Fra fremmede Lande.
Norge.
Den norske Regering har besluttet, at Piger skal have Adgang til Latinskoler, hvor det kan ske uden væsenlige Ulæmper for Undervisingen.
Ved et Folkemøde paa Sagatun Lørdag d. 23 Januar, hvori bl. a. Fru Edgren deltog, forhandledes om Stemmeret for Kvinder. Indledningsforedraget holdtes af Ullmann, som forklarede, hvori det Lovforslag bestaar, der skal fremsættes, og udviklede den Fordel, det offenlige Liv vilde have af Kvindernes Deltagelse. I den paafølgende meget livlige Debat var ingen af de optrædende principielt uenig i selve Stemmeretssagen, medens der dog fremkom adskillige Indvendinger mod Kvindesagen i sin Helhed. Fremfor alt udtalte mange Frygten for, at Kvindeligheden skulde lide ved Kvindernes Bortrykkelse fra Hjemmet. Dette blev bestemt imødegaaet af Fru Edgren, der hævdede det som en Fordel, om den nuværende kunstige Forskjel, der opstilles som et Dogme mellem det mandlige og kvindelige, lidt efter lidt kunde udslettes til Fordel for Personlighedens Gjennembrud og Væxt. Til dette sluttede ogsaa Ullmann sig.
Mgbl.
Sverige.
Som meddelt anden Steds i Bladet har Fredrika Bremer-Förbundet begyndte Udgivelsen af et Tidsskrift, „Dagny”. Dettes første Nummr, som vi senere skal komme tilbage til, indeholder blandt andet: Syster: Om sjelfhjelp och löneförhållanden. - Hilarion: Den literära vensterns sjelfpoträtt. - Praktisk välgörenhet. - Ola Hansson och Esselde: En studenthistoria, bedömd af ung och gammal. -Z Topelius: Till Finlands första qvinliga filosofie kandidat.