« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 5. september 1944

« Se emneord

Udskrift af Forretningsudvalgets Protokol.
Tirsdag d. 5. September Kl. 16 afholdtes Forretningsudvalgsmøde paa D.K.’s Kontor.

Til Stede var: Landsformanden, Alma Andersen, Magda Andersen, Nikoline Winther, Astrid Holten, Inger Hempel, Margrethe Petersen, Redaktøren og Sekretæren.
Fraværende: Nina Andersen (Bornholm) og Karen Schack (forhindret).

Dagsorden:
1. Meddelelser
a) Ny Overlærer i Esbjerg
b) Kvindeligt Politi
c) Kønssygdommenes Bekæmpelse, herunder Læge Frk. Gluds Udtalelser til Pressen og Harriet Daugaards Svar.
d) Tandlægshøjskolen
e) Arbejdstøj for Kvinder
f) Henvendelse ang. rimeligere Fordeling af Sild
g) Deltidsarbejde v/Lis Groes
h) Henvendelse fra Normanns Forlag
i) Henvendelse fra et Medlem ang. udvidet Propaganda
j) Dyrtidstillægget til fraskilte Kvinder
k) Lukkede Kontoristklasser. I) Kommunerne, II) Toldvæsenet
1) Svar ang. Week-end Ordningen. 1) Protestskrivelse II) Korsør Erhvervsraad.
m) Folkevirke v/Lis Groes
n) Andefaling til nogle kvlg. Arkitekter
o) Udklippene
p) Husmoderferie
q) l0 Procents Afgiften paa Tøj
r) Kbhvns. Kredsen og Kontoret
s) Næste Udsendelse til Kredsene - Propagandamateriale m.m
t) Artikel fra Karl Teilmann
u) "Adoptivforældre" til Børnehjemsbørn v/Lis Groes
v) Møde i Odense ang. Ungdomsskolerne
x) Svar til D.K.E.
y) Svar fra Sogneraadsforeningerne
z) Sundhedsplejerskernes Honorar
æ) Mellemfolkeligt Hjælpearbejde
2. Dansk Ungdomssamvirke
3. Frk. Riisgaards Testation
4. Pensionsordningen
5. Sommerlejren paa Brøderup, herunder Forslag fra Udvalget v/Lis Groes
6. Hvordan bringer vi Fornyelse i Kredsene v/Magda Andersen
7. Muligheden for at faa en nøjere Forbindelse med D.K.B. v/Magda Andersen
8. Udsendelse af de nye Piecer
9. Eventuelt.

ad. 1.
a) Ny Overlærer i Esbjerg. Margrethe Hald udnævnt. Landsformanden havde været hos Departementschef Barfoed og hos Kaalund-Jørgensen, den første var velvillig, den sidste mente ikke, der kunde være Tale om det.

b) Kvindeligt Politi. Politikommissær Hector Larsen sender Aspiranter til Hillerød for at Ingrid Larsen kan tale med dem og meddele sit Indtryk af dem.

c) Kønssygdommenes Bekæmpelse. Kredslæge J. Glud har udtalt sig meget skarpt om unge Kvinders Ansvarsløshed med Smittefare. Harriet Daugaard har givet et udmærket Svar om Dobbeltmoral i et Roskildeblad. Henvises til Udvalget.

d) Tandlægehøjskolen. Paa Tandlægehøjskolen har der været forlangt højere Kvotient for Kvinder end Mænd, og D.K. har rettet Forespørgsel desangaaende. Svaret vil komme i Bladet og efter det oplyste, finder man ikke Anledning til at foretage videre.

e) Arbejdstøj for Kvinder. Intet skriftligt Svar fra Handelsministeriet, men Landsformanden og Nina Andersen har talt med Skat Rørdam i Handelsministeriet. Skat Rørdam havde fremhævet, hvor lidt Tøj der fandtes.
Han haabede, Landarbejderskerne kunde faa det paa lige Linie med Industriens Kvinder. Rengøringskoner ogsaa, men Husmødre og Assistenter var der ingen Mulighed for at skaffe Tøj til.
Om Strømperne udtaltes, at der nu kommer 3 Slags kraftigere Strømper i Handelen. Skat Rørdam var iøvrigt særdeles imødekommende og udtalte, at D.K. var velkommen til at komme til Ministeriet med andre Sager, hvor man mente, der tiltrængtes Ændringer.

f) Heneendelse ang. Fordeling af ferske Sild. Henvendelsen om Sild kommer i Bladet. Landsformanden tilkaldt til Møde i Handelsministeriet med Repræsentanter fra Fiskedirektoratet.
For Storkøbenhavns Vedkommende er der kommet en Ordning ved en ministeriel Bekendtgørelse. Hvis Sildeordningen viste sig at virke efter Ønske, vilde man tage Spørgsmaalet op ogsaa om anden Fisk.

g) Deltidsarbejde v/Lis Groes, der var blevet valgt til Formand for Udvalget, der havde haft Møde om Formiddagen. D.K.N. havde ogsaa nedsat et Udvalg til Behandling af dette Spørgsmaal, men
kaldte det Korttidsarbejde - hvilket vort Udvalg fandt uheldigt. - Ogsaa enkelte Arbejdsdage i en Uge eller i en Maaned var Deltidsarbejde – derfor misvisende at kalde det Korttidsarbejde. (Man regnede 30 Timer i Løbet af een Uge).
Magda Andersen foreslog, at man i Stedet for et bestemt Antal Timer opgav Deltidsarbejdet procentvis efter de forskellige Fags Arbejdsforhold.
Lis Groes havde undersøgt Spørgsmaalet og talt derom paa Sommerlejren, - havde først tænkt det kun skulde behandles ud fra gifte Kvinders Forhold, men paa Lejren havde en ung studerende henstillet, at man ogsaa gjorde noget for de studerende, der var meget interesserede. –
Vilde tale med kvindeligt Arbejderforbund og forhøre, om de ikke kunde tænke sig ogsaa at nedsætte et Udvalg til Undersøgelse af de forskellige Forhold, der greb ind deri - Sygekasse, Arbejdsløshedskasse o.s.v.. Kontorforholdene skulde ogsaa undersøges – hvilke Vanskeligheder, der var, - i hvor høj Grad, det var ønsket o.s.v. Man vilde ogsaa tale med Ministerierne.
Bad Inger Hempel undersøge Forholdene indenfor Kontoristerne. En Lovparagraf sagde, at Deltidsarbejde kunde indføres "i det Omfang, Arbejdet tillod det" - derfor interessant at se, i hvor høj Grad de gifte Kvinder indenfor Etaterne ønsker det. – Inger Hempel lovede at vejre det ved næste Møde i sin Organisation og at tale med de andre Organisationsformænd.

h) Henvendelse fra Normanns Forlag om D.K. kan tænke sig at aftage et Par Hundrede Eksemplarer af en Bog med følgende Afsnit: Familien, Folkeskolen, Erhvervsuddannelsen, som redigeres af E.M. Ross, Inger Nordentoft og Fru B.M. Begtrup, subsidiært en Annonce til Pris: 250. – evt. ½ :125. – Kr. Prisen for Bogen vil komme paa ca 3.- Kr.
F.U. syntes, at Forlaget selv maatte paatage sig Risikoen ved Udgivelsen.

i, j og k udgaar til næste Møde, da der var saa mange Punkter paa dagsordenen.

k) Lukkede Kontoristklasser. D.K.’s Skrivelse til Indenrigsministeriet, jf. Bladet.
Toldvæsenet har ogsaa lukkede Kontoristklasser.
Lis Groes ankede over, at man i Skrivelsen til Ministeriet refererede til "Ekstrabladet". Lis Groes foreslog, at vi skulde handle videre. Magda Andersen foreslog, at vi skulde udarbejde en ny Skrivelse og deri faa med, hvad D.K. tidligere har virket i Sagen.
Inger Hempel fremhævede, at Handels- og Kontormedhjælperforeningen heller ikke havde været saa pæne mod Kvinderne.
Landsformanden bemærkede, at det fremgik af Skrivelsen, at Artiklerne var Anledningen, det var jo noget, vi meget vel i Forvejen var klar over.
Man vedtog, at Landsformanden og Inger Hempel gik til Ministeriet med en fornyet Henvendelse om ca. 8 Dage.

l) Svar ang. Week-end Ordningen. Protestskrivelse fra nogle Forretningsdamer i Anledning af D.K.’s Skrivelse om Lukketiden.
Korsør Erhvervsraad har skrevet om Sagen. De har lavet en Gallupundersøgelse, hvorefter over Halvdelen har ønsket Week-end Ordningen.

m) Folkevirke. Bodil Koch skulde nu ud at tale i Provinsen. Skrevet til samtlige Præstefruer i Roskilde Stift, spurgt om de kunde tænke sig at være med i Arbejdet, og der er nu dannet forskellige Afdelinger af Folkevirke.
Dannet Brevskoler efter svensk Mønster - udkommer paa Gyldendal, der har lovet at trykke det gratis og iøvrigt tage Risikoen. Da man syntes man manglede Repræsentanter for Arbejderne og Landbobefolkningen. Ellen Willemoes Andersen vilde repræsentere sidstnævnte og Fru Marie Børresen fra A.O.F. som Repræsentant for Arbejdernes Oplysningsforbund. Paa næste Repræsentantskabsmøde vilde man foreslaa dem indvalgt i Folkevirkes F.U., dog kun som Enkelt-Medlem. – Kræver en Lovændring. D.K.’s Repræsentant spurgte, om de ved det kommende Møde i Folkevirke kunde stemme for denne Udvidelse. Tiltraadtes.

n) Anbefaling af kvindelige Arkitekter.
To kvindelige Arkitekter har henvendt sig til D.K. med Planer om en Markedsundersøgelse af 300 Køkkener i Boliger her i København opført i de sidste 10 Aar.
D.K. har anbefalet deres Undersøgelse til Hjælp af Fonds, de vilde søge.
Man anbefaler desuden det huslige Udvalg at tage sig af Andelsvaskerier, særlig for Landets Vedkommende.

o) Udgaar til næste Møde.

p) Husmoderferie. I NORDENs Blad har man fortalt om Husmoderferie i Sverige. 3-4000 svenske Husmødre har paa den Maade haft Ferie i Sverige i Aar. Margot Petersen foreslaar, at vi tager det op paa lignende Maade, muligvis som nordisk Møde paa Hindsgavl evt. med Børn, og evt. i Samarbejde med Foreningen NORDEN.
Magda Andersen mener ikke, vi skal tage Børn med.
Man anbefaler Margot Petersen om at arbejde videre med Sagen.

q) Udgaar til næste Møde.

r) Københavns Kredsen og Kontoret. Landsformanden synes, at Hovedkontoret som Landsorganisationens Kontor ikke kan have Tid til at gøre ret meget Arbejde for en enkelt Kreds. Københavns Kredsen betaler 35. – Kr. maanedlig og har derfor en Ret til at faa Service for disse Penge, men det er et Spørgsmaal, om det ikke maa holde op. F.Eks. maatte Kontoret nu tage mod Indmeldelser til alle Københavns Kredsens Foredragsrækker og Studiekredse.
Alma Andersen henstiller, at man venter med at frasige sig Kbhvns. Kredsens Tilskud til næste Aar af økonomiske Grunde.
Magda Andersen mente ikke, Provinsen fik tilstrækkelig Service, da Kontoret ikke havde Tid. Lis Groes syntes, at Kontoret behandlede Provinsens Medlemmer og Kredse lige saa godt som Københavns.
Margrethe Petersen er Tilhænger af, at Københavnskredsen faar sit eget Kontor, men mener, vi skal stille Sagen lidt i Bero, til vi har set Budgettet.
Vedtages.

s) Næste Udsendelse til Kredsene. – Propagandamateriale m.m..
Lærerindepiecen er færdig til Trykken, Sygeplejerskepiecen er ikke færdig endnu, men under Arbejde.
Margrethe Petersen siger, at dette Udvalg giver alt for meget Arbejde, da hun i Forvejen har saa meget. Hun vil gerne gøre Sygeplejerskepiecen færdig, men ikke flere. Man skal ikke overbebyrde
Kredsene med Piecer. Vil gerne nedlægge sit Hverv som Formand nu.
Magda. Andersen er ikke enig. Hun mener, vi maa fortsætte, da vi derigennem faar et glimrende Agitationsmateriale.

Ester Graff foreslaar gennem Margrethe Petersen, at vi hvert Aar trykker Formandens Beretning til Propaganda.
Sagen optages, naar Sygeplejerskepiecen er færdig.

t) Artikel fra Læge Karl Teilmann. Karl Teilmann gaar imod, at vi indmelder os i andre Foreninger.
Landsformanden sender at Svar.

u) Udgaar til næste Møde.

v) Møde i Odense ang. Ungdomsskolerne. Fru Hedegaard repræsenterer os ved et Møde i Odense ang. Ungdomsskolerne. Vi har bedt hende give et Referat til KVINDEN OG SAMFUNDET om Mødet.

x, y, z og æ udgaar til næste Møde.

ad. 2. Udgaar, da Læge Karen Margrethe Knudsen, som var tilkaldt, er blevet syg.

ad. 3. Frk. Riisgaards Testation. Frk. Riisgaard mødte ikke til Mødet her paa Kontoret, hvor Papirerne skulde underskrives, og hvortil Edel Saunte, Magda Andersen og Landsformanden var mødt.

ad. 4. Udgaar til næste Møde.

ad. 5. Sommerlejren paa Brøderup. Lis Groes redegjorde kort for Sommerlejrens udmærkede Forløb, og meddelte, at Deltagerne havde ønsket, at man lod Foredragene trykke og udsende til Kredsene som Standard-Foredrag til Vinterens Arbejde, da det netop var de Problemer, der var Brug for.
Man vedtog at tilbyde Kredsene Foredragene.
Man vedtog at søge Jubilæumsfondens Støtte til den første Piece bestaaende af de 3 Foredrag fra Lejren: Planøkonomi i Husholdningsarbejdet, Deltidsarbejde og Forbedring af Familiebolig + de andre 5 Forslag.
Regnskabets Aflæggelse udskudt til næste Møde af Hensyn til Tiden.

ad. 6, 7 og 8 udgaar til næste Møde.

ad. 9. Annoncerne: Magda Andersen meddelte, at Bladudvalget havde haft Møde, idet man havde undersøgt Forholdene vedrørende Annonceindtægten, der var for lille, idet vi kun fik ca 33 1/3 % af
de indkomne Beløb. Forskellige Tilbud, der var mere fordelagtige, blev drøftet, og paa dette Grundlag anbefalede man F.U. at opsige Kontrakten med Lorentz Rasmussen. Bladudvalget mente roligt at kunne anbefale F.U.at tage Risikoen.
F.U. tiltraadte eenstemmigt, at man opsagde Lorentz Rasmussen inden 1. Oktober til Fratrædelse 1.1.1944.

Mødet hævet Kl. 20,45.

Protokollen ført af Lis Groes og Margot Petersen
Protokollen underskrevet af:
Ingrid Larsen, Magda Andersen, Alma Andersen, Nilkoline Winther, Lis Groes, Margrethe Petersen.