« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 19. oktober 1945
Protokol for Hovedstyrelsesmødet d. 19.l0. 45.
Mødet begyndte Kl. l0 paa Hotel Royal, Aarhus.
Dagsorden:
1. Fællesmødets Dagsorden: Godkendelse af Landsformandens Beretning, Drøftelse af hvilke
Sager, Pressen maa overvære m.m..
2. Udnævnelse af Hulda Pedersen og Thora Pedersen som Æresmedlemmer af D.K.
3. Indsamling til Mindesten og Mindefond for Gyrithe Lemche
4. Henvendelse ang. Birgitte Berg Nielsen
5. Regnskabet
6. D.K.’s 75-Aars Dag 24/2 og det nordiske Møde i Forbindelse hermed
7. Det videnskabelige Husholdningsinstitut v/Hulda Pedersen
8. Chr. d. l0.’s Mindefond
9. Bladudvalget: Ny Redaktør m.m.
10. Lovudvalget: De nye Love
11. Legatudvalgets Indstilling
12. Jubilæumsfonden
13. Sommerlejr-Udvalget - herunder Drøftelse af en Lejr i København om Vinteren for Landbokvinder
14. Studiekredsudvalget
15. Foredragsudvalget
16. Forlagsudvalget
17. Det Familiepolitiske Udvalg: a) Deltidsarbejde b) Enkerne c) Fraskilte bl.a. Dyrtidstillæg
d) Børnepenge e) Børneforsorg
18. Gift Kvindes Skat
19. Det huslige Udvalg
20. Husmoderafløsning
21. Husmoderferie
22. Henvendelse til Socialministeriet ang. Vuggestuer og Børnehaver
23. Mindreaariges Arbejde
24. Husmødres Anerkendelse som Erhververe efter Invalideforsikringsloven
25. Invalidernes økonomiske Forhold
26. Skolelovens Revision
27. Valgloven
28. Kvindeligt Politi
29. Oktoberlovens Revision
30. Kønssygdommenes Bekæmpelse
31. Eventuelt
Til Stede var: Landsformanden Ingrid Larsen, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Magda Andersen Anna Ølgaard, Marie Tvedskov, Astrid Badstue, Signe Tørsleff, NikolineWinther, Alma Andersen, Lis Groes, Inga Dahlsgaard, Karen Frandsen, Maren Juul, Harriet Daugaard og Karen Schack og en Del af Tiden Hulda Pedersen.
Dirigenter: Til Formiddagsmødet valgtes Fru Karen Berleme-Nix
" Eftermiddagsmødet ” Fru Anna Ølgaard.
Det vedtoges at sende Blomster til Astrid Holten, der havde været forhindret i at deltage i Mødet, og som nu gik ud af Fællesstyrelsen. Blomster, som Tak for det store Arbejde, hun havde gjort indenfor Fællesstyrelsen og især for hendes Arbejde som Formand for det største Distrikt - det sjællandske.
ad. 1.
a) Man gennemgik Landsformandens Beretning og foretog enkelte Ændringer, før den blev udsendt til Pressen, hvorefter den godkendtes af Fællesstyrelsen.
b) Pressen maatte ikke være til Stede ved Drøftelsen af det Punkt paa Dagsordenen, der omhandlede tvungen huslig Uddannelse.
ad. 2. Udnævnelse af Hulda Pedersen og Thora Pedersen som Æresmedlemmer. Landsformanden omtalte [kan ikke læses] som var blevet lavet ved en Konkurrence mellem Eleverne paa Tegne- Kunstindustriskolen for Kvinder. Desuden havde vi bestilt en Orkide til hver af de nye Æresmedlemmer, som skulde overrækkes samtidig med Udnævnelsen. - Thora Pedersen vilde komme hertil om Lørdagen, men skulde rejse hjem igen samme Dag, da hun havde 70 –Aars Fødselsdag om Søndagen. -
ad. 3. Indsamling til Mindesten og Mindefond for Gyrithe Lemche.
Landsformanden vil aflægge Beretning herom paa Fællesmødet.
ad. 4. Henvendelse ang. Birgitte Berg Nielsen. Landsformanden havde været hos Undervisningsministeren og afleveret Ansøgningen om, at Birgitte Berg Nielsen faar Fortjenstmedaillen i Guld. Han lovede at indsende Ansøgningen med Anbefaling.
ad 5. Regnskabet. Dette blev forelagt af Kassereren. Der var et Overskud paa 3.770 ,99.-
Lis Groes syntes, at nu, hvor vort Regnskab var saa stort, at det balancerede - med en treogfyrretyvetusinde, saa var der forskellige Smaabeløb, som nok kunde slaas sammen. - Ligesaa syntes Lis Groes, at Sommerlejren, Piecer m.m. burde have sit eget Regnskab.
Magda Andersen m.fl. sluttede sig hertil, og i Forbindelse hermed drøftede man, hvorvidt man kunde udskille Bladets Regnskab fuldstændigt fra det øvrige, og at det i det hele taget blev undersøgt, om ikke Regnskabet nu trængte til en Omlægning,
Kassereren var meget betænkelig, da det vilde blive bekosteligt.
Vedtaget at Margot Petersen skulde tale med statsaut. Revisor Frk. Lyngby og forhøre, hvad det vilde koste.
Regnskabet godkendtes.
I Forbindelse med Regnskabet behandledes nu Punkt 9 - Bladet, og man fremlagde forskellige Forslag om bedre Papir. - Da det vilde blive for bekosteligt at tage nyt Papir til hele Bladet, vedtoges det eensstemmigt at give Bladet et Omslag af bedre Papir. Herved faas samtidig 4 Sider mere. -
Bladet skal saa udkomme 11 Gange i Stedet for 12, idet Bladet bortfalder i den Maaned, der er Sommerferie.
Budgettet ændres i Henhold til disse forhøjede Udgifter.
ad 6. D,K.’s 75-Aars Fødselsdag 24/2 og det nordiske Møde i Forbindelse hermed. - Landsformanden redegjorde for Planerne for vor Fødselsdag i Forbindelse med Det nordiske Kvindesagsmøde. Det havde først været Meningen at holde Fødselsdagen alene med Gæster fra de nordiske Lande, men Edel Saunte havde ment, at naar vi havde nordisk Kvindesagsnævn - der nu hedder Nordiske Kvinders Samorganisation - saa var vi nødt til at lade det holde Mødet.
Inga Dahlsgaard, der var Repræsentant i det Udvalg, der planlagde Møderne, gjorde Rede herfor. Den Dag vi havde Fødselsdag – den 24/2 - var der Foredrag om: Kvindesagspolitikens Maal og Midler.
Landsformanden syntes, at det vilde være langt mere aktuelt med et Foredrag om Nordisk Statsborgerret, men Fællesstyrelsens Medlemmer gik imod dette og gik eenstemmigt ind for Udvalgets Forslag.
Karen Frandsen foreslog, at man lagde et Formandsmøde i Forbindelse hermed.
Landsformanden mente, dette vilde blive for meget, da vi jo foruden det nordiske Møde ogsaa skulde have Fællesstyrelsesmøde, og foruden havde vi Vinterkursuset i Begyndelsen af Maaneden. Mente det vilde blive for overvældende meget Arbejde ogsaa for Kontoret.
Karen Frandsen sagde at det var et almindeligt Ønske ude fra Kredsene.
Det blev eenstemmigt vedtaget at holde Formandsmøde i Forbindelse med det nordiske Møde og Fødselsdagen.
Landsformanden sagde, at saa kunde det kun blive et Møde paa ca 3 Timer om Formiddagen d. 22. Februar, nemlig fra 9-12, hvorefter de af Formændene, der ønskede at deltage i den Lunch, der Fredag d. 22. vilde blive afholdt for de nordiske Gæster, kunde melde sig til Deltagelse.-
ad 7. Det videnskabelige Husholdningsinstitut.
Hulda Pedersen gav en Redegørelse for Arbejdet, ikke blot for det, der var gjort, men særlig for det, der skulde gøres. -
Da vi har faaet denne Redegørelse skriftlig fra Hulda Pedersen som Bilag til Protokollen, afskriver vi den her:
”Det er mig en Glæde ganske kort at skulle aflægge Beretning ang. d. videnskabelige Husholdningsskole i Tilknytning til Aarhus Universitet.
Det, jeg særlig vil sige lidt om, er ikke Arbejdet, der er gjort. men det, vi er naaet til, og det, vi endnu har at gøre, dog maa jeg gaa tilbage Konmissionsarbejdet 1941-42.
Paa Opfordring af vort Landsudvalg nedsatte Aarhus Universitetssamvirke April 1941 et Udvalg, der fik til Opgave at give "et endeligt Forslag om Oprettelse af en videregaaende videnskabelig Undervisning i Husholdningsfagene i Tilknytning til Aarhus Universitet".
Udvalget kom til at bestaa af 4 Professorer ved Aarhus Universitet, af 4 kvindelige Fagfolk, deriblandt Statens Husholdningsinspektør, en Seminarielærer fra Sorø Husholdningsseminarium, en Forsøgsleder fra en af Landbrugets Forsøgsstationer, en af vore Rigsdagsmænd her fra Aarhus og mig samt Professor Knud Faber, Statens kommiterede overfor Aarhus Universitet.
Sidstnævnte blev vor fortrinlige Formand. I det hele har vi grumme meget at sige Professor Faber Tak for, han har været os en uvurderlig Støtte i vort Arbejde. Vi havde mange Møder, baade Underudvalgsmøder og Plenarmøder, der undertiden strakte sig over 2 Dage. Resultatet blev en ensstemmig Betænkning, som forelaa færdig Juli 1942. Og den er det, vi nu er ved at føre ud i Livet. Ifølge denne Betænkning deler Undervisningen sig i to Grene.
a) Specialkurser strækkende sig over et vist Antal Maaneder uden Eksamen og
b) en videnskabelig Husholdningsundervisning, naturligvis med Mulighed for fri Forskning, strækkende sig rimeligvis over 4 Aar, afsluttet af en Eksamen, som giver Kandidaten Ret til at benævne sig Husholdningskandidat, Candidatus rerum domecticarum (cand. rer. domect.) Denne sidste Undervisning kan vi ikke begynde paa, før Forholdene gør det muligt at bygge vor egen Bygning med specielle Laboratorier, Stalde til Forsøgsdyr m.m.. Af Byggesummen har vi jo samlet os ¼ Million Kr. Hvad der kommer til at mangle, maa det blive Statens Sag at skyde til. Denne Del af Undervisningen maa altsaa vente lidt endnu.
Specialkurserne derimod kan gennemføres ved Hjælp af Universitetets Laboratorier og paa Hygiejnisk Institut, men Driftudgifterne, Lærerlønninger m.m. maa Staten tage sig af, idet Undervisningen naturligvis skal være gratis.
Forhandlinger ang. denne Side af Sagen tog allerede sin Begyndelse i Slutningen af 1942, men dels gaar Forhandlingerne med Ministerierne jo som Regel ikke med Lyntogsfart, og dels blev Forholdene jo særlig vanskelige efter 29. August 1943, da det blev Departementcheferne, der maatte tage Ansvaret.
Forstaaeligt nok holdt disse ikke af at bevillige Penge til nye Foretagender, som vilde trække mere med sig, og i December 1944 fik Universitetet og vi fra Undervisningsministeriet efter en Del førte Forhandlinger to enslydende Svar, som lød saaledes:
I Anledning af den fra Udvalget til Oprettelse af en Husholdningsskole ved Aarhus Universitet modtagne Indstilling om, at der som første Led til Virkeliggørelse af Udvalgets Planer oprettes 5 Maaneders Specialkurser, skal man under Henvisning til Universitetsbestyrelsens Skrivelse af 15. April d.A. herved meddele, at Undervisningsministeriet, efter at der om Indstillingen har været ført en Forhandling med Finansministeriet, har set sig nødsaget til indtil videre at stille Sagen i Bero".
Men vi var imidlertid saaledes sindede, at vi ikke kunde eller vilde stille Sagen i Bero, og vi gjorde derfor et nyt Forsøg, idet vi skrev en ny Henvendelse baade til Undervisnings- og Finansministeriet, som vi fik alle Danmarks husholdningsinteresserede Institutioner samt Dansk Kvindesamfund til at skrive under paa. Skrivelsen blev indsendt i Januar, men under ”Finanslovsbehandlingerne” i Marts, noget i den Retning blev der jo trods alt foretaget, skete der intet. Tillægsbevillingsloven gav heller intet Resultat, men vore Venner inde i de to Ministerier havde ikke glemt os, for meget snart efter at den nye Regering efter Kapitulationen var dannet, fik vi at vide, at vor Ansøgning vilde blive bevilliget. Og nu er altsaa Institutionen med de 3 "5 Maaneders Specialkurser” oprettet.
Professor i Hygiejne Gudjonsson, som er Ekspert i Ernæring skal være Forstander, nogen kvindelig Professor har vi ikke. Husholdningslærerinde Fru Harrekilde Pedersen, hidtil Statens Husholdningsraad, er ansat som Inspektør og skal lede det daglige Arbejde. De andre Lærerkræfter er hentet fra Universitetet og bl.a. særligt uddannede Husholdningslærerinder samt andre Steder fra, men deres Navne er endnu ikke officielle.
I Begyndelsen af Februar 1946 begynder Undervisningen paa alle 3 Femmaaneders Kurser.
1) Kursus i Kostlære, i Husholdningsteknik og i Husholdningskemi.
Eleverne vil faa meget at bestille, og der kan ikke være Tale om samtidig at følge mere end eet Kursus.
At gaa i Detailler med Hensyn til Undervisningen vil sikkert kun virke trættende og være uden Værdi, men nogle faa Oplysninger skal jeg give med Hensyn til Hoveddisciplinerne:
Paa Specialkursus A. Kostlære er Biokemi omfattende Ernæringsfysiologi og Næringsmiddellære, endvidere Ernæringsøkonomi samt Forsøgskogning de vigtigste Fag, dertil kommer Mikrobiologi og Ernæringshygiejne.
Paa Specialkursus B. Husholdningsteknik med Material- og Redskabslære, Arbejdslære samt Boliglære anses for de vigtigste Fag, dertil kommer Fysik, anvendt Kemi og Bolighygiejne.
Paa Specialkursus C. Husholdningsøkonomi er det særligt Ernæringsøkonomi, Husholdningsøkonomi og Indkøbslære, Undervisningen drejer sig om, dertil kommer Statistik, Regnskabsføring og Boligindretning.
Til de forskellige Fag er knyttet Øvelser.
Der er i disse Dage indsendt Meddelelser til ”Kvinden og Samfundet” ligesom til alle respektive Fagblade om Kursernes Oprettelse, og, naar man er helt færdig med Tilrettelæggelsen, vil der, saasnart det kan ske, blive udsent en Piece med udførlig Undervisningsplan, Lærerkræfternes Navne m.m. Piecen faas gratis ved Henvendelse til Hygiejnisk Institut, Aarhus samt til mig.
Adgang til Kurserne har Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder samt Personer med tilsvarende Uddannelse.
Der kan kun optages et begrænset Antal Elever.
Maaske er der dem, der er skuffede over, at vi ikke straks begynder ogsaa med den 4-aarige Uddannelse og det havde jo ogsaa fra een Side set været det mest tilfredsstillende. Men maaske er det alligevel slet ikke saa galt at begynde smaat og faa Lejlighed til at gøre sine Erfaringer med Hensyn til Lærerkræfter, Undervisningens Tilrettelæggelse, Undervisningsmateriale m.m.
Husk, dette er jo noget gangske nyt i de skandinaviske Lande, ja for saa vidt i hele Verden, idet der til de engelske og amerikanske Colledges, som der kunde være Tale om at sammenligne med, foruden i de teoretiske Fag tillige gives Undervisning i de manuelle Fag, som her forudsættes at være i Orden.
Som De vist husker, var det omkring Aarhundredskiftet Meningen, at den højere Husholdningsundervisning skulde knyttes til Landbohøjskolen, og det var i og for sig en meget naturlig Tanke, men var det sket, var det vel gaaet saaledes, at vor Undervisning var endt oppe i et Hjørne uden større Muligheder for Udvidelser. Nu derimod faar vi vor egen Institution bygget op i Tilslutning til det nye levende Aarhus Universitet, som stadig har været i en rivende Udvikling, der vil vi heller ikke blive klemt inde, men faa Mulighed for al den Udvidelse, der med Tiden rimeligvis vil blive Brug for.
De vil forstaa, at for mig er det en stor Glæde, at Institutionen er blevet oprettet, medens jeg endnu er i live, og at den videnskabelige Husholdningsuddannelse har vundet en saadan Anerkendelse, at den ikke kan standses.
Det er mit Haab og mit inderlige Ønske, at den saa længe imødesete Undervisning maa faa den Betydning, vi har tænkt og, at den maa blive til Lykke og Velsignelse for danske Kvinder, for alle danske Hjem og dermed for vort kære Land.”
Hulda Pedersen spurgte, om Fællesstyrelsen kunde gaa med til, at hun paa Fællesmødet opfordrede til, at Kredsene forsøgte at faa Kommunerne til et give et Beløb til Værelser paa et Kollegium for de Husholdningsstuderende. Et Værelse kostede ca. Kr. 5.000. Der kunde være flere Byer eller Kommuner om et saadant.
Havde i Forvejen 4: bl.a. med Eline Hansens Navn, Johanne Appels, Københavns Kommune og et med Karen Jeppes.
Magda Andersen takkede paa Fællesstyrelsens Vegne Hulda Pedersen for det uendelig store Arbejde. Man forstod slet ikke, at en enkelt Kvinde havde kunnet gøre det. – Kun 2 Kvinder i D.K. havde rejst et saadant Monument for Kvindesagen – først og fremmest Hulda Pedersen selv ved sin Indsats for Husholdningsskolen. Og dernæst Eli Møller med Kvinderegensen. – I begge Tilfælde var det en virkelig Bedrift.
Fællesstyrelsen tilsluttede sig.
Hulda Pedersen ønskede, at man fik 30-40 og helst 50 Værelser. -
Hvert Værelse vilde faa Navne efter den Kommune, der gav Pengene.
Alma Andersen mente, at Kredsene maatte henvende sig til Kommunerne, og at disse sikkert vilde gaa med dertil, naar man henvendte sig til de respektive Borgmestre.
Chll. Grønnebæk tilsluttede sig Magda Andersen og foreslog, at Pressen maatte animeres til at gøre noget.
Hulda Pedersen var glad for, at Fællesstyrelsen saa saadan paa Sagen.
ad. 8
a. Chr. d. 10.’s Mindefond. Vi var, som tidligere meddelt blevet opfordret til at være Medunderskrivere paa Opraabet – og at være repræsenteret i Komiteen – ligesom vi havde udsendt det til Kredsene.
b. Kaj Munk: Ogsaa til dette havde vi faaet Opfordring til at være med i Indsamlingen.
ad. 9. Bladudvalget. (Ang. nyt Papir- se Referatet under Regnskabet Side 302). Som det allerede var meddelt Fællesstyrelsen, havde Bladudvalget og F.U. antaget Inga Dahlsgaard som Redaktør, og Landsformanden udtalte sine gode Forhaabninger til Samarbejdet.
Fællesstyrelsen tilsluttede sig.
ad. 10. Lovene. Magda Andersen forelagde de af Lovudvalget udarbejdede Ændringer, der skulde forelægges paa næste Dags Fællesmøde.
Ang. Aldersgrænsen: Chll. Grønnebæk, Karen Berlème-Nix og Nikoline Winther var imod den foreslaaede 70-Aars Grænse og syntes, at det var en Falliterklæring. De øvrige Fællesstyrelsesmedlemmer syntes, at det var klogt at trække sig tilbage i Tide.
Chll. Grønnebæk og Karen Berlème-Nix mente dertil, at det kun var i meget faa Tilfælde, at det skete, at en Formand ikke selv gik, naar hun følte, at hun ikke havde Kræfter mere, eller ikke længere nød Tillid.
Magda Andersen forelagde et Forslag til Sommerlejrens Deltagere, om at man kun kunde tage mod
Genvalg i 2 Perioder à 3 Aar.
Landsformanden var ængstelig for dette Forslag af Hensyn til alle de smaa Kredse, der ikke kan finde nye Formænd.
Chll. Grønnebæk og Karen Berlème-Nix foreslog, at der skulde staa: ”Almindeligvis skulde man gaa.”
Anna Ølgaard vilde – trods Formand for en lille Kreds – stemme for det. Arbejdet i D.K. maatte betragtes som en Skoling i samfundsarbejde.
Ved Afstemning var 3 for og 8 mod Sommerlejrens Forslag
” ” ” 9 for og 2 mod 70-Aars Grænsen, (med Tilføjelsen, at man ikke kunde vælges til Tillidsposter efter det fyldte 70. Aar, men at man sad Perioden ud, hvis man var valgt før det fyldte 70. Aar.
Lissie Elsass og Karen Berlème-Nix havde indsendt et Forslag til en fuldstændig Ændring af D.K.’s Struktur, men da dette Forslag grundet paa en Misforstaaelse ikke var blevet udsendt i Forvejen, kunde man ikke tage Stilling dertil. Efter nogen Forhandling med Forslagsstillerne blev Forslaget trukket tilbage til evt. senere Behandling.
Rent redaktionelt vedtog man følgende Ændringer:
Fællesstyrelse ændret til Hovedstyrelse
Fællesmøde ændret til Landsmøde
Umiddelbare Medlemmer ændret til direkte Medlemmer.
ad 11. Legaterne. Magda Andersen oplæste Udvalgets Indstilling, som blev eensstemmigt godkendt af Fællesstyrelsen.
Karen Frandsen ønskede herunder at protestere paa egne og Ellen Wolden-Ræthinges Vegne mod den Form, hvorrunder man de sidste Gange havde ordnet Legatuddelingen. Det var umuligt for de Medlemmer, der havde Erhverv, at være borte i saa lang Tid, som man var nødt til, hvis man skulde kunne deltage i Legatudvalgsmøderne, hvortil man nu havde beregnet 2 hele Dage til Gennemgangen.
Landsformanden udtalte, at det var grundet paa den sidste Tids trafikale Forhold, at man havde taget 2 Dage til i Udvalget sammen at gennemgaa Ansøgningerne. Dels havde det været for
risikabelt at rundsende Ansøgningerne, dels vilde de ikke kunde have naaet rundt til alle 9 Medlemmer i Udvalget. - Derfor havde man haft denne Ordning med at tage 2 Dage til Gennemgangen og Drøftelserne. Til den næste Uddeling i Februar, vilde det slet ikke kunne naas i Forbindelse med Fællesstyrelsesmødet, som jo skulde holdes sammen med Fødselsdagen den 24/2.
Man maatte sikkert holde et Legatudvalgsmøde paa et senere Tidspunkt.
ad 12. Jubilæumsfonden. Alma Andersen redegjorde for Beholdningen. Der var ialt uddelt til Kredsene Kr. 1934. - og heraf var Kr. 318.- til Studiekredsarbejde med Historien og til Piecerne Kr. 638.-
ad 13. Sommerlejren. Signe Tørsleff meddelte, at der var en stadig stigende Interesse for Sommerlejren. Paa Lejren i Nr. Ørslev havde mange meldt sig til den næste og sammen med andre Indmeldelser, der var modtaget, var vi nu allerede oppe paa 60 til Lejren paa Ryslinge.
Det vedtoges at fremlægge Lister paa Fællesmødet til Tegning af Deltagere, og saafremt det viste sig nødvendigt, da at forsøge at faa endnu en Lejr, som saa skulde ligge paa denne Side
Storebælt. - Efter den Enquete at dømme, som vi havde haft blandt Deltagerne paa Nr. Ørslev, var der stor Interesse for Kursus, og Udvalget havde tænkt i Aar at tage et Kursus om Mødeteknik
og et for Studiekredsdeltagere.
Hovedstyrelsen gav Mandat til, at Sjællænderne i Sommerlejrudvalget kunde arbejde selvstændigt med Hensyn til Udkast til Program, saaledes at det kunde udsendes i Protokol til de øvrige
Medlemmer.
Dette skulde gøres for at spare Rejseudgifter til det forberedende Møde. Man haabede derved at kunne lette Arbejdet ved Møderne.
Vinterlejren, som Udvalget havde lavet Udkast til Program for, var jo et Ønske fra nogle af de i Nr. Ørslev deltagende Landbokvinder. - Ledere skulde være Harriet Daugaard og Lis Groes. Paa det foreløbige Program havde man bl.a. følgende:
Hvorfor flygter Kvinderne fra Landet?
Kvinder og Politik
Boligspørgsmaal paa Landet
Økonomiske Problemer
Husmoderferie
By- og Sogneraadsvalg
Land og By
Forsamlingslokaler - Kulturcentre og Sognegaarde.
Desuden havde man paatænkt at arrangere en Teateraften, et Besøg i Radiohuset samt en Udflugt til sociale Institutioner.
ad. 14. Studiekredsudvalget: Signe Tørsleff havde udarbejdet en Plan for Studiekredsledere, som Kredsene skulde kunde faa. – Man havde talt om evt. at trykke den sammen med [kan ikke læses]faglisten.
Vedtaget.
ad. l5. Foredragsudvalget: Inga Dahlsgaard meddelte, at hun og hendes Mand havde en Piece om Samskatten under Arbejde. - Desuden havde man opfordret Filmcensor Bodil Begtrup til at omarbejde sit Foredrag fra Sommerlejren til en Piece, da alle havde været saa glade for det. Inger-Merethe Nordentofts Piece: Opdragelse til Demokrati var helt udsolgt, men vilde nu udkomme i den oprindelige Form, som Krigen havde hindret, at man kunde udsende den i. Dog skulde ikke længere D.K., men Forlaget Tiden udsende den.
ad. 16. Forlagsudvalget. - Behandlet under Pkt. 15.
ad. 17.
a. Det Familiepolitiske Udvalg.- Lis Groes henviste til Orla Jensens udmærkede Foredrag og fremhævede, man indenfor Udvalget p.t. særlig interesserede sig for Spørgsmaalet om Børnerente.
Forklarede at de gældende Skattefradragsregler betyder et reelt Tilskud, der stiger med Indtægten, mens man skulde ønske det omvendte. Oplæste Resolutionen (se Bladet), der skulde forelægges Landsmødet.
b. Efterkrigsarbejdet. – Efterkrigsudvalget havde anmodet om, at 2 Kvinder maatte komme med til Arbejdskonferencen i Paris, og man havde anbefalet, at det blev Kirsten Gloerfelt-Tarp og Anna Westergaard.
Nu havde vi imidlertid faaet at vide, at ingen af de paagældende havde været i Stand til at rejse grundet paa Opstilling til Valget. Desværre var dette ikke blevet meddelt de underskrivende Organisationer, saa andre kunde være blevet valgt. Man vedtog en Misbilligelse heraf til de to Damer, da det skete var beklageligt, da der saaledes ingen var kommet med.
ad. 18. Gift Kvindes Skat.- Magda Andersen meddelte, at man havde henvendt sig til Skattedepartementet. Desuden havde hvert Medlem af Udvalget henvendt sig til sit Partis Skattekommissions Medlem.
Lis Groes gjorde opmærksom paa, at det i Sverige og England er saadan, at udeerhvervende Kvinder faar sin egen Skattebillet.
ad. 19. Det huslige Udvalg. En Piece "Hjemmenes Kvinder og D.K." var udarbejdet af Alma Andersen og forelaa nu færdigtrykt. – Man vilde paa Mødet næste Dag lade hver Kreds faa indtil 100 Stk. gratis.
Samtidig gjorde Alma Andersen opmærksom paa Materiale fra Dansk Brandværnskomite til Brug for Oplysning om Brandfare. Dette Materiale kunde faas gennem Brandværnskomiteen.
ad. 20. Husmodeafløsningsinstitutionen. - Landsformanden meddelte, at vi havde indsendt en Henvendelse til Arbejds- og Socialministeriet om at faa Husmoderafløsningsinstitutionen gjort til en social Foranstaltning fra at være en Beskæftigelsesforanstaltning, og at Hjælpen kunde ydes til alle, uanset Indtægt, dog saaledes at der betales progressivt efter et bestemt Skæringspunkt. Desuden havde vi fra D.K.N. modtaget Kopi af en Henvendelse, som D.K.N. havde indsendt til Regeringen. Man henstillede, heri bl.a at der nedsattes en Kommission med den Opgave snarest at stille Forslag til Virksomhedens Indkorporering i den sociale Lovgivning og at udarbejde Forslag om en passende Uddannelse af de paagældede Arbejdere.
ad. 21. Husmoderferie: Udvalget havde indsendt Anmodning om økonomisk Støtte til Direktionerne for Sparekassen f. Kjøbenhavn og Omegn og for Bikuben – samt til forskellige Fonds - dog endnu uden noget Resultat. - Endvidere havde man henvendt sig til Folkeferie, hvis Direktør Sperling først havde været meget skeptisk overfor Tanken, men som efter at have været i Sverige og hørt om, hvordan man der støttede Sagen, ogsaa fra Statens Side, nu var blevet meget ivrig for at Samarbejde med os. Bl.a. havde Direktør Sperling foranlediget, at Forstanderen for den svenske Husmoderferieinstitution, Aksel Ekstem, kom til et Møde d. 19. November for at tale om svenske Erfaringer.
Vi haabede, at Mødet vilde resultere i, at Staten vilde tage Opgaven op i Lighed med den svenske Stat, og vi vilde invitere alle, som kunde tænkes at have Interesse for Sagen.
ad 22. Henvendelse til Socialministeriet ang. Vuggestuer og Børnehaver.
Landsformanden havde i Anledning af det nye Lovforslag henvendt sig skriftligt til Hedtoft Hansen om at faa flere Kvinder med.
Der vilde dog ikke blive nedsat noget Udvalg herom før efter Valget. Socialministeren havde forelagt et Lovforslag for Rigsdagen om meget store økonomiske Udvidelser til den forebyggende
Børneforsorg.
ad. 23. Mindreaariges Arbejde. Signe Tørsleff -havde i Anledning af en Ulykke i Haderslev, hvor en 10-aarig Dreng var blevet dræbt, fordi han ikke havde haft Kræfter nok til at standse Budcyklen, gjort opmærksom paa, at Loven om mindreaariges Arbejde, ikke blev overholdt.
Vi havde gjort Ministeriet opmærksom herpaa og kunde ikke komme videre i Sagen i Øjeblikket, idet Ministeriet havde svaret, at Sagen var til Behandling i Fabrikdirektoratet.
ad. 24. Husmødres Anerkendelse som Erhververe efter Invalideforsikringsloven.
Da Inger Hempel ikke var til Stede, kunde man ikke komme nærmere ind paa Spørgsmaalet, men Landsformanden meddelte, at man paa Foranledning af Edel Saunte havde spurgt, om det var rigtigt, at Husmødre ikke paa samme Maade som Mænd kunde blive betragtet som Forsørgere, saaledes at de f.Eks. kunde faa Paryk, Sko, Sygestol eller lignende efter Invalideloven.
Landsformanden og Inger Hempel havde henvendt sig til Raadsformand Ryd i Invalideretten, der udtalte, at de altid betragtede huslige Kvinders Arbejde som andre Erhverv. Den eneste Undtagelse
var, at de ikke kunde faa mere end eet Par Sko, men Landsformanden og Inger Hempel havde hævdet, at det var forkert, da de f. Eks. ofte skulde følge Børn, gaa Byærinder og lg..
ad. 25. Invalidernes økonomiske Forhold.- Vi havde modtaget en Indbydelse til et Møde herom, og Alma Andersen var mødt for D.K. og havde der paa Mødet hørt om de elendige Forhold, hvorunder de fleste Invalider lever.
Hovedstyrelsen vedtog, at man skulde rette Henvendelse til Landsforeningen for Invalider. Et Udvalg bestaaende af: Alma Andersen, Inger Hempel og Margot Petersen blev nedsat.
ad 26. Skolelovens Revision. Signe Tørsleff pointerede, at Skoleloven ikke skulde revideres foreløbig. - Oplæste Udkast til en Henvendelse, som det vedtoges at udsende fra Landsmødet som Resolution.
Kommer derpaa i KVINDEN OG SAMFUNDET.
ad. 27. Valgloven. – Nikoline Winther mente, at dette Udvalg skulde hvile lidt.
Landsformanden meddelte, at Hulda Pedersen var meget interesseret i dette Spørgsmaal og mindede om, at hun i KVINDEN OG SAMFUNDET omkr. 1920 havde skrevet herom i forbindelse med den schweitziske Valglov, som netop gaar ud paa, at de faa ikke skal kunne bestemme, hvem de mange skal stemme paa, saadan som det ogsaa var fremhævet fra flere andre Sider under den nuværende Valgkampagne. Dette var bl.a. et af de Punkter, man ønskede behandlet. Man var enige om at indvælge Hulda Pedersen i dette Udvalg - rent undtagelsesvist - selvom Aldersgrænsen 70 Aar vilde blive vedtaget paa Landsmødet. - Hulda Pedersen kunde staa i Udvalget som en Raadgiver eller Sagkyndig, der kunde tilkaldes.
ad 28. Kvindeligt Politi. - Da det var oplyst, at Politibetjent Else Bloch, Aalborg, nu var ansat i III Afdeling som Sekretær for en Læge, havde Landsformanden spurgt, om man ikke kunde faa en anden Kvinde ind i hendes Stilling. Rigspolitichefen havde oplyst, at det ikke lod sig gøre, da Stillingen kun var midlertidig.
ad. 29. Oktoberlovens Revision: Som meddelt gennem F.U. Protokollerne havde vi, straks da der i Pressen fremkom Meddelelser om, at der var nedsat en ny Kommission, indsendt Anmodning om, at Kvinder ogsaa maatte blive repræsenteret, idet ikke en eneste Kvinde var blandt de nævnte - hverken som Læge eller Jurist.
Det var lykkedes at faa Dr. Thyra Sloth Bruhn indvalgt, men ingen Jurist - og Dr. Sloth Bruhn var heller ikke kommet med i Arbejdsudvalget, men det var lovet, at hun skulde faa alt Arbejdsudvalgets Stof tilsendt.
ad. 30. Kønssygdommenes Bekæmpelse. - Udvalget havde lavet en Piece, som blev uddelt ved Harriet Daugaards Foredrag. –
ad. 31. Eventuelt .
a) Fru Sigrid Nikolaisen, tidligere Formand for Hvidovre Kredsen, havde truet med at anlægge Sag mod Landsformanden, fordi hun mente, at Landsformanden havde skadet hende ved Udtalelser om Uorden, som hun havde opfattelse af gjaldt hendes Pengeforhold, mens det drejede sig om Uorden Arbejdssedlerne.
Landformanden foreslog, at man skulde forelægge en Exklution af Fru Nikolajsen for næste Dags Landsmøde, da hun ustandselig bragte Uro i Foreningen og ikke fulgte paalagte Anvisninger.
Tiltraadt af Hovedstyrelsen.
b) Lis Groes foreslog, at man skulde sende en Resolution fra Landsmødet om, som nyt Fag paa Aftenskolen, at faa Undervisning og Barnepleje, Børnepsykologi m.m., da de unge, der gerne vilde lære dette, ingen Steder havde at faa Undervisningen, hvis de ikke kunde tage Kursus paa Husholdningsskolerne, hvor de ikke samtidig kunde passe en Stilling.
Til Resolutions Udvalg paa Landsmødet foresloges:
Inga Dahlsgaard, Lis Groes, Signe Tørsleff og Magda Andersen.
Til Dirigenter valgtes: Signe Tørsleff om Formiddagen
Lørdagen: Johanne Berg " Eftermiddagen
Søndagen: Margr. Høst-Neerup om Formiddagen
Meta Nedergaard-Ditzel om Eftermiddagen.
Valgbestyrelsen: Chll. Grønnebæk og Karen Frandsen.
Den 21.10 Kl. 20 holdt Hovedstyrelsen konstituerende Møde.
Liste over Hovedstyrelsen samt Udvalg, Repræsentanter i andre Organisationer m.m. findes paa de efterfølgende Sider.
Protokollen ført af: Margot Petersen
” gennemset af Landsformanden og Astrid Badstue.
Mødet begyndte Kl. l0 paa Hotel Royal, Aarhus.
Dagsorden:
1. Fællesmødets Dagsorden: Godkendelse af Landsformandens Beretning, Drøftelse af hvilke
Sager, Pressen maa overvære m.m..
2. Udnævnelse af Hulda Pedersen og Thora Pedersen som Æresmedlemmer af D.K.
3. Indsamling til Mindesten og Mindefond for Gyrithe Lemche
4. Henvendelse ang. Birgitte Berg Nielsen
5. Regnskabet
6. D.K.’s 75-Aars Dag 24/2 og det nordiske Møde i Forbindelse hermed
7. Det videnskabelige Husholdningsinstitut v/Hulda Pedersen
8. Chr. d. l0.’s Mindefond
9. Bladudvalget: Ny Redaktør m.m.
10. Lovudvalget: De nye Love
11. Legatudvalgets Indstilling
12. Jubilæumsfonden
13. Sommerlejr-Udvalget - herunder Drøftelse af en Lejr i København om Vinteren for Landbokvinder
14. Studiekredsudvalget
15. Foredragsudvalget
16. Forlagsudvalget
17. Det Familiepolitiske Udvalg: a) Deltidsarbejde b) Enkerne c) Fraskilte bl.a. Dyrtidstillæg
d) Børnepenge e) Børneforsorg
18. Gift Kvindes Skat
19. Det huslige Udvalg
20. Husmoderafløsning
21. Husmoderferie
22. Henvendelse til Socialministeriet ang. Vuggestuer og Børnehaver
23. Mindreaariges Arbejde
24. Husmødres Anerkendelse som Erhververe efter Invalideforsikringsloven
25. Invalidernes økonomiske Forhold
26. Skolelovens Revision
27. Valgloven
28. Kvindeligt Politi
29. Oktoberlovens Revision
30. Kønssygdommenes Bekæmpelse
31. Eventuelt
Til Stede var: Landsformanden Ingrid Larsen, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Magda Andersen Anna Ølgaard, Marie Tvedskov, Astrid Badstue, Signe Tørsleff, NikolineWinther, Alma Andersen, Lis Groes, Inga Dahlsgaard, Karen Frandsen, Maren Juul, Harriet Daugaard og Karen Schack og en Del af Tiden Hulda Pedersen.
Dirigenter: Til Formiddagsmødet valgtes Fru Karen Berleme-Nix
" Eftermiddagsmødet ” Fru Anna Ølgaard.
Det vedtoges at sende Blomster til Astrid Holten, der havde været forhindret i at deltage i Mødet, og som nu gik ud af Fællesstyrelsen. Blomster, som Tak for det store Arbejde, hun havde gjort indenfor Fællesstyrelsen og især for hendes Arbejde som Formand for det største Distrikt - det sjællandske.
ad. 1.
a) Man gennemgik Landsformandens Beretning og foretog enkelte Ændringer, før den blev udsendt til Pressen, hvorefter den godkendtes af Fællesstyrelsen.
b) Pressen maatte ikke være til Stede ved Drøftelsen af det Punkt paa Dagsordenen, der omhandlede tvungen huslig Uddannelse.
ad. 2. Udnævnelse af Hulda Pedersen og Thora Pedersen som Æresmedlemmer. Landsformanden omtalte [kan ikke læses] som var blevet lavet ved en Konkurrence mellem Eleverne paa Tegne- Kunstindustriskolen for Kvinder. Desuden havde vi bestilt en Orkide til hver af de nye Æresmedlemmer, som skulde overrækkes samtidig med Udnævnelsen. - Thora Pedersen vilde komme hertil om Lørdagen, men skulde rejse hjem igen samme Dag, da hun havde 70 –Aars Fødselsdag om Søndagen. -
ad. 3. Indsamling til Mindesten og Mindefond for Gyrithe Lemche.
Landsformanden vil aflægge Beretning herom paa Fællesmødet.
ad. 4. Henvendelse ang. Birgitte Berg Nielsen. Landsformanden havde været hos Undervisningsministeren og afleveret Ansøgningen om, at Birgitte Berg Nielsen faar Fortjenstmedaillen i Guld. Han lovede at indsende Ansøgningen med Anbefaling.
ad 5. Regnskabet. Dette blev forelagt af Kassereren. Der var et Overskud paa 3.770 ,99.-
Lis Groes syntes, at nu, hvor vort Regnskab var saa stort, at det balancerede - med en treogfyrretyvetusinde, saa var der forskellige Smaabeløb, som nok kunde slaas sammen. - Ligesaa syntes Lis Groes, at Sommerlejren, Piecer m.m. burde have sit eget Regnskab.
Magda Andersen m.fl. sluttede sig hertil, og i Forbindelse hermed drøftede man, hvorvidt man kunde udskille Bladets Regnskab fuldstændigt fra det øvrige, og at det i det hele taget blev undersøgt, om ikke Regnskabet nu trængte til en Omlægning,
Kassereren var meget betænkelig, da det vilde blive bekosteligt.
Vedtaget at Margot Petersen skulde tale med statsaut. Revisor Frk. Lyngby og forhøre, hvad det vilde koste.
Regnskabet godkendtes.
I Forbindelse med Regnskabet behandledes nu Punkt 9 - Bladet, og man fremlagde forskellige Forslag om bedre Papir. - Da det vilde blive for bekosteligt at tage nyt Papir til hele Bladet, vedtoges det eensstemmigt at give Bladet et Omslag af bedre Papir. Herved faas samtidig 4 Sider mere. -
Bladet skal saa udkomme 11 Gange i Stedet for 12, idet Bladet bortfalder i den Maaned, der er Sommerferie.
Budgettet ændres i Henhold til disse forhøjede Udgifter.
ad 6. D,K.’s 75-Aars Fødselsdag 24/2 og det nordiske Møde i Forbindelse hermed. - Landsformanden redegjorde for Planerne for vor Fødselsdag i Forbindelse med Det nordiske Kvindesagsmøde. Det havde først været Meningen at holde Fødselsdagen alene med Gæster fra de nordiske Lande, men Edel Saunte havde ment, at naar vi havde nordisk Kvindesagsnævn - der nu hedder Nordiske Kvinders Samorganisation - saa var vi nødt til at lade det holde Mødet.
Inga Dahlsgaard, der var Repræsentant i det Udvalg, der planlagde Møderne, gjorde Rede herfor. Den Dag vi havde Fødselsdag – den 24/2 - var der Foredrag om: Kvindesagspolitikens Maal og Midler.
Landsformanden syntes, at det vilde være langt mere aktuelt med et Foredrag om Nordisk Statsborgerret, men Fællesstyrelsens Medlemmer gik imod dette og gik eenstemmigt ind for Udvalgets Forslag.
Karen Frandsen foreslog, at man lagde et Formandsmøde i Forbindelse hermed.
Landsformanden mente, dette vilde blive for meget, da vi jo foruden det nordiske Møde ogsaa skulde have Fællesstyrelsesmøde, og foruden havde vi Vinterkursuset i Begyndelsen af Maaneden. Mente det vilde blive for overvældende meget Arbejde ogsaa for Kontoret.
Karen Frandsen sagde at det var et almindeligt Ønske ude fra Kredsene.
Det blev eenstemmigt vedtaget at holde Formandsmøde i Forbindelse med det nordiske Møde og Fødselsdagen.
Landsformanden sagde, at saa kunde det kun blive et Møde paa ca 3 Timer om Formiddagen d. 22. Februar, nemlig fra 9-12, hvorefter de af Formændene, der ønskede at deltage i den Lunch, der Fredag d. 22. vilde blive afholdt for de nordiske Gæster, kunde melde sig til Deltagelse.-
ad 7. Det videnskabelige Husholdningsinstitut.
Hulda Pedersen gav en Redegørelse for Arbejdet, ikke blot for det, der var gjort, men særlig for det, der skulde gøres. -
Da vi har faaet denne Redegørelse skriftlig fra Hulda Pedersen som Bilag til Protokollen, afskriver vi den her:
”Det er mig en Glæde ganske kort at skulle aflægge Beretning ang. d. videnskabelige Husholdningsskole i Tilknytning til Aarhus Universitet.
Det, jeg særlig vil sige lidt om, er ikke Arbejdet, der er gjort. men det, vi er naaet til, og det, vi endnu har at gøre, dog maa jeg gaa tilbage Konmissionsarbejdet 1941-42.
Paa Opfordring af vort Landsudvalg nedsatte Aarhus Universitetssamvirke April 1941 et Udvalg, der fik til Opgave at give "et endeligt Forslag om Oprettelse af en videregaaende videnskabelig Undervisning i Husholdningsfagene i Tilknytning til Aarhus Universitet".
Udvalget kom til at bestaa af 4 Professorer ved Aarhus Universitet, af 4 kvindelige Fagfolk, deriblandt Statens Husholdningsinspektør, en Seminarielærer fra Sorø Husholdningsseminarium, en Forsøgsleder fra en af Landbrugets Forsøgsstationer, en af vore Rigsdagsmænd her fra Aarhus og mig samt Professor Knud Faber, Statens kommiterede overfor Aarhus Universitet.
Sidstnævnte blev vor fortrinlige Formand. I det hele har vi grumme meget at sige Professor Faber Tak for, han har været os en uvurderlig Støtte i vort Arbejde. Vi havde mange Møder, baade Underudvalgsmøder og Plenarmøder, der undertiden strakte sig over 2 Dage. Resultatet blev en ensstemmig Betænkning, som forelaa færdig Juli 1942. Og den er det, vi nu er ved at føre ud i Livet. Ifølge denne Betænkning deler Undervisningen sig i to Grene.
a) Specialkurser strækkende sig over et vist Antal Maaneder uden Eksamen og
b) en videnskabelig Husholdningsundervisning, naturligvis med Mulighed for fri Forskning, strækkende sig rimeligvis over 4 Aar, afsluttet af en Eksamen, som giver Kandidaten Ret til at benævne sig Husholdningskandidat, Candidatus rerum domecticarum (cand. rer. domect.) Denne sidste Undervisning kan vi ikke begynde paa, før Forholdene gør det muligt at bygge vor egen Bygning med specielle Laboratorier, Stalde til Forsøgsdyr m.m.. Af Byggesummen har vi jo samlet os ¼ Million Kr. Hvad der kommer til at mangle, maa det blive Statens Sag at skyde til. Denne Del af Undervisningen maa altsaa vente lidt endnu.
Specialkurserne derimod kan gennemføres ved Hjælp af Universitetets Laboratorier og paa Hygiejnisk Institut, men Driftudgifterne, Lærerlønninger m.m. maa Staten tage sig af, idet Undervisningen naturligvis skal være gratis.
Forhandlinger ang. denne Side af Sagen tog allerede sin Begyndelse i Slutningen af 1942, men dels gaar Forhandlingerne med Ministerierne jo som Regel ikke med Lyntogsfart, og dels blev Forholdene jo særlig vanskelige efter 29. August 1943, da det blev Departementcheferne, der maatte tage Ansvaret.
Forstaaeligt nok holdt disse ikke af at bevillige Penge til nye Foretagender, som vilde trække mere med sig, og i December 1944 fik Universitetet og vi fra Undervisningsministeriet efter en Del førte Forhandlinger to enslydende Svar, som lød saaledes:
I Anledning af den fra Udvalget til Oprettelse af en Husholdningsskole ved Aarhus Universitet modtagne Indstilling om, at der som første Led til Virkeliggørelse af Udvalgets Planer oprettes 5 Maaneders Specialkurser, skal man under Henvisning til Universitetsbestyrelsens Skrivelse af 15. April d.A. herved meddele, at Undervisningsministeriet, efter at der om Indstillingen har været ført en Forhandling med Finansministeriet, har set sig nødsaget til indtil videre at stille Sagen i Bero".
Men vi var imidlertid saaledes sindede, at vi ikke kunde eller vilde stille Sagen i Bero, og vi gjorde derfor et nyt Forsøg, idet vi skrev en ny Henvendelse baade til Undervisnings- og Finansministeriet, som vi fik alle Danmarks husholdningsinteresserede Institutioner samt Dansk Kvindesamfund til at skrive under paa. Skrivelsen blev indsendt i Januar, men under ”Finanslovsbehandlingerne” i Marts, noget i den Retning blev der jo trods alt foretaget, skete der intet. Tillægsbevillingsloven gav heller intet Resultat, men vore Venner inde i de to Ministerier havde ikke glemt os, for meget snart efter at den nye Regering efter Kapitulationen var dannet, fik vi at vide, at vor Ansøgning vilde blive bevilliget. Og nu er altsaa Institutionen med de 3 "5 Maaneders Specialkurser” oprettet.
Professor i Hygiejne Gudjonsson, som er Ekspert i Ernæring skal være Forstander, nogen kvindelig Professor har vi ikke. Husholdningslærerinde Fru Harrekilde Pedersen, hidtil Statens Husholdningsraad, er ansat som Inspektør og skal lede det daglige Arbejde. De andre Lærerkræfter er hentet fra Universitetet og bl.a. særligt uddannede Husholdningslærerinder samt andre Steder fra, men deres Navne er endnu ikke officielle.
I Begyndelsen af Februar 1946 begynder Undervisningen paa alle 3 Femmaaneders Kurser.
1) Kursus i Kostlære, i Husholdningsteknik og i Husholdningskemi.
Eleverne vil faa meget at bestille, og der kan ikke være Tale om samtidig at følge mere end eet Kursus.
At gaa i Detailler med Hensyn til Undervisningen vil sikkert kun virke trættende og være uden Værdi, men nogle faa Oplysninger skal jeg give med Hensyn til Hoveddisciplinerne:
Paa Specialkursus A. Kostlære er Biokemi omfattende Ernæringsfysiologi og Næringsmiddellære, endvidere Ernæringsøkonomi samt Forsøgskogning de vigtigste Fag, dertil kommer Mikrobiologi og Ernæringshygiejne.
Paa Specialkursus B. Husholdningsteknik med Material- og Redskabslære, Arbejdslære samt Boliglære anses for de vigtigste Fag, dertil kommer Fysik, anvendt Kemi og Bolighygiejne.
Paa Specialkursus C. Husholdningsøkonomi er det særligt Ernæringsøkonomi, Husholdningsøkonomi og Indkøbslære, Undervisningen drejer sig om, dertil kommer Statistik, Regnskabsføring og Boligindretning.
Til de forskellige Fag er knyttet Øvelser.
Der er i disse Dage indsendt Meddelelser til ”Kvinden og Samfundet” ligesom til alle respektive Fagblade om Kursernes Oprettelse, og, naar man er helt færdig med Tilrettelæggelsen, vil der, saasnart det kan ske, blive udsent en Piece med udførlig Undervisningsplan, Lærerkræfternes Navne m.m. Piecen faas gratis ved Henvendelse til Hygiejnisk Institut, Aarhus samt til mig.
Adgang til Kurserne har Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder samt Personer med tilsvarende Uddannelse.
Der kan kun optages et begrænset Antal Elever.
Maaske er der dem, der er skuffede over, at vi ikke straks begynder ogsaa med den 4-aarige Uddannelse og det havde jo ogsaa fra een Side set været det mest tilfredsstillende. Men maaske er det alligevel slet ikke saa galt at begynde smaat og faa Lejlighed til at gøre sine Erfaringer med Hensyn til Lærerkræfter, Undervisningens Tilrettelæggelse, Undervisningsmateriale m.m.
Husk, dette er jo noget gangske nyt i de skandinaviske Lande, ja for saa vidt i hele Verden, idet der til de engelske og amerikanske Colledges, som der kunde være Tale om at sammenligne med, foruden i de teoretiske Fag tillige gives Undervisning i de manuelle Fag, som her forudsættes at være i Orden.
Som De vist husker, var det omkring Aarhundredskiftet Meningen, at den højere Husholdningsundervisning skulde knyttes til Landbohøjskolen, og det var i og for sig en meget naturlig Tanke, men var det sket, var det vel gaaet saaledes, at vor Undervisning var endt oppe i et Hjørne uden større Muligheder for Udvidelser. Nu derimod faar vi vor egen Institution bygget op i Tilslutning til det nye levende Aarhus Universitet, som stadig har været i en rivende Udvikling, der vil vi heller ikke blive klemt inde, men faa Mulighed for al den Udvidelse, der med Tiden rimeligvis vil blive Brug for.
De vil forstaa, at for mig er det en stor Glæde, at Institutionen er blevet oprettet, medens jeg endnu er i live, og at den videnskabelige Husholdningsuddannelse har vundet en saadan Anerkendelse, at den ikke kan standses.
Det er mit Haab og mit inderlige Ønske, at den saa længe imødesete Undervisning maa faa den Betydning, vi har tænkt og, at den maa blive til Lykke og Velsignelse for danske Kvinder, for alle danske Hjem og dermed for vort kære Land.”
Hulda Pedersen spurgte, om Fællesstyrelsen kunde gaa med til, at hun paa Fællesmødet opfordrede til, at Kredsene forsøgte at faa Kommunerne til et give et Beløb til Værelser paa et Kollegium for de Husholdningsstuderende. Et Værelse kostede ca. Kr. 5.000. Der kunde være flere Byer eller Kommuner om et saadant.
Havde i Forvejen 4: bl.a. med Eline Hansens Navn, Johanne Appels, Københavns Kommune og et med Karen Jeppes.
Magda Andersen takkede paa Fællesstyrelsens Vegne Hulda Pedersen for det uendelig store Arbejde. Man forstod slet ikke, at en enkelt Kvinde havde kunnet gøre det. – Kun 2 Kvinder i D.K. havde rejst et saadant Monument for Kvindesagen – først og fremmest Hulda Pedersen selv ved sin Indsats for Husholdningsskolen. Og dernæst Eli Møller med Kvinderegensen. – I begge Tilfælde var det en virkelig Bedrift.
Fællesstyrelsen tilsluttede sig.
Hulda Pedersen ønskede, at man fik 30-40 og helst 50 Værelser. -
Hvert Værelse vilde faa Navne efter den Kommune, der gav Pengene.
Alma Andersen mente, at Kredsene maatte henvende sig til Kommunerne, og at disse sikkert vilde gaa med dertil, naar man henvendte sig til de respektive Borgmestre.
Chll. Grønnebæk tilsluttede sig Magda Andersen og foreslog, at Pressen maatte animeres til at gøre noget.
Hulda Pedersen var glad for, at Fællesstyrelsen saa saadan paa Sagen.
ad. 8
a. Chr. d. 10.’s Mindefond. Vi var, som tidligere meddelt blevet opfordret til at være Medunderskrivere paa Opraabet – og at være repræsenteret i Komiteen – ligesom vi havde udsendt det til Kredsene.
b. Kaj Munk: Ogsaa til dette havde vi faaet Opfordring til at være med i Indsamlingen.
ad. 9. Bladudvalget. (Ang. nyt Papir- se Referatet under Regnskabet Side 302). Som det allerede var meddelt Fællesstyrelsen, havde Bladudvalget og F.U. antaget Inga Dahlsgaard som Redaktør, og Landsformanden udtalte sine gode Forhaabninger til Samarbejdet.
Fællesstyrelsen tilsluttede sig.
ad. 10. Lovene. Magda Andersen forelagde de af Lovudvalget udarbejdede Ændringer, der skulde forelægges paa næste Dags Fællesmøde.
Ang. Aldersgrænsen: Chll. Grønnebæk, Karen Berlème-Nix og Nikoline Winther var imod den foreslaaede 70-Aars Grænse og syntes, at det var en Falliterklæring. De øvrige Fællesstyrelsesmedlemmer syntes, at det var klogt at trække sig tilbage i Tide.
Chll. Grønnebæk og Karen Berlème-Nix mente dertil, at det kun var i meget faa Tilfælde, at det skete, at en Formand ikke selv gik, naar hun følte, at hun ikke havde Kræfter mere, eller ikke længere nød Tillid.
Magda Andersen forelagde et Forslag til Sommerlejrens Deltagere, om at man kun kunde tage mod
Genvalg i 2 Perioder à 3 Aar.
Landsformanden var ængstelig for dette Forslag af Hensyn til alle de smaa Kredse, der ikke kan finde nye Formænd.
Chll. Grønnebæk og Karen Berlème-Nix foreslog, at der skulde staa: ”Almindeligvis skulde man gaa.”
Anna Ølgaard vilde – trods Formand for en lille Kreds – stemme for det. Arbejdet i D.K. maatte betragtes som en Skoling i samfundsarbejde.
Ved Afstemning var 3 for og 8 mod Sommerlejrens Forslag
” ” ” 9 for og 2 mod 70-Aars Grænsen, (med Tilføjelsen, at man ikke kunde vælges til Tillidsposter efter det fyldte 70. Aar, men at man sad Perioden ud, hvis man var valgt før det fyldte 70. Aar.
Lissie Elsass og Karen Berlème-Nix havde indsendt et Forslag til en fuldstændig Ændring af D.K.’s Struktur, men da dette Forslag grundet paa en Misforstaaelse ikke var blevet udsendt i Forvejen, kunde man ikke tage Stilling dertil. Efter nogen Forhandling med Forslagsstillerne blev Forslaget trukket tilbage til evt. senere Behandling.
Rent redaktionelt vedtog man følgende Ændringer:
Fællesstyrelse ændret til Hovedstyrelse
Fællesmøde ændret til Landsmøde
Umiddelbare Medlemmer ændret til direkte Medlemmer.
ad 11. Legaterne. Magda Andersen oplæste Udvalgets Indstilling, som blev eensstemmigt godkendt af Fællesstyrelsen.
Karen Frandsen ønskede herunder at protestere paa egne og Ellen Wolden-Ræthinges Vegne mod den Form, hvorrunder man de sidste Gange havde ordnet Legatuddelingen. Det var umuligt for de Medlemmer, der havde Erhverv, at være borte i saa lang Tid, som man var nødt til, hvis man skulde kunne deltage i Legatudvalgsmøderne, hvortil man nu havde beregnet 2 hele Dage til Gennemgangen.
Landsformanden udtalte, at det var grundet paa den sidste Tids trafikale Forhold, at man havde taget 2 Dage til i Udvalget sammen at gennemgaa Ansøgningerne. Dels havde det været for
risikabelt at rundsende Ansøgningerne, dels vilde de ikke kunde have naaet rundt til alle 9 Medlemmer i Udvalget. - Derfor havde man haft denne Ordning med at tage 2 Dage til Gennemgangen og Drøftelserne. Til den næste Uddeling i Februar, vilde det slet ikke kunne naas i Forbindelse med Fællesstyrelsesmødet, som jo skulde holdes sammen med Fødselsdagen den 24/2.
Man maatte sikkert holde et Legatudvalgsmøde paa et senere Tidspunkt.
ad 12. Jubilæumsfonden. Alma Andersen redegjorde for Beholdningen. Der var ialt uddelt til Kredsene Kr. 1934. - og heraf var Kr. 318.- til Studiekredsarbejde med Historien og til Piecerne Kr. 638.-
ad 13. Sommerlejren. Signe Tørsleff meddelte, at der var en stadig stigende Interesse for Sommerlejren. Paa Lejren i Nr. Ørslev havde mange meldt sig til den næste og sammen med andre Indmeldelser, der var modtaget, var vi nu allerede oppe paa 60 til Lejren paa Ryslinge.
Det vedtoges at fremlægge Lister paa Fællesmødet til Tegning af Deltagere, og saafremt det viste sig nødvendigt, da at forsøge at faa endnu en Lejr, som saa skulde ligge paa denne Side
Storebælt. - Efter den Enquete at dømme, som vi havde haft blandt Deltagerne paa Nr. Ørslev, var der stor Interesse for Kursus, og Udvalget havde tænkt i Aar at tage et Kursus om Mødeteknik
og et for Studiekredsdeltagere.
Hovedstyrelsen gav Mandat til, at Sjællænderne i Sommerlejrudvalget kunde arbejde selvstændigt med Hensyn til Udkast til Program, saaledes at det kunde udsendes i Protokol til de øvrige
Medlemmer.
Dette skulde gøres for at spare Rejseudgifter til det forberedende Møde. Man haabede derved at kunne lette Arbejdet ved Møderne.
Vinterlejren, som Udvalget havde lavet Udkast til Program for, var jo et Ønske fra nogle af de i Nr. Ørslev deltagende Landbokvinder. - Ledere skulde være Harriet Daugaard og Lis Groes. Paa det foreløbige Program havde man bl.a. følgende:
Hvorfor flygter Kvinderne fra Landet?
Kvinder og Politik
Boligspørgsmaal paa Landet
Økonomiske Problemer
Husmoderferie
By- og Sogneraadsvalg
Land og By
Forsamlingslokaler - Kulturcentre og Sognegaarde.
Desuden havde man paatænkt at arrangere en Teateraften, et Besøg i Radiohuset samt en Udflugt til sociale Institutioner.
ad. 14. Studiekredsudvalget: Signe Tørsleff havde udarbejdet en Plan for Studiekredsledere, som Kredsene skulde kunde faa. – Man havde talt om evt. at trykke den sammen med [kan ikke læses]faglisten.
Vedtaget.
ad. l5. Foredragsudvalget: Inga Dahlsgaard meddelte, at hun og hendes Mand havde en Piece om Samskatten under Arbejde. - Desuden havde man opfordret Filmcensor Bodil Begtrup til at omarbejde sit Foredrag fra Sommerlejren til en Piece, da alle havde været saa glade for det. Inger-Merethe Nordentofts Piece: Opdragelse til Demokrati var helt udsolgt, men vilde nu udkomme i den oprindelige Form, som Krigen havde hindret, at man kunde udsende den i. Dog skulde ikke længere D.K., men Forlaget Tiden udsende den.
ad. 16. Forlagsudvalget. - Behandlet under Pkt. 15.
ad. 17.
a. Det Familiepolitiske Udvalg.- Lis Groes henviste til Orla Jensens udmærkede Foredrag og fremhævede, man indenfor Udvalget p.t. særlig interesserede sig for Spørgsmaalet om Børnerente.
Forklarede at de gældende Skattefradragsregler betyder et reelt Tilskud, der stiger med Indtægten, mens man skulde ønske det omvendte. Oplæste Resolutionen (se Bladet), der skulde forelægges Landsmødet.
b. Efterkrigsarbejdet. – Efterkrigsudvalget havde anmodet om, at 2 Kvinder maatte komme med til Arbejdskonferencen i Paris, og man havde anbefalet, at det blev Kirsten Gloerfelt-Tarp og Anna Westergaard.
Nu havde vi imidlertid faaet at vide, at ingen af de paagældende havde været i Stand til at rejse grundet paa Opstilling til Valget. Desværre var dette ikke blevet meddelt de underskrivende Organisationer, saa andre kunde være blevet valgt. Man vedtog en Misbilligelse heraf til de to Damer, da det skete var beklageligt, da der saaledes ingen var kommet med.
ad. 18. Gift Kvindes Skat.- Magda Andersen meddelte, at man havde henvendt sig til Skattedepartementet. Desuden havde hvert Medlem af Udvalget henvendt sig til sit Partis Skattekommissions Medlem.
Lis Groes gjorde opmærksom paa, at det i Sverige og England er saadan, at udeerhvervende Kvinder faar sin egen Skattebillet.
ad. 19. Det huslige Udvalg. En Piece "Hjemmenes Kvinder og D.K." var udarbejdet af Alma Andersen og forelaa nu færdigtrykt. – Man vilde paa Mødet næste Dag lade hver Kreds faa indtil 100 Stk. gratis.
Samtidig gjorde Alma Andersen opmærksom paa Materiale fra Dansk Brandværnskomite til Brug for Oplysning om Brandfare. Dette Materiale kunde faas gennem Brandværnskomiteen.
ad. 20. Husmodeafløsningsinstitutionen. - Landsformanden meddelte, at vi havde indsendt en Henvendelse til Arbejds- og Socialministeriet om at faa Husmoderafløsningsinstitutionen gjort til en social Foranstaltning fra at være en Beskæftigelsesforanstaltning, og at Hjælpen kunde ydes til alle, uanset Indtægt, dog saaledes at der betales progressivt efter et bestemt Skæringspunkt. Desuden havde vi fra D.K.N. modtaget Kopi af en Henvendelse, som D.K.N. havde indsendt til Regeringen. Man henstillede, heri bl.a at der nedsattes en Kommission med den Opgave snarest at stille Forslag til Virksomhedens Indkorporering i den sociale Lovgivning og at udarbejde Forslag om en passende Uddannelse af de paagældede Arbejdere.
ad. 21. Husmoderferie: Udvalget havde indsendt Anmodning om økonomisk Støtte til Direktionerne for Sparekassen f. Kjøbenhavn og Omegn og for Bikuben – samt til forskellige Fonds - dog endnu uden noget Resultat. - Endvidere havde man henvendt sig til Folkeferie, hvis Direktør Sperling først havde været meget skeptisk overfor Tanken, men som efter at have været i Sverige og hørt om, hvordan man der støttede Sagen, ogsaa fra Statens Side, nu var blevet meget ivrig for at Samarbejde med os. Bl.a. havde Direktør Sperling foranlediget, at Forstanderen for den svenske Husmoderferieinstitution, Aksel Ekstem, kom til et Møde d. 19. November for at tale om svenske Erfaringer.
Vi haabede, at Mødet vilde resultere i, at Staten vilde tage Opgaven op i Lighed med den svenske Stat, og vi vilde invitere alle, som kunde tænkes at have Interesse for Sagen.
ad 22. Henvendelse til Socialministeriet ang. Vuggestuer og Børnehaver.
Landsformanden havde i Anledning af det nye Lovforslag henvendt sig skriftligt til Hedtoft Hansen om at faa flere Kvinder med.
Der vilde dog ikke blive nedsat noget Udvalg herom før efter Valget. Socialministeren havde forelagt et Lovforslag for Rigsdagen om meget store økonomiske Udvidelser til den forebyggende
Børneforsorg.
ad. 23. Mindreaariges Arbejde. Signe Tørsleff -havde i Anledning af en Ulykke i Haderslev, hvor en 10-aarig Dreng var blevet dræbt, fordi han ikke havde haft Kræfter nok til at standse Budcyklen, gjort opmærksom paa, at Loven om mindreaariges Arbejde, ikke blev overholdt.
Vi havde gjort Ministeriet opmærksom herpaa og kunde ikke komme videre i Sagen i Øjeblikket, idet Ministeriet havde svaret, at Sagen var til Behandling i Fabrikdirektoratet.
ad. 24. Husmødres Anerkendelse som Erhververe efter Invalideforsikringsloven.
Da Inger Hempel ikke var til Stede, kunde man ikke komme nærmere ind paa Spørgsmaalet, men Landsformanden meddelte, at man paa Foranledning af Edel Saunte havde spurgt, om det var rigtigt, at Husmødre ikke paa samme Maade som Mænd kunde blive betragtet som Forsørgere, saaledes at de f.Eks. kunde faa Paryk, Sko, Sygestol eller lignende efter Invalideloven.
Landsformanden og Inger Hempel havde henvendt sig til Raadsformand Ryd i Invalideretten, der udtalte, at de altid betragtede huslige Kvinders Arbejde som andre Erhverv. Den eneste Undtagelse
var, at de ikke kunde faa mere end eet Par Sko, men Landsformanden og Inger Hempel havde hævdet, at det var forkert, da de f. Eks. ofte skulde følge Børn, gaa Byærinder og lg..
ad. 25. Invalidernes økonomiske Forhold.- Vi havde modtaget en Indbydelse til et Møde herom, og Alma Andersen var mødt for D.K. og havde der paa Mødet hørt om de elendige Forhold, hvorunder de fleste Invalider lever.
Hovedstyrelsen vedtog, at man skulde rette Henvendelse til Landsforeningen for Invalider. Et Udvalg bestaaende af: Alma Andersen, Inger Hempel og Margot Petersen blev nedsat.
ad 26. Skolelovens Revision. Signe Tørsleff pointerede, at Skoleloven ikke skulde revideres foreløbig. - Oplæste Udkast til en Henvendelse, som det vedtoges at udsende fra Landsmødet som Resolution.
Kommer derpaa i KVINDEN OG SAMFUNDET.
ad. 27. Valgloven. – Nikoline Winther mente, at dette Udvalg skulde hvile lidt.
Landsformanden meddelte, at Hulda Pedersen var meget interesseret i dette Spørgsmaal og mindede om, at hun i KVINDEN OG SAMFUNDET omkr. 1920 havde skrevet herom i forbindelse med den schweitziske Valglov, som netop gaar ud paa, at de faa ikke skal kunne bestemme, hvem de mange skal stemme paa, saadan som det ogsaa var fremhævet fra flere andre Sider under den nuværende Valgkampagne. Dette var bl.a. et af de Punkter, man ønskede behandlet. Man var enige om at indvælge Hulda Pedersen i dette Udvalg - rent undtagelsesvist - selvom Aldersgrænsen 70 Aar vilde blive vedtaget paa Landsmødet. - Hulda Pedersen kunde staa i Udvalget som en Raadgiver eller Sagkyndig, der kunde tilkaldes.
ad 28. Kvindeligt Politi. - Da det var oplyst, at Politibetjent Else Bloch, Aalborg, nu var ansat i III Afdeling som Sekretær for en Læge, havde Landsformanden spurgt, om man ikke kunde faa en anden Kvinde ind i hendes Stilling. Rigspolitichefen havde oplyst, at det ikke lod sig gøre, da Stillingen kun var midlertidig.
ad. 29. Oktoberlovens Revision: Som meddelt gennem F.U. Protokollerne havde vi, straks da der i Pressen fremkom Meddelelser om, at der var nedsat en ny Kommission, indsendt Anmodning om, at Kvinder ogsaa maatte blive repræsenteret, idet ikke en eneste Kvinde var blandt de nævnte - hverken som Læge eller Jurist.
Det var lykkedes at faa Dr. Thyra Sloth Bruhn indvalgt, men ingen Jurist - og Dr. Sloth Bruhn var heller ikke kommet med i Arbejdsudvalget, men det var lovet, at hun skulde faa alt Arbejdsudvalgets Stof tilsendt.
ad. 30. Kønssygdommenes Bekæmpelse. - Udvalget havde lavet en Piece, som blev uddelt ved Harriet Daugaards Foredrag. –
ad. 31. Eventuelt .
a) Fru Sigrid Nikolaisen, tidligere Formand for Hvidovre Kredsen, havde truet med at anlægge Sag mod Landsformanden, fordi hun mente, at Landsformanden havde skadet hende ved Udtalelser om Uorden, som hun havde opfattelse af gjaldt hendes Pengeforhold, mens det drejede sig om Uorden Arbejdssedlerne.
Landformanden foreslog, at man skulde forelægge en Exklution af Fru Nikolajsen for næste Dags Landsmøde, da hun ustandselig bragte Uro i Foreningen og ikke fulgte paalagte Anvisninger.
Tiltraadt af Hovedstyrelsen.
b) Lis Groes foreslog, at man skulde sende en Resolution fra Landsmødet om, som nyt Fag paa Aftenskolen, at faa Undervisning og Barnepleje, Børnepsykologi m.m., da de unge, der gerne vilde lære dette, ingen Steder havde at faa Undervisningen, hvis de ikke kunde tage Kursus paa Husholdningsskolerne, hvor de ikke samtidig kunde passe en Stilling.
Til Resolutions Udvalg paa Landsmødet foresloges:
Inga Dahlsgaard, Lis Groes, Signe Tørsleff og Magda Andersen.
Til Dirigenter valgtes: Signe Tørsleff om Formiddagen
Lørdagen: Johanne Berg " Eftermiddagen
Søndagen: Margr. Høst-Neerup om Formiddagen
Meta Nedergaard-Ditzel om Eftermiddagen.
Valgbestyrelsen: Chll. Grønnebæk og Karen Frandsen.
Den 21.10 Kl. 20 holdt Hovedstyrelsen konstituerende Møde.
Liste over Hovedstyrelsen samt Udvalg, Repræsentanter i andre Organisationer m.m. findes paa de efterfølgende Sider.
Protokollen ført af: Margot Petersen
” gennemset af Landsformanden og Astrid Badstue.
