« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 28. marts 1950
Forretningsudvalgsmøde afholdtes på Dansk Kvindesamfund’s kontor, Niels Hemmingsensgade l0, K tirsdag, den 28. marts 1950 kl. 19 med følgende
dagsorden
1. Landsmødet
2. Udstillingen "Kvinde & Hjem"
3. Valgresultaterne for Kvinderne.
4. Nordiske Kvinnesaksorg. samarbejdsorganisation.
5. Meddelelser fra landsformanden.
6. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden Erna Sørensen, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Sigrid Hansen, Astrid Badstue, Margr. Høst Neerup, Johanne Fisker, Zenia Jørgensen, Charl. Grønnebæk, Margr. Petersen og Inga Dahlsgård.
Lis Groes fraværende på grund af udenlandsrejse.
ad 1. Landsmødet 1950.
Odense-kredsen er indforstået med at stå for det praktiske arrangement af landsmødet. Man vil anmode kredsen om at få programmet forelagt på førstkommende hovedstyrelsesmøde.
Margr. Høst Neerup ønskede at vide F.U.’s stilling til et forslag om at bringe en karakteristik af kandidaterne til hovedstyrelsen i bladet, således at de delegerede på forhånd havde kendskab til kandidaterne. Man blev enige om forsøgsvis at opfordre distriktsformændene til at bringe en kort omtale af kandidaterne og deres data i bladet før landsmødet.
Kredsene skal gøres opmærksom på, at suppleanter til hovedstyrelsen ikke har stemmeret, medmindre de vælges som delegerede. Kredsene bør derfor fortrinsvis vælge suppleanter som delegerede. -
ad 2. Udstillingen Kvinde & Hjem.
Landsformanden oplyste, at der i forbindelse med udstillingen Kvinde & Hjem arrangeres et stort landslotteri samt tombola i selve Forum. Garantikapitalen for udstillingen er nu skaffet.
På hovedstyrelsesmødet skal drøftes, hvordan vore medlemmer kan gøres interesserede i udstillingen. B.M. Begtrup vil komme tilstede og gøre nærmere rede for selve udstillingen.
ad 3.Valgresultaterne for kvinderne ved kommunevalgene.
Margr. Høst Neerup. Ministeriet mangler endnu 500 opgørelser.
I provinsbyerne bliver tallet nogenlunde uforandret c. 119 kvinder.
Landsognene mener man vil stige 0.25%. Ved sidste valg var der 210 kvinder - d.v.s. der er en stigning på c. 50 kvinder. -
Alle kredse har uddelt mange af vore valgpjecer, der må siges at have være udmærkede i agitationen. Blandt andet har Hjørring-kredsen gennem postvæsenet udsendt pjecen til samtlige husstande i byen.
En del kvinder er kommet ind på personlige stemmer, f. eks. i Nakskov. Der er ca. 25.000 pjecer tilbage af 200.000. Kan bruges igen, da den ikke er tidsbestemt. Til Amtsrådsvalget nyvalgtes Agathe Thirup således, at der nu er 2 kvinder i amtsrådene.
Fru Høst Neerup ankede over, at der ikke havde været nogen tale for Hulda Petersen af et D.K. medlem ved rejsegildet på kollegiet i Århus.
Landsformanden mente, at Århus-kredsen burde have arrangeret dette.
F.U. beklagede meget, at Århus-kredsen ikke havde gjort opmærksom på kransehejsningen.
ad 4. Nordiske Kvinnesaksorg. samarbejdsorganisation.
Efter en henvendelse fra Dakky Kiær, Norsk Kvinnesaksforening i anledning af, at Nordiske Kvinnesäksorganisationers samarbejdsorganisation i 1946 blev inviteret til et næste møde i Finland i 1950, og man siden da intet har hørt - udover forlydende om, at mødet ikke bliver til noget, fordi de nordiske nationalråd på sit møde i Stockholm i efteråret 1949 planlagde, at disse skulle overtage den skandinaviske forbindelse, og at samarbejdsorganisationen skulle ophøre – har landsformanden henvendt sig til Bodil Begtrup, Island, som i sin tid var formand for samarbejdskomitéen. Bodil Begtrup går ind for Nationalrådene, men foreslår, at vi indkalder de danske medlemmer af samarbejdskomitéen og lader denne forsamling tage stilling til de foreliggende problemer. - Norge mener ikke, at organisationen kan nedlægges.
Vi vil nu indkalde de danske medlemmer af komiteen.
ad 5a. Meddelelser fra landsformanden.
D.K.N. har i marts måned indkaldt de kvindelige rigsdagsmedlemmer og fællesudvalget i gift kvindes skat til en konference på rigsdagen. Man vedtog at henstille til rigsdagen, at der bliver nedsat et udvalg, der undersøger alle spørgsmål vedrørende sambeskatningen og dens følger, og som kan være rigsdagsmedlemmerne til hjælp, når loven kommer til behandling i næste rigsdagssamling.
ad 5b. Edith Larsen og Grethe Forchhammer har, som medlemmer i boligudvalget vedrørende kollektive foranstaltningen udarbejdet en henvendelse, som bl.a. skal udsendes til vore bykredse, hvori man går ind for at starte ungdomsklubber, hvor disse er påkrævede.
F.U. henstiller, at man de steder, hvor det er muligt, samarbejder med landsforeningen af ungdomsklubber i Danmark med hvem vi allerede i mange år har haft samarbejde. F.U. er iøvrigt indforstået med ideen i henvendelsen.
ad 5c. Landsformanden redegjorde for arbejdet i husmoderferie. På de ny skemaer vil mødrehjælpens navn ikke blive trykt, men derimod kun fru Palsmars adresse i Helsingør. Ansøgning om penge på finansloven er indsendt i lighed med sidste år.
ad 5d. Mrs. Corbett Ashby har anmodet landsformanden om at tage sig af en gæst, lektor i sang og musik Mrs. Leech fra New Zeeland. Hanne Budtz og landsformanden havde vist hende rundt.
Astrid Badstue og Ebba Aasted Frandsen er villig til i fremtiden at sig af udenlandske gæsters besøg, såvidt deres tid tillader det. Man vil ligeledes opfordre Margr. Norsk til at være behjælpelig hermed.
ad 5e. Finansministeriet har anmodet D.K. om at udpege en repræsentant til et udvalg til revision af loven om fraskilte enkers pensionsforhold.
Vi har meddelt ministeriet, at sagfører Margr. Petersen er udpeget som vor repræsentant.
ad 5f. Landsformanden rejste spørgsmålet, om man kunne sløjfe forårshovedstyrelsesmødet og foretage legatuddelingen i forbindelse med næste hovedstyrelsesmøde ved landsmødet.
Imidlertid mente F.U. ikke, der kunne afholdes færre end de 3 hovedstyrelsesmøder om året.
ad 6. Eventuelt.
D.K. vil henstille til justitsministeriet, at der udsendes cirkulære til pasmyndighederne om at påføre passet en kvindes titel, dersom hun ønsker det.
Et D.K. medlem kunne ikke få indføjet, at hun var fritidshjemslæreinde, der stod kun frøken. Margr. Petersen havde ligeledes været ude for at måtte parlamentere med pasmyndighederne for at få anført, at hun var advokat.
Mødet hævet kl. 23.30.
Protokollen ført af Harriet Jørgensen. Efterset af landsformanden.