« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 6. februar 1952
Forretningsudvalgsmøde afholdtes onsdag den 6. februar 1952, kl. 16.30 pa Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hemmingsensgade 8, med følgende
dagsorden:
1. Adoptionsloven.
2. Seminariebetænkningen.
3. Medborgerhøjskolens program.
4. Kvindeligt politi.
5. Spørgsmålet om et husholdningsministerium.
6. Nationalrådets forslag om indbydelse af russiske kvinder.
7. Støtte til små kredse.
8. Forbrugerkursus.
9. Meddelelser.
10. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Hanne Budtz, næstformanden Margrethe Petersen, kassereren Johanne Petersen, Sigrid Hansen, Margrethe Høst Neerup, Lis Groes, Anna Ølgaard, Bodil M. Begtrup, Grete Mølbak Frederiksen, Inga Dahlsgaard og Lizzi Moesgaard.
Landsformanden bød velkommen til mødet.
Af hensyn til Sigrid Hansen, der ikke kunne være til stede ved hele mødet, begyndte man med:
ad 2. Seminariebetænkningen.
Landsformanden oplæste en udtalelse, der var indgået fra udvalget vedr. undervisning i barne- og ungdomsskolen, efter at betænkningen var blevet gennemgået af Rigmor Vinge, Signe Stenbæk Nielsen og Signe Tørsleff.
Sigrid Hansen udtalte, at hun var noget overrasket ved at se, hvad de tre sidstnævnte havde fået ud af det, idet det så ud som om forskolelærerinderne skulle komme ind ved skolerne i købstæderne.
Sigrid Hansen kunne give tilslutning til det af Ester Kirkegaard udarbejdede forslag efter udvalgets møde i Odense den 3. februar, hvor Ester Kirkegaard, Andrea Hedegaard, Rigmor Vinge og
Adia Frost var tilstede.
Lis Groes ønskede at vide, hvad der var afvigende i det første udkast. - I det første udkast stod: ... under hensyn til den store lærermangel skal D.K. ikke på nuværende tidspunkt tage afstand fra
forskolelærerinderne....
Sigrid Hansen mente, at man derved opretholder et underbetalt arbejde.
Inga Dahlsgaard gik ind for den redigerede form og nævnte, at D.K.s æresmedlem Thora Pedersen havde indsendt en artikel om spørgsmålet til "Kvinden og Samfundet".
Lis Groes fremhævede, at det blev præciseret ved et hovedstyrelsesmøde, at man ikke burde tage afstand fra forskolelærerinderne på nuværende tidspunkt.
Landsformanden oplyste, at dette var rigtigt, men at udvalget vedr. barne - og ungdomsskolen samt F.U. nu alligevel fandt det formålstjenligt, at man i stedet for at tage skarp afstand er enige om helt at udelade spørgsmålet om forskolelærerinderne, samt at der var grund til at takke Signe Tørsleff, Rigmor Vinge og Signe Stenbæk Nielsen for det store arbejde, de har haft med at gennemgå betænkningen.
ad 1. Adoptionsloven.
Landsformanden meddelte, at D.K.s udtalelse var kommet meget hurtigt frem, så at den var blevet citeret i Folketinget allerede ved forelæggelsen af lovforslaget, og der er nu nedsat udvalg på
spørgsmålet.
Lis Groes havde absolut indtryk af, at der er mange, der er helt enige med os i vort synspunkt om ophævelse af adoptionen. Landsformanden og Lis Groes, der havde været ude i nogle kredse og tale, såvel som Lizzi Moesgaard, har også der fået indtryk af, at så godt som alle var enige i vort forslag.
Margrethe Petersen meddelte, at der er store undersøgelser i gang i de nordiske lande om spørgsmålet og ville gerne have, at vi her sluttede op personligt om denne protest - Kvindeligt Arbejderforbund har meldt deres foretræde - og D.K. er velkommen til at drøfte spørgsmålet i udvalget. - - Man vedtog at gå til udvalget i denne sag og lade sig repræsentere ved landsformanden og næstformanden.
ad 3. Medborgerhøjskolens program.
Landsformanden meddelte, at medborgerhøjskolens kursus afholdes på Ollerup i dagene 13. - 21. august. Programmet oplæstes og toges til efterretning.
ad 5. Spørgsmålet om et Husholdningsministerium.
Landsformanden havde fra Lis Groes modtaget en redegørelse udarbejdet af Gudrun Reflund Thomsen til brug for Nationalrådet.
Landsformanden gennemgik nogle af hovedpunkterne. Spørgsmålet om et Husholdningsministerium blev drøftet på et tidligere F.U. møde (9/l-1951), hvor hvert enkelt medlem udtalte sig. Men det principielle er, om det er en sag, som D.K. skal tage op.
Lis Groes mente, at såfremt man skulle have regeringsskifte, ville det være rart, man f.eks. inden for en måned måske ganske kort kunne tage en drøftelse af spørgsmålet, om det er praktisk at have et sådant ministerium. Spørgsmålet er, om det skulle være et ministerium, der især skulle varetage kvindernes interesser som husmødre. Det arbejde, der gøres i hjemmene, kunne løftes op i et højere plan.
Bodil M. Begtrup er enig med Lis Groes, men ønsker hellere at kalde det et "Forbrugerministerium".
Anna Ølgaard syntes, det er et vigtigt spørgsmål for kvinderne.
Margrethe Petersen vil tilslutte sig, men mener at vor opgave er at arbejde side om side med mændene. Margrethe Petersen ville stille sig på samme standpunkt som landsformanden, at det
ville være et særstandpunkt, hvis vi skal gå ind for at have et Forbrugerministerium eller Husholdningsministerium, idet dette ville være at skille kvindeanliggender ud som noget særligt,
medens vi netop bør være på lige linie med andre medborgere.
Bodil M. Begtrup syntes ikke, man skulle stille det op som et kvindespørgsmål - det er et forbrugerspørgsmål.
Margrethe Petersen ønskede at vide, hvorledes husholdningsforeningerne vil stille sig til spørgsmålet.
Lis Groes ville gerne have hjemmenes kvinder med ind i billedet af dagens liv.
Johanne Petersen var enig med Hanne Budtz og Margrethe Petersen.
Skulle man have et forbrugerministerium, skulle det kunne besættes af såvel mænd som kvinder.
Inga Dahlsgaard erklærede sig i princippet enig med Lis Groes. Spørgsmålet er, om et husholdningsministerium er det rette organ. Syntes ikke, man kunne lave et ministerium uden saglig motivering. I.D. ville iøvrigt synes, man skulle have et organ i retning af Sundhedsstyrelsen, evt. ved en udvidelse af Statens Husholdningsråd eller noget andet.
Lizzi Moesgaard ville gerne væk fra ordet "Husholdningsministerium", men ville iøvrigt personligt gå ind for sagen.
Grete Mølbak Frederiksen udtalte, at hun hørte til dem, der havde været meget betænkelig ved et husholdningsministerium, men finder det dog er ganske meningsløst, at den trediestørste erhvervsgruppe i Danmark ikke har noget forum, og hun ville foreslå at kalde det "Ministerium for Hjem og Husholdning" eller lignende. Spørgsmålet er, om D.K. som sådan kan gå ind for det.
Margrethe Høst Neerup ville rent instinktivt holde med dem, der vil have et ministerium, og syntes at dette må høre ind under kvindesag.
Anna Ølgaard var rent principielt for, at D.K. arbejder for en institution, enten det bliver et ministerium eller en sundhedsstyrelse eller hvad som helst.
Lis Groes mente, det ville blive vanskeligt for et forbrugerråd at hævde sig under et ministerium.
Landsformanden havde haft det indtryk, at baggrunden for dette er, at husmødrene administrerer 12 milliarder kr., og selvfølgelig skal der gøres noget for husmødrene, men at det ikke skulle være
ved krav om et ministerium. Af Gudrun Reflund Thomsens redegørelse synes at fremgå, at hun ikke mener, man bør lægge an på et ministerium, men på noget i form af en styrkelse af Statens Husholdningsråd.
Margrethe Petersen mente, at redegørelsen burde duplikeres og udsendes til hovedstyrelsen.
Lis Groes forklarede, at det der vil ske er, at enkelte afdelinger indenfor bestående ministerier kommer ind under et husholdningsministerium. - Med hensyn til, at Statens Husholdningsråd
skulle kunne virke i samme retning som et ministerium, så er det ikke rigtigt, det vil snarere være et forskningsinstitut. Lis Groes ville starte med et ret beskedent område og ikke i første omgang tage levnedsmiddelordningen med. - -
Man vedtog at udsætte videre drøftelse til næste F.U. møde, og Lis Groes og Inga Dahlsgaard var indforstået med, at Gudrun Reflund Thomsens redegørelse rundsendtes til F.U.
ad 4. Kvindeligt politi.
Margrethe Petersen redegjorde for spørgsmålet og resultatet af et udvalgsmøde. En skrivelse vil blive sendt til Justitsministeren, når Helene Bagger er fremkommet med sine bemærkninger.
ad 6. Nationalrådets indbydelse til russiske kvinder.
Landsformanden havde udsendt redegørelse for et møde i D.K.N. om indbydelse til russiske kvinder, ifølge hvilken det fremgik, at D.K.N. ikke kunne indbyde disse kvinder. Fredsligaen ville herefter evt. tage sig af sagen. - Der er herefter i denne sag foreløbig intet spørgsmål at tage stilling til.
ad 7. Støtte til små kredse.
Anna Ølgaard havde modtaget en skrivelse fra Dorthea Søndergaard og Agnes Kragh, hvori nævntes, at da man ikke som flere gange foreslået kan få en rejsesekretær, ville man foreslå støtte til de helt små kredse, da det har vist sig, at et par af de ældste kredse har måttet gå ind. Anna Ølgaard ville foreslå, at der gives en togbillet til landsmødet til formanden. Anna Ølgaard syntes endvidere, at man kunne opgive distriktsformandsmødet, som koster ca. kr. 1000,-, og bruge pengene derfra til støtte til små kredse.
Margrethe Petersen henviste til, at man kunne søge hjælp fra Jubilæumsfonden til rejsehjælp til landsmødet og andre store møder.
Landsformanden havde også på sine rejser set, at de små kredse trængte til støtte og ville foreslå, at man gav dem et tilskud efter anbefaling fra distriktet.
Johanne Petersen mente ikke, det var rigtigt kun at give formanden penge til rejsen til landsmødet, men at man kunne give et beløb, der kunne komme hele kredsens arbejde tilgode.
Grete Mølbak Frederiksen fandt det forkert, at man for at være formand skal have råd til at betale selv, og at man ikke altid får de bedste formænd, hvis man skal se, om de har råd. En rejsesekretær er en dyr ting, men ville henstille at hovedstyrelsens medlemmer gjorde en indsats for at hjælpe nærboende kredse.
Margrethe Høst Neerup mente også, at de penge, der bliver brugt til distriktsformandsmødet, kunne gøre bedre nytte ved at bruges til støtte til de små kredse. - Derefter drøftedes forskellige måder, hvorpå man kunne støtte kredsene. - Margrethe Høst Neerup nævnte ligeledes, at Jubilæumsfonden er til støtte for nødstedte kredse og til oprettelse af nye kredse. -
Man vedtog at drøfte spørgsmålet om nødstedte kredse videre på næste hovedstyrelsesmøde.
Landsformanden ville foreslå lidt mødeteknik for formænd i tilslutning til et formandsmøde.
ad 8. Forbrugerkursus.
Anna Ølgaard syntes, at D.K.s kredse skulle være med fra begyndelsen i Forbrugerrådets kursus, f.eks. ved studiekredse, film, institutionsbesøg og muligvis et økonomisk foredrag, og det skulle ikke blot være for D.K.s medlemmer. A.Ø. ville foreslå Bodil M. Begtrup som leder af et sådant kursus. A.Ø. syntes endvidere, at vi skulle arbejde sammen med Husholdningsforeningerne. Vi skulle pointere, at vi også er interesseret i husholdningsspørgsmål.
Bodil M. Begtrup mente, at vanskeligheden ville blive en konflikt med husmoderforeningerne.
Man vedtog at lade Anna Ølgaard og Bodil M. Begtrup undersøge dette spørgsmål.
ad 9. Meddelelser.
Landsformanden meddelte, at der gennem landsretssagfører Park var kommet en skrivelse fra forskellige personer i Vejle og Horsens om at indstille Anna M. Sørensen, formand for D.K.s kreds i Horsens, til Fortjenstmedaljen. Man vedtog at undersøge, hvorlænge Anna M. Sørensen har været formand i Horsens.
Husmoderafløsning.
Margrethe Petersen havde udarbejdet et resume på grundlag af det materiale, der var indgået fra kredsene. 33 kredse havde besvaret forespørgslen. Der er udarbejdet en nøje statistik over, hvad kreds er fremkommet med i besvarelsen, og Margrethe Petersen havde givet udkast til en skrivelse til Socialministeriet. Erna Sørensen mente ikke, det var det rette øjeblik nu at sende det til ministeriet, men at materialet først skulle fremkomme til lovens anden behandling.
Grete Mølbak Frederiksen ville være tilbøjelig til at tro, at vi ikke ville få noget ud af at sende skrivelsen til Socialministeriet nu.
Inga Dahlsgaard syntes, man skulle sende en skrivelse til ministeren nu for at påvirke ham i det syn, han har på hele spørgsmålet, og når sagen kommer på Rigsdagen, skulle man gå dertil med vort materiale og tale med dem der.
Man vedtog at lade Margrethe Petersen udarbejde en forkortet skrivelse til Socialministeren efter først at have talt med Erna Sørensen.
Tilbageholdelse af hustruens løn for mandens skat.
Margrethe Petersen ville henstille, at der indsendes en protest mod denne ordning og oplæste et udkast, hun havde udarbejdet.
Man vedtog at drøfte spørgsmålet videre på mødet den 25/2.
Forstanderhustruers løn.
Grete Mølbak Frederiksen nævnte et tilfælde, hvor hustruen ved børneforsorgen, der tidligere fik lærerindeløn, efter at være blevet gift med forstanderen gled ned på hustruløn, skønt hun havde
fuldt timetal.
ad 10. Eventuelt.
Margrethe Høst Neerup syntes, man burde gøre noget vedr. Lena Vedel Petersen, der ikke må optræde så ofte i Radioen, fordi hendes mand er ansat der, og vi bør pege på, at vi ikke kan tolerere, at en kvinde tilsidesættes på grund af den ægteskabelige stilling.
Grete Mølbak Frederiksen spurgte Inga Dahlsgaard, om hun kunne oplyse, hvorvidt Lena Vedel Petersen på noget tidspunkt havde faet tilbudt fast ansættelse ved radioen. Dette kunne Inga Dahlsgaard ikke besvare.
Landsformanden anmodede Inga Dahlsgaard eller Margrethe Høst Neerup om at foranledige, at Lena Vedel Petersen giver Dansk Kvindesamfund en fuldstændig redegørelse for sagen, da D.K. ikke kan foretage sig noget i en sag, der alene er baseret på avismeddelelser, så at vi derefter kan drøfte den.
Mødet sluttet kl. 10.15.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af landsformanden.
dagsorden:
1. Adoptionsloven.
2. Seminariebetænkningen.
3. Medborgerhøjskolens program.
4. Kvindeligt politi.
5. Spørgsmålet om et husholdningsministerium.
6. Nationalrådets forslag om indbydelse af russiske kvinder.
7. Støtte til små kredse.
8. Forbrugerkursus.
9. Meddelelser.
10. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Hanne Budtz, næstformanden Margrethe Petersen, kassereren Johanne Petersen, Sigrid Hansen, Margrethe Høst Neerup, Lis Groes, Anna Ølgaard, Bodil M. Begtrup, Grete Mølbak Frederiksen, Inga Dahlsgaard og Lizzi Moesgaard.
Landsformanden bød velkommen til mødet.
Af hensyn til Sigrid Hansen, der ikke kunne være til stede ved hele mødet, begyndte man med:
ad 2. Seminariebetænkningen.
Landsformanden oplæste en udtalelse, der var indgået fra udvalget vedr. undervisning i barne- og ungdomsskolen, efter at betænkningen var blevet gennemgået af Rigmor Vinge, Signe Stenbæk Nielsen og Signe Tørsleff.
Sigrid Hansen udtalte, at hun var noget overrasket ved at se, hvad de tre sidstnævnte havde fået ud af det, idet det så ud som om forskolelærerinderne skulle komme ind ved skolerne i købstæderne.
Sigrid Hansen kunne give tilslutning til det af Ester Kirkegaard udarbejdede forslag efter udvalgets møde i Odense den 3. februar, hvor Ester Kirkegaard, Andrea Hedegaard, Rigmor Vinge og
Adia Frost var tilstede.
Lis Groes ønskede at vide, hvad der var afvigende i det første udkast. - I det første udkast stod: ... under hensyn til den store lærermangel skal D.K. ikke på nuværende tidspunkt tage afstand fra
forskolelærerinderne....
Sigrid Hansen mente, at man derved opretholder et underbetalt arbejde.
Inga Dahlsgaard gik ind for den redigerede form og nævnte, at D.K.s æresmedlem Thora Pedersen havde indsendt en artikel om spørgsmålet til "Kvinden og Samfundet".
Lis Groes fremhævede, at det blev præciseret ved et hovedstyrelsesmøde, at man ikke burde tage afstand fra forskolelærerinderne på nuværende tidspunkt.
Landsformanden oplyste, at dette var rigtigt, men at udvalget vedr. barne - og ungdomsskolen samt F.U. nu alligevel fandt det formålstjenligt, at man i stedet for at tage skarp afstand er enige om helt at udelade spørgsmålet om forskolelærerinderne, samt at der var grund til at takke Signe Tørsleff, Rigmor Vinge og Signe Stenbæk Nielsen for det store arbejde, de har haft med at gennemgå betænkningen.
ad 1. Adoptionsloven.
Landsformanden meddelte, at D.K.s udtalelse var kommet meget hurtigt frem, så at den var blevet citeret i Folketinget allerede ved forelæggelsen af lovforslaget, og der er nu nedsat udvalg på
spørgsmålet.
Lis Groes havde absolut indtryk af, at der er mange, der er helt enige med os i vort synspunkt om ophævelse af adoptionen. Landsformanden og Lis Groes, der havde været ude i nogle kredse og tale, såvel som Lizzi Moesgaard, har også der fået indtryk af, at så godt som alle var enige i vort forslag.
Margrethe Petersen meddelte, at der er store undersøgelser i gang i de nordiske lande om spørgsmålet og ville gerne have, at vi her sluttede op personligt om denne protest - Kvindeligt Arbejderforbund har meldt deres foretræde - og D.K. er velkommen til at drøfte spørgsmålet i udvalget. - - Man vedtog at gå til udvalget i denne sag og lade sig repræsentere ved landsformanden og næstformanden.
ad 3. Medborgerhøjskolens program.
Landsformanden meddelte, at medborgerhøjskolens kursus afholdes på Ollerup i dagene 13. - 21. august. Programmet oplæstes og toges til efterretning.
ad 5. Spørgsmålet om et Husholdningsministerium.
Landsformanden havde fra Lis Groes modtaget en redegørelse udarbejdet af Gudrun Reflund Thomsen til brug for Nationalrådet.
Landsformanden gennemgik nogle af hovedpunkterne. Spørgsmålet om et Husholdningsministerium blev drøftet på et tidligere F.U. møde (9/l-1951), hvor hvert enkelt medlem udtalte sig. Men det principielle er, om det er en sag, som D.K. skal tage op.
Lis Groes mente, at såfremt man skulle have regeringsskifte, ville det være rart, man f.eks. inden for en måned måske ganske kort kunne tage en drøftelse af spørgsmålet, om det er praktisk at have et sådant ministerium. Spørgsmålet er, om det skulle være et ministerium, der især skulle varetage kvindernes interesser som husmødre. Det arbejde, der gøres i hjemmene, kunne løftes op i et højere plan.
Bodil M. Begtrup er enig med Lis Groes, men ønsker hellere at kalde det et "Forbrugerministerium".
Anna Ølgaard syntes, det er et vigtigt spørgsmål for kvinderne.
Margrethe Petersen vil tilslutte sig, men mener at vor opgave er at arbejde side om side med mændene. Margrethe Petersen ville stille sig på samme standpunkt som landsformanden, at det
ville være et særstandpunkt, hvis vi skal gå ind for at have et Forbrugerministerium eller Husholdningsministerium, idet dette ville være at skille kvindeanliggender ud som noget særligt,
medens vi netop bør være på lige linie med andre medborgere.
Bodil M. Begtrup syntes ikke, man skulle stille det op som et kvindespørgsmål - det er et forbrugerspørgsmål.
Margrethe Petersen ønskede at vide, hvorledes husholdningsforeningerne vil stille sig til spørgsmålet.
Lis Groes ville gerne have hjemmenes kvinder med ind i billedet af dagens liv.
Johanne Petersen var enig med Hanne Budtz og Margrethe Petersen.
Skulle man have et forbrugerministerium, skulle det kunne besættes af såvel mænd som kvinder.
Inga Dahlsgaard erklærede sig i princippet enig med Lis Groes. Spørgsmålet er, om et husholdningsministerium er det rette organ. Syntes ikke, man kunne lave et ministerium uden saglig motivering. I.D. ville iøvrigt synes, man skulle have et organ i retning af Sundhedsstyrelsen, evt. ved en udvidelse af Statens Husholdningsråd eller noget andet.
Lizzi Moesgaard ville gerne væk fra ordet "Husholdningsministerium", men ville iøvrigt personligt gå ind for sagen.
Grete Mølbak Frederiksen udtalte, at hun hørte til dem, der havde været meget betænkelig ved et husholdningsministerium, men finder det dog er ganske meningsløst, at den trediestørste erhvervsgruppe i Danmark ikke har noget forum, og hun ville foreslå at kalde det "Ministerium for Hjem og Husholdning" eller lignende. Spørgsmålet er, om D.K. som sådan kan gå ind for det.
Margrethe Høst Neerup ville rent instinktivt holde med dem, der vil have et ministerium, og syntes at dette må høre ind under kvindesag.
Anna Ølgaard var rent principielt for, at D.K. arbejder for en institution, enten det bliver et ministerium eller en sundhedsstyrelse eller hvad som helst.
Lis Groes mente, det ville blive vanskeligt for et forbrugerråd at hævde sig under et ministerium.
Landsformanden havde haft det indtryk, at baggrunden for dette er, at husmødrene administrerer 12 milliarder kr., og selvfølgelig skal der gøres noget for husmødrene, men at det ikke skulle være
ved krav om et ministerium. Af Gudrun Reflund Thomsens redegørelse synes at fremgå, at hun ikke mener, man bør lægge an på et ministerium, men på noget i form af en styrkelse af Statens Husholdningsråd.
Margrethe Petersen mente, at redegørelsen burde duplikeres og udsendes til hovedstyrelsen.
Lis Groes forklarede, at det der vil ske er, at enkelte afdelinger indenfor bestående ministerier kommer ind under et husholdningsministerium. - Med hensyn til, at Statens Husholdningsråd
skulle kunne virke i samme retning som et ministerium, så er det ikke rigtigt, det vil snarere være et forskningsinstitut. Lis Groes ville starte med et ret beskedent område og ikke i første omgang tage levnedsmiddelordningen med. - -
Man vedtog at udsætte videre drøftelse til næste F.U. møde, og Lis Groes og Inga Dahlsgaard var indforstået med, at Gudrun Reflund Thomsens redegørelse rundsendtes til F.U.
ad 4. Kvindeligt politi.
Margrethe Petersen redegjorde for spørgsmålet og resultatet af et udvalgsmøde. En skrivelse vil blive sendt til Justitsministeren, når Helene Bagger er fremkommet med sine bemærkninger.
ad 6. Nationalrådets indbydelse til russiske kvinder.
Landsformanden havde udsendt redegørelse for et møde i D.K.N. om indbydelse til russiske kvinder, ifølge hvilken det fremgik, at D.K.N. ikke kunne indbyde disse kvinder. Fredsligaen ville herefter evt. tage sig af sagen. - Der er herefter i denne sag foreløbig intet spørgsmål at tage stilling til.
ad 7. Støtte til små kredse.
Anna Ølgaard havde modtaget en skrivelse fra Dorthea Søndergaard og Agnes Kragh, hvori nævntes, at da man ikke som flere gange foreslået kan få en rejsesekretær, ville man foreslå støtte til de helt små kredse, da det har vist sig, at et par af de ældste kredse har måttet gå ind. Anna Ølgaard ville foreslå, at der gives en togbillet til landsmødet til formanden. Anna Ølgaard syntes endvidere, at man kunne opgive distriktsformandsmødet, som koster ca. kr. 1000,-, og bruge pengene derfra til støtte til små kredse.
Margrethe Petersen henviste til, at man kunne søge hjælp fra Jubilæumsfonden til rejsehjælp til landsmødet og andre store møder.
Landsformanden havde også på sine rejser set, at de små kredse trængte til støtte og ville foreslå, at man gav dem et tilskud efter anbefaling fra distriktet.
Johanne Petersen mente ikke, det var rigtigt kun at give formanden penge til rejsen til landsmødet, men at man kunne give et beløb, der kunne komme hele kredsens arbejde tilgode.
Grete Mølbak Frederiksen fandt det forkert, at man for at være formand skal have råd til at betale selv, og at man ikke altid får de bedste formænd, hvis man skal se, om de har råd. En rejsesekretær er en dyr ting, men ville henstille at hovedstyrelsens medlemmer gjorde en indsats for at hjælpe nærboende kredse.
Margrethe Høst Neerup mente også, at de penge, der bliver brugt til distriktsformandsmødet, kunne gøre bedre nytte ved at bruges til støtte til de små kredse. - Derefter drøftedes forskellige måder, hvorpå man kunne støtte kredsene. - Margrethe Høst Neerup nævnte ligeledes, at Jubilæumsfonden er til støtte for nødstedte kredse og til oprettelse af nye kredse. -
Man vedtog at drøfte spørgsmålet om nødstedte kredse videre på næste hovedstyrelsesmøde.
Landsformanden ville foreslå lidt mødeteknik for formænd i tilslutning til et formandsmøde.
ad 8. Forbrugerkursus.
Anna Ølgaard syntes, at D.K.s kredse skulle være med fra begyndelsen i Forbrugerrådets kursus, f.eks. ved studiekredse, film, institutionsbesøg og muligvis et økonomisk foredrag, og det skulle ikke blot være for D.K.s medlemmer. A.Ø. ville foreslå Bodil M. Begtrup som leder af et sådant kursus. A.Ø. syntes endvidere, at vi skulle arbejde sammen med Husholdningsforeningerne. Vi skulle pointere, at vi også er interesseret i husholdningsspørgsmål.
Bodil M. Begtrup mente, at vanskeligheden ville blive en konflikt med husmoderforeningerne.
Man vedtog at lade Anna Ølgaard og Bodil M. Begtrup undersøge dette spørgsmål.
ad 9. Meddelelser.
Landsformanden meddelte, at der gennem landsretssagfører Park var kommet en skrivelse fra forskellige personer i Vejle og Horsens om at indstille Anna M. Sørensen, formand for D.K.s kreds i Horsens, til Fortjenstmedaljen. Man vedtog at undersøge, hvorlænge Anna M. Sørensen har været formand i Horsens.
Husmoderafløsning.
Margrethe Petersen havde udarbejdet et resume på grundlag af det materiale, der var indgået fra kredsene. 33 kredse havde besvaret forespørgslen. Der er udarbejdet en nøje statistik over, hvad kreds er fremkommet med i besvarelsen, og Margrethe Petersen havde givet udkast til en skrivelse til Socialministeriet. Erna Sørensen mente ikke, det var det rette øjeblik nu at sende det til ministeriet, men at materialet først skulle fremkomme til lovens anden behandling.
Grete Mølbak Frederiksen ville være tilbøjelig til at tro, at vi ikke ville få noget ud af at sende skrivelsen til Socialministeriet nu.
Inga Dahlsgaard syntes, man skulle sende en skrivelse til ministeren nu for at påvirke ham i det syn, han har på hele spørgsmålet, og når sagen kommer på Rigsdagen, skulle man gå dertil med vort materiale og tale med dem der.
Man vedtog at lade Margrethe Petersen udarbejde en forkortet skrivelse til Socialministeren efter først at have talt med Erna Sørensen.
Tilbageholdelse af hustruens løn for mandens skat.
Margrethe Petersen ville henstille, at der indsendes en protest mod denne ordning og oplæste et udkast, hun havde udarbejdet.
Man vedtog at drøfte spørgsmålet videre på mødet den 25/2.
Forstanderhustruers løn.
Grete Mølbak Frederiksen nævnte et tilfælde, hvor hustruen ved børneforsorgen, der tidligere fik lærerindeløn, efter at være blevet gift med forstanderen gled ned på hustruløn, skønt hun havde
fuldt timetal.
ad 10. Eventuelt.
Margrethe Høst Neerup syntes, man burde gøre noget vedr. Lena Vedel Petersen, der ikke må optræde så ofte i Radioen, fordi hendes mand er ansat der, og vi bør pege på, at vi ikke kan tolerere, at en kvinde tilsidesættes på grund af den ægteskabelige stilling.
Grete Mølbak Frederiksen spurgte Inga Dahlsgaard, om hun kunne oplyse, hvorvidt Lena Vedel Petersen på noget tidspunkt havde faet tilbudt fast ansættelse ved radioen. Dette kunne Inga Dahlsgaard ikke besvare.
Landsformanden anmodede Inga Dahlsgaard eller Margrethe Høst Neerup om at foranledige, at Lena Vedel Petersen giver Dansk Kvindesamfund en fuldstændig redegørelse for sagen, da D.K. ikke kan foretage sig noget i en sag, der alene er baseret på avismeddelelser, så at vi derefter kan drøfte den.
Mødet sluttet kl. 10.15.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af landsformanden.
