Fra fremmede Lande.

Norge.

Af den Aarsberetning, som „Norsk Kvindesagsforening” har udsendt, fremgaar det, at Foreningen væsentlig har virket ved Foredrag og Forhandlinger samt Udgivelse af Smaaskrifter. Da Tilslutningen imidlertid stadig voxer, paatænkes en Udvidelse af Virksomheden. En saadan er Allerede til Dels begyndt, idet Foreningen har aabnet et Kontor, hvor Medlemmer og

Ikke-Medlemmer kan faa alle ønskede Oplysninger om og af Foreningen.

Foreningen ønsker at faa et eget Organ for Kvindesagen; om dette kan ske i en nær Fremtid, er endnu ikke sikkert.

Malerinden, Frøken Harriet Bacher, som er valgt ind i Bedømmelsesjuryen til Bergensudstillingen, er den første Kvinde, som i Norge bar været valgt ind i en Kunstnerjury.

Ved Mødet paa Sagatun holdt Fru Ragna Nielsen Foredrag om Kvindesagen. Hun sammenfattede Kvindernes Ønsker i følgende Punkter: Krav om lige Opdragelse og lige Sædelighed, Ophævelse af den gifte Kvindes Umyndighed og Ejendomsløshed; endelig lige Betaling for Mænds og Kvinders Arbejde. Men først og sidst maatte Kvinderne have Stemmeret; ellers kunde alle opnaaede Rettigheder tages fra dem igjen. - I den Forhandling, som fulgte efter Foredraget, og som drejede sig om alle Sagens Hovedpunkter, deltog bl. a. Hr. Anker, Fru Margrethe Vullum, Fru A. Ch. Edgrén, Hr. Bager Marstrand og Pastor Brücker,

En læseværdig Bog for alle, der interesserer sig for Kvindesagens Historie, er en lille Piece, kaldet „Kvindeemancipationen i Tyskland og dens Ledere” af S. M; den er oprindelig fremkommet som Artikler i „Aftenposten” og senere udgivet i Særtryk.

Sverige.

17 Kvinder har, iaar taget Modenhedsexamen (svarende til vor Examen artium).

Foreningen for gift Kvindes Ejendomsret holdt i Slutningen af Maj Maaned sit Aarsmøde. Major v. Kock gav, som Indledning til en Diskussion om den gifte Kvindes Stilling, en historisk Oversigt over Kvindens sociale og retslige Stilling i Sverige fra den ældste Tid til nu. Taleren gjorde opmærksom paa, at der blandt de forskjellige Forsøg paa at ordne Ejendomsforholdet mellem Ægtefæller var tre Hovedretninger: 1) Oprettelse af Ægteskabskontrakt 2) fuldstændigt Særeje 3) Bodeling med fri Raadighed for hver af Ægtefællerne over sin Del. - De fleste af Deltagerne i Forhandlingen var stemte for Ordning 2 eller det Princip, som ligger til Grund for de nu gjældende Love paa dette Omraade i England, nemlig det, at Ægteskabet ikke bevirker nogen Forandring i Ejendomsretten.

Fællesundervisning paatænkes indført i en af Stockholms mest ansete Skoler, som styres af Frk. Anna Whitlock.

Adskillige store svenske Handelsskoler, saaledes Schartaus Handelsinstitut i Stockholm og Gøteborgs Handelsinstitut, optager nu saavel Kvinder som Mænd.

Det første almindelige Jordemodermøde holdtes i Stockholm i Juli Maaned. Der fandt meget livlige Diskussioner Sted om forskjellige Emner. Mødet havde 199 Deltagere.

England.

Den 5te Avgust samledes det Parlament, som endnu har haft det største Antal Venner af Kvindens Stemmeret blandt sine Medlemmer, nemlig 344. Kvindesagens Forkæmpere arbejder paa det ihærdigste for at vinde det sidste Skridt med; de haaber paa et Flertal af 14 for Loven; men der er sikkert adskillige ny Medlemmer, hvis Stilling til Sagen endnu er uvis. Som bekjendt erklærede det konservative Partis Ledere selv, at det anselige Flertal, de vandt ved Valgene, for en stor Del skyldes den kvindelige Agitationsforenings („Primrose Leagues”) energiske Anstrængelser. Det skal nu vise sig, om Taknemligheden vil give sig Udslag i Gjerninger. Mr. Woodall skal indbringe Loven.

Belgien.

De forskjellige Dagblade har allerede for længere Tid siden meddelt at der var nedsat en Kommission for at undersøge Arbejderforholdene i de belgiske Kulminer. Mangfoldige Arbejdere

- Mænd og Kvinder - er ved den Lejlighed bleven afhørte, og man har da faaet den ikke uventede Oplysning, at var Arbejdet i Kulgruberne strængt for Mændene, saa var det et sandt Helvede for Kvinderne. Ikke blot var de endnu slettere lønnede, men de var tilmed fra deres mandlige Opsynshavendes Side udsat, for Mishandlinger af den mest oprørende Art. Det er aabenbart, at ingen Kvinde vilde tage Ardejde under saadanne Forhold, naar ikke den bitre Nød drev hende dertil. Det lyder da mildest talt mærkeligt, hvad den omtalte Kommission fortæller os, og hvad naive danske Blade i god Tro har fortalt efter. De afhørte Kvinder skal alle som en have erklæret, at de meget godt kunde faa andet Arbejde, Arbejde der var meget lettere og meget bedre betalt og med langt større Frihed; de skal, atter alle som én, have bønfaldt Kommissionen, om det dog maatte blive dem forbudt at arbejde i Kulminerne; derimod skal ikke en af dem have forlangt det, som de mandlige Arbejdere forlanger: Bedre Lønning, bedre Forhold at arbejde under og Beskyttelse mod Mishandling. Man spørger forbavset sig selv, om de belgiske Kvinder da er skabt af et andet Stof end almindelige Mennesker? De kan tiden Besvær faa hvad de ønsker sig, det lette og behagelige, og alligevel vælger de det haarde og stænge og beder samtidig om en Lov, der forbyder dem at gjøre dette Valg.

Opløsningen paa denne Gaade er nu kommen i Form af en Paragraf i det Forslag, Kommissionen har fremsat. Den lyder saaledes: „Kvindernes Arbejde forbydes overalt, hvor det strider mod Moral og Sædelighed”.

Det er altsaa Humlen. Det skal forbydes Kvinderne at tage Arbejde i Kulminerne - ingenlunde fordi Mændene vil have Arbejdet for sig selv, nej langtfra! Bare fordi det skrider mod Moral og Sædelighed.

Dette Forsøg paa at fratage Kvinderne endnu flere af de faa Arbejdsgrene, de har Adgang til, og trænge dem sammen til nogle yderst faa Erhverv, hvoraf de ikke kan sultefødes, er jo ikke noget, som blot Belgierne har fundet paa. Læserne at „Kvinden og Samfundet” vil huske et Berlinerbrev, hvori der fortælles om et saadant Forsøg imod de preussiske Arbejdersker, et Forsøg som blev mødt med energisk Protest fra Kvindernes Side, takket være Fru Guillaume Schacks ihærdige Arbejde blandt de arbejdende Kvinder. „Englishwomans Review” bringer ogsaa stadig Efterretninger fra England om, at der paatænkes lignende Forsøg, men, at Kvinderne har Øjnene aabne for den Fare, der truer dem, og er rede til at bekæmpe den med alle hæderlige Vaaben. Ingensteds har dog disse Forsøg paa at udsulte Kvinderne i den Grad pyntet sig med den krænkede Dyds Kappe som i Belgien. „Kvindernes Arbejde forbydes overalt hvor det strider mod Moral og Sædelighed.” At der kunde gives en Lov, der forbød Mændene at krænke Moralen og Sædeligheden, det lader Kommissionen, som om den aldrig kunde falde paa.

Forslaget har en Gang før været fremme i den belgiske Rigsdag. Ved den Lejlighed forefaldt (i Flg. „Eng. R.”) følgende Ordskifte: En deporteret: „Men hvad skal nu de tusind Kvinder gjøre, som bliver brødløse?” Forslagsstilleren: „Dertil svarer jeg ganske simpelt: Det bliver deres Sag!”

Der er aabenbart ingen Tvivl om, at en stor Del af disse Kvinder bliver kastet i Prostitutionens Arme. Det strider ikke mod Moral og Sædelighed.

Dixi.