« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 20. april 1947
Aar 1947 d. 20. April blev afholdt Hovedstyrelsesmøde i Handels- og Kontoristforeningens Lokaler, N. Hemmingsensgade Nr. l0.
Tilstede var Landsformanden, Ingrid Larsen, Magda Andersen, Alma Andersen, Karen M. Vilstrup, Margrethe Petersen, Astrid Badstue, Adia Frost, Lissie Elsass Fridericia, Karen Grønning, Charl. Grønnebæk, Karen Berlème-Nix, Karen Frandsen, Ellen Wolden-Ræthinge, Andrea Hedegaard, Lis Groes, Else-Merete Ross, Inga Dahlsgaard, Johanne Fisker.
Fraværende paa Grund af Sygdom var: Marie Næss -Schmidt, Nic. Winther, Gudrun Buchreitz og Marg. Høst-Neerup.
Landsformanden bød Velkommen og udtalte, at vi siden sidste Hovedstyrelsesmøde i September havde mistet 3 gode Medarbejdere, som i mange Aar havde gjort en stor Indsats for Arbejdet for Dansk Kvindesamfund.
I I Distrikt var Dagmar Mailand gaaet bort. Fru Mailand betød meget i sit Distrikt og vi havde lært at sætte Pris paa hende.
I Julen døde Martine Bjørneboe, der indenfor Hovedstyrelsen med stor Interesse og Indsigt havde udført et betydningsfuldt Arbejde for Kvindesagen.
Fornylig var ogsaa Inger Hempel gaaet bort, vi mindedes hende for hendes gode Humør, hendes Ihærdighed og Kærlighed til Kvindesagen. For dem alle gælder det, at vi kan sige Tak for mange Aars Gerning og Dygtighed.
- Vi vil Ære deres Minde - Medlemmerne rejste sig.
Til Dirigenter valgtes for Formiddagen: Sagfører Margr. Petersen og for Eftermiddagen: Læge Karen Frandsen.
Der var kommet forskellige Takkeskrivelser, som rundsendtes.
Dagsorden:
1. Landsmødet
2. Bladet
3. Regnskabet
4. Kontoret
5. Landslotteriet
6. Det politiske Arbejde v/Lis Groes
7. Det fam. pol. Arbejde v/ Lis Groes
8. Sommerlejr v/ Andr. Hedegaard
9. Forbrugerraadet
10. Forskolelærerinder
11. Gift Kvindes Skat v/ Magda Andersen
12. Kvindelige Læger og Sygekasserne
13. Meddelelser:
a. Handelsministeriet
b. Boligbyggeriet
c. Internationalt Arbejde
d. Udstilling om rationel Husførelse
e. Kvindelige Præster
f. Kvindeligt Politi
g. En fortrolig Meddelelse
h. Lønninger til Forstanderes Hustruer under Børneforsorgen.
i. Pensionerede Enker
j. Titulaturur
k. Sydslesvig.
1. Landsmødet
Ellen Wolden-Ræthinge udtaler, at den store Sal, hun havde regnet med at faa til Mødet ikke bliver færdig, men at hun havde faaet den ny Sal paa Missionshotellet "Strand", der i Øjeblikket var Byens
største Sal. Spisning vil blive ordnet ved Billetter til andre Hoteller, da der ikke kan blive Tale om anden Servering end Øl, The og Kaffe paa ”Strand”.
Hovedstyrelsen bliver indkvarteret paa "Alsund".
De Delegerede kan dels bo paa Hoteller og dels arrangeres der ogsaa privat Indkvartering gennem Turistbureauet; man maa mulig ogsaa drage de nærmeste Kroer ind under Indkvarteringen. E. Wolden-Ræthinge udtaler, og alle Forespørgsler og Henvendelser kommer til at gaa igennem Turistbureauet.
Landsformanden, Ingrid Larsen, havde udarbejdet en foreløbig Dagsorden til Landsmødet. Denne vil komme i første Blad af "Kvinden & Samfundet".
Til Gudstjenesten, Søndag Morgen, blev der som Prædikant foreslaaet Bodil Koch, Johanne Andersen, Maren Sørensen, Valsbøl, og J. Abildgaard, Snoghøj. Lissie Elsass Fridericia synes absolut, vi skal vælge Johanne Andersen der er indstillet til Præst og Valgmenigheden i Nr. Ørslev
paa Falster. Magda Andersen mener, at hun har prædiket siden Jul. Man enedes om at for spørge Johanne Andersen om hun vilde prædike.
Til det offentlige Møde i Forbindelse med Landsmødet var der Forslag om Bodil Begtrup som Taler.
Hovedstyrelsesmødet mente dog, at Bodil Begtrup havde været ude at tale om de forenede Nationer i alle Distrikterne.
Fra Sønderborg var der Forslag om en Taler om det sydslesvigske Spørgsmaal. Det skulde være et upolitisk, historisk og redelig oplysende Fremstilling af Spørgsmaalet. absolut uden Propaganda.
Professor Brøndsted foresloges som Taler.
E. M. Ross foreslog som Emne Spørgsmaalet om Oplysning af de Love, der findes til Fordel for
Mødre og Børn, da der er stor Ukendskab hertil blandt Folk. Hun nævnede saaledes Mælkeordningen, og foreslog Lis Groes som Taler.
Magda Andersen vil gerne støtte E. Wolden-Ræthinges Forslag om, at det sydslesvigske Spørgsmaal bliver Emnet og med Professor Brøndsted som Taler.
Flere af Hovedstyrelsens Medlemmer udtalte, at de fam. pol. Spørgsmaal egner sig bedre til Foredrag ved Distrikterne, hvor flere af de almindelige Medlemmer kommer. Man var enig om at arbejde for at faa disse Spørgsmaal ud til Distriktsmøderne.
Landsformanden vilde netop have foreslaaet Professor Brøndsted som Taler, hvis vi valgte det sydslesvigske Spørgsmaal som Emne, men foreslaar ogsaa Udenrigsministeren som Taler.
Karen Margr. Vilstrup støtter ogsaa det sydslesvigske Spørgsmaal som Emne, og mener, at Spørgsmaalet om Børnelovene skal være mere intimt.
Charll. Grønnebæk støtter ogsaa det sydslesvigske Spørgsmaal Professor Brøndsted, og henstiller til de andre Distriktsformænd, at de tager et Foredrag om Børnelovene, det er jo forkert, at alt for faa
kender dem.
Lis Groes mener ogsaa, at der skal holdes Møder i Distrikterne, da der aldrig er ordentlig Tid til Drøftelse ved F.U. Møderne.
Magda Andersen spørger om hvilke Foredragsholdere, der kan faas, da Lis Groes er bedt flere Gange, men havde sendt Afbud.
Charll. Grønnebæk synes i Almindelighed ikke der skal være offentligt Møde ved Distrikterne, men vil spørge Lis Groes, om hun kunde tænke sig, at holde et Foredrag.
Der blev Diskussion om, hvorvidt der skal være offentligt Møde paa Landsmødet og hvilken Tid, det skal indlægges. Landsformanden mener ikke, det er klogt at tage det offentlige Møde væk fra Landsmødet, men kan tiltræde, at det holdes om Aftenen (Lørdag Aften).
E.Wolden-Ræthinge mener ikke, at man kan faa et Lokale, der er stort nok til offentligt Møde, men kunde tænke sig, at det afholdes paa Dybbølskansen, som Friluftsmøde med efterfølgende Kaffebord i et Telt. Lis Groes er ængstelig for, at der let kan blive Ballade ved Friluftsmødet. Dette imødegaaes dog af flere.
Ved Afstemning stemte 14 for og ingen imod Foredrag om Aftenen.
Ved Afstemning om Emnet og Professor Brøndsted som Taler, stemte 13 for og 2 imod.
Det udtaltes, at det ikke var noget Kvindesagsspørgsmaal, men man enedes om, at Sydslesvig var saa betydningsfuldt et Spørgsmaal for alle Danske, og trænger til at blive virkelig belyst. Vi har Pligt til i dag, at Kvinderne faar en historisk Udredning af Spørgsmaalet.
Der var ialt mødt 16, der havde Stemmeret, og 13 havde altsaa stemt for dette Emne.
Dersom Professor Brøndsted er forhindret, spørges Lektor Fejlberg Jørgensen som Nr. 2 og Troels Fink som Nr. 3, om de vil tale.
Landsmødet aabnes Lørdag d. 28. Juni Kl. 9, hvor Ellen Wolden-Ræthinge som Formand for Sønderborg Kredsen byder Velkommen.
Saa føres Banneret ind, medens Bannersangen synges, og Borgmester Anders Andersen byder Velkommen. Derefter Fællessang ”Du skønne Land”.
Med Hensyn til Navneopraab, mener Andrea Hedegaard, det ikke er nødvendigt, og det tager for lang Tid. Astrid Badstue foreslaar, at Distriktsformændene tager Opraab i hvert sit Distrikt, ligesom
Sidste Aar.
Derefter følger Landsformandens Beretning og Diskussion af denne.
Magda Andersen foreslaar, at faa Beretningen transmitteret.
Landsformanden lovede at ringe til Statsradiofonien herom.
Efter Frokostpausen fra Kl. 12-14 aflægger Kassereren Beretning og Regnskabet.
Derefter følger Udvalgsberetninger, hvor følgende Udvalg afgiver Beretning:
Legatudvalg, Jubilæumsfondsudvalg, Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen, den videnskabelige Husholdningsuddannelse, Husligt Arbejde, Husmoderferie, Det politiske Arbejde, Radio- og Foredragsudvalget, Sommerlejrudvalget, Ungdomsarbejdet, Gift Kvindes Skat, Sygekasserne, Bladudvalget, Det fam. Pol. Arbejde og Udvalg af Landslotteri.
Diskussion om disse Beretninger. Mødet skulde slutte Kl. 17.
Efter Talen Kl. 19 skal der være Kaffebord Kl. 21.
Søndag d. 29. Juni Kl. 8 Gudstjeneste i Maria Kirke v/Johanne Andersen, hvilket vi ogsaa vil forsøge at faa transmitteret.
Kl. 9. Distrikterne holder Møde.
Kl. l0. Mødet fortsættes.
Valg
Indsendte Forslag til Dagsorden.
Saasnart Fristen er sluttet for Indsendelse 3 Uger før Mødet, udsendes eventuelle Forslag til Kredsene.
Kl. 12 - 14 Frokost Pause.
Kl. 14 Mødet fortsættes.
Resolutioner.
Eventuelt.
Med Hensyn til Valgene meddelte Astrid Badstue, at hun ikke tager imod Valg til en Kandidatplads, men gerne vil være Suppleant.
Gudrun Buchreitz meddeler, at hun paa Grund af Sygdom maa udtræde.
Harriet Daugaard fylder 60 Aar og ønsker ogsaa at udtræde.
Fra Helga Hove Nielsen har vi ikke hørt.
Charlotte Grønnebæk synes vi bør have en Repræsentant fra Landet. Foreslaar Margr. Winther, der er Medlem af 2. Distrikt.
Lis Groes foreslaar, at Else-Merete Ross rvkker op fra at være Suppleant til at være Medlem, idet hun har fulgt hendes Arbejde med Sommerlejren o.a.
Karen M. Vilstrup siger, at Københavns Kredsen er gaaet ind for Else-Merete Ross og Lissie Elsass Fridericia.
Fru Magda Andersen udtaler, at det vil være retfærdigt, at de 2 Jyder faar de 2 Pladser, der er ledige.
Den foreslaaede Margr. Winther vil være en værdig Efterfølger for Karen Fog.
Andrea Hedegaard synes ikke, vi behøver at hænge os i om de har været Suppleanter eller ej, da Suppleanten ikke altid kommer til Møder. Lis Groes slutter sig til Andrea Hedegaard, at det først
kommer an paa Kvantiteten, og gaar l00 % ind for Else-Merete Ross.
Charlotte Grønnebæk tvivler ikke paa, at Else-Merete Ross er god, men vil meget henstille til København, at der vælges en Kvinde ind fra Landet.
Karen Schack anbefaler varmt en Landbokvinde og viger gerne Pladsen for at en anden kan gøre et mere aktivt Arbejde.
Efter Frokostpausen meddelte Landsformanden, Ingrid Larsen, som hun tidligere har udtalt, at hun nedlægger Hvervet som Landsformand ved Landsmødet, men tilbyder at lade sig opstille som Medlem af Hovedstyrelsen. - Saavel Alma Andersen om Ingrid Larsen vil fortsætte, ogsaa fordi det er saa daarligt med Økonomien, og de mener det nyttigt at blive en Periode til.
Karen Frandsen forstaar, at det er af Helbredshensyn, at Ingrid Larsen vil gaa af.
Alle er enige om Genvalg af Ingrid Larsen og Alma Andersen.
Margr. Petersen meddeler, at hun gaar af som Distriktsformand, fordi hun ikke kan overkomme et saa stort Distrikt; hun vil meget nødig miste Kontakten med D.K.’s Arbejde og er villig til at lade sig indstille som Suppleant.
Hvis Distriktet bliver delt i 3 Distrikter, er hun villig til at fortsætte som Distriktsformand; hun mener, der bør være 3 Underafdelinger, som saa skulde samles helt hverandet Aar. Efter Lovene
Kræves 2/3 Majoritet for at faa et Distrikt delt. Karen Frandsen mener ikke, vi behøver at afgøre noget idag, der kan afholdes Møde senere.
Dirigent ved Eftermiddagsmødet var Karen Frandsen.
Ellen Wolden-Ræthinge spørger om den økonomiske Side af Sagen. Der er store Udgifter forbundet med Landsmødet, hun mener, at Sale og andre Lokaler vil koste 1000 Kr. Hovedstyrelsen skal selv betale sine Udgifter af de Dagpenge, de faar. Sønderborg Kredsen, der afholder Mødet, skal betale Natten før, under og efter Landsmødet samt Morgenmaaltid 3 Dage.
Punkt 2 og 3 ombyttedes.
3. Regnskabet.
Der blev sidste Sommer (1946) budgetteret et Underskud paa ca. 12.000.-
Det har vist sig, at Regnskabet var rigtigt, der er fremkommet et Underskud paa dette Beløb.
Alma Andersen gennemgik Regnskabet og alle Posterne. Alma Andersen mener, at der i Løbet af et Par Aar atter vil være Balance.
Der er til Dato brugt Kr. l0.000. - af Kasse-Kreditten. Vi venter med at indsætte Penge paa Kasse-Kreditten til Landsmødet er overstaaet.
Hovedstyrelsen takker Alma Andersen og Doris Hansen for det store gode Arbejde, de havde gjort.
2. Bladet.
Magda Andersen aflagde Beretning.
Med Hensyn til Bladet havde vi i Fjor et Bladudvalgsmøde, hvor vi talte med Fru Juul, om hun kunde skaffe nogle flere Annoncer, da vi ikke var tilfredse med Annoncernes Antal.
Samtalen med Fru Juul resulterede i, at hun sagde sin Stilling op pr. 1/1 1947.
Vi har nu en ny Annonceleder, Suenson Annoncebureau, repræsenteret ved Reklamechef Badenhoff. Vi har faaet en Kontrakt med Suenson, og denne er fordelagtigere end den med Fru Juul, idet den lyder paa, at D.K. faar 60 % af Storkøbenhavn og 50 % af alle i Provinsen tegnede betalte Annoncer. De 40 % og de 50 % er Bureauets Provision til Dækning af Annoncetegning og Kontorudgifter. Gennem de Oplysninger, vi tog paa Suensons Bureau, maatte vi mene, at dette var fuldt tilfredsstillende, da det mødte med gode Resultater fra andre Steder.
Der var en 3 Maaneders Overesnkomst til ¼ 27 med 1 Mds. Opsigelse. Hvis denne ikke bliver benyttet, løb Kontrakten videre med 3 Maaneders Opsigelse. Vi har ikke været saa tilfredse med Annoncetegningen som ventet, men mener ikke vi kan gøre Forandringer allerede nu. Det ligger i Øjeblikket meget svært med Annoncetegning, fordi de Varer, der er, sælger sig selv.
Med Hensyn til Papir til Bladet, er det ogsaa vanskeligt, men der er Papir til 1/7 i den Størrelse, vi nu har Bladet; efter 1/7 er der kun til et 8-sidet Blad. Vi har ogsaa Vanskeligheder med Forsendelsen i Anledning af Isvanskelighederne i Vinter. Det er noget besværligt at have Bogtrykkeren i Sønderborg, men vi er blevet godt behandlet under Krigen, saa vi gerne vil fortsætte. Magda Andersen mener, at Bogtrykkeren skal skaffe Papir, og at vi ikke selv skal sørge for noget der.
Der blev efter denne Redegørelse Diskussion om, hvorvidt Bladet skal gaa ud i nogle Maaneder eller gøres mindre. Lissie Elsass Fridericia mener ikke, at Juli Nr. kan gaa ud, grundet Udsendelsen om Landsformandens Beretning, der maa være paa 16 Sider.
Landsformanden havde været indkaldt til Møde i Handelsministeriet ang. Papiraffald, hvor der blev meddelt, at der vilde komme Papirrationering.
Man vilde nødig gaa til at udsende Bladet sjældnere nu efter Kontingentforhøjelsen, kun hvis det blev nødvendigt grundet paa Rationering.
Andrea Hedegaard tror, at Medlemmerne er klar over, at der er store Udgifter, og tager derfor Forhøjelsen af Kontingentet roligt.
4. Kontoret.
Der er nedsat et Arbejdsudvalg, bestaaende af Alma Andersen, Lis Groes, Johanne Fisker og Margr. Petersen, for at bringe Orden i Kartoteket og Mapperne.
Margot Petersens Pensionsordning blev overtaget af hende selv, saaledes, at dette Spørgsmaal er i Orden.
Magda Andersen er glad for, at disse Medlemmer af Hovedstyrelsen har paataget sig dette Arbejde for D.K.’s Skyld.
Landsformanden takker Samarbejdsudvalget meget hjerteligt for den store Indsats, de har gjort i deres Fritid gennem hele Vinteren.
5. Landslotteriet.
D.K. havde sendt et Andragende om Tilladelse til Afholdelse af et Mærkesalg, men dette blev afslaaet.
Vi søgte saa om Tilladelse til Bortlodning af 200.000 Lodsedler a 1 Kr. Stk. Denne fik vi.
Magda Andersen redegjorde for hele Gangen i Landslotteriet, saavel Gaver som Indkøb til Gevinster og meddelte, at de samlede Udgifter var paa Kr. 41.623.21. Salget af Lodsedlerne havde beløbet sig til Kr. 157.378.00. Ligeledes havde vi Indtægt af de Gaver, der faldt paa de Nr., der ikke var trukket ud, idet Forretningerne tilbagebetalte Effekterne, de havde solgt os, og dette gav Kr. 11.058.00. Vi vidste endnu ikke om Staten vilde eftergive os de 30 %, som der faldt paa Salg af Lodder udover Kr. 15.000,00. Vi havde søgt om Fritagelse for at betale, mod at Beløbet anvendes til Fripladser eller Nedsættelse af Betaling for Ophold.
Landsformanden rettede en Tak til Magda Andersen for hele hendes vældige Arbejde med Landslotteriet, som hun i stor Udstrækning personlig havde udført. Det er naturligt, at D.K. siger hende en varm Tak herfor.
Der var Afstemning om Udvalget til Medborgerhøjskolen:
E.M.Ross (14 Stemmer) Magda Andersen (13) Andrea Hedegaard (12) Alma Andersen (l0), Bodil Koch (l0) Adia Frost (9) og Sigrid Hansen (9).
Ingrid Larsen (7) og Anna Jørgensen (2) staar som Suppleanter.
6. Det politiske Arbejde.
Den danske Rigsdag tæller nu ialt 19 Kvinder - Landstingsvalget bragte ikke mindre end 5 nye ind, medens dog - Johanne Dahlerup Petersen - desværre gled ud.
De nye er:
Ingeborg Refslund Thomsen, der tingvalgtes af de Radikale,
Gaardejer ex. Husholdningsl. Ingefred Juul Andersen, valgt paa Fyn af Venstre,
Grethe Mølbak Frederiksen, valgt i Jylland af Venstre
Borgerrepr. Astrid Skjoldbo, valgt i København af Socialdemokratiet
Raadmand Doris Christiansen, Helsingør, for samme Parti, der indtræder Tinget som Suppleant for den tingvalgte Hans Hansen.
De øvrige Kvinder, der har Sæde i Landstinget er for Socialdemokratiet Ingeborg Hansen (genvalgt i København) og Anna Rasmussen, Horsens.
For Venstre sidder Nicoline Winther (Møen) og Ester Malling Pedersen, Odder. For de Konservative Lisbeth Hindsgaul og for de Radikale Anna Westergaard, der blev tingvalgt.
Der er altsaa nu 11 kvinder i Landstinget og 8 i Folketinget.
Johanne Fisker er blevet Medlem af Borgerrepræsentationen.
7. Det fam. pol. Udvalg.
Formanden for Udvalget, Lis Groes, fremførte Spørgsmaalet om Sundhedsplejen over hele Landet, og man enedes om, at der skulde agiteres for Tilgangen til dette særlige Erhverv, idet disse mangles
i høj Grad, saavel i By som paa Land.
Mælkeordningen med Hjælp til Mødre paa 3’Svangerskabsmaaned, blev ikke Udnyttet. Der blev bevilget 2 Millioner Kroner til dette Formaal, og kun brugt 60.000, hvilket viser, at alt for faa kender denne Hjælp.
Lis Groes mente, at man skulde gøre noget for at skaffe Plejehjem til Børn, der ikke havde noget Hjem, for dette vilde aflaste Børnehjemmene. Det maa ikke være for Fortjenesten, at Folk tager disse Børn, det vanskelige er, at det skulde være værdifulde Mennesker, der paatager sig det.
Normalbidraget til Børn er altfor lavt, det er for Tiden 54 Kr., og Lis Groes mener, at det skulde forhøjes til 75 Kr. pr. Md.
Heraf betaler Faderen 3/5 og Moderen 2/5. Fra Statens Side beregnes Normalbidraget til et Barn, som det Beløb, det koster at have et Barn paa et Plejehjem der paa Egnen. Hovedstyrelsen gaar ind for Forhøjelsen. Indtægtsgrænsen for at faa Børnebidrag er i Provinsen ca. 2500 Kr. og i
København ca. 3100 Kr. Dette burde forhøjes til Sygekassegrænsen, da det ikke kan være i Samfundets Interesse, at det er saa lavt, og Mødre med flere Børn kan ikke paatage sig Erhvervsarbejde.
Hjælp til Fødsel sat i Vejret fra 50 til l00 Kr. pr. Md.
Da det er godt for Børnene med Skolebespisning, mener Lis Groes, at ogsaa bedrestillede Børn skal have Del i denne.
Moderskabsydelsen. I Sverig er Moderskabsydelsen gaaet igennem.
Befolkningskommissionens gamle Forslag om Moderskabsydelsen vil komme frem Paa Rigsdagen i denne Sæson. D.K. bør beskæftige sig med den Mulighed for at faa oprettet flere Børneinstitutioner.
Der er for Tiden under Dannelse en Forening, der tænker paa at oprette særlig Institution. Da der er Mulighed for at skaffe hvad det koster at oprette den, menes der ikke, at der er nogen Risiko forbundet dermed.
Enkerne. Under Nationalraadet er der et Udvalg ang. Enker, og deres Stilling som Arbejder, men det gaar temmelig langsomt med Udvalgets Arbejde.
Der er nedsat et Udvalg vedr. Fødselshjælp. Heri er Lis Groes anmodet af Regeringen om at træde ind. Der har hidtil været afholdt et orienterende Møde. Spørgsmaalet drejer sig i nogen Grad om Kvinder vil føde ude eller hjemme. Man bør sætte en Undersøgelse i Gang i D.K., hvordan Medlemmerne ser paa det.
Lis Groes peger ogsaa paa Lægetilsyn i Alderen før den skolepligtige. Der er vedtaget en Lov indenfor Rigsdagen efter hvilken man har Ret til 3 gratis Lægebesøg om Aaret til disse Børn.
Margr. Petersen udtalte, at Normalbidrag er det Beløb, som Kommunerne lægger ud. Det vil være meget svært at faa Normalbidraget forhøjet, hvad der tiltrænges meget. Hun meddeler, at Karen Johnson, der er Formand for Enkeudvalget har henvendt sig til Kontorchefen i Statistisk Kontor for at faa udpeget Enker, der skulde besøges; men ønsker foruden fra København, der nu er tilendebragt, ogsaa en Undersøgelse for hele Landet.
Ang. Støtte til forladte Hustruer maa der søges en Udvej for at hjælpe disse Kvinder, indtil Resolution foreligger.
Flere udtalte, at der burde agiteres for Mælkehjælpen gennem Jordemoderforeningen og ved at Folk kunde henvende sig i Folkeregisteret. Der burde være Skilte i Lægernes Venteværelse herom. Det er p.t. Mødrehjælpen, der uddeler Mælkehjælpen, men mange vordende Mødre gaar først til Læge efter 4-5 Mdr. og Mødrehjælpen har ikke Kontorer i alle Byer.
Lis Groes anmodedes om at lave en Beretning om dette Spørgsmaal, der skal sendes ud til Distriktsmøderne.
8. Sommerlejr.
Andrea Hedegaard meddeler, at Sommerlejren i Aar vil blive afholdt fra 20 - 27 Juli paa Krogerup ved Humlebæk. Der er hidtil indmeldt ca. 40. Der skal nu agiteres for Sommerlejren i Kredsene. Ungdommen vil nu gerne til Udlandet, saa det er ikke helt saa nemt at fylde Sommerlejren, som de foregaaende Aar.
9. Forbrugerraadet.
Dette Raad blev paa Initiativ af Bodil Begtrup d. 3l/l i Aar indkaldt til en Forhandling mellem forskellige Forbrugerorganisationer. Alle var tilstede af de Indkaldte med Undtagelse af Mary Atlung fra Køb. Husmoderforening, men hun var repræsenteret af 2 Medlemmer derfra.
Man tog paa det første Møde stærk Afstand fra Demonstrationstoget, men dette fandt alligevel Sted i Februar Maaned.
I Bladet for April Md. bliver Landsformanden angrebet af Britta Teisen, fordi hun er gaaet ind for den Kødrationering, der snart skal træde i Kraft.
Landsformanden svarer i samme Blad.
Der er udsendt Spørgeskemaer til Kredsene ang. Butikslukketiderne, om de nuværende kan tiltrædes, og om man Ønsker, at det skal fastlægges, at de skal holde aabne til det Tidspunkt, der er tilladt.
Ang. Papiraffald bliver det nødvendigt, at ogsaa Hjemmene deltager i Indsamling heraf; der foreslaas af Hovedstyrelsen, plomberede Sække til Husmødrene til Affaldspapir. I England gaar 62% af Papiret tilbage til Papirmøllerne, der i Danmark kun 30%.
Margr. Petersen siger, at Landsformanden blev angrebet paa Københavns Generalforsamling for sin Stilling til Kødordningen, men hun nægtede at diskutere det, da Ingrid Larsen ikke selv var tilstede.
Margr. Petersen spurgte, om Landsformanden kom tilstede paa Distriktsmødet i Korsør. Dette antog Landsformanden.
Alma Anderen spørger, om de mange Divergenser, der har været indenfor Forbrugerraadet, maa resultere i at dette sprænges.
Landsformanden svarede, at det er svært at sige, da det synes vanskeligt for Medlemmerne at se tværpolitisk paa Indstillingerne til Nævn og Udvalg.
Karen Frandsen oplyser, at hun er blevet opfordret til Protestmøde i Esbjerg, sammen med andre Kvindeorganisationer, men mente, at det var politisk præget og undslog sig. I Andre Byer har der været holdt Protestmøder fra Forbrugernes Side.
10. Forskolelærerinder.
I Anledning af en Kommission, der var nedsat for at finde Midler til Imødegaaelse af den forhaandenværende Lærermangel, har D.K. sendt sin Protest imod at Forskolelærerinderne, som har gjort et godt Arbejde for Landet, nu skulde overflyttes ogsaa til Købstadsskolen, da det efter vor Mening kun vil betyde en Omplacering og gøre Lærermangelen større paa Landet, og at vi mener, at Forskolelærerindernes Ansættelse i Byerne vil komme til at virke som de lukkede Kontoristklasser for Kontorpersonalets vedkommende, og naar Mangelen ikke er saa stor, genere Ansættelse af Lærerinder i Byerne.
Vi foreslaar, at de gifte Lærerinder i større Udstrækning end nu faar Ansættelse under Kommunerne, hvad disse stadig ikke er tilbøjelige til. Her findes en Reserve af Lærerkræfter.
Vi henviser til vor tidligere Henvendelse af l6/5 ang. Oprettelse af et nyt Statsseminarium Øst for St. Bælt, der vil medvirke til at flere Lærere og Lærerinder faar fuld Uddannelse.
Vi ser med stor Betænkelighed paa, at Børn under 6 3/4 Aar ikke maa modtages paa Skolerne.
En lignende Skrivelse er indsendt af D.K.N.
11. Gift Kvindes Skat.
Dansk Kvindesamfund indsendte 2/9.46 et fornyet Andragende til Skattekommissionen om ændrede Regler for Beregning af den gifte selverhvervende Kvindes Skat. Vi paapegede nødvendigheden heraf for at faa mere Arbejdskraft frem. Vi ønskede primært, at Mand og Hustru beskattes hver
for sig under en eller anden Form, subsidiært at der sker et større Fradrag og Fradrag for alle. Der er jo nu sket en Ændring som vil hjælpe en Del Kvinder, men saalænge vore primære ønsker ikke er opfyldte maa vi selvfølgelig atter gaa til Myndighederne.
Da man jo altid er bange for at gaa det kommunale Selvstyre for nær, bruger Loven Vendingen "kan" om Fradraget for den selverhvervende Hustru. Dette har en Del Kommuner benyttet sig af, til ikke at give Fradrag. Dansk Kvindesamfunds Kredse maa være opmærksomme herpaa, og sende Meddelelse herom til Dansk Kvindesamfunds Kontor. Det betyder saa meget for Udvalget angaaende gift Kvindes Skat, at vi faar Oplysninger.
12. Kvindelige Læger Sygekasserne.
Karen Frandsen havde bedt om at faa fat paa Formanden for den alm. danske Lægeforening, Dr. Gullestrup fra Give, da han var herovre til Møde.
Vi ringede straks til Dr. Gullestrup, men denne var rejst hjem samme Morgen, og vi har senere faaet at vide, at Forhandlingerne mellem Læger og Sygekasserne for Jylland var sprængt, og først vilde blive optaget i Løbet af et halvt Aars Tid.
Forholdet drejede sig bl.a. om, at Mand og Hustru skulde have Ret til at have hver sin Læge. Landsformanden havde foreslaaet Karen Frandsen ved det kommende Distriktsmøde for 5. Distrikt i Give at opsøge Gullestrup og tale med ham om Spørgsmaalet.
13. Meddelelser.
a. Handelsministeriet.
Handelsministeriet havde til Alkoholudvalget indvalgt Johanne Dahlerup Petersen, som ogsaa der skulde repræsentere D.K.
b. Boligbyggeriet.
Om Boligbyggeriet vil Lis Groes afgive Beretning ved Landsmødet.
Kvinderne var meget interesserede i, at faa forbedrede Køkkener, Vaskehuse og Spisekamre, og gik stærkt imod, at man for at billiggøre Byggeriet, skabte det man kalder ”skrabede Lejligheder”, hvor alle Lettelser for Husvæsnet var taget bort.
c. Internationalt Arbejde.
Dette maatte vi paa Grund af den fremrykkede Tid undlade at behandle.
d. Udstilling ang. rationel Husførelse.
Alma Andersen havde udfærdiget en Skrivelse, hvorefter det første Møde blev indkaldt til 13/5 og forskellige Organisationer og Institutioner indbudt til dette.
Det tager lang Tid at forme en saadan Udstilling, og man mente at kunne naa at blive færdig til 1950.
e. Kvindelige Præster.
Det var sandsynligt, at Forslaget vilde komme frem i denne Samling og bliver vedtaget af Rigsdagen, antagelig dog med et Forbehold, saaledes, at kvindelige præster skulde have begge Menighedsraads Indstilling, hvis et Præstorat havde to Menighedsraad, medens en mandlig Præst kunde indstilles af det samlede Menighedsraad, som traadte i Funktion ved Præsteindstilling.
Magda Andersen meddelte, at man i Nr. Ørslevs Valgmenighed i alle Tilfælde vilde have Johanne Andersen til Præst, selvom det kun var gørligt ved at blive Frimenighed.
Landsformanden havde talt med Kirkeministeren i Telefonen.
Han mente, at nævnte Restriktion var nødvendig for at gennemføre Loven uden at faa Kirkestrid, og vilde gerne gaa med til at indsætte, at Loven skulde revideres om 5 Aar, saa vilde man til den Tid have med, hvorledes Kvinder virkede som Præster.
Kirkeministeren syntes, at Kvinderne ved smaa Midler havde opnaaet meget, og vi maatte forstaa, at det var et tusindaarigt Dogme, der blev forladt.
f. Kvindeligt Politi.
Da der nu skulde ansættes en Del mandlige Betjente var Margr. Petersen og Landsformanden gaaet til Rigspolitichefen for at forsøge at faa flere Kvinder ansat. Han havde ogsaa forespurgt forskellige
Politimestre i Byer, som vi havde peget paa, om de vilde have en kvindelig Betjent (Kriminalbetjent) i Aarhus, Odense, Frederiksberg og de 2 andre Birke ved København samt Esbjerg og Nakskov. Tillige var der spurgt Politidirektøren i København, og han havde stillet sig imødekommende, medens de andre Politimestre alle gerne vilde tage en kvindelig Betjent, men ikke derfor gav Afkald paa en mandlig. Vi havde faaet ansat en Kvinde, som Politilæge, hun var ogsaa for de mandlige Betjente. Det var Politidirektør Seidenfaden, der havde bevirket dette.
g. En fortrolig Meddelelse.
Den fortrolige Meddelelse angik Tronfølgen og nærmere komme frem paa Landsmødet.
Dette bedes stadig betragtet som fortroligt.
h. Lønninger til Forstanderes Hustruer.
Fra Forstanderhustru paa Opdragelseshjemmene under Børneforsorgen var der kommet en Henvendelse for at forbedre de økonomiske Vilkaar for disse.
Vi havde d. 21/1.47 sendt en Skrivelse til Rigsdagsudvalget, og Landsformanden var gaaet op for at tale med Udvalget om Sagen.
D.K. har udtalt, at vi mener, at det er af afgørende Betydning for den hjemlige Atmosfære for de unge og Børnene paa Hjemmet, at Forstanderhustruerne har de bedste Kvalifikationer til Opdragelse af Vanskelige Børn, og at vi mener, at de derfor har et naturligt Krav paa, for dette Arbejde at faa en erhvervsmæssig Løn.
Der er tale om en Arbejdstid langt udover en alm. Husmoders og manglende Fritid, som indenfor faa andre Erhverv.
Vi anser Husmoderen for at være ligesaa uundværlig som Forstanderen paa Opdragelseshjem.
Da Forstanderens Løn andrager i 1ste Kl. godt Kr. 8.000. – mener vi ikke, at man hermed har givet 2 kvalificerede Mennesker en virkelig Løn for deres Arbejde, selvom dertil kommer Værdien af Bolig og Kost.
Vi har anmodet om, at Ministeriet vil tage Forstanderhustruernes Anmodning om Løn til Følge.
i. Pensionerende Enker.
Der var sket Henvendelse fra nogle pensionerede Enker om deres Forhold efter den ny Lønningslov.
Det er sket, at en Enke (Lærerenke) har faaet en Efterbetaling paa Kr. 2.80 for l0 Mdr. og en anden Lærerenke slet intet.
Det er Grundpensionen, der maa ændres.
Landsformanden havde talt med Departementchef Kofoed i Telefonen, og han lovede, at han gerne skulde undersøge enkelte Forhold, vi havde Exemplet, men at der iøvrigt intet var at gøre for
Pensionisterne, de havde faaet 8 Millioner Kroner, hvis de skulde dække Pension i Stedet for de 5% de afgiver, skulde de betale 50%.
Landsformanden vil forsøge at faa en personlig Samtale med Departementchef Kofoed.
f. Titulaturer.
Der var kommet Skrivelse fra en Assistent under Postvæsnet, der ønskede at kalde sig Frue i Stedet for Frøken, da hun havde adopteret et Barn. Dette var blevet nægtet af Justitsministeriet, der havde
Udtalt, at der ikke var noget til Hinder for, at hun kaldte sig Frue, men at hun ikke kan anses for berettiget hertil i offenlige retlige Forhold, og at Ministeriet ikke har Hjemmel til at give denne Tilladelse.
Fra en anden Kvinde, der var Forstanderinde, var der kommet Anmodning om, at vi i Kartoteket vilde kalde hende Frue i Stedet for Frøken.
Det vedtoges, at Landsformanden og Næstformanden sammen skulde gaa til Justitsministeren og tale om Sagen.
k. Sydslesvig.
Der var kommet forskellige Opfordringer ang. Sydslesvig.
Fra Professorinde Else Ribner, var der kommet Opfordring om D.K. vilde støtte en Henvendelse hun og flere andre Kvinder havde foretaget til Formanden for Radioraadet, Julius Bomholt ang. Radiofoniens Tavshed om det sydslesvigske Spørgsmaal.
Man ønskede, at Statsradiofonien vilde foretage Udsendelse af alsidig, kulturel og oplysende Karakter.
Fra Magister Yrsa Bang var der kommet Henvendelse til Landsformanden om at give sit Navn til en Henvendelse til Regeringen, om at det sydslesvigske Spørgsmaal maatte blive underkastet en Folkeafstemning og ikke ved Valg.
Man mente herved, at man skilte det partipolitiske fra Spørgsmaalet.
Landsformanden havde svaret, at D.K. ikke kunde give Navn hertil, da Spørgsmaalet var af storpolitisk Karakter og udenfor D.K.’s Rammer.
Dette tiltraadtes af Hovedstyrelsen.
Det tiltraadtes ogsaa, at vi ikke henvendte os ang. Udsendelserne i Statsradiofonien, idet vi mente, at der var Tegn til, at de var begyndt paa saglige Oplysninger om disse Forhold.
Fra Ellen Wolden-Ræthinge var der kommet en Meddelelse om, at Formanden for de danske Husmoderforeninger fornylig havde talt i Flensborg og Slesvig, og hun forespurgte, om ikke Landsformanden kunde rejse derned i Forbindelse med Landsmødet i Juni.
Landsformanden udtalte, at hun før Landsmødet absolut ikke havde Tid, og at hun fratraadte som Landsformand fra Landsmødet. Det maatte blive den ny Landsformand, der rejste derned.
Eventuelt.
Fra Rektoren fra Nyborg Gymnasium havde vi faaet Brochure tilsendt om, at der var oprettet et Skolehjem for unge Piger i Forbindelse med Gymnasium og med Statsstøtte.
Dette kunde optage 19 unge Kvinder.
Rektoren bad os meddele vore Kredse om denne Begyndelse til et Kostgymnasium for Kvinder med Statsstøtte og sendte en Annonce til vort Blad herom.
Vi havde lovet ham, at saafremt han sendte os Brochure, skulde vi sende dem ud til vore Kredse.
Gennemset af Ingrid Larsen og Astrid Badstue.
/ Aase Lerche.
Tilstede var Landsformanden, Ingrid Larsen, Magda Andersen, Alma Andersen, Karen M. Vilstrup, Margrethe Petersen, Astrid Badstue, Adia Frost, Lissie Elsass Fridericia, Karen Grønning, Charl. Grønnebæk, Karen Berlème-Nix, Karen Frandsen, Ellen Wolden-Ræthinge, Andrea Hedegaard, Lis Groes, Else-Merete Ross, Inga Dahlsgaard, Johanne Fisker.
Fraværende paa Grund af Sygdom var: Marie Næss -Schmidt, Nic. Winther, Gudrun Buchreitz og Marg. Høst-Neerup.
Landsformanden bød Velkommen og udtalte, at vi siden sidste Hovedstyrelsesmøde i September havde mistet 3 gode Medarbejdere, som i mange Aar havde gjort en stor Indsats for Arbejdet for Dansk Kvindesamfund.
I I Distrikt var Dagmar Mailand gaaet bort. Fru Mailand betød meget i sit Distrikt og vi havde lært at sætte Pris paa hende.
I Julen døde Martine Bjørneboe, der indenfor Hovedstyrelsen med stor Interesse og Indsigt havde udført et betydningsfuldt Arbejde for Kvindesagen.
Fornylig var ogsaa Inger Hempel gaaet bort, vi mindedes hende for hendes gode Humør, hendes Ihærdighed og Kærlighed til Kvindesagen. For dem alle gælder det, at vi kan sige Tak for mange Aars Gerning og Dygtighed.
- Vi vil Ære deres Minde - Medlemmerne rejste sig.
Til Dirigenter valgtes for Formiddagen: Sagfører Margr. Petersen og for Eftermiddagen: Læge Karen Frandsen.
Der var kommet forskellige Takkeskrivelser, som rundsendtes.
Dagsorden:
1. Landsmødet
2. Bladet
3. Regnskabet
4. Kontoret
5. Landslotteriet
6. Det politiske Arbejde v/Lis Groes
7. Det fam. pol. Arbejde v/ Lis Groes
8. Sommerlejr v/ Andr. Hedegaard
9. Forbrugerraadet
10. Forskolelærerinder
11. Gift Kvindes Skat v/ Magda Andersen
12. Kvindelige Læger og Sygekasserne
13. Meddelelser:
a. Handelsministeriet
b. Boligbyggeriet
c. Internationalt Arbejde
d. Udstilling om rationel Husførelse
e. Kvindelige Præster
f. Kvindeligt Politi
g. En fortrolig Meddelelse
h. Lønninger til Forstanderes Hustruer under Børneforsorgen.
i. Pensionerede Enker
j. Titulaturur
k. Sydslesvig.
1. Landsmødet
Ellen Wolden-Ræthinge udtaler, at den store Sal, hun havde regnet med at faa til Mødet ikke bliver færdig, men at hun havde faaet den ny Sal paa Missionshotellet "Strand", der i Øjeblikket var Byens
største Sal. Spisning vil blive ordnet ved Billetter til andre Hoteller, da der ikke kan blive Tale om anden Servering end Øl, The og Kaffe paa ”Strand”.
Hovedstyrelsen bliver indkvarteret paa "Alsund".
De Delegerede kan dels bo paa Hoteller og dels arrangeres der ogsaa privat Indkvartering gennem Turistbureauet; man maa mulig ogsaa drage de nærmeste Kroer ind under Indkvarteringen. E. Wolden-Ræthinge udtaler, og alle Forespørgsler og Henvendelser kommer til at gaa igennem Turistbureauet.
Landsformanden, Ingrid Larsen, havde udarbejdet en foreløbig Dagsorden til Landsmødet. Denne vil komme i første Blad af "Kvinden & Samfundet".
Til Gudstjenesten, Søndag Morgen, blev der som Prædikant foreslaaet Bodil Koch, Johanne Andersen, Maren Sørensen, Valsbøl, og J. Abildgaard, Snoghøj. Lissie Elsass Fridericia synes absolut, vi skal vælge Johanne Andersen der er indstillet til Præst og Valgmenigheden i Nr. Ørslev
paa Falster. Magda Andersen mener, at hun har prædiket siden Jul. Man enedes om at for spørge Johanne Andersen om hun vilde prædike.
Til det offentlige Møde i Forbindelse med Landsmødet var der Forslag om Bodil Begtrup som Taler.
Hovedstyrelsesmødet mente dog, at Bodil Begtrup havde været ude at tale om de forenede Nationer i alle Distrikterne.
Fra Sønderborg var der Forslag om en Taler om det sydslesvigske Spørgsmaal. Det skulde være et upolitisk, historisk og redelig oplysende Fremstilling af Spørgsmaalet. absolut uden Propaganda.
Professor Brøndsted foresloges som Taler.
E. M. Ross foreslog som Emne Spørgsmaalet om Oplysning af de Love, der findes til Fordel for
Mødre og Børn, da der er stor Ukendskab hertil blandt Folk. Hun nævnede saaledes Mælkeordningen, og foreslog Lis Groes som Taler.
Magda Andersen vil gerne støtte E. Wolden-Ræthinges Forslag om, at det sydslesvigske Spørgsmaal bliver Emnet og med Professor Brøndsted som Taler.
Flere af Hovedstyrelsens Medlemmer udtalte, at de fam. pol. Spørgsmaal egner sig bedre til Foredrag ved Distrikterne, hvor flere af de almindelige Medlemmer kommer. Man var enig om at arbejde for at faa disse Spørgsmaal ud til Distriktsmøderne.
Landsformanden vilde netop have foreslaaet Professor Brøndsted som Taler, hvis vi valgte det sydslesvigske Spørgsmaal som Emne, men foreslaar ogsaa Udenrigsministeren som Taler.
Karen Margr. Vilstrup støtter ogsaa det sydslesvigske Spørgsmaal som Emne, og mener, at Spørgsmaalet om Børnelovene skal være mere intimt.
Charll. Grønnebæk støtter ogsaa det sydslesvigske Spørgsmaal Professor Brøndsted, og henstiller til de andre Distriktsformænd, at de tager et Foredrag om Børnelovene, det er jo forkert, at alt for faa
kender dem.
Lis Groes mener ogsaa, at der skal holdes Møder i Distrikterne, da der aldrig er ordentlig Tid til Drøftelse ved F.U. Møderne.
Magda Andersen spørger om hvilke Foredragsholdere, der kan faas, da Lis Groes er bedt flere Gange, men havde sendt Afbud.
Charll. Grønnebæk synes i Almindelighed ikke der skal være offentligt Møde ved Distrikterne, men vil spørge Lis Groes, om hun kunde tænke sig, at holde et Foredrag.
Der blev Diskussion om, hvorvidt der skal være offentligt Møde paa Landsmødet og hvilken Tid, det skal indlægges. Landsformanden mener ikke, det er klogt at tage det offentlige Møde væk fra Landsmødet, men kan tiltræde, at det holdes om Aftenen (Lørdag Aften).
E.Wolden-Ræthinge mener ikke, at man kan faa et Lokale, der er stort nok til offentligt Møde, men kunde tænke sig, at det afholdes paa Dybbølskansen, som Friluftsmøde med efterfølgende Kaffebord i et Telt. Lis Groes er ængstelig for, at der let kan blive Ballade ved Friluftsmødet. Dette imødegaaes dog af flere.
Ved Afstemning stemte 14 for og ingen imod Foredrag om Aftenen.
Ved Afstemning om Emnet og Professor Brøndsted som Taler, stemte 13 for og 2 imod.
Det udtaltes, at det ikke var noget Kvindesagsspørgsmaal, men man enedes om, at Sydslesvig var saa betydningsfuldt et Spørgsmaal for alle Danske, og trænger til at blive virkelig belyst. Vi har Pligt til i dag, at Kvinderne faar en historisk Udredning af Spørgsmaalet.
Der var ialt mødt 16, der havde Stemmeret, og 13 havde altsaa stemt for dette Emne.
Dersom Professor Brøndsted er forhindret, spørges Lektor Fejlberg Jørgensen som Nr. 2 og Troels Fink som Nr. 3, om de vil tale.
Landsmødet aabnes Lørdag d. 28. Juni Kl. 9, hvor Ellen Wolden-Ræthinge som Formand for Sønderborg Kredsen byder Velkommen.
Saa føres Banneret ind, medens Bannersangen synges, og Borgmester Anders Andersen byder Velkommen. Derefter Fællessang ”Du skønne Land”.
Med Hensyn til Navneopraab, mener Andrea Hedegaard, det ikke er nødvendigt, og det tager for lang Tid. Astrid Badstue foreslaar, at Distriktsformændene tager Opraab i hvert sit Distrikt, ligesom
Sidste Aar.
Derefter følger Landsformandens Beretning og Diskussion af denne.
Magda Andersen foreslaar, at faa Beretningen transmitteret.
Landsformanden lovede at ringe til Statsradiofonien herom.
Efter Frokostpausen fra Kl. 12-14 aflægger Kassereren Beretning og Regnskabet.
Derefter følger Udvalgsberetninger, hvor følgende Udvalg afgiver Beretning:
Legatudvalg, Jubilæumsfondsudvalg, Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen, den videnskabelige Husholdningsuddannelse, Husligt Arbejde, Husmoderferie, Det politiske Arbejde, Radio- og Foredragsudvalget, Sommerlejrudvalget, Ungdomsarbejdet, Gift Kvindes Skat, Sygekasserne, Bladudvalget, Det fam. Pol. Arbejde og Udvalg af Landslotteri.
Diskussion om disse Beretninger. Mødet skulde slutte Kl. 17.
Efter Talen Kl. 19 skal der være Kaffebord Kl. 21.
Søndag d. 29. Juni Kl. 8 Gudstjeneste i Maria Kirke v/Johanne Andersen, hvilket vi ogsaa vil forsøge at faa transmitteret.
Kl. 9. Distrikterne holder Møde.
Kl. l0. Mødet fortsættes.
Valg
Indsendte Forslag til Dagsorden.
Saasnart Fristen er sluttet for Indsendelse 3 Uger før Mødet, udsendes eventuelle Forslag til Kredsene.
Kl. 12 - 14 Frokost Pause.
Kl. 14 Mødet fortsættes.
Resolutioner.
Eventuelt.
Med Hensyn til Valgene meddelte Astrid Badstue, at hun ikke tager imod Valg til en Kandidatplads, men gerne vil være Suppleant.
Gudrun Buchreitz meddeler, at hun paa Grund af Sygdom maa udtræde.
Harriet Daugaard fylder 60 Aar og ønsker ogsaa at udtræde.
Fra Helga Hove Nielsen har vi ikke hørt.
Charlotte Grønnebæk synes vi bør have en Repræsentant fra Landet. Foreslaar Margr. Winther, der er Medlem af 2. Distrikt.
Lis Groes foreslaar, at Else-Merete Ross rvkker op fra at være Suppleant til at være Medlem, idet hun har fulgt hendes Arbejde med Sommerlejren o.a.
Karen M. Vilstrup siger, at Københavns Kredsen er gaaet ind for Else-Merete Ross og Lissie Elsass Fridericia.
Fru Magda Andersen udtaler, at det vil være retfærdigt, at de 2 Jyder faar de 2 Pladser, der er ledige.
Den foreslaaede Margr. Winther vil være en værdig Efterfølger for Karen Fog.
Andrea Hedegaard synes ikke, vi behøver at hænge os i om de har været Suppleanter eller ej, da Suppleanten ikke altid kommer til Møder. Lis Groes slutter sig til Andrea Hedegaard, at det først
kommer an paa Kvantiteten, og gaar l00 % ind for Else-Merete Ross.
Charlotte Grønnebæk tvivler ikke paa, at Else-Merete Ross er god, men vil meget henstille til København, at der vælges en Kvinde ind fra Landet.
Karen Schack anbefaler varmt en Landbokvinde og viger gerne Pladsen for at en anden kan gøre et mere aktivt Arbejde.
Efter Frokostpausen meddelte Landsformanden, Ingrid Larsen, som hun tidligere har udtalt, at hun nedlægger Hvervet som Landsformand ved Landsmødet, men tilbyder at lade sig opstille som Medlem af Hovedstyrelsen. - Saavel Alma Andersen om Ingrid Larsen vil fortsætte, ogsaa fordi det er saa daarligt med Økonomien, og de mener det nyttigt at blive en Periode til.
Karen Frandsen forstaar, at det er af Helbredshensyn, at Ingrid Larsen vil gaa af.
Alle er enige om Genvalg af Ingrid Larsen og Alma Andersen.
Margr. Petersen meddeler, at hun gaar af som Distriktsformand, fordi hun ikke kan overkomme et saa stort Distrikt; hun vil meget nødig miste Kontakten med D.K.’s Arbejde og er villig til at lade sig indstille som Suppleant.
Hvis Distriktet bliver delt i 3 Distrikter, er hun villig til at fortsætte som Distriktsformand; hun mener, der bør være 3 Underafdelinger, som saa skulde samles helt hverandet Aar. Efter Lovene
Kræves 2/3 Majoritet for at faa et Distrikt delt. Karen Frandsen mener ikke, vi behøver at afgøre noget idag, der kan afholdes Møde senere.
Dirigent ved Eftermiddagsmødet var Karen Frandsen.
Ellen Wolden-Ræthinge spørger om den økonomiske Side af Sagen. Der er store Udgifter forbundet med Landsmødet, hun mener, at Sale og andre Lokaler vil koste 1000 Kr. Hovedstyrelsen skal selv betale sine Udgifter af de Dagpenge, de faar. Sønderborg Kredsen, der afholder Mødet, skal betale Natten før, under og efter Landsmødet samt Morgenmaaltid 3 Dage.
Punkt 2 og 3 ombyttedes.
3. Regnskabet.
Der blev sidste Sommer (1946) budgetteret et Underskud paa ca. 12.000.-
Det har vist sig, at Regnskabet var rigtigt, der er fremkommet et Underskud paa dette Beløb.
Alma Andersen gennemgik Regnskabet og alle Posterne. Alma Andersen mener, at der i Løbet af et Par Aar atter vil være Balance.
Der er til Dato brugt Kr. l0.000. - af Kasse-Kreditten. Vi venter med at indsætte Penge paa Kasse-Kreditten til Landsmødet er overstaaet.
Hovedstyrelsen takker Alma Andersen og Doris Hansen for det store gode Arbejde, de havde gjort.
2. Bladet.
Magda Andersen aflagde Beretning.
Med Hensyn til Bladet havde vi i Fjor et Bladudvalgsmøde, hvor vi talte med Fru Juul, om hun kunde skaffe nogle flere Annoncer, da vi ikke var tilfredse med Annoncernes Antal.
Samtalen med Fru Juul resulterede i, at hun sagde sin Stilling op pr. 1/1 1947.
Vi har nu en ny Annonceleder, Suenson Annoncebureau, repræsenteret ved Reklamechef Badenhoff. Vi har faaet en Kontrakt med Suenson, og denne er fordelagtigere end den med Fru Juul, idet den lyder paa, at D.K. faar 60 % af Storkøbenhavn og 50 % af alle i Provinsen tegnede betalte Annoncer. De 40 % og de 50 % er Bureauets Provision til Dækning af Annoncetegning og Kontorudgifter. Gennem de Oplysninger, vi tog paa Suensons Bureau, maatte vi mene, at dette var fuldt tilfredsstillende, da det mødte med gode Resultater fra andre Steder.
Der var en 3 Maaneders Overesnkomst til ¼ 27 med 1 Mds. Opsigelse. Hvis denne ikke bliver benyttet, løb Kontrakten videre med 3 Maaneders Opsigelse. Vi har ikke været saa tilfredse med Annoncetegningen som ventet, men mener ikke vi kan gøre Forandringer allerede nu. Det ligger i Øjeblikket meget svært med Annoncetegning, fordi de Varer, der er, sælger sig selv.
Med Hensyn til Papir til Bladet, er det ogsaa vanskeligt, men der er Papir til 1/7 i den Størrelse, vi nu har Bladet; efter 1/7 er der kun til et 8-sidet Blad. Vi har ogsaa Vanskeligheder med Forsendelsen i Anledning af Isvanskelighederne i Vinter. Det er noget besværligt at have Bogtrykkeren i Sønderborg, men vi er blevet godt behandlet under Krigen, saa vi gerne vil fortsætte. Magda Andersen mener, at Bogtrykkeren skal skaffe Papir, og at vi ikke selv skal sørge for noget der.
Der blev efter denne Redegørelse Diskussion om, hvorvidt Bladet skal gaa ud i nogle Maaneder eller gøres mindre. Lissie Elsass Fridericia mener ikke, at Juli Nr. kan gaa ud, grundet Udsendelsen om Landsformandens Beretning, der maa være paa 16 Sider.
Landsformanden havde været indkaldt til Møde i Handelsministeriet ang. Papiraffald, hvor der blev meddelt, at der vilde komme Papirrationering.
Man vilde nødig gaa til at udsende Bladet sjældnere nu efter Kontingentforhøjelsen, kun hvis det blev nødvendigt grundet paa Rationering.
Andrea Hedegaard tror, at Medlemmerne er klar over, at der er store Udgifter, og tager derfor Forhøjelsen af Kontingentet roligt.
4. Kontoret.
Der er nedsat et Arbejdsudvalg, bestaaende af Alma Andersen, Lis Groes, Johanne Fisker og Margr. Petersen, for at bringe Orden i Kartoteket og Mapperne.
Margot Petersens Pensionsordning blev overtaget af hende selv, saaledes, at dette Spørgsmaal er i Orden.
Magda Andersen er glad for, at disse Medlemmer af Hovedstyrelsen har paataget sig dette Arbejde for D.K.’s Skyld.
Landsformanden takker Samarbejdsudvalget meget hjerteligt for den store Indsats, de har gjort i deres Fritid gennem hele Vinteren.
5. Landslotteriet.
D.K. havde sendt et Andragende om Tilladelse til Afholdelse af et Mærkesalg, men dette blev afslaaet.
Vi søgte saa om Tilladelse til Bortlodning af 200.000 Lodsedler a 1 Kr. Stk. Denne fik vi.
Magda Andersen redegjorde for hele Gangen i Landslotteriet, saavel Gaver som Indkøb til Gevinster og meddelte, at de samlede Udgifter var paa Kr. 41.623.21. Salget af Lodsedlerne havde beløbet sig til Kr. 157.378.00. Ligeledes havde vi Indtægt af de Gaver, der faldt paa de Nr., der ikke var trukket ud, idet Forretningerne tilbagebetalte Effekterne, de havde solgt os, og dette gav Kr. 11.058.00. Vi vidste endnu ikke om Staten vilde eftergive os de 30 %, som der faldt paa Salg af Lodder udover Kr. 15.000,00. Vi havde søgt om Fritagelse for at betale, mod at Beløbet anvendes til Fripladser eller Nedsættelse af Betaling for Ophold.
Landsformanden rettede en Tak til Magda Andersen for hele hendes vældige Arbejde med Landslotteriet, som hun i stor Udstrækning personlig havde udført. Det er naturligt, at D.K. siger hende en varm Tak herfor.
Der var Afstemning om Udvalget til Medborgerhøjskolen:
E.M.Ross (14 Stemmer) Magda Andersen (13) Andrea Hedegaard (12) Alma Andersen (l0), Bodil Koch (l0) Adia Frost (9) og Sigrid Hansen (9).
Ingrid Larsen (7) og Anna Jørgensen (2) staar som Suppleanter.
6. Det politiske Arbejde.
Den danske Rigsdag tæller nu ialt 19 Kvinder - Landstingsvalget bragte ikke mindre end 5 nye ind, medens dog - Johanne Dahlerup Petersen - desværre gled ud.
De nye er:
Ingeborg Refslund Thomsen, der tingvalgtes af de Radikale,
Gaardejer ex. Husholdningsl. Ingefred Juul Andersen, valgt paa Fyn af Venstre,
Grethe Mølbak Frederiksen, valgt i Jylland af Venstre
Borgerrepr. Astrid Skjoldbo, valgt i København af Socialdemokratiet
Raadmand Doris Christiansen, Helsingør, for samme Parti, der indtræder Tinget som Suppleant for den tingvalgte Hans Hansen.
De øvrige Kvinder, der har Sæde i Landstinget er for Socialdemokratiet Ingeborg Hansen (genvalgt i København) og Anna Rasmussen, Horsens.
For Venstre sidder Nicoline Winther (Møen) og Ester Malling Pedersen, Odder. For de Konservative Lisbeth Hindsgaul og for de Radikale Anna Westergaard, der blev tingvalgt.
Der er altsaa nu 11 kvinder i Landstinget og 8 i Folketinget.
Johanne Fisker er blevet Medlem af Borgerrepræsentationen.
7. Det fam. pol. Udvalg.
Formanden for Udvalget, Lis Groes, fremførte Spørgsmaalet om Sundhedsplejen over hele Landet, og man enedes om, at der skulde agiteres for Tilgangen til dette særlige Erhverv, idet disse mangles
i høj Grad, saavel i By som paa Land.
Mælkeordningen med Hjælp til Mødre paa 3’Svangerskabsmaaned, blev ikke Udnyttet. Der blev bevilget 2 Millioner Kroner til dette Formaal, og kun brugt 60.000, hvilket viser, at alt for faa kender denne Hjælp.
Lis Groes mente, at man skulde gøre noget for at skaffe Plejehjem til Børn, der ikke havde noget Hjem, for dette vilde aflaste Børnehjemmene. Det maa ikke være for Fortjenesten, at Folk tager disse Børn, det vanskelige er, at det skulde være værdifulde Mennesker, der paatager sig det.
Normalbidraget til Børn er altfor lavt, det er for Tiden 54 Kr., og Lis Groes mener, at det skulde forhøjes til 75 Kr. pr. Md.
Heraf betaler Faderen 3/5 og Moderen 2/5. Fra Statens Side beregnes Normalbidraget til et Barn, som det Beløb, det koster at have et Barn paa et Plejehjem der paa Egnen. Hovedstyrelsen gaar ind for Forhøjelsen. Indtægtsgrænsen for at faa Børnebidrag er i Provinsen ca. 2500 Kr. og i
København ca. 3100 Kr. Dette burde forhøjes til Sygekassegrænsen, da det ikke kan være i Samfundets Interesse, at det er saa lavt, og Mødre med flere Børn kan ikke paatage sig Erhvervsarbejde.
Hjælp til Fødsel sat i Vejret fra 50 til l00 Kr. pr. Md.
Da det er godt for Børnene med Skolebespisning, mener Lis Groes, at ogsaa bedrestillede Børn skal have Del i denne.
Moderskabsydelsen. I Sverig er Moderskabsydelsen gaaet igennem.
Befolkningskommissionens gamle Forslag om Moderskabsydelsen vil komme frem Paa Rigsdagen i denne Sæson. D.K. bør beskæftige sig med den Mulighed for at faa oprettet flere Børneinstitutioner.
Der er for Tiden under Dannelse en Forening, der tænker paa at oprette særlig Institution. Da der er Mulighed for at skaffe hvad det koster at oprette den, menes der ikke, at der er nogen Risiko forbundet dermed.
Enkerne. Under Nationalraadet er der et Udvalg ang. Enker, og deres Stilling som Arbejder, men det gaar temmelig langsomt med Udvalgets Arbejde.
Der er nedsat et Udvalg vedr. Fødselshjælp. Heri er Lis Groes anmodet af Regeringen om at træde ind. Der har hidtil været afholdt et orienterende Møde. Spørgsmaalet drejer sig i nogen Grad om Kvinder vil føde ude eller hjemme. Man bør sætte en Undersøgelse i Gang i D.K., hvordan Medlemmerne ser paa det.
Lis Groes peger ogsaa paa Lægetilsyn i Alderen før den skolepligtige. Der er vedtaget en Lov indenfor Rigsdagen efter hvilken man har Ret til 3 gratis Lægebesøg om Aaret til disse Børn.
Margr. Petersen udtalte, at Normalbidrag er det Beløb, som Kommunerne lægger ud. Det vil være meget svært at faa Normalbidraget forhøjet, hvad der tiltrænges meget. Hun meddeler, at Karen Johnson, der er Formand for Enkeudvalget har henvendt sig til Kontorchefen i Statistisk Kontor for at faa udpeget Enker, der skulde besøges; men ønsker foruden fra København, der nu er tilendebragt, ogsaa en Undersøgelse for hele Landet.
Ang. Støtte til forladte Hustruer maa der søges en Udvej for at hjælpe disse Kvinder, indtil Resolution foreligger.
Flere udtalte, at der burde agiteres for Mælkehjælpen gennem Jordemoderforeningen og ved at Folk kunde henvende sig i Folkeregisteret. Der burde være Skilte i Lægernes Venteværelse herom. Det er p.t. Mødrehjælpen, der uddeler Mælkehjælpen, men mange vordende Mødre gaar først til Læge efter 4-5 Mdr. og Mødrehjælpen har ikke Kontorer i alle Byer.
Lis Groes anmodedes om at lave en Beretning om dette Spørgsmaal, der skal sendes ud til Distriktsmøderne.
8. Sommerlejr.
Andrea Hedegaard meddeler, at Sommerlejren i Aar vil blive afholdt fra 20 - 27 Juli paa Krogerup ved Humlebæk. Der er hidtil indmeldt ca. 40. Der skal nu agiteres for Sommerlejren i Kredsene. Ungdommen vil nu gerne til Udlandet, saa det er ikke helt saa nemt at fylde Sommerlejren, som de foregaaende Aar.
9. Forbrugerraadet.
Dette Raad blev paa Initiativ af Bodil Begtrup d. 3l/l i Aar indkaldt til en Forhandling mellem forskellige Forbrugerorganisationer. Alle var tilstede af de Indkaldte med Undtagelse af Mary Atlung fra Køb. Husmoderforening, men hun var repræsenteret af 2 Medlemmer derfra.
Man tog paa det første Møde stærk Afstand fra Demonstrationstoget, men dette fandt alligevel Sted i Februar Maaned.
I Bladet for April Md. bliver Landsformanden angrebet af Britta Teisen, fordi hun er gaaet ind for den Kødrationering, der snart skal træde i Kraft.
Landsformanden svarer i samme Blad.
Der er udsendt Spørgeskemaer til Kredsene ang. Butikslukketiderne, om de nuværende kan tiltrædes, og om man Ønsker, at det skal fastlægges, at de skal holde aabne til det Tidspunkt, der er tilladt.
Ang. Papiraffald bliver det nødvendigt, at ogsaa Hjemmene deltager i Indsamling heraf; der foreslaas af Hovedstyrelsen, plomberede Sække til Husmødrene til Affaldspapir. I England gaar 62% af Papiret tilbage til Papirmøllerne, der i Danmark kun 30%.
Margr. Petersen siger, at Landsformanden blev angrebet paa Københavns Generalforsamling for sin Stilling til Kødordningen, men hun nægtede at diskutere det, da Ingrid Larsen ikke selv var tilstede.
Margr. Petersen spurgte, om Landsformanden kom tilstede paa Distriktsmødet i Korsør. Dette antog Landsformanden.
Alma Anderen spørger, om de mange Divergenser, der har været indenfor Forbrugerraadet, maa resultere i at dette sprænges.
Landsformanden svarede, at det er svært at sige, da det synes vanskeligt for Medlemmerne at se tværpolitisk paa Indstillingerne til Nævn og Udvalg.
Karen Frandsen oplyser, at hun er blevet opfordret til Protestmøde i Esbjerg, sammen med andre Kvindeorganisationer, men mente, at det var politisk præget og undslog sig. I Andre Byer har der været holdt Protestmøder fra Forbrugernes Side.
10. Forskolelærerinder.
I Anledning af en Kommission, der var nedsat for at finde Midler til Imødegaaelse af den forhaandenværende Lærermangel, har D.K. sendt sin Protest imod at Forskolelærerinderne, som har gjort et godt Arbejde for Landet, nu skulde overflyttes ogsaa til Købstadsskolen, da det efter vor Mening kun vil betyde en Omplacering og gøre Lærermangelen større paa Landet, og at vi mener, at Forskolelærerindernes Ansættelse i Byerne vil komme til at virke som de lukkede Kontoristklasser for Kontorpersonalets vedkommende, og naar Mangelen ikke er saa stor, genere Ansættelse af Lærerinder i Byerne.
Vi foreslaar, at de gifte Lærerinder i større Udstrækning end nu faar Ansættelse under Kommunerne, hvad disse stadig ikke er tilbøjelige til. Her findes en Reserve af Lærerkræfter.
Vi henviser til vor tidligere Henvendelse af l6/5 ang. Oprettelse af et nyt Statsseminarium Øst for St. Bælt, der vil medvirke til at flere Lærere og Lærerinder faar fuld Uddannelse.
Vi ser med stor Betænkelighed paa, at Børn under 6 3/4 Aar ikke maa modtages paa Skolerne.
En lignende Skrivelse er indsendt af D.K.N.
11. Gift Kvindes Skat.
Dansk Kvindesamfund indsendte 2/9.46 et fornyet Andragende til Skattekommissionen om ændrede Regler for Beregning af den gifte selverhvervende Kvindes Skat. Vi paapegede nødvendigheden heraf for at faa mere Arbejdskraft frem. Vi ønskede primært, at Mand og Hustru beskattes hver
for sig under en eller anden Form, subsidiært at der sker et større Fradrag og Fradrag for alle. Der er jo nu sket en Ændring som vil hjælpe en Del Kvinder, men saalænge vore primære ønsker ikke er opfyldte maa vi selvfølgelig atter gaa til Myndighederne.
Da man jo altid er bange for at gaa det kommunale Selvstyre for nær, bruger Loven Vendingen "kan" om Fradraget for den selverhvervende Hustru. Dette har en Del Kommuner benyttet sig af, til ikke at give Fradrag. Dansk Kvindesamfunds Kredse maa være opmærksomme herpaa, og sende Meddelelse herom til Dansk Kvindesamfunds Kontor. Det betyder saa meget for Udvalget angaaende gift Kvindes Skat, at vi faar Oplysninger.
12. Kvindelige Læger Sygekasserne.
Karen Frandsen havde bedt om at faa fat paa Formanden for den alm. danske Lægeforening, Dr. Gullestrup fra Give, da han var herovre til Møde.
Vi ringede straks til Dr. Gullestrup, men denne var rejst hjem samme Morgen, og vi har senere faaet at vide, at Forhandlingerne mellem Læger og Sygekasserne for Jylland var sprængt, og først vilde blive optaget i Løbet af et halvt Aars Tid.
Forholdet drejede sig bl.a. om, at Mand og Hustru skulde have Ret til at have hver sin Læge. Landsformanden havde foreslaaet Karen Frandsen ved det kommende Distriktsmøde for 5. Distrikt i Give at opsøge Gullestrup og tale med ham om Spørgsmaalet.
13. Meddelelser.
a. Handelsministeriet.
Handelsministeriet havde til Alkoholudvalget indvalgt Johanne Dahlerup Petersen, som ogsaa der skulde repræsentere D.K.
b. Boligbyggeriet.
Om Boligbyggeriet vil Lis Groes afgive Beretning ved Landsmødet.
Kvinderne var meget interesserede i, at faa forbedrede Køkkener, Vaskehuse og Spisekamre, og gik stærkt imod, at man for at billiggøre Byggeriet, skabte det man kalder ”skrabede Lejligheder”, hvor alle Lettelser for Husvæsnet var taget bort.
c. Internationalt Arbejde.
Dette maatte vi paa Grund af den fremrykkede Tid undlade at behandle.
d. Udstilling ang. rationel Husførelse.
Alma Andersen havde udfærdiget en Skrivelse, hvorefter det første Møde blev indkaldt til 13/5 og forskellige Organisationer og Institutioner indbudt til dette.
Det tager lang Tid at forme en saadan Udstilling, og man mente at kunne naa at blive færdig til 1950.
e. Kvindelige Præster.
Det var sandsynligt, at Forslaget vilde komme frem i denne Samling og bliver vedtaget af Rigsdagen, antagelig dog med et Forbehold, saaledes, at kvindelige præster skulde have begge Menighedsraads Indstilling, hvis et Præstorat havde to Menighedsraad, medens en mandlig Præst kunde indstilles af det samlede Menighedsraad, som traadte i Funktion ved Præsteindstilling.
Magda Andersen meddelte, at man i Nr. Ørslevs Valgmenighed i alle Tilfælde vilde have Johanne Andersen til Præst, selvom det kun var gørligt ved at blive Frimenighed.
Landsformanden havde talt med Kirkeministeren i Telefonen.
Han mente, at nævnte Restriktion var nødvendig for at gennemføre Loven uden at faa Kirkestrid, og vilde gerne gaa med til at indsætte, at Loven skulde revideres om 5 Aar, saa vilde man til den Tid have med, hvorledes Kvinder virkede som Præster.
Kirkeministeren syntes, at Kvinderne ved smaa Midler havde opnaaet meget, og vi maatte forstaa, at det var et tusindaarigt Dogme, der blev forladt.
f. Kvindeligt Politi.
Da der nu skulde ansættes en Del mandlige Betjente var Margr. Petersen og Landsformanden gaaet til Rigspolitichefen for at forsøge at faa flere Kvinder ansat. Han havde ogsaa forespurgt forskellige
Politimestre i Byer, som vi havde peget paa, om de vilde have en kvindelig Betjent (Kriminalbetjent) i Aarhus, Odense, Frederiksberg og de 2 andre Birke ved København samt Esbjerg og Nakskov. Tillige var der spurgt Politidirektøren i København, og han havde stillet sig imødekommende, medens de andre Politimestre alle gerne vilde tage en kvindelig Betjent, men ikke derfor gav Afkald paa en mandlig. Vi havde faaet ansat en Kvinde, som Politilæge, hun var ogsaa for de mandlige Betjente. Det var Politidirektør Seidenfaden, der havde bevirket dette.
g. En fortrolig Meddelelse.
Den fortrolige Meddelelse angik Tronfølgen og nærmere komme frem paa Landsmødet.
Dette bedes stadig betragtet som fortroligt.
h. Lønninger til Forstanderes Hustruer.
Fra Forstanderhustru paa Opdragelseshjemmene under Børneforsorgen var der kommet en Henvendelse for at forbedre de økonomiske Vilkaar for disse.
Vi havde d. 21/1.47 sendt en Skrivelse til Rigsdagsudvalget, og Landsformanden var gaaet op for at tale med Udvalget om Sagen.
D.K. har udtalt, at vi mener, at det er af afgørende Betydning for den hjemlige Atmosfære for de unge og Børnene paa Hjemmet, at Forstanderhustruerne har de bedste Kvalifikationer til Opdragelse af Vanskelige Børn, og at vi mener, at de derfor har et naturligt Krav paa, for dette Arbejde at faa en erhvervsmæssig Løn.
Der er tale om en Arbejdstid langt udover en alm. Husmoders og manglende Fritid, som indenfor faa andre Erhverv.
Vi anser Husmoderen for at være ligesaa uundværlig som Forstanderen paa Opdragelseshjem.
Da Forstanderens Løn andrager i 1ste Kl. godt Kr. 8.000. – mener vi ikke, at man hermed har givet 2 kvalificerede Mennesker en virkelig Løn for deres Arbejde, selvom dertil kommer Værdien af Bolig og Kost.
Vi har anmodet om, at Ministeriet vil tage Forstanderhustruernes Anmodning om Løn til Følge.
i. Pensionerende Enker.
Der var sket Henvendelse fra nogle pensionerede Enker om deres Forhold efter den ny Lønningslov.
Det er sket, at en Enke (Lærerenke) har faaet en Efterbetaling paa Kr. 2.80 for l0 Mdr. og en anden Lærerenke slet intet.
Det er Grundpensionen, der maa ændres.
Landsformanden havde talt med Departementchef Kofoed i Telefonen, og han lovede, at han gerne skulde undersøge enkelte Forhold, vi havde Exemplet, men at der iøvrigt intet var at gøre for
Pensionisterne, de havde faaet 8 Millioner Kroner, hvis de skulde dække Pension i Stedet for de 5% de afgiver, skulde de betale 50%.
Landsformanden vil forsøge at faa en personlig Samtale med Departementchef Kofoed.
f. Titulaturer.
Der var kommet Skrivelse fra en Assistent under Postvæsnet, der ønskede at kalde sig Frue i Stedet for Frøken, da hun havde adopteret et Barn. Dette var blevet nægtet af Justitsministeriet, der havde
Udtalt, at der ikke var noget til Hinder for, at hun kaldte sig Frue, men at hun ikke kan anses for berettiget hertil i offenlige retlige Forhold, og at Ministeriet ikke har Hjemmel til at give denne Tilladelse.
Fra en anden Kvinde, der var Forstanderinde, var der kommet Anmodning om, at vi i Kartoteket vilde kalde hende Frue i Stedet for Frøken.
Det vedtoges, at Landsformanden og Næstformanden sammen skulde gaa til Justitsministeren og tale om Sagen.
k. Sydslesvig.
Der var kommet forskellige Opfordringer ang. Sydslesvig.
Fra Professorinde Else Ribner, var der kommet Opfordring om D.K. vilde støtte en Henvendelse hun og flere andre Kvinder havde foretaget til Formanden for Radioraadet, Julius Bomholt ang. Radiofoniens Tavshed om det sydslesvigske Spørgsmaal.
Man ønskede, at Statsradiofonien vilde foretage Udsendelse af alsidig, kulturel og oplysende Karakter.
Fra Magister Yrsa Bang var der kommet Henvendelse til Landsformanden om at give sit Navn til en Henvendelse til Regeringen, om at det sydslesvigske Spørgsmaal maatte blive underkastet en Folkeafstemning og ikke ved Valg.
Man mente herved, at man skilte det partipolitiske fra Spørgsmaalet.
Landsformanden havde svaret, at D.K. ikke kunde give Navn hertil, da Spørgsmaalet var af storpolitisk Karakter og udenfor D.K.’s Rammer.
Dette tiltraadtes af Hovedstyrelsen.
Det tiltraadtes ogsaa, at vi ikke henvendte os ang. Udsendelserne i Statsradiofonien, idet vi mente, at der var Tegn til, at de var begyndt paa saglige Oplysninger om disse Forhold.
Fra Ellen Wolden-Ræthinge var der kommet en Meddelelse om, at Formanden for de danske Husmoderforeninger fornylig havde talt i Flensborg og Slesvig, og hun forespurgte, om ikke Landsformanden kunde rejse derned i Forbindelse med Landsmødet i Juni.
Landsformanden udtalte, at hun før Landsmødet absolut ikke havde Tid, og at hun fratraadte som Landsformand fra Landsmødet. Det maatte blive den ny Landsformand, der rejste derned.
Eventuelt.
Fra Rektoren fra Nyborg Gymnasium havde vi faaet Brochure tilsendt om, at der var oprettet et Skolehjem for unge Piger i Forbindelse med Gymnasium og med Statsstøtte.
Dette kunde optage 19 unge Kvinder.
Rektoren bad os meddele vore Kredse om denne Begyndelse til et Kostgymnasium for Kvinder med Statsstøtte og sendte en Annonce til vort Blad herom.
Vi havde lovet ham, at saafremt han sendte os Brochure, skulde vi sende dem ud til vore Kredse.
Gennemset af Ingrid Larsen og Astrid Badstue.
/ Aase Lerche.
