved Optrykningen sørge for at faa de forskellige nye Kvindesagssange f.Eks. af Piet Hein og flere andre med. Et Udvalg blev nedsat, bestaaende af:
Landsformanden,
Hulda Pedersen,
Alma Andersen og
Lis Groes.
Man gik derefter over til den egentlige Dagsorden.
ad. 2. Fællesmødet i Helsingør Kredsen havde i sin Tid indbudt til Mødet der, og der var Forhandlinger i gang med Marienlyst, hvorfra vi endnu paa dette Tidspunkt ventede paa Svar. Marienlyst mente at kunde tage os, hvis Møderne kunde lægges en Uge senere, end først bestemt. Fra Badstue henstillede, at Møderne ikke lagdes i et saa afsides Sted. – Fru Valborg Jensen sluttede sig hertil.
Med 12 Stemmer mod én vedtoges det at tage Mødet der, forsaavidt det lod sig gøre, og i saa Fald en Uge senere, ellers maatte Mødet afholdes i København, hvor vi kunde faa Lokalerne i Kvindernes Bygning. De først bestemte Data: 3. 4. og 5. Juni skulde da bibeholdes.
Efter Mødets Afslutning fik vi Meddelelse om, at Priserne paa Marienlyst blot for Værelserne vilde ligge omkring Minimum Kr. 10 pr. Døgn.
Da dette vilde blive alt for kostbart for de Delegerede og for D.K. i det hele taget, vedtog man at lægge Mødet i København, Kvindernes Bygning og i de først bestemte Dage.
Landsformanden meddelte, at Bodil Koch havde lovet at tale ved Fællesmødets Gudtjeneste.
Man drøftede Dagsorden og vedtog foreløbig følgende:
Lørdag Kl. l0. Mødet aabnes. Velkomst og Bannersang.
Formandens Beretning
Diskussion om denne
Regnskabet
Frokost
Lovændringer
Programmet for Lørdag Aften endnu ikke bestemt.
Søndag Kl. 8 - Gudstjeneste ved cand. theol. Bodil Koch
Kl. 9 - Distriktsmøderne
Kl.l0 - Mødet fortsættes;
Valg
Udvalgsberetninger
Evt. indsendte Forslag til Dagsordenen
Resolutioner
Mandag Formiddag: Mødet fortsættes
Eventuelt.
Fuldstændig Dagsorden udsendes senere.
Man vedtog at skrive til alle Fællesstyrelsens Medlemmer undtagen Distriktsformændene, om de var villige til at medtage Genvalg, saa Meddelelse herom kunde udsendes inden Distriktsmøderne.
ad. 3 Regnskabet oplæstes af Kassereren og godkendtes af Fællesstyrelsen.
Man vedtog at opfordre Kredsformændene paa Distriktsmøderne til at forsøge at sælge de endnu resterende Mærkater, ca. 5.000 Stk., som Hovedkontoret ligger inde med.
Af Hensyn til nogle af Fællesstyrelsens Medlemmer, byttede man her lidt om paa Dagsordenen Punkter.
ad. 11. Frk. Th. Riisgaards evt. Testation til D.K. af en Ejendom til Rekreationshjem.
Magda Andersen oplyser herom, at det drejer sig om en Ejendom til Rekreationshjem. 1. Maj tager Magda Andersen, Edel Saunte og Nikoline Winther ned og ser nærmere paa den. Ved næste Møde vil Resultatet saa blive forelagt.
ad. 12. Sommerlejren: Lis Groes forelagde det nu færdigtrykte og udsendte Program, der som Hovedemne havde Efterkrigstidsproblemer. Lejren skulde finde Sted paa Brøderup Højskole ved Tappernøje.
Fællesstyrelsen roste meget Programmet. Desværre var der kun Plads til ca 50-60 Deltagere, og Udvalget havde derfor ved Brev fra Fru Tørsleff anmodet Kredsformændene om at sørge for at finde Medlemmer, som var særlig interesserede, til at deltage, da det var Meningen, at disse ca Halvhundrede Deltagere saa skulde bringe Arbejdsemner med hjem til Kredsene. Ogsaa dette var Fællesstyrelsen meget tilfredse med.
ad. 13. Enkernes Kaar. Landsformanden meddelte, at D.K.N havde henvendt sig til D.K. og bedt os om at tiltræde et Udvalg. Ved et Møde den 22. Marts var det blevet skitseret, hvad man vilde gaa ind for.
Derpaa Henvendelse fra Ekspeditionssekretær Hansen, Socialministeriet, som er meget interesseret i dette Spørgsmaal, og som spørger, om man vil have ham som Observer.
Ved næste Møde foreligger der mere Materiale. Sgf. Margrethe Petersen og Landsformanden var valgt til vore Repræsentanter.
ad 5. Legaterne. - Resultatet af Legatudvalgets Uddeling blev oplæst og godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 9. S.P.O. Astrid Holten redegjorde for de Forhandlinger, der havde været ført og for det Forslag til Vedtægter, der var Resultatet heraf. Til Onsdag d. 19. ds. var der sammenkaldt en større Kreds af Mennesker, for hvem der skulde gives mere Underretning, og efter dette vilde vi ogsaa kunne sende Redegørelse ud til vore Kredse. Navnet S.P.O. (Social Politisk Oplysning) skulde ændres til FOLKEVIRKE.
Margrethe Petersen anbefalede stærkt, at man tilsluttede sig dette Arbejde, og at der blev sendt en Extrakt ud til Kredsene om, hvad FOLKEVIRKE vilde arbejde for.
Maria Næss-Schmidt mente ikke, vi havde Brug for endnu en ny Organisation, der var efterhaanden saa mange nye, at de blot splittede det bestaaende Arbejde.
Inger Hempel anbefalede ogsaa, at der udsendtes en Redegørelse for Lovene og et kort Resume ang. Arbejdet, der vilde blive taget op.
ad. 4. Lovændringerne. -
Magda Andersen forelagde dette Forslag, som Udvalget havde udarbejdet, og som det vilde gaa til Fællesmødet med.
Valborg Jensen foreslog, at man ændrede Ordet Tillidsmænd til Delegerede, da det altid var dette Ord, der brugtes.
Spørgsmaal rejstes under Gennemgangen om, at Landsformand, Næstformand og Kasserer er fødte Medlemmer af F.U. Henvises til Udvalget.
Magda Andersen foreslog, at man nu tog Forslaget tiltage i Udvalg, hvis de øvrige tilstedeværende Udvalgsmedlemmer vilde gaa med hertil. Vedtaget.
D.K.K.U. havde indsendt Forslag om følgende:
I § 4, 5. Linie ”En D.K. Kreds behøver dog ikke at opnaa Enighed med en D.K.U. Kreds, mens en saadan skal opnaa Enighed med D.K. Kredsen.”
Magda Andersen meddelte, at man ikke havde taget dette Forslag i Betragtning, da man allerede ved forrige Udvalgsmøder havde været opmærksom paa det.
Lis Groes havde iøvrigt oplyst i Udvalgsmødet, at naar D.K.K.U. havde indsendt dette, saa var det fordi, de ikke vidste at Fællesstyrelsen allerede havde taget Stilling dertil, endda mere i D.K.U.’s Favør - og derfor kom det ikke til Behandling.
Punkterne: [kan ikke læses] 6, 7, 8 og 13 maatte udskydes til næste Fællesstyrelsesmøde af Hensyn til Tiden.
Mødet sluttede ca Kl. 20
Protokollen ført af Margot Petersen
Protokollen gennemlæst af Landsformanden og Astrid Badstue.
