Mere om Kvinders Stemmeret.

(I Anledning af Hr. H. E. Berners Optræden, i Stemmeretssagen).

Hr. Berner har i "Nyt Tidsskrift" for 1884 S. 38 udtalt, at han som Opmuntring til Kvinderne om at optræde mere aktivt for Kvindens Rettigheder vilde henvende Miss Anna Dikinsons Ord: "Verden tilhører dem, som tager den". Hr. Berner tilføjer: "Men det er sandt! Det er ikke at vente, at vore Kvinder - hvormange udmærkede Karakterer og Begavelser, der end findes blandt dem - skal have udrettet saa meget. Thi som Mill siger: "Man kan ikke vente, at Kvinderne vil ofre sig selv for Kvindens Frigjørelse, før Mændene i betydeligt Antal er rede til at forene sig med dem om deres Foretagende".

Er det sandt, at vi trænger til Mændenes Hjælp, for at vor Sag skal kunne sejre, saa ser det slemt nok ud for os norske Kvinder; thi naar Hr. Berner kan svigte os, saaledes som han bevislig gjør efter sin Artikel i "Dagbladet" for 30te December 1885, hvem tør vi vel saa egentlig paaregne Hjælp af?

Har vi da Grund til at vente Hjælp af Hr. Berner, naar vi ere saa frække at forlange politisk Stemmeret? Hr. Berner har jo altid anbefalet os at gaa skridtvis! Hr. Berner faar svare for sig selv. I 1884 skriver han i "Nyt Tidsskrift" S. 29: "Men lad Kvinden faa Lov til at vise sine Kræfter, før man dømmer. Lad os først ophæve Skrankerne. Lad ogsaa Kvinden faa den Frihed til at naa det højeste, hendes Evner kan hæve sig til. Lad os som retfærdige Dommere opsætte vor Dom til Beviserne foreligge".

Det kommer nu an paa, hvad man anser for det højeste. Deltagelse i det offentlige Liv maa vel anses for noget meget højt, siden det hidtil udelukkende har været forbeholdt Mændene, og eftersom det er den Rettighed, de sidst vil give Slip paa. Nu har vi jo rigtignok af Hr. Berner lært, at det offentlige Liv kan deles i to Slags: kommunalt og storpolitisk, hvoraf det ene nok kan buges som et Slags Prøveklud for det andet. Da det er den kommunale Stemmeret, der skal være Prøvekluden, saa maa man antage, at politisk Stemmeret er højere eller i dette Tilfælde det "højeste". Efter Hr. Berners Udtalelse i 1884 synes, det dog som om Kvinderne kunde have Grund til at vente, at han vil være med paa at rydde de Skranker bort, der skiller os fra dette "højeste"; thi efter hans egne Ord maa jo Skrankerne først bort, inden Dommen kan fældes. Det vil sige, dersom Mændene vil være retfærdige Dommere.

Vi har hørt, hvad Hr. Berner sagde i 1884; nu skal vi høre nogle af hans Udtalelser i 1885: ""Retfærdighed og Humanitet" er paa Kvindernes Side, og i Kraft heraf skal den politiske Kvinde

- som Minerva af Jupiters Pande - med ét springe frem fuldt rustet til Deltagelse i det Stats- og Samfundsarbejde, Mændene har behøvet lange Tiders møjsommelige Opøvelser og Erfaringer for at kunne dygtiggjøre sig til"..

Her faar vi da høre noget ganske nyt! Mændene uddanne sig først, inden de gjør Brug af sine politiske Rettigheder, og fordi Kvinderne mangler "Opøvelse" og "Erfaring", derfor maa de indtil videre udestænges fra det politiske Liv. Men hvordan har det sig nu med de "lange Tiders møjsommelige Opøvelser?" Er der oprettet en egen Skole for Mænd til Opøvelse i Storpolitiken? Isaafald maa jeg med Skam bekjende, at jeg aldrig har hørt den omtale! Eller man uddanner sig kanske privat og aflægger kun en Eksamen, før man første Gang gjør Brug af sin Stemmeret! - Dog det kan hænde, jeg har misforstaaet Hr. Berner. Han mener kanske ikke Individets Opøvelse, han mener kun den gjennem Generationer nedarvede. Men isaafald kunde det jo hænde, at Mændene ikke saa udelukkende er i Besiddelse af Arven. Man kunde jo tænke sig, at de har maattet dele lidt med sine Søstre f. Eks.! Er det denne Slags Opøvelse, Hr. Berner sigter til, stiller det sig altsaa heldigere for os Kvinder; thi jeg for min Del har en stærk Tro paa, at Kvinder arver lige med Mænd, naar det gjælder sund Menneskeforstand, og saavidt jeg ved, kræves der ikke noget bestemt Maal af Forstand af Mændene, for at de skal kunne udøve sin Stemmeret. Det vilde være værre for os, dersom Mændene virkelig havde en Forskole; thi den faar vi ikke saa let Adgang til.

Men "Erfaringen", mon den ogsaa kan nedarves? Eller kan man i Politiken gjøre Erfaringer, inden man er begyndt at deltage i det politiske Liv? Isaafald maa den "politiske Erfaring" være noget særegent, forskjellig fra den Erfaring, der indvindes paa andre Omraader.

Det lader til at være Hr. Berbers Mening, at den rette Benyttelse, af kommunal Stemmeret skal være Mændene en Garanti for, at Kvinderne ikke vil misbruge den polttiske. Naar vi endelig har opnaaet kommunal Stemmeret, saa skal det alligevel altsaa være afhængigt af Mændenes Forgodtbefindende, om vi skal opnaa den politiske. Viser det sig nu f. Eks., at Kvinderne har en anden Opfatning end Mænd i kommunale Anliggender, saa kan de gode Mænd sige: Ja, til Straf skal I faa vente endnu en Stund, inden I opnaar politisk Stemmeret.

"Det er ogsaa den Vej, de har maattet gaa i andre Lande; hvis de engelske Kvinder ikke havde vist sig saa dygtige som de ofte har gjort inden de kommunale Enemærker, havde de vist ikke nu kunnet haabe at være saa nær sit Maal med Hensyn til Opnaaelse af politisk Stemmeret", siger Hr. Berner.

i den før nævnte Artikel i "Dagbl". .

Man har altsaa i England allerede nu Erfaring for, at engelske Kvinder kan bruge den kommunale Stemmeret til Mændenes Tilfredshed. Den engelske Kvinde og den norske Kvinde - er det to saa rent forskjllige Væsner, at man ikke ogsaa her hos os kan gjøre Brug af de i England indvundne Erfaringer! I ethvert Fald maa vel norske Kvinder indtage samme Stilling til norske Mænd som engelske Kvinder til Englands Mænd. Staar den norske Kvinde under den engelske, saa staar altsaa den norske Mand under den engelske Mand, Springet mellem Mand og Kvinde bliver ikke større i Norge end i England,

At Hr. Berner engang virkelig har ment, at man tør paaberaabe sig Erfaringer, der er gjorte i andre Lande, skal jeg faa Lov til at vise atter af hans egne Udtalelser. "Det hedder fremdeles i „Nyt Tidsskrift”, 1884, S. 445: „De Indvendinger, som ere gjorte eller kan tænkes gjorte mod, at Kvinderne deltager i Valghandlinger, er alle tilhobe imødegaaede af den paalideligste og mest upartiske af alle Dommere, nemlig Erfaringen. Thi saavidt er det virkelig kommen med

Kvindestemmeretten rundt om os, at man allerede har Erfaringen at paaberaabe sig”.

Da vi nu altsaa har Erfaringer fra andre Lande at støtte os til, synes det rimeligt, at vi benytter os af disse, og at norske Kvinder, siden de nu engang ere komne saa vidt, at de ved, de har en Del at fordre, med én Gang fordrer den fuldt ud; thi saa har det vist sig, at Kvinderne har gjort i andre Lande. Saa meget rimeligere falder dette, som kommunal og politisk Stemmeret hos os ikke er skilt ad. Hvis vi kræver kommunal Stemmeret, inden vi fordrer politisk, saa har vi istedenfor at bringe en Sag et Skridt frem, snarere sat den tilbage, idet vi har opført endnu en Mur, der skiller os fra vor Ret; thi ved at søge om kommunal Stemmeret og ikke samtidig om politisk, har vi godkjendt, at der findes en lavere og en højere Stemmeret. Naar vi saa engang har faaet Mod til at kræve ogsaa politisk Stemmeret, skal vi altsaa over den Mur, vi selv har rejst.

Hr. Berner kalder Erhvervelse af Stemmeret for Kvinder et "Forsøg". Han har ikke megen Tro, altsaa hverken paa Kvindens Evner eller hendes Ret. Han tænker sig Muligheden af, at hun kanske maa gjøres umyndig igjen, og jeg kan isaafald godt forstaa, at han frygter for at give hende politisk Stemmeret og faa denne fastslaaet ved en Grundlovsbeslutning; thi har vi først paa lovlig Maade erhvervet os norsk Borgerret, saa vil vi se, hvem der atter tør berøve os den! Hr. Berner siger fremdeles, at han ikke ønsker, at Forsøget med Kvindens Stemmeret „skal gjøres fra en bagvendt Ende eller paa en upraktisk Maade”. Som Svar herpaa skal jeg faa Lov til at citere en Udtalelse af Mrs. Stanton i et Brev til Mrs. Mariane Johnson i Anledning af Salem Convention 1850 Efter at Mrs. Stanton først har udtalt sin Glæde over, at Kvinderne i Ohio har besluttet at gjøre noget for at forbedre Kvindens sociale Stilling, fortsætter hun: „I har besluttet at søge Misligheder afhjulpne, og Spørgsmaalet bliver da, hvad bør I først opstille som eders Forlangende? Stemmeret - uden Indskrænkning. Tilstaaes denne Ret vil alle andre være sikrede, nægtes den, er Tilstaaelse af hvilketsomhelst anden Ret kun en Forhaanelse. - Kvinden maa have Ret til at vælge og have sine egne Repræsentanter i Nationalforsamlingen af to gode Grunde:

1. Mænd kan ikke repræsentere os.

2. Mænd kan ikke give Love for os”.

Hr. Berner har tidligere anerkjendt Mrs. Stantons Autoritet i Kvindesagen, og jeg haaber, han fremdeles gjør det.

Naar Hr. Berner paaberaaber sig Mændenes "Opøvelse" og Mændenes „Erfaringer” for at bevise, at de maa være bedre skikkede til at udøve politisk Stemmeret end vi Kvinder, saa maa det være mig tilladt at benægte saa vel Opøvelsen som Erfaringen uden forsaavidt som den er naaet véd Deltagelse i, det offentlige Liv. Og det er intet andet vi Kvinder forlanger end netop den samme Frihed til ved Deltagelse i det offentlige Liv at dygtiggjøre os, saa vi snarest mulig kan blive istand til at varetage vore egne Interesser, vort eget Tarv.

Samler man i en Sum alt, hvad Hr. Berner i Tidens Løb har sagt til Fordel for Kvinden - hvis hans smigrende Udtalelser støtter sig til egen Erfaring, har jeg Grund til at tro, at han har ment ogsaa den norske Kvinde - saa har man vanskeligt for at tro, at hans Ængstelse for, at vi allerede nu skal opnaa politisk Stemmeret, virkelig skriver sig fra Tvivl om Kvindens Dygtighed - Med Fru Nielsen („Dagbladet” for 1885 Nr. 468), tror jeg, at der er „mange bekymrede Sjæle inden Venstre”, som i den stemmeberettigede Kvinde ser en Modstander, der vil give „Reaktionen et godt Rygstød”. Og jeg frygter, Hr. Berner har været altfor lydhør for sit Partis Opfatning, og at vi deri faar søge den rette Grund til, at han nu vender sine Vaaben mod os. Men med Fru Nielsen maa jeg spørge: „Med hvad Ret paastaar da Venstremænd, at Flertallet af Kvinderne her i Norge er reaktionære?”

Hr. Berner siger selv i sin ofte nævnte Artikel i „Nyt Tidsskrift” 1884: „Et sandt folkeligt fremadskridende Samfund kan ikke undvære denne (Kvindens) Kraft. Ligesom Demokratiets Fremgang ogsaa har været en Fremgang for Kvindens Frigjørelse, saaledes har Kvinderne i sin Frigjørelse til Gjengjæld mægtigt fremmet Demokratiets Livsprincip”.

Nu da det gjælder om at sikre Kvinden den Ret, der vil gjøre hende til Mandens Lige, nu har kanske det Parti, der har forsøgt at realisere det demokratiske Livsprincip her tillands, pludselig faaet den Tanke, at Kvinderne, der har været udestængte fra al Deltagelse i det offentlige Liv, paa egen Haand har fjernet sig fra Partiet. Isaafald burde man have stillet dem under bedre Opsigt og ikke tilladt, at Kvinderne, som man indrømmer saa mægtigt har fremmet Demokratiets Livsprincip, gik over i Fjendens Lejr. Men det er kanske ikke Partiet om at gjøre, at have Kvinderne paa sin Side længere; thi, det vilde medføre Forpligtelser. Demokratiets Livsprincip er forhaabentlig sikret nu, og da trænger kanske Demokratiet ikke, Kvindesagen, længere, den er udbrugt!

Tanken om Kvindestemmeretten vil endnu længe virke rystende paa mangen europæisk - specielt en norsk - Statsmand og Politikus. Naar Hr. Berner i 1884 udtaler dette, saa er det grundet paa Erfaring, det kan vist ingen benegte, der har hørt hans Udtalelse i 1885. Det kan vist ogsaa forudsættes, at Hr. Berner kan paaberaabe sig den samme Erfaring, naar han i sin Artikel i ,,Dagbladet” ³⁰/₁₂ 85 udtaler: "Der maatte ogsaa forudsættes en Revolution i Menneskenes [Mændenes?] Maade at tænke paa eller ganske usædanlige Begivenheder, før vort norske Storthing kaldte Masser af nye stemmeberettigede til Storthingsvalgene o. s. v." -

Efter dette bør det staa klart for os Kvinder: naar Berner og kanske Venstrepartiet med ham nu svigter os, saa har det sin Grund i - Politiken. Hvor kan vi ogsaa vente, at vort Venstreparti paa eget An- og Tilsvar kan optage Kvinde-Stemmeretten paa sit Program, i det Øjeblik en Gladstone af politiske Hensyn ikke tør gjøre det. Det norske Venstre sejler i Englands Kjølvand, derfor skal vi Kvinder ogsaa absolut tage de engelske Kvinder til Mønster. Det vil vi ogsaa, men Venstre faar undskylde, om vi ikke tager Mændene til Mønster i deres Karrighed i at tilmaale Kvinden hendes Ret. Vi fordrer fuldt ud! vi vil ikke lette Mændene et Afslag ved hver Gang at fordre kun det, som de behager at tilstaa os.

"Om der altsaa skulde fyge op en forfærdelig Storm om Kvinde-Stemmeretten, kan vi da kanske

- kanske! - haabée, at vore Fjelde og vort Lands Ære og Folkets Velfærd med dem nok skulde blive bjerget alligevel". ("Nyt Tidsskrift" 1884). Ja, vi faar haabe det, Hr. Berner har før været Spaamand og spaaet sandt.

Og skulde end "et betydeligt Antal af Mænd" af politiske Grunde nu være imod Kvinderne i denne Sag, saa faar vi haabe, at Tiderne atter kan forandre sig, og at Partiet f. Eks, atter kunde faa Brug for Kvindesagen. Ihvertfald gjælder det ikke at tabe Modet, men erindre Miss Anna Dikinsons Ord: "Verden tilhører dem, som tager den".

Kristiania den 9de Januar 1886.