« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 23. maj 1952
HOVEDSTYRELSESMØDE afholdtes på hotel "Nyborg Strand" fredag den 23. maj 1952, kl. 13,30.
Dagsorden:
1. Landsmødet. Godkendelse af landsformandens beretning m.m., herunder valg af dirigenter
og protokolførere.
2. Gennemgang af landsmødets dagsorden.
3. Indkomne forslag.
4. Resolutioner.
5. Kredsarbejdet.
6. Formandsmødet i december.
7. Oslomødet.
8. Gift kvindes navn.
9. Kostskole for piger.
10. Lissie Elsass Fredericias forslag om D.K. kort
11. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Hanne Budtz. Aja Kragh-Jacobsen, Rigmor Vinge, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard, Signe Stenbæk Nielsen, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Margrethe Høst Neerup, Ingeborg Jørgensen, Lizzi Moesgaard, Agathe Thirup, Lissie Elsass Fredericia, Agnes Kragh, Inga Dahlsgaard, Jytte Christensen, Bodil M. Begtrup.
Fraværende var: næstformanden Margrethe Petersen, kassereren Johanne Petersen, Zenia Jørgensen, Lis Groes, Sigrid Hansen.
Landsformanden bød velkommen til mødet og meddelte, at borgmesteren i Nyborg og rektor for kostskolen for piger i Nyborg havde ønsket at komme tilstede på mødet for at formå D.K. til at støtte en henvendelse til undervisningsministeren om en udvidelse af kostafdelingen for piger ved Gymnasiet i Nyborg.
Endvidere forelå der indbydelse til hovedstyrelsen om at komme og bese skolen efter mødet og kommunen stillede bus til rådighed.
Til dirigent valgtes Anna Ølgaard.
ad 1. Godkendelse af landsformandens beretning.
Efter gennemgang af beretningen og forslag om forskellige små ændringer blev denne godkendt.
Derefter drøftedes forskellige forslag til dirigenter til landsmødet samt protokolførere.
ad 2. Gennemgang af landsmødets dagsorden.
De forskellige punkter blev gennemgået og derefter gik man over til - af hensyn til borgmesterens og rektors besøg – at drøfte
ad 9. Statskostskole for piger.
Landsformanden redegjorde for, at staten er ved at købe Tarm kostskole for drenge, og da der er et stort behov for kostskoler for piger, var spørgsmålet opstået, om D.K. burde sende en henvendelse til undervisningsministeren og støtte en henvendelse fra kostafdelingen ved Nyborg gymnasium om en udvidelse af denne. Lissie Elsass Fredericia mente, man kunne gå ind for det, hvis skolen var sådan, at man anerkendte pigernes ligeberettigelse.
Borgmester Bjerring, der nu var kommet tilstede, oplyste at der kun var plads til 24 piger, medens der kan tages over 400 drenge. En statskostskole for piger burde ligge i Nyborg, hvorfra alle eleverne fra hele landet kan komme hjem samme dag.
Derefter gav rektor Stenbjerg en oversigt over spørgsmålet om en kostskole for piger. I 1945 rettede D.K. en henvendelse til undervisningsministeriet, og man gik den gang ind på at gøre et forsøg på Nyborg på samme vilkår som på statskostskolerne for drenge. Man startede så i Nyborg efter helt nye principper med eleverne anbragt i enkeltværelser og med individuelt præg. Betalingen for opholdet retter sig efter forældrenes skattepligtige indtægt. Eleverne betaler fra 50 kr. om måneden
og tilstrømningen er stor, så kun få af ansøgerne kan optages. Undervisningen foregår i blandede klasser. Nyborg kommune vil overlade pigeafdelingen grunden + et kontant beløb. Hovedstyrelsen fortsatte derefter sine drøftelser om spørgsmålet og vedtog, at man skulle rette en henvendelse til
undervisningsministeren om flere kostskolepladser for piger.
Man fortsatte derefter med gennemgang af de forskellige udvalg, som skulle aflægge beretning på landsmødet, og Agathe Thirup efterlyste et udvalg for sundhedsplejersker for landet.
Det meddeltes at det fam.-pol. udvalg har et underudvalg herom.
Valgstyrelsen skulle bestå af Karen Frandsen og Aja Kragh Jacobsen samt to der vælges af forsamlingen.
ad 3. Indkomne forslag.
De indkomne forslag var bekendtgjort i "Kvinden og Samfundet".
Maria Næss-Schmidt redegjorde for 3. distrikts forslag.
Lissie Elsass ville tilslutte sig forslaget, under den forudsætning, at man kan få Else Merete Ross til at give en lille orientering om problemet familiekundskab. Rigmor Vinge oplyste, at seminariebetænkningen slutter med, at familiekundskab skal optages som fag i forbindelse med samfundslære.
Karen Frandsen syntes, det var for uklart til, at man kunne tage stilling til det på landsmødet, men at det ville være udmærket at få en orientering af E.M.R., og at man derefter henviser det til videre behandling i hovedstyrelsen.
5. distrikt’s forslag fra Fredericia kredsen. Det oplystes, at Margrethe Petersen arbejder med spørgsmålet, og man skal helst undgå en diskussion, der let ville blive endeløs.
10. distrikt’s forslag fra Gentofte-Charlottenlund kredsen. Hovedstyrelsen var bange for, at en sådan resolution ikke ville virke efter sin hensigt.
11. distrikt - forslag fra nogle medlemmer om at afholde landsmøde i skiftende byer. Distriktsformanden mente, man kunne holde det i København og i Nyborg, hvis hovedkontoret
skal arrangere det. Karen Frandsen meddelte, at Esbjerg kredsen i 1954 har 50 års jubilæum, og der kunne måske arrangeres noget der. Johanne Kristoffersen ville foreslå, at Nyborg kredsen ved næste møde på Nyborg Strand skulle arrangere noget, der kunne præge byen lidt mere.
Man vedtog at lade landsmødet bestemme hvor næste års møde skulle afholdes.
ad. 4 Resolutioner.
Landsformanden meddelte at Thora Pedersen havde sendt forslag til resolution i anledning af seminariebetænkningen. Man enedes om at fremkomme med en resolution baseret på Thora Pedersens forslag.
Landsformanden meddelte endvidere, at på kongressen i Oslo 19-21 maj 1952 blev vedtaget 8 resolutioner . . . .
Inga Dahlsgaard meddelte, at Hanne Budtz skal til Geneve i anledning af spørgsmålet om kvinders rettigheder ved fødsel, og hun ville finde det rimeligt, at man fra landsmødet udsendte en udtalelse gående ud på, at kvinder, der skal føde, skal have ret til at have fri en vis periode og erstatning for arbejdstab. Karen Frandsen mente, det var "særbeskyttelse" for kvinder, og det var et spørgsmål, hvor meget vi skal gå ind for det. Lissie Elsass kom ind på spørgsmålet om afskedigelse p. gr. af svangerskab. Fraværelse på grund af svangerskab bør ikke tælles som sygedage. Jytte Christensen mente, vi burde udsende en resolution om værger.
Agathe Thirup ville gerne have de nordiske resolutioner bekendtgjort i ’’Nordisk Kontakt".
Spørgsmålet om en resolution om ”mand og kvindes ligestilling ved pension" blev drøftet. Det oplystes, at Margrethe Petersen arbejder med dette spørgsmål, og man vedtog at vente med sidstnævnte resolution til man har hørt, hvor langt Margrethe Petersen er med arbejdet og derefter drøfte det i F.U.
Lissie Elsass nævnte Hilda Rømers artikel om boligproblemet og udtalte forargelse over, at det påtænkes at bygge en indendørs skøjtehal på Bellahøj til 6 millioner kroner, og at man skulle udtale sig fra landsmødet om, at der først og fremmest burde sættes ind for boligbyggeriet. Agathe Thirup tilsluttede sig. Bodil M. Begtrup mente, man kunne nævne, at vi ikke synes, det er nødvendigt med en skøjtehal. Landsformanden syntes ikke, vi kunne pege på noget bestemt som unyttigt.
Man vedtog, at Lissie Elsass Fridericia skulle udarbejde en resolution om boligstøtte.
ad 5. Kredsarbejdet.
Udvalget har udarbejdet visse retningslinjer til støtte for kredsformændene i det lokale arbejde og i samarbejdet med hovedkontoret. Anna Ølgaard takkede Margrethe Høst Neerup for det store arbejde, hun havde gjort hermed. Landsformanden føjede sin tak til Anna Ølgaards.
ad 6. Formandsmødet i december.
Man havde på hovedstyrelsesmødet den 6. april d.å. talt om et 2 dages møde. Agnes Kragh mente, at med det arbejde, der nu var gjort af kredsudvalget, ville dette vel ikke være nødvendigt, men man kunne på formandsmødet få en orientering i stedet for det foredrag, der plejer at være. Karen Frandsen foreslog, at hvis landsmødet skal være i København, skulle formandsmødet være i en anden by. Lissie Elsass foreslog, at man skulle tage den kreds med på råd, i hvis by mødet skal
holdes, hvis det ikke bliver i København.
Man vedtog at udsætte spørgsmålet til det konstituerende hovedstyrelsesmøde.
ad 7. Oslomødet.
Landsformanden gjorde rede for Nordisk samorganisations kongres i Oslo, der var arrangeret som et arbejdsmøde med 4 møder og et offentligt møde, og der vedtoges 8 resolutioner. D.K. gik ind for en fortsættelse af samorganisationens arbejde, og repræsentanterne fra alle 5 nordiske lande var
enige om en fortsættelse, og om 4 år skal der være et nyt møde. - Fra D.K. var repræsenteret lige mange fra København og provinsen. 10 fra hvert land havde stemmeret. Af disse havde Nationalrådet 3, Open Door 2, socialdem. Kvindeforening 1, D.K. 4; nemlig de tre officielle talere, Hanne Budtz, Inga Dahlsgaard, Jytte Christensen samt Agnes Kragh. Da Nationalrådet havde et afbud, fik Ester Graff fra D.K. stemmeret. -
Rent sagligt havde man stort udbytte af mødet.
ad 8. Gift kvindes navn.
Landsformanden ville gerne vente med dette til næste hovedstyrelsesmøde, da hun gerne ville have nogle konkrete eksempler.
ad 9. Se ovenfor
ad 10. Lissie Elsass Fridericias forslag om D.K. kort.
Der forelå nogle nye udregninger. Flere af distriktsformændene syntes om tanken med kortene. Man vedtog at indhente nye tilbud til efteråret og også indhente tilbud fra D.K.s leverandør i København C. Schramm.
Anna Ølgaard ville henstille, at de kredse, der ikke allerede har mærket papir skulle skaffe en kliché (evt. låne hos hovedkontoret). Margrethe Høst Neerup omtalte det komplicerede regnskab, det ville blive for hovedkontoret med kortene.
Agnes Kragh ville gerne have nogle Mærkater for at sælge dem til hjælp til deres jubilæum. Man vedtog at uddele restoplaget af mærkater gratis til kredsene.
ad 11. Eventuelt.
Margrethe Høst Neerup meddelte, at man på 11. distrikts møde havde efterlyst et emblem, og foreslog at indføre dem igen, hvis de var til at skaffe for en rimelig pris.
Det vedtoges.
Landsformanden meddelte, at loven om jordemødre var vedtaget uændret og skal tages op igen til efteråret.
Landsformanden meddelte, at en islandsk delegation ville komme til København efter Oslo-mødet, og at D.K. burde tage sig lidt af dem.
Formanden for de svenske kvinder på Oslomødet, Ellen Hagen, havde meddelt, at det er 600 år side Dronning Margrethe blev født, og Hanne Budtz spurgte, om man skulle gøre noget i den anledning. Man vedtog at holde et møde i København evt. i forbindelse med næste års landsmøde, og hertil at invitere deltagere fra Sverige og Norge og måske flere lande.
På det konstituerende hovedstyrelsesmøde skal nedsættes et ”Margrethe-udvalg”.
Som følge af ændringen i forretningsordenen var indkommet mange beretninger fra udvalgene. Landsformanden foreslog evt. at lade disse beretninger stencilere og udsende til kredsformændene. Dette vedtog man.
Hulda Pedersen havde gennem Lissie Elsass spurgt, om hovedstyrelsen ville have noget imod, at fru Harrekilde Petersen (?) blev foreslået til den i hendes redegørelse nævnte post.
Landsformanden oplæste skrivelsen fra Viborg kredsen til forsvarsministeren. Viborg kredsen havde først indsendt henvendelsen, efter at de havde læst om den i bladene. Aja Kragh Jacobsen mente, at vi herhjemme mangler noget vedr. arveret for myndige og umyndige børn. Landsformanden mente, spørgsmålet burde undersøges i det fam. -pol. udvalg.
Lissie Elsass Fredericia spurgte, om D.K.’s repræsentant i Red Barnet ikke havde protesteret i anl. af, at der ikke svares på ministeriets skrivelse om sagen på Ellesøhus. Det oplystes, at ingen fra D.K. har været indkaldt til møder. Man vedtog at anmode Red Barnet om at sende en redegørelse af Ellesøhus sagen.
Mødet sluttet kl. 19.30.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af Margrethe Høst Neerup.
Dagsorden:
1. Landsmødet. Godkendelse af landsformandens beretning m.m., herunder valg af dirigenter
og protokolførere.
2. Gennemgang af landsmødets dagsorden.
3. Indkomne forslag.
4. Resolutioner.
5. Kredsarbejdet.
6. Formandsmødet i december.
7. Oslomødet.
8. Gift kvindes navn.
9. Kostskole for piger.
10. Lissie Elsass Fredericias forslag om D.K. kort
11. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Hanne Budtz. Aja Kragh-Jacobsen, Rigmor Vinge, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard, Signe Stenbæk Nielsen, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Margrethe Høst Neerup, Ingeborg Jørgensen, Lizzi Moesgaard, Agathe Thirup, Lissie Elsass Fredericia, Agnes Kragh, Inga Dahlsgaard, Jytte Christensen, Bodil M. Begtrup.
Fraværende var: næstformanden Margrethe Petersen, kassereren Johanne Petersen, Zenia Jørgensen, Lis Groes, Sigrid Hansen.
Landsformanden bød velkommen til mødet og meddelte, at borgmesteren i Nyborg og rektor for kostskolen for piger i Nyborg havde ønsket at komme tilstede på mødet for at formå D.K. til at støtte en henvendelse til undervisningsministeren om en udvidelse af kostafdelingen for piger ved Gymnasiet i Nyborg.
Endvidere forelå der indbydelse til hovedstyrelsen om at komme og bese skolen efter mødet og kommunen stillede bus til rådighed.
Til dirigent valgtes Anna Ølgaard.
ad 1. Godkendelse af landsformandens beretning.
Efter gennemgang af beretningen og forslag om forskellige små ændringer blev denne godkendt.
Derefter drøftedes forskellige forslag til dirigenter til landsmødet samt protokolførere.
ad 2. Gennemgang af landsmødets dagsorden.
De forskellige punkter blev gennemgået og derefter gik man over til - af hensyn til borgmesterens og rektors besøg – at drøfte
ad 9. Statskostskole for piger.
Landsformanden redegjorde for, at staten er ved at købe Tarm kostskole for drenge, og da der er et stort behov for kostskoler for piger, var spørgsmålet opstået, om D.K. burde sende en henvendelse til undervisningsministeren og støtte en henvendelse fra kostafdelingen ved Nyborg gymnasium om en udvidelse af denne. Lissie Elsass Fredericia mente, man kunne gå ind for det, hvis skolen var sådan, at man anerkendte pigernes ligeberettigelse.
Borgmester Bjerring, der nu var kommet tilstede, oplyste at der kun var plads til 24 piger, medens der kan tages over 400 drenge. En statskostskole for piger burde ligge i Nyborg, hvorfra alle eleverne fra hele landet kan komme hjem samme dag.
Derefter gav rektor Stenbjerg en oversigt over spørgsmålet om en kostskole for piger. I 1945 rettede D.K. en henvendelse til undervisningsministeriet, og man gik den gang ind på at gøre et forsøg på Nyborg på samme vilkår som på statskostskolerne for drenge. Man startede så i Nyborg efter helt nye principper med eleverne anbragt i enkeltværelser og med individuelt præg. Betalingen for opholdet retter sig efter forældrenes skattepligtige indtægt. Eleverne betaler fra 50 kr. om måneden
og tilstrømningen er stor, så kun få af ansøgerne kan optages. Undervisningen foregår i blandede klasser. Nyborg kommune vil overlade pigeafdelingen grunden + et kontant beløb. Hovedstyrelsen fortsatte derefter sine drøftelser om spørgsmålet og vedtog, at man skulle rette en henvendelse til
undervisningsministeren om flere kostskolepladser for piger.
Man fortsatte derefter med gennemgang af de forskellige udvalg, som skulle aflægge beretning på landsmødet, og Agathe Thirup efterlyste et udvalg for sundhedsplejersker for landet.
Det meddeltes at det fam.-pol. udvalg har et underudvalg herom.
Valgstyrelsen skulle bestå af Karen Frandsen og Aja Kragh Jacobsen samt to der vælges af forsamlingen.
ad 3. Indkomne forslag.
De indkomne forslag var bekendtgjort i "Kvinden og Samfundet".
Maria Næss-Schmidt redegjorde for 3. distrikts forslag.
Lissie Elsass ville tilslutte sig forslaget, under den forudsætning, at man kan få Else Merete Ross til at give en lille orientering om problemet familiekundskab. Rigmor Vinge oplyste, at seminariebetænkningen slutter med, at familiekundskab skal optages som fag i forbindelse med samfundslære.
Karen Frandsen syntes, det var for uklart til, at man kunne tage stilling til det på landsmødet, men at det ville være udmærket at få en orientering af E.M.R., og at man derefter henviser det til videre behandling i hovedstyrelsen.
5. distrikt’s forslag fra Fredericia kredsen. Det oplystes, at Margrethe Petersen arbejder med spørgsmålet, og man skal helst undgå en diskussion, der let ville blive endeløs.
10. distrikt’s forslag fra Gentofte-Charlottenlund kredsen. Hovedstyrelsen var bange for, at en sådan resolution ikke ville virke efter sin hensigt.
11. distrikt - forslag fra nogle medlemmer om at afholde landsmøde i skiftende byer. Distriktsformanden mente, man kunne holde det i København og i Nyborg, hvis hovedkontoret
skal arrangere det. Karen Frandsen meddelte, at Esbjerg kredsen i 1954 har 50 års jubilæum, og der kunne måske arrangeres noget der. Johanne Kristoffersen ville foreslå, at Nyborg kredsen ved næste møde på Nyborg Strand skulle arrangere noget, der kunne præge byen lidt mere.
Man vedtog at lade landsmødet bestemme hvor næste års møde skulle afholdes.
ad. 4 Resolutioner.
Landsformanden meddelte at Thora Pedersen havde sendt forslag til resolution i anledning af seminariebetænkningen. Man enedes om at fremkomme med en resolution baseret på Thora Pedersens forslag.
Landsformanden meddelte endvidere, at på kongressen i Oslo 19-21 maj 1952 blev vedtaget 8 resolutioner . . . .
Inga Dahlsgaard meddelte, at Hanne Budtz skal til Geneve i anledning af spørgsmålet om kvinders rettigheder ved fødsel, og hun ville finde det rimeligt, at man fra landsmødet udsendte en udtalelse gående ud på, at kvinder, der skal føde, skal have ret til at have fri en vis periode og erstatning for arbejdstab. Karen Frandsen mente, det var "særbeskyttelse" for kvinder, og det var et spørgsmål, hvor meget vi skal gå ind for det. Lissie Elsass kom ind på spørgsmålet om afskedigelse p. gr. af svangerskab. Fraværelse på grund af svangerskab bør ikke tælles som sygedage. Jytte Christensen mente, vi burde udsende en resolution om værger.
Agathe Thirup ville gerne have de nordiske resolutioner bekendtgjort i ’’Nordisk Kontakt".
Spørgsmålet om en resolution om ”mand og kvindes ligestilling ved pension" blev drøftet. Det oplystes, at Margrethe Petersen arbejder med dette spørgsmål, og man vedtog at vente med sidstnævnte resolution til man har hørt, hvor langt Margrethe Petersen er med arbejdet og derefter drøfte det i F.U.
Lissie Elsass nævnte Hilda Rømers artikel om boligproblemet og udtalte forargelse over, at det påtænkes at bygge en indendørs skøjtehal på Bellahøj til 6 millioner kroner, og at man skulle udtale sig fra landsmødet om, at der først og fremmest burde sættes ind for boligbyggeriet. Agathe Thirup tilsluttede sig. Bodil M. Begtrup mente, man kunne nævne, at vi ikke synes, det er nødvendigt med en skøjtehal. Landsformanden syntes ikke, vi kunne pege på noget bestemt som unyttigt.
Man vedtog, at Lissie Elsass Fridericia skulle udarbejde en resolution om boligstøtte.
ad 5. Kredsarbejdet.
Udvalget har udarbejdet visse retningslinjer til støtte for kredsformændene i det lokale arbejde og i samarbejdet med hovedkontoret. Anna Ølgaard takkede Margrethe Høst Neerup for det store arbejde, hun havde gjort hermed. Landsformanden føjede sin tak til Anna Ølgaards.
ad 6. Formandsmødet i december.
Man havde på hovedstyrelsesmødet den 6. april d.å. talt om et 2 dages møde. Agnes Kragh mente, at med det arbejde, der nu var gjort af kredsudvalget, ville dette vel ikke være nødvendigt, men man kunne på formandsmødet få en orientering i stedet for det foredrag, der plejer at være. Karen Frandsen foreslog, at hvis landsmødet skal være i København, skulle formandsmødet være i en anden by. Lissie Elsass foreslog, at man skulle tage den kreds med på råd, i hvis by mødet skal
holdes, hvis det ikke bliver i København.
Man vedtog at udsætte spørgsmålet til det konstituerende hovedstyrelsesmøde.
ad 7. Oslomødet.
Landsformanden gjorde rede for Nordisk samorganisations kongres i Oslo, der var arrangeret som et arbejdsmøde med 4 møder og et offentligt møde, og der vedtoges 8 resolutioner. D.K. gik ind for en fortsættelse af samorganisationens arbejde, og repræsentanterne fra alle 5 nordiske lande var
enige om en fortsættelse, og om 4 år skal der være et nyt møde. - Fra D.K. var repræsenteret lige mange fra København og provinsen. 10 fra hvert land havde stemmeret. Af disse havde Nationalrådet 3, Open Door 2, socialdem. Kvindeforening 1, D.K. 4; nemlig de tre officielle talere, Hanne Budtz, Inga Dahlsgaard, Jytte Christensen samt Agnes Kragh. Da Nationalrådet havde et afbud, fik Ester Graff fra D.K. stemmeret. -
Rent sagligt havde man stort udbytte af mødet.
ad 8. Gift kvindes navn.
Landsformanden ville gerne vente med dette til næste hovedstyrelsesmøde, da hun gerne ville have nogle konkrete eksempler.
ad 9. Se ovenfor
ad 10. Lissie Elsass Fridericias forslag om D.K. kort.
Der forelå nogle nye udregninger. Flere af distriktsformændene syntes om tanken med kortene. Man vedtog at indhente nye tilbud til efteråret og også indhente tilbud fra D.K.s leverandør i København C. Schramm.
Anna Ølgaard ville henstille, at de kredse, der ikke allerede har mærket papir skulle skaffe en kliché (evt. låne hos hovedkontoret). Margrethe Høst Neerup omtalte det komplicerede regnskab, det ville blive for hovedkontoret med kortene.
Agnes Kragh ville gerne have nogle Mærkater for at sælge dem til hjælp til deres jubilæum. Man vedtog at uddele restoplaget af mærkater gratis til kredsene.
ad 11. Eventuelt.
Margrethe Høst Neerup meddelte, at man på 11. distrikts møde havde efterlyst et emblem, og foreslog at indføre dem igen, hvis de var til at skaffe for en rimelig pris.
Det vedtoges.
Landsformanden meddelte, at loven om jordemødre var vedtaget uændret og skal tages op igen til efteråret.
Landsformanden meddelte, at en islandsk delegation ville komme til København efter Oslo-mødet, og at D.K. burde tage sig lidt af dem.
Formanden for de svenske kvinder på Oslomødet, Ellen Hagen, havde meddelt, at det er 600 år side Dronning Margrethe blev født, og Hanne Budtz spurgte, om man skulle gøre noget i den anledning. Man vedtog at holde et møde i København evt. i forbindelse med næste års landsmøde, og hertil at invitere deltagere fra Sverige og Norge og måske flere lande.
På det konstituerende hovedstyrelsesmøde skal nedsættes et ”Margrethe-udvalg”.
Som følge af ændringen i forretningsordenen var indkommet mange beretninger fra udvalgene. Landsformanden foreslog evt. at lade disse beretninger stencilere og udsende til kredsformændene. Dette vedtog man.
Hulda Pedersen havde gennem Lissie Elsass spurgt, om hovedstyrelsen ville have noget imod, at fru Harrekilde Petersen (?) blev foreslået til den i hendes redegørelse nævnte post.
Landsformanden oplæste skrivelsen fra Viborg kredsen til forsvarsministeren. Viborg kredsen havde først indsendt henvendelsen, efter at de havde læst om den i bladene. Aja Kragh Jacobsen mente, at vi herhjemme mangler noget vedr. arveret for myndige og umyndige børn. Landsformanden mente, spørgsmålet burde undersøges i det fam. -pol. udvalg.
Lissie Elsass Fredericia spurgte, om D.K.’s repræsentant i Red Barnet ikke havde protesteret i anl. af, at der ikke svares på ministeriets skrivelse om sagen på Ellesøhus. Det oplystes, at ingen fra D.K. har været indkaldt til møder. Man vedtog at anmode Red Barnet om at sende en redegørelse af Ellesøhus sagen.
Mødet sluttet kl. 19.30.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af Margrethe Høst Neerup.
