« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 13. maj 1952
Forretningsudvalgsmøde afholdtes tirsdag den 13. maj 1952, kl. 16.30, på Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hemmingsensgade 8, København.
Dagsorden.
1. Landsmødet.
2. Indkomne forslag til behandling på landsmødet.
3. Drøftelse af udvalgenes sammensætning efter landsmødet.
4. Kongressen i Oslo i maj, og kongressen i Neapel i september 1952.
Til stede var: landsformanden, næstformanden, kassereren, Inga Dahlsgaard, Margrethe Høst Neerup, Lizzi Moesgaard.
Fraværende var: Anna Ølgaard, Sigrid Hansen, Bodil M. Begtrup, Lis Groes og Grete Mølbak Frederiksen.
Landsformanden bød velkommen og beklagede, at så mange af medlemmerne var forhindret i at møde.
Kredsarbejdet.
Margrethe Høst Neerup meddelte, at materialet til kredsformændene nu også havde været til gennemsyn hos Agnes Kragh, Ollis Klem og Dorthea Søndergaard. F.U. vedtog at indhente tilbud på duplikering af det hele i 200 eksemplarer. Man skulle skrive til formændene allerede nu, at arbejdet er under udvikling og spørge, om de endnu har de gamle ringbøger liggende. Det drøftedes, hvorvidt formændene skulle have materialet gratis eller mod et mindre beløb. Man enedes om
at udsende det gratis.
Jubilæumsfonden.
Margrethe Høst Neerup oplyste, at der var indkommet en del ansøgninger til Jubilæumsfonden om rejsehjælp til kredsformænd til landsmødet. F.U. godkendte, at ansøgninger til et beløb af kr. 660.- skulle bevilges af jubilæumsfonden, og de senere indkomne skulle tages af driften som vedtaget på hovedstyrelsesmødet d. 6.4.1952. Resten af renterne af jubilæumsfonden sættes hen til det sædvanlige formål, bl.a. hjælp til nødstedte kredse, evt. til hjælp til rejser til formandsmødet.
Ensartet kontingent for alle kredse landet over.
Da det viser sig, at kontingentet er noget forskelligt rundt om i kredsene, enedes man om, at Johanne Petersen skulle tage spørgsmålet op på landsmødet, da mange kredse dårligt kan klare sig med det mindre kontingent.
Landsformanden havde fået svar fra Thora Pedersen på indbydelse til landsmødet i egenskab af æresmedlem. T.P. beklagede ikke at kunne komme til stede. I brevet udtalte Thora Pedersen sig om seminariebetænkningen vedr. forskolelærerinderne. Man vedtog at anmode Thora Pedersen om at udarbejde et evt. forslag til resolution om spørgsmålet.
Derefter drøftede man spørgsmålet om at indbyde andre foreningers formænd til landsmødet. Margrethe Petersen mente, at vore møder skal være således, at medlemmerne kan udtale sig om, hvad de vil og ikke være hæmmede af fremmede formands tilstedeværelse. Man vedtog kun at invitere fremmede formænd ved særlige lejligheder: jubilæum o.lign.
ad 1. Landsmødet.
Landsformanden meddelte, at biskop Ølgaard desværre ikke kunne holde andagt på Nyborg Strand. Derimod havde pastor Steinrud fra Nyborg lovet af holde den søndag morgen.
Derefter vedtoges følgende dagsorden for hovedstyrelsesmødet fredag den 23. maj 1952, kl. 13.30, på Nyborg Strand:
1. Landsmødet. Godkendelse af landsformandens beretning mm., herunder valg af dirigenter
og protokolførere.
2. Gennemgang af landsmødets dagsorden.
3. Indkomne forslag.
4. Resolutioner.
5. Kredsarbejdet.
6. Formandsmødet i december.
7. Oslomødet.
8. Gift kvindes navn.
9. Kostskole for piger.
10. Lissie Elsass Fridericias forslag om D.K. kort.
11. Eventuelt.
ad 2. Indkomne forslag til behandling på landsmødet.
De indkomne forslag drøftedes, og resolutionsudvalget vil undersøge, om der er anledning til udsendelse af resolutioner vedr. spørgsmålene.
ad 3. Gennemgang af D.K. udvalgslisten.
Man gennemgik denne.
ad 4. Kongressen i Oslo i maj 1952.
Inga Dahlsgaard oplyste, at der herfra kommer ca. 20 repræsentanter, og at hele kongressen tegner godt. Men vedtog at sende 100 eksemplarer af Kvinden og Samfundets maj-nummer til-Oslo til uddeling blandt kongresdeltagerne. Lederen handler om kongressen, og bladets forside er Oslos nye Rådhus.
Kongressen i Neapel.
Margrethe Petersen, der på hovedstyrelsesmødet 6/4-52 blev foreslået til at tage afsted til Neapel, kunne ikke se nogen mulighed for øjeblikket til det på grund af private forhold, og hun ville finde det naturligt, at landsformanden tog afsted til denne vigtige kongres. Landsformanden meddelte, at for hende var det et spørgsmål om tid, men der var indgået et brev fra Ingrid Larsen, der meget gerne så Margrethe Petersen tage afsted, men hvis hun ikke kunne, ville hun foreslå Adda Bruhn Hoffmeyer. Thyra Mortensen havde spurgt, om fru Pantmann, Nysted, evt. kunne få et tilskud, hvis hun rejste derned. Man foreslog evt. at dele tilskudet mellem 2 repræsentanter for D.K. (foruden Birgit Setterberg Jørgensen) hvis Margrethe Petersen ikke kan tage afsted, men iøvrigt lade spørgsmålet stå åbent indtil videre.
Landsformanden overbragte en hilsen fra Hanna Rydh og Mrs. Everts-Goddard. Endvidere var der kommet takkebrev fra Mrs. Corbett Ashby, som svar på telegram herfra til hendes 70 års fødselsdag. Hanna Rydh havde spurgt, om man ikke kunne finde 4-5 danske mænd, der ville udtale sig om, hvilken betydning det har haft, at kvinderne har valgret. Forskellige mænd blev foreslået, som man skulle henvende sig til. Man drøftede endvidere muligheden af en eventuel indsamling på landsmødet for at skaffe penge til kongressen i Neapel.
Landsformanden havde modtaget brev fra D.K.N. vedr. Danmarks repræsentant i F.N., og man mener der, at det vil være vanskeligt at finde en anden, der er bedre end Bodil Begtrup, og styrelsen er enig om at opfordre hende til at fortsætte. Man vil forsøge at få en kvindelig suppleant for B.B., når denne er forhindret i at tage af sted. Landsformanden, der havde haft lejlighed til at tale med
udenrigsministeren, meddelte, at denne var interesseret i spørgsmålet og gerne ville se på et par forslag til en kvindelig suppleant. (Efter F.U. har Hanne Budtz haft en samtale med Else-Merete Ross, der meddeler, at Nationalrådet til Udenrigsministeriet har indstillet: Karen Hanssing, Karen Johnsen og Hanne Budtz. Landsformanden havde meddelt Else-Merete Ross, at forslaget om Karen Johnsen formentlig ville få tilslutning af D.K.s hovedstyrelse).
Medborgerhøjskolens program.
Inga Dahlsgaard syntes ikke om formen for programmet, der er dårligt redigeret og uensartet
såvel med hensyn til titler som navn-angivelser. Forretningsudvalget tilsluttede sig denne kritik.
Meddelelser.
Landsformanden oplæste et svar fra De samvirkende Sygekasser vedr. dagpenge. Margrethe Petersen lovede at skaffe forskellige oplysninger. Margrethe Høst Neerup påpegede den meget uheldige ny-ordning indenfor sygekasserne, hvorefter medlemmerne ikke mere får prisreduktion på medicin; mange kvinder i overgangsalderen har nu ikke råd til at købe den for dem nødvendige medicin.
Hadsundkredsen havde spurgt, om man må lægge regnskabsåret om fra april til april, men dette kan ikke lade sig gøre.
Der forelå meddelelse fra Københavns Ungdomskreds om, at Inge Kærgaard Hansen er villig til at indtræde som D.K.s repræsentant i foreningen "Norden"s ungdomsnævn.
Statskostskole for piger. Det vil blive nærmere undersøgt, hvad D.K. tidligere har foretaget sig.
Eventuelt.
Margrethe Høst Neerup meddelte, at der på distriktsmødet for 11. distrikt var rejst spørgsmål om emblem, og hun ville foreslå nedsat et udvalg til at tage spørgsmålet op. Man vedtog at tale med Karna Nilsson om mulighederne for at skaffe nødvendige materialer.
Mødet hævet kl. 23.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af Hanne Budtz.