Forskjelligt.

„Kvindens Rettigheder" blandt Børnene.

Kristofer Janson skriver i den amerikanske „Womans Journal”: Det er mærkværdigt, hvorledes de Tanker, der er oppe i Tiden, mætter selve Luften omkring os og umærkelig blander sig endog i Børnenes Lege. Hvor kunde vi tænke os, at „Kvindens Rettigheder” kunde flyve tværs over Verdenshavet og dale ned mellem nogle legende Børn i en luthersk Landsbypræstegaard i Norge! Men det var Tilfældet hin mærkelige Dag, den 21de April, da N. N, fire Aar gammel, blev viet til P. P, tolv Aar gammel, af en Ordets Tjener paa ni Aar. Da Bruden var lidt i Tvivl om hvorvidt Præsten vilde komme godt over Vielsen, havde hun selv skrevet Brudetalen. Og her er den:

Mine Venner! Fred være med Eder nu og alle Dage og til Verdens Ende!

At gifte sig er en meget vigtig Ting. Nu begynder I et nyt Liv. Du, kjære Brud, skal elske Din Husbond, som Eva elskede Adam. Og Du, Brudgom, skal elske Din Hustru paa samme Maade. Men én Ting vil jeg sige Jer begge. Du, kjære Brud, skal ikke være Din Mand underdanig, som Eva var Adam underdanig, men Du skal være hans Lige. For det er blot en Skik fra gamle Dage, at Hustruen skal være underdanig. Er der nogen Mening i saadan en Befaling? Sig mig det. Ikke en Smule! Holder I ikke alligevel af hinanden? Hvorfor skal I da ikke være lige? Jeg vil sige Dig noget, Mand; prøv ikke paa at blive Din Kones Herre. Forstaar Du mig?

Jeg vil sige Eder én Ting til, mine Venner, og det er, at Kvinden mange Gange arbejder ligesaa strængt som Manden. Hun er, saamænd, ikke en Smule ringere, Naa, jeg haaber I forstaar dette her, for der er god Mening i det.

Og nu vil jeg sige Jer noget om Jeres Hus. For det første maa Du Brud, altid give Din Mand god Mad, bage Pandekager til ham og give ham Æg og Smør. Men sig mig, lille Børn, tror I, at alle disse Ting kommer af sig selv? Nej, mine Venner, der er noget, som hedder Penge. Hvordan skal vi faa det? Det er Spørgsmaalet. Hør efter, saa skal jeg sige Jer det. Naar I arbejder, saa faar I Penge. For det første maa Du, Brudgom, i Morgen begynde at klæde Dig selv af og paa. Naar Du gjør det, maa Du aldrig rive og slide i Din Skjorte, for Skjorten kan ikke gjøre ved, at Du er klodset. Og saa maa Du være flink til at skrive og regne, saa at Du snart kan komme paa Ægidius Kontor, som Frederik gjorde, da han giftede sig og fik 50 Kroner om Ugen. Og Du, Brud, skal lægge Vind paa at spille, saa Du kan give Spilletimer! og saa, skal Du styre Huset og sy Kjoler. Og pas paa, at Du sparer paa Dit Tøj. Paa den Maade fortjener I Penge begge to, og saa gaar det. Vil I sanddru og ærlig love mig, at I vil gjøre det. Fald saa paa Eders Knæ. Og nu Farvel, mine Venner! Fred være med Eder.”