Marcus Rubin: Om Kvindens Adgang til Erhverv.

Anmeldt af Emil Meyer.

Det, man i Almindelighed sammenfatter under den fælles Betegnelse "Kvindesagen", omfatter i Virkeligheden en Mængde tildels forskjelligartede Spørgsmaal. Det fælles Navn spænder over en Mængde Reformkrav, mere eller mindre berettigede, mere eller mindre realisable, af større og ringere social Betydning. Fælles for dem alle er selvfølgelig Fordringen om Kvindens Ligeberettigelse paa forskjellige Omraader. - Strindberg retter i flere af sine Skrifter forskjellige - ofte aandfulde, oftest paradoksale - Angreb paa den moderne Kvindeemancipationsbevægelse, og Grunden hertil er i Virkeljgheden den, at han har forset sig paa enkelte Sider af den og overser de andre. Et hyppigt Omkvæd paa hans Diatriber er Paastanden om, at Bevægelsen kun er en "Overklassebevægelse" en Rørelse blandt de socialt heldig stillede Kvinder og til Fordel for disse og derfor betydningsløs i Forhold til den vigtigere sociale Bevægelse, til "Underklassens" Emancipationsforsøg. Det er sikkert, at han gjør Bevægelsen Uret.

Kan det end ikke nægtes, at en saadan Bevægelse let kan faa aristokratisk-romantiske Udvækster, saa vil et Blik paa, hvad der fra Emancipationens Forfægtere, ialtfald herhjemme, er fremkommet, hurtig vise, at man har haft et aabent Øje for Sagens almindelige Side, og at der Haand i Haand med de bedrestillede Kvinders Krav paa Ligeberettigelse med Mændene er gaaet en Bevægelse til Fordel for en Forbedring af de lavere stillede Kvinders sociale Stilling. Det foreliggende Skrift er et smukt Eksempel paa Behandling af denne Side af Sagen. Hvad det forfægter, er Kvindens Ret til Arbejde, d. v. s. til at deltage i Erhvervslivet paa lige Vilkaar med Manden og med samme Ret til Andel i Udbyttet som han. Efter en statistisk Paavisning - hentet fra københavnske Forhold - af de kvindelige Arbejderes Sammenhobning i forholdsvis faa Erhverv og af deres Løns Lidenhed i Forhold til den mandlige Arbejders Løn, undersøger Forfatteren Aarsagerne dertil og Midlerne til Forbedring. De to Onder, Sammenhobningen i enkelte Erhverv og den ringe Løn, staar i nøje Forbindelse med hinanden. Saa længe Kvindens Uddannelse i Modsætning til Mandens er af en saa ensidig Natur, at den kun gjør hende duelig til at deltage i faa Arter af Erhverv, saa længe vil der i de faa Fag, hvori hun arbejder, være en Overfyldning af kvindelige Arbejdere, og Overfyldningen vil trykke Lønnen ned. Og jo længere Kvindens Ret til Konkurrence paa de fleste Omraader nægtes Berettigelse, desto længere vil ogsaa Forestillingen om Kvinden som en Art ringere Væsen med ringere Fornødenheder og deraf følgende ringere Krav paa Løn vedblive^. En Udvikling, der gør det muligt for Kvinden at indtræde i langt flere Erhverv end nu, vil med Nødvendighed medføre en Stigning af de kvindelige Lønningssatser, og det er den eneste Vej, ad hvilken en saadan Stigning kan fremkomme. Men at Fordringen om en saadan Lønningsforbedring er absolut berettiget, fremgaar med sørgelig Klarhed af de Undersøgelser, Forfatteren har anstillet om Betalingen for kvindeligt Arbejde.

Denne Side af Kvindebevægelsen kan ikke mødes med de almindelige Fraser om "Kvindens rette Kald" og andet lignende. Det nytter aldeles ikke her at reflektere over, hvorvidt det vilde være heldigere, om Kvinden udelukkende var Hustru og Moder - hvis man ellers, sætter Pris paa dette Ræsonnement. Selv den, der skulde kunne have Lyst til at stænge Vejen for de Kvinder, der har, en bestemt Vilje til, at arbejde, fordi de ønsker at gøre Nytte, maa dog bøje sig for det Faktum, at en overordenlig stor Mængde Kvinder ere nødsagede til at arbejde for at kunne leve. Med Hensyn til disse drejer det sig ikke om hvorvidt de overhovedet skulle have Lov til at arbejde, men i Virkeligheden om, hvorvidt de vedblivende skulle henvises til at arbejde under de ugunstigste og usleste Vilkaar. Imod Bevægelsen for Kvindens Adgang til Erhverv strider det ikke, at man søger at sætte begrænsende Regler for den gifte Kvindes Deltagelse Fabriksarbejde og lignende. Her vil der altid kun være Tale om Regulering, ikke om Forbud, og afset fra hvad man mener om den gifte Kvindes Arbejde, maa man huske, at der ogsaa gives ugifte og Enker. Forfatteren viser en interessant statistisk Fremstilling, hvorledes Antallet af disse - der altsaa ere uden mandlig Forsørger - udgjør i hele Danmark omtrent 2/5, i København over Halvdelen ikke alene af Kvinderne over 20 Aar, af hvilke en Del jo endnu har Haab om at blive gifte, men ogsaa af Kvinderne over 40 Aar, der dog i Reglen ikke har det. Disse Tal er vel tilstrækkelige til at vise, at ingen Modstand mod Bevægelsen kan forhindre, at en stor Mængde Kvinder maa søge Livets Ophold ved eget Erhverv. Forfatteren skitserer de sandsynlige økonomiske Følger af Kvindens Ligestilling paa dette Omraade og viser hvorledes Kvindens Løn vil blive højere end den nu er, men ogsaa hvorledes hendes Konkurrence ialtfald fra først af vil bidrage til at stille den for Mand og Kvinde fælles Gjennemsnitsløn paa et lavere Niveau end Mandens nuværende. Kun naar den Tilvækst i Arbejde, som Kvindens Deltagelse i det økonomiske Liv giver Samfundet, benyttes paa en virkelig produktiv Maade, vil Samfundets Rigdomsforøgelse atter kunne hæve Lønnen. Dette sidste Resultat vil ikke fremkomme uden Overgangstilstande, der have deres uheldige Side. At der i de Fag, hvortil Kvinden efterhaanden faar Adgang, midlertidig vil kunne fremkomme Lønningsnedsættelser, og at en Del Arbejdere i disse Fag for en Tid vil kunne blive arbejdsløse paa Grund af den nye Konkurrence, kan ikke nægtes. Det fortjener ubetinget Anerkjendelse, at Forfatteren, skjønt han er en varm Forkæmper for Reformen, dog ikke skyr at stille de med dens Gennemførelse forbundne Ulemper i et klart Lys. Naar det paa det Møde i Kvindesamfundet, hvor Afhandlingen fremkom som Foredrag, af en Deltager i Diskussionen blev fremhævet, at Frygten for Overgangen vist var overdreven, og at en lignende Frygt var fremkommen ved alle store Opdagelser og økonomiske Fremskridt, saa kan dertil svares, at hvor en saadan Frygt er kommen til Orde, har den som oftest været berettiget. De store Omvæltninger, som have betegnet Menneskehedens økonomiske Fremskridt, have alle til en Begyndelse krævet store Ofre. Vi ser det klart den Dag idag. Hvad der for Tiden foregaar i den økonomiske Verden, er en enorm Forøgelse af den produktive Kraft, der indeholder Spirer til en betydelig Velstandsforøgelse for Samfundet, men vi ser klart for vore Øjne, hvorledes den giver sig sit første Udslag i en vidtstrakt og ikke ganske kortvarig Arbejdsløshed og anden økonomisk Misere. Den Reform, som det foreliggende Skrift kæmper for, vil ogsaa kræve sine Ofre, men derfor nytter det dog ikke at sætte sig imod den. Den er udsprungen af et ubetinget og uafviseligt Retfærdighedskrav, og den vil til Slut ogsaa i økonomisk Henseende være til Gavn for hele Samfundet. Man maa indskrænke sig til at ønske, at den føres igennem med saa megen Forsigtighed, at Overgangstidens-Ulemper blive saa lidet følelige som muligt.

Nærværende Anmeldelse har kun haft til Hensigt i faa Ord at kaste et Lys paa de i Skriftet behandlede Problemer. Enhver, der interesserer sig for Sagen, maa henvises til at gøre sig bekjendt med Skriftet selv. Det er skrevet i Forfatterens sædvanlige livlige Stil og har den ikke ganske almindelige Egenskab at forene virkelig videnskabelig Grundighed med en letfattelig og underholdende Fremstillingsform.