« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 3. april 1951
Forretningsudvalgsmøde afholdtes tirsdag den 3. april 1951, kl. 19, på Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hemmingsensgade 10, med følgende
dagsorden.
1. Landsmødet.
2. Blomststerdagen.
3. Kursus "aktier - kvinder – økonomi”.
4. Håndbog i kvindespørgsmål.
5. Henvendelse fra D.K.N.-vedrørende byggeri til mødrehjælpen.
6. Kirsten Aukens indlæg om børneforsorg.
7. Meddelelser.
8. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Erna Sørensen, næstformanden Lis Groes, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Margrethe Petersen, Margrethe Høst Neerup, Hanne Budtz, Inga Dahlsgaard, Sigrid Hansen, Astrid Badstue, Irma Mortensen.
Fraværende var: Anna Ølgaard.
Landsformanden bød velkommen til mødet.
ad 1. Landsmødet.
Landsformanden meddelte, at man havde været i forbindelse med "Nyborg Strand", og det ligger nu fast, at hovedstyrelsesmødet kan afholdes der lørdag den 9. juni 1951, og landsmødet søndag d. 10. og mandag d. 11. juni. Indkvartering natten mellem lørdag og søndag kan dog kun ske for hovedstyrelsens og enkelte andres vedkommende, således at landsmødet først kan begynde kl. 10,45. Det vedtoges at bede formanden for Nyborg kredsen at forsøge at skaffe unge piger til bannersangen, og eventuelt hjælpe til ved andre arrangementer i forbindelse med landsmødet. Søndag aften skal være festaften med opførelse af "En gal og en god generalforsamling", og man ville bede landsretssagfører Edel Saunte om at holde foredrag om "De familiefjendtlige love". Iøvrigt blev programmet for landsmødet drøftet.
ad 2. Blomsterdagen.
Margrethe Høst Neerup aflagde en kort beretning om blomsterdagens forløb og resultat. 80 D.K. kredse havde deltaget. Der var til Nationalrådet indbetalt kr. 19.704.33, efter at vore omkostninger til forsendelse, emballage o.lign., ialt kr. 86.55 var fratrukket. Der skal nu snarest indsendes ansøgning til D.K.N. om tilbagebetaling af det os tilkommende beløb.
ad 3. Kursus "aktier - kvinder - økonomi".
Hanne Budtz havde indsendt forslag om eventuelt at afholde et kursus i lighed med et kursus, som med stor succes havde været afholdt på børsen i Stockholm. Der havde været tale om, at man kunne afholde et sådant kursus i forbindelse med Erhvervskvindernes klub.
Man mente, at det burde være et vinterkursus. Margrethe Høst Neerup foreslog, at det skulle afholdes som et medborgerkursus, da programmet nærmest faldt ind herunder. Andre end D.K.medlemmer skulle kunne deltage mod betaling. Forslaget vandt enstemmig tilslutning, og man ønskede at behandle det på førstkommende hovedstyrelsesmøde. Margrethe Petersen foreslog, at man skulle tage Zontaklubben og Soroptimisterne med til en bredere kreds af erhvervskvinder.
Hanne Budtz mente, det ville være morsomt, om vi selv kunne klare det.
ad 4. Håndbog i kvindespørgsmål.
Lis Groes nævnte, at vi gang på gang savner litteratur om kvindesaglige emner, idet vore pjecer herom er forældede eller udsolgt. Vi kan ikke undvære en bog i disse spørgsmål. Inga Dahlsgaard oplyste, at "Kvinden i Samfundet" omtrent er ført ajour, og vil blive optrykt til efteråret, ligesom "Politiken" er i færd med at udarbejde noget i samme retning. Man foreslog, at det internationale udvalg skulle gennemgaa den engelske pjece, vi har om D.K.s virke, og eventuelt lade den optrykke. Irma Mortensen meddelte, at et medlem af D.K.K.U., bibliotekar Brita Olsson, rent fagligt havde udarbejdet et par små bøger "Læs med plan", og hun havde nu tænkt at udarbejde manuskript til en oversigt over "hvordan kvinden er stillet". "Læs med plan" kan lånes på ethvert bibliotek, og gennem bibliologisk kontor kan man rekvirere et antal eksemplarer mod en ganske ringe betaling. - Man anmodede Irma Mortensen om at sætte sig i forbindelse med Brita Olsson, således at hun kunne vise os manuskriptet, og vi eventuel hjælpe hende med oplysninger.
ad 5. Henvendelse fra D.K.N. vedrørende byggeri til mødrehjælpen.
Fra D.K.N. var kommet forespørgsel, om D.K. var indforstået med at støtte en henvendelse fra D.K.N. til regering og rigsdag om at bevillige et andragende fra mødrehjælpen om støtte til bygning af en administrationsbygning og et boligkompleks for ca. 50 enligtstillede mødre. Landsformanden meddelte, at der i rigsdagen havde været møder, hvor sagen havde været drøftet. Man tiltrådte
forslaget.
ad 6. Læge Kirsten Aukens indlæg om børneforsorg.
Lis Groes havde i sin tid udsendt artiklen til det fam.-pol. udvalgs’ medlemmer til udtalelse, og der var indkommet ret fyldige svar fra de fleste af udvalgets medlemmer, som skulle drøftes på et udvalgsmøde d. 12/4. Lis Groes foreslog, at man skulle invitere Kirsten Auken med til udvalgets møde. Dette vedtog man.
ad 7. Meddelelser.
Formanden for Frederikshavns kredsen, fru Aja Kragh Jacobsen, havde på kredsens vegne indsendt til D.K.s internationale arbejde kr. 100.- Disse penge var en del af overskudet fra en forestilling
"Kvinder", som Frederikshavns kredsen havde opført som jubilæumsforestilling, dels i Frederikshavn, og dels i andre byer med stor succes.
Husmoderferie. Det ligger meget hårdt iår. Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt man kan få Audebo lejren iår, men socialministeren havde lovet landsformanden straks efter genoptagelsen af rigsdagsmøderne at give nærmere besked. Får man ikke Audebo, skal al husmoderferie finde
sted på højskoler, og udenfor skoleferien, desværre. Pengene 75.000 kr. ialt vil under alle omstændigheder nok komme frem, evt. fra Tipspenge.
Derefter drøftede man de af de 12 kvinder, der havde været inviteret til Sovjetunionen, afgivne erklæringer. Man var enig om, at man efter de udsendte erklæringer ikke var stemt for at støtte valg af Grethe Forchhammer til formand for D.K.N., og de emner, man skulle samle sig om, var Esther Ammundsen og Else Merete Ross.
Inga Dahlsgaard havde modtaget en forespørgsel fra Ellen Nielsen, Esbjerg, der spurgte, om D.K. havde vedtaget, at D.K. under ingen omstændigheder må samarbejde med K.D.V. Inga Dahlsgaard kunne svare med en henvisning til de på landsmødet i 1949 fremsatte udtalelser herom.
Islandsturen. Der var nu kommet brev fra Anna Barfoed, som på grund af sit helbred ikke kunne rejse. Inga Dahlsgaard oplæste derefter listen over deltagerne i turen, og da der deriblandt ikke fandtes nogen, som man mente kunne repræsentere D.K., vedtog man at lade amtsfuldmægtig
Helga Olsen alene repræsentere D.K., og at forhøje tilskudet til turen til 500 kr.
Sommerlejrens program drøftedes. Der var desværre visse vanskeligheder med at skaffe foredragsholdere til nogle af emnerne.
Landsformanden meddelte, at Præstø kredsen var blevet opløst. Formanden skulle rejse fra byen, og der var ingen, der ville fortsætte kredsen. Sigrid Gade havde gjort sig store anstrengelser for at få den til at fortsætte. Også Valsgaard kredsen var blevet opløst. Endvidere havde landsformanden modtaget brev fra formanden for Rødovre kredsen, som også ville ophæves og evt. indgå i Københavns kredsen. Kredsen skulle have generalforsamling d. 6/4, og man ville gerne have, at et medlem fra hovedstyrelsen samt distriktsformanden skulle være til stede. Sigrid Hansen lovede at overvære generalforsamlingen.
Landsformanden havde modtaget særtryk af en artikel, som Esther Heiberg havde haft i Kristeligt Dagblad, hvori beklagedes, at vi ikke har sendt flere kvinder til kvindemødet i Athen.
Johanne Fisker havde sendt beretninger vedrørende Folkevirkes forretningsudvalgsmøder, og især om Folkevirkes blad.
Kontoret. Bogholderen fru Doris Hansen havde sendt landsformanden en opsigelse med fratræden l/5.51. På forespørgsel havde hun udtalt overfor landsformanden, at hun ikke kunne arbejde sammen med sekretæren Marie Graff. Sekretæren ønskede derefter at opsige sin stilling, men
Margrethe Høst Neerup. Sigrid Hansen, Hanne Budtz, Margrethe Petersen og landsformanden henstillede til hende at fortsætte. - Den den 1/3 på prøve ansatte kontorhjælp forlader ligeledes sin stilling 1/5.
Landsformanden oplæste et brev fra Karen Berleme-Nix, der ønskede, at spørgsmålet om D.K.N.s nye love kommer som et særligt punkt på hovedstyrelsens dagsorden, og at man forsøger at fremskaffe lovene af 1948 til hovedstyrelsens medlemmer.
Husmoderafløsning. Anna Ølgaard havde indsendt et brev om dette spørgsmål, og man blev enig om, at det var ønskeligt at få en udtalelse fra kredsformændene om, hvorledes husmoderafløsningen er blevet administreret i byerne, så man har dette materiale til når loven skal revideres til efteråret.
Hygiejne råd. Der var tidligere i 1939 nedsat et udvalg til behandling af sager vedrørende hygiejne. Alma Andersen har ønsket at udtræde af udvalget, og man foreslog, at Lissie Elsass Fridericia indtræder i stedet for Alma Andersen; udvalget har ikke fungeret.
Bladet. Annonceagenten frk. Olga Goldbæk har opsagt sin kontrakt d. 29/3.51.
Mødet hævet kl. 24.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af landsformanden Erna Sørensen.