Brev fra London,

Kjære Frøken!

Jeg har netop nu modtaget Februar-Nummeret af "Kvinden og Samfundet", og det har glædet mig meget at læse Hr. Bajers Artikel: "Hovedgrunden for Kvindens Valgret". Det vil sikkert interessere Dem at høre, hvorledes denne Sag staar her i England.

Ved Begyndelsen af Parlamentssessionen meddelte Parlamentsmedlem Mr. Woodall, at han vilde indbringe et Lovforslag, der gik ud paa at udstrække Stemmeretten til Kvinderne paa de samme Betingelser, der gjælde for Mændene dog med Udelukkelse af gifte Kvinder. Efter første Behandling, der er en ren Formsag, og ved hvilken ingen Diskussion finder Sted, skulde Lovforslaget gaa over til anden Behandling; denne blev imidlertid forhindret ved, at Regeringen blev overstemt ved et andet Lovforslag, hvilket foranledigede et Ministerskifte og som Følge deraf en Opløsning af Parlamentet; dog blev Mr. Woodalls Lovforslag sat paa Dagsordenen for den 18de Februar, den Dag, da Parlamentet atter samledes, I Mellemtiden modtog han en Post under den ny Regering og hindredes derved i at gjøre mere for sit Forslag.

Der var mange Ting at gjøre i Mødet den 18de; der skulde forhandles om og afstemmes over en Adresse vedrørende Politiets Forhold under de nylig stedfundne Uroligheder i London, samt over et Lovforslag om tidlig Lukning af Butikerne (der tilsigter at forkorte Arbejdstiden for Mænd og Kvinder under 18 Aar, der ere beskæftigede i Butikker). Alt dette kom man igjennem, men Saa foreslog Mr. Beresford-Hope, der har været en Modstander af Kvindens Stemmeret, lige siden Bevægelsen for den begyndte, at Forhandlingen om det sidste Punkt paa Dagsordenen skulde opsættes. Mr. Courtney, en varm og dygtig Ven af vor Sag, opponerede herimod, da Forslaget om Kvindens Stemmeret nu efter Tur skulde for. Der blev foretaget Afstemning, og med en Majoritet af 5 Stemmer besluttedes det at fortsætte Diskussionen. Derefter indledede Mr. Courtney med faa velvalgte Ord anden Behandling. Atter foreslog Mr. Beresford-Hope Udsættelse, en ny Afstemning foretoges, og ved denne sejrede vore Venner med 161 mod 104 Stemmer, altsaa en Majoritet af 57 Stemmer. Dette blev anset for ensbetydende med Vedtagelsen af Lovforslaget som derfor uden videre Diskussion gik igjennem ved anden Behandling.

Denne det ny Underhuses Beslutning er særdeles mærkelig og giver os godt Haab for Fremtiden. Det er den første Lejlighed, et engelsk Parlament - og dette vælges jo af alle Englands Mænd - har haft til at vise Kvinderne Retfærdighed, og det synes at være sig sit Ansvar klart bevidst. Imidlertid er Lovforslaget endnu udsat for mange Farer. Et Lovforslag har nemlig følgende Trin at gjennemgaa:

1ste Behandling.

2den Behandling, (under hvilken der nedsættes et Udvalg); dette er en overmaade vigtig Krise og kan vare mange Møder igjennem; da diskuteres og ændres de enkelte Punkter, Tilføjelser gjøres, og undertiden forandres hele Lovforslagets Karakter, eller man nægter det Overgang til videre Behandling.

Derpaa følger:

Udvalgsbetænkningen; ogsaa her kan Forslaget forkastes, hvilket dog sjælden sker, men ofte ændres det atter paa dette Stadium.

3dje Behandling er kun en Formsag. Derpaa gaar det til Overhuset, hvor den samme Forretningsgang følges, og hvorfra det vender tilbage til Underhuset, for at dette kan give sit Samtykke til de Ændringer, der mulig ere blevne gjorte. Endelig modtager det kongelig Stadfæstelse, der ogsaa kun er en Formalitet.

De ser, at vi endnu kun har tilbagelagt de to Stadier af vore Vanskeligheder, men selv dette er mere, end vi have kunnet udrette i 16 Aar. I 1870 opnaaede et forslag af Mr. Jacob Bright anden Behandling, men forkastedes i Udvalget. To Ændringsforslag (saakaldte Forbedringer) ere allerede anmeldte.*)

Vi have nu for Tiden travlt med Forberedelser til et lokalt Valg, der skal finde Sted i næste Maaned, nemlig af Fattigforstandere. Vore fattige forsørges ved Hjælp af en almindelig Skat, der paalignes hvert Hus, og disse Penge bestyres i hvert Sogn eller hver Kreds af Sogne af Fattigforstandere, der aarlig vælges af Skatteyderne, Mænd og Kvinder. Ogsaa Kvinder kunne vælges til Fattigforstandere, og dette er et offentligt Hverv, som de ere særlig vel skikkede til at udføre. Fattigforstanderens Pligter er at have Tilsyn med Fattig- og Arbejdshusene - at forsyne Beboerne med Føde og Klæder - at have Overopsyn med Hospitalerne, hvor de syge plejes, samt med Fattighusenes Skoler, - de saakaldte Distriktsskoler - og sørge for, at Børnene bliver oplært, Drengene til forskjellige Haandværk, Pigerne til Husgjerning. Disse Pligter gjøre netop Krav paa en Kvindes Erfaring; desuden er der ogsaa Omsorgen for de fattige gamle, Tilsyn med det kvindelige Tyende og med de stakkels Kvinder i Arbejdshusene, der skulle føres tilbage til et hæderligt Liv, og hvem der maa gives Lejlighed til at fortjene deres Brød paa en ærlig Maade. I England og Wales alene - Skotland fraregnet - er der 19,000 Fattigforstandere, og af disse er kun 40 Kvinder, saa vi have i Sandhed her en vid Mark for vor Virksomhed, men jeg har godt Haab for Fremtiden.

Den store Nød, der hersker imellem de fattige i London og i andre store Byer, kan kun bekæmpes ved udholdende og indsigtsfuld Virksomhed saavel af Kvinder som af Mænd, der har Deltagelse for de fattiges Vel. De kvindelige Arbejderes Løn er for Tiden beklagelig lav, næppe tilstrækkelig til det tørre Brød. Det eneste Raad herfor er at hjælpe de unge og raske til at udvandre og at aabne de andre nye Erhvervskilder, saa at de ikke i saa overvældende stort Tal som nu skulle befatte sig med Syning o. l.

Jeg kunde ønske at fortælle Dem noget om Vor "National Vigilance Association", i hvilken Mænd og Kvinder i Forening arbejde paa at beskytte unge Piger mod ved List eller Vold at komme ind i et lastefuldt Liv og at straffe Ugjerningsmændene; men jeg har ikke mere Tid i Dag, saa jeg maa vente med dette til mit næste Brev.

Med de bedste Ønsker for Bladet "Kvinden og Samfundet" og Lykønskninger i Anledning af de Sejre, Kvindesagen har vundet hos Dem saavel ved Universitetet som andre Steder, er jeg

Deres hengivne

Caroline Ashurst Biggs. Udgiver af "Englishwomans Review."

*) Loven om Kvindens Valgret til Parlamentet vil saaledes beretter Morgenbladet næppe komme til videre behandling i denne Samling. Den skulde for en Uges Tid siden have været underkastet Udvalgsbehandling, men er ved taktiske Manøvrer af Modstandere som

Beresford-Hope og Leatham blevet standset, og naar den atter kan komme paa dagsordenen er uvist. Naar den kommer for igjen, vil Forslaget blive indskrænket til at omfatte saadanne Kvinder, som betaler visse Kommunalskatter foruden Grundskatter. Red. Anm.